PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3273 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET/FORSVARSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 8. november 2013

Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18.-19. november 2013

SAMLENOTAT

1. Det østlige partnerskab .................................................................................................................2

2. Sydlige naboer (Syrien, Libyen og Egypten)................................................................................5

3. Migrationsspørgsmål i Middelhavet (opfølgning på Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober

2013) ..................................................................................................................................................8

4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det Europæiske Råd den

19.-20. december 2013) .................................................................................................................... 10

5. (Evt.) Bosnien-Hercegovina ....................................................................................................... 16

6. EU-Kina topmødet ..................................................................................................................... 18

7. (Evt.) Cuba.................................................................................................................................. 20

8. EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen) ............................................................. 22

9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik –operationer (CSDP) .............................................. 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Det østlige partnerskab

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Der er lagt op til en forberedelse af topmødet i Det Østlige Partnerskab, som finder sted i Vilnius den 28.-29.

november 2013. Vægten forventes at være på to emner: behandling af topmødeerklæringen, og udenrigsministrenes

vurdering af, om der kan ske undertegnelse af en associerings- og frihandelsaftale (AA/DCFTA) med Ukraine

på Vilnius topmødet. Sidstnævnte vil bero på, om Ukraine vurderes at have gjort tilstrækkelige fremskridt i for-

hold til de af EU identificerede mål på retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og

økonomiske reformdagsorden. EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen ventes forud for mødet at levere en

status for Ukraines fremskridt. Hvis der på tidspunktet for rådsmødet fortsat udestår vigtige fremskridt fra

Ukraine, vil en evt. beslutning om undertegnelse muligvis først blive taget kort før eller på selve topmødet den 28.-

29. november 2013.

2. Baggrund

Det Østlige Partnerskab blev lanceret i 2009 og dækker EU’s naboskabspolitik med Hviderus-

land, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.

Det Østlige Partnerskab omfatter et bilateralt og et multilateralt spor. Under det bilaterale spor er

målet at fremme partnerlandenes politiske associering og økonomiske integration med EU. Cen-

tralt er forhandlingerne om associeringsaftaler (AA) om politiske spørgsmål og alle sektorområ-

der såsom miljø, energi, transport, m.m., herunder styrkelse af vigtige reformer inden for bl.a.

demokrati og retsstat, respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse, markedsøkonomi

og bæredygtig udvikling. En væsentlig del af associeringsaftalerne er dybe og omfattende frihan-

delsaftaler (DCFTA), der dækker store dele af EU’s økonomiske acquis (’dyb’) og omfatter hele

spektret af økonomisk samkvem (’omfattende’). Samarbejdet omfatter også bilaterale aftaler om

visumlempelse og på sigt en eventuel mulighed for visumliberalisering. Der er pt. meget begræn-

set samarbejde mellem EU og Hviderusland i det bilaterale spor. EU’s sanktioner mod Hviderus-

land blev den 29. oktober 2013 videreført med et år til 31. oktober 2014. Det multilaterale spor

er organiseret omkring udveksling af erfaringer under fire tematiske platforme, der vedrører de-

mokratisk udvikling, økonomisk integration, energisikkerhed og mellemfolkelige kontakter. Alle

seks partnerlande deltager i det multilaterale samarbejde.

Der afholdes topmøder med to års mellemrum, senest i Warszawa i oktober 2011. På næste

topmøde i Vilnius den 28.-29. november 2013 er der lagt op til en parafering af EU’s færdigfor-

handlede associerings- og frihandelsaftaler med hhv. Moldova og Georgien samt evt. underteg-

nelse af EU associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine.

3. Formål og indhold

På udenrigsministermødet den 18. november 2013 forventes en behandling af udkast til topmø-

deerklæringen til Vilnius topmødet den 28.-29. november 2013, samt en vurdering af, hvorvidt

der kan ske undertegnelse af en AA/DCFTA med Ukraine på baggrund af en fælles vurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra Kommissionen og FUT’en af Ukraines fremskridt indenfor de tre områder, som er opstillet i

rådskonklusionerne fra december 2012.

Topmødeerklæringen forhandles internt mellem EU-landene samt mellem EU og de østlige

partnerlande. Der er lagt op til, at erklæringen skal redegøre for fremskridt siden sidste topmøde

inden for de forskellige samarbejdsområder mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab. I

erklæringsudkastet understreges, at Det Østlige Partnerskab er baseret på fælles værdier om de-

mokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincipper og markedsøkonomi. Endelig ud-

stikkes der i erklæringsudkastet mål for det videre samarbejde frem til næste topmøde i Riga un-

der Letlands EU-formandskab i 2015.

Forud for udenrigsministermødet den 18. november 2013 forventes Kommissionen og den Fæl-

les Udenrigstjeneste at fremlægge en status for Ukraines fremskridt indenfor de tre områder, som

EU fastsatte i december 2012 før en undertegnelse kunne finde sted: Retsområdet, valgområdet,

samt en generel videreførelse af den politiske og økonomiske reformdagsorden. På baggrund

heraf ventes udenrigsministrene at vurdere, om der kan ske undertegnelse af AA/DCFTA med

Ukraine på topmødet i Vilnius. Hvis der på tidspunktet for rådsmødet fortsat udestår vigtige

fremskridt fra Ukraine, vil en evt. beslutning om undertegnelse muligvis først blive taget kort før

eller på selve topmødet den 28.-29. november 2013.

Såfremt der på udenrigsministermødet lægges op til en beslutning om undertegnelse af

AA/DCFTA med Ukraine på Vilnius topmødet, forventes der samtidig at blive vedtaget en

rådsbeslutning om midlertidig anvendelse af AA/DCFTA. Det kan tage en årrække, før selve

AA/DCFTA’en træder i kraft, idet ratifikationsprocedurer i alle medlemslande først skal være

tilendebragt. Imidlertid vil det være muligt at anvende de elementer i AA/DCFTA’en, som er

unionskompetence, og som medlemslandene kan nå til enighed om at anvende midlertidigt. Det

ventes at dreje sig om bl.a. dialog om nationale reformer, herunder styrkelse af demokrati, rets-

sikkerhed og menneskerettigheder, store dele af frihandelsaftalen, samarbejde vedrørende energi,

transport og miljø, samt muligheden for finansiel støtte. Ikrafttrædelse af den midlertidige an-

vendelse vil i praksis afvente Europaparlamentets godkendelse af AA/DCFTA’en.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil skulle godkende indgåelse af AA/DCFTA’en med Ukraine.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af en AA/DCFTA ventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

En eventuel AA/DCFTA med Ukraine kan forventes at få positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser i form af øget samhandel, øget beskæftigelse, lavere forbrugspriser, m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De statsfinansielle konsekvenser forventes primært at ske via EU-budgettet. Isoleret set vil ned-

satte toldsatser betyde lavere egne indtægter til EU-budgettet, som i nogen grad vil kunne mod-

virkes af øget handel. Frihandelsaftalerne forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udmøntningen af aftalernes bestemmelser for miljøområdet

kan dog på længere sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til Det Østlige Partnerskab. I forhold til topmødeerklæringen på-

går i EU-kredsen en løbende forhandling om balancen i teksten, parallelt med at partnerlandene

har mulighed for at afgive bemærkninger.

