PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3262 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt

28. september 2013

Samlenotat

Miljørådsmøde den 14. oktober 2013

Kommissionens forslag til ændring om forordning om overførelse af

affald (for så vidt angår inspektioner) KOM (2013) 516

Politisk debat

Side 12

Side 2

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet KOM (2012) 628

Tidligt forhandlingsoplæg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

(for så vidt angår inspektioner)

KOM(2013)516

Nyt notat

Politisk debat

Resume

Forslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering uden

for EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen om

overførsel af affald i hele EU. Virkemidlerne er 1) minimuskrav til inspektioner i hele EU, 2) krav

om inspektioner af affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol af overførsler af affald samt 3)

mulighed for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler og kontrol af

emballering. Medlemslandene skal prioritere indsatsen på baggrund af konkrete risikovurderinger

og den skal beskrives i årlige inspektionsplaner.

Det vurderes, at det vil koste ca. 1-2 årsværk – faldende til �½- 1 årsværk efter 2-3 år - for staten at

formalisere det arbejde, der allerede foregår vedrørende inspektioner – både vedrørende

planlægningsaspektet og vedrørende udførelsen af inspektionerne. Krav om dokumentation fra

mistænkte forventes ikke at ville påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, og vil i

overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun medføre udgifter for de virksomheder,

hvor der er en konkret begrundet mistanke om, at der foregår ulovlige overførsler af affald. Det er

Kommissionens vurdering, at de samlede udgifter forbundet med forslaget vil kunne opvejes af de

økonomiske og sociale fordele ved forslaget, herunder mere ensartede konkurrencevilkår på

markedet for affald, potentielt flere arbejdspladser i affaldssektoren i EU, mindre tab af ressourcer,

sparet oprydning efter forureninger, og sparet tilbagetagning af ulovlige overførsler af affald. Det

er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i

Danmark. For EU som helhed er påvirkningen positiv.

Baggrund

Medlemslandene modtog den 22. juli 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fra

Rådssekretariatet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget prioriteres af det Litauiske formandskab og er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på

Rådsmødet den 14. oktober 2013.

Formål og indhold

Forslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering uden

for EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen.

Virkemidlerne er 1) minimuskrav til planlægning af inspektioner i hele EU, 2) krav om kontrol af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol, samt 3) mulighed for at kræve dokumentation fra

mistænkte for ulovlige overførsler og for kontrol af emballering.

Der henvises i forslaget til, at illegale transporter af farligt affald eller af affald til deponering

udenfor EU vurderes at have et betydeligt omfang og ofte med alvorlige konsekvenser for miljøet

eller menneskelig sundhed i de områder, hvor transporterne ender. Der henvises endvidere til, at

manglen på harmoniserede inspektionsprocedurer underminerer det indre markeds funktion og at

lovlydige virksomheder sættes i en økonomisk dårligere situation p.g.a. ulige vilkår som følge af

store forskelle i håndhævelsen i de enkelte EU-lande. Det anføres videre, at en styrket tillid til

systemet for overførsel af affald blandt erhvervsdrivende, vil tilskynde virksomheder i

genanvendelses- og affaldshåndteringssektoren til at investere og skabe nye job.

Forslaget indeholder følgende elementer:

1) Krav om planer for inspektioner:

- Krav om at medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udarbejder planer for

inspektioner, der dækker hele landet og alle overførselstyper (vej, hav, jernbane), inspektioner af

anlæg og virksomheder, og som omfatter følgende elementer:

- strategi og målsætning med angivelse af ressourcer

- fordeling af opgaver mellem myndigheder

- samarbejdsmetoder for involverede myndigheder

- en vurdering af uddannelsesbehovet og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer

- risikovurderinger

- prioritering og en beskrivelse af disse

- oplysninger om antal og typer af inspektioner

- offentliggørelse af planerne

- et-årlig revision af planerne med evaluering

Forslaget normerer ikke antallet af inspektioner med overførsler af affald (stikprøver).

2) Krav om tidlig inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrol

Krav om at medlemsstaterne indfører bestemmelser om inspektion af anlæg og virksomheder, der

håndterer affald og stikprøvekontrol af overførsler af affald eller den derved forbundne

nyttiggørelse eller bortskaffelse.

3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:

Direkte hjemmel til, at de kompetente myndigheder af mistænkte for ulovlige overførsler kan

kræve dokumentation for, a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af

affald samt b) dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.

Desuden etableres der direkte hjemmel til, at det kan kontrolleres, at affaldet er passende

emballeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Andre elementer:



Hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delegeret retsakter vedrørende tekniske og

organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektronisk dataudveksling ved

forelæggelse af dokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem og det foreslås,

at forordningens tilpasses TEUF artikel 291 for så vidt angår retsakter, der skal vedtages efter

den nye udvalgsprocedure. Artikel 59 i forordning 1013/2006 opregner på hvilke området det er

tilfældet.



Definition af genbrug indsættes i forordningen svarende affaldsdirektivets definition.

Europa Parlamentets udtalelser

Sagen er overgivet til Parlamentets miljøudvalg (ENVI), som endnu ikke påbegyndt sin behandling

af sagen, og tidsplanen herfor kendes p.t. ikke.

4. Nærhedsprincippet

Udover det faktum, at overførsler af affald er grænseoverskridende, angiver Kommissionen i sin

analyse, at forudsætningen for et velfungerende indre marked for affald er effektive inspektioner.

Herved sikres lige konkurrencevilkår, og det sikres at miljø og sundhed ikke udsættes for fare. Det

anføres også, at dårlig håndhævelse i ét land øger håndhævelsesbyrden i andre lande og betyder, at

de ikke- lovlydige virksomheder kan ”port-shoppe”. Endelig påpeges det, at såfremt

miljøpåvirkningen i tredjelande af EU produceret affald skal mindskes, er det nødvendigt, at EU

adresserer det svageste led i kæden – håndhævelsen.

Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening og bidrager til,

at der skabes ens konkurrencevilkår i medlemslandene og da formålet med forslaget samlet set

vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på fællesskabsniveau, finder Regeringen, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Området er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om

overførsel af affald samt miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Kravene til planlægning af inspektioner og krav om kontrol af affaldsbehandlingsanlæg og

stikprøvekontrol kan kræve mindre justeringer og præciseringer i bekendtgørelse nr. 421 af den 8.

juni 2012 om overførsel af affald. De indholdsmæssige krav opfyldes alle – bortset fra kravet om

evaluering og offentliggørelse – i Danmark, men vil skulle formaliseres.

For så vidt angår den direkte hjemmel til at kræve dokumentation af mistænkte for ulovlige

overførsler, hvor myndighederne tidligere har anvendt miljøbeskyttelsesloven bestemmelser, vil det

betyde, at myndighederne ved kontrol af overførsel af affald, får direkte hjemmel i forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser:

Kommissionen angiver, at de medlemslande, der allerede udfører inspektioner vil få små ekstra

omkostninger og formentlig endda lavere omkostninger, såfremt flere andre lande udfører bedre

inspektioner. De lande, der ikke p.t. udfører inspektioner, vil få ekstra omkostninger til inspektører,

forberedelse og udøvelse af inspektionerne, anlægsudgifter til IT. Kommissionen vurderer, at det

samlet vil koste medlemslandene 4. mio Euro/ 30 mio kr. om året.

Kommissionen angiver uddybende, at følgende er lagt til grund:

- at én inspektør i et år koster 40-80.000 Euro/300.000-600.000 kr. og at der i gennemsnit skal

bruges to inspektører for at leve op til forpligtelsen.

- at én inspektions-dag koster 1000-1800 Euro/ 7500-13.500 kr.

- at IT-investeringer for én inspektør koster 10.000 Euro/75.000 kr. i engangsudgift

Kommissionen vurderer videre, at disse udgifter muligvis opvejes af de økonomiske og sociale

fordele og/eller finansieres af øgede indtægter fra bøder. Ifølge analysen vil udgifterne til de ekstra

inspektioner blive tjent ind igen, såfremt 1 pct. af alle årlige inspektioner udløser gennemsnitlige

bøder. Kommissionen angiver videre, at såfremt fire store sager om tilbagetagning af en ulovlig

overførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås om året, vil der samlet set være tale om en

økonomisk gevinst. Der henvises bl.a. til Probo Koala oprydningen i Elfenbenskysten, der kostede

152 mio. Euro/1,1 mia. kr. samt til en tilbagetagningssag fra Nigeria til Nederlandene, der kostede

1,2 mio. Euro/9 mio. kr.

