Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3273 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
1298177_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET/FORSVARSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 8. november 2013
Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18.-19. november 2013
SAMLENOTAT
1. Det østlige partnerskab .................................................................................................................2
2. Sydlige naboer (Syrien, Libyen og Egypten)................................................................................5
3. Migrationsspørgsmål i Middelhavet (opfølgning på Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober
2013) ..................................................................................................................................................8
4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det Europæiske Råd den
19.-20. december 2013) .................................................................................................................... 10
5. (Evt.) Bosnien-Hercegovina ....................................................................................................... 16
6. EU-Kina topmødet ..................................................................................................................... 18
7. (Evt.) Cuba.................................................................................................................................. 20
8. EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen) ............................................................. 22
9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik –operationer (CSDP) .............................................. 25
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0002.png
1. Det østlige partnerskab
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der er lagt op til en forberedelse af topmødet i Det Østlige Partnerskab, som finder sted i Vilnius den 28.-29.
november 2013. Vægten forventes at være på to emner: behandling af topmødeerklæringen, og udenrigsministrenes
vurdering af, om der kan ske undertegnelse af en associerings- og frihandelsaftale (AA/DCFTA) med Ukraine
på Vilnius topmødet. Sidstnævnte vil bero på, om Ukraine vurderes at have gjort tilstrækkelige fremskridt i for-
hold til de af EU identificerede mål på retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og
økonomiske reformdagsorden. EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen ventes forud for mødet at levere en
status for Ukraines fremskridt. Hvis der på tidspunktet for rådsmødet fortsat udestår vigtige fremskridt fra
Ukraine, vil en evt. beslutning om undertegnelse muligvis først blive taget kort før eller på selve topmødet den 28.-
29. november 2013.
2. Baggrund
Det Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-
land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
Det Østlige Partnerskab omfatter et bilateralt og et multilateralt spor. Under det bilaterale spor er
målet at fremme partnerlandenes politiske associering og økonomiske integration med EU. Cen-
tralt er forhandlingerne om associeringsaftaler (AA) om politiske spørgsmål og alle sektorområ-
der såsom miljø, energi, transport, m.m., herunder styrkelse af vigtige reformer inden for bl.a.
demokrati og retsstat, respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomi
og bæredygtig udvikling. En væsentlig del af associeringsaftalerne er dybe og omfattende frihan-
delsaftaler (DCFTA), der dækker store dele af EU’s økonomiske acquis (’dyb’) og omfatter hele
spektret af økonomisk samkvem (’omfattende’). Samarbejdet omfatter også bilaterale aftaler om
visumlempelse og på sigt en eventuel mulighed for visumliberalisering. Der er pt. meget begræn-
set samarbejde mellem EU og Hviderusland i det bilaterale spor. EU’s sanktioner mod Hviderus-
land blev den 29. oktober 2013 videreført med et år til 31. oktober 2014. Det multilaterale spor
er organiseret omkring udveksling af erfaringer under fire tematiske platforme, der vedrører de-
mokratisk udvikling, økonomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter. Alle
seks partnerlande deltager i det multilaterale samarbejde.
Der afholdes topmøder med to års mellemrum, senest i Warszawa i oktober 2011. På næste
topmøde i Vilnius den 28.-29. november 2013 er der lagt op til en parafering af EU’s færdigfor-
handlede associerings- og frihandelsaftaler med hhv. Moldova og Georgien samt evt. underteg-
nelse af EU associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine.
3. Formål og indhold
På udenrigsministermødet den 18. november 2013 forventes en behandling af udkast til topmø-
deerklæringen til Vilnius topmødet den 28.-29. november 2013, samt en vurdering af, hvorvidt
der kan ske undertegnelse af en AA/DCFTA med Ukraine på baggrund af en fælles vurdering
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra Kommissionen og FUT’en af Ukraines fremskridt indenfor de tre områder, som er opstillet i
rådskonklusionerne fra december 2012.
Topmødeerklæringen forhandles internt mellem EU-landene samt mellem EU og de østlige
partnerlande. Der er lagt op til, at erklæringen skal redegøre for fremskridt siden sidste topmøde
inden for de forskellige samarbejdsområder mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab. I
erklæringsudkastet understreges, at Det Østlige Partnerskab er baseret på fælles værdier om de-
mokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og markedsøkonomi. Endelig ud-
stikkes der i erklæringsudkastet mål for det videre samarbejde frem til næste topmøde i Riga un-
der Letlands EU-formandskab i 2015.
Forud for udenrigsministermødet den 18. november 2013 forventes Kommissionen og den Fæl-
les Udenrigstjeneste at fremlægge en status for Ukraines fremskridt indenfor de tre områder, som
EU fastsatte i december 2012 før en undertegnelse kunne finde sted: Retsområdet, valgområdet,
samt en generel videreførelse af den politiske og økonomiske reformdagsorden. På baggrund
heraf ventes udenrigsministrene at vurdere, om der kan ske undertegnelse af AA/DCFTA med
Ukraine på topmødet i Vilnius. Hvis der på tidspunktet for rådsmødet fortsat udestår vigtige
fremskridt fra Ukraine, vil en evt. beslutning om undertegnelse muligvis først blive taget kort før
eller på selve topmødet den 28.-29. november 2013.
Såfremt der på udenrigsministermødet lægges op til en beslutning om undertegnelse af
AA/DCFTA med Ukraine på Vilnius topmødet, forventes der samtidig at blive vedtaget en
rådsbeslutning om midlertidig anvendelse af AA/DCFTA. Det kan tage en årrække, før selve
AA/DCFTA’en træder i kraft, idet ratifikationsprocedurer i alle medlemslande først skal være
tilendebragt. Imidlertid vil det være muligt at anvende de elementer i AA/DCFTA’en, som er
unionskompetence, og som medlemslandene kan nå til enighed om at anvende midlertidigt. Det
ventes at dreje sig om bl.a. dialog om nationale reformer, herunder styrkelse af demokrati, rets-
sikkerhed og menneskerettigheder, store dele af frihandelsaftalen, samarbejde vedrørende energi,
transport og miljø, samt muligheden for finansiel støtte. Ikrafttrædelse af den midlertidige an-
vendelse vil i praksis afvente Europaparlamentets godkendelse af AA/DCFTA’en.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil skulle godkende indgåelse af AA/DCFTA’en med Ukraine.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af en AA/DCFTA ventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.
En eventuel AA/DCFTA med Ukraine kan forventes at få positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, m.v.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-
satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-
virkes af øget handel. Frihandelsaftalerne forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalernes bestemmelser for miljøområdet
kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til Det Østlige Partnerskab. I forhold til topmødeerklæringen på-
går i EU-kredsen en løbende forhandling om balancen i teksten, parallelt med at partnerlandene
har mulighed for at afgive bemærkninger.