En eventuel beslutning om undertegnelse af aftalen med Ukraine vil blive truffet på baggrund af

en vurdering af fremskridt på tre områder: retsområdet, valgområdet, samt en generel viderefø-

relse af den politiske og økonomiske reformdagsorden.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt Det Østlige Partnerskab som EU’s redskab til at knytte de seks part-

nerlande tættere til sig baseret på fælles værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og rets-

samfund, samtidig med at der åbnes for styrkelse af samhandel og reformer i landene. Regerin-

gen støtter den meritbaserede tilgang (”more for more”), hvorved de partnerlande, der udviser

størst reformvilje, opnår øget engagement og støtte fra EU.

Undertegnelse af aftalen med Ukraine vil blive vurderet på baggrund af fremskridt på tre områ-

der: retsområdet, valgområdet, samt en generel videreførelse af den politiske og økonomiske re-

formdagsorden. Kommissionen og FUT’en ventes forud for rådsmødet at fremlægge en vurde-

ring heraf.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af Vilnius-topmødet er senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. oktober

2013 til orientering.

Associerings- og frihandelsaftalen med Ukraine har tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg på mødet den 7. oktober 2011 til forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sydlige naboer (Syrien, Libyen og Egypten)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

Rådet vil diskutere udviklingen i relation til Syrien, herunder perspektiverne frem mod en eventuel Geneve II-

konference. Man vil også drøfte den humanitære situation og OPCW’s og FN’s arbejde med at indsamle og de-

struere Syriens kemiske våbenarsenal. Man vil forventeligt vedtage rådskonklusioner om Syrien-konfliktens de-

stabiliserende indvirkning på nabostaterne. Rådet vil også drøfte udviklingen i relation til Libyen. Der forventes

også en drøftelse af den seneste politiske udvikling i Egypten.

2. Baggrund

I relation til

Syrien

skrider FN og OPCW’s arbejde med at destruere Syriens kemiske våben

planmæssigt frem. Syrien har indtil nu overholdt sine rapporteringsforpligtelser, og OPCW be-

kræfter, at alt kritisk fremstillings- og påfyldningsudstyr er destrueret. Dermed er første fase af

håndteringen af de syriske kemiske våben tilendebragt. I overensstemmelse med sikkerhedsråds-

resolution 2118 har man intensiveret bestræbelserne på at få fastlagt en dato og et format for

Geneve II-konferencen, der skal sætte rammerne for en politisk løsning baseret på Geneve-

kommunikéet. Således er FN og Den Arabiske Ligas særlige repræsentant, Lakhdar Brahimi, på

rundrejse i regionen, for at skabe international opbakning til konferencen og sikre parternes del-

tagelse. Sideløbende forsøger man via forskellige kanaler at styrke og samle oppositionen frem

mod konferencen. På et møde i London d. 22. oktober for den syriske oppositionskoalition og

Syrien-vennegruppens 11 kernelande nåede man til enighed om en række centrale elementer i

forhold til Koalitionens deltagelse i konferencen. Koalitionens endelige beslutning ventes dog

først truffet på en generalforsamling d. 9. november. Flere forskellige oppositionsgrupperinger

har enten lagt afstand til Koalitionen eller erklæret sig skeptiske overfor Geneve II-konferencen.

Det kan medvirke til at underminere en positiv tilkendegivelse, som koalitionsledelsen ellers tidli-

gere har luftet. Derudover er der stadig ikke enighed om eksterne aktørers deltagelse i konferen-

cen, herunder ikke mindst Irans. Konfliktens humanitære tal udvikler sig fortsat i en graverende

retning. Flere end 100.000 mennesker har mistet livet. Kamphandlingerne og den tilspidsede

humanitære situation har drevet mindst 2,2 millioner på flugt til nabolandene, mens 4,25 millio-

ner er internt fordrevne.

Libyen

er præget af en gradvist forværret sikkerhedssituation og stigende polarisering i Natio-

nalkongressen (GNC). Den libyske regering mangler kapacitet til at udøve fuld myndighedskon-

trol i landet, hvilket har gjort det nødvendigt at samarbejde med de revolutionære militser om

politi- og militæropgaver. Regeringens manglende kontrol over militserne blev understreget, da

Libyens premierminister Ali Zeidan den 10. oktober 2013 blev kidnappet i Tripoli af bevæbnede

militsfolk, men dog frigivet samme dag – angiveligt efter mellemkomst ved nationalkongressens

formand Abusahmain. Den polariserede politiske situation med periodisk boykot af arbejdet i

nationalkongressen, har ført til stærk svækkelse af regeringen med negative konsekvenser for

genopbygning og reform af Libyen. Næste skridt i Libyens transitionsproces er afholdelse af valg

til forfatningsforsamlingen, der skal sammensættes af 20 repræsentanter fra hver af Libyens tre

regioner. Valget planlægges afholdt i december 2013. Når forsamlingen har udarbejdet en forfat-

ning, skal den vedtages ved en folkeafstemning, hvorefter der skal afholdes nyvalg til parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og præsidentembedet. Ulykken ud for den italienske ø Lampedusa i begyndelsen af oktober, hvor

ca. 350 migranter fra Afrika druknede, da deres overfyldte båd brød i brand og sank, har skabt

fornyet fokus på Libyens lange og dårligt bevogtede land- og søgrænse, der gør landet til transit-

land for migranter til Europa. EU har medio 2013 iværksat en civil CSDP mission til Libyen

(EUBAM) med henblik på styrkelse af grænsekontrollen.

Egypten

bakkes der fra overgangsmyndighederne op om gennemførelse - efter tidsplanen - af

køreplanen for tilbagevenden til civilt og demokratisk styre, det såkaldte ”road map”. Første mi-

lepæl er i denne forbindelse forfatningen. Et udkast herfor ventes udlagt til folkeafstemning om-

kring årsskiftet. Den hidtidige proces med udarbejdelse af forfatningen har dog manglet inklusi-

vitet og afspejler den fortsat dybe politiske polarisering. Op mod 3.000 medlemmer og sympati-

sører af det Muslimske Broderskab er blevet arresteret siden juli 2013 og en række retssager mod

bevægelsens ledere, herunder tidligere præsident Morsi, er planlagt igangsat. Der synes at være

betydelig folkelig opbakning til regeringens linje og til general Sisi personligt.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte udviklingen i

Syrien,

herunder perspektiverne for Geneve II-

konferencen og. Rådet vil ligeledes berøre processen med at destruere Syriens kemiske våben.

Flere medlemslande vil desuden rejse konfliktens regionale konsekvenser, som Syriens nabolande

i stigende grad har problemer med at håndtere. Det forventes, at man i den sammenhæng vil

vedtage rådskonklusioner til støtte for nabolandene.

Rådet forventes at drøfte udviklingen i

Libyen,

herunder den forværrede sikkerhedssituation.