Det er Kommissionens vurdering, at øgede udgifter til inspektioner ikke vil blive videreført til

erhvervslivet. Kun i tilfælde af ulovlige aktiviteter vil erhvervslivet få udgifter i form af bøder,

hvilket er i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.

For så vidt angår muligheden for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler,

vurderer Kommissionen, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er

erhvervslivet, der skal frembringe oplysningerne. Det er videre Kommissionens vurdering, at det i

overensstemmelse med forurenere-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en

konkret begrundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og

dermed påført udgifter. Omfanget af udgifterne er ikke angivet.

Derudover angiver kommissionen følgende økonomiske fordele: flere arbejdspladser (der henvises

til Rotterdam havn, hvor skærpet kontrol skabte 22 nye jobs for toldere og affaldsbehandlere),

fordele for det indre marked for affald i form af lige konkurrence og dermed potentielt flere

arbejdspladser i affaldssektoren i EU og mindre tab af ressourcer (ressourcerne i affaldet udnyttes

ikke optimalt på ulovlige sub-standard anlæg og værdifulde råstoffer går til spilde).

Regeringen er overordnet enig i Kommissionens vurderinger af økonomiske konsekvenser,

herunder økonomiske fordele. Udgiftsniveauet for Danmarks vedkommende ligger i den højeste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ende af Kommissionens estimater.

Statsfinansielle konsekvenser.

Det er Regeringens vurdering, at det umiddelbart vil koste 1-2 årsværk at formalisere det

inspektionsarbejde, der allerede foregår, i overensstemmelse med Kommissionens forslag

vedrørende kravet om udarbejdelse af planer for inspektioner og vedrørende udførelsen af

inspektioner, omfattende bl.a. opstilling af målsætninger, fastlæggelse af arbejdsfordeling mellem

myndigheder, uddannelse, risikovurdering, offentliggørelse og revision. Efter en kortere

indfasningsperiode på 2-3 år må det forventes, at årsværkforbruget vil stabilisere sig på �½-1 ekstra

årsværk. Omkostninger i forbindelse hermed vil blive afholdt indenfor Miljøministeriets egne

rammer.

For så vidt angår krav om dokumentation fra mistænkte, er Regeringen enige i Kommissionens

analyse af, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er erhvervslivet,

der skal frembringe dokumentationen.

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det i overensstemmelse med forureneren-

betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en konkret begrundet mistanke om

ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og dermed påført udgifter. Omfanget

vurderes ikke at være væsentligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser,

som angivet ovenfor.

Beskyttelsesniveau:

Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet der indføres regulering og formalisering af arbejde, der allerede foregår ved

planlægning og udførelse af inspektioner på områder, der hidtil har været ureguleret eller ikke så

præcist reguleret. For EU som helhed er påvirkningen positiv.

Høring

Almindelig høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. juli 2013 med frist til den 30. august 2013. Der er

indkommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk affaldsforening, Dansk Transport og Logistik,

H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S og ITD. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.

Banedanmark og Advokatrådet har meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri (DI)støtter bestræbelserne på at ensarte og højne håndhævelsen af forordningen i

alle medlemsstaterne, da forordningen anvendes forskelligt i de enkelte medlemsstater og derfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgør en væsentlig konkurrenceparameter for danske virksomheder, som overfører affald til

nyttiggørelse i andre EU-medlemsstater. Særligt reglerne om, at medlemslandene skal udarbejde

planer for inspektioner vil efter DI’s opfattelse bidrage til at skabe ensartet håndhævelse af

forordningen i EU.

DI forventer, at de danske myndigheder i større grad fokuserer sin indsats på ulovlige transporter af

affald som produkt, hvor der ligger en stor miljømæssig gevinst. Endelige forventer DI, at adgang

til at kræve yderligere oplysninger kun anvendes, hvor der er mistanke om ulovlig transport.

Dansk Affaldsforening bifalder generelt et øget fokus på tilsyn, og at der skal udarbejdes planer for

inspektioner, som bl.a. skal omfatte fordeling af opgaver mellem myndigheder, der er involveret i

inspektionerne. Det bør overvejes, om alle involverede myndigheder, hver især skal have en plan

eller om det kan organiseres. Planer skal også indeholde en vurdering af behovet for uddannelse af

kontrollører og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer. Dansk Affaldsforening vil

gerne bidrage til uddannelse og videns udveksling mellem de kommunale ”kontrollører”. Det bør

overvejes at rykke den årlige evaluering af målene til en 4-års plan i stedet for. Sluttelig bifalder

Dansk Affaldsforening, at der især fokuseres på farlige og problematiske affaldsstrømme, da det

efter foreningens opfattelse er her, der virkelig kan gøres en miljø- og arbejdsmiljøforskel.

Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at der gøres en indsats for, at alle

medlemsstater lever op til forordningens regler af hensyn til en høj miljøstandard, og fordi uens

regler medfører konkurrenceforvridning for de europæiske virksomheder. Set med danske

virksomheders øjne er det vigtigt, at særligt modtagerlandene ligeledes møder forordningens krav.

DTL finder, at Miljøstyrelsen må bero sig på udenlandske myndigheders kontrol af ikke danske

modtageanlæg. DTL støtter, at myndighederne kan kræve dokumentation ved mistænkelige

eksporter. Det opleves dog allerede i dag, at Miljøstyrelsen ofte beder om denne dokumentation.

DTL savner et direkte krav i forordningen om, at transportører af affald skal være registreret i

nationale registre og savner ligeledes et krav om, at medlemsstaterne anderkender og anvender

andre medlemsstaters registreringer. DTL foreslår ligeledes, at brancheorganisationerne informeres

løbende (årligt) om medlemsstaternes analyse og identificering af problematiske affaldsstrømme,

således at organisationerne kan informere og vejlede markedets aktører, herunder give feed-back til

Miljøstyrelsen.

H.J. Hansen A/S bemærker, at der ikke er nogen frist for fremsendelse af dokumentation og forslår,

at sådan en tilknyttes. Ligeledes bemærkes det, at der kan opstå diskussion om, hvor detaljeret

dokumentationen skal være i lyset af, at virksomhederne ligeledes kan være konkurrenter på

teknologi (forretningshemmeligheder).

ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport støtter forslaget om at sikre en mere

ensartet kontrol gennem minimumskrav til inspektioner i hele EU. ITD henstiller til, at kontrollerne

af affald tilrettelægges, så de ikke generelt medfører forsinkelser og øgede omkostninger for de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheder, der udfører lastbiltransport af affald.

ITD foreslår, at der udarbejdes en guideline til at tydeliggøre ansvars- og pligtfordeling mellem de

forskellige affaldsaktører, så risiko for fejl og misforståelser minimeres og henviser til inspiration

fra ADR konventionens kapitel 1.4. (Europæisk konvention om international transport af farligt

gods ad vej).

Miljø-specialudvalgshøring

Forslaget har den 27. august 2013 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til

den 2. september 2013. Der er indkommet høringssvar fra 3F og DI. Bemærkningerne er gengivet

nedenfor.

Landbrug og Fiskeri samt Fangst og Landbrug har meddelt, at de ikke har nogen kommentarer.

DI henviser til deres høringssvar under den almindelige høring.

3F anmoder om, at det medtages, at ulovlig transport af affald ikke kun udgør en miljø- og

sundhedsmæssig risiko, men også i høj grad udgør en arbejdsmiljømæssig risiko, idet de ansatte der

medvirker til ulovlig transport af farligt affald, ikke har muligheden for, at beskytte sig mod de

risici der kommer fra affaldet. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn er det derfor også vigtigt, at

der strammes op for at mindske mængden af transport af farligt affald.

Rammenotat om forslaget blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der var

ingen bemærkninger.

Forhandlingssituationen

De andre medlemslandes positioner kendes ikke endnu.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for at styrke

håndhævelse af transportforordningen i EU, idet en effektiv forebyggelse af ulovlige overførsler af

affald kun opnås, hvis der gennemføres en mere effektiv kontrol i alle medlemslandene.

Det oplyses i Kommissionens forslag, at man på baggrund af undersøgelser af kontrollerede

overførsler af affald fra EU perioden 2008-2010 anslår, at 25 pct. af alle overførsler af affald fra EU

er ulovlige (dvs. eksporter ud af EU).