En eventuel beslutning om undertegnelse af aftalen med Ukraine vil blive truffet på baggrund af
en vurdering af fremskridt på tre områder: retsområdet, valgområdet, samt en generel viderefø-
relse af den politiske og økonomiske reformdagsorden.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter generelt Det Østlige Partnerskab som EU’s redskab til at knytte de seks part-
nerlande tættere til sig baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og rets-
samfund, samtidig med at der åbnes for styrkelse af samhandel og reformer i landene. Regerin-
gen støtter den meritbaserede tilgang (”more for more”), hvorved de partnerlande, der udviser
størst reformvilje, opnår øget engagement og støtte fra EU.
Undertegnelse af aftalen med Ukraine vil blive vurderet på baggrund af fremskridt på tre områ-
der: retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og økonomiske re-
formdagsorden. Kommissionen og FUT’en ventes forud for rådsmødet at fremlægge en vurde-
ring heraf.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forberedelse af Vilnius-topmødet er senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. oktober
2013 til orientering.
Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine har tidligere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg på mødet den 7. oktober 2011 til forhandlingsoplæg.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0005.png
2. Sydlige naboer (Syrien, Libyen og Egypten)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat.
1. Resumé
Rådet vil diskutere udviklingen i relation til Syrien, herunder perspektiverne frem mod en eventuel Geneve II-
konference. Man vil også drøfte den humanitære situation og OPCW’s og FN’s arbejde med at indsamle og de-
struere Syriens kemiske våbenarsenal. Man vil forventeligt vedtage rådskonklusioner om Syrien-konfliktens de-
stabiliserende indvirkning på nabostaterne. Rådet vil også drøfte udviklingen i relation til Libyen. Der forventes
også en drøftelse af den seneste politiske udvikling i Egypten.
2. Baggrund
I relation til
Syrien
skrider FN og OPCW’s arbejde med at destruere Syriens kemiske våben
planmæssigt frem. Syrien har indtil nu overholdt sine rapporteringsforpligtelser, og OPCW be-
kræfter, at alt kritisk fremstillings- og påfyldningsudstyr er destrueret. Dermed er første fase af
håndteringen af de syriske kemiske våben tilendebragt. I overensstemmelse med sikkerhedsråds-
resolution 2118 har man intensiveret bestræbelserne på at få fastlagt en dato og et format for
Geneve II-konferencen, der skal sætte rammerne for en politisk løsning baseret på Geneve-
kommunikéet. Således er FN og Den Arabiske Ligas særlige repræsentant, Lakhdar Brahimi, på
rundrejse i regionen, for at skabe international opbakning til konferencen og sikre parternes del-
tagelse. Sideløbende forsøger man via forskellige kanaler at styrke og samle oppositionen frem
mod konferencen. På et møde i London d. 22. oktober for den syriske oppositionskoalition og
Syrien-vennegruppens 11 kernelande nåede man til enighed om en række centrale elementer i
forhold til Koalitionens deltagelse i konferencen. Koalitionens endelige beslutning ventes dog
først truffet på en generalforsamling d. 9. november. Flere forskellige oppositionsgrupperinger
har enten lagt afstand til Koalitionen eller erklæret sig skeptiske overfor Geneve II-konferencen.
Det kan medvirke til at underminere en positiv tilkendegivelse, som koalitionsledelsen ellers tidli-
gere har luftet. Derudover er der stadig ikke enighed om eksterne aktørers deltagelse i konferen-
cen, herunder ikke mindst Irans. Konfliktens humanitære tal udvikler sig fortsat i en graverende
retning. Flere end 100.000 mennesker har mistet livet. Kamphandlingerne og den tilspidsede
humanitære situation har drevet mindst 2,2 millioner på flugt til nabolandene, mens 4,25 millio-
ner er internt fordrevne.
Libyen
er præget af en gradvist forværret sikkerhedssituation og stigende polarisering i Natio-
nalkongressen (GNC). Den libyske regering mangler kapacitet til at udøve fuld myndighedskon-
trol i landet, hvilket har gjort det nødvendigt at samarbejde med de revolutionære militser om
politi- og militæropgaver. Regeringens manglende kontrol over militserne blev understreget, da
Libyens premierminister Ali Zeidan den 10. oktober 2013 blev kidnappet i Tripoli af bevæbnede
militsfolk, men dog frigivet samme dag – angiveligt efter mellemkomst ved nationalkongressens
formand Abusahmain. Den polariserede politiske situation med periodisk boykot af arbejdet i
nationalkongressen, har ført til stærk svækkelse af regeringen med negative konsekvenser for
genopbygning og reform af Libyen. Næste skridt i Libyens transitionsproces er afholdelse af valg
til forfatningsforsamlingen, der skal sammensættes af 20 repræsentanter fra hver af Libyens tre
regioner. Valget planlægges afholdt i december 2013. Når forsamlingen har udarbejdet en forfat-
ning, skal den vedtages ved en folkeafstemning, hvorefter der skal afholdes nyvalg til parlamentet
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0006.png
og præsidentembedet. Ulykken ud for den italienske ø Lampedusa i begyndelsen af oktober, hvor
ca. 350 migranter fra Afrika druknede, da deres overfyldte båd brød i brand og sank, har skabt
fornyet fokus på Libyens lange og dårligt bevogtede land- og søgrænse, der gør landet til transit-
land for migranter til Europa. EU har medio 2013 iværksat en civil CSDP mission til Libyen
(EUBAM) med henblik på styrkelse af grænsekontrollen.
I
Egypten
bakkes der fra overgangsmyndighederne op om gennemførelse - efter tidsplanen - af
køreplanen for tilbagevenden til civilt og demokratisk styre, det såkaldte ”road map”. Første mi-
lepæl er i denne forbindelse forfatningen. Et udkast herfor ventes udlagt til folkeafstemning om-
kring årsskiftet. Den hidtidige proces med udarbejdelse af forfatningen har dog manglet inklusi-
vitet og afspejler den fortsat dybe politiske polarisering. Op mod 3.000 medlemmer og sympati-
sører af det Muslimske Broderskab er blevet arresteret siden juli 2013 og en række retssager mod
bevægelsens ledere, herunder tidligere præsident Morsi, er planlagt igangsat. Der synes at være
betydelig folkelig opbakning til regeringens linje og til general Sisi personligt.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte udviklingen i
Syrien,
herunder perspektiverne for Geneve II-
konferencen og. Rådet vil ligeledes berøre processen med at destruere Syriens kemiske våben.
Flere medlemslande vil desuden rejse konfliktens regionale konsekvenser, som Syriens nabolande
i stigende grad har problemer med at håndtere. Det forventes, at man i den sammenhæng vil
vedtage rådskonklusioner til støtte for nabolandene.
Rådet forventes at drøfte udviklingen i
Libyen,
herunder den forværrede sikkerhedssituation.
Rådet vil også diskutere den seneste politiske udvikling i
Egypten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Syrien forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud-
over indvirkningen på EU’s budget som følge af evt. mindre justeringer i bistanden til Egypten.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I forhold til
Syrien
forventes det, at der over en bred kam vil blive udtrykt opbakning til afhol-
delse af Geneve II-konferencen og til en politisk løsning baseret på Geneve-kommunikéet. Det
er ligeledes forventningen, at flere medlemslande vil anerkende FN’s og OPCW’s indtil videre
vellykkede arbejde med at identificere Syriens kemiske våben, men også vil påpege de mange ud-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0007.png
fordringer i den fremadrettede proces. Endelig vil man i forlængelse af diskussionen af den hu-
manitære situation understrege nødvendigheden af at støtte nabolandene i at håndtere de destabi-
liserende konsekvenser af Syrien-konflikten.