Rådet vil også diskutere den seneste politiske udvikling i

Egypten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Syrien forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud-

over indvirkningen på EU’s budget som følge af evt. mindre justeringer i bistanden til Egypten.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forhold til

Syrien

forventes det, at der over en bred kam vil blive udtrykt opbakning til afhol-

delse af Geneve II-konferencen og til en politisk løsning baseret på Geneve-kommunikéet. Det

er ligeledes forventningen, at flere medlemslande vil anerkende FN’s og OPCW’s indtil videre

vellykkede arbejde med at identificere Syriens kemiske våben, men også vil påpege de mange ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fordringer i den fremadrettede proces. Endelig vil man i forlængelse af diskussionen af den hu-

manitære situation understrege nødvendigheden af at støtte nabolandene i at håndtere de destabi-

liserende konsekvenser af Syrien-konflikten.

I forhold til

Libyen

forventes der generel bekymring over den forværrede sikkerhedssituation og

enighed om behovet for fortsat at støtte Libyens transitionsproces. Der forventes også at være

fokus på Libyens rolle som transitland for migranter til Europa.

I forhold til

Egypten

forventes der generel bekymring over den fortsat polariserede politiske

situation og enighed om nødvendigheden af at støtte op om en inklusiv implementering af over-

gangsregeringens road map.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en drøftelse af situationen i

Syrien.

Danmark bakker fortsat op om det politi-

ske spor-, og støtter bestræbelser på snarligt at afholde Geneve II-konferencen. Det er centralt,

at disse bestræbelser fastholdes i de kommende måneder, som også understreget i sikkerheds-

rådsresolution 2118. Danmark bakker op om Koalitionen, som man blandt andet støtter gennem

stabiliseringsprojekter og kapacitetsopbygning og med den nylige udnævnelse af en særlig dansk

repræsentant til den syriske opposition. Danmark er fortsat en af de store humanitære bidragyde-

re, og har samlet set givet mere end 460 millioner kr. i humanitær hjælp siden konfliktens start.

Heraf er en stor del gået til indsatsen i Syriens nabolande. Danmark støtter OPCW’s og FN’s

destruktion af Syriens kemiske våben. Det er positivt, at regimet indtil videre har levet op til sine

forpligtelser, men fra dansk side fastholder man nødvendigheden af at bibeholde presset på re-

gimet for fortsat efterlevelse. Danmark har indtil videre givet tilsagn om et ekstraordinært bidrag

på to millioner kr. til OPCW. Regeringen vil derudover overveje bistand med danske kapaciteter,

hvis der måtte vise sig et behov herfor.

Regeringen støtter en drøftelse af situationen i

Libyen.

Der kan udtrykkes generel bekymring

over den polariserede politiske situation og opfordres til national forsoning og bredt samarbejde

om de næste skridt i Libyens transitionsproces. De tragiske ulykker med migranter ved Lampe-

dusa understeger vigtigheden af at fortsætte EUBAM til trods for en vanskelig sikkerhedssituati-

on i Libyen.

I forhold til

Egypten

kan der udtrykkes bekymring over den fortsat polariserede situation. Det

er afgørende, at overgangsmyndighederne fortsætter den rettidige implementering af det såkaldte

road map for en tilbagevenden til civilt og demokratisk styre, herunder at der snarest fremsættes

et forslag til en ny forfatning til efterfølgende folkelig drøftelse og vedtagelse ved folkeafstem-

ning. Det er desuden væsentligt, at road map implementeres i ånd såvel som i bogstav. Alle de-

mokratiske og ikkevoldelige aktører bør have mulighed for at deltage i den politiske proces.

Grundlæggende menneskerettigheder skal respekteres, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed

og retten til en retfærdig rettergang. Alle egyptiske borgeres rettigheder skal opretholdes, uaf-

hængigt af religiøs baggrund, politisk overbevisning og køn.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Syrien, Libyen

Egypten

har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig oriente-

ring den 18. oktober 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Migrationsspørgsmål i Middelhavet (opfølgning på Det Europæiske Råd den 24.-25.

oktober 2013)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes i opfølgning af DER den 24.-25. oktober 2013 at drøfte migrationsstrømme i Middelhavet. Fo-

kus ventes særligt at være på muligheder for yderligere tiltag med henblik på håndtering af migrationspres inden for

rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

2. Baggrund

Ulykken ud for den italienske ø Lampedusa, hvor ca. 350 migranter fra Afrika druknede, da deres

overfyldte båd brød i brand og sank, har skabt fornyet fokus på problematikken omkring de sto-

re migrationsstrømme til EU over Middelhavet. Spørgsmålet blev drøftet på seneste RIA-

rådsmøde og DER med henblik på en drøftelse af operationelle og humanitære udfordringer i

forhold til de fortsatte migrationsstrømme i det sydlige Middelhav. I konklusionerne fra DER

understreges vigtigheden af at adressere årsagen til migrationsstrømmene gennem et styrket sam-

arbejde med oprindelses- og transitlande. På baggrund af hidtidige drøftelser er der nu oprettet

en ny ”Middelhavs-taskforce” med deltagelse af medlemsstaterne, EU’s udenrigstjeneste, Fron-

tex, EU’s asylstøttekontor (EASO), Europol og Rådssekretariatet. Flere medlemsstater har også

påpeget vigtigheden af at styrke EU’s samarbejde med tredjelande – herunder særligt oprindelses-

og transitlande. Der er også blevet peget på behovet for styrkede instrumenter for eksempel in-

den for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte migrationsstrømme i Middelhavet. Fokus ventes særligt at være på

styrket samarbejdet med oprindelses- og transitlande, samt muligheder for tiltag imod illegal im-

migration inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Drøftelsen forventes

at blive en del af forberedelsen af DER-mødet i december.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemslandene om behovet for en styrket EU-indsats i forhold

til migrationsstrømme over Middelhavet og behovet for yderligere politisk fokus herpå.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv overfor EU-initiativer i forhold til håndtering af migrationspres in-

den for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det Europæiske Råd

den 19.-20. december 2013)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet forventes udenrigs- og forsvarsministrene at drøfte udenrigsrepræsentantens endelig rapport om styr-

kelse af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (Common Security and Defence Policy (CSDP)) om bl.a.

samtænkningen af EU’s eksterne politikker, styrkelse af de europæiske landes militære kapabiliteter, forholdet til

EU’s regionale og institutionelle partnere, en evt. maritim sikkerhedsstrategi for EU samt styrkelse af EU’s

forsvars- og sikkerhedsindustri. Drøftelserne er en del af forberedelserne af Det Europæiske Råd i december, hvor

EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er på dagsordenen. Der lægges op til at vedtage rådskonklusioner. En-

delig ventes afholdt møde i Forsvarsagenturets styregruppe, hvor Danmark dog ikke deltager.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd gav i december 2012 Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og Rå-

det i opdrag at styrke og videreudvikle EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP’en) med

fokus på særligt tre områder: (1) styrkelse af EU’s evne til at gennemføre civile og militære opera-

tioner, (2) styrkelse af de militære kapabiliteter bl.a gennem multinationalt samarbejde, (3) styr-

kelse af den forsvars- og sikkerhedsindustrielle base.

