PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3271 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Samlenotat vedr. ECOFIN 15.11.2013

Rentebeskatningsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Standardiserede momsafgivelser

- Præsentation

KOM(2013) 721

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

(FF) Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)

- Generel indstilling

KOM(2013) 520

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

EU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Spørgsmål i relation til fælles tilsyn og afvikling

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Finansministeriet

(FF) Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-

vaskdirektivet) mv.

- Status

KOM(2013) 45 og KOM(2013) 44

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 3

Sagsnr.

[Sagsnr.]

Doknr.

[Dokumentnr.]

Versionsnr.

Dato

05-11-2013

Side 9

Side 13

Følger

Side 24

Side 27

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omnibus II

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 15.

november 2013, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2011) 08

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rentebeskatningsdirektivet

Kom(2008) 727

Resumé

ECOFIN ventes den 15. november 2013 at drøfte mulighederne for at få vedtaget

forslaget til tekniske forbedringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv inden udgangen af

2013. Kommissionen ventes herunder at give en status for forhandlingerne med de

fem tredjelande Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsva-

rende ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som beta-

les fra fx en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land.

EU-landene har siden 2008 drøftet et forslag om revision af direktivet, som indebærer

en række tekniske ændringer af direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning

af opsparingsindkomst.

EU-landene er enige om de tekniske ændringer af direktivet, men Luxembourg og

Østrig kæder vedtagelse af direktivforslaget sammen med forhandlinger med tredje-

landene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om tilsvarende tek-

niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for ECOFIN den 15. november 2013 i

lyset af, at DER den 22. maj 2013 anmodede ECOFIN om at vedtage direktivforslaget

inden udgangen af 2013. Luxembourg og Østrig ventes dog fortsat at blokere for ved-

tagelsen, fordi der endnu ikke er opnået enighed med de fem tredjelande om tilsva-

rende tekniske ændringer af rentebeskatningsaftaler med disse lande, idet DER’s

anmodning efter de to landes opfattelse forudsætter enighed med tredjelandene.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-

komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person

i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatisk indberettes til

betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne til modtagerens skat-

temyndigheder.

Luxembourg og Østrig har en overgangsordning, som indebærer opkrævning af kilde-

skat af rentebetalinger til modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med mod-

tagerens bopælsland i stedet for automatisk videregivelse af oplysninger om betalin-

gen.

Efter direktivet vil overgangsordningen ophøre, så Luxembourg og Østrig skal gå over

til automatisk udveksling af information om opsparingsindkomst ligesom de andre EU-

lande, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og

San Marino om informationsudveksling om denne indkomst på anmodning.

Efter vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liech-

tenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande skulle sikre beskatnin-

gen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter i disse lande til en

person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse betalinger og pro-

venudeling med modtagerens bopælsland svarende til overgangsordningen for Lu-

xembourg og Østrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg har tilkendegivet, at man vil opgive sin undtagelse og skifte til hovedreg-

lerne om automatisk informationsudveksling (efter det gældende direktiv) fra 2015.

Østrig har tilkendegivet vilje til at drøfte spørgsmålet, men Østrigs præcise position er

aktuelt uklar. Baggrunden for de to landes ændrede holdning er USA’s såkaldte FAT-

CA-lov (Foreign Account Tax Compliance Act), som giver ikke-amerikanske banker

pligt til automatisk informationsudveksling med USA, for så vidt angår deres kunder

med tilknytning til USA og disses finansielle indkomst fra bankerne. Hvis banker ikke

overholder dette, vil USA kræve kildeskat på 30 pct. af betalinger fra USA til disse

banker. FATCA presser altså lande med bankhemmelighed til at lempe denne bilate-

ralt over for USA. Dette begrunder yderligere en ophævelse af rentebeskatningsdirek-

tivets overgangsordning.

Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727)

med henblik på at styrke direktivets effektivitet. Kommissionen lagde også op til, at

Rådet skulle give Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med tredjelande-

ne om tilsvarende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler. Sagen har siden 2008

flere gange været forsøgt fremmet.

ECOFIN gav på sit møde den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til at indlede for-

handlinger med de fem tredjelande, Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San

Marino med henblik på at opnå aftaler om tekniske tilpasninger til rentebeskatningsaf-

talerne på linje med de tekniske tilpasninger, der foreslås i direktivforslaget. Disse

forhandlinger er indledt i løbet af september og oktober 2013. Alle fem tredjelande har

tilkendegivet vilje til forhandling om de tekniske ændringer og herunder vilje til også at

forhandle om spørgsmålet om automatisk udveksling af oplysningerne. Det er dog

tvivlsomt, om forhandlingerne vil blive afsluttet i 2013.

Mens der blev opnået enighed om mandatet til forhandlinger med tredjelandene, blev

direktivforslaget heller ikke ved den lejlighed vedtaget, da Luxembourg og Østrig kæ-

der vedtagelsen af det reviderede direktiv sammen med forhandlingerne med de fem

tredjelande.

Indhold

Kommissionens forslag til revision af direktivet indeholder en række tekniske ændrin-

ger bl.a. vedrørende de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner

samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kom-

promisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009 samt en juste-

ring under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentligste ændringer i

direktivet som følge af Kommissionens forslag og kompromisforslagene er beskrevet i

bilag 1.

ECOFIN skal nu på ny drøfte forslaget til ændringsdirektiv.

Kommissionen har den 12. juni 2013 fremlagt forslag til ændring af direktiv om admi-

nistrativt samarbejde (direktiv 2011/16/EU) for så vidt angår obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (KOM(2013) 348). Dette direktivfor-

slag går ud på, at EU-landene indbyrdes vil foretage automatisk udveksling af de

samme oplysninger som dem, de hver for sig skal udveksle med USA under FATCA.

Alle EU-lande har indledningsvis givet udtryk for støtte til ændring af direktivet. An-

vendelsesområdet for dette direktivforslag overlapper delvist anvendelsesområdet for

både det gældende rentebeskatningsdirektiv og forslaget til ændringer i rentebeskat-

ningsdirektivet. Dette overlap og dets mulige konsekvenser er endnu ikke analyseret

hverken på nationalt plan eller fællesskabsplan, men det er sandsynligt, at der i en

periode vil være visse oplysninger, der er omfattet af udvekslingsforpligtelser efter

begge direktiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende forslag til revision af rentebeskatningsdirektivet bevarer de overgangs-

regler om kildeskat, som bliver overflødige, hvis både Luxembourg og Østrig går over

til automatisk informationsudveksling. Det vil sige, at hvis Østrig ændrer holdning, skal

forslaget til revision af direktivet ændres.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-

gelse af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i ét EU-land har indtjent ved opsparing i et

andet EU-land, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter revisionen af ren-

tebeskatningsdirektivet..

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om rentebeskatningsdirektivet, vil der blive foreta-

get nærmere overvejelser om, i hvilket omfang der er behov for at justere skattekon-

trolloven og regler udstedt i medfør af denne.

Statsfinansielle og samfundsøkonomske konsekvenser

En effektivisering af direktivet ventes at have positive statsfinansielle konsekvenser

gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet. Eventuelle statsfinansielle

konsekvenser, f.eks. systemændringer hos SKAT som følge af ændringsdirektivet,

afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Forslaget har været til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen,

CEPOS, Center for Kvalitet i Reguleringen, Dansk Aktionærforening, Den Danske

Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltnings-

højskolen, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken,

Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN 21. februar 2012 for

en redegørelse for høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport fra 2008 om erfaringerne med, hvordan direktivet virker, blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissio-

nens rapport om erfaringerne og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har

endvidere været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN den 2. december 2008.

Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011, den 12. juli 2011, den

10. februar 2012, den 15. maj 2012, den 13. november 2012 og senest forud for

ECOFIN den 14. maj 2013.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter forslaget.

Andre landes holdning

EU-landene forventes generelt at støtte ændringerne af EU’s rentebeskatningsdirektiv.

Det er uklart, om Luxembourg og Østrig fortsat vil have reservationer. I givet fald for-

ventes reservationerne ikke at gå på det materielle indhold, men på, at disse lande

ønsker forhandlingerne med tredjelandene Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino afsluttet, inden de vil tilslutte sig ændringerne i direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Væsentlige ændringsforslag til rentebeskatningsdirektivet

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre fi-

nansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås

ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal såle-

des både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssige

identifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.

Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af op-

lysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere rentemodtage-

re.

Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle

institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt ef-

fektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i juris-

diktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.

Direktivet skal således anvendes, når fx en bank er bekendt med, at rentebetalingen

kanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren egentlig er en fysisk

person med bopæl i et EU-land. Den pågældende person anses for retmæssig ejer af

betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU og de områ-

der, som EU har aftaler med om overholdelse af rentebeskatningsdirektivet..

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i

en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For

at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen

føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skal

anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut

uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en

person med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre mis-

brug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber,

associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.

Formålet hermed er at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår direkti-

vet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet geo-

grafiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv

beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte med-

lemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter for

Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-

aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet i henhold til udenlandsk lov-

givning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de bagved-

læggende interessenter.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, fx kursgevinster af særlige finan-

sielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.

Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-

ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Egentlige pensionsord-

ninger skal ikke omfattes af direktivet.

Indkomst fra indirekte investeringer, fx indkomst gennem alle investeringsfor-

eninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de

investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som selv-

stændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, investerings-

foreninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at direktivet frem-

over skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv. uanset deres

retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og lig-

nende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Forslag til ændring af momsdirektivet (standardiserede

momsangivelser)

2013/0343 (CNS)

KOM(2013) 721

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 23. oktober 2013 et direktivforslag vedr. ændringer til

momsdirektivet (2006/112/EF). I Kommissionens direktivforslag er der lagt op til at

indføre standardiserede momsangivelser for alle virksomheder i EU med henblik på at

lette de administrative byrder for erhvervslivet. Kommissionen skønner at de samlede

besparelser for erhvervslivet gennem bl.a. mere effektiv momsafregning beløber sig

op til 15 mia. EUR om året.

Direktivforslaget indebærer nogle ændringer i forhold til den danske proces for moms-

afregning. Det er foreslået, at den standardiserede momsblanket skal være obligato-

risk således, at den skal anvendes af alle momspligtige virksomheder uden mulighed

for en parallel national momsblanket. I direktivforslaget er der foreslået en fælles mi-

nimumsfrist for virksomhedernes angivelse og betaling af moms på en måned efter

afgiftsperiodens udløb.

På ECOFIN d. 15. november 2013 ventes Kommissionen at præsentere det nye direk-

tiv. Der ventes ikke en substansdrøftelse af direktivforslaget, da det endnu ikke er

behandlet på teknisk niveau.

Baggrund

Momsangivelser foregår i dag i EU-landene efter de enkelte landes nationale regler og

med anvendelse af blanketter og procedurer, der er særegne for det pågældende

land. Dette betragtes af erhvervslivet som en væsentlig komplikation og administrativ

belastning i forhold til det indre marked.

Kommissionen fremlagde den 6. december 2011 en ”Meddelelse om momssystemets

fremtid”, som indeholder Kommissionens udspil til en strategi for reform af det nuvæ-

rende momssystem i EU. De grundlæggende kendetegn for fremtidens europæiske

momssystem er ifølge Kommissionen et system, som er 1) enkelt, 2) effektivt, 3) solidt

og 4) baseret på princippet om beskatning i forbrugslandet (”bestemmelsesprincip-

pet”). For hvert af de fire kendetegn er der i meddelelsen fastsat nogle prioriterede

områder. For kendetegn 1) – et enkelt momssystem - er ét af de prioriterede områder

standardisering af momsangivelserne.

