PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3275 - Uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

13. november 2013

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013

Kultur og sport

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af

kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning)

–

side 2

KOM (2013) 311

Generel indstilling

7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø –

side 8

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

8. Den konvergerede medieverden –

side 10

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet –

side 13

KOM (2013) 603

- Vedtagelse

10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten –

side 16

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

11. God forvaltningsskik inden for sporten –

side 18

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok nr. 1937968

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Ad 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering

af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

(omarbejdning)

KOM (2013) 311

Generel indstilling

Revideret udgave af grundnotat af 2. juli 2013. Ændringer markeret med en streg i

margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. maj 2013 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats

område. Der er tale om en omarbejdning af et eksisterende direktiv (93/7/EØF).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af lovgivning

vedrørende det indre markeds funktion og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure. Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen gennem en række

evalueringer har konstateret, at direktivet har haft begrænset effektivitet i forhold til at

sikre tilbagelevering af ulovligt udførte kulturgoder.

Kommissionen har derfor fremsat det foreliggende forslag til ændring af direktivet, der

navnlig betyder, at en række indsnævringer mht. de genstande, som kan omfattes af

direktivet, bortfalder; at fristen for at anlægge sag med krav om tilbagelevering udvides

fra ét til tre år efter, at den medlemsstat, der gør krav på genstanden, blev opmærksom

på dens opholdssted; samt at kravene til ”nødvendig agtpågivenhed” hos besidder

strammes, hvis der skal kunne opnås erstatning for konfiskerede genstande.

En vedtagelse af forslaget vil kunne medføre behov for ændringer i dansk ret;

umiddelbart vil ændringer dog forventes at kunne gennemføres via bekendtgørelse i

medfør af bemyndigelse til kulturministeren i den eksisterende implementeringslov.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 25.-26. november 2013 med henblik på en generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 30. maj 2013 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en

medlemsstats område. Der er tale om en omarbejdning af et eksisterende direktiv om

tilbagelevering af kulturgoder (93/7/EØF).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af lovgivning

vedrørende det indre markeds funktion og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Kommissionen har gennem en række evalueringer kunnet konstatere, at direktivet om

tilbagelevering af kulturgoder, har haft en begrænset effekt med hensyn til at opnå, at

ulovligt fjernede kulturgenstande er leveret tilbage.

Evalueringerne har peget på en række årsager til dette:



Betingelserne for at genstande kan klassificeres som ”nationale skatte” og dermed

være omfattet af direktivet.



Den korte frist for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering.



Omkostningerne til erstatning.

I forbindelse med evalueringerne har man desuden konstateret, at der er behov for at

forbedre det administrative samarbejde i forbindelse med implementering af direktivet.

3. Formål og indhold

I forslaget til omarbejdning af direktivet om tilbagelevering af kulturgoder indgår en

række ændringer, der skal sikre, at direktivet opnår større effekt med henblik på at

opnå, at ulovligt fjernede kulturgenstande tilbageleveres.

Det drejer sig om:

En ændring af definition på ”kulturgode” i direktivets betydning. Fremover omfatter

direktivet genstande, som efter national lovgivning eller administrative procedurer er

klassificeret som ”nationale skatte”, som anført i TEUF artikel 36. Et bilag til

direktivet, der begrænser, hvilke kategorier af genstande, der kan klassificeres som

sådan, bortfalder.

En forpligtelse for medlemsstaterne til at anvende informationssystemet for det indre

marked (IMI). De relevante myndigheder i medlemsstaterne skal efter

ændringsforslaget anvende IMI i deres indbyrdes samarbejde og samråd i forbindelse

med gennemførslen af direktivet. Hensigten er at lette det administrative samarbejde.

En ændring af fristen for påvisningen af, at en fundet genstand er et kulturgode. Efter

det nuværende direktiv har den medlemsstat, der ansøger om tilbagelevering, to

måneder til at påvise, at en funden genstand er et kulturgode i direktivets betydning.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har modtaget meddelelse om, at den er

fundet i en anden medlemsstat. Direktivet fastslår, at det gør det lettere for en

ansøgende medlemsstat at bevise i en retssag, at en genstand er et kulturgode, såfremt

denne frist overholdes. Såfremt fristen overholdes, er det land, hvori genstanden

befinder sig, endvidere forpligtet til at træffe foranstaltninger med henblik på den

fysiske bevaring af kulturgodet og med henblik på, at kulturgodet ikke unddrages

tilbageleveringsproceduren.

Med ændringsforslaget udvides den pågældende frist til fem måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

En ændring af fristen for at anlægge sag om tilbagelevering. Fristen er i dag ét år efter,

at den ansøgende medlemsstats myndigheder fik kendskab til kulturgodets opholdssted

og besidderens identitet. Fristen udvides med ændringen til tre år.