Behovet for styrket håndhævelse er primært miljø- og sundhedsmæssigt funderet. De mest

problematiske ulovlige overførsler af affald vedrører således farligt affald og affald, der sendes til

mangelfuld behandling eller dumpning – både i og udenfor EU. Lækager fra sådant affald skader

således jord-og vandressourcer og forårsager luftforurening via emissioner af f.eks. tungmetaller og

persistente organiske oplysningsmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men også sparede omkostninger til oprensning og tilbageførsel af affald, øget genanvendelse, lige

konkurrencevilkår ift. sikring af overholdelse af behandlings- og emissionsstandarder og dermed

arbejdspladser er gode begrundelser for at forbedre håndhævelsen.

1) Krav om planer for inspektioner:

Regeringen er enig i, at et krav om, at der udarbejdes planer for inspektionerne, vil bidrage til at

give håndhævelsen i EU et løft. Især i de medlemsstater, hvor der ikke p.t. udøves tilsyn. I en række

lande vil kravet dog primært betyde en formalisering af det arbejde, der allerede udføres. For begge

grupper af lande må en evaluering – som foreslået – dog forventes at bidrage til forbedringer.

Regeringen er enig i, at en risikovurdering og prioritering skal kvalificere inspektionerne, men er

umiddelbart skeptisk overfor kravet om, at risikovurderinger og prioriteringer skal beskrives

eksplicit i planen. Offentlighedens kendskab til sådanne vurderinger m.v. vil således helt åbenbart

svække effektiviteten i inspektionerne væsentligt. Tilsvarende er Regeringen også skeptisk overfor

kravet om, at antallet og typen af inspektioner skal oplyses i planen. Disse oplysninger bør alene

indgå i en efterfølgende evaluering.

For så vidt angår normeringen af, hvilke kompetente myndigheder der udarbejder planerne og i

hvilket antal, lægger regeringen vægt på, at det overlades til medlemslandene at definere, om det

skal være én eller flere planer og hvilke(n) kompetent myndighede(r), der udarbejder

planen/planerne.

2) Krav om inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrol

Regeringen støtter også forslagets fokus på at sikre tidlig inspektion af virksomheder, der håndterer

affald og på at kræve stikprøvekontrol af overførsler af affald. Tidlig kontrol vil alt andet lige

bidrage til bedre overholdelse af forordningen og bedre konkurrencevilkår for de lovlydige

virksomheder. For så vidt angår kravet om inspektion af virksomheder, der håndterer affald, savner

Regeringen dog Kommissionens redegørelse for den præcise grænseflade i.f.t. de allerede gældende

kontrolbestemmelser i direktiv 2008/98 om affald og direktiv 2010/75 om industrielle emissioner.

Regeringen lægger til grund, at hensigten med forslaget ikke er at lave et parallelt

inspektionssystem specifikt for overførsler af affald på sådanne anlæg og virksomheder, der

håndterer affald, hvilket Regeringen vil lægge vægt på at få præciseret i forordningens

bestemmelser.

Tilsvarende er der brug for præcisering af, at der ikke ønskes stikprøvekontrol med nyttiggørelse

eller bortskaffelse foretaget udenfor egen jurisdiktion.

3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:

Regeringen støtter også, at de kompetente myndigheder eksplicit i forordningen får adgang til at

kræve dokumentation fra virksomheder, hvor der foreligger en konkret begrundet mistanke om

ulovlige overførsler for a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af affald,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt dokumentation for b) behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.

Regeringen er således enig i, at det er helt afgørende, at der etableres bedre håndhævelsesværktøjer

i forhold til at kontrollere, om der er tale om en lovlig overførsel af et velfungerende second-hand-

produkt eller en ulovlig overførsel af affald. Denne vurdering er en af de allerstørste udfordringer i

den praktiske håndhævelse af forordningen. Regeringen lægger derfor vægt på, at beviskravene til

funktionalitet bliver præciseret – enten direkte i forslaget eller ved krav om, at Kommissionen

udarbejder en vejledning herom.

Regeringen støtter, at forordningens krav om funktionsduelighedstest ses i sammenhold med

direktivet om elektronikaffald (2012/19 – WEEE-direktivet), hvor der ligeledes er etableret krav til

funktionsduelighed ved mistanke om ulovlig eksport af WEEE affald.

Endelig bør det også præciseres, hvem der kan anses som ansvarlig for at levere denne

dokumentation. Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af

manglede dokumentation er, nemlig at det overførte betragtes som affald, og at overførslen derfor

ikke kan finde sted uden at iagttage forordningens procedureregler.

For så vidt angår forslaget om dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på

nyttiggørelsesanlæg er Regeringen også enig med Kommissionen i, at selv om inspektioner af

anlæggene er en opgave for myndighederne i det land, hvor virksomheden befinder sig, så bør det

være muligt også for afsenderlandets myndigheder at vurdere behandlingen/nyttiggørelsen forud for

overførslen, for dermed at sikre sig, at forordningens ”universelle krav” om miljømæssig

forsvarlighed i artikel 49 overholdes.

Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af manglede

dokumentation er, nemlig at behandlingen betragtes som ikke-forsvarlig efter en artikel 49

vurdering, og at overførslen ikke kan fortsættes, men må returneres efter forordningens regler

herom.

Regeringen støtter også Kommissionens forslag om, at de kompetente myndigheder kan kontrollere,

at affaldet er passende emballeret. Regeringen så gerne, at det blev præciseret, hvornår der er

foretaget passende emballering. Enten direkte i forslaget eller ved krav om at Kommissionen

udarbejder en vejledning herom.

Bestemmelsen henviser for alle tre aspekter til, at ”den kompetente myndighed” kan kræve

dokumentation eller kontrollere. Dette bør efter Regeringens opfattelse præciseres, således at det

gælder kompetente myndigheder eller andre statslige myndigheder såsom politi og SKAT.

4) Andre elementer:

Regeringen støtter, at Kommissionen gives hjemmel til at vedtage delegeret retsakter vedrørende

tekniske og organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektronisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dataudveksling ved forelæggelse af dokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem

(tidsubegrænset). Harmonisering af standarder m.v. i forhold til elektronisk dataudveksling er

nødvendigt for at realisere potentialet for digitalisering af anmeldeproceduren under forordningen.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2011/92/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet –

KOM(2012) 628 endelig

- Tidligt forhandlingsoplæg

- Revideret notat

Resume

Det overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivets

regler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiske

udvikling.

Hovedelementerne i forslaget er som følger: Ansvaret for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen

flyttes fra myndighederne over på bygherren. Screeningsafgørelser og VVM-redegørelsen

kvalificeres gennem krav til indhold. Dette understøttes med krav om ekspertbistand til enten

bygherrens udarbejdelse af redegørelsen eller til myndighedens kontrol af VVM-redegørelsen.

Proceduremæssigt foreslås der konkrete tidsfrister for myndighedernes behandling på de enkelte

trin i processen, og der foreslås en såkaldt ”one stop shop” hos én VVM myndighed med henblik på

at lette og forkorte sagsgangen for bygherren ved at koordinere andre myndigheders EU-relevante

vurderinger/tilladelser. Der gives desuden mulighed for at kræve monitering af visse tilladte

projekters gennemførelse. Endelig opdateres direktivets miljøbegreb til samfundsudviklingen med

en række parametre, der skal lægges til grund for VVM-redegørelsen, herunder hensyn til

menneskers sundhed, biodiversitet og klimatilpasning. Den nuværende danske implementering af

VVM-direktivet har i forvejen indarbejdet en række af forslagets elementer.

Direktivforslagets overgangsbestemmelse forudsætter, at anmeldelser som er indgivet før direktivet

er implementeret men ikke færdigbehandlet på datoen for implementering, færdigbehandles efter

det nye direktiv.

Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af eksisterende danske miljøbeskyttelsesniveau

i forhold til de eksisterende regler, da forslaget vil gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet,

menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i vurderingen af projektets miljømæssige

konsekvenser.

Det er dog afgørende for regeringen, at Femern Bælt-projektet kan færdiggøres efter de hidtil

gældende regler, da man ellers risikerer omfattende merudgifter og forsinkelser.

Det litauiske EU formandskab agter at færdigbehandle teksten og sigter mod en første

læsningsenighed med Europa Parlamentet inden udgangen af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Kommissionen sendte den 26. oktober 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren

om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.

Parlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den

11. juli 2013. Parlamentet har udskudt plenarafstemningen om betænkningen til uge 41 2013.

Folketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat

oversendt til udvalget den 30. november 2012.

Forslaget var til politisk debat på rådsmødet den 21. marts 2013.

2. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivets

regler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiske

udvikling. Kommissionens forslag er blevet til på baggrund af mere end 10 års forarbejde fra

Kommissionens side.

