PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3276 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 2.-3. december 2013 (rum- og forsknings-

delen)

Rumdelen

Punkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om finansiering og drift af EU-programmet for jord-

overvågning (Kopernikus) 2014-2020

KOM (2013) 312

- Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og

sporing i rummet

KOM (2013) 107

- Fremskridtsrapport

Side 3

18. november 2013

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Punkt 2

Side 7

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.fivu.dk

1680 5408

Forskningsdelen

Punkt 3

Forslag til Rådets forordning om forsknings- og ud-

dannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomener-

gifællesskab (2014-2018), som komplementerer Hori-

sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-

KOM (2011) 812

- Forventet vedtagelse på dette eller et kommende råds-

møde

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser

om deltagelse vedrørende artikel 185-initiativer

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om et europæisk metrologiprogram (EMPIR-

programmet - European Metrology Programme for

Innovation and Research, tidligere EMRP – European

Metrology Research Programme)

KOM (2013) 497

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om et forsknings- og udviklingsprogram der gen-

nemføres af flere medlemsstater til fordel for forsk-

ningsintensive små og mellemstore virksomheder (Eu-

rostars-2)

KOM (2013) 493

Side 16

Side 11

Ref.-nr.

13/024345-08

Punkt 4

Side 22

Side

1/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om programmet mellem de europæiske lande og ud-

viklingslande vedrørende kliniske forsøg der iværk-

sættes af flere medlemsstater (EDCTP)

KOM (2013) 498

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om Unionens deltagelse i forsknings- og udviklings-

programmet "Et aktivt liv længst muligt i eget

hjem"(Active and Assisted Living), der iværksættes i

fællesskab af flere medlemsstater (AAL-programmet)

KOM (2013) 500

- Generel indstilling

Punkt 5

Forslag til Rådets afgørelse om et supplerende forsk-

ningsprogram for ITER-projektet (2014-2020).

KOM (2013) 607

- Politisk enighed

Forslag til Rådets forordninger vedrørende artikel

187-initiativer

Side 28

Side 33

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Side 39

Uddannelser

Punkt 6

a) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet

for biobaserede industrier (BBI)

KOM (2013) 496

b) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet

Clean Sky 2

KOM (2013) 505

c) Forslag til Rådets forordning for programmet for

Elektronikkomponenter og -systemer (ECSEL)

KOM (2013) 501

d) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet

for brændselsceller og brint 2

KOM (2013) 506

e) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet

for initiativet Innovative lægemidler 2 (IMI 2)

KOM (2013) 495

- Generel indstilling

Punkt 7

Innovation i den offentlige sektor: Opfølgning på Det

Europæiske Råd oktober 2013

-Politisk drøftelse

Side 43

Side 48

Side 53

Side 58

Side 63

Side 69

Side

2/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse vedrø-

rende finansiering og drift af EU-programmet for jordover-

vågning (Kopernikus) 2014-2020

KOM (2013) 312

- Generel indstilling

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Kopernikus er det nye navn for det europæiske jordovervågningsprogram, som

tidligere hed GMES (Global miljø- og sikkerhedsovervågning). Formålet med

forordningsforslaget er at etablere et retsgrundlag for Kopernikus programmet fra

2014 til 2020. GMES blev oprettet i 1998, og man har siden da arbejdet på at

etablere tjenester til programmet. Med vedtagelsen af forordningen går Koperni-

kus ind i den operationelle fase. Kopernikus består af seks tjenester, der leverer

data inden for marineforhold, atmosfære, landobservationer, klimaændringer,

monitorering af nødsituationer og civil sikkerhed. Disse data indsamles ved hjælp

af satellitter og jordbaserede sensorer, hvis overordnede formål er at overvåge

miljøet og naturforhold på jorden. Det forventes, at Kopernikus vil bidrage til

2. Baggrund

Kopernikus er det nye navn for det europæiske jordovervågningsprogram, som

tidligere hed GMES (Global Miljø- og Sikkerhedsovervågning). Kopernikus be-

står af et sæt tjenester, som indsamler data og leverer services, og som anvender

data fra satellitter og jordbaserede sensorer til at overvåge miljøet og naturfæno-

mener på planeten. Kopernikus bidrager til følgende generelle målsætninger:

Beskyttelse af miljøet gennem forbedret forvaltning af naturressourcer,

overvågning af luftforurening og havenes tilstand, optimering af landbru-

gets produktion og fremme af brugen af vedvarende energikilder.

Forbedret sikkerhed gennem en bedre håndtering af konsekvenserne af na-

turkatastrofer og oplysninger om klimaændringer gennem præcise og påli-

delige data.

Støtte til EU's strategi for vækst og beskæftigelse Europa 2020 særligt ved

at styrke kommercielle serviceydelser gennem fuld og åben adgang til da-

ta. Kopernikus har ifølge en undersøgelse, som for nylig blev offentlig-

gjort, potentiale til at skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser i perioden

2014-2030.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Kopernikus indeholder:

- en servicekomponent med information til monitorering af atmosfæren,

marineforhold, klimaændringer, landobservationer, nødsituationer og

nødhjælp samt civil sikkerhed.

- en rumkomponent, der skal sikre satellitbaserede observationer til de

nævnte services

- in-situ målinger på land, vand og i atmosfæren, der ligeledes understøtter

de nævnte services.

Side

3/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal forhandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget til forordning fokuserer på tre punkter: 1) ændring af GMES’ navn til

Kopernikus, 2) governance for Kopernikus samt 3) finansiering af programmet.