En ændring af vilkårene for at opnå erstatning ved tilbagelevering. I dag tilkendes

besidderen en ”rimelig” erstatning, såfremt domstolen overbevises om, at besidderen

har udvist den nødvendige agtpågivenhed. Med ændringen strammes formuleringen, så

besidderen skal bevise, at der er udvist den nødvendige agtpågivenhed.

Der fastlægges endvidere en række kriterier for ”nødvendig agtpågivenhed”, inspireret

af de kriterier, der er fastsat i den såkaldte UNIDROIT-konvention fra 1995

(UNESCO’s konvention om ulovligt udførte kulturgoder, som Danmark har ratificeret i

2010). Det drejer sig f.eks. om at sikre sig korrekte udførselstilladelser, dokumentation

for genstandens proveniens, ved at foretage søgninger i relevante registre over stjålne

kulturgoder mv.

Med ændringsforslaget vil der endvidere ske evaluering af direktivet hvert femte år,

frem for i dag hver tredje år.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at behandle udkast til betænkning om

forslaget den 27. november 2013, mens Europa-Parlamentet forventes at stemme om

forslaget på plenarmøde den 20. januar 2014.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen konstaterer, at det indre marked hører under Unionens og

medlemsstaterne fælles kompetence, og at nærhedsprincippet derfor gælder.

Kommissionen konstaterer også, at den tværnationale dimension, der gør sig gældende

ved ulovlig udførsel af kulturgoder, betyder, at det er Unionen, der bedst er i stand til at

gribe ind og sørge for, at kulturgoder, som er blevet udført på ulovlig vis og befinder sig

på en anden medlemsstats område, leveres tilbage. Uden fælles regler og procedurer

ville en besidder, som er vidende om, at kulturgodet er udført af en medlemsstat på

ulovlig vis, kunne bosætte sig i en anden medlemsstat uden at risikere at miste den

pågældende genstand. Medlemsstaterne ville således ikke på passende vis kunne

virkeliggøre målet med direktivforslaget, der kræver handling på EU-plan.

Regeringen er enig i, at formålet om bekæmpelse af ulovlig udførelse af

kulturgenstande fra en medlemsstat til en anden bedst kan gennemføres via handling

på EU-plan og at nærhedsprincippet som sådan er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Rådets direktiv af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er

fjernet fra en medlemsstats område (93/7/EØF) er implementeret i dansk ret ved lov om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område

m.v. (lov nr. 1104 af 22. december 1993).

Ved en senere ændring af ovenstående lov (lov nr. 422 af 10. juni 1997) er

kulturministeren bemyndiget til at fastsætte regler med henblik på anvendelse eller

gennemførelse af EF-direktiver eller EF-forordninger vedrørende ændring af direktivet.

I medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse er udstedt to bekendtgørelser (BEK nr.

1064 af 18. december 1997 og BEK nr. 956 af 28. november 2002) i forbindelse med

ændringer/præciseringer af retsgrundlaget.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk regulering på

området. Jf. afsnit 6 forventes sådanne ændringer dog som udgangspunkt at kunne ske

via bekendtgørelse i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i den danske

implementeringslov vedrørende direktivet om tilbagelevering af kulturgoder.

Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for

EU’s budget.

I forbindelse med udvidet anvendelse af IMI til andre områder af lovgivningen for det

indre marked, herunder direktivet om tilbagelevering af kulturgoder, bemærkes det, at

dette vil kunne indebære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i

egenskab af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæssige

konsekvenser af disse opgaver afhænger af den specifikke nationale organisering og

fordeling af opgaverne, herunder i forbindelse med den efterfølgende implementering.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Afhængigt af den endelige udformning af forslaget kan en vedtagelse medføre mindre

administrative konsekvenser for virksomheder og offentlige institutioner (f.eks.

museer), der handler med eller køber kulturgenstande.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Forslaget er endvidere blevet sendt i bred høring til følgende organisationer og

institutioner m.v. med frist den 1. oktober 2013.

Advokatrådet, Bruun Rasmussens Auktioner, Dansk Kunst og Antikvitetshandler

Union, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Antikvarboghandlerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Forbrugerrådet, Gallerisammenslutningen, Høiland Auktioner, Institut for

Menneskerettigheder, Kulturstyrelsen, Kulturværdiudvalget, Lauritz.com,

Organisationen Danske Museer, Retssikkerhedsfonden, UNESCOs

Nationalkommission, Østre Landsret, og Vestre Landsret.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet (1/10 2013), Datatilsynet (18/9 2013), Forbrugerrådet (8/8 2013), Institut

for Menneskerettigheder (1/10 2013), Kulturværdiudvalget (2/10 2013), Vestre Landsret

(21/8 2013) og Østre Landsret (20/8 2013).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Advokatrådet, Forbrugerrådet, Institut for Menneskerettigheder, Vestre Landsret og

Østre Landsret har ikke bemærkninger til forslaget.

