Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3262 - miljø Bilag 1
Offentligt
1285844_0001.png
MILJØMINISTERIET
EU og Internationalt
28. september 2013
Samlenotat
Miljørådsmøde den 14. oktober 2013
1.
Kommissionens forslag til ændring om forordning om overførelse af
affald (for så vidt angår inspektioner) KOM (2013) 516
-
2.
Politisk debat
Side 12
Side 2
Kommissionens forslag til ændring af direktiv om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet KOM (2012) 628
-
Tidligt forhandlingsoplæg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0002.png
PUNKT 1
Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald
(for så vidt angår inspektioner)
KOM(2013)516
-
-
Nyt notat
Politisk debat
Resume
Forslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering uden
for EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen om
overførsel af affald i hele EU. Virkemidlerne er 1) minimuskrav til inspektioner i hele EU, 2) krav
om inspektioner af affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol af overførsler af affald samt 3)
mulighed for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler og kontrol af
emballering. Medlemslandene skal prioritere indsatsen på baggrund af konkrete risikovurderinger
og den skal beskrives i årlige inspektionsplaner.
Det vurderes, at det vil koste ca. 1-2 årsværk – faldende til �½- 1 årsværk efter 2-3 år - for staten at
formalisere det arbejde, der allerede foregår vedrørende inspektioner – både vedrørende
planlægningsaspektet og vedrørende udførelsen af inspektionerne. Krav om dokumentation fra
mistænkte forventes ikke at ville påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, og vil i
overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet kun medføre udgifter for de virksomheder,
hvor der er en konkret begrundet mistanke om, at der foregår ulovlige overførsler af affald. Det er
Kommissionens vurdering, at de samlede udgifter forbundet med forslaget vil kunne opvejes af de
økonomiske og sociale fordele ved forslaget, herunder mere ensartede konkurrencevilkår på
markedet for affald, potentielt flere arbejdspladser i affaldssektoren i EU, mindre tab af ressourcer,
sparet oprydning efter forureninger, og sparet tilbagetagning af ulovlige overførsler af affald. Det
er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i
Danmark. For EU som helhed er påvirkningen positiv.
1.
Baggrund
Medlemslandene modtog den 22. juli 2013 Kommissionens ovennævnte forslag fra
Rådssekretariatet. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, og skal derfor vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget prioriteres af det Litauiske formandskab og er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på
Rådsmødet den 14. oktober 2013.
2.
Formål og indhold
Forslaget har til formål, at imødegå illegal eksport af farligt affald og af affald til deponering uden
for EU ved at sikre en mere ensartet gennemførelse af kontrolbestemmelserne i forordningen.
Virkemidlerne er 1) minimuskrav til planlægning af inspektioner i hele EU, 2) krav om kontrol af
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0003.png
affaldsbehandlingsanlæg og stikprøvekontrol, samt 3) mulighed for at kræve dokumentation fra
mistænkte for ulovlige overførsler og for kontrol af emballering.
Der henvises i forslaget til, at illegale transporter af farligt affald eller af affald til deponering
udenfor EU vurderes at have et betydeligt omfang og ofte med alvorlige konsekvenser for miljøet
eller menneskelig sundhed i de områder, hvor transporterne ender. Der henvises endvidere til, at
manglen på harmoniserede inspektionsprocedurer underminerer det indre markeds funktion og at
lovlydige virksomheder sættes i en økonomisk dårligere situation p.g.a. ulige vilkår som følge af
store forskelle i håndhævelsen i de enkelte EU-lande. Det anføres videre, at en styrket tillid til
systemet for overførsel af affald blandt erhvervsdrivende, vil tilskynde virksomheder i
genanvendelses- og affaldshåndteringssektoren til at investere og skabe nye job.
Forslaget indeholder følgende elementer:
1) Krav om planer for inspektioner:
- Krav om at medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder udarbejder planer for
inspektioner, der dækker hele landet og alle overførselstyper (vej, hav, jernbane), inspektioner af
anlæg og virksomheder, og som omfatter følgende elementer:
- strategi og målsætning med angivelse af ressourcer
- fordeling af opgaver mellem myndigheder
- samarbejdsmetoder for involverede myndigheder
- en vurdering af uddannelsesbehovet og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer
- risikovurderinger
- prioritering og en beskrivelse af disse
- oplysninger om antal og typer af inspektioner
- offentliggørelse af planerne
- et-årlig revision af planerne med evaluering
Forslaget normerer ikke antallet af inspektioner med overførsler af affald (stikprøver).
2) Krav om tidlig inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrol
Krav om at medlemsstaterne indfører bestemmelser om inspektion af anlæg og virksomheder, der
håndterer affald og stikprøvekontrol af overførsler af affald eller den derved forbundne
nyttiggørelse eller bortskaffelse.
3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:
Direkte hjemmel til, at de kompetente myndigheder af mistænkte for ulovlige overførsler kan
kræve dokumentation for, a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af
affald samt b) dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.
Desuden etableres der direkte hjemmel til, at det kan kontrolleres, at affaldet er passende
emballeret.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0004.png
4) Andre elementer:
Hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delegeret retsakter vedrørende tekniske og
organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektronisk dataudveksling ved
forelæggelse af dokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem og det foreslås,
at forordningens tilpasses TEUF artikel 291 for så vidt angår retsakter, der skal vedtages efter
den nye udvalgsprocedure. Artikel 59 i forordning 1013/2006 opregner på hvilke området det er
tilfældet.
Definition af genbrug indsættes i forordningen svarende affaldsdirektivets definition.
3.
Europa Parlamentets udtalelser
Sagen er overgivet til Parlamentets miljøudvalg (ENVI), som endnu ikke påbegyndt sin behandling
af sagen, og tidsplanen herfor kendes p.t. ikke.
4. Nærhedsprincippet
Udover det faktum, at overførsler af affald er grænseoverskridende, angiver Kommissionen i sin
analyse, at forudsætningen for et velfungerende indre marked for affald er effektive inspektioner.
Herved sikres lige konkurrencevilkår, og det sikres at miljø og sundhed ikke udsættes for fare. Det
anføres også, at dårlig håndhævelse i ét land øger håndhævelsesbyrden i andre lande og betyder, at
de ikke- lovlydige virksomheder kan ”port-shoppe”. Endelig påpeges det, at såfremt
miljøpåvirkningen i tredjelande af EU produceret affald skal mindskes, er det nødvendigt, at EU
adresserer det svageste led i kæden – håndhævelsen.
Da formålet med forslaget vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening og bidrager til,
at der skabes ens konkurrencevilkår i medlemslandene og da formålet med forslaget samlet set
vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på fællesskabsniveau, finder Regeringen, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Området er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om
overførsel af affald samt miljøtilsynsbekendtgørelsen.
Kravene til planlægning af inspektioner og krav om kontrol af affaldsbehandlingsanlæg og
stikprøvekontrol kan kræve mindre justeringer og præciseringer i bekendtgørelse nr. 421 af den 8.
juni 2012 om overførsel af affald. De indholdsmæssige krav opfyldes alle – bortset fra kravet om
evaluering og offentliggørelse – i Danmark, men vil skulle formaliseres.
For så vidt angår den direkte hjemmel til at kræve dokumentation af mistænkte for ulovlige
overførsler, hvor myndighederne tidligere har anvendt miljøbeskyttelsesloven bestemmelser, vil det
betyde, at myndighederne ved kontrol af overførsel af affald, får direkte hjemmel i forordningen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0005.png
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Kommissionens vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser:
Kommissionen angiver, at de medlemslande, der allerede udfører inspektioner vil få små ekstra
omkostninger og formentlig endda lavere omkostninger, såfremt flere andre lande udfører bedre
inspektioner. De lande, der ikke p.t. udfører inspektioner, vil få ekstra omkostninger til inspektører,
forberedelse og udøvelse af inspektionerne, anlægsudgifter til IT. Kommissionen vurderer, at det
samlet vil koste medlemslandene 4. mio Euro/ 30 mio kr. om året.
Kommissionen angiver uddybende, at følgende er lagt til grund:
- at én inspektør i et år koster 40-80.000 Euro/300.000-600.000 kr. og at der i gennemsnit skal
bruges to inspektører for at leve op til forpligtelsen.
- at én inspektions-dag koster 1000-1800 Euro/ 7500-13.500 kr.
- at IT-investeringer for én inspektør koster 10.000 Euro/75.000 kr. i engangsudgift
Kommissionen vurderer videre, at disse udgifter muligvis opvejes af de økonomiske og sociale
fordele og/eller finansieres af øgede indtægter fra bøder. Ifølge analysen vil udgifterne til de ekstra
inspektioner blive tjent ind igen, såfremt 1 pct. af alle årlige inspektioner udløser gennemsnitlige
bøder. Kommissionen angiver videre, at såfremt fire store sager om tilbagetagning af en ulovlig
overførsel eller én alvorlig oprydningssag undgås om året, vil der samlet set være tale om en
økonomisk gevinst. Der henvises bl.a. til Probo Koala oprydningen i Elfenbenskysten, der kostede
152 mio. Euro/1,1 mia. kr. samt til en tilbagetagningssag fra Nigeria til Nederlandene, der kostede
1,2 mio. Euro/9 mio. kr.