ECOFIN vedtog på sit møde den 15. maj 2012 rådskonklusioner om det videre arbej-

de med momssystemet i EU. For så vidt angår målet om et mere enkelt momssystem,

er konklusionerne bl.a., at Rådet

”ANERKENDER ønsket om at forenkle den måde, det nuværende momssystem

fungerer på, for at reducere omkostningerne i forbindelse med overholdelse af

momsreglerne og mindske de administrative byrder for både små og store virk-

somheder, navnlig for dem, der opererer i mere end én medlemsstat…”

Standardiserede momsangivelser var genstand for et seminar i oktober 2012 i skatte-

embedsmandsnetværket FISCALIS, der er et samarbejdsprogram til støtte af samar-

bejdet mellem skattemyndighederne med henblik på at styrke beskatningssystemer-

nes virkemåde i medlemslandene. Ligeledes er der gennemført en forundersøgelse

ved konsulentvirksomheden PWC, som blev afleveret til Kommissionen den 21. januar

2013. Det fremgår heraf:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle EU-lande anerkender nødvendigheden af en standardisering;

Alle EU-lande er opmærksomme på, at de standardiserede momsangivelser ikke

vil svare fuldstændigt til deres nuværende momsangivelser;

Nogle EU-lande udtrykker i den forbindelse bekymring for, om de standardiserede

momsangivelser vil indeholde færre oplysninger end deres nuværende angivelser,

hvilket vil betyde, at de mister oplysninger, som i dag anvendes til bl.a. kontrol og

risikovurdering;

Andre EU-lande udtrykker omvendt bekymring for, om de standardiserede moms-

angivelser vil indeholde flere oplysninger end deres nuværende angivelser, hvilket

vil indebære en administrativ byrde for de angivelsespligtige;

Indhold

Kommissionens direktivforslag går ud på at indføre en standardiseret momsangivelse,

som medlemsstaterne er forpligtet til at bruge for alle typer virksomheder. Den må

maksimalt indeholde 26 felter og minimum 5 felter. De 5 felter skal udfyldes af alle

virksomheder og skal omfatte indgående moms (købsmoms), udgående moms

(salgsmoms), moms i alt, omsætningstal for indgående moms og omsætningstal for

udgående moms.

Momsangivelsen skal kunne indgives digitalt ved filoverførsel og med brug af en fæl-

les international elektronisk signatur.

Fristen for indgivelsen af angivelsen og betalingstidspunktet skal være sammenfal-

dende, og det er foreslået, at der skal gælde en minimumsfrist for angivelse og beta-

ling på en måned efter afgiftsperiodens udløb og en maksimal frist på to måneder.

Afgiftsperioden skal være månedlig med mulighed for, at medlemsstaterne kan fast-

sætte, at afgiftsperioden skal være længere, og helt op til et år.

Momsangivelsens felter skal være harmoniserede, så indholdet af et konkret felt er

nøjagtig det samme i alle medlemsstaterne. Der foreslås også fælles regler for korrek-

tion af en tidligere indgivet momsangivelse.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113. Det bety-

der, at Kommissionens direktivforslag skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter

høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

I direktivet lægges op til, at Kommissionen skal udstede gennemførelsesbestemmel-

ser efter udvalgsproceduren. Det betyder, at de emner, som skal reguleres ved gen-

nemførelsesbestemmelserne, kan vedtages ved en flertalsbeslutning. Gennemførel-

sesbestemmelserne vil omfatte fastsættelse af fælles definitioner og procedurer, detal-

jerede regler for rettelser og regler om en fælles elektronisk signatur.

Nærhedsprincippet

Kommissionens direktivforslag har til hensigt at reducere de administrative byrder for

erhvervslivet og gøre det lettere for virksomhederne at overholde momsreglerne. For-

målet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi standardiserin-

gen af momsangivelsen kræver ændring af momsdirektivet og direktivforslaget er der-

for i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det forventede direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har tidligere udtalt sig i forbindelse med den offentlige høring om

Kommissionens grønbog om momssystemets fremtid, jf. Europa-Parlamentets beslut-

ning af 13. oktober 2011 om momssystemet fremtid (2011/2082).

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den danske momsangivelse er relativ simpel, og det vurderes, at de krav til momsan-

givelsen, som SKAT stiller i dag, godt kan rummes i de foreslåede krav.

Efter gældende dansk ret er afgiftsperioderne henholdsvis månedlig, kvartalet eller

halvåret, hvilket ligger indenfor de foreslåede krav til momsperioder i Kommissionens

direktivforslag. Angivelses- og betalingsfristen for moms er sammenfaldende. For

virksomheder, der afregner moms månedsvis, er fristen den 25. i måneden efter udlø-

bet af afgiftsperiodens udløb. Øvrige virksomheder har fra 1. januar 2014 en frist på 2

måneder til at angive og betale momsen. For virksomheder, der afregner moms må-

nedsvis, betyder Kommissionens direktivforslag en øget kredittid på 5 dage.

Den danske momsblanket indeholder ikke kun momsangivelser, idet virksomhederne

også skal angive godtgørelse af energiafgifter over momsangivelsen. Med den stan-

dardiserede momsangivelse vil dette ikke længere være muligt. Der skal derfor udvik-

les en ny momsangivelse uden modregning af godtgørelse for energiafgifter samt en

separat løsning til anmodning om godtgørelse af energiafgifter.

Det er foreslået, at momsangivelses-felter skal være harmoniserede, så indholdet er

nøjagtig det samme i alle medlemsstaterne. Der foreslås fælles regler for korrektion af

en tidligere indgivet momsangivelse. Endelig er det foreslået, at der skal være en fæl-

les (international) elektronisk signatur. Disse forhold er foreslået nærmere udformet

efter udvalgsproceduren, så det kan på nuværende tidspunkt ikke vides, hvad indhol-

det af disse punkter bliver.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventede årlige mindreprovenu ved at forlænge betalingsfristen for alle måneds-

afregnende virksomheder med 5 dage kan skønnes til ca. 180 mio. kr. i umiddelbar

virkning og ca. 120 mio. kr. efter tilbageløb, dvs. efter medregning af det merprovenu

fra andre skatter og afgifter som skabes ved at virksomhederne har længere tid til at

afregne momsen.

For så vidt angår SKAT, vil en vedtagelse af direktivforslaget betyde, at der skal afhol-

des udviklingsomkostninger til tilpasning af SKATs systemer. Det er skønnet, at udgif-

terne til systemtilretninger vil udgøre 10 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens direktivforslag vil betyde en administrativ lettelse for de angivelses-

pligtige virksomheder.

Samtidig indebærer forslaget dog nye byrder for erhvervene, idet energi- og miljøafgif-

ter ikke længere kan godtgøres i forbindelse med momsafregningen, men skal godt-

gøres i en særskilt proces. Alle danske virksomheder, bortset fra ikke-

momsregistrerede virksomheder og virksomheder omfattet af bilaget til elafgiften, sø-

ger i dag om godtgørelse af energi- og miljøafgifter via momsafregningen.

Høring

Direktivforslaget vil blive sendt i høring hos følgende virksomheder og organisationer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Land-

brugsrådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske

Advokater, Danske Biludlejere, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, DI, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,

FSR – danske revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug

og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Politidirektø-

ren i København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, SRF Skattefaglig Forening,

Trafikselskaberne i Danmark og Videncenter for Landbrug.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens nye direktivforslag har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse af 6. december 2011 om momssystemets fremtid har

været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 15. maj

2012. Grund- og nærhedsnotat herom blev oversendt til udvalget den 30. januar 2012

og opdateret grundnotat med høringssvar blev oversendt den 19. marts 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter tiltag, der letter virksomhedernes administrative byrder.

Danmark vil arbejde for at de standardiserede angivelser bliver gennemført uden fast-

sættelse af minimumskrav til kreditfristen på en måned efter afgiftsperiodens afslut-

ning på grund af de provenumæssige konsekvenser.

Danmark lægger betydelig vægt på, at de implementeringsmæssige omkostninger ved

forslaget minimeres.

Andre landes holdning

De andre landes holdning kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM)

KOM(2013)520

Resumé

Kommissionen fremsatte 10. juli 2013 forslag til forordning om fælles afviklingsmeka-

nisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Mechanism - SRM). Forslaget er

andet element i det styrkede banksamarbejde, hvor det første element (Single Super-

visory Mechanism – SSM) blev endeligt vedtaget på ECOFIN 15. oktober 2013.

Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødliden-

de banker uafhængigt af den enkelte medlemsstat inden for det styrkede banksamar-

bejde. En fælles afviklingsmekanisme skal således fremme finansiel stabilitet og bi-

drage til at bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområ-

det, hvor skrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage offentlige

finanser i det pågældende land.

Forslaget indebærer etablering af en fælles Afviklingsinstans, som sammen med

Kommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande skal forbe-

rede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter i de deltagende

lande. Forslaget indebærer desuden etablering af en fælles afviklingsfond finansieret

af kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal kunne bidrage til finansieringen

af krisehåndtering under nærmere betingelser. Der er lagt op til, at lande, der deltager

i det fælles tilsyn, også deltager i den fælles afviklingsmekanisme.

Forslaget bygger på og integrerer de forventede EU28-regler for national krisehåndte-

ring af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD), som

aktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Afhængigt af det endelige

kompromis vedr. BRRD vil SRM parallelt skulle tilrettes.

Det er hensigten, at SRM-forslaget skal vedtages inden maj 2014, således at forslaget

kan træde i kraft 1. januar 2015, og der sigtes på den baggrund efter en aftale i Rådet

inden udgangen af 2013. Der forventes lagt op til en politisk drøftelse på det kommen-

de ECOFIN af udvalgte spørgsmål i forslaget, men det vurderes ikke sandsynligt, at

der kan opnås et samlet kompromis om sagen i forbindelse med det kommende

ECOFIN.

Nedenstående er baseret på Kommissionens oprindelige forslag og de forslag og

overvejelser, som formandskabet på nuværende tidspunkt har fremlagt.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) forpligtede i juni 2013 Rådet til at færdiggøre hovedele-

menterne i det styrkede banksamarbejde. Efter den endelige, formelle vedtagelse af

det fælles tilsyn på ECOFIN d. 15. oktober 2013, udestår nu færdiggørelse af forhand-

lingerne om den fælles afviklingsmekanisme. Desuden udestår en afslutning af for-

handlingerne med Europa-Parlamentet om EU28-reglerne for national krisehåndtering

af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og krisehåndtering af kredit-

institutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD) samt om EU28-

reglerne for nationale indskydergarantiordninger i indskydergarantidirektivet (Deposit

Guarantee Schemes – DGS).

Kommissionen fremsatte forslaget om den fælles afviklingsmekanisme 10. juli 2013 og

drøftelserne af forslaget i Rådet blev påbegyndt umiddelbart efter. DER 24.-25. okto-

ber 2013 bekræftede i sine konklusioner en tidsplan, hvorefter der opfordres til enig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed med Europa-Parlamentet om BRRD og DGS inden udgangen af 2013, og hvor

der opnås enighed i Rådet om den fælles afviklingsmekanisme ligeledes inden ud-

gangen af 2013, således at der kan opnås en endelig aftale med Europa-Parlamentet

inden valget i maj 2014.

Indhold

Den fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil omfatte alle lande, der deltager i det fælles

tilsyn (SSM), dvs. alle eurolande samt de ikke-euro-medlemslande, der måtte vælge

at deltage i det styrkede banksamarbejde. Det vil ikke være muligt at deltage i SRM

uden at deltage i SSM og omvendt.

SRM omfatter alle kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) i de delta-

gende medlemslande. Herudover gælder reglerne også for kreditinstitutters modersel-

skaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande, herunder finansielle hol-

dingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis de er underlagt konsoli-

deret tilsyn af ECB. Endvidere gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv.,

hvor ECB fører det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-

bet. Forordningen gælder således ikke selskaber i al almindelighed men kun finansiel-

le selskaber. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” om de

omfattede institutter.

Det er hensigten, at SRM-forslaget skal bygge på og integrere de forventede EU28-

regler for national krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genop-

retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), som aktuelt forhandles pa-

rallelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet, og som vil skulle implementeres af alle

EU-lande.