Generelt

Kulturværdiudvalget tilslutter sig generelt initiativer til en bedre beskyttelse af

nationale kulturgoder. Kulturværdiudvalget påpeger i den forbindelse, at en ændring af

direktiv 93/7/EØF, ikke bør udelukke, at man også tager initiativ til at foreslå, at

medlemsstaterne tilslutter sig UNESCOs konvention, som har et bredere geografisk

dækningsområde.

Kulturværdiudvalget henviser til, at der i forslaget står, at ”forslaget ikke medfører nye

administrative byrder for myndighederne; byrden skulle tværtimod blive mindre”.

Kulturværdiudvalget finder, at dette ikke stemmer overens med forslagets sigte om at

øge antallet af tilbageleveringer af kulturgoder, som må forventes at medføre byrder for

de nationale myndigheder.

Datatilsynet opfordrer generelt til at man sikrer, at det kommende direktiv ikke

forhindrer en opretholdelse af dansk lovgivning med mindst samme beskyttelsesniveau

som persondataloven, herunder ved eventuel videregivelse af personoplysninger til

andre medlemsstater.

Afgrænsningen af genstande, som omfattes af direktivet

Kulturværdiudvalget tilslutter sig forslaget om, at bilaget over genstande, som er

omfattet af direktivet, og henvisningen til genstande, som er opført på museers,

arkivers og bibliotekssamlingers lister udgår.

Kulturværdiudvalget påpeger i den forbindelse, at det kan blive vanskeligere for

medlemsstaternes kompetente myndigheder at vurdere, om et kulturgode er omfattet af

direktivet om tilbagelevering af kulturgoder. Kulturværdiudvalget gør opmærksom på,

at hvis udvalget eksempelvis skal bidrage til en beslaglæggelse eller et fogedforbud, kan

Kulturværdiudvalget vel risikere at ifalde et økonomisk ansvar, hvis det viser sig, at

det pågældende kulturgode ikke var omfattet af direktivet. Det er vigtigt, at have

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

afklaret, hvem der har det økonomiske ansvar. Som udgangspunkt er det økonomiske

ansvar placeret hos den medlemsstat, der kræver kulturgodet udleveret.

Kulturværdiudvalget påpeger, at det er en forudsætning, at der i dansk lovgivning

indføres bestemmelser om afgrænsningen af nationale skatte. I forlængelse heraf

anbefaler Kulturværdiudvalget, at man frem for at begynde at opstille nye nationale

lister over mulige kulturgenstande, som kan kræves tilbagelevet, skaber lovhjemmel

for, at det overlades til udvalget at træffe konkret beslutning om, hvilke

kulturgenstande, der skal være omfattet af direktivet.

Fristforlængelserne

Kulturværdiudvalget tilslutter sig, at samtlige frister forlænges og ser for så vidt gerne,

at fristerne forlænges yderligere.

Krav om, at besidderen har udvist nødvendig agtpågivenhed

Kulturværdiudvalget finder dette forslag meget væsentligt, idet det kan bidrage til, at

der udvises større omhu i forbindelse af erhvervelse af kulturgoder, således at der

skabes et stærkere incitament til at begrænse ulovlig handel med kulturgoder.

Afrapportering

Kulturværdiudvalget stiller sig skeptisk overfor værdien af rutinemæssige

rapporteringer set i forhold til de udgifter, der er forbundet med udarbejdelsen heraf.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt medlemsstaterne til forslaget. En mindre gruppe

lande stiller sig dog skeptiske i forhold til behovet for omarbejdelsen. Særligt har

ændringen af definitionen af genstande, der fremover omfattes af direktivet, mødt

skepsis, da et begrænset antal medlemsstater finder, at det kan blive vanskeligt for de

nationale myndigheder at vurdere, hvorvidt en genstand er omfattet af direktivet, da

bilagene nu bortfalder. Derudover har ændringen af bevisbyrden i artikel 9 givet

anledning til drøftelser (formuleringen ændres, således at det er besidderen, der skal

påvise, at der er udvist den nødvendige agtpågivenhed).