Det er Kommissionens vurdering, at øgede udgifter til inspektioner ikke vil blive videreført til
erhvervslivet. Kun i tilfælde af ulovlige aktiviteter vil erhvervslivet få udgifter i form af bøder,
hvilket er i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.
For så vidt angår muligheden for at kræve dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler,
vurderer Kommissionen, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er
erhvervslivet, der skal frembringe oplysningerne. Det er videre Kommissionens vurdering, at det i
overensstemmelse med forurenere-betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en
konkret begrundet mistanke om ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og
dermed påført udgifter. Omfanget af udgifterne er ikke angivet.
Derudover angiver kommissionen følgende økonomiske fordele: flere arbejdspladser (der henvises
til Rotterdam havn, hvor skærpet kontrol skabte 22 nye jobs for toldere og affaldsbehandlere),
fordele for det indre marked for affald i form af lige konkurrence og dermed potentielt flere
arbejdspladser i affaldssektoren i EU og mindre tab af ressourcer (ressourcerne i affaldet udnyttes
ikke optimalt på ulovlige sub-standard anlæg og værdifulde råstoffer går til spilde).
Regeringen er overordnet enig i Kommissionens vurderinger af økonomiske konsekvenser,
herunder økonomiske fordele. Udgiftsniveauet for Danmarks vedkommende ligger i den højeste
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0006.png
ende af Kommissionens estimater.
Statsfinansielle konsekvenser.
Det er Regeringens vurdering, at det umiddelbart vil koste 1-2 årsværk at formalisere det
inspektionsarbejde, der allerede foregår, i overensstemmelse med Kommissionens forslag
vedrørende kravet om udarbejdelse af planer for inspektioner og vedrørende udførelsen af
inspektioner, omfattende bl.a. opstilling af målsætninger, fastlæggelse af arbejdsfordeling mellem
myndigheder, uddannelse, risikovurdering, offentliggørelse og revision. Efter en kortere
indfasningsperiode på 2-3 år må det forventes, at årsværkforbruget vil stabilisere sig på �½-1 ekstra
årsværk. Omkostninger i forbindelse hermed vil blive afholdt indenfor Miljøministeriets egne
rammer.
For så vidt angår krav om dokumentation fra mistænkte, er Regeringen enige i Kommissionens
analyse af, at det ikke vil påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger, da det er erhvervslivet,
der skal frembringe dokumentationen.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at det i overensstemmelse med forureneren-
betaler-princippet kun er de virksomheder, hvor der er en konkret begrundet mistanke om
ulovligheder, der vil blive underlagt dokumentationskravet og dermed påført udgifter. Omfanget
vurderes ikke at være væsentligt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser,
som angivet ovenfor.
Beskyttelsesniveau:
Det er vurderingen, at forslaget vil have en begrænset positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet der indføres regulering og formalisering af arbejde, der allerede foregår ved
planlægning og udførelse af inspektioner på områder, der hidtil har været ureguleret eller ikke så
præcist reguleret. For EU som helhed er påvirkningen positiv.
6.
Høring
Almindelig høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. juli 2013 med frist til den 30. august 2013. Der er
indkommet høringssvar fra Dansk Industri, Dansk affaldsforening, Dansk Transport og Logistik,
H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S og ITD. Bemærkningerne er gengivet nedenfor.
Banedanmark og Advokatrådet har meddelt, at de ikke har haft bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri (DI)støtter bestræbelserne på at ensarte og højne håndhævelsen af forordningen i
alle medlemsstaterne, da forordningen anvendes forskelligt i de enkelte medlemsstater og derfor
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0007.png
udgør en væsentlig konkurrenceparameter for danske virksomheder, som overfører affald til
nyttiggørelse i andre EU-medlemsstater. Særligt reglerne om, at medlemslandene skal udarbejde
planer for inspektioner vil efter DI’s opfattelse bidrage til at skabe ensartet håndhævelse af
forordningen i EU.
DI forventer, at de danske myndigheder i større grad fokuserer sin indsats på ulovlige transporter af
affald som produkt, hvor der ligger en stor miljømæssig gevinst. Endelige forventer DI, at adgang
til at kræve yderligere oplysninger kun anvendes, hvor der er mistanke om ulovlig transport.
Dansk Affaldsforening bifalder generelt et øget fokus på tilsyn, og at der skal udarbejdes planer for
inspektioner, som bl.a. skal omfatte fordeling af opgaver mellem myndigheder, der er involveret i
inspektionerne. Det bør overvejes, om alle involverede myndigheder, hver især skal have en plan
eller om det kan organiseres. Planer skal også indeholde en vurdering af behovet for uddannelse af
kontrollører og bestemmelser om regelmæssige uddannelsesprogrammer. Dansk Affaldsforening vil
gerne bidrage til uddannelse og videns udveksling mellem de kommunale ”kontrollører”. Det bør
overvejes at rykke den årlige evaluering af målene til en 4-års plan i stedet for. Sluttelig bifalder
Dansk Affaldsforening, at der især fokuseres på farlige og problematiske affaldsstrømme, da det
efter foreningens opfattelse er her, der virkelig kan gøres en miljø- og arbejdsmiljøforskel.
Dansk Transport og Logistik (DTL) finder det positivt, at der gøres en indsats for, at alle
medlemsstater lever op til forordningens regler af hensyn til en høj miljøstandard, og fordi uens
regler medfører konkurrenceforvridning for de europæiske virksomheder. Set med danske
virksomheders øjne er det vigtigt, at særligt modtagerlandene ligeledes møder forordningens krav.
DTL finder, at Miljøstyrelsen må bero sig på udenlandske myndigheders kontrol af ikke danske
modtageanlæg. DTL støtter, at myndighederne kan kræve dokumentation ved mistænkelige
eksporter. Det opleves dog allerede i dag, at Miljøstyrelsen ofte beder om denne dokumentation.
DTL savner et direkte krav i forordningen om, at transportører af affald skal være registreret i
nationale registre og savner ligeledes et krav om, at medlemsstaterne anderkender og anvender
andre medlemsstaters registreringer. DTL foreslår ligeledes, at brancheorganisationerne informeres
løbende (årligt) om medlemsstaternes analyse og identificering af problematiske affaldsstrømme,
således at organisationerne kan informere og vejlede markedets aktører, herunder give feed-back til
Miljøstyrelsen.
H.J. Hansen A/S bemærker, at der ikke er nogen frist for fremsendelse af dokumentation og forslår,
at sådan en tilknyttes. Ligeledes bemærkes det, at der kan opstå diskussion om, hvor detaljeret
dokumentationen skal være i lyset af, at virksomhederne ligeledes kan være konkurrenter på
teknologi (forretningshemmeligheder).
ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport støtter forslaget om at sikre en mere
ensartet kontrol gennem minimumskrav til inspektioner i hele EU. ITD henstiller til, at kontrollerne
af affald tilrettelægges, så de ikke generelt medfører forsinkelser og øgede omkostninger for de
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0008.png
virksomheder, der udfører lastbiltransport af affald.
ITD foreslår, at der udarbejdes en guideline til at tydeliggøre ansvars- og pligtfordeling mellem de
forskellige affaldsaktører, så risiko for fejl og misforståelser minimeres og henviser til inspiration
fra ADR konventionens kapitel 1.4. (Europæisk konvention om international transport af farligt
gods ad vej).
Miljø-specialudvalgshøring
Forslaget har den 27. august 2013 været sendt i skriftlig høring i miljøspecialudvalget med frist til
den 2. september 2013. Der er indkommet høringssvar fra 3F og DI. Bemærkningerne er gengivet
nedenfor.
Landbrug og Fiskeri samt Fangst og Landbrug har meddelt, at de ikke har nogen kommentarer.
DI henviser til deres høringssvar under den almindelige høring.
3F anmoder om, at det medtages, at ulovlig transport af affald ikke kun udgør en miljø- og
sundhedsmæssig risiko, men også i høj grad udgør en arbejdsmiljømæssig risiko, idet de ansatte der
medvirker til ulovlig transport af farligt affald, ikke har muligheden for, at beskytte sig mod de
risici der kommer fra affaldet. Ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn er det derfor også vigtigt, at
der strammes op for at mindske mængden af transport af farligt affald.
Rammenotat om forslaget blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der var
ingen bemærkninger.
7.
Forhandlingssituationen
De andre medlemslandes positioner kendes ikke endnu.
8.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i behovet for at styrke
håndhævelse af transportforordningen i EU, idet en effektiv forebyggelse af ulovlige overførsler af
affald kun opnås, hvis der gennemføres en mere effektiv kontrol i alle medlemslandene.
Det oplyses i Kommissionens forslag, at man på baggrund af undersøgelser af kontrollerede
overførsler af affald fra EU perioden 2008-2010 anslår, at 25 pct. af alle overførsler af affald fra EU
er ulovlige (dvs. eksporter ud af EU).
