PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3271 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 15.11.2013

Rentebeskatningsdirektivet

- Politisk enighed

KOM(2008) 727

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

Standardiserede momsafgivelser

- Præsentation

KOM(2013) 721

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Skatteministeriet

(FF) Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)

- Generel indstilling

KOM(2013) 520

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

EU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Spørgsmål i relation til fælles tilsyn og afvikling

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

- Udkast til rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Finansministeriet

(FF) Forslag til revision af direktiv om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvid-

vaskdirektivet) mv.

- Tidlig forelæggelse

KOM(2013) 45 og KOM(2013) 44

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Er udsendt

Sagsnr.

[Sagsnr.]

Doknr.

[Dokumentnr.]

Versionsnr.

Dato

01-11-2013

Er udsendt

Side 3

Er udsendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omnibus II

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 15.

november 2013, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2011) 08

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i

samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Er udsendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU’s bidrag til internationale regnskabsstandarder (IFRS)

Resumé

ECOFIN ventes på mødet den 15. november 2013 at få præsenteret Philippe

Maystadts rapport vedr. internationale regnskabsstandarder, samt at udveksle syns-

punkter herom. Rapporten beskriver og drøfter muligheder for dels at gøre proceduren

for godkendelsen af standarderne mere fleksibel, dels hvordan man fra europæisk

side kan få mere indflydelse i International Accounting Standards Board (IASB).

Baggrund

ECOFIN har generelt givet sin opbakning til anvendelsen af de internationale regn-

skabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards), for børsnotere-

de virksomheder i EU. Støtten til IFRS er bl.a. begrundet i, at der er tale om globale

standarder, der vurderes at være af høj kvalitet, og som derfor kan bidrage til at skabe

transparens om europæiske virksomheders regnskaber. Samtidig blev det dog under-

streget af ECOFIN, at der er behov for at styrke EU’s indflydelse i processen med

udarbejdelsen af IFRS. På denne baggrund har kommissær Michel Barnier udpeget

tidligere præsident for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og tidligere finansmini-

ster i Belgien, Philippe Maystadt, til at udarbejde en rapport om, hvordan man kunne

styrke det europæiske bidrag til udarbejdelsen af nye og ændrede internationale regn-

skabsstandarder.

Et udkast til denne rapport (”Should IFRS Standards be more ”European”?”) har været

drøftet med og kommenteret af interessenter på området. Den endelige rapport fra

Philippe Maystadt forelå i oktober 2013.

IFRS udstedes af det internationale standardsættende organ, International Accounting

Standards Board (IASB), der er en privat organisation. IASB er sammensat af interna-

tionale eksperter på området.

Børsnoterede virksomheder inden for EU har i henhold til forordning 1606/2002 (IFRS-

forordningen) siden 2005 skulle anvende IFRS i deres koncernregnskaber. Regn-

skabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande. Uden for EU er der

således tale om ca. 75 lande, der anvender IFRS, dog ikke USA.

Nye eller ændrede standarder fra IASB kan først anvendes i EU, når de er blevet god-

kendt i EU efter en såkaldt komitologiprocedure, hvor EU-Kommissionen gives gen-

nemførelsesbeføjelser, jf. nedenfor.

Til brug for vurderingen af nye standarder får EU-Kommissionen teknisk bistand fra en

organisation ved navn EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group).

EFRAG er en privat organisation sammensat af eksperter fra EU-landene, primært fra

nationale udstedere af regnskabsstandarder i EU.

EFRAG kommer forud for EU’s godkendelse af en ny eller ændret standard fra IASB

med en anbefaling om, hvorvidt standarden bør godkendes til brug i EU. På baggrund

af udtalelsen fra EFRAG, udarbejder EU-Kommission et udkast til forordning om god-

kendelse af den pågældende standard. Godkendelsen af forordningen følger procedu-

ren for gennemførelsesbeføjelser til EU-Kommissionen (den såkaldte forskriftsproce-

dure med kontrol), hvor det politiske organ ARC (Accounting Regulatory Committee)

ved afstemning beslutter, om man anbefaler, at standarden godkendes. Afgørelsen

træffes med kvalificeret flertal. ARC skal således afgive en positiv udtalelse, førend

standarden kan godkendes. ARC er sammensat af offentlige myndigheder i medlems-

landene. Den danske delegation i ARC ledes af Erhvervsstyrelsen med deltagelse fra

Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EFRAG har tillige forsøgt at samle medlemmerne om fælles holdninger til kommende

regnskabsstandarder fra IASB for at få mest mulig europæisk indflydelse på udform-

ningen af standarderne.

Modellen i EU med godkendelse af standarder er baseret på godkendelse af standar-

der, der allerede er vedtaget i IASB. Nu er fokus også på, at EU skal få større indfly-

delse tidligere i processen, så der øves mere indflydelse på udarbejdelsen af standar-

derne.

Den udbredte anvendelse af IFRS i EU gør, at standarderne er væsentlige både for de

virksomheder, der udarbejder regnskaber på grundlag af standarderne og for de bru-

gere (væsentligst investorer), der anvender regnskaberne som beslutningsgrundlag, fx

i investeringsøjemed.

Indhold

Rapporten fastslår, at anvendelse af IFRS i EU fortsat er den bedste løsning for virk-

somheder i EU.

Rapporten beskriver og drøfter herefter flere muligheder for dels at gøre proceduren

for godkendelsen af standarderne mere fleksibel, dels hvordan man fra europæisk

side kan få mere indflydelse i IASB.

I relation til proceduren for godkendelse af standarder i EU anbefales det i rapporten,

at de kriterier, der ligger til grund for, om det anbefales, at en given standard bør god-

kendes til anvendelse i EU, tydeliggøres og suppleres med krav om, at standarderne

ikke må bringe finansiel stabilitet i fare og ikke må hindre økonomisk udvikling i regio-

nen.