Da BRRD ikke er færdigforhandlet, har Kommissionen generelt indarbejdet

Rådets generelle indstilling i SRM-forslaget de steder, hvor der er behov for at medta-

ge tekst direkte i SRM-forordningen, som ellers er indeholdt i BRRD. Det er hensigten

at opdatere de relevante bestemmelser med den endelige tekst fra BRRD, når forsla-

get er færdigforhandlet med Europa-Parlamentet. Dette skal sikre en harmoniseret

løsning, hvor afviklingsreglerne inden for og uden for det styrkede banksamarbejde

tilstræbes at være de samme.

Det betyder bl.a., at reglerne fra BRRD vil finde anvendelse, når man skal håndtere

nødlidende grænseoverskridende koncerner, der er etableret i både medlemsstater

inden for og uden for det styrkede banksamarbejde. Dette vil skulle ske i samarbejde

mellem den fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i de rele-

vante ikke-deltagende lande.

Den grundlæggende opbygning og opgaver

SRM vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afviklingsinstansen – på

engelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond (Afviklingsfonden) og de nationa-

le afviklingsmyndigheder.

Det er generelt Afviklingsinstansen, der er tildelt de konkrete beføjelser i forslaget, dog

ifølge Kommissionens forslag inden for rammerne af en særlig arbejdsdeling, når det

gælder krisehåndtering:

1. Hvis et institut i et deltagende land bliver nødlidende, forbereder Afviklingsin-

stansen krisehåndtering af det pågældende institut.

2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initiativ, beslutter

Kommissionen at igangsætte en krisehåndtering af det nødlidende institut.

3. Det vil være de nationale afviklingsmyndigheder, der står for selve udførelsen af

krisehåndteringen inden for rammerne af den besluttede krisehåndtering.

Rådet opnåede på ECOFIN d. 21. og 26. juni 2013 enighed om et kompromis om BRRD, som nu forhand-

les med Europa-Parlamentet. Der henvises generelt til samlenotat oversendt til Folketinget forud for ECO-

FIN 21. juni 2013 for en gennemgang af indholdet af Rådets kompromis om BRRD.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Afviklingsinstansen overvåger de nationale myndigheders udførelse af krise-

håndteringen.

Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om den konkrete arbejdsdeling mellem

Afviklingsinstansen og Kommissionen, når det gælder beføjelserne inden for SRM.

Afviklingsinstansen

Afviklingsinstansen etableres som et EU-agentur, svarende til fx den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA), som er et samarbejdsorgan for de nationale banktilsyn i

EU28. Der lægges op til, at Afviklingsinstansen får godt 300 ansatte og placeres i

Bruxelles.

I Kommissionens forslag vil Afviklingsinstansens besluttende organ skulle bestå af i)

en administrerende direktør, ii) en vicedirektør, iii) et medlem udpeget af Kommissio-

nen, iv) et medlem udpeget af ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagende

medlemsstater, som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.

Ifølge forslaget udpeges den administrerende direktør og vice-direktør af Rådet efter

forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer,

samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsinstansen, kan som udgangs-

punkt maksimalt besætte posten i 5 år.

Afviklingsinstansen skal ifølge Kommissionens forslag træffe beslutninger i to forskel-

lige mødeformationer; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder:



På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel karak-

ter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af ansættelses-

forhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt under punkt i-v

ovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal. Medlemmerne

har hver én stemme.



På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke in-

stitutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen af Afviklings-

fonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv. Eksekutivmø-

derne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenfor samt medlemmer-

ne fra afviklingsmyndighederne i de lande, som er relevante for det pågæl-

dende institut.

Forslaget indebærer, at når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncer-

ner, vil medlemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der deltager i

det styrkede banksamarbejde, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har én

stemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme (hvis fx 3

værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighed har den administrerende

direktør den afgørende stemme.

Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om sammensætning af og stemmeregler i

Afviklingsinstansen – både vedr. plenar- og eksekutivformatet.

Igangsættelse af krisehåndtering

Oplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranledning af ECB i

dennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed. ECB notificerer i disse tilfælde Afvik-

lingsinstansen og Kommissionen, som derefter vurderer, om betingelserne for krise-

håndtering er til stede.

Betingelserne for afvikling er bl.a., om det er i den offentlige interesse at krisehåndtere

instituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning. Afviklingsinstansen giver på

baggrund af sin vurdering en anbefaling til Kommissionen om at iværksætte en krise-

håndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen anbefaler samtidig, hvilke krisehånd-

teringsværktøjer der kan bruges, herunder mulig brug af Afviklingsfonden. Før der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tages en krisehåndteringsbeslutning eller en beslutning om at nedskrive eller konver-

tere kapitalinstrumenter eller seniorgæld som led heri, skal Afviklingsinstansen sikre

sig, at der foretages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.

Kommissionen kan dog altid vælge ikke at følge Afviklingsinstansens anbefaling.

Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ under samme

betingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-forslaget Kommissionen den

endelige kompetence til at træffe beslutningen om at igangsætte krisehåndteringen.

Kommissionen fastsætter i den forbindelse rammerne for den konkrete krisehåndte-

ring, herunder hvilke krisehåndteringsværktøjer, der skal anvendes og i forhold til bru-

gen af den fælles Afviklingsfond.

Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vil instituttet ifølge

forslaget blive håndteret under de nationale insolvensregler.

Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansen træffe alle de

operationelle krisehåndteringsbeslutninger inden for de rammer, som Kommissionen

fastlægger. Beslutningerne rettes til de relevante nationale afviklingsmyndigheder,

som står for den konkrete gennemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.

Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale afviklings-

myndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig informationer ved de

berørte institutter både før og efter krisehåndtering, herunder gennem inspektioner på

stedet. Hvis de nationale afviklingsmyndigheder ikke udfører beslutningerne fra Afvik-

lingsinstansen, kan Afviklingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklings-

myndigheder) påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre konkrete til-

tag.

Sanktioner

Der ventes lagt op til, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de deltagende

lande administrative bøder ved en række forskellige overtrædelser: manglende ind-

sendelse af information fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til tred-

jeparter, manglende efterlevelse af instruktion om on-site inspektion fra Afviklingsin-

stansen, manglende indbetaling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden og

manglende efterlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlag

og passiver. Formandskabet har i den forbindelse foreslået nærmere grænser for bø-

dernes størrelse udtrykt i procent af institutternes nettorenteindtægter mv.

For øvrige overtrædelser af forordningen kan Afviklingsinstansen anbefale den natio-

nale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der

idømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD. Det fremgår af

BRRD, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af administrative

sanktioner og strafferetlige sanktioner.

Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art. Herudover

skal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er ansvarlige for overtræ-

delsen med mindre offentliggørelsen vil medføre alvorlig skade for de involverede

parter.

Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de del-

tagende lande daglige tvangsbøder fx ved manglende indsendelse af information og

nægtelse af adgang til at udføre inspektioner mv.

Afviklingsfonden

Der oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, som vil være under Afviklingsin-

stansens kontrol. Den fælles Afviklingsfond vil for de deltagende lande træde i stedet

for de nationale krisehåndteringsfonde, som alle medlemslande hver især ventes at

være pålagt at etablere som led i BRRD. Kravene til indretningen af Afviklingsfonden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(anvendelse, finansiering mv.) svarer således til kravene til indretningen af de nationa-

le krisehåndteringsfonde.

Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under krisehåndte-

ring, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe aktiver fra et institut under

krisehåndtering mv. Afviklingsfonden kan ikke i normale tilfælde bruges til at absorbe-

re tab fra et institut eller til en rekapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krise-

håndtering nedenfor.

Afviklingsfonden opbygges af bidrag fra kreditinstitutterne i de deltagende lande. Bi-

drag opkræves som minimum årligt forholdsmæssigt ud fra institutternes balance fra-

trukket basiskapital og indlån dækket af indskydergarantifonde. Bidrag differentieres

herudover ud fra den samme risikobaserede tilgang som i BRRD (dette ventes nær-

mere fastsat af Kommissionen gennem en delegeret retsakt). Op til 30 pct. af ex ante

bidragene kan udgøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sik-

kerhed i aktiver med høj kreditkvalitet.

Der lægges op til, at Afviklingsfonden efter en 10-årig overgangsperiode skal udgøre

mindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-

ter (estimeret til ca. 44 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene tages ud-

gangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperioden skal forlænges med

op til 4 år, hvis der har været samlede udbetalinger fra fonden svarende til 0,5 pct. af

de dækkede indskud. Efter indfasningen skal der løbende opkræves ex ante indbeta-

linger, hvis nødvendigt for at opretholde Afviklingsfondens målniveau. Hvis Afviklings-

fondens midler udgør under halvdelen af målniveauet, skal de årlige opkrævninger

være mindst 0,2 pct. af de dækkede indskud.

Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (ex post), såfremt

fonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en krisehåndtering. Afviklings-

fonden kan også låne fra markedet, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i fonden, og

vil skulle opkræve bidrag fra de omfattede institutter til at dække dette lån, inden lånet

fra det private marked udløber.

Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til andre nationale

afviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksam-

arbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis ovenstående muligheder ikke dækker

Afviklingsfondens behov.

Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer eller andre aktiver med høj

kreditkvalitet og høj likviditet. Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.

Deltagende lande, som allerede inden etableringen af SRM måtte have etableret lig-

nende nationale fonde eller tilsvarende ordninger til de nævnte formål opkrævet fra

institutterne disponerer fortsat selv over sådanne nationale ordninger, men kan vælge

at bruge dem til at kompensere deres institutter for disses bidrag til den fælles Afvik-

lingsfond, således at institutterne ikke betaler dobbelt. Sådanne eksisterende nationa-

le ordninger har derudover ikke nogen nærmere rolle i SRM-forslaget.

Finansiering af krisehåndtering

Der lægges, som i BRRD, størst mulig vægt på brug af bail-in ved krisehåndtering af

kreditinstitutter, dvs. at nødlidende institutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital og

usikrede kreditorer er først til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehånd-

tering. Det sker ved nedskrivning eller udvanding af aktiekapitalen, og nedskrivning

eller konvertering af anden ansvarlig kapital og usikrede kreditorers tilgodehavende til

aktiekapital i det nødlidende institut for at nedbringe ubalancen mellem værdien af

instituttets aktiver og passiver og dermed genoprette instituttets solvens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges imidlertid op til, at reglerne om bail-in først træder i kraft fra 2018, både i

BRRD (ifølge Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Dog kan medlemslande

jf. BRRD vælge at implementere bail-in allerede fra 2015. Samme mulighed er ikke til

stede i SRM. Indtil 2018 vil de generelle statsstøtteregler gælde

. Her er det som ud-

gangspunkt et krav, at der sker nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarlig

kapital før Kommissionen kan godkende brug af statsstøtte til nødlidende banker.

Afviklingsfonden vil kun direkte kunne dække tab i instituttet (dvs. indskyde kapital) i

ekstraordinære situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at videreføre institut-

tets kritiske funktioner o.l. I disse ekstraordinære situationer er det endvidere et krav,

at det nødlidende instituts kreditorer først har bidraget til krisehåndteringen med beløb

svarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver

(inklusive egenkapital og anden an-

svarlig kapital). Dette opgjort efter der indledningsvist er gennemført eventuelle ned-

skrivninger mv. påbudt af tilsynsmyndigheden og efter en uafhængig og konservativ

værdiansættelse.

Bidraget fra Afviklingsfonden til krisehåndtering vil maksimalt kunne udgøre op til 5

pct. af passiverne i det nødlidende institut. Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til at

finansiere krisehåndteringen, vil der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra

”alternative finansieringskilder”. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsæt-

ter imidlertid, at alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er

nedskrevet eller konverteret fuldt ud.

Alternative finansieringskilder er ikke defineret

nærmere, men det omfatter fx bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuel

fælles offentlig backstop eller nationale midler.

Forslaget indebærer ikke i sig selv nogen form for fælles offentlig backstop i tilfælde

af, at Afviklingsfondens midler skulle være utilstrækkelige. Der drøftes parallelt med

forhandlingerne om SRM-forslaget forskellige muligheder for sådanne fælles back-

stop, inkl. spørgsmålet om ikke-eurolandenes mulighed for at deltage i en evt. fælles

backstop.

Det fremgår eksplicit af SRM-forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens

krisehåndteringsbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordi-

nær offentlig støtte.