Baggrunden for den substantielle forsvarsdagsorden på DER i december 2013 er bl.a. behovet

for at adressere EU ’s fortsat begrænsede militære kapacitet til at agere selvstændigt især i en kon-

tekst præget af besparelser på mange landes forsvarsbudgetter. Samtidig er der i EU fokus på at

sikre størst mulig effekt af EU’s eksterne indsatser, herunder bl.a. via et bedre samspil mellem

EU’s eksterne indsatser. Arbejdet sker bl.a. på baggrund af gentagne amerikanske opfordringer til

de europæiske lande om at styrke evnen til krisestyring og konfliktløsning.

Dette forberedende arbejde er udmøntet i Udenrigsrepræsentant Ashtons rapport af 10. oktober

2013 til DER-formand van Rompuy vedrørende CSDP. Fsva. forsvarsindustrien trækker den

kraftigt på Kommissionens meddelelse af den 24. juli 2013: ”Hen imod en mere konkurrence-

dygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedsindustri”.

Mødet er første mulighed for på ministerniveau at drøfte indholdet i Ashtons endelige rapport.

Mødet vil søge at få resolveret nogle af de mere tekniske og politiske emner, som ikke ventes

drøftet på DER, samt udstikke linjerne for vægtningen af de enkelte delelementer på dagsorde-

nen for stats- og regeringscheferne.

Rapportens anbefalinger er inddelt i tre klynger:

1. Styrkelse af effektiviteten, synligheden og effekten af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Udenrigsrepræsentantens gennemgang af forslagene til at styrke effektiviteten af CSDP tager

afsæt i et ønske om yderligere at styrke arbejdet med samtænkningen af EU’s eksterne politikker

(”comprehensive approach”), herunder også hvordan man drager mest nytte af de regionale og

tematiske strategier, der allerede foreligger eller er under udarbejdelse. Et styrket fokus på sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tænkning har været en dansk mærkesag siden EU-formandskabet i 2012 og har bl.a. været med-

virkende til, at udenrigsrepræsentanten og Kommissionen ventes at udsende en fælles meddelelse

om netop samtænkning forud for DER i december, men efter Udenrigsrådsmødet.

Udover ”Comprehensive Approach” nævnes en række tiltag, der i større og mindre grad har væ-

ret en del af de løbende drøftelser om CSDP’en, herunder samarbejde med partnere, regionale

såvel som institutionelle (NATO); nye trusler, såsom energi og cyber; øget fokus på det maritime

(herunder arbejdet med en maritim sikkerhedsstrategi for EU); øget fokus på opbyggelse af

grænsesikkerhed i krisestyring (for at undgå spredning af våben, mennesker mv.); hurtigere og

mere effektiv deployering af CSDP-missioner, militære som civile; synlighed for CSDP-

missioner, igennem bl.a. proaktivt informationsarbejde.

2. Fremme udviklingen og udnyttelsen af EU-landenes forsvarskapabiliteter

Afsnittets centrale fokus er på, hvordan EU-landene udvikler de mest centrale militære kapabili-

tetsmangler, herunder især lufttankning (Air to Air Refuelling, AAR), droner (Remotely Piloted

Aircraft Systems, RPAS), satellitkommunikation (SATCOM) og cyberforsvar. Disse anses som

særligt vigtige enten grundet en manglende selvstændig kapacitet (AAR og RPAS) eller en forud-

set fremtidig mangel (SATCOM) eller bedre samtænkning med andre ressortområder (cyberfor-

svar). Rapporten lægger op til, at DER bakker op om udviklingen af disse kapaciteter i europæisk

regi og betoner nødvendigheden af at harmonisere efterspørgslen og standarder.

Ud over det primære fokus på kritiske kapabilitetsmangler indeholder rapporten derudover for-

slag til videre drøftelse af varierende detaljeringsgrad inden for samarbejdet vedrørende eksiste-

rende kapabiliteter og planlægning under følgende overskrifter:

Konvergens i forsvarsplanlægningen via større åbenhed om planlagte anskaffelser og fremtidige

nedskæringer, således at der samlet set fortrinsvis skæres ned på kapabiliteter, hvor EU-landene

tilsammen har redundans, omvendt fortrinsvis investeres i kapabiliteter hvor landene har en

mangel. I den nationale forsvarsplanlægning opfordres også til større anvendelse af 'pooling and

sharing' for at udnytte EU-landenes eksisterende kapabiliteter mest effektivt.

Det er derudover vurderingen, at samarbejde om fælles udbudsrunder og harmonisering af krav

kan give effektiviseringsgevinster, særligt i lyset af, at størstedelen af omkostningerne ved et vå-

bensystem typisk falder i forbindelse med brug og vedligeholdelse snarere end selve anskaffelsen.

Indførelsen af økonomiske incitamenter til forsvarssamarbejde i Europa, herunder momsfritagel-

se og friholdelse af bilaterale eller multinationale forsvarssamarbejdsprojekter fra generelle ned-

skæringer.

Udforskningen af innovative finansieringsmekanismer, herunder privatfinansiering og privat-

offentlige partnerskaber.

Arbejde hen mod et fælles strategisk forsvars-roadmap for at formalisere ovenstående principper

for samarbejde i EU-regi.

Facilitere synergier mellem bilaterale, regionale og andre multilaterale initiativer med deltagelse af

EU-lande. Her tænkes bl.a. på at bygge videre på det relativt vellykkede samarbejde i regi af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

europæiske lufttransport kommando (EATC), idet samtænkning af EU’s ’Pooling and Sharing’

og NATO’s Smart Defence også bliver nævnt.

3. Styrke forsvarsindustrien i EU-landene.

Under punktet vedrørende forsvarsindustrien trækker rapporten i al væsentlighed på Kommissi-

onens meddelelse: ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedsin-

dustri”. Det anføres, at udfordringen i høj grad er knyttet til, at den europæiske forsvars- og sik-

kerhedsindustri er truet af faldende investeringer og et vigende hjemmemarked, hvor der ikke er

fuld konkurrence.

Rapporten indeholder følgende forslag af varierende detaljeringsgrad:

Ønsket om et stærkt fokus på DER på forskning og udvikling af teknologier med både civil

og militær anvendelse (”dual use”), herunder konkret forslag om at understøtte dette arbejde

bl.a. gennem Horizon 2020 forskningsprogrammet.

Anerkendelse af bidraget fra små og mellemstore virksomheder i den europæiske

forsvarsindustri og styrket EU fokus på at støtte disse, bl.a. gennem udmøntning af European

Defence Agency’s handlingsplan for små og mellemstore virksomheder fra marts 2013, som

indeholder forslag til – i samarbejde med Kommissionen – at styrke synergier gennem alle

forsyningsleddene med et specifikt fokus på teknologier med dobbelt anvendelse.

Støtte EDA’s igangværende udvikling af en overvågningsmekanisme for forsvarsmarkedet.

Dette lægger sig tæt op ad Kommissionens meddelelse og har til hensigt gennem overvågning

af eksisterende direktiver vedrørende indkøb og handel med forsvarsmateriel at sikre

konkurrenceevnen samt modvirke såkaldte markedsforvridninger . Ud over overvågning af

anskaffelsesregler, statsstøtte o. lign. lægger Kommissionen ligeledes op til en hurtig udfasning

af modkøbsaftaler.