Rapporten peger på, at der er behov for en mere fælles og koordinerede europæisk

holdning i forhold til IASB for at opnå større indflydelse (i dag er der eksempelvis ikke

altid overensstemmelse mellem de udtalelser IASB modtager fra EFRAG og fra de

nationale standardudstedere i EU). Herudover peges der bl.a. på, at mange interes-

senter ikke føler sig godt nok repræsenteret i EFRAG. I relation til muligheden for at

sikre EU mere indflydelse på IASB’s proces med udstedelse af standarder, opstiller

rapporten 3 mulige modeller til ændring af den nuværende proces.

Model 1 lægger op til, at EFRAG bibeholdes, men med visse ændringer. Disse omfat-

ter bl.a.:



At EFRAG fokuserer på sin kerneopgave i relation til IFRS for børsnoterede

virksomheder (i rapporten fremgår det, at EFRAG har udvidet sine aktiviteter

til også at omfatte ikke-børsnoterede virksomheder).



At der i relation til finansieringen af EFRAG foretages en juridisk analyse af

muligheden for at indføre tvungne gebyrer fra virksomheder, der benytter

IFRS (i dag finansieres EFRAG fra flere sider, bl.a. via frivillige bidrag og EU’s

budget). Det samlede budget for EFRAG udgør ca. 6,5 mio. euro pr. år).



En omstrukturering af EFRAG, således at den nuværende bestyrelse (Super-

visory Board) erstattes af en ny højniveau-bestyrelse (high-level Board), der

får nye opgaver i forhold til godkendelse af høringssvar på IASB’s udkast til

nye og ændrede standarder og anbefalingerne om godkendelse af IFRS til

brug i EU. Der lægges op til, at dette nye high-level Board skal bestå af 16

medlemmer; 4 fra europæiske institutioner, 5 interessenter fra hhv. ikke-

finansielle virksomheder, finansielle institutioner, forsikringsvirksomheder, re-

visorer og regnskabsbrugere samt 7 fra nationale udstedere af regnskabs-

standarder. Af rapporten fremgår det, at det er en implicit aftale, at de 4 stør-

ste medlemslande altid skal være repræsenteret blandt de 7 nationale udste-

dere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Model 2 lægger op til, at EFRAG lægges ind under den europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA), mens model 3 lægger op til, at EFRAG erstat-

tes af en styrelse (”agency”) i regi af EU.

Rapporten anbefaler model 1 med den argumentation, at den har fået maksimal støtte

fra interessenterne, og anses for at være den mindst byrdefulde model af de overve-

jede. På denne baggrund har rapporten lagt størst vægt på at beskrive netop denne

model.

Om model 2, hvor EFRAG lægges ind under ESMA, anføres det bl.a., at sammen-

lægningen af EFRAG og ESMA vil medføre synergieffekter. Det fremhæves dog sam-

tidig, at interessenter har fremført, at ESMA har et for restriktivt syn på regnskabs-

standarderne og udelukkende ser dem ud fra en investorsynsvinkel, ligesom det frem-

føres, at det kan være uheldigt at lade samme instans være involveret i såvel stan-

dardudstedelse som håndhævelse af standarder.

Om model 3, som indebærer at EFRAG erstattes af en ny styrelse i regi af EU, anfø-

res det bl.a., at den største fordel ville være, at det sikres, at offentlige – og ikke priva-

te interesser – er i fokus. Det fremføres i rapporten, at det dog kan være vanskeligt at

forsvare, at der oprettes et særskilt agentur til en i denne sammenhæng trods alt be-

grænset opgaver.

Hjemmelsgrundlag

Anvendelsen af IFRS (som godkendt i EU) følger af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs-

standarder.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da sagen vedrører styrkelse af processen med godkendelse af interna-

tionale standarder på europæisk plan.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke tilkendegivet en holdning til rapporten.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Et eventuelt pligtigt gebyr fra de virksomheder, der anvender IFRS, forventes at ville

medføre ændringer i dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Der forventes ingen statsfinansielle konsekvenser, da et evt. gebyr fra dansk side vil

blive betalt af de danske virksomheder, som anvender IFRS.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Internationale standarder af høj kvalitet er afgørende for danske – og andre europæi-

ske – virksomheder. Fokus på at optimere processerne for godkendelsen af standar-

der kan derfor generelt få en positiv samfundsøkonomisk effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Rapporten har ikke været i en åben og offentlig høring, men forskellige interessenter

er blevet kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten og har afgivet uoffici-

elle høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan fuldt ud støtte brugen af internationale regnskabsstandarder (IFRS)

for hermed at øge gennemsigtigheden i dansk og internationale regnskabsrapporte-

ring. Regeringen kan i den forbindelse også støtte en styrket europæisk indflydelse på

IFRS, idet der samtidig er behov for at kunne indgå kompromisser med andre aktører.

Regeringen har ikke en foretrukken model blandt de nævnte og vil arbejde for en mo-

del, der sikrer en balance mellem erhvervslivets, investorers og offentlighedens inte-

resser i regnskabsrapportering og balance mellem små og store medlemslande.

Det er vigtigt, at alle relevante interessenter får mulighed for offentligt at fremkomme

med deres synspunkter. Det endelige valg af model og modellens endelige udform-

ning bør afvente denne proces.

Andre landes holdning

Model 1 ventes at få størst støtte blandt de største EU-lande. Nogle lande ventes at

være forbeholdne over for, at de fire store lande har permanente pladser i den nye

højniveau-bestyrelse for EFRAG.