Forslagets hovedelementer:

Kvalifikation af indholdet og begrundelsen af screeningsafgørelsen for bilag II-projekter

Bilag II-projekter er projekttyper som ikke er obligatorisk VVM-pligtige. Projekterne skal

indledningsvis screenes med henblik på at vurdere, om projektet i det konkrete tilfælde vil have en

væsentlig påvirkning af miljøet. Kan der være en væsentlig påvirkning, er der VVM-pligt for

projektet/anlægget. Kommissionens forslag lægger op til, at indholdet og begrundelsen af

screeningsafgørelsen for projekttyper omfattet af bilag II skal kvalificeres. Det foreslås således, at

der indføres krav til de oplysninger, som bygherren skal oplyse i forbindelse med anmeldelsen af

projektet, og der opstilles krav til de forhold, som myndigheden skal vurdere projektet ud fra.

Hermed stilles der også krav til indholdet af myndighedens begrundelse for afgørelsen.

Myndigheden får en pligt til at begrunde afgørelsen, svarende til de danske forvaltningsregler.

Fastsættelse af tidsfrister for behandling af screeningsafgørelse og VVM-tilladelse

Kommissionens forslag indfører tidsfrister for myndighedsbehandlingen på de forskellige

procestrin. En screeningsafgørelse skal træffes inden for 3 måneder efter at anmodningen om

tilladelse er indgivet, forudsat at bygherren har forelagt alle de krævede oplysninger. De 3 måneder

kan forlænges under særlige omstændigheder. I forhold til VVM-redegørelsen foreslås der rimelige

tidsrammer til høring af myndigheder og den berørte offentlighed. For sidstnævnte gælder, at

tidsfristen ikke må være kortere end 30 dage eller længere end 60 dage. Fristen kan efter

omstændighederne forlænges med yderligere 3 måneder. I forhold til den endelige VVM-tilladelse

foreslås det, at myndigheden skal afslutte sagsbehandlingen inden for 3 måneder efter alle

oplysninger og høringer er afsluttet i forhold til VVM-redegørelsen. Fristen vil efter

omstændighederne kunne forlænges med yderligere 3 måneder. Det betyder i praksis, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheden har op til 3 måneder til at udstede eller nægte en VVM-tilladelse, som tillige skal

omfatte alle miljøgodkendelser/tilladelser.

Kvalificering af VVM-redegørelsen ved krav til indhold og begrundelse

Indholdet og begrundelsen af VVM-redegørelsen foreslås kvalificeret ved indførelsen af

obligatorisk scoping, obligatorisk vurdering af alternativer og krav om afsluttende sammenfattende

redegørelse. Scoping indebærer, at myndigheden skal definere hvilke områder bygherren skal

vurdere i forbindelse med VVM-redegørelsen. Dette med henblik på at sikre, at opgaven med

VVM-redegørelsen fra start fokuseres på de relevante elementer. Forslaget gør scoping obligatorisk

i modsætning til det gældende direktiv, hvor det er frivilligt at gennemføre scoping for

myndigheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bygherren pålægges at udarbejde VVM-

redegørelsen. Obligatorisk scoping indebærer, at såvel bygherre som myndighed kan fokusere

henholdsvis undersøgelsen og vurderingen af de relevante områder inden for VVM-redegørelsen.

Dermed sikres bygherren bedre mod at skulle foretage unødvendige og bekostelige supplerende

undersøgelser. Praksis fra de medlemsstater, som allerede anvender obligatorisk scoping har vist, at

det har en gavnlig effekt på indholdet af VVM-redegørelsen.

Forslaget gør vurdering af alternativer og muligheden for en sammenfattende redegørelse

obligatorisk. Det gældende direktiv opererer med disse elementer på frivillig basis. Ved at gøre

anvendelsen obligatorisk kan det medvirke til at sikre, at bygherrens undersøgelser tilgodeser de

rimelige alternativer, der måtte være for projektet, og myndigheden kan træffe en afgørelse på et

oplyst grundlag. Den sammenfattende redegørelse er her med til at sikre et klart og gennemskueligt

grundlag for afgørelsen, hvilket såvel myndigheden som offentligheden kan nyde godt af.

Bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen i stedet for den ansvarlige myndighed

Med forslaget lægges der op til, at det er bygherren der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Det

gældende direktiv giver i dag mulighed for at lade enten myndigheden elle bygherren udarbejde

VVM-redegørelsen. Selv i de tilfælde, hvor det i dag er myndigheden, som udarbejder VVM-

redegørelsen, vil bygherren under alle omstændigheder bidrage væsentligt med undersøgelser og

analyser, da det alt andet lige er bygherren, der har det mest dybtgående kendskab til projektet.

Sikring af kvaliteten af VVM-redegørelsen gennem ekspertbistand

I forlængelse af forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen foreslås det, at der

oprettes en akkrediteringsordning for konsulenter. Den kompetente myndighed vil have valget

mellem akkrediterede konsulenter eller alternativt et nationalt sagkyndigt råd vedrørende VVM.

Forslaget om at kræve inddragelsen af eksperter i udarbejdelsen og gennemgangen af den færdige

VVM-redegørelsen er begrundet i et ønske om at sikre kvaliteten af VVM-redegørelsen. På

nuværende tidspunkt findes der flere forskellige akkrediteringsordninger i medlemsstaterne.

Indførelse af en ’one stop shop’ hos en VVM-myndighed

Det foreslås at lade VVM-tilladelsen være en ”paraply-tilladelse” ved at indføre en ’one stop shop’

for en fælles koordineret behandling af andre nødvendige miljøgodkendelser og tilladelser efter EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retlig lovgivning. Der er i dag en række tilladelser, som hver især varetager hensyn i relation til

beskyttelse af miljøretlige forhold inden for EU-retten, og som alle kan spille ind i forhold til VVM-

processen. Kommissionen foreslår, at det fremover er VVM-myndigheden eller en anden

myndighed, der i forbindelse med VVM processen skal stå for at samle alle miljørelevante

tilladelser, der hører ind under EU-retten. I dag hviler denne opgave på bygherren.

Sikring af monitering af tilladte projekter som har væsentlig skadelig indvirkning på miljøet

Monitering af tilladte projekter giver i forslagets nuværende udformning mulighed for at kræve

monitering af effekter, som i VVM-redegørelsen er vurderet til at have en væsentlig skadelig

virkning på miljøet. Moniteringen kan stilles som vilkår i tilladelsen, men det fremgår ikke af

forslaget, hvilken konsekvens konstateringen af en anden miljømæssig udvikling end forventet kan

have i forhold til VVM-tilladelsen.

Opdatering af miljøbegrebet til nuværende og fremtidige miljømæssige udfordringer

Miljømæssige fokuspunkter flytter sig og udvides i takt med samfundsudviklingen. Kommissionen

foreslår derfor en opdatering af direktivets miljøbegreb med miljømæssige problemstillinger, som

vurderes også i fremtiden at ville spille en fremtrædende rolle ved afgørelsen om VVM-pligt og

udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Således inddrages bl.a. menneskers sundhed, biodiversitet og

klimatilpasning i grundlaget for VVM-redegørelsen.

Delegerede kompetencer til sikring af hurtig tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget

Det foreslås, at delegere kompetencen til tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget (bilag III

og IV) til Kommissionen. Bilagene indeholder oplysninger af teknisk faglig karakter. Bilag III

anvendes som en detaljeret oversigt over de udvælgelseskriterier, som myndigheden skal anvende

ved screening af bilag II-projekter, og bilag IV udgør en detaljeret oversigt over de oplysninger,

som VVM-redegørelsen skal indeholde.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Parlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den

11. juli. Parlamentets plenarafstemning er udskudt til uge 41 2013.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionens vurdering

VVM-direktivet (2011/92/EF) sikrer en stillingtagen til de miljømæssige påvirkninger i forhold til

projekter, som gennemføres indenfor den enkelte medlemsstat, men også for projekter med

grænseoverskridende påvirkninger. Dette ændrer forslaget ikke på. Da en stringent og ensartet

implementering af direktivet i højere grad vil sikre ensartede konkurrencevilkår miljømæssigt set,

vil den foreslåede regulering skulle ske på EU niveau.

Regeringens nærhedsvurdering

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Konsekvenser for Danmark

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

I Danmark er VVM-direktivet, for så vidt angår projekter på land, generelt implementeret i

planloven med tilhørende bekendtgørelse. Herudover er VVM-regelsættet særskilt implementeret i

enkelte sektorlove, herunder husdyrbruggodkendelsesloven og råstofloven. Det forventes, at

forslaget vil medføre behov for ændringer i alle disse love.