Støtte det videre samarbejde vedrørende standardisering, certificering og militær luftdygtighed

og forsyningssikkerhed. Der lægges fra Kommissionens side dels op til etablering af ”hybride

standarder” for materiel og produkter, der har såvel militær som civil anvendelse, dels til

etablering af omfattende standardiseringsordninger for forsvarsmateriel samt et europæisk

certificeringssystem for det luftmilitære område (airworthiness).

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med drøftelserne på rådsmødet er at forberede Det Europæiske Råd i

december, hvor målet er at opnå en stærk tilslutning fra stats- og regeringscheferne til et tættere

europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det er forventningen, at drøftelserne på DER vil

være en trædesten på vejen og ikke kulminationen på arbejdet. DER ses således både som en

anledning til at give europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde en overordnet strategisk ret-

ning og til at lancere konkrete projekter. Udenrigsrepræsentanten imødeser, at mere jævnlige

drøftelser af forsvars- og sikkerhedsdagsordenen i EU-regi, herunder på DER, vil kunne danne

rammen for en robust opfølgningsproces for det videre arbejde med både delstrategier og kon-

krete projekter.

Mere konkret ventes på rådsmødet en drøftelse med fokus på udenrigsrepræsentantens endelige

rapport om CSDP’en og forberedelsen af DER i december 2013 samt af udkast til rådskonklusi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oner på de tre overordnede områder vedr. EU’s evne til at gennemføre civile og militære opera-

tioner, styrke de militære kapabiliteter samt EU’s forsvarsbase.

Der afholdes i forbindelse med rådsmødet møde i Styringskomitéen for Det Europæiske For-

svarsagentur. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i samarbejdet i Det Euro-

pæiske Forsvarsagentur og deltager følgelig ikke i mødet i Styringskomitéen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har ingen samfundsøkonomiske konse-

kvenser, da der ikke behandles konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred og generel opbakning blandt medlemslandene til udenrigsrepræsentantens

rapport samt enighed om at støtte det videre arbejde med udvikling og optimering af CSDP’en,

herunder om behovet for at sikre hurtige og effektive CSDP-missioner.

Der synes ligeledes at være bred opbakning til den videre udvikling af EU’s ”comprehensive ap-

proach” ift. konfliktforebyggelse og –håndtering samt stabilisering, herunder ikke mindst med

konkret fokus på at styrke de civile kapabiliteter.

Der vil desuden være fokus på og bred enighed om, at EU bør fortsætte med at styrke og udbyg-

ge sit samarbejde med partnerorganisationer, herunder ikke mindst FN og NATO, med henblik

på at sikre komplementariteten gennem stærkere samarbejde og koordination. Flere lande for-

ventes også at tale for en stærkere inklusion af EU-NATO-samarbejdet i konklusionerne fra så-

vel rådsmødet som DER, end rapporten umiddelbart lægger op til.

En række lande forventes at opfordre til en mere overordnet strategisk drøftelse på DER, her-

under også muligheden for udarbejdelse af en ny, global sikkerhedsstrategi for EU.

Ift. styrkelsen af de europæiske kapabiliteter forventes der enighed i Rådet om fokus på de nøg-

lekapabiliteter, der skitseres i udenrigsrepræsentantens rapport. Enkelte lande vil desuden komme

med bemærkninger og forslag til den konkrete styrkelse af eksempelvis den europæiske RPAS-

kapacitet eller lufttankning. Flere lande vil formentlig modsætte sig anvendelse af forskningsmid-

ler i rammen af ”Horizon 2020” til finansiering af ”dual use” projekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil ligeledes være bred enighed om behovet for konkret opfølgning på DER for at sikre fort-

løbende fremdrift i udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.

Fra dansk side støttes et øget fokus på at skabe mere effektive CSDP-missioner, herunder ikke

mindst en styrkelse af de civile CSDP-operationer. Samtidig understreges det, at missionerne bør

virke i tæt samspil med EU’s øvrige udenrigspolitiske instrumenter med udgangspunkt i en

”comprehensive approach”.

Regeringen støtter ligeledes en styrkelse af EU’s relationer til regionale og institutionelle partnere,

herunder ikke mindst NATO og FN, for at skabe komplementaritet gennem øget samarbejde og

koordination.

Ift. styrkelsen af de europæiske kapabiliteter vil Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kun-

ne bidrage på mange elementer i en EU-ramme, men overordnet set støttes udviklingen af de

europæiske kapabiliteter, hvilket Danmark arbejder aktivt for i NATO-regi, ligesom Danmark

deltager aktivt i multinationale samarbejder med europæiske lande.

Regeringen støtter udenrigsrepræsentantens bestræbelser på at sikre en europæisk forsvarsindu-

stri, som kan understøtte borgernes sikkerhed og beskytte Europas værdier og interesser samt

ønsket om konkrete tiltag for at støtte små og mellemstore virksomheder i forsvarssektoren.

Dansk forsvarsindustri er præget af små og mellemstore virksomheder, som har tyngde på tekno-

logi, forskning og udvikling. Regeringen ser derfor positivt på initiativer, som sigter mod at øge

den europæiske forskning i teknologier som har dobbelt anvendelse. Regeringen ser positivt på

øget samarbejde om standardisering, certificering, militær luftdygtighed og forsyningssikkerhed,

herunder hybride standarder til fremme af denne forskning, idet dette arbejde i videst muligt om-

fang bør ske i koordination med tilsvarende arbejde i NATO. Regeringen arbejder for, at ”grønt

forsvar”, dvs. miljøvenlige og ressourcebesparende tiltag – og dermed tiltag, der kan bidrage til at

øge operationssikkerheden pga. formindsket behov for transport af energi – indtænkes i arbej-

det.

Regeringen støtter generelt udenrigsrepræsentantens ambition om så vidt muligt at sikre et åbent

og konkurrencebaseret indre marked for forsvars- og sikkerhedsindustrien. Regeringen lægger

vægt på at sikre lige vilkår for industrien i såvel store som små medlemslande. Regeringen finder,

at der er behov for nøje at overveje behovet for udviklingen af en overvågningsmekanisme for

forsvarsmarkedet for at sikre at eksisterende EU-politikker bringes i anvendelse til at udvikle for-

svarsindustrien.

Regeringen finder imidlertid, at Europa-Kommissionens fokusering på nationale krav om indu-

strisamarbejde (modkøb/offset) som årsag til manglende konkurrence er for ensidig. Krav om

industrisamarbejde kan naturligvis kun stilles i det omfang det er foreneligt med EU-retten,

navnlig reglerne om det indre marked og statsstøtte, og skal således være begrundet af konkrete

væsentlige sikkerhedspolitiske interesser, jf. artikel 346 TEUF. Industrisamarbejde kan specielt

for mindre medlemsstater være en måde at sikre en vis national forsvarsindustri på strategiske

områder. Regeringen finder dog, at Europa-Kommissionens bestræbelser for at øge konkurren-

cen på forsvarsområdet i lige så høj grad bør fokusere på markederne for forsvarsmateriel i de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

større EU-lande, handel mellem regeringer og udvikling af forsvarsmateriel inden for multilatera-

le udviklingsprojekter.