Behovet for styrket håndhævelse er primært miljø- og sundhedsmæssigt funderet. De mest
problematiske ulovlige overførsler af affald vedrører således farligt affald og affald, der sendes til
mangelfuld behandling eller dumpning – både i og udenfor EU. Lækager fra sådant affald skader
således jord-og vandressourcer og forårsager luftforurening via emissioner af f.eks. tungmetaller og
persistente organiske oplysningsmidler.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0009.png
Men også sparede omkostninger til oprensning og tilbageførsel af affald, øget genanvendelse, lige
konkurrencevilkår ift. sikring af overholdelse af behandlings- og emissionsstandarder og dermed
arbejdspladser er gode begrundelser for at forbedre håndhævelsen.
1) Krav om planer for inspektioner:
Regeringen er enig i, at et krav om, at der udarbejdes planer for inspektionerne, vil bidrage til at
give håndhævelsen i EU et løft. Især i de medlemsstater, hvor der ikke p.t. udøves tilsyn. I en række
lande vil kravet dog primært betyde en formalisering af det arbejde, der allerede udføres. For begge
grupper af lande må en evaluering – som foreslået – dog forventes at bidrage til forbedringer.
Regeringen er enig i, at en risikovurdering og prioritering skal kvalificere inspektionerne, men er
umiddelbart skeptisk overfor kravet om, at risikovurderinger og prioriteringer skal beskrives
eksplicit i planen. Offentlighedens kendskab til sådanne vurderinger m.v. vil således helt åbenbart
svække effektiviteten i inspektionerne væsentligt. Tilsvarende er Regeringen også skeptisk overfor
kravet om, at antallet og typen af inspektioner skal oplyses i planen. Disse oplysninger bør alene
indgå i en efterfølgende evaluering.
For så vidt angår normeringen af, hvilke kompetente myndigheder der udarbejder planerne og i
hvilket antal, lægger regeringen vægt på, at det overlades til medlemslandene at definere, om det
skal være én eller flere planer og hvilke(n) kompetent myndighede(r), der udarbejder
planen/planerne.
2) Krav om inspektion af affaldsvirksomheder og stikprøvekontrol
Regeringen støtter også forslagets fokus på at sikre tidlig inspektion af virksomheder, der håndterer
affald og på at kræve stikprøvekontrol af overførsler af affald. Tidlig kontrol vil alt andet lige
bidrage til bedre overholdelse af forordningen og bedre konkurrencevilkår for de lovlydige
virksomheder. For så vidt angår kravet om inspektion af virksomheder, der håndterer affald, savner
Regeringen dog Kommissionens redegørelse for den præcise grænseflade i.f.t. de allerede gældende
kontrolbestemmelser i direktiv 2008/98 om affald og direktiv 2010/75 om industrielle emissioner.
Regeringen lægger til grund, at hensigten med forslaget ikke er at lave et parallelt
inspektionssystem specifikt for overførsler af affald på sådanne anlæg og virksomheder, der
håndterer affald, hvilket Regeringen vil lægge vægt på at få præciseret i forordningens
bestemmelser.
Tilsvarende er der brug for præcisering af, at der ikke ønskes stikprøvekontrol med nyttiggørelse
eller bortskaffelse foretaget udenfor egen jurisdiktion.
3) Dokumentation fra mistænkte for ulovlige overførsler:
Regeringen støtter også, at de kompetente myndigheder eksplicit i forordningen får adgang til at
kræve dokumentation fra virksomheder, hvor der foreligger en konkret begrundet mistanke om
ulovlige overførsler for a) at der er tale om en overførsel af et produkt og ikke overførsel af affald,
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0010.png
samt dokumentation for b) behandlingsform og behandlingsstandard på nyttiggørelsesanlæg.
Regeringen er således enig i, at det er helt afgørende, at der etableres bedre håndhævelsesværktøjer
i forhold til at kontrollere, om der er tale om en lovlig overførsel af et velfungerende second-hand-
produkt eller en ulovlig overførsel af affald. Denne vurdering er en af de allerstørste udfordringer i
den praktiske håndhævelse af forordningen. Regeringen lægger derfor vægt på, at beviskravene til
funktionalitet bliver præciseret – enten direkte i forslaget eller ved krav om, at Kommissionen
udarbejder en vejledning herom.
Regeringen støtter, at forordningens krav om funktionsduelighedstest ses i sammenhold med
direktivet om elektronikaffald (2012/19 – WEEE-direktivet), hvor der ligeledes er etableret krav til
funktionsduelighed ved mistanke om ulovlig eksport af WEEE affald.
Endelig bør det også præciseres, hvem der kan anses som ansvarlig for at levere denne
dokumentation. Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af
manglede dokumentation er, nemlig at det overførte betragtes som affald, og at overførslen derfor
ikke kan finde sted uden at iagttage forordningens procedureregler.
For så vidt angår forslaget om dokumentation for behandlingsform og behandlingsstandard på
nyttiggørelsesanlæg er Regeringen også enig med Kommissionen i, at selv om inspektioner af
anlæggene er en opgave for myndighederne i det land, hvor virksomheden befinder sig, så bør det
være muligt også for afsenderlandets myndigheder at vurdere behandlingen/nyttiggørelsen forud for
overførslen, for dermed at sikre sig, at forordningens ”universelle krav” om miljømæssig
forsvarlighed i artikel 49 overholdes.
Til supplering mener Regeringen, at det skal beskrives, hvad konsekvensen af manglede
dokumentation er, nemlig at behandlingen betragtes som ikke-forsvarlig efter en artikel 49
vurdering, og at overførslen ikke kan fortsættes, men må returneres efter forordningens regler
herom.
Regeringen støtter også Kommissionens forslag om, at de kompetente myndigheder kan kontrollere,
at affaldet er passende emballeret. Regeringen så gerne, at det blev præciseret, hvornår der er
foretaget passende emballering. Enten direkte i forslaget eller ved krav om at Kommissionen
udarbejder en vejledning herom.
Bestemmelsen henviser for alle tre aspekter til, at ”den kompetente myndighed” kan kræve
dokumentation eller kontrollere. Dette bør efter Regeringens opfattelse præciseres, således at det
gælder kompetente myndigheder eller andre statslige myndigheder såsom politi og SKAT.
4) Andre elementer:
Regeringen støtter, at Kommissionen gives hjemmel til at vedtage delegeret retsakter vedrørende
tekniske og organisationsmæssige krav til den praktiske gennemførelse af elektronisk
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0011.png
dataudveksling ved forelæggelse af dokumenter og oplysninger under forordningens kontrolsystem
(tidsubegrænset). Harmonisering af standarder m.v. i forhold til elektronisk dataudveksling er
nødvendigt for at realisere potentialet for digitalisering af anmeldeproceduren under forordningen.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0012.png
PUNKT 2
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2011/92/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet –
KOM(2012) 628 endelig
- Tidligt forhandlingsoplæg
- Revideret notat
Resume
Det overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivets
regler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiske
udvikling.
Hovedelementerne i forslaget er som følger: Ansvaret for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen
flyttes fra myndighederne over på bygherren. Screeningsafgørelser og VVM-redegørelsen
kvalificeres gennem krav til indhold. Dette understøttes med krav om ekspertbistand til enten
bygherrens udarbejdelse af redegørelsen eller til myndighedens kontrol af VVM-redegørelsen.
Proceduremæssigt foreslås der konkrete tidsfrister for myndighedernes behandling på de enkelte
trin i processen, og der foreslås en såkaldt ”one stop shop” hos én VVM myndighed med henblik på
at lette og forkorte sagsgangen for bygherren ved at koordinere andre myndigheders EU-relevante
vurderinger/tilladelser. Der gives desuden mulighed for at kræve monitering af visse tilladte
projekters gennemførelse. Endelig opdateres direktivets miljøbegreb til samfundsudviklingen med
en række parametre, der skal lægges til grund for VVM-redegørelsen, herunder hensyn til
menneskers sundhed, biodiversitet og klimatilpasning. Den nuværende danske implementering af
VVM-direktivet har i forvejen indarbejdet en række af forslagets elementer.
Direktivforslagets overgangsbestemmelse forudsætter, at anmeldelser som er indgivet før direktivet
er implementeret men ikke færdigbehandlet på datoen for implementering, færdigbehandles efter
det nye direktiv.
Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af eksisterende danske miljøbeskyttelsesniveau
i forhold til de eksisterende regler, da forslaget vil gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet,
menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i vurderingen af projektets miljømæssige
konsekvenser.
Det er dog afgørende for regeringen, at Femern Bælt-projektet kan færdiggøres efter de hidtil
gældende regler, da man ellers risikerer omfattende merudgifter og forsinkelser.
Det litauiske EU formandskab agter at færdigbehandle teksten og sigter mod en første
læsningsenighed med Europa Parlamentet inden udgangen af 2013.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0013.png
1. Status
Kommissionen sendte den 26. oktober 2012 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i
TEUF artikel 192, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren
om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294.
Parlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den
11. juli 2013. Parlamentet har udskudt plenarafstemningen om betænkningen til uge 41 2013.
Folketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat
oversendt til udvalget den 30. november 2012.
Forslaget var til politisk debat på rådsmødet den 21. marts 2013.
2. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at tilvejebringe en række forenklinger af VVM-direktivets
regler og procedurer samt at opdatere direktivet til den miljømæssige og samfundsøkonomiske
udvikling. Kommissionens forslag er blevet til på baggrund af mere end 10 års forarbejde fra
Kommissionens side.
Forslagets hovedelementer:
Kvalifikation af indholdet og begrundelsen af screeningsafgørelsen for bilag II-projekter
Bilag II-projekter er projekttyper som ikke er obligatorisk VVM-pligtige. Projekterne skal
indledningsvis screenes med henblik på at vurdere, om projektet i det konkrete tilfælde vil have en
væsentlig påvirkning af miljøet. Kan der være en væsentlig påvirkning, er der VVM-pligt for
projektet/anlægget. Kommissionens forslag lægger op til, at indholdet og begrundelsen af
screeningsafgørelsen for projekttyper omfattet af bilag II skal kvalificeres. Det foreslås således, at
der indføres krav til de oplysninger, som bygherren skal oplyse i forbindelse med anmeldelsen af
projektet, og der opstilles krav til de forhold, som myndigheden skal vurdere projektet ud fra.
Hermed stilles der også krav til indholdet af myndighedens begrundelse for afgørelsen.
Myndigheden får en pligt til at begrunde afgørelsen, svarende til de danske forvaltningsregler.
Fastsættelse af tidsfrister for behandling af screeningsafgørelse og VVM-tilladelse
Kommissionens forslag indfører tidsfrister for myndighedsbehandlingen på de forskellige
procestrin. En screeningsafgørelse skal træffes inden for 3 måneder efter at anmodningen om
tilladelse er indgivet, forudsat at bygherren har forelagt alle de krævede oplysninger. De 3 måneder
kan forlænges under særlige omstændigheder. I forhold til VVM-redegørelsen foreslås der rimelige
tidsrammer til høring af myndigheder og den berørte offentlighed. For sidstnævnte gælder, at
tidsfristen ikke må være kortere end 30 dage eller længere end 60 dage. Fristen kan efter
omstændighederne forlænges med yderligere 3 måneder. I forhold til den endelige VVM-tilladelse
foreslås det, at myndigheden skal afslutte sagsbehandlingen inden for 3 måneder efter alle
oplysninger og høringer er afsluttet i forhold til VVM-redegørelsen. Fristen vil efter
omstændighederne kunne forlænges med yderligere 3 måneder. Det betyder i praksis, at
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0014.png
myndigheden har op til 3 måneder til at udstede eller nægte en VVM-tilladelse, som tillige skal
omfatte alle miljøgodkendelser/tilladelser.
Kvalificering af VVM-redegørelsen ved krav til indhold og begrundelse
Indholdet og begrundelsen af VVM-redegørelsen foreslås kvalificeret ved indførelsen af
obligatorisk scoping, obligatorisk vurdering af alternativer og krav om afsluttende sammenfattende
redegørelse. Scoping indebærer, at myndigheden skal definere hvilke områder bygherren skal
vurdere i forbindelse med VVM-redegørelsen. Dette med henblik på at sikre, at opgaven med
VVM-redegørelsen fra start fokuseres på de relevante elementer. Forslaget gør scoping obligatorisk
i modsætning til det gældende direktiv, hvor det er frivilligt at gennemføre scoping for
myndigheden. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bygherren pålægges at udarbejde VVM-
redegørelsen. Obligatorisk scoping indebærer, at såvel bygherre som myndighed kan fokusere
henholdsvis undersøgelsen og vurderingen af de relevante områder inden for VVM-redegørelsen.
Dermed sikres bygherren bedre mod at skulle foretage unødvendige og bekostelige supplerende
undersøgelser. Praksis fra de medlemsstater, som allerede anvender obligatorisk scoping har vist, at
det har en gavnlig effekt på indholdet af VVM-redegørelsen.
Forslaget gør vurdering af alternativer og muligheden for en sammenfattende redegørelse
obligatorisk. Det gældende direktiv opererer med disse elementer på frivillig basis. Ved at gøre
anvendelsen obligatorisk kan det medvirke til at sikre, at bygherrens undersøgelser tilgodeser de
rimelige alternativer, der måtte være for projektet, og myndigheden kan træffe en afgørelse på et
oplyst grundlag. Den sammenfattende redegørelse er her med til at sikre et klart og gennemskueligt
grundlag for afgørelsen, hvilket såvel myndigheden som offentligheden kan nyde godt af.
Bygherren pålægges at udarbejde VVM-redegørelsen i stedet for den ansvarlige myndighed
Med forslaget lægges der op til, at det er bygherren der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Det
gældende direktiv giver i dag mulighed for at lade enten myndigheden elle bygherren udarbejde
VVM-redegørelsen. Selv i de tilfælde, hvor det i dag er myndigheden, som udarbejder VVM-
redegørelsen, vil bygherren under alle omstændigheder bidrage væsentligt med undersøgelser og
analyser, da det alt andet lige er bygherren, der har det mest dybtgående kendskab til projektet.
Sikring af kvaliteten af VVM-redegørelsen gennem ekspertbistand
I forlængelse af forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen foreslås det, at der
oprettes en akkrediteringsordning for konsulenter. Den kompetente myndighed vil have valget
mellem akkrediterede konsulenter eller alternativt et nationalt sagkyndigt råd vedrørende VVM.
Forslaget om at kræve inddragelsen af eksperter i udarbejdelsen og gennemgangen af den færdige
VVM-redegørelsen er begrundet i et ønske om at sikre kvaliteten af VVM-redegørelsen. På
nuværende tidspunkt findes der flere forskellige akkrediteringsordninger i medlemsstaterne.
Indførelse af en ’one stop shop’ hos en VVM-myndighed
Det foreslås at lade VVM-tilladelsen være en ”paraply-tilladelse” ved at indføre en ’one stop shop’
for en fælles koordineret behandling af andre nødvendige miljøgodkendelser og tilladelser efter EU-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0015.png
retlig lovgivning. Der er i dag en række tilladelser, som hver især varetager hensyn i relation til
beskyttelse af miljøretlige forhold inden for EU-retten, og som alle kan spille ind i forhold til VVM-
processen. Kommissionen foreslår, at det fremover er VVM-myndigheden eller en anden
myndighed, der i forbindelse med VVM processen skal stå for at samle alle miljørelevante
tilladelser, der hører ind under EU-retten. I dag hviler denne opgave på bygherren.
Sikring af monitering af tilladte projekter som har væsentlig skadelig indvirkning på miljøet
Monitering af tilladte projekter giver i forslagets nuværende udformning mulighed for at kræve
monitering af effekter, som i VVM-redegørelsen er vurderet til at have en væsentlig skadelig
virkning på miljøet. Moniteringen kan stilles som vilkår i tilladelsen, men det fremgår ikke af
forslaget, hvilken konsekvens konstateringen af en anden miljømæssig udvikling end forventet kan
have i forhold til VVM-tilladelsen.
Opdatering af miljøbegrebet til nuværende og fremtidige miljømæssige udfordringer
Miljømæssige fokuspunkter flytter sig og udvides i takt med samfundsudviklingen. Kommissionen
foreslår derfor en opdatering af direktivets miljøbegreb med miljømæssige problemstillinger, som
vurderes også i fremtiden at ville spille en fremtrædende rolle ved afgørelsen om VVM-pligt og
udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. Således inddrages bl.a. menneskers sundhed, biodiversitet og
klimatilpasning i grundlaget for VVM-redegørelsen.
Delegerede kompetencer til sikring af hurtig tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget
Det foreslås, at delegere kompetencen til tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget (bilag III
og IV) til Kommissionen. Bilagene indeholder oplysninger af teknisk faglig karakter. Bilag III
anvendes som en detaljeret oversigt over de udvælgelseskriterier, som myndigheden skal anvende
ved screening af bilag II-projekter, og bilag IV udgør en detaljeret oversigt over de oplysninger,
som VVM-redegørelsen skal indeholde.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Parlamentets Miljøkomité (ENVI) har stemt om rapporteur Andrea Zanonis udkast til rapport den
11. juli. Parlamentets plenarafstemning er udskudt til uge 41 2013.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionens vurdering
VVM-direktivet (2011/92/EF) sikrer en stillingtagen til de miljømæssige påvirkninger i forhold til
projekter, som gennemføres indenfor den enkelte medlemsstat, men også for projekter med
grænseoverskridende påvirkninger. Dette ændrer forslaget ikke på. Da en stringent og ensartet
implementering af direktivet i højere grad vil sikre ensartede konkurrencevilkår miljømæssigt set,
vil den foreslåede regulering skulle ske på EU niveau.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0016.png
5. Konsekvenser for Danmark
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
I Danmark er VVM-direktivet, for så vidt angår projekter på land, generelt implementeret i
planloven med tilhørende bekendtgørelse. Herudover er VVM-regelsættet særskilt implementeret i
enkelte sektorlove, herunder husdyrbruggodkendelsesloven og råstofloven. Det forventes, at
forslaget vil medføre behov for ændringer i alle disse love.