Meget tyder dog på, at der vil blive opnået en generel indstilling om forslaget på

rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark finder det vigtigt at bekæmpe handel med stjålne kulturgenstande og

genstande fra ulovlige arkæologiske udgravninger, og bakker op om bestræbelsen på at

sikre, at direktivet om tilbagelevering af kulturgoder opnår sin tilsigtede virkning.

Ulovlig fjernelse af kulturgenstande generelt er en stor skadevolder i forhold til den

europæiske kulturarv som sådan. Det er ikke vurderingen, at ulovlig fjernelse af

kulturgenstande fra dansk jord er noget stort problem, sammenlignet med det omfang,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

problemerne kan have i andre EU-lande. Det skal dog bemærkes, at sager også

forekommer i Danmark.

Det er samtidig regeringens opfattelse, at reguleringen af området ikke må have en

form, så den gør lovlig handel med kulturgenstande umulig. Det er helt legitimt for

såvel institutioner som privatpersoner at handle med eller samle på kulturgenstande,

så længe det foregår under overholdelse af nationale lovgivninger og internationale

regelsæt.

Regeringen har noteret sig de indkomne bemærkninger fra Kulturværdiudvalget

omkring muligheden for, at et øget antal sager kan føre til øget ressourceforbrug hos

udvalget. Regeringen har ligeledes noteret sig, at der eventuelt kan blive en opgave med

klassifikationen af, hvorvidt ulovligt udførte kulturgenstande fra Danmark kan

betegnes som ”nationale skatte”. Regeringen noterer sig dog også, at antallet af sager,

som involverer Danmark, fortsat må forventes at være ret beskedent. Det er endvidere

regeringens opfattelse, at det eventuelle forøgede ressourceforbrug er af beskedent

omfang set i forhold til vigtigheden af forslagets hensigt, som er at forhindre skade på

den europæiske kulturarv.

Det er regeringens samlede holdning, at det foreliggende forslag finder en fornuftig

balance på dette område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget er blevet orienteret ved grundnotat af 2. juli 2013.

Ad 7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om mediefrihed og pluralisme i den digitale

verden. Udkastet opfordrer under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet til, at

udfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU – herunder i relation til borgernes

adgang til og brug af oplysninger fra internettet – adresseres på både

medlemsstatsniveau og EU-niveau. Medlemsstaterne opfordres til at sikre uafhængighed

for deres reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område og til at tage

forholdsregler med henblik på at skabe gennemsigtighed i ejerskabsforhold for medier.

Kommissionen opfordres til bl.a. at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes

reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område samt til at fremme ”best practices”

vedr. gennemsigtighed i ejerskabsforhold.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

25.-26. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

2. Baggrund

Formandskabet har udarbejdet udkast til konklusioner om mediefrihed og pluralisme i

den digitale verden med udgangspunkt i en drøftelse på et uformelt ministermøde for

ministre med ansvar for kultur og audiovisuelle spørgsmål i Vilnius den 2. oktober

2013. Drøftelsen på ministermødet tog udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, der rejses

i Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt konvergeret audiovisuel verden:

Vækst; kreativitet og værdier” (april 2013) og rapporten ”Frie og pluralistiske medier til

støtte for europæisk demokrati” (januar 2013) fra en uafhængig højniveau-

ekspertgruppe nedsat af EU-Kommissionens næstformand Neelie Kroes. Sidstnævnte

rapport indeholder bl.a. en anbefaling om, at EU kan og bør spille en større rolle mht.

til at værne om mediefrihed og pluralisme uagtet at dette som udgangspunkt betragtes

som et nationalt anliggende.

3. Formål og indhold

Set i lyset af den grundlæggende betydning mediefrihed og pluralisme har for et

demokratisk samfund har udkastet overordnet til formål at sætte fokus på vigtigheden

af at adressere udfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU – herunder i relation til

borgernes adgang til og brug af oplysninger fra internettet og mulige negative

virkninger af vidtgående koncentration i sektoren og mulig styrkelse af

platformsudbydernes rolle. Udkastet peger på, at gennemsigtighed i ejerskabs- og

finansieringsforhold for medier er væsentlig mhp. at sikre mediefrihed og pluralisme.

Desuden peger udkastet på, at sikring af beskyttelse af journalister kan bidrage til at

sikre mediefrihed, og at reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område har en

central rolle i forhold til at håndhæve den reguleringsmæssige ramme, der er fastsat

med AVMS-direktivet for audiovisuelle medietjenester. Samtidig peger udkastet på, at

Europarådet udfører et væsentligt arbejde på området.

Medlemsstaterne opfordres til, at:



Sikre uafhængighed for deres reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område.



Tage passende forholdsregler mhp. at opnå gennemsigtighed i ejerskabsforhold for

medier.



Tage passende forholdsregler mhp. at beskytte kilder og journalister.