Som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemfø-

relsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forsvarsdagsordenen på DER vedrørende CSDP blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering den 19. april 2013 forud for møde i Rådet for Udenrigsanliggende (inkl. forsvar)

den 22.-23. april 2013. Kommissionens meddelelse ”Hen imod en mere konkurrencedygtig og

effektiv forsvars- og sikkerhedsindustri” blev forelagt Folketingets Europaudvalg af Erhvervs- og

Vækstministeren den 20. september 2013 i forbindelse med indledende drøftelse i Rådet (Kon-

kurrenceevne) den 26. september 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. (Evt.) Bosnien-Hercegovina

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes kort at drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina på baggrund af et oplæg fra Den Fælles Udenrigs-

tjeneste og EU-Kommissionen. Der forventes at være enighed om, at Bosnien-Hercegovina fortsat befinder sig i et

dødvande med hensyn til EU-sporet, og at der ikke er udsigt til bevægelse eller udvikling, herunder for så vidt

angår en troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med ”Sejdic-Finci-afgørelsen”. På

den baggrund forventes der enighed om at understrege, at det fortsat er op til det bosniske politiske lederskab selv

at skabe den nødvendige fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaf-

talen og siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.

2. Baggrund

Rådet (FAC) har de senere år gentagende gange udtrykt bekymring for afsporingen af Bosnien-

Hercegovinas EU-perspektiv, herunder særligt det bosniske politiske lederskabs manglende vilje

og evne til at adressere de nødvendige politiske og økonomiske reformer (rådskonklusioner i

marts 2011, oktober 2011, december 2011, juni 2012, oktober 2012, december 2012, juni 2013

og oktober 2013).

Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-

Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og Associeringsaftale, som ville systematisere

dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse.

Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en

troværdig indsats for at bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention - det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som

fastslår, at alle etniske minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges

til politiske embeder. Ifølge EU-Kommissionens seneste fremskridtsrapport for udvidelseslan-

dene udestår fortsat en troværdig indsats for efterlevelse af afgørelsen.

Endvidere er man fra bosnisk side ikke kommet videre med den helt afgørende etablering af en

EU-koordineringsmekanisme, der kan samle de mange regerings- og statsniveauer i indarbejdel-

sen, implementeringen og håndhævelsen af EU-lovgivningen. Mindre fremskridt inden for men-

neskerettighedsområdet og styrkede relationer mellem staten og civilsamfundet ændrer ikke på

billedet af en negativ udvikling væk fra EU-sporet. Fremskridtsrapporten konkluderer på den

baggrund, at Bosnien-Hercegovina fortsat befinder sig i et dødvande uden umiddelbar udsigt til

bevægelse eller udvikling.

EU’s særlige repræsentant, danskeren Peter Sørensen, har i samarbejde med Kommissionen over

det seneste år gentagende gange forsøgt at bringe parterne sammen om et kompromis vedrøren-

de implementeringen af Sejdić-Finci-afgørelsen. Efter gentagne fejlslagne forsøg er det blevet

understreget, at det nu er op til det bosniske politiske lederskab selv at skabe den nødvendige

fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabiliserings- og Associeringsaftalen og

siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Rådet ventes at have en kort drøftelse af situationen i Bosnien-Hercegovina på baggrund af et

oplæg fra Den Fælles Udenrigstjeneste og EU-Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at genbekræfte den eksisterende fælles holdning til Bosnien-Hercegovinas

manglende fremdrift i EU-sporet, som senest er kommet til udtryk i form af rådskonklusioner

vedtaget oktober 2013.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker principielt op om Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv, men deler samtidig

Kommissionens vurdering af den manglende fremdrift i EU-sporet, der forhindrer ikrafttrædel-

sen af den eksisterende Stabiliserings- og Associeringsaftale. Regeringen bakker op om linjen i

tidligere vedtagne rådskonklusioner, ifølge hvilke det nu er op til det bosniske politiske lederskab

selv at skabe den nødvendige fremdrift, der vil kunne bane vejen for ikrafttrædelse af Stabilise-

rings- og Associeringsaftalen og siden hen for en troværdig medlemskabsansøgning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. EU-Kina topmødet

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådsmødet ventes at drøfte forberedelserne til det kommende 16. EU-Kina topmøde den 21. november 2013 i

Beijing, Kina.

2. Baggrund

Kina og EU har siden indgåelsen af det strategiske partnerskab i 2003 afholdt årlige topmøder

samt regelmæssige konsultationer om handelspolitiske og økonomiske emner.

Sidste EU-Kina topmøde fandt sted den 20. september 2012 i Bruxelles og blev afholdt i en po-

sitiv og god stemning. Der var tale om et transitions-topmøde, som bar præg af, at det var pre-

mierminister Wen Jiabaos sidste topmøde før lederskiftet i Kinas Kommunistparti i november

2012. På topmødet blev blandt andet fremhævet ønsket om styrket samarbejde mellem EU og

Kina. Topmødet fulgte endvidere op på en række sektorpolitiske initiativer med blandt andet

etablering af et platformsamarbejde mellem EU og Kina på vandområdet, hvor Danmark er le-

dende partner fra EU’s side, samt etablering af dialogmekanismer for energisikkerhed og bære-

dygtig urbanisering.

Det næste og 16. topmøde er sat til den 21. november 2013 og bliver derved det første under

den nye kinesiske ledelse. Det overordnede tema for topmødet er “Green Growth in a Secure

World” – et tema DK har arbejdet aktivt for. Fra EU’s side er der fokus på, at også dette top-

møde skal afvikles i en konstruktiv og positiv atmosfære, så man kan følge op på topmødet sidste

år og lægge grunden for det fremtidige samarbejde. Topmødet vil markere indledningen af for-

handlinger om en ny investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Kina.

EU og Kina forhandler pt. om en strategisk plan for samarbejdet mellem EU og Kina frem mod

2020 med særligt fokus på grøn vækst, sikkerhed, handels- og investeringssamarbejde, bæredygtig

udvikling og people-to-people samarbejde. Den grønne vækstdagsorden markeres hermed som

helt central i det fremtidige samarbejde. Samarbejde på menneskerettighedsområdet ventes

fremhævet i planen.

Der er endnu ikke cirkuleret udkast til konkret dagsorden for topmødet den 21. november, men

drøftelserne ventes at centrere omkring ovennævnte emner i den strategiske plan for samarbejdet

frem mod 2020. Dette gælder særligt drøftelse af samarbejde om grøn vækst og bæredygtig ud-

vikling, hvor der i marginen af topmødet forventes at blive afholdt et urbaniseringsforum og en

højniveaudialog om energi.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte forberedelserne af EU-Kina topmødet, som er sat til den 21. november

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i EU-kredsen generel opbakning til at arbejde for et topmøde, der kan styrke EU-Kina

samarbejdet på en række områder og følge op på sidste topmøde i 2012.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter bestræbelserne på at forberede EU-Kina topmødet med henblik på at styrke det

positive forhold og udnytte mulighederne for at fremme samarbejdet på en række konkrete om-

råder. Fra dansk side støttes endvidere, at EU og den fælles udenrigstjeneste arbejder mere stra-

tegisk og engagerer Kina på områder, hvor der er enighed og fælles fodslag samt støtter den ki-

nesiske reformproces. Særligt investeringsaftalen og samarbejdet inden for grøn vækst og bære-

dygtig udvikling støttes fra dansk side. En strategisk plan for samarbejdet mellem EU og Kina

frem mod 2020 bydes i denne sammenhæng velkommen.