I forhold til
Libyen
forventes der generel bekymring over den forværrede sikkerhedssituation og
enighed om behovet for fortsat at støtte Libyens transitionsproces. Der forventes også at være
fokus på Libyens rolle som transitland for migranter til Europa.
I forhold til
Egypten
forventes der generel bekymring over den fortsat polariserede politiske
situation og enighed om nødvendigheden af at støtte op om en inklusiv implementering af over-
gangsregeringens road map.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en drøftelse af situationen i
Syrien.
Danmark bakker fortsat op om det politi-
ske spor-, og støtter bestræbelser på snarligt at afholde Geneve II-konferencen. Det er centralt,
at disse bestræbelser fastholdes i de kommende måneder, som også understreget i sikkerheds-
rådsresolution 2118. Danmark bakker op om Koalitionen, som man blandt andet støtter gennem
stabiliseringsprojekter og kapacitetsopbygning og med den nylige udnævnelse af en særlig dansk
repræsentant til den syriske opposition. Danmark er fortsat en af de store humanitære bidragyde-
re, og har samlet set givet mere end 460 millioner kr. i humanitær hjælp siden konfliktens start.
Heraf er en stor del gået til indsatsen i Syriens nabolande. Danmark støtter OPCW’s og FN’s
destruktion af Syriens kemiske våben. Det er positivt, at regimet indtil videre har levet op til sine
forpligtelser, men fra dansk side fastholder man nødvendigheden af at bibeholde presset på re-
gimet for fortsat efterlevelse. Danmark har indtil videre givet tilsagn om et ekstraordinært bidrag
på to millioner kr. til OPCW. Regeringen vil derudover overveje bistand med danske kapaciteter,
hvis der måtte vise sig et behov herfor.
Regeringen støtter en drøftelse af situationen i
Libyen.
Der kan udtrykkes generel bekymring
over den polariserede politiske situation og opfordres til national forsoning og bredt samarbejde
om de næste skridt i Libyens transitionsproces. De tragiske ulykker med migranter ved Lampe-
dusa understeger vigtigheden af at fortsætte EUBAM til trods for en vanskelig sikkerhedssituati-
on i Libyen.
I forhold til
Egypten
kan der udtrykkes bekymring over den fortsat polariserede situation. Det
er afgørende, at overgangsmyndighederne fortsætter den rettidige implementering af det såkaldte
road map for en tilbagevenden til civilt og demokratisk styre, herunder at der snarest fremsættes
et forslag til en ny forfatning til efterfølgende folkelig drøftelse og vedtagelse ved folkeafstem-
ning. Det er desuden væsentligt, at road map implementeres i ånd såvel som i bogstav. Alle de-
mokratiske og ikkevoldelige aktører bør have mulighed for at deltage i den politiske proces.
Grundlæggende menneskerettigheder skal respekteres, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed
og retten til en retfærdig rettergang. Alle egyptiske borgeres rettigheder skal opretholdes, uaf-
hængigt af religiøs baggrund, politisk overbevisning og køn.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Syrien, Libyen
og
Egypten
har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig oriente-
ring den 18. oktober 2013.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0008.png
3. Migrationsspørgsmål i Middelhavet (opfølgning på Det Europæiske Råd den 24.-25.
oktober 2013)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes i opfølgning af DER den 24.-25. oktober 2013 at drøfte migrationsstrømme i Middelhavet. Fo-
kus ventes særligt at være på muligheder for yderligere tiltag med henblik på håndtering af migrationspres inden for
rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
2. Baggrund
Ulykken ud for den italienske ø Lampedusa, hvor ca. 350 migranter fra Afrika druknede, da deres
overfyldte båd brød i brand og sank, har skabt fornyet fokus på problematikken omkring de sto-
re migrationsstrømme til EU over Middelhavet. Spørgsmålet blev drøftet på seneste RIA-
rådsmøde og DER med henblik på en drøftelse af operationelle og humanitære udfordringer i
forhold til de fortsatte migrationsstrømme i det sydlige Middelhav. I konklusionerne fra DER
understreges vigtigheden af at adressere årsagen til migrationsstrømmene gennem et styrket sam-
arbejde med oprindelses- og transitlande. På baggrund af hidtidige drøftelser er der nu oprettet
en ny ”Middelhavs-taskforce” med deltagelse af medlemsstaterne, EU’s udenrigstjeneste, Fron-
tex, EU’s asylstøttekontor (EASO), Europol og Rådssekretariatet. Flere medlemsstater har også
påpeget vigtigheden af at styrke EU’s samarbejde med tredjelande – herunder særligt oprindelses-
og transitlande. Der er også blevet peget på behovet for styrkede instrumenter for eksempel in-
den for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at drøfte migrationsstrømme i Middelhavet. Fokus ventes særligt at være på
styrket samarbejdet med oprindelses- og transitlande, samt muligheder for tiltag imod illegal im-
migration inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Drøftelsen forventes
at blive en del af forberedelsen af DER-mødet i december.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed blandt medlemslandene om behovet for en styrket EU-indsats i forhold
til migrationsstrømme over Middelhavet og behovet for yderligere politisk fokus herpå.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen stiller sig positiv overfor EU-initiativer i forhold til håndtering af migrationspres in-
den for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0010.png
4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det Europæiske Råd
den 19.-20. december 2013)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet forventes udenrigs- og forsvarsministrene at drøfte udenrigsrepræsentantens endelig rapport om styr-
kelse af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (Common Security and Defence Policy (CSDP)) om bl.a.
samtænkningen af EU’s eksterne politikker, styrkelse af de europæiske landes militære kapabiliteter, forholdet til
EU’s regionale og institutionelle partnere, en evt. maritim sikkerhedsstrategi for EU samt styrkelse af EU’s
forsvars- og sikkerhedsindustri. Drøftelserne er en del af forberedelserne af Det Europæiske Råd i december, hvor
EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er på dagsordenen. Der lægges op til at vedtage rådskonklusioner. En-
delig ventes afholdt møde i Forsvarsagenturets styregruppe, hvor Danmark dog ikke deltager.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd gav i december 2012 Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og Rå-
det i opdrag at styrke og videreudvikle EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP’en) med
fokus på særligt tre områder: (1) styrkelse af EU’s evne til at gennemføre civile og militære opera-
tioner, (2) styrkelse af de militære kapabiliteter bl.a gennem multinationalt samarbejde, (3) styr-
kelse af den forsvars- og sikkerhedsindustrielle base.
Baggrunden for den substantielle forsvarsdagsorden på DER i december 2013 er bl.a. behovet
for at adressere EU ’s fortsat begrænsede militære kapacitet til at agere selvstændigt især i en kon-
tekst præget af besparelser på mange landes forsvarsbudgetter. Samtidig er der i EU fokus på at
sikre størst mulig effekt af EU’s eksterne indsatser, herunder bl.a. via et bedre samspil mellem
EU’s eksterne indsatser. Arbejdet sker bl.a. på baggrund af gentagne amerikanske opfordringer til
de europæiske lande om at styrke evnen til krisestyring og konfliktløsning.