Kommissionen opfordres inden for dens kompetenceområde til bl.a., at:



fortsætte med at støtte projekter, som sigter på at øge beskyttelse af journalister og

lignende udøvere på medieområdet.



fremlægge ikke-lovgivningsmæssige tiltag mhp. at styrke samarbejde mellem

medlemsstaternes reguleringsmyndigheder på det audiovisuelle område samt til at

fremme ”best practices” vedr. gennemsigtighed i ejerskabsforhold.



evaluere effektiviteten af disse tiltag mhp. at overveje yderligere tiltag.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til inden for deres respektive

kompetenceområder, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10



sikre, fremme og anvende de værdier, der er indeholdt i EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder og i den forbindelse adressere udfordringer for

mediefrihed og pluralisme i EU under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konklusionerne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom de ikke har administrative konsekvenser

for erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været opbakning til udkastet til konklusioner. Henset

til, at spørgsmålet om mediefrihed og pluralisme sorterer under medlemsstaterne og

ikke kan underlægges EU-regulering, har et bredt udsnit af medlemsstaterne i den

forbindelse bl.a. understreget, at det er væsentligt at respektere

subsidiaritetsprincippet, at der bør placeres vægt på det arbejde, som Europarådet

udfører på området, og at Kommissionen ikke skal foreslå mekanismer til regulering af

medier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner, der opfordrer

medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder

at adressere udfordringer for mediefrihed og pluralisme i EU under hensyntagen til

subsidiaritetsprincippet. Regeringen finder det vigtigt, at der i det digitale mediebillede

sættes øget fokus på sikring af mediefrihed og pluralisme som væsentlige grundsten i et

demokratisk samfund.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 8. Den konvergerede medieverden

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af betydningen af ændringerne i det

audiovisuelle medielandskab for EU-reguleringen på området, herunder hvorvidt det

fortsat giver mening set ud fra et forbrugerperspektiv at have forskellige regler for

traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester. Baggrunden for dette emne er

Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden:

Vækst, kreativitet og værdier”, som Kommissionen den 24. april 2013 sendte i en bred

høring til medlemslandene og andre relevante interessenter. Formålet med grønbogen er

at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle

medielandskab – herunder særligt i lyset af den stigende konvergens mellem traditionelle

tv-tjenester og internettet, og måden hvorpå sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt.

Høringen og debatten over grønbogen vil kunne danne grundlag for drøftelser af mulige

politiske reaktioner, herunder evt. tiltag af reguleringsmæssig karakter.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse skal ses på baggrund af Kommissionens grønbog ”Forberedelse

på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier”, som

Kommissionen den 24. april 2013 sendte i en bred høring til medlemslandene og andre

relevante interessenter med frist til at afgive bemærkninger den 31. august 2013.

Fristen blev efterfølgende forlænget til udgangen af september 2013. Regeringen har

afgivet høringssvar til Kommissionen den 4. juli 2013.

Formålet med grønbogen er at lancere en bred, offentlig debat om konsekvenserne af

udviklingen af det audiovisuelle medielandskab – herunder særligt i lyset af den

stigende konvergens mellem traditionelle tv-tjenester og internettet, og måden hvorpå

sådanne tjenester bliver leveret og forbrugt. Traditionelt tv og tv-lignende on demand-

tjenester er i dag underlagt en EU-minimumsregulering i form af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og

administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle

medietjenester (AVMS-direktivet). Direktivet fastsætter blandt andet minimumsregler

om reklamer, fremme af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af

mindreårige. Høringen og debatten over grønbogen vil kunne danne grundlag for

kommende drøftelser af mulige politiske reaktioner, herunder evt. tiltag af

reguleringsmæssig karakter. Som emne for en morgenmadsdrøftelse for kulturministre

og ministre for det audiovisuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 17. maj 2013 var der en første udveksling af synspunkter

om grønbogen.

3. Formål og indhold

Det litauiske formandskab lægger op til, at medlemsstaterne i deres indlæg

kommenterer betydningen af ændringerne i det audiovisuelle medielandskab for EU-

reguleringen på området, herunder hvorvidt det fortsat giver mening set ud fra et

forbrugerperspektiv at have forskellige regler for traditionelt tv og tv-lignende on

demand-tjenester. Formandskabet lægger desuden op til, at medlemsstaterne udover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

disse spørgsmål i deres indlæg kan kommentere oplæg fra eksterne oplægsholdere

vedrørende emnet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske drøftelse om den konvergerede medieverden har ingen

lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom

den ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse om den konvergerede medieverden er blevet sendt i

høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november

2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om den

konvergerede medieverden. Som nævnt i regeringens høringssvar til Kommissionen

over Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel

verden: Vækst, kreativitet og værdier” finder regeringen det væsentligt at drøfte

konsekvenserne af udviklingen af det audiovisuelle medielandskab. Regeringen lægger

vægt på, at der holdes fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af

audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af

kulturel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere. Desuden

lægger regeringen vægt på, at der i eventuelle reguleringsmæssige tiltag overvejes mere

fleksibilitet med henblik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssige

udvikling under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud

konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” har været fremsendt til

Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nærhedsnotat om

grønbogen samt regeringens høringssvar til Kommissionen har været fremsendt til

Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Ad 9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet

KOM (2013) 603

- Vedtagelse

1. Resumé

Efter anmodning fra Rådet i forbindelse med gennemførelsen af EU-arbejdsplanen for

sport 2011-2014, har Kommissionen fremlagt et forslag til Rådets henstilling om fremme

af en tværsektoriel strategi baseret på EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet, herunder en

ramme for begrænset overvågning.

Henstillingen anbefaler, at medlemsstaterne gradvist udvikler og gennemfører nationale

strategier og identificerer konkrete tiltag, der kan, hvis det er hensigtsmæssigt, indgå i en

handlingsplan. Desuden anbefaler henstillingen medlemsstaterne til tværsektorielle

politikker, i overensstemmelse med nationale forhold, samt overvågning af niveauerne

for fysisk aktivitet.

Henstillingen forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

Kommissionen peger som baggrund for henstillingen på, at gennemførelsen i

medlemsstaterne af EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet, som blev bekræftet uformelt

på EU’s sportsministres møde i december 2008 og af Rådet i november og december

2012, og som anbefaler en tværsektoriel tilgang, der dækker alle tematiske områder for

fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, hidtil har været mangelfuld.

Kommissionen fremhæver, at niveauerne for fysisk inaktivitet i Den Europæiske Union

fortsat er uacceptabelt høje. Flertallet af europæere er ikke tilstrækkelig fysisk aktive,

og 60 % dyrker aldrig eller sjældent idræt eller motionerer. Kommissionen peger på, at

der ikke er tegn på, at de negative tendenser er ved at vende for Unionen som helhed.

På den baggrund anerkendte Rådet ved fremlæggelsen af sine konklusioner vedrørende

sundhedsfremmende fysisk aktivitet d. 27. november 2012 behovet for handling på EU-

plan. Rådet opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til en henstilling fra

Rådet om fremme af en tværsektoriel strategi baseret på EU’s retningslinjer for fysisk

aktivitet, herunder en ramme for begrænset overvågning.

Kommissionen peger endvidere på, at den foreslåede henstilling ligeledes skal ses i

lyset af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014, der anfører sundhedsfremmende fysisk

aktivitet som et af grundlagene for det fremtidige samarbejde ved udviklingen af

sportens europæiske dimension. Rådet opfordrede i arbejdsplanen formandskabet til at

tage hensyn til EU-arbejdsplanens prioriterede temaer ved udarbejdelsen af deres

program, herunder temaet vedrørende sportens sociale værdier, især sundhed, social

integration, uddannelse og frivilligt arbejde”. Ét af de anførte tiltag i arbejdsplanen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

således ”Undersøgelse af måder til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet og

deltagelse i breddeidræt”. Gennemførelsen af Rådets henstilling om fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet er desuden nævnt i formandskabets arbejdsplan

for juli-december 2013.

3. Formål og indhold

Formålet med henstillingen er at øge niveauerne for fysisk aktivitet i medlemsstaterne

og skabe en bedre forståelse af determinanterne for sundhedsfremmende fysisk

aktivitet. Det tilstræbes at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at gøre

borgerne mere fysisk aktive.

Medlemsstaterne anbefales i forslaget at arbejde hen mod effektive politikker for

sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at udvikle en tværsektoriel strategi, der

involverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport som

beskrevet i EU’s retningslinjer for fysisk aktivitet og i overensstemmelse med nationale

forhold. Dette skal bl.a. ske gennem vedtagelsen af strategier, tværsektorielle politikker

samt en handlingsplan i forbindelse hermed.

Herudover anbefales medlemsstaterne at overvåge de fysiske aktivitetsniveauer og

politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet ved at gøre brug af en

overvågningsramme og indikatorer, der er nærmere fastsat i henstillingens bilag, i

overensstemmelse med de nationale forhold.

Udkastet til henstillingen sigter således mod at styrke medlemsstaternes indsats for

sundhedsfremmende fysisk aktivitet og støtte dem ved at anvise en ramme for

overvågning af deres politikker.