Derudover er der for projekter på havet inden for Transportministeriets og Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets ressort foretaget en særskilt implementering. Det må forventes, at forslaget vil
nødvendiggøre en ændring af VVM-relateret lovgivning og afledte restforskrifter også på
Transportministeriets, Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområder.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:
Kommissionens vurdering:
Kommissionen har til brug for vurdering af omkostningerne af forslaget (SWD(2012)355)) i tillæg
8 udarbejdet en metode til at fastlægge omkostningerne for henholdsvis myndigheder og bygherrers
omkostninger ved direktivforslaget. For myndigheder vil der samlet set for EU være tale om
omkostninger i størrelsesordenen ca. 35,8 -50,7 mio.kr. (€4,8-6,8 mio.) samt moderate til høje
omkostninger, dvs. ca. 10-15 %, forbundet med supplering af miljømæssige emner. Besparelsen for
myndigheder vil være ca. 32,1-39,5 mio.kr. (€4,3-5,3 mio.). Kommissionen vurderer, at
etableringen ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet der under
scopingprocessen vil blive brugt ekstra tid på bl.a. at afklare overlap mellem tilladelser, men at dette
ekstra tidsforbrug vil blive opvejet af besparelse i den senere proces. Kommissionen finder det ikke
muligt økonomisk at vurdere besparelserne.
For bygherrerne vil der samlet set for EU være tale om omkostninger på ca. 490 -768,2 mio.kr.
(€65,7-103 mio.) samt moderate til høje omkostninger, dvs. 10-15 %, forbundet med supplering af
miljømæssige emner. Besparelsen for bygherrer vil for denne model være ca. 159 mio.kr. (€21,4
mio.) samt moderate besparelser relateret til etableringen af one stop shop. Kommissionen vurderer,
at etableringen af ’one stop shop’ vil medføre moderate besparelser på VVM-processen, idet
bygherren ikke skal udarbejde flere redegørelser, men kan nøjes med VVM-redegørelsen.
Kommissionen vurderer, at besparelsen navnlig vil kunne hentes inden for projekter, som involverer
miljøgodkendelser (IE-direktivet), og projekter vedrørende infrastrukturanlæg, landbrugsprojekter,
projekter vedrørende turisme og forlystelsesparker. Kommissionen finder det ikke muligt
økonomisk at vurdere besparelserne.
De nationale økonomiske og administrative konsekvenser
Generelt
Forslaget vil indebære administrative ændringer inden for dansk lovgivning og afledte
retsforskrifter på Miljøministeriets, Transportministeriets og Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets ressortområder som fx lov om planlægning og VVM-bekendtgørelsen,
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0017.png
husdyrgodkendelseslovgivningen, bekendtgørelse om råstofindvinding på havet og bekendtgørelse
om havbrug.
Overordnet vurderes forslaget at ville have en positiv samfundsøkonomisk gevinst – som følge af
faste sagsbehandlingstider og administrative lettelser. Erhvervslivets mulighed for en hurtigere
produktionsudvidelse forventes at have en positiv effekt på væksten gennem øget beskæftigelse og
øget mulighed for eksport. Forslagets ændringer vurderes at have væsentlige statsfinansielle
omkostninger.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse, der indebærer, at projekter hvor der er indgivet
anmodning om tilladelse, men hvor VVM-redegørelsen ikke er afsluttet før fristen for direktivets
nationale implementering, skal færdigbehandles efter reglerne i det ændrede direktiv. Hvis den
foreslåede overgangsregel bliver vedtaget, kan det få omfattende økonomisk betydning for allerede
anmeldte statslige og private projekter, idet de udvidede krav til VVM-redegørelsen (biodiversitet,
klimaændringer mv.) kan betyde, at VVM-redegørelsen skal udbygges og eventuelt revurderes,
ligesom et eventuelt krav om monitering af projekter med væsentlig skadelig påvirkning vil kunne
stilles. Det er p.t. uklart, hvilken retlig konsekvens de ændrede procedure regler (’one stop shop’,
maksimale sagsbehandlingsfrister mv.) vil kunne få i forhold til igangværende
sagsbehandling/høring af VVM-redegørelsen.
Forslagets bestemmelser om brug af akkrediterede eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af
sagkyndige eksperter lader det i vidt omfang være op til medlemsstaterne at udarbejde en ordning,
eventuelt en differentieret ordning, med mulighed for at kæde den eller de valgte ordninger sammen
med eksisterende nationale reguleringer. Det vil derfor afhænge af den senere
konkrete ordning, hvem der vil bære omkostningerne ved ordningen.
I forhold til ’one stop shop’ kan det ikke udelukkes, at indførelsen af en sådan kan have den
utilsigtede konsekvens, at der i sagsbehandlingen indgår en række koordineringstransaktioner, som
helt eller delvist udligner gevinsterne ved ordningen for bygherren.
Statsfinansielle konsekvenser:
For staten og kommunerne vil forslaget få betydning i de tilfælde, hvor staten eller kommunen står
som VVM-kompetent myndighed eller som bygherre.
Hvor staten er VVM-kompetent myndighed, vil forslaget om overførslen af ansvaret for
udarbejdelse af VVM-redegørelsen til bygherren kunne medføre en besparelse - afhængig af
omfanget og indholdet af de nuværende ordninger. Denne forventede besparelse skal holdes op
imod forslagets krav om, at den kompetente VVM-myndighed skal udarbejde et scoping dokument,
som fastlægger rammen for de forhold, som bygherren skal belyse i VVM-redegørelsen.
Scopingdokumentet udformes på grundlag af myndighedens høring af berørte myndigheder i
forhold til det ansøgte projekt.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0018.png
Indførelsen af en ”one stop shop” vil betyde en mindre merudgift, idet der vil skulle bruges
ressourcer på at koordinere input fra flere myndigheder. Også forslaget om faste
sagsbehandlingsfrister kan indebære merudgifter.
I de tilfælde hvor staten er VVM-kompetent myndighed og samtidig står som bygherre, vil ansvaret
for udarbejdelse af VVM-redegørelsen som udgangspunkt ikke få den store betydning.
Udarbejdelsen af en sammenfattende redegørelse i forbindelse med VVM-redegørelsen vil kun i
begrænset omfang medføre en ekstraudgift for staten som bygherre. Til gengæld vil anvendelsen af
akkrediterede eksperter mv. kunne medføre en ekstraudgift, såfremt staten som bygherre eller som
godkendende myndighed ikke allerede gør brug heraf som fx Transportministeriet gør i dag.
På de områder, hvor staten efter forslaget som myndighed har generelle indberetningsopgaver i
forhold til EU hvert 6. år (den danske oversættelse af forslaget indeholder en oversættelsesfejl,
hvorefter det er hver 6. måned) samt indberetning ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen
vedrørende anlægslove, vurderes de økonomiske konsekvenser at være stort set uændrede, da
forslaget ikke lægger op til en markant ændring af den eksisterende forpligtelse eller indførelsen af
nye udgiftstunge indberetningsopgaver. Der kan dog være øgede omkostninger til indsamling af
data til opfyldelse af forpligtelsen.
Såfremt overgangsreglen i forslaget – omtalt under ”Generelt” – bliver vedtaget, vil det navnlig for
allerede anmeldte statslige projekter, som typisk er meget omfangsrige, udgiftstunge og i enkelte
tilfælde også med grænseoverskridende påvirkninger, som eksempelvis den faste forbindelse
mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt, betyde, at der kan være væsentlige omkostninger
forbundet med at ændre VVM-redegørelsen i forhold til indhold og i forhold til tilrettelæggelse af
proces, herunder høring af nabostater over de grænseoverskridende påvirkninger.
Samlet set vurderes det, at forslaget vil have statsfinansielle omkostninger i størrelsesorden 30 – 50
mio. kr. årligt.
Det økonomiske hovedspørgsmål er forslaget om maksimal sagsbehandlingstid, der vurderes at
medføre væsentlige konsekvenser på området for husdyrgodkendelser. Danmark har integreret
VVM-redegørelsen i den samlede godkendelsesproces vedr. husdyr, og er derfor særligt udfordret
af direktivbestemmelser om en reduktion af den aktuelle gennemsnitslige sagsbehandlingstid på 9
måneder til maksimalt 3 måneder. Ansvaret for husdyrgodkendelser ligger hos kommunerne og
meromkostningerne er foreløbigt løst skønnet til mellem 28 og 40 mio. kr. årligt i forhold til
forslagets nuværende udformning. Meromkostningerne kan henføres til et større behov for stående
sagsbehandlerkapacitet, eftersom størstedelen af ansøgningerne om husdyrgodkendelse indsendes i
vintermånederne pga. landmændenes årlige arbejdscyklus. I det omfang der må komme væsentlige
merudgifter, kan finansiering heraf indgå i en tværgående prioritering.