Dette forberedende arbejde er udmøntet i Udenrigsrepræsentant Ashtons rapport af 10. oktober
2013 til DER-formand van Rompuy vedrørende CSDP. Fsva. forsvarsindustrien trækker den
kraftigt på Kommissionens meddelelse af den 24. juli 2013: ”Hen imod en mere konkurrence-
dygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedsindustri”.
Mødet er første mulighed for på ministerniveau at drøfte indholdet i Ashtons endelige rapport.
Mødet vil søge at få resolveret nogle af de mere tekniske og politiske emner, som ikke ventes
drøftet på DER, samt udstikke linjerne for vægtningen af de enkelte delelementer på dagsorde-
nen for stats- og regeringscheferne.
Rapportens anbefalinger er inddelt i tre klynger:
1. Styrkelse af effektiviteten, synligheden og effekten af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Udenrigsrepræsentantens gennemgang af forslagene til at styrke effektiviteten af CSDP tager
afsæt i et ønske om yderligere at styrke arbejdet med samtænkningen af EU’s eksterne politikker
(”comprehensive approach”), herunder også hvordan man drager mest nytte af de regionale og
tematiske strategier, der allerede foreligger eller er under udarbejdelse. Et styrket fokus på sam-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0011.png
tænkning har været en dansk mærkesag siden EU-formandskabet i 2012 og har bl.a. været med-
virkende til, at udenrigsrepræsentanten og Kommissionen ventes at udsende en fælles meddelelse
om netop samtænkning forud for DER i december, men efter Udenrigsrådsmødet.
Udover ”Comprehensive Approach” nævnes en række tiltag, der i større og mindre grad har væ-
ret en del af de løbende drøftelser om CSDP’en, herunder samarbejde med partnere, regionale
såvel som institutionelle (NATO); nye trusler, såsom energi og cyber; øget fokus på det maritime
(herunder arbejdet med en maritim sikkerhedsstrategi for EU); øget fokus på opbyggelse af
grænsesikkerhed i krisestyring (for at undgå spredning af våben, mennesker mv.); hurtigere og
mere effektiv deployering af CSDP-missioner, militære som civile; synlighed for CSDP-
missioner, igennem bl.a. proaktivt informationsarbejde.
2. Fremme udviklingen og udnyttelsen af EU-landenes forsvarskapabiliteter
Afsnittets centrale fokus er på, hvordan EU-landene udvikler de mest centrale militære kapabili-
tetsmangler, herunder især lufttankning (Air to Air Refuelling, AAR), droner (Remotely Piloted
Aircraft Systems, RPAS), satellitkommunikation (SATCOM) og cyberforsvar. Disse anses som
særligt vigtige enten grundet en manglende selvstændig kapacitet (AAR og RPAS) eller en forud-
set fremtidig mangel (SATCOM) eller bedre samtænkning med andre ressortområder (cyberfor-
svar). Rapporten lægger op til, at DER bakker op om udviklingen af disse kapaciteter i europæisk
regi og betoner nødvendigheden af at harmonisere efterspørgslen og standarder.
Ud over det primære fokus på kritiske kapabilitetsmangler indeholder rapporten derudover for-
slag til videre drøftelse af varierende detaljeringsgrad inden for samarbejdet vedrørende eksiste-
rende kapabiliteter og planlægning under følgende overskrifter:
Konvergens i forsvarsplanlægningen via større åbenhed om planlagte anskaffelser og fremtidige
nedskæringer, således at der samlet set fortrinsvis skæres ned på kapabiliteter, hvor EU-landene
tilsammen har redundans, omvendt fortrinsvis investeres i kapabiliteter hvor landene har en
mangel. I den nationale forsvarsplanlægning opfordres også til større anvendelse af 'pooling and
sharing' for at udnytte EU-landenes eksisterende kapabiliteter mest effektivt.
Det er derudover vurderingen, at samarbejde om fælles udbudsrunder og harmonisering af krav
kan give effektiviseringsgevinster, særligt i lyset af, at størstedelen af omkostningerne ved et vå-
bensystem typisk falder i forbindelse med brug og vedligeholdelse snarere end selve anskaffelsen.
Indførelsen af økonomiske incitamenter til forsvarssamarbejde i Europa, herunder momsfritagel-
se og friholdelse af bilaterale eller multinationale forsvarssamarbejdsprojekter fra generelle ned-
skæringer.
Udforskningen af innovative finansieringsmekanismer, herunder privatfinansiering og privat-
offentlige partnerskaber.
Arbejde hen mod et fælles strategisk forsvars-roadmap for at formalisere ovenstående principper
for samarbejde i EU-regi.
Facilitere synergier mellem bilaterale, regionale og andre multilaterale initiativer med deltagelse af
EU-lande. Her tænkes bl.a. på at bygge videre på det relativt vellykkede samarbejde i regi af den
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0012.png
europæiske lufttransport kommando (EATC), idet samtænkning af EU’s ’Pooling and Sharing’
og NATO’s Smart Defence også bliver nævnt.
3. Styrke forsvarsindustrien i EU-landene.
Under punktet vedrørende forsvarsindustrien trækker rapporten i al væsentlighed på Kommissi-
onens meddelelse: ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedsin-
dustri”. Det anføres, at udfordringen i høj grad er knyttet til, at den europæiske forsvars- og sik-
kerhedsindustri er truet af faldende investeringer og et vigende hjemmemarked, hvor der ikke er
fuld konkurrence.
Rapporten indeholder følgende forslag af varierende detaljeringsgrad:
-
Ønsket om et stærkt fokus på DER på forskning og udvikling af teknologier med både civil
og militær anvendelse (”dual use”), herunder konkret forslag om at understøtte dette arbejde
bl.a. gennem Horizon 2020 forskningsprogrammet.
-
Anerkendelse af bidraget fra små og mellemstore virksomheder i den europæiske
forsvarsindustri og styrket EU fokus på at støtte disse, bl.a. gennem udmøntning af European
Defence Agency’s handlingsplan for små og mellemstore virksomheder fra marts 2013, som
indeholder forslag til – i samarbejde med Kommissionen – at styrke synergier gennem alle
forsyningsleddene med et specifikt fokus på teknologier med dobbelt anvendelse.
-
Støtte EDA’s igangværende udvikling af en overvågningsmekanisme for forsvarsmarkedet.
Dette lægger sig tæt op ad Kommissionens meddelelse og har til hensigt gennem overvågning
af eksisterende direktiver vedrørende indkøb og handel med forsvarsmateriel at sikre
konkurrenceevnen samt modvirke såkaldte markedsforvridninger . Ud over overvågning af
anskaffelsesregler, statsstøtte o. lign. lægger Kommissionen ligeledes op til en hurtig udfasning
af modkøbsaftaler.