Det anføres i forslaget, at medlemsstaterne bør udpege nationale kontaktpunkter/focal

points for fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, der skal støtte

overvågningsrammen, ligesom medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om

udpegelsen heraf. Disse kontaktpunkter/focal points foreslås at indgå i

koordineringsprocessen med at levere data om fysisk aktivitet til overvågningsrammen.

Ifølge forslaget bør medlemsstaterne desuden samarbejde tæt med hinanden og med

Kommissionen ved at deltage i en proces med regelmæssig udveksling af oplysninger og

praksis vedrørende fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet (i de relevante

strukturer for idræt og sundhed på EU-plan som grundlag for en intensiveret politisk

koordinering).

Kommissionen anbefales bl.a. at bistå medlemsstaterne med at vedtage nationale

strategier, udvikle tværsektorielle politiske strategier for sundhedsfremmende fysisk

aktivitet samt med gennemførelsen af handlingsplaner. Dette gennem fremme af

udveksling af oplysninger og praksis, netværksdannelse, identifikation af vellykkede

strategier m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

Derudover foreslås Kommissionen ifølge udkastet til henstilling at fremme oprettelsen

og driften af overvågningsrammen for sundhedsfremmende fysisk aktivitet, baseret på

eksisterende former for overvågning og dataindsamling på området. Det er nærmere

fastsat i henstillingen, hvordan denne proces bør foregå – bl.a. gennem samarbejde med

videnskabelige eksperter og WHO.

Endeligt anfører udkastet til henstillingen, at Kommissionen hvert tredje år bør

rapportere om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af henstillingen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet ikke som selvstændigt område er reguleret ved lov.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

De samlede statsfinansielle og samfundsøkonomiske omkostninger til fremme af

sundhedsfremmende aktiviteter er fordelt på en lang række ministerier og

myndigheder, herunder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social-, Børne- og

Integrationsministeriet. Det må hertil bemærkes, at Danmark allerede i dag har

gennemført strategier eller politikker på de fleste områder.

Udgifterne til gennemførelse af politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i

forbindelse med henstillingen afholdes inden for de relevante ministeriers eksisterende

rammer. Udgifterne vil primært være afledt af kravene til indrapportering inden for

overvågningsrammen. Forslaget har derfor ingen nævneværdige statsfinansielle eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

Endvidere vil udgifter, som dækkes over EU-budgettet til etablering og drift af

overvågningsrammen samt bistand til medlemsstaterne til overvågningsaktiviteter i

form af kapacitetsopbygning forventeligt blive dækket af sportsafsnittet i Erasmus+-

programmet i perioden 2014-2020. Derudover vil der være udgifter til afholdelse af

ekspertgruppemøder på EU-plan.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen stiller sig overordnet positivt til Kommissionens henstilling, idet

anbefalingerne skønnes at kunne fremme udviklingen af de nationale politikker

vedrørende fysisk aktivitet i EU og vil kunne bidrage til at øge niveauerne for fysisk

aktivitet i medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om idrættens bidrag til

økonomisk stabilitet og vækst og vedligeholdelse af socialt rummelige samfund i tider

med høj ungdomsarbejdsløshed. I rådskonklusionerne inviteres medlemsstater til på

forskellige måder at fremme politiske tiltag, der sigter på at udvikle kompetencer til jobs

gennem sport, bl.a. ved at forbedre mulighederne for uddannelsesforløb for fremtidige

professionelle og frivillige i idrætten samt udveksling af praksis for deltagelse i sport, og

hvordan det kan bidrage til et mere sikkert samfund.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

De foreslåede rådskonklusioner skal ses i lyset af, at formandskabet i sin arbejdsplan

for juli-december 2013 har anført gennemførelsen af Rådets konklusioner vedrørende

sport som en drivkraft for økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det er beskrevet i baggrunden for rådskonklusionerne, at de er tilvejebragt på

baggrund af visse socio-økonomiske udfordringer i EU, særligt den markante

ungdomsarbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløshed udgør således fortsat en stor udfordring

for EU og dets medlemsstater. I april 2013 var ungdomsarbejdsløsheden 23,5 % i de

daværende 27 EU-medlemsstater. Forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne

inden for medlemsstaterne er stor, da ungdomsarbejdsløsheden er over 50 % i nogle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

medlemsstater og over 70 % i nogle regioner, mens det i nogle regioner er under 5 %. På

tværs af EU-medlemslandene er ungdomsarbejdsløshedsprocenten generelt højere end

arbejdsløshedsprocenten for andre aldersgrupper. Unge er således blevet ramt

uforholdsmæssigt hårdt af den økonomiske krise.