Derudover er der for projekter på havet inden for Transportministeriets og Klima-, Energi- og

Bygningsministeriets ressort foretaget en særskilt implementering. Det må forventes, at forslaget vil

nødvendiggøre en ændring af VVM-relateret lovgivning og afledte restforskrifter også på

Transportministeriets, Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområder.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionens vurdering:

Kommissionen har til brug for vurdering af omkostningerne af forslaget (SWD(2012)355)) i tillæg

8 udarbejdet en metode til at fastlægge omkostningerne for henholdsvis myndigheder og bygherrers

omkostninger ved direktivforslaget. For myndigheder vil der samlet set for EU være tale om

omkostninger i størrelsesordenen ca. 35,8 -50,7 mio.kr. (€4,8-6,8 mio.) samt moderate til høje

omkostninger, dvs. ca. 10-15 %, forbundet med supplering af miljømæssige emner. Besparelsen for

myndigheder vil være ca. 32,1-39,5 mio.kr. (€4,3-5,3 mio.). Kommissionen vurderer, at

etableringen ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet der under

scopingprocessen vil blive brugt ekstra tid på bl.a. at afklare overlap mellem tilladelser, men at dette

ekstra tidsforbrug vil blive opvejet af besparelse i den senere proces. Kommissionen finder det ikke

muligt økonomisk at vurdere besparelserne.

For bygherrerne vil der samlet set for EU være tale om omkostninger på ca. 490 -768,2 mio.kr.

(€65,7-103 mio.) samt moderate til høje omkostninger, dvs. 10-15 %, forbundet med supplering af

miljømæssige emner. Besparelsen for bygherrer vil for denne model være ca. 159 mio.kr. (€21,4

mio.) samt moderate besparelser relateret til etableringen af one stop shop. Kommissionen vurderer,

at etableringen af ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet

bygherren ikke skal udarbejde flere redegørelser, men kan nøjes med VVM-redegørelsen.

Kommissionen vurderer, at besparelsen navnlig vil kunne hentes inden for projekter, som involverer

miljøgodkendelser (IE-direktivet), og projekter vedrørende infrastrukturanlæg, landbrugsprojekter,

projekter vedrørende turisme og forlystelsesparker. Kommissionen finder det ikke muligt

økonomisk at vurdere besparelserne.

De nationale økonomiske og administrative konsekvenser

Generelt

Forslaget vil indebære administrative ændringer inden for dansk lovgivning og afledte

retsforskrifter på Miljøministeriets, Transportministeriets og Klima-, Energi- og

Bygningsministeriets ressortområder som fx lov om planlægning og VVM-bekendtgørelsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

husdyrgodkendelseslovgivningen, bekendtgørelse om råstofindvinding på havet og bekendtgørelse

om havbrug.

Overordnet vurderes forslaget at ville have en positiv samfundsøkonomisk gevinst – som følge af

faste sagsbehandlingstider og administrative lettelser. Erhvervslivets mulighed for en hurtigere

produktionsudvidelse forventes at have en positiv effekt på væksten gennem øget beskæftigelse og

øget mulighed for eksport. Forslagets ændringer vurderes at have væsentlige statsfinansielle

omkostninger.

Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at projekter hvor der er indgivet

anmodning om tilladelse, men hvor VVM-redegørelsen ikke er afsluttet før fristen for direktivets

nationale implementering, skal færdigbehandles efter reglerne i det ændrede direktiv. Hvis den

foreslåede overgangsregel bliver vedtaget, kan det få omfattende økonomisk betydning for allerede

anmeldte statslige og private projekter, idet de udvidede krav til VVM-redegørelsen (biodiversitet,

klimaændringer mv.) kan betyde, at VVM-redegørelsen skal udbygges og eventuelt revurderes,

ligesom et eventuelt krav om monitering af projekter med væsentlig skadelig påvirkning vil kunne

stilles. Det er p.t. uklart, hvilken retlig konsekvens de ændrede procedure regler (’one stop shop’,

maksimale sagsbehandlingsfrister mv.) vil kunne få i forhold til igangværende

sagsbehandling/høring af VVM-redegørelsen.

Forslagets bestemmelser om brug af akkrediterede eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af

sagkyndige eksperter lader det i vidt omfang være op til medlemsstaterne at udarbejde en ordning,

eventuelt en differentieret ordning, med mulighed for at kæde den eller de valgte ordninger sammen

med eksisterende nationale reguleringer. Det vil derfor afhænge af den senere

konkrete ordning, hvem der vil bære omkostningerne ved ordningen.

I forhold til ’one stop shop’ kan det ikke udelukkes, at indførelsen af en sådan kan have den

utilsigtede konsekvens, at der i sagsbehandlingen indgår en række koordineringstransaktioner, som

helt eller delvist udligner gevinsterne ved ordningen for bygherren.

Statsfinansielle konsekvenser:

For staten og kommunerne vil forslaget få betydning i de tilfælde, hvor staten eller kommunen står

som VVM-kompetent myndighed eller som bygherre.

Hvor staten er VVM-kompetent myndighed, vil forslaget om overførslen af ansvaret for

udarbejdelse af VVM-redegørelsen til bygherren kunne medføre en besparelse - afhængig af

omfanget og indholdet af de nuværende ordninger. Denne forventede besparelse skal holdes op

imod forslagets krav om, at den kompetente VVM-myndighed skal udarbejde et scoping dokument,

som fastlægger rammen for de forhold, som bygherren skal belyse i VVM-redegørelsen.

Scopingdokumentet udformes på grundlag af myndighedens høring af berørte myndigheder i

forhold til det ansøgte projekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indførelsen af en ”one stop shop” vil betyde en mindre merudgift, idet der vil skulle bruges

ressourcer på at koordinere input fra flere myndigheder. Også forslaget om faste

sagsbehandlingsfrister kan indebære merudgifter.

I de tilfælde hvor staten er VVM-kompetent myndighed og samtidig står som bygherre, vil ansvaret

for udarbejdelse af VVM-redegørelsen som udgangspunkt ikke få den store betydning.

Udarbejdelsen af en sammenfattende redegørelse i forbindelse med VVM-redegørelsen vil kun i

begrænset omfang medføre en ekstraudgift for staten som bygherre. Til gengæld vil anvendelsen af

akkrediterede eksperter mv. kunne medføre en ekstraudgift, såfremt staten som bygherre eller som

godkendende myndighed ikke allerede gør brug heraf som fx Transportministeriet gør i dag.

På de områder, hvor staten efter forslaget som myndighed har generelle indberetningsopgaver i

forhold til EU hvert 6. år (den danske oversættelse af forslaget indeholder en oversættelsesfejl,

hvorefter det er hver 6. måned) samt indberetning ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen

vedrørende anlægslove, vurderes de økonomiske konsekvenser at være stort set uændrede, da

forslaget ikke lægger op til en markant ændring af den eksisterende forpligtelse eller indførelsen af

nye udgiftstunge indberetningsopgaver. Der kan dog være øgede omkostninger til indsamling af

data til opfyldelse af forpligtelsen.

Såfremt overgangsreglen i forslaget – omtalt under ”Generelt” – bliver vedtaget, vil det navnlig for

allerede anmeldte statslige projekter, som typisk er meget omfangsrige, udgiftstunge og i enkelte

tilfælde også med grænseoverskridende påvirkninger, som eksempelvis den faste forbindelse

mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt, betyde, at der kan være væsentlige omkostninger

forbundet med at ændre VVM-redegørelsen i forhold til indhold og i forhold til tilrettelæggelse af

proces, herunder høring af nabostater over de grænseoverskridende påvirkninger.

Samlet set vurderes det, at forslaget vil have statsfinansielle omkostninger i størrelsesorden 30 – 50

mio. kr. årligt.

Det økonomiske hovedspørgsmål er forslaget om maksimal sagsbehandlingstid, der vurderes at

medføre væsentlige konsekvenser på området for husdyrgodkendelser. Danmark har integreret

VVM-redegørelsen i den samlede godkendelsesproces vedr. husdyr, og er derfor særligt udfordret

af direktivbestemmelser om en reduktion af den aktuelle gennemsnitslige sagsbehandlingstid på 9

måneder til maksimalt 3 måneder. Ansvaret for husdyrgodkendelser ligger hos kommunerne og

meromkostningerne er foreløbigt løst skønnet til mellem 28 og 40 mio. kr. årligt i forhold til

forslagets nuværende udformning. Meromkostningerne kan henføres til et større behov for stående

sagsbehandlerkapacitet, eftersom størstedelen af ansøgningerne om husdyrgodkendelse indsendes i

vintermånederne pga. landmændenes årlige arbejdscyklus. I det omfang der må komme væsentlige

merudgifter, kan finansiering heraf indgå i en tværgående prioritering.