Endvidere forudses yderligere udgifter på 2 – 10 mio. kr. relateret til forslagets øvrige elementer
herunder; kvalificering af screeningsafgørelse, scoping samt mulige besparelser ved at kommunerne
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0019.png
ikke skal udarbejde VVM-redegørelse. Ved statsfinansielle omkostninger i denne forbindelse,
afholdes de inden for Miljøministeriets egen ramme.
Regionerne
Forslaget forventes ikke at få økonomisk/administrative konsekvenser for regionerne.
Kommunerne
Generelt vurderes det forhold, at kommunerne ikke længere skal udarbejde VVM-redegørelsen at
udgøre en besparelse for kommunerne. Til gengæld skal kommunerne udarbejde scoping-
dokumentet til brug for bygherres projekt VVM-pligtig sag. Udarbejdelsen af scopingdokumentet
vil samtidig betyde en mere præcis dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og
dermed grundlæggende spare tid og ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.
Udarbejdelsen af en afsluttende sammenfattende redegørelse samt den koordinerende ’one stop
shop’ medfører en mindre meropgave.
De foreslåede sagsbehandlingstider vurderes at medføre væsentlige konsekvenser på området for
husdyrgodkendelser. (Nærmere beskrevet i afsnittet om statsfinansielle konsekvenser).
Erhvervsadministrative konsekvenser:
Hvis der indføres en akkrediteringsordning, må dette forventes at medføre udgifter for
erhvervslivet, idet prisen for, eller omfanget af konsulentydelserne må forventes at stige. Efter et
forsigtigt skøn vurderes det, at en akkrediteringsordning for konsulenter vil medføre en
gennemsnitlig stigning i konsulentomkostningerne ved udarbejdelsen af en VVM på 10 pct.
Vurderingen må dog alt andet lige antages at påvirke konsulentvirksomhederne forskelligt, herunder
navnlig henset til deres kompetencemæssige dækningsgrad og erfaring med VVM-projekter.
Det vurderes, at når bygherrens omkostninger ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen indregnes
med de omkostninger, som erhvervslivet allerede bærer efter gældende regler, hvor bygherren
pålægges at fremskaffe oplysninger og foretage beregninger til brug for VVM-undersøgelsen, vil
der økonomisk set ikke være den store forskel ved at kræve VVM-redegørelsen udarbejdet af
bygherren. Tværtimod giver det bygherren bedre tidsmæssig rådighed over processen, der jo
foretages på grundlag af scopingdokumentet. Samtidig nedlægges denne administrative opgave i
myndighedens regi. Myndighedens udarbejdelse af scopingdokumentet vil betyde en mere præcis
dialog med bygherren om indholdet af VVM-redegørelsen og dermed grundlæggende spare tid og
ressourcer for såvel bygherren som myndigheden.
Hertil kommer den økonomiske fordel bygherren opnår ved selv at styre udarbejdelsen af VVM-
redegørelsen tidsmæssigt, samt den fastsatte tidsramme for henholdsvis screening og høring af
tilladelse. Hertil skal også lægges den økonomiske fordel for bygherren ved one stop shop’en ved at
kunne igangsætte projektet inden for et år i modsætning til tidligere og ved kun at skulle henvende
sig ét sted. Dette gør sig ikke gældende i samme omfang på husdyrgodkendelsesområdet, da
oplysningerne allerede i dag er samlet et sted. Omfanget af bygherrens besparelse vil således
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0020.png
afhænge af det konkrete projekt og den produktion, som bygherren har. Samlet set må forslaget
derfor forventes at give erhvervslivet en besparelse i forhold til gældende regler.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Det vurderes, at en kortere sagsbehandlingstid vil have en positiv samfundsøkonomisk gevinst i
størrelsesorden 185 – 334 mio. kr. årligt i kraft af en hurtigere igangsættelse af husdyrproduktionen
– som følge af øget beskæftigelse og øget mulighed for eksport.
Beskyttelsesniveau:
Det vurderes, at forslaget vil have positiv påvirkning af miljøbeskyttelsesniveauet, da forslaget vil
gøre det obligatorisk at inddrage biodiversitet, menneskers sundhed, jordarealer og klimatilpasning i
vurderingen af projektets miljømæssige konsekvenser.
6. Høring
Rammenotat om forslaget blev den 28. november 2012 behandlet i Miljøspecialudvalget. Der var
ingen bemærkninger.
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 15. november 2012 med frist til den 17. december
2012. Forslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer samt
offentliggjort på Høringsportalen. Naturstyrelsen har modtaget i alt 20 høringssvar, hvoraf 2
organisationer, FRS - Danske Revisorer og Forbrugerrådet, oplyser, at man ikke har bemærkninger
til forslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til forslaget:
Advokatrådet, DI - Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, DOF - Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Skovforening, DN - Danmarks Naturfredningsforening, FRI - Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, KL - Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og
Åbenhedstinget. Høringen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.
Høringssvarene har især berørt følgende punkter:
a) Generelt
b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og III
c) Obligatorisk scoping
d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapporten
e) Inddragelse af rimelige alternativer
f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelse
g) ’One stop shop’ (kvikskranke)
h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer
i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperter
j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenser
k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0021.png
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Ønskes der
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.
a) Generelt
DN, DI, Dansk Land- og Strandjagt og Landbrug & Fødevarer
finder, at forslaget indeholder flere
positive tiltag.
KL
finder, at forslaget lægger op til en mere teknisk præget tilladelsesproces end den nuværende
demokratiske planproces, som i en dansk kontekst efter KL’ s vurdering vil betyde en forringelse af
kommunernes og borgernes mulighed for at påvirke kommende projekter med potentiel påvirkning
af miljøet. KL finder heller ikke, at forslaget bidrager til en afbureaukratisering af VVM-området i
forhold til hvilke projekter, der er omfattet af direktivet. KL har taget forbehold for de økonomiske
konsekvenser af forslaget.
b) Screeningsprocessen forenkles inkl. bilag II.A. og III
Advokatrådet, DI, DN, DOF, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer
finder det
positivt, at ændringerne i screeningsproceduren sker med henblik på at skabe større klarhed
omkring kravene til såvel screeningen som afgørelsen i medfør af screeningen, således at mindre
projekter ikke gennemgår en unødvendig konsekvensvurdering.
KL
finder, at forslagets krav til omfanget og detaljeringsgraden af bygherrens oplysninger vil
medføre en omfattende vejledningsindsats overfor bygherre samt udarbejdelse af flere forskellige
standardiserede anmeldelsesskemaer. KL vurderer, at det er forbundet med stor usikkerhed,
hvorvidt bygherre vil blive i stand til at oparbejde den nødvendige viden til sikre dette.
c) Obligatorisk scoping
Advokatrådet, DI, DOF, Dansk Skovforening, FRI
og
KL
finder det positivt, at der fastsættes krav
til bygherrens VVM-redegørelse, idet reglerne ofte opleves som bureaukratiske. Ved scopingen kan
kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten (VVM-redegørelsen) forbedres.
d) Bygherrens ansvar at udarbejde miljøkonsekvensrapporten
DI, KL
og
Landbrug & Fødevarer
vurderer, at da bygherren allerede i dag bidrager i vidt omfang til
VVM-redegørelsen, vil forslaget alene betyde en mindre ændring.
DI
og
Landbrug & Fødevarer
peger på, at alle relevante oplysninger (miljødata) om naturtilstand,
miljøtilstand i omgivelser mv. baseret på alle hidtidige natur- og miljøovervågning skal være
tilgængelige gennem offentlige databaser.
KL
anser det for usikkert, om og på hvilke vilkår den i dag omfattende dialog mellem bygherre,
konsulent og myndighed om indhold og redigering af VVM-redegørelsen vil kunne fortsætte.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0022.png
DN
ønsker, at muligheden for at underkende VVM-redegørelsen i tilfælde af indholdsmæssige
mangler, hvis der ikke er taget stilling til kommentarer fra den berørte offentlighed/offentligheden,
eller der ikke er undersøgt reelle alternativer, opretholdes.
e) Inddragelse af rimelige alternativer
DI, DN, DOF, FRI
finder det positivt, at der stilles krav om rimelige alternativer. Herved styrkes
miljøet, samtidig med at kvaliteten og analysen af miljøkonsekvensrapporten forbedres.
f) Tidsfrister for høring af offentligheden og myndighedens udstedelse af tilladelse
Advokatrådet, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer
finder, at indførelsen af faste
tidsrammer og -frister for offentlige høringer og myndighedernes sagsbehandling vil bidrage til, at
processerne efter VVM-direktivet opleves som mere gennemskuelige og mindre bureaukratiske.
DI, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer peger på, at kriterierne for en forlængelse af
fristen må administreres restriktivt, mens
KL
advarer om, at den i forslaget almindelige tidsfrist for
sagsbehandling vil være svær at overholde for projekter med stor politisk og/eller offentlig
bevågenhed.