-
Støtte det videre samarbejde vedrørende standardisering, certificering og militær luftdygtighed
og forsyningssikkerhed. Der lægges fra Kommissionens side dels op til etablering af ”hybride
standarder” for materiel og produkter, der har såvel militær som civil anvendelse, dels til
etablering af omfattende standardiseringsordninger for forsvarsmateriel samt et europæisk
certificeringssystem for det luftmilitære område (airworthiness).
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med drøftelserne på rådsmødet er at forberede Det Europæiske Råd i
december, hvor målet er at opnå en stærk tilslutning fra stats- og regeringscheferne til et tættere
europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det er forventningen, at drøftelserne på DER vil
være en trædesten på vejen og ikke kulminationen på arbejdet. DER ses således både som en
anledning til at give europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde en overordnet strategisk ret-
ning og til at lancere konkrete projekter. Udenrigsrepræsentanten imødeser, at mere jævnlige
drøftelser af forsvars- og sikkerhedsdagsordenen i EU-regi, herunder på DER, vil kunne danne
rammen for en robust opfølgningsproces for det videre arbejde med både delstrategier og kon-
krete projekter.
Mere konkret ventes på rådsmødet en drøftelse med fokus på udenrigsrepræsentantens endelige
rapport om CSDP’en og forberedelsen af DER i december 2013 samt af udkast til rådskonklusi-
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oner på de tre overordnede områder vedr. EU’s evne til at gennemføre civile og militære opera-
tioner, styrke de militære kapabiliteter samt EU’s forsvarsbase.
Der afholdes i forbindelse med rådsmødet møde i Styringskomitéen for Det Europæiske For-
svarsagentur. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i samarbejdet i Det Euro-
pæiske Forsvarsagentur og deltager følgelig ikke i mødet i Styringskomitéen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har ingen samfundsøkonomiske konse-
kvenser, da der ikke behandles konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred og generel opbakning blandt medlemslandene til udenrigsrepræsentantens
rapport samt enighed om at støtte det videre arbejde med udvikling og optimering af CSDP’en,
herunder om behovet for at sikre hurtige og effektive CSDP-missioner.
Der synes ligeledes at være bred opbakning til den videre udvikling af EU’s ”comprehensive ap-
proach” ift. konfliktforebyggelse og –håndtering samt stabilisering, herunder ikke mindst med
konkret fokus på at styrke de civile kapabiliteter.
Der vil desuden være fokus på og bred enighed om, at EU bør fortsætte med at styrke og udbyg-
ge sit samarbejde med partnerorganisationer, herunder ikke mindst FN og NATO, med henblik
på at sikre komplementariteten gennem stærkere samarbejde og koordination. Flere lande for-
ventes også at tale for en stærkere inklusion af EU-NATO-samarbejdet i konklusionerne fra så-
vel rådsmødet som DER, end rapporten umiddelbart lægger op til.
En række lande forventes at opfordre til en mere overordnet strategisk drøftelse på DER, her-
under også muligheden for udarbejdelse af en ny, global sikkerhedsstrategi for EU.
Ift. styrkelsen af de europæiske kapabiliteter forventes der enighed i Rådet om fokus på de nøg-
lekapabiliteter, der skitseres i udenrigsrepræsentantens rapport. Enkelte lande vil desuden komme
med bemærkninger og forslag til den konkrete styrkelse af eksempelvis den europæiske RPAS-
kapacitet eller lufttankning. Flere lande vil formentlig modsætte sig anvendelse af forskningsmid-
ler i rammen af ”Horizon 2020” til finansiering af ”dual use” projekter.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil ligeledes være bred enighed om behovet for konkret opfølgning på DER for at sikre fort-
løbende fremdrift i udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.
Fra dansk side støttes et øget fokus på at skabe mere effektive CSDP-missioner, herunder ikke
mindst en styrkelse af de civile CSDP-operationer. Samtidig understreges det, at missionerne bør
virke i tæt samspil med EU’s øvrige udenrigspolitiske instrumenter med udgangspunkt i en
”comprehensive approach”.
Regeringen støtter ligeledes en styrkelse af EU’s relationer til regionale og institutionelle partnere,
herunder ikke mindst NATO og FN, for at skabe komplementaritet gennem øget samarbejde og
koordination.
Ift. styrkelsen af de europæiske kapabiliteter vil Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kun-
ne bidrage på mange elementer i en EU-ramme, men overordnet set støttes udviklingen af de
europæiske kapabiliteter, hvilket Danmark arbejder aktivt for i NATO-regi, ligesom Danmark
deltager aktivt i multinationale samarbejder med europæiske lande.
Regeringen støtter udenrigsrepræsentantens bestræbelser på at sikre en europæisk forsvarsindu-
stri, som kan understøtte borgernes sikkerhed og beskytte Europas værdier og interesser samt
ønsket om konkrete tiltag for at støtte små og mellemstore virksomheder i forsvarssektoren.
Dansk forsvarsindustri er præget af små og mellemstore virksomheder, som har tyngde på tekno-
logi, forskning og udvikling. Regeringen ser derfor positivt på initiativer, som sigter mod at øge
den europæiske forskning i teknologier som har dobbelt anvendelse. Regeringen ser positivt på
øget samarbejde om standardisering, certificering, militær luftdygtighed og forsyningssikkerhed,
herunder hybride standarder til fremme af denne forskning, idet dette arbejde i videst muligt om-
fang bør ske i koordination med tilsvarende arbejde i NATO. Regeringen arbejder for, at ”grønt
forsvar”, dvs. miljøvenlige og ressourcebesparende tiltag – og dermed tiltag, der kan bidrage til at
øge operationssikkerheden pga. formindsket behov for transport af energi – indtænkes i arbej-
det.
Regeringen støtter generelt udenrigsrepræsentantens ambition om så vidt muligt at sikre et åbent
og konkurrencebaseret indre marked for forsvars- og sikkerhedsindustrien. Regeringen lægger
vægt på at sikre lige vilkår for industrien i såvel store som små medlemslande. Regeringen finder,
at der er behov for nøje at overveje behovet for udviklingen af en overvågningsmekanisme for
forsvarsmarkedet for at sikre at eksisterende EU-politikker bringes i anvendelse til at udvikle for-
svarsindustrien.
Regeringen finder imidlertid, at Europa-Kommissionens fokusering på nationale krav om indu-
strisamarbejde (modkøb/offset) som årsag til manglende konkurrence er for ensidig. Krav om
industrisamarbejde kan naturligvis kun stilles i det omfang det er foreneligt med EU-retten,
navnlig reglerne om det indre marked og statsstøtte, og skal således være begrundet af konkrete
væsentlige sikkerhedspolitiske interesser, jf. artikel 346 TEUF. Industrisamarbejde kan specielt
for mindre medlemsstater være en måde at sikre en vis national forsvarsindustri på strategiske
områder. Regeringen finder dog, at Europa-Kommissionens bestræbelser for at øge konkurren-
cen på forsvarsområdet i lige så høj grad bør fokusere på markederne for forsvarsmateriel i de
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
større EU-lande, handel mellem regeringer og udvikling af forsvarsmateriel inden for multilatera-
le udviklingsprojekter.