Endvidere forudses yderligere udgifter på 2 – 10 mio. kr. relateret til forslagets øvrige elementer

herunder; kvalificering af screeningsafgørelse, scoping samt mulige besparelser ved at kommunerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke skal udarbejde VVM-redegørelse. Ved statsfinansielle omkostninger i denne forbindelse,

afholdes de inden for Miljøministeriets egen ramme.

Regionerne

Forslaget forventes ikke at få økonomisk/administrative konsekvenser for regionerne.

Kommunerne

Generelt vurderes det forhold, at kommunerne ikke længere skal udarbejde VVM-redegørelsen at

udgøre en besparelse for kommunerne. Til gengæld skal kommunerne udarbejde scoping-

dokumentet til brug for bygherres projekt VVM-pligtig sag. Udarbejdelsen af scopingdokumentet

vil samtidig betyde en mere præcis dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og

dermed grundlæggende spare tid og ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.

Udarbejdelsen af en afsluttende sammenfattende redegørelse samt den koordinerende ’one stop

shop’ medfører en mindre meropgave.

De foreslåede sagsbehandlingstider vurderes at medføre væsentlige konsekvenser på området for

husdyrgodkendelser. (Nærmere beskrevet i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser).

Erhvervsadministrative konsekvenser:

Hvis der indføres en akkrediteringsordning, må dette forventes at medføre udgifter for

erhvervslivet, idet prisen for, eller omfanget af konsulentydelserne må forventes at stige. Efter et

forsigtigt skøn vurderes det, at en akkrediteringsordning for konsulenter vil medføre en

gennemsnitlig stigning i konsulentomkostningerne ved udarbejdelsen af en VVM på 10 pct.

Vurderingen må dog alt andet lige antages at påvirke konsulentvirksomhederne forskelligt, herunder

navnlig henset til deres kompetencemæssige dækningsgrad og erfaring med VVM-projekter.

Det vurderes, at når bygherrens omkostninger ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen indregnes

med de omkostninger, som erhvervslivet allerede bærer efter gældende regler, hvor bygherren

pålægges at fremskaffe oplysninger og foretage beregninger til brug for VVM-undersøgelsen, vil

der økonomisk set ikke være den store forskel ved at kræve VVM-redegørelsen udarbejdet af

bygherren. Tværtimod giver det bygherren bedre tidsmæssig rådighed over processen, der jo

foretages på grundlag af scopingdokumentet. Samtidig nedlægges denne administrative opgave i

myndighedens regi. Myndighedens udarbejdelse af scopingdokumentet vil betyde en mere præcis

dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og dermed grundlæggende spare tid og

ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.

Hertil kommer den økonomiske fordel bygherren opnår ved selv at styre udarbejdelsen af VVM-

redegørelsen tidsmæssigt, samt den fastsatte tidsramme for henholdsvis screening og høring af

tilladelse. Hertil skal også lægges den økonomiske fordel for bygherren ved one stop shop’en ved at

kunne igangsætte projektet inden for et år i modsætning til tidligere og ved kun at skulle henvende

sig ét sted. Dette gør sig ikke gældende i samme omfang på husdyrgodkendelsesområdet, da

oplysningerne allerede i dag er samlet et sted. Omfanget af bygherrens besparelse vil således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhænge af det konkrete projekt og den produktion, som bygherren har. Samlet set må forslaget

derfor forventes at give erhvervslivet en besparelse i forhold til gældende regler.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Det vurderes, at en kortere sagsbehandlingstid vil have en positiv samfundsøkonomisk gevinst i

størrelsesorden 185 – 334 mio. kr. årligt i kraft af en hurtigere igangsættelse af husdyrproduktionen

– som følge af øget beskæftigelse og øget mulighed for eksport.

Beskyttelsesniveau:

Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet, da forslaget vil

gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet, menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i

vurderingen af projektets miljømæssige konsekvenser.

6. Høring

Rammenotat om forslaget blev den 28. november 2012 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der var

ingen bemærkninger.

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. november 2012 med frist til den 17. december

2012. Forslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer samt

offentliggjort på Høringsportalen. Naturstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 2

organisationer, FRS - Danske Revisorer og Forbrugerrådet, oplyser, at man ikke har bemærkninger

til forslaget.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til forslaget:

Advokatrådet, DI - Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, DOF - Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Skovforening, DN - Danmarks Naturfredningsforening, FRI - Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, KL - Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og

Åbenhedstinget. Høringen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

a) Generelt

b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og III

c) Obligatorisk scoping

d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapporten

e) Inddragelse af rimelige alternativer

f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelse

g) ’One stop shop’ (kvikskranke)

h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer

i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperter

j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenser

k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Ønskes der

detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

a) Generelt

DN, DI, Dansk Land- og Strandjagt og Landbrug & Fødevarer

finder, at forslaget indeholder flere

positive tiltag.

finder, at forslaget lægger op til en mere teknisk præget tilladelsesproces end den nuværende

demokratiske planproces, som i en dansk kontekst efter KL’ s vurdering vil betyde en forringelse af

kommunernes og borgernes mulighed for at påvirke kommende projekter med potentiel påvirkning

af miljøet. KL finder heller ikke, at forslaget bidrager til en afbureaukratisering af VVM-området i

forhold til hvilke projekter, der er omfattet af direktivet. KL har taget forbehold for de økonomiske

konsekvenser af forslaget.

b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og III

Advokatrådet, DI, DN, DOF, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer

finder det

positivt, at ændringerne i screeningsproceduren sker med henblik på at skabe større klarhed

omkring kravene til såvel screeningen som afgørelsen i medfør af screeningen, således at mindre

projekter ikke gennemgår en unødvendig konsekvensvurdering.

finder, at forslagets krav til omfanget og detaljeringsgraden af bygherrens oplysninger vil

medføre en omfattende vejledningsindsats overfor bygherre samt udarbejdelse af flere forskellige

standardiserede anmeldelsesskemaer. KL vurderer, at det er forbundet med stor usikkerhed,

hvorvidt bygherre vil blive i stand til at oparbejde den nødvendige viden til sikre dette.

c) Obligatorisk scoping

Advokatrådet, DI, DOF, Dansk Skovforening, FRI

finder det positivt, at der fastsættes krav

til bygherrens VVM-redegørelse, idet reglerne ofte opleves som bureaukratiske. Ved scopingen kan

kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten (VVM-redegørelsen) forbedres.

d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapporten

DI, KL

Landbrug & Fødevarer

vurderer, at da bygherren allerede i dag bidrager i vidt omfang til

VVM-redegørelsen, vil forslaget alene betyde en mindre ændring.

Landbrug & Fødevarer

peger på, at alle relevante oplysninger (miljødata) om naturtilstand,

miljøtilstand i omgivelser mv. baseret på alle hidtidige natur- og miljøovervågning skal være

tilgængelige gennem offentlige databaser.

anser det for usikkert, om og på hvilke vilkår den i dag omfattende dialog mellem bygherre,

konsulent og myndighed om indhold og redigering af VVM-redegørelsen vil kunne fortsætte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ønsker, at muligheden for at underkende VVM-redegørelsen i tilfælde af indholdsmæssige

mangler, hvis der ikke er taget stilling til kommentarer fra den berørte offentlighed/offentligheden,

eller der ikke er undersøgt reelle alternativer, opretholdes.

e) Inddragelse af rimelige alternativer

DI, DN, DOF, FRI

finder det positivt, at der stilles krav om rimelige alternativer. Herved styrkes

miljøet, samtidig med at kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten forbedres.

f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelse

Advokatrådet, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer

finder, at indførelsen af faste

tidsrammer og -frister for offentlige høringer og myndighedernes sagsbehandling vil bidrage til, at

processerne efter VVM-direktivet opleves som mere gennemskuelige og mindre bureaukratiske.

DI, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer peger på, at kriterierne for en forlængelse af

fristen må administreres restriktivt, mens

advarer om, at den i forslaget almindelige tidsfrist for

sagsbehandling vil være svær at overholde for projekter med stor politisk og/eller offentlig

bevågenhed.

peger også på, at der i svære sager vil være en hyppigere inddragelse af det

politiske niveau i kommunerne end det, der er lagt op til med forslaget.

g) ’One stop shop’ (kvikskranke)

DI, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer

er generelt positiv stemt overfor

indførelsen af en VVM-kvikskranke med en koordinering af myndighedskompetencerne.