KL
peger også på, at der i svære sager vil være en hyppigere inddragelse af det
politiske niveau i kommunerne end det, der er lagt op til med forslaget.
g) ’One stop shop’ (kvikskranke)
DI, Dansk Skovforening, FRI og Landbrug & Fødevarer
er generelt positiv stemt overfor
indførelsen af en VVM-kvikskranke med en koordinering af myndighedskompetencerne.
DI og Landbrug & Fødevarer
peger på, at det bør klarlægges hvilke direktiver, ud over EF-
fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og IE-direktivet, der skal inddrages i miljøvurderingen,
samt om der er direktivforpligtelser, der afhængig af projektet er relevante.
DN
kan ikke støtte indførelsen af en kvikskranke, hvis det indbefatter en parallel proces mellem
VVM-processen og miljøgodkendelser, hvorved resultatet af VVM-processen foruddiskonteres til
en bestemt løsning. Dette vil efter foreningens opfattelse kortslutte forslaget om inddragelse af
alternativer, fordi der med kvikskranken reelt kun gives mulighed for at behandle den løsning, som
miljøgodkendelsen forudsætter.
KL
vurderer, at forslaget vil få betydelige konsekvenser for den danske implementering, da VVM-
opgaven i dag er fordelt på forskellige myndigheder.
KL
antager, at forslaget vil sætte uheldige
begrænsninger for de enkelte medlemsstaters mulighed for at implementere VVM-direktivet på den
lokalt set mest hensigtsmæssige måde.
h) Opgradering af miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer
DN, DI, DOF
og
FRI
finder det som udgangspunkt positivt, at miljøbegrebet opgraderes med
inddragelsen af biodiversitet, naturressourcer, fragmentering, arealforbrug og klimaforandringer.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0023.png
DI, Dansk Skovforening
og
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at det anvendte begreb ’jordarealer’
bør uddybes og afklares, herunder i forhold til begrebet ’jordbund’.
DN
bemærker, at bestemmelsen
alene favoriserer naturtyper og arter, der allerede er beskyttet af EU-lovgivning, hvilket kan
resultere i en opdeling i A- og B-natur.
Landbrug & Fødevarer
finder, at den foreslåede udvidelse med miljømæssige emner er helt
unødvendig, da emnerne dækkes af anden EU-lovgivning. Det vil være virksomhederne, der skal
bære disse unødvendige omkostninger, og Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at forslaget
udgår.
i) Akkreditering af tekniske eksperter/oprettelsen af et nationalt råd af eksperter
DI, FRI, og Landbrug & Fødevarer
finder som udgangspunkt, at forslaget om anvendelse af
akkrediterede eksperter bør udgå, da det kun vil skade konkurrencen, fordyre VVM-processen og
skabe usikkerhed på tværs af landegrænserne, når der oprettes 27 forskellige
certificeringsordninger.
Landbrug & Fødevarer
peger begge på vanskelighederne ved at akkreditere eksperter nok til at
dække alle områder inden for VVM-direktivet.
DN
finder det vigtigt, at der er viden om VVM tæt på det politiske niveau, der træffer beslutning om
godkendelse af projektet.
Dansk Skovforening
peger på, at forslaget ikke tager højde for de tilfælde, hvor akkrediterede og
teknisk kompetente eksperter er uenige. Forslaget giver heller ikke svar på de videre konsekvenser,
hvis fx en akkrediteret ekspert bliver underkendt af den kompetente myndighed flere gange.
Hvis forslaget gennemføres, finder
Landbrug & Fødevarer,
at akkrediteringen af virksomheder bør
foregå på en måde, så konkurrencen mellem akkrediterede virksomheder opretholdes. Erhvervene
bør her inddrages i forbindelse med fastsættelse af de enkelte medlemsstaters kvalifikationskrav til
akkrediteringen.
j) Monitering af afværgeforanstaltninger af et projekts væsentlige og negative miljøkonsekvenser
DN og DOF
hilser forslaget om monitering velkomment.
DI og Dansk Skovforening
finder, at
nationale overvågningsprogrammer må kunne anvendes i det omfang, de opfylder betingelserne, og
DI
påpeger, at regningen for overvågningen ikke skal væltes over på bygherren.
DI og Dansk
Skovforening
peger også på, at der i forslaget mangler en stillingtagen til håndhævelse af
overvågningen.
Landbrug & Fødevarer
finder, at forslaget som udgangspunkt bør udgå, da overvågningen er en
myndighedsopgave, og organisationen peger her på, at den naturlige opdeling mellem virksomhed
og myndighed, hvor virksomheden fører egenkontrol med sit anlæg og sin emission, mens
myndigheden overvåger miljøet, ikke bør ændres. Ofte vil virksomheden slet ikke have adgang til
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0024.png
de dele af miljøet, der skal overvåges. Alternativt vil eksisterende nationale ordninger kunne finde
anvendelse.
Åbenhedstinget
finder, at ligesom miljøkonsekvensrapporter og baggrundsrapporter skal være
offentlig tilgængelige, skal også overvågningsdata, som bygherren indhenter være offentlig
tilgængelige. Organisationen foreslår endvidere, at også VVM-myndighederne med regelmæssige
mellemrum skal vurderer de afgørelser, de har truffet. Evalueringen af afgørelserne skal
offentliggøres.
k) Overgangsbestemmelser, delegerede retsakter mv.
Landbrug & Fødevarer
finder, at overgangsbestemmelsen i forslagets artikel 3 og præamblens
betragtning nr. 24, hvorefter direktivet også vil få virkning for igangværende behandlinger af VVM-
redegørelser, bør ændres, da det forekommer urimeligt og uhensigtsmæssigt, at en ansøgning, der er
udarbejdet på ét grundlag, vil blive returneret til virksomheden med henblik på opstart på grundlag
af et nyt regelsæt.
Sagen blev den 27. februar 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.
bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtrykte bekymring for, at konkrete miljøgodkendelser
og VVM-sager ville blive lagt sammen. Idet man fandt, at miljøgodkendelser var konkrete
godkendelser af projekter, hvor VVM -sager bærer præg af en åben proces med alternative
løsningsmodeller. DN spurgte til forståelsen af Kommissionens forslag til "One Stop Shop" og
delegeret retsakter?
Kommunernes Landsforening (KL) understregede, at VVM forslaget var af stor betydning for
kommunerne, og man agtede at komme med bemærkninger efter sommerferien.
Sagen blev den 25. september 2013 behandlet i Miljøspecialudvalget, hvor der fremkom flg.
bemærkninger:
Kommunernes Landsforening (KL) udtrykte bekymring overfor tilladelsesprocessen, der med
forslaget bliver mere teknisk og ikke har det demokratiske fokus, som tilfældet er i dag. De
potentielle økonomiske konsekvenser for kommunerne vakte også bekymring. Herudover fremførte
KL, at man fandt det uklart, hvordan en ”one-stop-shop” ville komme til at virke. KL henviste i
øvrigt til tidligere indsendt høringssvar.
Landbrug og Fødevarer udtrykte tilfredshed med regeringens holdning til overgangsbestemmelserne
og spurgte til regeringens holdning vedr. tidsfrister.
DI spurgte til Kommissionens forslag om ”one-stop-shop”. DI understregede vigtigheden af, at
bringe omkostningerne af forslaget ned og stillede i den forbindelse spørgsmål om, hvad man kan
gøre for at få kortere sagsbehandlingstid, hvad kan man skære VVM-redegørelsen ned til og hvor
lidt der skal med? Vedr. regeringens holdning til hensynet om nationalt beskyttet natur, mente DI, at
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0025.png
det udelukkende måtte være et spørgsmål om at drage EU beskyttet natur ind i regeringens
holdning. DI var endvidere skeptisk overfor forslaget om delegerede retsakter vedr. bilag 3 og 4
samt forslaget om akkrediteringsordninger.
7. Forhandlingssituationen
Rådets miljøarbejdsgruppe har drøftet forslaget både under det cypriotiske, det irske og det litauiske
formandskab, og forhandlingerne har indtil videre båret præg af en bred skepsis overfor
Kommissionens forslag og mange af medlemsstaterne har givet udtryk for en generel bekymring for
konsekvenserne af forslaget, herunder øget administrative byrder af forslaget.
Forhandlingerne har ligeledes identificeret et behov for i højere grad at inddrage fleksibilitet i
direktivet med henblik på at imødekomme hensynet til national implementering. Det betyder bl.a.,
at der på nuværende tidspunkt forekommer en ikke uvæsentlig modstand mod centrale emner i
forslaget, herunder obligatorisk scoping, obligatorisk ”one stop shop”, akkrediterede eksperter, og
maksimale tidsfrister.
8. Dansk holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment og er overordnet set positivt indstillet
overfor en række af de foreslåede ændringer af VVM-direktivet.