Som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemfø-
relsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forsvarsdagsordenen på DER vedrørende CSDP blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg
til orientering den 19. april 2013 forud for møde i Rådet for Udenrigsanliggende (inkl. forsvar)
den 22.-23. april 2013. Kommissionens meddelelse ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og
effektiv forsvars- og sikkerhedsindustri” blev forelagt Folketingets Europaudvalg af Erhvervs- og
Vækstministeren den 20. september 2013 i forbindelse med indledende drøftelse i Rådet (Kon-
kurrenceevne) den 26. september 2013.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0016.png
5. (Evt.) Bosnien-Hercegovina
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes kort at drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina på baggrund af et oplæg fra Den Fælles Udenrigs-
tjeneste og EU-Kommissionen. Der forventes at være enighed om, at Bosnien-Hercegovina fortsat befinder sig i et
dødvande med hensyn til EU-sporet, og at der ikke er udsigt til bevægelse eller udvikling, herunder for så vidt
angår en troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med ”Sejdic-Finci-afgørelsen”. På
den baggrund forventes der enighed om at understrege, at det fortsat er op til det bosniske politiske lederskab selv
at skabe den nødvendige fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaf-
talen og siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.
2. Baggrund
Rådet (FAC) har de senere år gentagende gange udtrykt bekymring for afsporingen af Bosnien-
Hercegovinas EU-perspektiv, herunder særligt det bosniske politiske lederskabs manglende vilje
og evne til at adressere de nødvendige politiske og økonomiske reformer (rådskonklusioner i
marts 2011, oktober 2011, december 2011, juni 2012, oktober 2012, december 2012, juni 2013
og oktober 2013).
Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-
Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og Associeringsaftale, som ville systematisere
dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse.
Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en
troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention - det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som
fastslår, at alle etniske minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges
til politiske embeder. Ifølge EU-Kommissionens seneste fremskridtsrapport for udvidelseslan-
dene udestår fortsat en troværdig indsats for efterlevelse af afgørelsen.
Endvidere er man fra bosnisk side ikke kommet videre med den helt afgørende etablering af en
EU-koordineringsmekanisme, der kan samle de mange regerings- og statsniveauer i indarbejdel-
sen, implementeringen og håndhævelsen af EU-lovgivningen. Mindre fremskridt inden for men-
neskerettighedsområdet og styrkede relationer mellem staten og civilsamfundet ændrer ikke på
billedet af en negativ udvikling væk fra EU-sporet. Fremskridtsrapporten konkluderer på den
baggrund, at Bosnien-Hercegovina fortsat befinder sig i et dødvande uden umiddelbar udsigt til
bevægelse eller udvikling.
EU’s særlige repræsentant, danskeren Peter Sørensen, har i samarbejde med Kommissionen over
det seneste år gentagende gange forsøgt at bringe parterne sammen om et kompromis vedrøren-
de implementeringen af Sejdić-Finci-afgørelsen. Efter gentagne fejlslagne forsøg er det blevet
understreget, at det nu er op til det bosniske politiske lederskab selv at skabe den nødvendige
fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftalen og
siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Formål og indhold
Rådet ventes at have en kort drøftelse af situationen i Bosnien-Hercegovina på baggrund af et
oplæg fra Den Fælles Udenrigstjeneste og EU-Kommissionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at genbekræfte den eksisterende fælles holdning til Bosnien-Hercegovinas
manglende fremdrift i EU-sporet, som senest er kommet til udtryk i form af rådskonklusioner
vedtaget oktober 2013.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker principielt op om Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv, men deler samtidig
Kommissionens vurdering af den manglende fremdrift i EU-sporet, der forhindrer ikrafttrædel-
sen af den eksisterende Stabiliserings- og Associeringsaftale. Regeringen bakker op om linjen i
tidligere vedtagne rådskonklusioner, ifølge hvilke det nu er op til det bosniske politiske lederskab
selv at skabe den nødvendige fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabilise-
rings- og Associeringsaftalen og siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0018.png
6. EU-Kina topmødet
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådsmødet ventes at drøfte forberedelserne til det kommende 16. EU-Kina topmøde den 21. november 2013 i
Beijing, Kina.
2. Baggrund
Kina og EU har siden indgåelsen af det strategiske partnerskab i 2003 afholdt årlige topmøder
samt regelmæssige konsultationer om handelspolitiske og økonomiske emner.
Sidste EU-Kina topmøde fandt sted den 20. september 2012 i Bruxelles og blev afholdt i en po-
sitiv og god stemning. Der var tale om et transitions-topmøde, som bar præg af, at det var pre-
mierminister Wen Jiabaos sidste topmøde før lederskiftet i Kinas Kommunistparti i november
2012. På topmødet blev blandt andet fremhævet ønsket om styrket samarbejde mellem EU og
Kina. Topmødet fulgte endvidere op på en række sektorpolitiske initiativer med blandt andet
etablering af et platformsamarbejde mellem EU og Kina på vandområdet, hvor Danmark er le-
dende partner fra EU’s side, samt etablering af dialogmekanismer for energisikkerhed og bære-
dygtig urbanisering.
Det næste og 16. topmøde er sat til den 21. november 2013 og bliver derved det første under
den nye kinesiske ledelse. Det overordnede tema for topmødet er “Green Growth in a Secure
World” – et tema DK har arbejdet aktivt for. Fra EU’s side er der fokus på, at også dette top-
møde skal afvikles i en konstruktiv og positiv atmosfære, så man kan følge op på topmødet sidste
år og lægge grunden for det fremtidige samarbejde. Topmødet vil markere indledningen af for-
handlinger om en ny investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Kina.
EU og Kina forhandler pt. om en strategisk plan for samarbejdet mellem EU og Kina frem mod
2020 med særligt fokus på grøn vækst, sikkerhed, handels- og investeringssamarbejde, bæredygtig
udvikling og people-to-people samarbejde. Den grønne vækstdagsorden markeres hermed som
helt central i det fremtidige samarbejde. Samarbejde på menneskerettighedsområdet ventes
fremhævet i planen.
Der er endnu ikke cirkuleret udkast til konkret dagsorden for topmødet den 21. november, men
drøftelserne ventes at centrere omkring ovennævnte emner i den strategiske plan for samarbejdet
frem mod 2020. Dette gælder særligt drøftelse af samarbejde om grøn vækst og bæredygtig ud-
vikling, hvor der i marginen af topmødet forventes at blive afholdt et urbaniseringsforum og en
højniveaudialog om energi.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte forberedelserne af EU-Kina topmødet, som er sat til den 21. november
2013.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen generel opbakning til at arbejde for et topmøde, der kan styrke EU-Kina
samarbejdet på en række områder og følge op på sidste topmøde i 2012.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter bestræbelserne på at forberede EU-Kina topmødet med henblik på at styrke det
positive forhold og udnytte mulighederne for at fremme samarbejdet på en række konkrete om-
råder. Fra dansk side støttes endvidere, at EU og den fælles udenrigstjeneste arbejder mere stra-
tegisk og engagerer Kina på områder, hvor der er enighed og fælles fodslag samt støtter den ki-
nesiske reformproces. Særligt investeringsaftalen og samarbejdet inden for grøn vækst og bære-
dygtig udvikling støttes fra dansk side. En strategisk plan for samarbejdet mellem EU og Kina
frem mod 2020 bydes i denne sammenhæng velkommen.