3. Formål og indhold

Formandskabet anfører i konklusionerne, at et af de mest betydningsfulde problemer,

som unge i Europa i dag står over for som følge af krisen, er de manglende jobs og

erhvervserfaring. Der er desuden en voksende kløft imellem kvalifikationer ønsket af

arbejdsgivere og kvalifikationerne hos mulige medarbejdere. Formålet med

rådskonklusionerne er at understrege værdien af idræt i den forbindelse og at

fremhæve idrættens bidrag til økonomisk stabilitet og vækst. Rådskonklusionerne

inviterer medlemsstaterne til på forskellige måder at fremme unges deltagelse i

idrætten med henblik på bedre beskæftigelsesegnethed.

Idræt kan ifølge rådskonklusionerne bidrage med færdigheder, som aktivt støtter unges

deltagelse, udvikling og progression i uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse

på måder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og som er værdsat og efterspurgt af

arbejdsgivere. Idrætssektoren, herunder frivilligt arbejde i idrætten, anføres som

værende en målbar og betydelig økonomisk og social værdi i national økonomi.

Deltagelse i idræt og frivilligt arbejde kan give borgerne nye færdigheder og dermed

bidrage til deres beskæftigelsesegnethed.

Idræt har ifølge rådskonklusionerne potentiale til at skabe arbejdspladser gennem

opførelse og vedligeholdelse af sportsfaciliteter, sportsbegivenheder, sportsudstyr og

services og tilknyttede aktiviteter i andre sektorer. Infrastruktur relateret til

sportsbegivenheder kan ligeledes hjælpe til at stabilisere og styrke økonomien, ligesom

idræt kan have en effekt på andre sektorer så som turisme, kultur, transport, medier,

offentlig infrastruktur osv.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at forbedre udvekslingen af god

praksis på lokalt plan for at forbedre unges deltagelse i sport og samfund, særligt med

fokus på hvordan frivillige engagementer i idrætsklubber kan øge færdigheder.

Medlemsstaterne opfordres desuden til at fremme politiske tiltag, der har til formål at

udvikle jobfærdigheder gennem idræt, herunder støtte til frivillige organisationer,

idrætsforeninger og -begivenheder, ligesom medlemsstaterne opfordres til at forbedre

uddannelsesforløb for fremtidige professionelle og frivillige inden for idræt for på den

måde at udvikle færdigheder, der kan anerkendes i nationale kvalifikationsrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant, idet idrættens bidrag til

økonomisk stabilitet og vækst ikke som selvstændigt område er reguleret ved dansk lov.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på idrættens bidrag til

økonomisk og social udvikling, herunder bekæmpelse af arbejdsløshed, og regeringen

kan derfor bakke op om forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 11. God forvaltningsskik inden for sporten

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Formandskabet har som led i opfølgningen af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014,

der fremhæver sportens integritet, navnlig fremme af god forvaltningspraksis, som et

prioriteret område inden for det europæiske samarbejde om idræt, lagt op til en politisk

drøftelse om god forvaltningsskik inden for idrætten på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

Til brug for drøftelsen på rådsmødet forventes formandskabet at fremlægge konkrete

spørgsmål om emnet.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 25.-26. november 2013.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse om god forvaltningsskik inden for idrætten skal ses i

sammenhæng med bl.a. nævnelsen af emnet i EU-arbejdsplanen for sport 2011-2013,

som fremhæver sportens integritet, navnlig fremme af god forvaltningspraksis, som et

prioriteret område vedrørende det europæiske samarbejde om idræt. Formandskabet

henviser til en ekspertgruppes arbejde, som har ført til udarbejdelsen af en række

principper vedrørende god forvaltningspraksis. Disse principper blev diskuteret ved et

EU Sports Forum, der blev afholdt den 30. september-1. oktober 2013 i Vilnius.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at drøfte god forvaltningsskik inden for idræt.

Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille to konkrete spørgsmål om hhv.

1) medlemsstaternes tilfredshed med hastigheden af udviklingen inden for

idrætsbevægelsen, for så vidt angår forbedringen af god forvaltningspraksis samt

implementeringen af principperne for god forvaltningspraksis og 2) hvad regeringerne

kan gøre i den forbindelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forbindelse med den politiske

drøftelse.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant i forbindelse med den politiske

drøftelse.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Drøftelsen har

endvidere ikke væsentlige samfundsmæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

8. Høring

Punktet vedr. den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 7. november 2013. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse om god

forvaltningspraksis inden for sporten, idet emnet er relevant i forhold til de fælles EU-

prioriteter, som indgår i Rådets EU-arbejdsplan for sport 2011-2014.

Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser på

området.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.