Regeringen er enig i behovet for en tidssvarende opdatering af VVM-direktivet, der tager sigte på at
kvalificere indholdet af VVM-processen og de afgørelser, som myndighederne træffer i den
forbindelse men lægger også vægt på effekten af VVM-processen. I den forbindelse finder
regeringen det særligt væsentligt, at myndighedernes omkostninger som følge af forslaget
minimeres under hensyntagen til, at der vil være en positiv effekt for erhvervslivet.
Regeringen er som udgangspunkt principielt skeptisk overfor EU-definerede sagsbehandlingstider.
Dog støtter regeringen intentionerne om at opnå kortere sagsbehandlingstider i forbindelse med
screening og vurdering af VVM-redegørelser. Derfor arbejder regeringen for at minimere
omkostningerne generelt, herunder en passende indfasning af krav om faste sagsbehandlingstider.
Regeringen finder generelt, at VVM processen skal forløbe administrativt let og stå i forhold til
sagernes karakter. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at VVM processen i sager af
ensartet karakter og i mindre sager ikke bliver unødigt omfattende, herunder at det alene er
relevante oplysninger der indgår i scoping og screeningsprocesserne.
Regeringen finder det væsentligt, at projekter, der er anmeldt, men som ikke har fået en tilladelse på
det tidspunkt, hvor direktivet er implementeret i dansk ret, alternativ på tidspunktet for direktivets
ikrafttræden, kan behandles færdige efter det gældende direktiv. I den forbindelse er det afgørende
for regeringen, at overgangsbestemmelsen i forslaget formuleres på en måde, der giver den
fornødne fleksibilitet til, at større offentlige grænseoverskridende anlægsprojekter kan færdiggøres
iht. det gældende direktiv. Konkret er det vigtigt i forhold til Femern Bælt-projektet, da det vil
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0026.png
kunne medføre meget omfattende merudgifter, såfremt dele af processen vil skulle gøres om iht.
kommissionens forslag.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at lade bygherren udarbejde VVM-redegørelsen. I praksis
adskiller forslaget sig ikke væsentligt fra den nuværende danske praksis, hvor bygherren som oftest
bidrager væsentligt til den kompetente myndigheds udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Med
forslaget sikres det, at bygherren får mulighed for at tilrettelægge processen på den for projektet
mest hensigtsmæssige måde.
Regeringen hilser forslaget om at tilpasse miljøbegrebet til fremtidens miljømæssige udfordringer
velkomment, således at vurderingen, der foretages under VVM-processerne til stadighed sker med
fokus på de aktuelle miljømæssige udfordringer. Denne tilpasning vurderes ikke, at medføre flere
VVM-pligtige sager. Samtidig ser regeringen, at der i forslaget bør ske en opprioritering af
nationale ordninger for beskyttet natur, således at natur ikke blot er den, som beskyttes ved EU-
lovgivning. Regeringen vil derfor arbejde for, at der er mulighed for, hvor det er relevant, at
nationalt beskyttet natur kan inddrages på lige fod med anden beskyttet natur i vurderingen.
Regeringen kan overordnet støtte forslaget om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen ved
inddragelsen af rådgivere/eksperter, herunder navnlig at forslaget lægger op til valgfrihed med
hensyn til hvilken ordning, medlemsstaterne kan vælge som fx anvendelse af eksisterende
konsulentordninger og hvem af de involverede parter, der skal anvende eksperter. Regeringen vil
derfor fortsat arbejde for, at kravet om akkreditering fjernes, således at der alene lægges vægt på de
faglige og erfaringsmæssige kompetencer.
Regeringen er enig i intentionen bag ”one stop shop” i en VVM-myndighed, da erhvervslivet her vil
få mulighed for en forenklet sagsbehandlingsproces og en forventet nedbringelse af
sagsbehandlingstiden. Regeringen vil arbejde for en afklaring af hvilke regelsæt/direktiver, der er
relevante i forbindelse med ”one stop shop”-processen.
Regeringen anerkender et muligt behov for monitering af projekter, hvor der kan være en væsentlig
skadelig indvirkning på miljøet. Der er dog behov for at få præciseret rækkevidden af forpligtelsen.
Regeringen vurderer, at udvidelsen af kredsen af de hensyn, der skal varetages i VVM-processen,
ressourceeffektiviteten og jordarealers anvendelse, skærper behovet for, at terminologien i VVM-
direktivets bestemmelser om affaldsanlæg og affaldshåndtering er i overensstemmelse med
terminologien og definitioner i affaldsdirektivet. Regeringen vil arbejde for at sikre kongruens
mellem terminologien i VVM-direktivet og i affaldsdirektivet, da det hidtil har givet anledning til
fortolkningstvivl i praksis.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at det præciseres i VVM-direktivets projektbegreb, i hvilke
tilfælde ændret arealanvendelse er omfattet af direktivets projektbegreb, da det hidtil har givet
anledning til fortolkningstvivl i praksis.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0027.png
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til delegerede retsakter. Det drejer sig om at delegere
kompetencen til at foretage en teknisk tilpasning af screenings- og scopinggrundlaget. Regeringen
arbejder dog for, at omfanget af kommissionens kompetencer afgrænses nærmere, herunder at der
ikke herved foretages yderligere indgreb i medlemsstaternes beslutningskompetence mht.
tilrettelæggelsen af VVM-processen, samt at processen kommer til at forløbe hurtigt og smidigt.
Efter det gældende direktiv er det muligt for nationale parlamenter at vedtage projekter i
enkeltheder i en anlægslov. Denne mulighed har i Danmark udviklet sig til en praksis, hvor
Folketinget vedtager større offentlige anlægsprojekter via en anlægslov. Denne praksis sikrer en
stærk demokratisk forankring af større offentlige anlægsprojekter. I den forbindelse lægger
regeringen vægt på, at nationale parlamenter fortsat skal have mulighed for at give VVM-tilladelse
ved lov, herunder vedtagelse af en anlægslov, der fastlægger projektet i enkeltheder, såfremt
processen i øvrigt følger VVM-direktivet.
Europa-Parlamentet har fremlagt et ændringsforslag om at forebygge interessekonflikter mellem
bygherre og VVM-myndigheder. Forslaget har betydning for ansøgning og godkendelse af VVM-
pligtige projekter i statsligt og kommunalt regi. Regeringen er enig i formålet med forslaget, selvom
der i Danmark ikke er observerede problemer med interessekonflikter i forbindelse med VVM-
processen for offentlige anlægsprojekter. Tværtimod varetages miljøhensyn på en fornuftig vis via
høring af alle relevante myndigheder og interessenter og et godt samarbejde mellem de centrale
aktører.
Regeringen er på den baggrund bekymret for, at der indføres krav om organisatoriske adskillelser,
der vil medføre øget bureaukrati uden nogen reel gevinst for miljøbeskyttelsen. Derfor lægger
regeringen vægt på, at potentielle interessekonflikter forebygges via en funktionel adskillelse af
bygherre og den godkendende VVM-myndighed herunder, at der ikke må være
medarbejdersammenfald. Dette vil give mulighed for, at bygherre ved offentlige anlægsprojekter vil
kunne varetage VVM-processen, herunder udarbejdelse af redegørelsen, afholdelse af borgermøder,
forestå høring, udarbejdelse af høringsnotat mv., hvilket vil sikre et minimum af unødigt
bureaukrati samt betyde, at processen bliver håndteret af den aktør, der har de bedste
forudsætninger for at inkludere offentligheden i VVM-redegørelsen. Godkendelsen af VVM-
redegørelsen vil kunne gives af Folketinget, som det er praksis i Danmark i dag ved store statslige
anlægsprojekter, der vedtages ved lov. For de øvrige offentlige projekter gælder, at godkendelsen af
VVM-redegørelsen vil kunne gives af en myndighed, som er funktionelt adskilt fra den offentlige
bygherre.
Kommissionens forslag om at kvalificere indholdet af VVM-redegørelsen ved inddragelse af
rådgivere/eksperter vil være en yderligere sikring af, at indholdet af VVM-redegørelsen er sagligt
og velfunderet. Såfremt det under forhandlingerne ikke viser sig muligt at opnå en sådan løsning,
vil Danmark lægge vægt på, at der findes den mindst bureaukratiske model.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285844_0028.png
Europa-Parlamentet har endvidere fremsat et ændringsforslag om, at pålægge en fuld VVM-pligt på
efterforsknings- og evalueringsaktiviteter i forhold til olie og gas fra skiferlag eller andre ikke-
konventionelle lag. Regeringen finder, at forslaget er formuleret for bredt, da en række aktiviteter,
som typisk ikke anses for at have væsentlige miljømæssige konsekvenser vil blive omfattet og kan
medføre øgede administrative byrder for både myndigheder og industri. Regeringen lægger derfor
vægt på, at der sker en præcisering af hvilke efterforsknings- og evalueringsaktiviteter der tages
sigte på med forslaget om tilføjelse til direktivets bilag 1 af projekter vedrørende olie og gas fra
skiferlag eller andre ikke-konventionelle lag.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er første gang orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat
oversendt til udvalget den 30.11.12.
28