Derudover opfordres fra dansk side til, at EU fremstår mere samlet og med en klar profil også i

spørgsmål som menneskerettigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. (Evt.) Cuba

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Det forventes, at Rådet vil vedtage en rådsbeslutning, som bemyndiger EU-Kommissionen og EU’s udenrigsrepræ-

sentant til på vegne af EU at forhandle en bilateral aftale mellem EU og Cuba om politisk dialog og samarbejde.

Der forventes samtidig vedtaget en rådsbeslutning, som bemyndiger Kommissionen til på vegne af medlemslandene

at forhandle de dele af aftalen, som ligger inden for medlemslandenes kompetence. Formålet er at formalisere de

eksisterende politiske, samarbejdsmæssige og handelsmæssige relationer mellem EU og Cuba, og skabe en sam-

menhængende ramme for de fremtidige forbindelser mellem de to parter. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår udka-

stet til rådsbeslutning behandles af Rådet.

2. Baggrund

Udenrigsrådet anmodede den 25. oktober 2010 EU’s udenrigsrepræsentant Catherine Ashton om

inden for rammerne af EU’s Fælles Holdning til Cuba at sondere perspektiverne for EU’s for-

hold til landet og melde tilbage til Rådet. På Udenrigsrådets møde den 19. november 2012 kon-

kluderede udenrigsrepræsentanten efter en række sonderende drøftelser med de cubanske myn-

digheder og med medlemsstaterne, at der skulle udarbejdes udkast til forhandlingsdirektiv for en

fremtidig bilateral aftale mellem EU og Cuba.

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et udkast til rådsbeslutning, som bemyndiger

Kommissionen og den højtstående repræsentant til at føre forhandlinger om en aftale vedrøren-

de politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba. Udkastene til rådsafgørelser og det med-

følgende forhandlingsdirektiv er efterfølgende blevet behandlet i den relevante rådsarbejdsgrup-

pe, og det vurderes, at de inden længe vil kunne forelægges for Udenrigsrådet.

Siden 2011 har de cubanske myndigheder iværksat reformer, der bl.a. omfatter lettelse af handel

med privat ejendom; adgang til nye former for privat virksomhed; forenkling af landets todelte

valutasystem; bedre muligheder for beskæftigelse i den private sektor samt indførelse af en ny

migrationslov, der letter muligheden for, at cubanske borgere kan rejse ud og ind af landet. Poli-

tiske reformer indebærer blandt andet, at det fremover kun vil være muligt at varetage en række

politiske poster i to gange fem år. Cuba har gennem de seneste år løsladt en stor gruppe politiske

fanger, og fra EU-side vurderes det, at der ikke længere er langtidsfængslede politiske fanger i

Cuba. Der finder dog fortsat chikane sted mod kritikere af den cubanske regering, blandt andet i

form af korttidsfængslinger. Der er desuden stadig klare begrænsninger i ytringsfriheden i Cuba.

Cuba har vist stor interesse i at indlede forhandlinger med EU om en bilateral aftale, og har ac-

cepteret, at der kan forhandles, samtidig med at EU’s Fælles Holdning til Cuba af 1996 er gæl-

dende. EU’s Fælles Holdning tilskynder til overgang til demokrati i Cuba, til respekt for menne-

skerettighederne og til genopretning af den cubanske befolknings levefod.

Forslaget til rådsafgørelse forventes at ville have hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 3 og 4; for

handelsdelens vedkommende artikel 207, stk. 4; og hvad angår udviklingsmæssigt samarbejde

artikel 209 stk. 2. Det betyder, at der som udgangspunkt kræves et kvalificeret flertal i Rådet til at

bemyndige Kommissionen og udenrigsrepræsentanten til at forhandle en aftale af den foreslåede

karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at indlede forhandlinger om de fremtidige politiske, samarbejdsmæssige

og handelsmæssige relationer mellem EU og Cuba og skabe en samlet ramme for relationerne

mellem de to parter. En kommende aftale skal skabe en resultatorienteret dialog mellem parter-

ne, der skal omfatte menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse og bæredygtig udvik-

ling. Aftalen skal medvirke til at fremme reformprocessen i Cuba, støtte tiltag i forhold til FN’s

udviklingsmål (MDG og post-2015 udviklingsdagsordenen), og fremme handelsmæssigt og øko-

nomisk samarbejde mellem EU og Cuba samt regionalt samarbejde i Caribien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende forhandlingsmandatet. Der vil eventuelt senere

skulle indhentes samtykke fra Europa-Parlamentet til indgåelse af aftalen, afhængig af aftalens

endelige karakter.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af EU-landene støtter forhandlinger af en bilateral aftale, samtidig med at EU’s Fælles

Holdning med dens fokus på menneskerettigheder fortsat er gældende. En mindre gruppe lande

er dog mere skeptiske og har ønsket en lang række tilpasninger af forhandlingsdirektivet. De fle-

ste af disse ønsker er nu adresseret, og det forventes, at det forberedende arbejde kan afsluttes

inden for relativt kort tid.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er på baggrund af den relativt positive udvikling i Cuba åben for en styrkelse af EU’s

relationer til landet under forudsætning af, at den positive udvikling i reformprocesserne fasthol-

des. En kommende aftale skal medvirke til en styrket dialog med Cuba, blandt andet med det

formål at drøfte demokrati og menneskerettigheder, medvirke til at fremme positive økonomiske

og politiske reformer og øge samhandlen. Fra dansk side støtter man derfor indledning af for-

handlinger om en aftale om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om overvejelserne om at indlede for-

handlinger med Cuba om en bilateral aftale gennem et grund- og nærhedsnotat, der blev over-

sendt til udvalget den 30. maj 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen)

KOM (2012) 0362

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til nyt associeringsinstrument for EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-

ordningen), herunder Grønland. De 25 OLT’er har tilknytning til fire medlemslande (UK, Nederlandene,

Frankrig og Danmark), men har udstrakt selvstyre og står uden for EU’s lovgivning. Den nuværende ordning

udløber 31. december 2013. Grønland har en særlig partnerskabsordning og en fiskeriaftale, men OLT- instru-

mentet giver Grønland horisontale fordele og adgang til regionale midler. Der lægges op til en justering af samar-

bejdet, så det tilpasses EU’s nuværende politiske ramme og internationale prioriteringer af fælles interesse i et mere

gensidigt forhold, herunder på handelsområdet. Forslaget foreslås finansieret med 2,5 mia. kr. for perioden 2014-

2020 over den 11. EUF, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct. svarende til knap 50 mio. Dette skal vedtages ved

en særlig rådsbeslutning. Forslaget ventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser

udover EU’s budget eller nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 0362 fremsat forslag til Rådets afgørelse om de oversøiske

landes og territoriers associering med Den Europæiske Union. Forslaget er oversendt til Rådet

den 25. juli 2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 203 og

skal vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed. Kompromisforslag

081/4/13 REV 4 ACP.