Sammenhæng til BRRD

SRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle regler, der er inde-

holdt i BRRD.

Forslaget indeholder således, parallelt til BRRD, krav om, at krisehåndtering sker un-

der hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:

(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,

(ii) at kreditorerne tager tab efter aktionærerne,

(iii) at ledelsen som hovedregel skiftes ud,

(iv) at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,

(v) at ingen kreditor lider et større tab ved krisehåndteringen, end vedkommende

ville have gjort, hvis instituttet var blevet behandlet efter de normale insolvens-

regler.

Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virksomheder der trådte i

kraft den 1. august 2013.

SRM-forslaget indeholder ikke det alternativ, som findes i Rådets kompromis vedr. BBRD, hvor det under

visse betingelser vil være tilstrækkeligt at nedskrive passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede akti-

ver, for at få adgang til muligheden for at rekapitalisere instituttet med midler fra fonden. Betingelserne

omfatter bl.a. kravet om, at den nationale krisehåndteringsfond som minimum skal udgøre 3 pct. af de

dækkede indskud mod normalt 0,8 pct.

Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer og små og mellem-

store virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdirektivet omfattet af fortrinsstilling og

skal således ikke være nedskrevet før anvendelse af alternative finansieringskilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krisehåndtering,

hvilket harmonerer med betingelserne i BRRD. Disse kriterier er:

(i) Afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vil

blive det,

(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-

griben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre, at instituttet bliver nødliden-

de inden for en rimelig tidsfrist, og

(iii) krisehåndteringen er nødvendig ud fra hensynet til den offentlige interesse.

Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer som i BRRD, som

Kommission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal sættes.

De fire værktøjer er:

(i) Frasalg: Giver Afviklingsinstansen muligheden for at sælge hele eller dele af

et institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke;

(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver Afviklingsinstan-

sen mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og

forpligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i

en ordnet krisehåndtering;

(iii) Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver Afviklingsinstansen mulighed

for at frasælge primært værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende insti-

tut eller overgangsinstituttet til et offentligt ejet/kontrolleret selskab med hen-

blik på afvikling af disse aktiver;

(iv) Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver Afviklingsinstansen

mulighed for;

a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkravene, ved at

nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at konver-

tere gælden til egentlig kernekapital. Herved undgås det, at det på-

gældende institut skal afvikles (såkaldt open-bank bail-in);

b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-

re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-

ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-

des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle

(forringede) værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-

in);

c. at anvende ovenstående instrumenter som led i frasalg eller udskil-

ning af aktiver fra et nødlidende institut.

En række forskellige kompetencer, som i BRRD er tillagt de nationale afviklingsmyn-

digheder, er i SRM-forslaget tillagt SRM. Det gælder kompetencen til at træffe beslut-

ninger om krisehåndtering (genopretning eller afvikling), jf. ovenfor, til at udarbejde

krisehåndteringsplaner for deltagende institutter og koncerner og til at foretage en

vurdering af institutternes og koncernernes afviklingsmuligheder. Afviklingsinstansen

vil i den forbindelse også kunne stille krav til de nationale afviklingsmyndigheder om at

træffe relevante foranstaltninger til at fjerne hindringer for krisehåndteringen, og at

kræve ændringer direkte i institutters eller koncerners opbygning og organisering for at

fjerne praktiske hindringer for anvendelsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, at

de pågældende enheder kan afvikles.

Det vil også være Afviklingsinstansen, og ikke de nationale afviklingsmyndigheder, der

fastlægger kravet til, hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have

(minimum requirement of eligible liabilities - MREL), men grundlæggende ud fra de

samme regler som i BRRD. Formålet med MREL er at sikre, at det enkelte institut altid

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har tilstrækkelig tabsabsorbering i form af et minimumsniveau af kapital og gæld, der

kan anvendes til konvertering eller nedskrivning (dvs. kapital og gæld der kan anven-

des til bail-in). Rådets kompromis vedr. BRRD indebærer, at udelukkende gæld med

en tilbageværende løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra deri-

vater eller indskud med præferencestilling, kan medregnes i minimumsbeløbet. Afvik-

lingsinstansen vil (ligesom de nationale afviklingsmyndigheder inden for rammerne af

BBRD) skulle fastsætte størrelsen af dette krav fra institut til institut ud fra en række

nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.

Samspil med statsstøttereglerne

Kommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betingelserne for

disse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen og Afviklingsinstansen noti-

ficeres om en potentielt forestående krisehåndtering, vil statsstøtteprocedurerne blive

iværksat parallelt med krisehåndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige be-

slutning om krisehåndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne. Det

svarer til procedurerne vedr. Kommissionens vurdering af national statsstøtte.

Det fremgår eksplicit af forslaget, at selvom evt. brug af den fælles Afviklingsfond ikke

formelt udgør statsstøtte i traktatens forstand, vil Kommissionen alligevel anvende

statsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var gældende i situationer, hvor der gø-

res brug af Afviklingsfonden. Brug af Afviklingsfonden vil således skulle godkendes af

Kommissionen og leve op til samme betingelser som hvis der var tale om brug af en

national krisehåndteringsfond, som formelt udgør statsstøtte.

Formandskabet har foreslået at styrke forslaget med konkrete operationelle bestem-

melser om, hvordan dette sikres i praksis ved mere specifikt at fastlægge de konkrete

procedurer, som vil skulle følges vedr. statsstøttevurderingen. Der er desuden overve-

jelser om, hvorledes man kan mindske evt. interessekonflikter internt i Kommissionen,

i det omfang Kommissionen både skal træffe de konkrete afviklingsbeslutninger og

samtidig godkende brug af Afviklingsfonden ift. statsstøttereglerne, idet hensynene

ikke nødvendigvis vil være de samme i de to beslutninger.

Demokratisk kontrol

Afviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissi-

onen og Rådet og skal hvert år sende en rapport til disse samt Den Europæiske Revi-

sionsret om udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Parlamentet og Rådet kan

stille spørgsmål til Afviklingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skrift-

ligt. Endvidere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med udvalgs-

formænd mv. fra Parlamentet.

Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstansen og invitere

den administrerende direktør for Afviklingsfonden til at deltage i møder.

Hjemmelsgrundlag

Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold til

denne hjemmel medlovgiver på forslaget. Forslaget er fremsat som en forordning og

gælder således umiddelbart i national ret.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nødlidende kre-

ditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndtering på tværs af de delta-

gende medlemslande. Dette vil iflg. Kommissionen minimere negative effekter på den

finansielle stabilitet samt begrænse behovet for offentlig finansiel støtte. Samtidig vil

SRM sikre ensartede vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissio-

nen nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed kan op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således foretage mere systematiske og

effektive afviklinger for de deltagende lande, end de nationale afviklingsmyndigheder

ville kunne hver for sig.

En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne optimere anvendel-

sen af de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte de offentlige

finanser bedre end ved separate nationale fonde.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu ikke. Det re-

levante udvalg i Europa-Parlamentet (udvalget for økonomiske og monetære anlig-

gender – ECON) planlægger aktuelt at vedtage en udtalelse om sagen 25. november

2013. Det forventes indtil videre, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte den over-

ordnede retning i Kommissionens forslag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov om finansiel

virksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investo-

rer. De nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer mv.

Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 11. september 2013, for en redegørelse for de gældende regler i Danmark

vedr. afvikling af banker efter bankpakke 3 og 4, og de særlige regler for afvikling af real-

kreditinstitutter i Danmark.

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, da de gæl-

der umiddelbart i dansk ret. Hvis Danmark måtte beslutte at deltage i det styrkede

banksamarbejde, og dermed deltage i SRM, vil dansk lovgivning formentligskulle til-

passes på nogle områder (ud over de ændringer der vil følge af BRRD).

Det gælder bl.a. afviklingsmyndighedens beføjelser og arbejdsdeling med den fælles

Afviklingsinstans samt eventuelle øvrige justeringer i lov om finansiel stabilitet og lov

om realkreditlån og realkreditobligationer mv., hvor dette måtte være relevant.

Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt grund- og nærhedsnotat af 27. september

2012 for en beskrivelse af de lovændringer, BRRD forventes at medføre i Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Alle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter) finansieres af

sektoren, hvor de omkring 6.000 omfattede kreditinstitutter ud over bidrag til Afvik-

lingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker administration mv. hos Afviklingsin-

stansen. Disse udgifter har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm. iværksættel-

sen af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen. Herefter vil der

fra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kommissionen på permanent basis

ifm. sagsbehandling af Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværk

finansieres af EU-budgettet, hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekven-

ser, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det omfang Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger giver anledning til erstat-

ningsansvar vil sådanne omkostninger ifølge Kommissionens forslag skulle dækkes af

EU-budgettet og i givet fald have statsfinansielle konsekvenser, ligeledes svarende til

Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler

Det fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens beslutninger

ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ”ekstraordinær” offentlig finansiel støtte.

Konsekvenser af et evt. forslag om en fælles offentlig backstop for deltagende lande

vil blive afdækket, hvis et sådant forslag måtte blive stillet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning

til tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikke

noget formelt grundlag for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af for-

slaget.

Forslaget forventes dog at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang det sikrer en effektiv og ensartet krisehåndtering af nødlidende banker inden

for det styrkede banksamarbejde og bidrager til at bryde den negative spiral mellem

svage banker og svage offentlige finanser.

Institutterne i de deltagende lande vil ifølge forslaget skulle bidrage til den fælles Afvik-

lingsfond, hvilket imidlertid modsvares af, at de ikke længere forventes at bidrage til en

national krisehåndteringsfond, jf. den forventede forpligtelse til at bidrage til sådanne

nationale fonde som følge af BRRD. Idet der lægges op til at være tale om samme

målniveauer og bidragsprincipper for den fælles Afviklingsfond i SRM som for de nati-

onale krisehåndteringsfonde under BRRD, forventes SRM ikke i denne sammenhæng

at være forbundet med ekstra omkostninger for de deltagende institutter.

Høring

Forordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor i

august. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 11. september 2013, for en gennemgang af høringssvarene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat

om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. september 2013.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Stillingtagen til eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU vil finde

sted, når der er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede rammer for det styr-

kede banksamarbejde, og når der er foretaget en grundig analyse af fordele og ulem-

per ved evt. dansk deltagelse.

Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres en

fælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sik-

res en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkede

banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Der

arbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling af

kreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdes desuden i forlæn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelser-

ne i BRRD og SRM, hvilket ikke konsekvent er tilfældet i Kommissionens forslag.

Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark,

lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage på

ligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreg-

lerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke i

udgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i den

fælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for de

nationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Rege-

ringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande og

ikke-eurolande bevares.

Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslaget

skabes klarhed over en eventuel fælles offentlig backstop, herunder sikre, at der også

på dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande, så ikke-

eurolande, der ønsker at deltage i det styrkede banksamarbejde, også vil have mulig-

hed for at deltage i sådan en fælles backstop på ligeværdige vilkår.

Derudover vil regeringen arbejde for, at der sikres en passende balance mellem hen-

synet til effektiv beslutningstagning og hensynet til relevante nationale forhold i de

konkrete afviklingsbeslutninger. Dette må vurderes nærmere i takt med afdækningen

af mere konkrete forslag. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land én

stemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.

Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen af

bail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derfor

fortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og BRRD. Regeringen ar-

bejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde anvendelse allerede fra 2015 og ikke

først fra 2018 som indeholdt i begge forslag.

Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tages

hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering i regi af SRM. Det

gælder særligt Afviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-in-

relevante kapital- og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav), som bør tage hen-

syn til og inddrage den særlige indretning og stabile karakter af det danske realkredit-

system, når det konkrete krav fastsættes til de enkelte realkreditinstitutter.

I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag fra

realkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutter-

nes risikoprofil.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser støtter regeringen formand-

skabets forslag, hvor det vil være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionere

overtrædelse af centrale dele af SRM-forordningen direkte overfor de enkelte delta-

gende institutter. Regeringen støtter endvidere, at Afviklingsinstansen for øvrige over-

trædelser af forordningen kan anbefale den nationale afviklingsmyndighed at træffe

foranstaltninger med henblik på at sikre, at der idømmes passende sanktioner i over-

ensstemmelse med BRRD, ifølge hvilket medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn

til anvendelse af strafferetlige sanktioner.