Derudover opfordres fra dansk side til, at EU fremstår mere samlet og med en klar profil også i
spørgsmål som menneskerettigheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0020.png
7. (Evt.) Cuba
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Det forventes, at Rådet vil vedtage en rådsbeslutning, som bemyndiger EU-Kommissionen og EU’s udenrigsrepræ-
sentant til på vegne af EU at forhandle en bilateral aftale mellem EU og Cuba om politisk dialog og samarbejde.
Der forventes samtidig vedtaget en rådsbeslutning, som bemyndiger Kommissionen til på vegne af medlemslandene
at forhandle de dele af aftalen, som ligger inden for medlemslandenes kompetence. Formålet er at formalisere de
eksisterende politiske, samarbejdsmæssige og handelsmæssige relationer mellem EU og Cuba, og skabe en sam-
menhængende ramme for de fremtidige forbindelser mellem de to parter. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår udka-
stet til rådsbeslutning behandles af Rådet.
2. Baggrund
Udenrigsrådet anmodede den 25. oktober 2010 EU’s udenrigsrepræsentant Catherine Ashton om
inden for rammerne af EU’s Fælles Holdning til Cuba at sondere perspektiverne for EU’s for-
hold til landet og melde tilbage til Rådet. På Udenrigsrådets møde den 19. november 2012 kon-
kluderede udenrigsrepræsentanten efter en række sonderende drøftelser med de cubanske myn-
digheder og med medlemsstaterne, at der skulle udarbejdes udkast til forhandlingsdirektiv for en
fremtidig bilateral aftale mellem EU og Cuba.
Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et udkast til rådsbeslutning, som bemyndiger
Kommissionen og den højtstående repræsentant til at føre forhandlinger om en aftale vedrøren-
de politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba. Udkastene til rådsafgørelser og det med-
følgende forhandlingsdirektiv er efterfølgende blevet behandlet i den relevante rådsarbejdsgrup-
pe, og det vurderes, at de inden længe vil kunne forelægges for Udenrigsrådet.
Siden 2011 har de cubanske myndigheder iværksat reformer, der bl.a. omfatter lettelse af handel
med privat ejendom; adgang til nye former for privat virksomhed; forenkling af landets todelte
valutasystem; bedre muligheder for beskæftigelse i den private sektor samt indførelse af en ny
migrationslov, der letter muligheden for, at cubanske borgere kan rejse ud og ind af landet. Poli-
tiske reformer indebærer blandt andet, at det fremover kun vil være muligt at varetage en række
politiske poster i to gange fem år. Cuba har gennem de seneste år løsladt en stor gruppe politiske
fanger, og fra EU-side vurderes det, at der ikke længere er langtidsfængslede politiske fanger i
Cuba. Der finder dog fortsat chikane sted mod kritikere af den cubanske regering, blandt andet i
form af korttidsfængslinger. Der er desuden stadig klare begrænsninger i ytringsfriheden i Cuba.
Cuba har vist stor interesse i at indlede forhandlinger med EU om en bilateral aftale, og har ac-
cepteret, at der kan forhandles, samtidig med at EU’s Fælles Holdning til Cuba af 1996 er gæl-
dende. EU’s Fælles Holdning tilskynder til overgang til demokrati i Cuba, til respekt for menne-
skerettighederne og til genopretning af den cubanske befolknings levefod.
Forslaget til rådsafgørelse forventes at ville have hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4; for
handelsdelens vedkommende artikel 207, stk. 4; og hvad angår udviklingsmæssigt samarbejde
artikel 209 stk. 2. Det betyder, at der som udgangspunkt kræves et kvalificeret flertal i Rådet til at
bemyndige Kommissionen og udenrigsrepræsentanten til at forhandle en aftale af den foreslåede
karakter.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at indlede forhandlinger om de fremtidige politiske, samarbejdsmæssige
og handelsmæssige relationer mellem EU og Cuba og skabe en samlet ramme for relationerne
mellem de to parter. En kommende aftale skal skabe en resultatorienteret dialog mellem parter-
ne, der skal omfatte menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse og bæredygtig udvik-
ling. Aftalen skal medvirke til at fremme reformprocessen i Cuba, støtte tiltag i forhold til FN’s
udviklingsmål (MDG og post-2015 udviklingsdagsordenen), og fremme handelsmæssigt og øko-
nomisk samarbejde mellem EU og Cuba samt regionalt samarbejde i Caribien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende forhandlingsmandatet. Der vil eventuelt senere
skulle indhentes samtykke fra Europa-Parlamentet til indgåelse af aftalen, afhængig af aftalens
endelige karakter.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et flertal af EU-landene støtter forhandlinger af en bilateral aftale, samtidig med at EU’s Fælles
Holdning med dens fokus på menneskerettigheder fortsat er gældende. En mindre gruppe lande
er dog mere skeptiske og har ønsket en lang række tilpasninger af forhandlingsdirektivet. De fle-
ste af disse ønsker er nu adresseret, og det forventes, at det forberedende arbejde kan afsluttes
inden for relativt kort tid.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på baggrund af den relativt positive udvikling i Cuba åben for en styrkelse af EU’s
relationer til landet under forudsætning af, at den positive udvikling i reformprocesserne fasthol-
des. En kommende aftale skal medvirke til en styrket dialog med Cuba, blandt andet med det
formål at drøfte demokrati og menneskerettigheder, medvirke til at fremme positive økonomiske
og politiske reformer og øge samhandlen. Fra dansk side støtter man derfor indledning af for-
handlinger om en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om overvejelserne om at indlede for-
handlinger med Cuba om en bilateral aftale gennem et grund- og nærhedsnotat, der blev over-
sendt til udvalget den 30. maj 2013.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0022.png
8. EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen)
KOM (2012) 0362
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til nyt associeringsinstrument for EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-
ordningen), herunder Grønland. De 25 OLT’er har tilknytning til fire medlemslande (UK, Nederlandene,
Frankrig og Danmark), men har udstrakt selvstyre og står uden for EU’s lovgivning. Den nuværende ordning
udløber 31. december 2013. Grønland har en særlig partnerskabsordning og en fiskeriaftale, men OLT- instru-
mentet giver Grønland horisontale fordele og adgang til regionale midler. Der lægges op til en justering af samar-
bejdet, så det tilpasses EU’s nuværende politiske ramme og internationale prioriteringer af fælles interesse i et mere
gensidigt forhold, herunder på handelsområdet. Forslaget foreslås finansieret med 2,5 mia. kr. for perioden 2014-
2020 over den 11. EUF, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct. svarende til knap 50 mio. Dette skal vedtages ved
en særlig rådsbeslutning. Forslaget ventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
udover EU’s budget eller nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2012) 0362 fremsat forslag til Rådets afgørelse om de oversøiske
landes og territoriers associering med Den Europæiske Union. Forslaget er oversendt til Rådet
den 25. juli 2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 203 og
skal vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed. Kompromisforslag
081/4/13 REV 4 ACP.