DI og Landbrug & Fødevarer

peger på, at det bør klarlægges hvilke direktiver, ud over EF-

fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og IE-direktivet, der skal inddrages i miljøvurderingen,

samt om der er direktivforpligtelser, der afhængig af projektet er relevante.

kan ikke støtte indførelsen af en kvikskranke, hvis det indbefatter en parallel proces mellem

VVM-processen og miljøgodkendelser, hvorved resultatet af VVM-processen foruddiskonteres til

en bestemt løsning. Dette vil efter foreningens opfattelse kortslutte forslaget om inddragelse af

alternativer, fordi der med kvikskranken reelt kun gives mulighed for at behandle den løsning, som

miljøgodkendelsen forudsætter.

vurderer, at forslaget vil få betydelige konsekvenser for den danske implementering, da VVM-

opgaven i dag er fordelt på forskellige myndigheder.

antager, at forslaget vil sætte uheldige

begrænsninger for de enkelte medlemsstaters mulighed for at implementere VVM-direktivet på den

lokalt set mest hensigtsmæssige måde.

h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer

DN, DI, DOF

FRI

finder det som udgangspunkt positivt, at miljøbegrebet opgraderes med

inddragelsen af biodiversitet, naturressourcer, fragmentering, arealforbrug og klimaforandringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI, Dansk Skovforening

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det anvendte begreb ’jordarealer’

bør uddybes og afklares, herunder i forhold til begrebet ’jordbund’.

bemærker, at bestemmelsen

alene favoriserer naturtyper og arter, der allerede er beskyttet af EU-lovgivning, hvilket kan

resultere i en opdeling i A- og B-natur.

Landbrug & Fødevarer

finder, at den foreslåede udvidelse med miljømæssige emner er helt

unødvendig, da emnerne dækkes af anden EU-lovgivning. Det vil være virksomhederne, der skal

bære disse unødvendige omkostninger, og Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at forslaget

udgår.

i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperter

DI, FRI, og Landbrug & Fødevarer

finder som udgangspunkt, at forslaget om anvendelse af

akkrediterede eksperter bør udgå, da det kun vil skade konkurrencen, fordyre VVM-processen og

skabe usikkerhed på tværs af landegrænserne, når der oprettes 27 forskellige

certificeringsordninger.

Landbrug & Fødevarer

peger begge på vanskelighederne ved at akkreditere eksperter nok til at

dække alle områder inden for VVM-direktivet.

finder det vigtigt, at der er viden om VVM tæt på det politiske niveau, der træffer beslutning om

godkendelse af projektet.

Dansk Skovforening

peger på, at forslaget ikke tager højde for de tilfælde, hvor akkrediterede og

teknisk kompetente eksperter er uenige. Forslaget giver heller ikke svar på de videre konsekvenser,

hvis fx en akkrediteret ekspert bliver underkendt af den kompetente myndighed flere gange.

Hvis forslaget gennemføres, finder

Landbrug & Fødevarer,

at akkrediteringen af virksomheder bør

foregå på en måde, så konkurrencen mellem akkrediterede virksomheder opretholdes. Erhvervene

bør her inddrages i forbindelse med fastsættelse af de enkelte medlemsstaters kvalifikationskrav til

akkrediteringen.

j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenser

DN og DOF

hilser forslaget om monitering velkomment.

DI og Dansk Skovforening

finder, at

nationale overvågningsprogrammer må kunne anvendes i det omfang, de opfylder betingelserne, og

påpeger, at regningen for overvågningen ikke skal væltes over på bygherren.

DI og Dansk

Skovforening

peger også på, at der i forslaget mangler en stillingtagen til håndhævelse af

overvågningen.

Landbrug & Fødevarer

finder, at forslaget som udgangspunkt bør udgå, da overvågningen er en

myndighedsopgave, og organisationen peger her på, at den naturlige opdeling mellem virksomhed

og myndighed, hvor virksomheden fører egenkontrol med sit anlæg og sin emission, mens

myndigheden overvåger miljøet, ikke bør ændres. Ofte vil virksomheden slet ikke have adgang til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de dele af miljøet, der skal overvåges. Alternativt vil eksisterende nationale ordninger kunne finde

anvendelse.

Åbenhedstinget

finder, at ligesom miljøkonsekvensrapporter og baggrundsrapporter skal være

offentlig tilgængelige, skal også overvågningsdata, som bygherren indhenter være offentlig

tilgængelige. Organisationen foreslår endvidere, at også VVM-myndighederne med regelmæssige

mellemrum skal vurderer de afgørelser, de har truffet. Evalueringen af afgørelserne skal

offentliggøres.

k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.

Landbrug & Fødevarer

finder, at overgangsbestemmelsen i forslagets artikel 3 og præamblens

betragtning nr. 24, hvorefter direktivet også vil få virkning for igangværende behandlinger af VVM-

redegørelser, bør ændres, da det forekommer urimeligt og uhensigtsmæssigt, at en ansøgning, der er

udarbejdet på ét grundlag, vil blive returneret til virksomheden med henblik på opstart på grundlag

af et nyt regelsæt.

Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.

bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykte bekymring for, at konkrete miljøgodkendelser

og VVM-sager ville blive lagt sammen. Idet man fandt, at miljøgodkendelser var konkrete

godkendelser af projekter, hvor VVM -sager bærer præg af en åben proces med alternative

løsningsmodeller. DN spurgte til forståelsen af Kommissionens forslag til "One Stop Shop" og

delegeret retsakter?

Kommunernes Landsforening (KL) understregede, at VVM forslaget var af stor betydning for

kommunerne, og man agtede at komme med bemærkninger efter sommerferien.

Sagen blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.

bemærkninger:

Kommunernes Landsforening (KL) udtrykte bekymring overfor tilladelsesprocessen, der med

forslaget bliver mere teknisk og ikke har det demokratiske fokus, som tilfældet er i dag. De

potentielle økonomiske konsekvenser for kommunerne vakte også bekymring. Herudover fremførte

KL, at man fandt det uklart, hvordan en ”one-stop-shop” ville komme til at virke. KL henviste i

øvrigt til tidligere indsendt høringssvar.

Landbrug og Fødevarer udtrykte tilfredshed med regeringens holdning til overgangsbestemmelserne

og spurgte til regeringens holdning vedr. tidsfrister.

DI spurgte til Kommissionens forslag om ”one-stop-shop”. DI understregede vigtigheden af, at

bringe omkostningerne af forslaget ned og stillede i den forbindelse spørgsmål om, hvad man kan

gøre for at få kortere sagsbehandlingstid, hvad kan man skære VVM-redegørelsen ned til og hvor

lidt der skal med? Vedr. regeringens holdning til hensynet om nationalt beskyttet natur, mente DI, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det udelukkende måtte være et spørgsmål om at drage EU beskyttet natur ind i regeringens

holdning. DI var endvidere skeptisk overfor forslaget om delegerede retsakter vedr. bilag 3 og 4

samt forslaget om akkrediteringsordninger.

7. Forhandlingssituationen

Rådets miljøarbejdsgruppe har drøftet forslaget både under det cypriotiske, det irske og det litauiske

formandskab, og forhandlingerne har indtil videre båret præg af en bred skepsis overfor

Kommissionens forslag og mange af medlemsstaterne har givet udtryk for en generel bekymring for

konsekvenserne af forslaget, herunder øget administrative byrder af forslaget.

Forhandlingerne har ligeledes identificeret et behov for i højere grad at inddrage fleksibilitet i

direktivet med henblik på at imødekomme hensynet til national implementering. Det betyder bl.a.,

at der på nuværende tidspunkt forekommer en ikke uvæsentlig modstand mod centrale emner i

forslaget, herunder obligatorisk scoping, obligatorisk ”one stop shop”, akkrediterede eksperter, og

maksimale tidsfrister.

8. Dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er overordnet set positivt indstillet

overfor en række af de foreslåede ændringer af VVM-direktivet.

Regeringen er enig i behovet for en tidssvarende opdatering af VVM-direktivet, der tager sigte på at

kvalificere indholdet af VVM-processen og de afgørelser, som myndighederne træffer i den

forbindelse men lægger også vægt på effekten af VVM-processen. I den forbindelse finder

regeringen det særligt væsentligt, at myndighedernes omkostninger som følge af forslaget

minimeres under hensyntagen til, at der vil være en positiv effekt for erhvervslivet.