Andre landes holdning

Sagen har indtil nu kun været drøftet uformelt på ministerniveau og på arbejdsgruppeni-

veau. Der udestår endnu enighed om centrale dele af forslaget.

Visse lande har fx problematiseret hjemmelsvalget, oprettelsen af en fælles Afviklings-

fond og i hvilket omfang forslaget skal gælde alle banker i de deltagende lande eller kun

de største og vigtigste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Spørgsmål i relation til fælles tilsyn og afvikling

Resumé

I relation til arbejdet med fælles tilsyn og afvikling inden for det styrkede banksamar-

bejde forventes ECOFIN på det kommende møde at drøfte spørgsmålet om eventuel-

le backstops. Det gælder dels spørgsmålet om backstops ift. den kommende vurde-

ring af sundhedstilstanden i bankerne forud for etableringen af det fælles tilsyn, og

dels spørgsmålet om en evt. fælles backstop ift. det styrkede banksamarbejde som

helhed.

Det er muligt, der på det kommende ECOFIN vil blive lagt op til en fælles kommunika-

tion om disse spørgsmål.

Baggrund og indhold

Aktiv- og balancegennemgangen af de europæiske banker

Den Europæiske Centralbank (ECB) skal som led i etableringen af den fælles tilsyns-

mekanisme (SSM) gennemføre en såkaldt ”comprehensive assessment” (CA), der

bl.a. består af en balancegennemgang, for eurolandenes omkring 130 største banker.

Formålet er at øge transparensen om de deltagende bankers sundhedstilstand og

adressere evt. eksisterende problemer, inden det fælles tilsyn træder i kraft.

Ingen ikke-eurolande har endnu meldt sig ind i det fælles tilsyn, og ECB-øvelsen om-

fatter derfor kun banker i eurolandene. EU28-bankmyndigheden EBA har dog anbefa-

let tilsynsmyndighederne i alle 28 EU-lande at gennemføre en aktivgennemgang (om-

talt som ”asset quality review”, AQR) ud fra hensynet til transparensen om sundheds-

tilstanden i det europæiske banksystem som helhed. For eurolandene vil den omtalte

balancegennemgang indeholdt i CA gøre det ud for aktivgennemgangen anbefalet af

EBA.

Balance- og aktivgennemgangen forventes gennemført i løbet af første halvår af 2014.

Efterfølgende gennemfører EBA en fælles stresstest af de største banker i både euro-

og ikke-eurolandene, som ventes afsluttet omkring oktober 2014. Det er planen, at der

skal kommunikeres samlet om resultatet af hele øvelsen i oktober 2014.

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) 24.-25. oktober nævner behovet for

en koordineret tilgang blandt de deltagende lande, og opfordrer dem til at træffe alle

de nødvendige foranstaltninger som forberedelse til øvelsen, herunder nationale

backstops inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler. Med backstop menes et bag-

vedliggende sikkerhedsnet som i sidste ende kan håndtere banker, der i øvelsen viser

sig at være utilstrækkeligt kapitaliserede, men ikke selv kan finde yderligere kapital på

markederne (om nødvendigt med offentlige midler inden for rammerne EU’s statsstøt-

teregler). Der henvises desuden til eksisterende instrumenter for eurolandene i regi af

eurolandenes lånemekanisme ESM. Der lægges i DER-konklusionerne op til at der

kommunikeres nærmere om øvelsen inden udgangen af november.

Backstop vedr. det styrkede banksamarbejde

Der er aktuelt overvejelser om behovet for en evt. fælles backstop for landene i det

styrkede banksamarbejde. Formålet skulle være at kunne stille fælles offentlige midler

til rådighed i form af garantier eller midlertidige lån e.l. til dækning af omkostninger til

håndtering af nødlidende kreditinstitutter, hvor disse omkostninger ikke uden videre

kan dækkes inden for værktøjerne i den fælles afviklingsmekanisme (dvs. nedskriv-

ninger af det nødlidende instituts aktiekapital eller konvertering/nedskrivning af den

ansvarlige kapital og usikret gæld samt træk på den planlagte fælles afviklingsfond).

Kommissionens forslag om den fælles afviklingsmekanisme indeholder ikke forslag

om en fælles offentlig backstop. Instrumenterne i eurolandenes lånefacilitet ESM,

indebærer, at ESM allerede i dag kan udgøre en form for backstop for eurolandene i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regi af det styrkede banksamarbejde gennem dennes muligheder for at yde lån til

rekapitalisering af nødlidende banker. Rekapitalisering kan ske enten direkte til enkelt-

institutter, når det fælles tilsyn er trådt i kraft, eller indirekte via lån til det pågældende

euroland udelukkende med det formål at rekapitalisere banker.

Ikke-eurolandene deltager ikke i ESM og har således som udgangspunkt ikke adgang

til sådanne instrumenter. Hvis der skal sikres lige vilkår mellem eurolandene og de

ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i det styrkede banksamarbejde, skal man

træffe beslutning om en fælles model, der både omfatter alle deltagende lande i det

styrkede banksamarbejde.

Der foreligger ikke konkrete modeller for en sådan fælles backstop eller for hvordan

denne i givet fald vil skulle indrettes og fungere, og hvordan det sikres, at både euro-

og ikke-eurolande vil kunne deltage heri på ligeværdige vilkår.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter, at der gennemføres en koordineret europæisk vurdering af de

største europæiske bankers aktiver og en fælles stresstest, som kan styrke tilliden til

og stabiliteten af den europæiske banksektor. Øvelsen i regi af ECB er særlig vigtigt

for troværdigheden af det fælles tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter, at der på forhånd kommunikeres klart om, at der nationalt vil kun-

ne tages de nødvendige skridt til troværdigt at håndtere resultatet af øvelsen, herun-

der de værktøjer som allerede er til rådighed for eurolandene i regi af ESM.

For så vidt angår spørgsmålet om evt. fælles backstop, som kan fungere som sikker-

hedsnet, når det styrkede banksamarbejde er etableret, lægges fra dansk side vægt

på, at ikke-eurolande, der vælger at deltage i det styrkede banksamarbejde, skal have

adgang til at deltage i en sådan evt. fælles backstop på ligeværdige vilkår med euro-

landene.

Andre landes holdning

Landene ventes at støtte arbejdet med en koordineret kommunikation om de nødvendige

tiltag i relation til vurderingen af bankernes aktiver og den fælles stresstest, men de nær-

mere synspunkter kendes endnu ikke.

Landene ventes generelt at være enige i behovet for at sikre deltagende ikke-eurolande

adgang til en evt. fælles backstop i det styrkede banksamarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-

statistik, som redegør for de seneste fremskridt mod implementeringer af de priorite-

ringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere Rådsmøder

i perioden 2009-2012, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.

Rådet ventes samtidig at godkende den økonomiske og finansielle komités (EFC)

udtalelse vedr. EU-statistikken.

Baggrund

Den finansielle og økonomiske krise samt gældskrisen i flere europæiske lande har

fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som har til formål at skabe mere

pålidelige og tidssvarende statistikker. Retvisende statistikker, især vedrørende de

offentlige finanser, er en forudsætning for et velfungerende samarbejde om den øko-

nomiske politik, herunder processen for uforholdsmæssigt store underskud.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og ved-

tager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne prioriterin-

ger for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde med den europæiske stati-

stik.

De foreliggende rådskonklusioner om EU-statistik redegør for fremskridt med de priori-

teringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmø-

der. Disse prioriteringer vedrører hovedsageligt områder som styring af det europæi-

ske statistiske system, prioritering af det statistiske arbejde, herunder større effektivitet

i udarbejdelsen af europæiske statistikker, kvalitetssikring inden for de europæiske

statistikker og informationsbehov i ØMU’en.

Indhold

Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Styring af det europæiske statistiske system (ESS);

(2) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;

(3) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;

(4) Status for hhv.’Scoreboard’-statistikken jf. proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikker;

(5) Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiske

system;

Ad (1) – Styring af det europæiske statistiske system

Rådet gør bl.a. opmærksom på, at en velfungerende økonomisk styring kræver høj

pålidelighed og kvalitet af officielle statistikker.

Rådet anerkender de fremskridt, som er sket i forbindelse med moderniseringen af det

europæiske statistiske system siden 2009 og anmoder Kommissionen og medlems-

staterne om at fortsætte en moderniseringsstrategi med henblik på at styrke fælles

standarder for professionel uafhængighed og god styring på alle niveauer af det euro-

pæiske statistiske system i de tilfælde, hvor det giver mening.

Rådet noterer sig de fremskridt som er sket i forbindelse med diskussioner vedrøren-

de forslag til ændring af forordning 223/2009 om europæiske statistikker i Europa-

Parlamentet og Rådet. Rådet anerkender, at der er et særligt behov for at sikre tro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værdigheden af de europæiske statistikker, som kan opnås ved at styrke princippet

om professionel uafhængighed af EU- og nationale statistiske myndigheder samt de-

res koordinerende rolle inden for de respektive statistiske systemer, under hensynsta-

gen til subsidiaritetsprincippet og nationale forhold.

Rådet noterer sig ’Memorandum of Understanding’ underskrevet 24. april 2013, som

omhandler samarbejdet mellem det europæiske statistiske system og det europæiske

system af centralbanker. Memorandummet har til formål at styrke det tætte samarbej-

de om europæiske statistikker på både det strategiske og operationelle niveau.

Rådet hilser den femte rapport af European Statistical Governance Advisory Body

(ESGAB) velkommen. Rapporten giver en oversigt over Eurostats og ESS’s imple-

mentering af Adfærdskodeksen for Europæiske Statistikker. Rådet noterer sig, at ES-

GAB anbefaler en yderligere styrkelse af koordinering inden for det europæiske stati-

stiksystem og opfordrer til, at nationale statistikbureauers koordinerende rolle over

andre producenter af europæiske statistikker styrkes.

Ad (2) – Kvalitetsstyring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen

Rådet støtter bl.a. Kommissionens intention om at tilpasse notifikationer af EDP (pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud) til ESA 2010 (manual for national-

regnskab) fra september 2014.

Rådet hilser udviklingen af implementeringsplanerne inden for ESS velkommen. Pla-

nerne sigter på at opfylde de nye databehov affødt af vedtagelsen af ’Six Pack’, og

medvirker til en forbedret overvågning af offentlige finanser, herunder særligt offentlige

forpligtelser.

Ad (3) – EFC’s statusrapport vedr. information i ØMU’en

Rådet støtter EFC’s statusrapport 2013 vedr. informationsbehov i ØMU’en. Rådet

hilser fremskridtene siden 2012 velkomne, og noterer sig, at adgangen til Europæiske

Økonomiske Hovedindikatorer (Principal European Economic Indicators, (PEEI)) ge-

nerelt er forbedret samt at kvaliteten af flere af indikatorerne, på baggrund af bedre

dækning i landene, er blevet forbedret.

Endelig anmodes Eurostat og ECB om at udarbejde en opdateret EFC-statusrapport

vedrørende opfyldelsen af behovet for ØMU-statistik i 2014.

Ad (4) - ’Scoreboard’-statistik under proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikker

Rådet vurderer bl.a., at proceduren for makroøkonomiske ubalancer skal bygge på

pålidelige officielle statistikker og noterer sig, at Kommissionen har fremlagt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitetssikring af statistikker som lig-

ger til grund for proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer og om

statistikkernes kvalitet (KOM (2013) 342 endelig). Rådet anerkender, at arbejdet med

kvalitetsudviklingen sker i samarbejde mellem det europæiske statistiksystem og det

europæiske system af centralbanker.