3. Formål og indhold

Formålet med associeringen mellem EU og de 25 oversøiske lande og territorier (OLT’erne)

herunder Grønland, er at fremme deres økonomiske og sociale udvikling og fastholde de nære

økonomiske forbindelser mellem dem og EU som helhed. Den nuværende afgørelse fra 2001

(ændret i 2007 med den 10. EUF) udløber 31. december 2013. De oversøiske lande og territorier

har en forfatningsmæssig tilknytning til fire medlemslande (UK, Nederlandene, Frankrig og

Danmark). De har vidtrækkende selvstyre, er ikke en del af EU’s toldområde eller indre marked

og står uden for EU-lovgivningen. De er ikke udviklingslande, men har en række særlige udfor-

dringer i kraft af deres meget små økonomier, befolkninger og administrationer og er ofte isole-

ret geografisk beliggenhed. De samlet 1,2 mio. indbyggere regnes som statsborgere i et medlems-

land samt EU-statsborgere.

Der lægges fra Kommissionens side op til en justering af samarbejdet som følge af ændrede regi-

onale og internationale prioriteringer og udviklingen i OLT’erne og tilpasning til EU’s politiske

rammer. Forslaget medfører en ændring fra et fattigdomsorienteret bistandsfokus til et mere gen-

Anguilla (UK), Aruba (NL), Bermuda (UK), Bonaire (NL), Britisk Antarktisk Territorium (UK), Britisk Territorium i det indiske ocean

(UK), Britiske Jomfruøer (UK), Cayman øerne (UK), Curação (NL), Falklandsøerne (UK), Fransk Ponynesien (FR), Fransk Antarktisk

Territorium (FR), Grønland (DK), Mayotte (FR), Montserrat (UK), Nykaledonien (FR), Pitcairn (UK), Saba (NL), Sint Eustatius (NL), Sint

Maarten (NL), South Georgia og South Sandwich øerne (UK), Saint Helena, Ascension, Tristan da Cunha (UK), St. Pierre og Miquelon

(FR), Turks and Caicos øerne (UK), Wallis og Futuna øerne (FR).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sidigt samarbejde med øget fokus på områder af fælles interesse, bl.a. klimaændringer, biodiversi-

tet, forskning og innovation. På handelsområdet foreslås fortsat told- og kvotefrihed, men for-

bedret adgangen ved en ændring af præferenceoprindelsesregler og revideret ordning for tjene-

steydelser samt mestbegunstigelsesbehandling.

EU-OLT associering drøftet løbende i et EU-OLT samarbejde og været analyseret i forskellige

undersøgelser af Kommissionen og OLT’erne. De vigtigste anbefalinger er ifølge Kommissionen

søgt indarbejdet i forslaget, herunder OLT’ernes ønsker, om tilpasning af regler og procedure,

fremme samarbejde med nabolande, inddrage politiske prioritetsområder fremkommet i det se-

neste årti, samt letter adgangen til EU’s horisontale programmer og behov for tilpasning på han-

delsområdet.

Grønland har siden sin udtræden af EF i 1985 været omfattet af OLT ordningen, og

associeringsinstrumentet kan have væsentlig betydning for Grønlands samarbejde med EU bl.a.

på horisontale instrumenter, handel, adgang til regionale midler m.v. Grønlands har desuden et

samarbejde med EU under en særlig partnerskabsordning (Grønlandsinstrumentet), som aktuelt

er under fornyelse, samt en fiskeriaftale.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i henhold til TEUF artikel 203. Der foreligger endnu ikke en ud-

talelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med partnerskabs-, komplementaritets-

og nærhedsprincippet. Det foreslås, at Unionens finansielle bistand baseres på programmerings-

dokumenter, som de kompetente OLT-myndigheder og Kommissionen vil have det fælles an-

svar for. Med forbehold for Kommissionens beføjelser vil OLT’ernes myndigheder have det

primære ansvar for at gennemføre de tiltag, der vedtages i henhold til samarbejdsstrategien.

Kommissionens opgave er at fastsætte generelle regler og betingelser for programmer og projek-

ter. Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud-

over indvirkningen på EU’s budget. Vedtages forslaget kan det medføre en udgift på EU’s bud-

get på 2,7 mia. kr. (364,5 mio. euro). over perioden 2014-2020 (den 11. europæiske udviklings-

fond). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig årlig udgift ved pro-

grammet på knap 54 mio. kr. i perioden 2014-2020. Forslaget er en del af de samlede forhandlin-

ger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020, som er afsluttet for så vidt angår

den 11. europæiske udviklingsfond. Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, og skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Grønland samt i relevante ministerier og enheder. Grønland-

ske myndigheder har løbende været konsulteret i forhandlingsprocessen og meddeler, at det en-

delige udkast er i overensstemmelse med Grønlands synspunkter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De tre øvrige medlemslande, herunder de tre lande, der har OLT-tilknytning (UK, Nederlandene

og Frankrig) må forventes at støtte forslaget, herunder om en justering i forhold til EU’s politik-

ker og ændrede internationale prioriteringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment, herunder en tilpasning til EU’s politikker og en moder-

nisering i forhold til OLT’ernes aktuelle udvikling og et mere gensidigt samarbejde. Regeringen

vægter varetagelsen af Grønlands interesser i samarbejdet højt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat blev

oversendt i september 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik –operationer (CSDP)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes drøftelse af EU’s igangværende militære operationer. Danmark deltager grundet forsvarsforbeholdet

ikke i gennemførslen af afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

2. Baggrund

EU har fire igangværende militære operationer:

EUFOR Althea blev iværksat i december 2004 og har til formål at bidrage til kapacitetsopbyg-

ning og træning af hæren i Bosnien og Hercegovina, samt bidrage til i fornødent omfang at støtte

de bosniske autoriteter i udførelsen af aktiviteter til at sikre fred og stabilitet.

EUNAVFOR Atalanta blev iværksat i december 2008 og har til formål at bidrage til at afskrække

fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster. Opera-

tionen anses for at have bidraget betydeligt til den forbedrede sikkerhedssituation ved Afrikas

Horn. Mandatet for operationen blev senest forlænget i marts 2012 og løber indtil udgangen af

2014.

EUTM Somalia blev iværksat i april 2010 og har til formål at bidrage til uddannelsen af somaliske

styrker. Mandatet for operationen blev senest forlænget i januar 2013 og løber indtil marts 2015.

EUTM Mali blev iværksat i februar 2013 og har til formål at træne Malis hær og bidrage til styr-

kelse af kommando- og kontrolstrukturer gennem rådgivning. Operationen anses for at være i

positiv udvikling.

3. Formål og indhold

Drøftelserne af operationerne er en anledning til at gøre status for EU’s militære operationer og

give politisk retning vedrørende disse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Dette dagsordenspunkt har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Dagsordenen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i beslutninger vedrørende de militære

CSDP-operationer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udviklingen af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde,

men som følge af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gen-

nemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet,

herunder de militære CSDP-operationer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

De militære CSDP-operationer blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

19. april 2013 forud for møde i Rådet for Udenrigsanliggende (inkl. forsvar) den 22.-23. april

2013.