3. Formål og indhold
Formålet med associeringen mellem EU og de 25 oversøiske lande og territorier (OLT’erne)
1
,
herunder Grønland, er at fremme deres økonomiske og sociale udvikling og fastholde de nære
økonomiske forbindelser mellem dem og EU som helhed. Den nuværende afgørelse fra 2001
(ændret i 2007 med den 10. EUF) udløber 31. december 2013. De oversøiske lande og territorier
har en forfatningsmæssig tilknytning til fire medlemslande (UK, Nederlandene, Frankrig og
Danmark). De har vidtrækkende selvstyre, er ikke en del af EU’s toldområde eller indre marked
og står uden for EU-lovgivningen. De er ikke udviklingslande, men har en række særlige udfor-
dringer i kraft af deres meget små økonomier, befolkninger og administrationer og er ofte isole-
ret geografisk beliggenhed. De samlet 1,2 mio. indbyggere regnes som statsborgere i et medlems-
land samt EU-statsborgere.
Der lægges fra Kommissionens side op til en justering af samarbejdet som følge af ændrede regi-
onale og internationale prioriteringer og udviklingen i OLT’erne og tilpasning til EU’s politiske
rammer. Forslaget medfører en ændring fra et fattigdomsorienteret bistandsfokus til et mere gen-
Anguilla (UK), Aruba (NL), Bermuda (UK), Bonaire (NL), Britisk Antarktisk Territorium (UK), Britisk Territorium i det indiske ocean
(UK), Britiske Jomfruøer (UK), Cayman øerne (UK), Curação (NL), Falklandsøerne (UK), Fransk Ponynesien (FR), Fransk Antarktisk
Territorium (FR), Grønland (DK), Mayotte (FR), Montserrat (UK), Nykaledonien (FR), Pitcairn (UK), Saba (NL), Sint Eustatius (NL), Sint
Maarten (NL), South Georgia og South Sandwich øerne (UK), Saint Helena, Ascension, Tristan da Cunha (UK), St. Pierre og Miquelon
(FR), Turks and Caicos øerne (UK), Wallis og Futuna øerne (FR).
1
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sidigt samarbejde med øget fokus på områder af fælles interesse, bl.a. klimaændringer, biodiversi-
tet, forskning og innovation. På handelsområdet foreslås fortsat told- og kvotefrihed, men for-
bedret adgangen ved en ændring af præferenceoprindelsesregler og revideret ordning for tjene-
steydelser samt mestbegunstigelsesbehandling.
EU-OLT associering drøftet løbende i et EU-OLT samarbejde og været analyseret i forskellige
undersøgelser af Kommissionen og OLT’erne. De vigtigste anbefalinger er ifølge Kommissionen
søgt indarbejdet i forslaget, herunder OLT’ernes ønsker, om tilpasning af regler og procedure,
fremme samarbejde med nabolande, inddrage politiske prioritetsområder fremkommet i det se-
neste årti, samt letter adgangen til EU’s horisontale programmer og behov for tilpasning på han-
delsområdet.
Grønland har siden sin udtræden af EF i 1985 været omfattet af OLT ordningen, og
associeringsinstrumentet kan have væsentlig betydning for Grønlands samarbejde med EU bl.a.
på horisontale instrumenter, handel, adgang til regionale midler m.v. Grønlands har desuden et
samarbejde med EU under en særlig partnerskabsordning (Grønlandsinstrumentet), som aktuelt
er under fornyelse, samt en fiskeriaftale.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i henhold til TEUF artikel 203. Der foreligger endnu ikke en ud-
talelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med partnerskabs-, komplementaritets-
og nærhedsprincippet. Det foreslås, at Unionens finansielle bistand baseres på programmerings-
dokumenter, som de kompetente OLT-myndigheder og Kommissionen vil have det fælles an-
svar for. Med forbehold for Kommissionens beføjelser vil OLT’ernes myndigheder have det
primære ansvar for at gennemføre de tiltag, der vedtages i henhold til samarbejdsstrategien.
Kommissionens opgave er at fastsætte generelle regler og betingelser for programmer og projek-
ter. Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud-
over indvirkningen på EU’s budget. Vedtages forslaget kan det medføre en udgift på EU’s bud-
get på 2,7 mia. kr. (364,5 mio. euro). over perioden 2014-2020 (den 11. europæiske udviklings-
fond). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig årlig udgift ved pro-
grammet på knap 54 mio. kr. i perioden 2014-2020. Forslaget er en del af de samlede forhandlin-
ger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020, som er afsluttet for så vidt angår
den 11. europæiske udviklingsfond. Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, og skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Grønland samt i relevante ministerier og enheder. Grønland-
ske myndigheder har løbende været konsulteret i forhandlingsprocessen og meddeler, at det en-
delige udkast er i overensstemmelse med Grønlands synspunkter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De tre øvrige medlemslande, herunder de tre lande, der har OLT-tilknytning (UK, Nederlandene
og Frankrig) må forventes at støtte forslaget, herunder om en justering i forhold til EU’s politik-
ker og ændrede internationale prioriteringer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkomment, herunder en tilpasning til EU’s politikker og en moder-
nisering i forhold til OLT’ernes aktuelle udvikling og et mere gensidigt samarbejde. Regeringen
vægter varetagelsen af Grønlands interesser i samarbejdet højt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat blev
oversendt i september 2012.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1298177_0025.png
9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik –operationer (CSDP)
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes drøftelse af EU’s igangværende militære operationer. Danmark deltager grundet forsvarsforbeholdet
ikke i gennemførslen af afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.
2. Baggrund
EU har fire igangværende militære operationer:
EUFOR Althea blev iværksat i december 2004 og har til formål at bidrage til kapacitetsopbyg-
ning og træning af hæren i Bosnien og Hercegovina, samt bidrage til i fornødent omfang at støtte
de bosniske autoriteter i udførelsen af aktiviteter til at sikre fred og stabilitet.
EUNAVFOR Atalanta blev iværksat i december 2008 og har til formål at bidrage til at afskrække
fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster. Opera-
tionen anses for at have bidraget betydeligt til den forbedrede sikkerhedssituation ved Afrikas
Horn. Mandatet for operationen blev senest forlænget i marts 2012 og løber indtil udgangen af
2014.
EUTM Somalia blev iværksat i april 2010 og har til formål at bidrage til uddannelsen af somaliske
styrker. Mandatet for operationen blev senest forlænget i januar 2013 og løber indtil marts 2015.
EUTM Mali blev iværksat i februar 2013 og har til formål at træne Malis hær og bidrage til styr-
kelse af kommando- og kontrolstrukturer gennem rådgivning. Operationen anses for at være i
positiv udvikling.
3. Formål og indhold
Drøftelserne af operationerne er en anledning til at gøre status for EU’s militære operationer og
give politisk retning vedrørende disse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Dette dagsordenspunkt har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Dagsordenen har ikke været i høring.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i beslutninger vedrørende de militære
CSDP-operationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde,
men som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gen-
nemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet,
herunder de militære CSDP-operationer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
De militære CSDP-operationer blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
19. april 2013 forud for møde i Rådet for Udenrigsanliggende (inkl. forsvar) den 22.-23. april
2013.
26