Rådet hilser den gennemgribende revision af det europæiske nationalregnskabssy-

stem (ESA 2010) velkommen. Rådet er klar over, at implementering af ESA 2010 er

væsentlig for tilgængeligheden af en sammenlignelig makroøkonomisk statistik til EU-

formål, samt at vellykket implementering af ESA 2010 kræver store investeringer for

medlemsstaterne og Kommissionen. Rådet fremhæver og støtter behovet for en retti-

dig implementering af ESA 2010, således at den sikrer tilgængeligheden af national-

regnskabstal af høj kvalitet og lægger vægt på vigtigheden af en velforberedt kommu-

nikation, som belyser, hvordan konsekvenserne for implementeringen af de nye inter-

nationale standarder påvirker centrale nøgletal for den økonomiske udvikling og de

offentlige finanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet hilser de fremskridt velkomne, som er gjort for at tilgodese behovet for struktu-

relle statistikker og noterer sig behovet for et yderligere arbejde på dette område, som

beskrevet i EFC-rapporten.

Endelig hilser rådet handlingsplanen, som har til formål at sikre at statistik om ulighed,

fattigdomsydelser, indkomster og social isolation leveres rettidigt velkommen.

Ad (5) – Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiske

system

Rådet hilser bl.a. udviklingen i arbejdet med at modernisere det europæiske statistiske

system velkommen og understreger, at de langsigtede mål for modernisering skal

baseres på en fælles strategi.

Rådet understreger betydningen af at kombinere moderniseringsstrategien med en

velfungerende prioritering og simplificeringsstrategi, som samtidig sikrer høj kvalitet af

europæiske og nationale statistikker i samtlige medlemsstater. Rådet anerkender de

stigende krav til statistikproducenter inden for det europæiske statistiske system og

behovet for at balancere nye statistikkrav med effektivitetsgevinster og effektiv priorite-

ring. For at imødekomme dette skal der fokuseres mere på at begrænse den samlede

reguleringsbyrde på EU- og nationalt niveau. Derfor anmoder Rådet det europæiske

statistiksystem om at arbejde for at begrænse omkostninger og byrde i forbindelse

med nye statistikkrav, under [skyldig] hensynstagen til prioriteringer.

Rådet anerkender, at en kontinuerlig overvågning og revurdering af de foreslåede

implementeringsplaner mod de eksisterende moderniseringsmål er et afgørende ele-

ment for en vellykket udvikling af ESS-produktionssystemet og opfordrer medlemssta-

terne og Kommissionen til et tæt samarbejde hen imod det mål, på baggrund af en

fælles accept af roller og opgaver, under hensynstagen til subsidiaritetsprincippet.

Derfor opfordrer Rådet det europæiske statistiksystem til at enes om at fortsætte en

moderniseringsstrategi og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre

de nødvendige ressourcer, velvidende, at de tilgængelige ressourcer i medlemssta-

terne og i Kommissionen er begrænsede. Rådet understreger, at succesen afhænger

af at mængden af krav, som stilles til statistikproducenterne i medlemsstaterne, ikke

øges yderligere.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om konklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ingen statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ikke relevant.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, og navnlig at konklusionerne lægger

vægt på, at ESS-partnere skal være enige om moderniseringsinitiativerne samt at der

arbejdes med omprioriteringer, så der sikres bedst mulig anvendelse af ressourcerne i

statistikproduktionen.

Samtidig støttes det, at arbejdet med at effektivisere produktionsprocesserne i det

europæiske statistiksystem skal ske under hensynstagen til nationale behov, behovet

for fortsat at sikre høj kvalitet af statistikken samt sikring af de nødvendige ressourcer.

Andre landes holdning

Øvrige medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne og navnlig, at konklusio-

nerne tager hensyn til subsidiaritetsprincippet og nationale forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstalt-

ninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-

vaskdirektivet) mv.

KOM(2013)45 og KOM(2013)44

Resumé

Kommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme (fjerde hvidvaskdirektiv) samt forslag til forordning om oplys-

ninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget skal desuden fremme en

mere målrettet risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004 være et minimumsdirek-

tiv, hvor medlemslandene har mulighed for at fastsætte strengere krav.

Direktivforslaget vil indebære væsentlige ændringer af de gældende danske regler på

området, fx skal der være en mere risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. Det betyder bl.a., at myndighederne skal udarbejde nationale risiko-

vurderinger og der skal føres risikobaseret tilsyn med virksomheder, fx finansielle virk-

somheder. Den væsentligste ændring i forslag til forordning er, at pengeoverførsler nu

også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtager. Det er også nyt ift. gældende

danske regler.

De tekniske forhandlinger om sagen er indledt i april 2013 og forventes først at kunne

afsluttes sent i 2013. Formandskabet har udarbejdet et delvist første kompromisfor-

slag af 30. august fsva. direktivforslaget. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisfor-

slag fsva. forordningsforslaget. ECOFIN ventes at have en statusdrøftelse af sagen.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om sagen af den 25. marts 2013

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Kommissionens forslag KOM(2013)45 og

KOM(2013)44. Nedenfor er givet et prioriteret uddrag af sagen.

Baggrund

Danmark er medlem af Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligt

samarbejde om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og spredning af masse-

ødelæggelsesvåben.

FATF blev etableret af G7-landene i 1989 og har i dag 36 med-

lemmer (34 lande inkl. Danmark samt EU-Kommissionen og Golfstaternes samar-

bejdsråd). FATF vedtog i februar 2012 et sæt af 40 anbefalinger, der reviderer anbefa-

lingerne fra 2004, og som vedrører bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og,

som noget nyt, udbredelse af masseødelæggelsesvåben. Danmark er som medlem

politisk forpligtet til at følge FATF’s anbefalinger.

EU vedtog i 2005 det tredje hvidvaskdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme). Direkti-

vet bygger på FATF’s anbefalinger fra 2004. Danmark gennemførte EU's tredje hvid-

Fjerde revision af direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (Hvidvaskdirektivet - KOM(2013)45), samt forslag til forord-

ning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (KOM(2013)44)

Hvidvask er konvertering og overførsel af formuegoder, herunder via det finansielle system, som stammer

fra kriminelle handlinger, fx svindel, korruption, narkotikahandel og skatteunddragelse. Terrorfinansiering er

levering eller indsamling af midler, direkte eller indirekte, med den hensigt eller med den viden, at disse

midler vil blive brugt til at udføre terrorhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vaskdirektiv med vedtagelsen af hvidvaskloven (lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)), der trådte i

kraft den 1. marts 2006, og som er blevet ændret på en række punkter herefter.

Kommissionen fremsatte den 5. februar 2013 forslag til direktiv om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og

finansiering af terrorisme (det fjerde hvidvaskdirektiv) samt forslag til forordning om

oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler. Baggrunden for Kommissio-

nens nye forslag til forordning og direktiv er, at trusselsbilledet, for så vidt angår hvid-

vask og terrorfinansiering, ifølge Kommissionen, er under konstant forandring. Kom-

missionens forslag indarbejder de ændrede FATF-anbefalinger og adresserer de pro-

blemstillinger, som har været påpeget i global sammenhæng, bl.a. i ekspertgruppen

CPMLTF (Committee on the Prevention of Money Laundering and Terrorist Finan-

cing), som er nedsat til at bistå Kommission på hvidvaskområdet i henhold til det tred-

je hvidvaskdirektiv.

Indhold

Forslagene har til formål at skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og

bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering. Forslagene bygger i vidt om-

fang på de seneste anbefalinger fra FATF af februar 2012, men går på nogle områder

også videre end FATF-anbefalingerne, jf. nedenfor.

Begge forslag skal fremme en mere målrettet og fokuseret- såkaldt risikobaseret til-

gang til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Anvendelsesområdet for di-

rektivforslaget er bl.a. finansielle virksomheder, advokater, revisorer, ejendomsmægle-

re og spillesektoren. Forordningen gælder derudover for alle virksomheder, der udfø-

rer eller modtager pengeoverførsler.

Forslagenes indhold uddybes nedenfor. Formandskabet har den 30. august forelagt et

delvist kompromisforslag.

Direktivet

Udvidelse af anvendelsesområdet

I direktivforslaget udvides reglernes anvendelsesområde til at omfatte hele spillesekto-

ren, bl.a. online spilleudbydere, modsat de gældende regler, som alene omfatter kasi-

noer. Kompromisforslaget indeholder mulighed for medlemslandene til at undtage

visse udbydere af spil fra anvendelsesområdet, hvor risikoen for hvidvaskning af pen-

ge og finansiering af terrorisme kan påvises at være lav, dog ikke kasino og online

gambling.

Derudover foreslås det, at personer, der ifm. køb og/eller salg af varer eller levering af

tjenesteydelser håndterer kontantbetalinger på mindst 7.500 euro (ca. 56.000 kroner)

omfattes af reglerne. Det kan fx være bilforhandlere og supermarkeder. Sådanne per-

soner vil nu være omfattet af direktivets bestemmelser, bl.a. med hensyn til kundelegi-

timationskrav, opbevaring af registreringer og indberetning af mistænkelige transakti-

oner. I kompromisforslaget er denne grænse fastsat til 10.000 euro. Denne grænse er

i de gældende regler på 15.000 euro (ca. 112.000 kroner).

Det foreslås i direktivet som noget nyt, at overtrædelser af skattelovgivningen omfattes

som en såkaldt bagvedliggende lovovertrædelse, dvs. en lovovertrædelse der er gået

forud for hvidvask. Dette er fastholdt i kompromisforslaget.

Risikobaseret tilgang

Der foreslås en mere fokuseret risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering. En risikobaseret tilgang vil sige, at myndighederne – på grundlag af

risikovurderinger og velegnede risikoindikatorer – anvender deres ressourcer på om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råder, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering vurderes at være størst. Det

indebærer konkret bl.a., at myndighederne skal udarbejde nationale risikovurderinger

og der skal føres risikobaseret tilsyn med virksomheder.

Myndighederne skal således som noget nyt udarbejde nationale risikovurderinger,

som identificerer det pågældende lands risiko for, at staten, borgere eller virksomhe-

der bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Det foreslås endvidere, at disse

risikovurderinger skal offentliggøres. Der skal i denne forbindelse etableres en koordi-

nerende national myndighed, som er ansvarlig for samarbejdet om udarbejdelsen af

de ovenfor nævnte risikovurderinger og bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansie-

ring.

Myndighederne skal endvidere indføre et risikobaseret hvidvasktilsyn, bl.a. baseret på

fyldestgørende statistikker om virksomhedernes indberetning af mistænkelige transak-

tioner, fx indberetninger fra finansielle virksomheder, revisorer og ejendomsmæglere,

Der stilles således krav til virksomhederne om udarbejdelse af risikovurderinger af

egen virksomhed, om skærpet risikostyring og krav om, at virksomheder gennem in-

tern revision udfører kontroller af virksomhedernes procedurer for bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering.

De finansielle EU-tilsynsmyndigheder (ESA’er - Den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed (EBA), Den Europæiske Værdipapirstilsyns-myndighed (ESMA) og Den Europæi-

ske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA))

skal udarbejde fælles retningslinjer til brug for den risikobaserede tilgang, der skal

være klar 2 år efter ikrafttrædelse af direktivet.

Kompromisforslaget indeholder generelt ikke ændringer af de beskrevne forhold.

Kundelegitimation

Det foreslås, at reglerne om kundelegitimation, fx ifm. en kundes oprettelse af en beta-

lingskonto i et pengeinstitut, gøres klarere og mere gennemsigtige. Således foreslås

det bl.a., at kunder, der er finansielle virksomheder m.v., ikke længere automatisk er

omfattet af den nugældende undtagelse fra kravet om legitimation. Der gives derimod

mulighed for, at medlemslandene helt eller delvis kan indføre undtagelser fra bl.a.

legitimationskrav på baggrund af konkrete risikovurderinger.

Derudover stilles der krav om, at alle selskaber og andre juridiske personer skal have

kendskab til sine reelle ejere (dvs. kendskab til sine ejerforhold), og at oplysninger

herom skal være tilgængelige for myndigheder og andre finansielle virksomheder m.v.

Definitionen af reelle ejere er ændret i kompromisforslaget, hvor der lægges mindre

vægt på ejerforhold og mere vægt på, hvilke personer, som har en kontrollerende

indflydelse på virksomheden.