Regeringen er som udgangspunkt principielt skeptisk overfor EU-definerede sagsbehandlingstider.

Dog støtter regeringen intentionerne om at opnå kortere sagsbehandlingstider i forbindelse med

screening og vurdering af VVM-redegørelser. Derfor arbejder regeringen for at minimere

omkostningerne generelt, herunder en passende indfasning af krav om faste sagsbehandlingstider.

Regeringen finder generelt, at VVM processen skal forløbe administrativt let og stå i forhold til

sagernes karakter. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at VVM processen i sager af

ensartet karakter og i mindre sager ikke bliver unødigt omfattende, herunder at det alene er

relevante oplysninger der indgår i scoping og screeningsprocesserne.

Regeringen finder det væsentligt, at projekter, der er anmeldt, men som ikke har fået en tilladelse på

det tidspunkt, hvor direktivet er implementeret i dansk ret, alternativ på tidspunktet for direktivets

ikrafttræden, kan behandles færdige efter det gældende direktiv. I den forbindelse er det afgørende

for regeringen, at overgangsbestemmelsen i forslaget formuleres på en måde, der giver den

fornødne fleksibilitet til, at større offentlige grænseoverskridende anlægsprojekter kan færdiggøres

iht. det gældende direktiv. Konkret er det vigtigt i forhold til Femern Bælt-projektet, da det vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne medføre meget omfattende merudgifter, såfremt dele af processen vil skulle gøres om iht.

kommissionens forslag.

Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen. I praksis

adskiller forslaget sig ikke væsentligt fra den nuværende danske praksis, hvor bygherren som oftest

bidrager væsentligt til den kompetente myndigheds udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Med

forslaget sikres det, at bygherren får mulighed for at tilrettelægge processen på den for projektet

mest hensigtsmæssige måde.

Regeringen hilser forslaget om at tilpasse miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer

velkomment, således at vurderingen, der foretages under VVM-processerne til stadighed sker med

fokus på de aktuelle miljømæssige udfordringer. Denne tilpasning vurderes ikke, at medføre flere

VVM-pligtige sager. Samtidig ser regeringen, at der i forslaget bør ske en opprioritering af

nationale ordninger for beskyttet natur, således at natur ikke blot er den, som beskyttes ved EU-

lovgivning. Regeringen vil derfor arbejde for, at der er mulighed for, hvor det er relevant, at

nationalt beskyttet natur kan inddrages på lige fod med anden beskyttet natur i vurderingen.

Regeringen kan overordnet støtte forslaget om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen ved

inddragelsen af rådgivere/eksperter, herunder navnlig at forslaget lægger op til valgfrihed med

hensyn til hvilken ordning, medlemsstaterne kan vælge som fx anvendelse af eksisterende

konsulentordninger og hvem af de involverede parter, der skal anvende eksperter. Regeringen vil

derfor fortsat arbejde for, at kravet om akkreditering fjernes, således at der alene lægges vægt på de

faglige og erfaringsmæssige kompetencer.

Regeringen er enig i intentionen bag ”one stop shop” i en VVM-myndighed, da erhvervslivet her vil

få mulighed for en forenklet sagsbehandlingsproces og en forventet nedbringelse af

sagsbehandlingstiden. Regeringen vil arbejde for en afklaring af hvilke regelsæt/direktiver, der er

relevante i forbindelse med ”one stop shop”-processen.

Regeringen anerkender et muligt behov for monitering af projekter, hvor der kan være en væsentlig

skadelig indvirkning på miljøet. Der er dog behov for at få præciseret rækkevidden af forpligtelsen.

Regeringen vurderer, at udvidelsen af kredsen af de hensyn, der skal varetages i VVM-processen,

ressourceeffektiviteten og jordarealers anvendelse, skærper behovet for, at terminologien i VVM-

direktivets bestemmelser om affaldsanlæg og affaldshåndtering er i overensstemmelse med

terminologien og definitioner i affaldsdirektivet. Regeringen vil arbejde for at sikre kongruens

mellem terminologien i VVM-direktivet og i affaldsdirektivet, da det hidtil har givet anledning til

fortolkningstvivl i praksis.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at det præciseres i VVM-direktivets projektbegreb, i hvilke

tilfælde ændret arealanvendelse er omfattet af direktivets projektbegreb, da det hidtil har givet

anledning til fortolkningstvivl i praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan tilslutte sig forslaget til delegerede retsakter. Det drejer sig om at delegere

kompetencen til at foretage en teknisk tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget. Regeringen

arbejder dog for, at omfanget af kommissionens kompetencer afgrænses nærmere, herunder at der

ikke herved foretages yderligere indgreb i medlemsstaternes beslutningskompetence mht.

tilrettelæggelsen af VVM-processen, samt at processen kommer til at forløbe hurtigt og smidigt.

Efter det gældende direktiv er det muligt for nationale parlamenter at vedtage projekter i

enkeltheder i en anlægslov. Denne mulighed har i Danmark udviklet sig til en praksis, hvor

Folketinget vedtager større offentlige anlægsprojekter via en anlægslov. Denne praksis sikrer en

stærk demokratisk forankring af større offentlige anlægsprojekter. I den forbindelse lægger

regeringen vægt på, at nationale parlamenter fortsat skal have mulighed for at give VVM-tilladelse

ved lov, herunder vedtagelse af en anlægslov, der fastlægger projektet i enkeltheder, såfremt

processen i øvrigt følger VVM-direktivet.

Europa-Parlamentet har fremlagt et ændringsforslag om at forebygge interessekonflikter mellem

bygherre og VVM-myndigheder. Forslaget har betydning for ansøgning og godkendelse af VVM-

pligtige projekter i statsligt og kommunalt regi. Regeringen er enig i formålet med forslaget, selvom

der i Danmark ikke er observerede problemer med interessekonflikter i forbindelse med VVM-

processen for offentlige anlægsprojekter. Tværtimod varetages miljøhensyn på en fornuftig vis via

høring af alle relevante myndigheder og interessenter og et godt samarbejde mellem de centrale

aktører.

Regeringen er på den baggrund bekymret for, at der indføres krav om organisatoriske adskillelser,

der vil medføre øget bureaukrati uden nogen reel gevinst for miljøbeskyttelsen. Derfor lægger

regeringen vægt på, at potentielle interessekonflikter forebygges via en funktionel adskillelse af

bygherre og den godkendende VVM-myndighed herunder, at der ikke må være

medarbejdersammenfald. Dette vil give mulighed for, at bygherre ved offentlige anlægsprojekter vil

kunne varetage VVM-processen, herunder udarbejdelse af redegørelsen, afholdelse af borgermøder,

forestå høring, udarbejdelse af høringsnotat mv., hvilket vil sikre et minimum af unødigt

bureaukrati samt betyde, at processen bliver håndteret af den aktør, der har de bedste

forudsætninger for at inkludere offentligheden i VVM-redegørelsen. Godkendelsen af VVM-

redegørelsen vil kunne gives af Folketinget, som det er praksis i Danmark i dag ved store statslige

anlægsprojekter, der vedtages ved lov. For de øvrige offentlige projekter gælder, at godkendelsen af

VVM-redegørelsen vil kunne gives af en myndighed, som er funktionelt adskilt fra den offentlige

bygherre.

Kommissionens forslag om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen ved inddragelse af

rådgivere/eksperter vil være en yderligere sikring af, at indholdet af VVM-redegørelsen er sagligt

og velfunderet. Såfremt det under forhandlingerne ikke viser sig muligt at opnå en sådan løsning,

vil Danmark lægge vægt på, at der findes den mindst bureaukratiske model.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endvidere fremsat et ændringsforslag om, at pålægge en fuld VVM-pligt på

efterforsknings- og evalueringsaktiviteter i forhold til olie og gas fra skiferlag eller andre ikke-

konventionelle lag. Regeringen finder, at forslaget er formuleret for bredt, da en række aktiviteter,

som typisk ikke anses for at have væsentlige miljømæssige konsekvenser vil blive omfattet og kan

medføre øgede administrative byrder for både myndigheder og industri. Regeringen lægger derfor

vægt på, at der sker en præcisering af hvilke efterforsknings- og evalueringsaktiviteter der tages

sigte på med forslaget om tilføjelse til direktivets bilag 1 af projekter vedrørende olie og gas fra

skiferlag eller andre ikke-konventionelle lag.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat

oversendt til udvalget den 30.11.12.