Politisk udsatte personer

Politisk udsatte personer defineres som personer, der har eller har haft et højerestå-

ende offentligt hverv, fx statsoverhoveder, regeringsmedlemmer, parlamentsmedlem-

mer og højesteretsdommere. Med Kommissionens forslag bliver nationalt bosatte

(såkaldte indenlandske) politisk udsatte personer, samt ledere af internationale orga-

nisationer omfattet af regler om skærpede procedurer i det pågældende land baseret

på en vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering ved et kundeforhold mel-

lem en virksomhed og en sådan kunde. I Kommissionens forslag betragtes indenland-

ske politiske udsatte personer, som fysiske personer, der har eller har haft et højere-

stående offentligt hverv for en medlemsstat. I dag gælder der kun skærpede regler for

politisk udsatte personer bosat i udlandet. Bl.a. stilles der krav til skærpet overvågning

af sådanne kunder samt godkendelse af etablering af kundeforholdet fra den øverste

ledelse i virksomheden. Begrundelsen for den skærpede opmærksomhed er hensynet

til bekæmpelse af korruption i EU-landene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget indeholder generelt ikke ændringer på dette område.

Andet

Der foreslås øgede krav til samarbejdet mellem nationale FIU’s (Financial Intelligence

Units - i Danmark Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet).

Fx skal medlemsstaterne sikre, at FIU’s udveksler alle de oplysninger, som måtte

være relevante i relation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Der stilles

endvidere krav om forbedret ”feedback” fra FIU på de indberetninger om mistænkelige

transaktioner som de af direktivet omfattede virksomheder har indberettet. Derudover

giver direktivforslaget mulighed for at straffe ledelsen i virksomheder omfattet af hvid-

vaskdirektivet.

Administrative sanktioner

Forslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktioner.

Dette vil ikke skulle berøre medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktio-

ner ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Forslagets mål er ifølge Kommissionen at opnå en minimumharmonisering af sanktio-

ner i medlemslandene. Forslaget bestemmer således hvilke forseelser, der skal på-

lægges administrative sanktioner ved at fastsætte forskellige typer af administrative

sanktioner, der kan anvendes, samt ved at opstille kriterier for udmåling af de admini-

strative sanktioner. Eksempelvis foreslås det, at juridiske personer (fx en virksomhed)

skal kunne straffes med bøde på op til 10 pct. af deres årlige omsætning. Endelig

foreslås det, at hhv. EBA, ESMA og EIOPA skal have mulighed for at fastsætte nær-

mere bestemte bødeniveauer for overtrædelser omfattet af forslaget.

Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag på dette område, men et kompromis-

forslag ventes – på linje med forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR)

og aftalen om kapitalkravsdirektivet (CRD IV) – at indebære, at medlemslandene skal

have valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner ift. de foreslåede

sanktionsbestemmelser.

Whistle-blower ordning

Der foreslås endelig etablering af en whistle-blower ordning, herunder en passende

beskyttelse af ansatte i virksomheder eller offentlige myndigheder, som indberetter

overtrædelser på den pågældendes arbejdsplads. Med whistleblowing forstås en ord-

ning, hvor ansatte i virksomhederne eller offentlige myndigheder får adgang til og til-

skyndes til at afsløre og indberette eventuelle overtrædelser af reguleringen.

Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag på dette område.

Forordningen

Forslaget til forordning indebærer regler, som skal sikre det elektroniske spor tilbage til

betalingsafsender og betalingsmodtager, dvs. at sikre at det er muligt at finde tilbage

til de personer, som er afsendere og modtagere af pengeoverførsler. Forordningen

gælder for alle virksomheder, der udfører eller modtager pengeoverførsler.

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et kompromisforslag fsva. forordningen.

Anvendelsesområdet

Det præciseres, at pengeoverførsler også er omfattet af forordningen, når disse udfø-

res med kredit- eller betalingskort, mobiltelefon eller andet digitalt eller it-udstyr. I de

gældende regler fremgår dette ikke direkte.

Betalingsformidlerens forpligtelser

Det stilles i forslaget krav om, at en pengeoverførsel udover oplysninger om beta-

lingsafsenderen nu også skal indeholde oplysninger om betalingsmodtageren. Beta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsmodtagerens betalingsformidler, fx et pengeinstitut, forpligtes til at kontrollere

identiteten på betalingsmodtageren ved pengeoverførsler med oprindelse uden for

EU, og i tilfælde hvor det overførte beløb fra uden for EU overstiger 1.000 euro (ca.

7.500 kroner).

Modtagers betalingsformidler, og eventuelle mellembetalingsformidlere

, forpligtes

derudover til at etablere procedurer baseret på risikoen for hvidvask og terrorfinansie-

ring til bestemmelse af, i hvilke situationer mellembetalingsformidlere skal gennemfø-

re, afvise eller suspendere en pengeoverførsel, der mangler de nødvendige oplysnin-

ger og til at bestemme passende opfølgning herpå, fx mulig indberetning til myndighe-

derne og afslutning af samarbejdet.

Databeskyttelse

Forslaget indeholder klarere afgrænsningsregler om den kundelegitimation, virksom-

heden kan eller skal indhente og opbevaring heraf på den ene side og databeskyttel-

seskrav på den anden side.

Administrative sanktioner

Forordningsforslaget indeholder ligesom direktivforslaget regler om anvendelsen af

administrativt udstedte sanktioner. Forslagets mål er at sikre, at der kan gennemføres

administrative sanktioner imod brud på forordningen generelt, der er effektive, for-

holdsmæssige og har en afskrækkende virkning, ligesom at det skal være muligt ifm.

overtrædelse af bestemmelser vedr. betalingsformidlere at indføre sanktioner overfor

de ansvarlige for overtrædelsen og ledelsen.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktiv- og forordningsforslaget er artikel 114 i Traktat om Den

Europæiske Unions funktionsområde (TEUF). Direktiv- og forordningsforslaget følger

den almindelige beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlov-

givere. Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver fsva. direktivforslaget, at målene for de påtænkte ændrin-

ger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med yderlige-

re harmonisering på fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de

identificerede problemer.

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er ofte grænseoverskridende kriminali-

tet. Samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder er derfor en fordel i be-

kæmpelsen af denne kriminalitet. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formå-

let med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at

nærhedsprincippet derved er opfyldt.

Kommissionen fremhæver fsva. forordningsforslaget, at målene for de påtænkte æn-

dringer ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uaf-

hængigt af hinanden. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt med regler på

fællesskabsplan for at skabe ensartede regler og adressere de identificerede proble-

mer.

Forordningsforslaget lægger op til at regulere grænseoverskridende betalingsstrøm-

me. Kommissionen vurderer på den baggrund, at formålet med forslaget bedre kan

En mellembetalingsformidler er en betalingsformidler, der hverken er betalers eller betalingsmodtagers

betalingsformidler, og som modtager og videresender en pengeoverførsel på vegne af betalers eller beta-

lingsmodtagers betalingsformidler eller på vegne af en anden mellembetalingsformidler. En mellembeta-

lingsformidler kan fx være et pengeinstitut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfyldes på EU-niveau end på nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved er

opfyldt.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af

finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets komité for økonomiske og monetære anliggender (ECON) har

endnu ikke afgivet rapport om forslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil generelt indebære en ændring af de gældende danske regler på områ-

det. Implementering af direktivforslaget vil kræve en større ændring af hvidvaskloven,

særligt set i lyset af, at det nye direktiv er baseret på en mere risikobaseret tilgang til

henholdsvis tilsynsførelse og de enkelte virksomheders overholdelse af reglerne.

Hvidvaskloven skal tilpasses denne tilgang.

Af væsentlige ændringer kan herudover nævnes, at definitionen af hvidvask udvides til

også at omfatte udbytte hidrørende fra skatteunddragelse. Endvidere udvides begre-

bet ’politisk udsatte personer’ til også at omfatte politisk udsatte personer med bopæl i

Danmark og ledelse af internationale organisationer og disses nærmeste familiemed-

lemmer samt visse personer, som den pågældende driver virksomhed sammen med.

Tidligere var der alene regler for politisk udsatte personer bosat i udlandet. Dette skal

ses i sammenhæng med ønsket om at styrke indsatsen mod korruption. Folketings-

medlemmer og regeringsmedlemmer, dommere i højesteret og i landsretterne, natio-

nalbankdirektøren, ambassadører, chargés d’affaires, forsvarets ledelse og ledelse af

statsejede virksomheder bliver således omfattet af de skærpede ”kend-din-kunde”

procedurer i direktivet, som skal iagttages af pengeinstitutter m.v., ud fra en risikovur-

dering.

Direktivet stiller herudover krav om ændringer på det selskabsretlige område, idet

selskaber og andre juridiske personer fremover vil skulle tilvejebringe og opbevare

oplysninger om sine ejerforhold (såkaldte ”reelle ejere”). Oplysningerne skal gøres

tilgængelige for myndigheder og de virksomheder og personer, som er omfattet af

hvidvaskloven. Dette skal ses i sammenhæng med kravet om, at de nævnte virksom-

heder og personer skal identificere og legitimere de reelle ejere af selskabskunder

m.v., inden der udføres transaktioner for disse. De danske regler lever pt. ikke op til

disse krav.

Statsfinansielle konsekvenser

Der kan være statsfinansielle konsekvenser af forslaget, herunder som følge af en

mere risikobaseret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, udvidelsen

af anvendelsesområdet mv. De statsfinansielle konsekvenser er endnu ikke afklarede.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme kan skade den finansielle stabilitet og

er en alvorlig trussel mod troværdigheden af det finansielle system. Der er ligeledes

økonomiske konsekvenser af denne type af kriminalitet, idet forstyrrelserne af de in-

ternationale kapitalstrømme reducerer investeringer og kan virke begrænsende på

økonomisk vækst. Stramningen af reglerne på dette område forventes at modvirke

denne type af kriminalitet. Ifølge Kommissionen vil en række positive effekter således

kunne opnås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et bredere anvendelsesområde kan sikre, at flere risici adresseres, men samtidig mål-

rettes indsatsen jf. den risikobaserede tilgang. Det forventes, at større konsistens i

den nationale udmøntning af reglerne vil øge troværdigheden af det finansielle system

i EU som helhed.

Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for de finansielle insti-

tutioner, der skal overholde reglerne (fx omkostninger vedr. krav til IT-systemer mv.),

samt for de erhvervskunder i den finansielle sektor, der skal give øget information til de

finansielle institutioner.

Kommissionen har ikke kvantificeret de samlede forventede konsekvenser af forsla-

get.

Høring

Kommissionens forslag til direktiv og forordning har været i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor med høringsfrist den 20. februar 2013. For en gennemgang af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra marts 2013.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 25. marts 2013 om forslaget er tidligere oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og det fremlagte foreløbige

kompromisforslag til nyt hvidvaskdirektiv og Kommissionens forslag til ny forordning

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Regeringen finder det væsentligt, at indsatsen om at beskytte det finansielle system

imod hvidvask og terrorfinansiering styrkes. Regeringen støtter, at de seneste anbefa-

linger fra Financial Action Task Force (FATF) er indarbejdet i Kommissionens forslag,

samt at Kommissionen på nogle områder har valgt en mere ambitiøs tilgang.

Regeringen støtter, at vejledningen fra de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne)

om implementeringen af den risikobaserede tilgang foreligger før implementeringsfri-

sten for direktivet, og ikke som nu efter.

Regeringen støtter forslaget om, at alle selskaber og andre juridiske personer skal

have kendskab til sine reelle ejere, og at oplysninger herom skal være tilgængelige for

myndigheder og de af direktivet omfattede virksomheder m.v., men at medlemsstater-

ne skal have metodefrihed med hensyn til, hvorledes disse oplysninger skal stilles til

rådighed og opdateres.

Regeringen støtter, at udbydere af alle spiltjenester omfattes af direktivet og mener, at

reglerne bør være ufravigelige for både landbaserede og onlinekasinoer.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser, er det regeringens opfattelse,

at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at indføre administrative sanktioner i

relation til lovovertrædelser, for hvilke man kan blive idømt strafferetlige sanktioner i

henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning. Regeringen vil derfor – som ifm.

forhandlingerne af markedsmisbrugsforordningen (MAR) og kapitalkravsdirektivet

(CRD IV) – have valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Såfremt

en medlemsstat vælger strafferetlige sanktioner, er det regeringens opfattelse, at di-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektivets bestemmelser vedrørende niveauet af de administrative sanktioner ikke har

betydning for karakteren eller niveauet af medlemsstaternes strafferetlige sanktioner.

Hvis der mod forventning måtte blive lagt op til andre løsninger vedr. sanktioner vil

regeringen lægge afgørende vægt på, at medlemsstaterne ikke forpligtes til at indføre

sanktioner i form af administrative bøder for overtrædelser af reglerne.

Andre landes holdning

Landene støtter generelt Kommissionens forslag og formålet om at skærpe de gæl-

dende EU-regler om pengeoverførsler og bekæmpelse af hvidvask af penge og terror-

finansiering. Overordnet ønsker nogle lande, at EU følger FATF’s anbefalinger tættere

end Kommissionen lægger op til, mens andre støtter, at Kommissionens på nogle

områder har valgt en mere ambitiøs tilgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Omnibus II

KOM(2011)08

Resumé

Omnibus II forhandles aktuelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det væsentligste

udestående i trialogforhandlingerne set fra et dansk perspektiv vedrører behandlingen

af forsikringsprodukter under Solvens II-reguleringen, hvor der er givet såkaldte langt-

løbende garantier – Long Term Guarantees eller LTG, herunder spørgsmålet om så-

kaldt match-tilpasning (”Matching Adjustment” – MA). Sagen er ikke på ECOFIN den

15. november 2013.

Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til grundnotat

om Omnibus II oversendt til Folketingets Europaudvalg i marts 2011, samt samlenotat

forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 12. juli 2011.

Baggrund

Den nye europæiske tilsynsstruktur trådte i kraft den 1. januar 2011 med etablering af

en ny europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en ny europæisk tilsynsmyndighed for

forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en ny europæisk vær-

dipapirtilsynsmyndighed (ESMA). Formålet med omnibusdirektiverne er at justere EU-

lovgivningen på det finansielle område, dvs. de enkelte direktiver m.v., således at den

nye europæiske tilsynsstruktur kan fungere i praksis.

Omnibus I blev færdigforhandlet i 2010 og vedrører bankområdet og værdipapirområ-

det. Herefter offentliggjorde Kommissionen den 19. januar 2011 forslag til Omnibus II,

der vedrører forsikringsområdet (Solvens II-direktivet) og Prospektdirektivet vedr. op-

lysningskrav ved værdipapirudstedelser.

Omnibus II udpeger konkret de områder i Solvens II og Prospektdirektivet, hvor EIO-

PA og ESMA skal udarbejde udkast til såkaldt bindende tekniske standarder.

Omni-

bus II tilpasser desuden de to direktiver til den nye procedure for mægling mellem

forskellige landes nationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglende funktion og

i sidste instans beslutningskompetence, såfremt der er uenighed mellem de nationale

tilsyn (dvs. en procedure for bindende mægling mellem nationale tilsyn). Derudover

foretager Omnibus II konsekvensrettelser i de to direktiver, fx i forhold til udveksling af

information mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.

Omnibus II foretager også ændringer til Solvens II, særligt for så vidt angår behandlin-

gen af produkter med såkaldt langtløbende garantier (Long Term Guarantees – LTG).

Dette er uddybet nedenfor.

Indhold

Langtløbende garantier, herunder ”Matching Adjustment”

Det største udestående emne i trialogforhandlingerne om Omnibus II er behandlingen

af langtløbende garantier (LTG). En langtløbende garanti vil sige, at et forsikrings- og

pensionsselskab garanterer sine pensionskunder en given forrentning (givne pensi-

Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/71/EF og direktiv 2009/138/EF

I overensstemmelse med den vedtagne nye EU-tilsynsstruktur skal EU-tilsynsmyndighederne kunne fast-

lægge bindende tekniske tilsynsstandarder for de nationale tilsynsmyndigheder. Omnibusdirektiverne udpe-

ger således på den baggrund de områder, hvor der bør være bindende tekniske standarder, mens det

konkrete indhold af sådanne standarder foreslås af EU-tilsynsmyndighederne.

Dette er uddybet nærmere i grundnotat om Omnibus II oversendt til Folketingets Europaudvalg i marts

2011 og i samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 12. juli 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsudbetalinger) af kundernes pensionsindbetalinger, som ikke afhænger af, hvordan

værdien af de af selskabet investerede pensionsindbetalinger udvikler sig.

Forslag til behandling af LTG var ikke en del af det oprindelige Omnibus II forslag men

er foreslået som led i trialogforhandlingerne. Som led i trialogforhandlingerne medio

2012 besluttedes det således, at EIOPA skulle gennemføre en konsekvensanalyse af

forslagene, den såkaldte Long-Term Guarantees Assessment – LTGA). Trialogfor-

handlingerne har afventet resultatet af denne analyse. Formålet med analysen var at

teste den pakke af LTG-tiltag, der har været diskuteret blandt trialogparterne.

Resultaterne af konsekvensanalysen blev offentliggjort i juni 2013 sammen med EIO-

PA’s indstillinger og forslag. På baggrund af EIOPA’s rapport og forhandlinger i råds-

arbejdsgruppen har formandskabet udarbejdet det seneste kompromisforslag.

Et af de tiltag, der blev testet i konsekvensanalysen af de langtløbende garantier, og

som fra dansk side er i særlig fokus i forhandlingerne, er problemstillingen om såkaldt

match-tilpasning (”Matching Adjustment” – MA).

Matching Adjustment

Formålet med MA er, at MA sikrer, at værdien af et forsikrings- og pensionsselskabs

aktiver og hensættelser svinger sammen, hvilket alt andet lige betyder mindre risiko

for selskabets basiskapital. Det kan være attraktivt for et selskab at anvende MA, fordi

den mindre risiko for basiskapitalen (afhængigt af hvordan justeringen gennemføres)

betyder, at MA kan give et lempeligere kapitalkrav for de selskaber, der benytter MA.

Hvis der bliver tale om en snæver implementering (dvs. at rammerne for, hvilke aktiver

og forpligtelser der kan indgå i MA-modellen er snævre), vil der i mindre grad kunne

være tale om et lempeligere kapitalkrav for et selskab.

Teknisk indebærer MA en mulighed for, at et forsikrings- og pensionsselskab kan op-

nå en justering (fx et tillæg) af den rentekurve, som selskaberne diskonterer deres

forpligtigelser med.

En højere diskonteringsrente nedbringer forpligtelserne og redu-

cerer behovet for hensættelser. MA kan anvendes på forsikringsprodukter, hvis vær-

dien af selskabets fremtidige forpligtelser over for forsikringstagerne i tilstrækkelig

grad kan fastsættes på nuværende tidspunkt og modsvares af specifikke aktiver som

selskaberne har, herunder statsobligationer m.v. Således skal værdien af aktiverne i

tilstrækkelig grad svinge i takt med hensættelserne (dvs. aktivet skal replikere forplig-

telsen), fx som følge af ens betalingsstrømme og løbetid. MA er en mulighed – men

ikke et krav – for det enkelte selskab under en række betingelser til hensættelser og

tilhørende aktiver. Det er desuden ikke et krav, at MA anvendes på alle selskabets

produkter.

En særlig dansk problemstilling er i denne sammenhæng, at realkreditobligationer

som indeholder et optionselement, ikke kan indgå i MA.

Realkreditobligationer udgør aktuelt en væsentlig andel af de danske forsikrings- og

pensionsselskabers investeringsportefølje. Såfremt selskaberne benytter en mulighed

for at anvende MA, vil MA således bl.a. kunne medføre en mindsket efterspørgsel på

danske realkreditobligationer med optionselementer, da selskaberne muligvis vil fore-

trække aktiver, der kan anvendes i MA.

Problemstillingen om realkreditobligationer er ikke berørt i kompromisforslaget, og kan

ikke forventes at blive berørt, da det er en klar betingelse, at de tilknyttede aktiver ikke

må have et optionselement. Det er endnu ikke muligt at kvantificere effekten for real-

Fx pensionsselskaber påtager sig en forpligtelse overfor de enkelte pensionskunder til at kunne levere en

bestemt pensionsydelse. Når selskaberne diskonterer deres forpligtelser, vil det sige, at de anvender en

rente til at beregne værdien i dag af deres pensionsforpligtigelser og derved vurdere, hvor meget de skal

hensætte på nuværende tidspunkt til pensionsudbetalingerne.

Optionselementet er muligheden for, at en låntager kan opsige en realkreditobligation til kurs pari over for

investor til indfrielse (fx et forsikrings- og pensionsselskab), uanset værdien af obligationen). Fx 30 årige

fastforrentede realkreditobligationer indeholder et sådant optionselement.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kreditobligationsmarkedet, da den endelige MA-model ikke kendes og da erfaring med

selskabernes potentielle anvendelse af MA i praksis endnu udestår.

Det bemærkes, at jo mere snæver muligheden for selskaberne for at anvende MA

bliver, desto mindre må konsekvenserne for efterspørgslen efter danske realkreditob-

ligationer alt andet lige forventes at blive. De modeller der drøftes aktuelt, peger på en

forholdsvis restriktiv model for anvendelsen af MA.

Indførelsen af MA kan omvendt øge efterspørgslen efter bl.a. virksomhedsobligatio-

ner. Det vil dermed kunne understøtte opstarten af et dansk virksomhedsobligations-

marked.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til omnibus II-direktiv har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensarte-

de konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles

regler og ensartet fortolkning af og tilsyn med disse. Herudover udmønter forslaget i

høj grad allerede vedtaget EU-regulering i form af den nye europæiske tilsynsstruktur

og Solvens II direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet fremlagde deres rapport ved ordfører Burkhard Balz den 28.

marts 2012. En meget væsentlig del af kommentarerne er blevet afklaret i de forløbne

trialoger. Europa-Parlamentet støtter en snæver implementering af MA.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der henvises til samlenotat om sagen sendt til Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-

FIN 12. juli 2011.

Statsfinansielle konsekvenser

Omnibus II-forslaget ventes ikke at give anledning til statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil generelt bidrage til et velfungerende indre marked på det finansielle om-

råde, der vil gøre det nemmere for finansielle virksomheder at agere på tværs af

grænserne i EU, hvilket kan styrke konkurrencen, sænke priserne og fremme kvalitet

til gavn for virksomheder, forbrugere og den generelle økonomiske vækst.

Høring

For høringssvar henvises til samlenotat til Folketingets Europaudvalg oversendt i for-

bindelse med ECOFNI 12. juli 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den nye tilsynsstruktur blev forelagt til forhandlingsmandat for Folketingets Europaud-

valg i november og december 2009. Omnibus I blev forelagt Folketingets Europaud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valg til orientering i april 2010. Grundnotat om Omnibus II blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg i marts 2011. Samlenotat om Omnibus II er forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering i forbindelse med ECOFIN den 12. juli 2011.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter ændringerne til Prospektdirektivet, der følger af Omnibus II.

Regeringen støtter generelt implementeringen af Solvens II med henblik på at sikre en

god kapital- og risikostyring i forsikringssektoren samt en god forbrugerbeskyttelse for

forsikringstagere. I forhold til forhandlingerne om langløbende garantier kan regerin-

gen støtte en restriktiv implementering af MA, der sikrer, at muligheden for forsikrings-

og pensionsselskaber for at anvende MA ikke i uhensigtsmæssig grad fører til, at sel-

skaberne kan få reduceret deres kapitalkrav ved at anvende MA.

Regeringen støtter de øvrige ændringer til Solvens II-direktivet, der følger af Omnibus

II-direktivet.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at kunne støtte en kompromistekst med indhold som beskre-

vet i ovenstående.