Dette skal sikre, at Kopernikus vil kunne levere et funktionsdygtigt program, når

det går ind i den operationelle fase i næste periode fra 2014-2020.

Kommissionen har det overordnede ansvar for Kopernikus programmet og vil

definere prioriteter og målsætninger for programmet, overvåge implementeringen

af programmet samt udarbejde årlige arbejdsprogrammer for implementeringen

af programmet.

Ministeriet for Forskning,

Kommissionen vil lade sige rådføre om implementeringen af programmet gen-

nem en Kopernikus komité med repræsentanter fra medlemslandene. Kommissi-

onen har mulighed for at delegere opgaver til kompetente organisationer som fx

Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA), EUMETSAT og Det Europæiske

Miljøagentur (EEA).

Kopernikus skal være brugerdrevet og levere services inden for programmets

målsætninger, der matcher private og offentlige brugeres behov. Brugere vil kon-

tinuerligt blive inddraget i form af brugerkonsultationer Dette gælder også bruge-

re og eksperter i sikkerhedsspørgsmål.

Kopernikus skal promovere og levere frie og åbne data samt sikre, at dataleve-

rancen er stabil og har en lang tidshorisont. Mere specifik lovgivning for datapo-

litikken reguleres via delegerede retsakter.

Det fremgår af afgørelsen, at leveringen af Kopernikus-tjenester har fokus på

civile formål, hvorfor rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark

deltager derfor i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.

Under forhandlingerne i Rådet er Kommissionens forslag blevet ændret,

således at servicekomponenten nu også har fokus på de arktiske områder.

Endvidere skal der oprettes et brugerforum, som skal sikre brugernes input

til implementeringen af programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget for Industri, Forskning og Energi.

Der foreligger endnu ikke en betænkning fra Europa-Parlamentet om

Kommissionens forslag, men det foreliggende udkast til betænkning forhol-

der sig generelt positivt til Kopernikus. Det understreges overordnet, at den

samlede, åbne og gratis datapolitik er en vigtig del af Kopernikus, da euro-

pæerne ikke bør betale to gange for de samme data, samtidig med at det

understreges, at en hensigtsmæssig datapolitik også bør sikre de europæiske

virksomheders konkurrenceevne, og at gensidig dataadgang med tredjelan-

de, som ikke bidrager, vil være en vigtig måde at sikre fair konkurrence.

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

4/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan ikke i tilstrækkelig grad selvstændigt nå målene for de fore-

slåede aktioner i Kopernikus programmet på grund af tjenesternes europæiske

dækning og programmets paneuropæiske karakter. Programmet baseres på, at

bidrag fra de forskellige medlemsstater samles og koordineres på fælleseuropæ-

isk plan under hensyntagen til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

Ministeriet for Forskning,

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 3.786 mio. EUR (i 2011 priser) til forsla-

get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til

en statslig udgift ved programmet på ca. 560 mio. kr. over den syvårige periode.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for

forskning med henblik på udarbejdelse af grund- og nærhedsnotatet. DI anførte i

den forbindelse, at programmet har stor interesse for danske virksomheder, hvor-

for DI støtter Kommissionens forslag.

Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-

vember 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne bakker generelt op om Kommissionens forslag om øget EU aktivitet

og indflydelse på rumområdet samt fri og åben adgang til de data, Kopernikus leverer.

Det er forventningen, at der er det fornødne flertal for vedtagelse af en gene-

rel indstilling på baggrund af formandskabets kompromistekst.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forordningen, der sikrer etablering af et retsgrund-

lag for et EU Kopernikus-program, herunder finansiering af de første operationel-

le Kopernikus-tjenester.

Regeringen kan støtte, at der vedtages en generel indstilling på baggrund af

den foreliggende kompromistekst.

Regeringen kan støtte, at der på linje med, hvad der er gældende i den nu-

værende forordning om GMES, som denne forordning erstatter, fortsat an-

vendes delegerede retsakter til datapolitikken.

Regeringen lægger særligt vægt på, at det i den foreliggende tekst er sikret, at

Danmark kan udveksle data med lande, der ikke er medlemmer af EU, samt at det

er medlemslandene, der definerer nationale sikkerhedsinteresser og ikke Kom-

missionen.

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

5/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet om forsla-

get fortsat lægge vægt på disse prioriteter.

Regeringen vil endvidere fremadrettet stadig have fokus på medlemslandenes

indflydelse på implementeringen af programmet gennem Kopernikus komitéen,

og på at den nødvendige dialog med slutbrugerne sikres gennem brugerforummet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og

nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2013.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

6/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om op-

rettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i

rummet

KOM (2013) 107 endelig

- Fremskridtsrapport

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Det foreliggende udkast til afgørelse vedrører etablering af et uafhængigt og

selvstændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet

(Space Surveillance and Tracking Programme - SST), der skal søge at forhindre

sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrot samt

overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i jordens

atmosfære.

Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-

ster som navigation, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling i for-

bindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Med den stigende afhængig-

hed har evnen til at beskytte disse rumbaserede systemer fået større betydning for

forsyningssikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt kun en begrænset og

spredt kapacitet i Europa til at overvåge satellitter, rumskrot samt ukontrolleret

indtrængning af rumobjekter i jordens atmosfære. Desuden er der ingen egentlig

europæisk service til at udstede kollisionsadvarsler for satellitoperatørerne.

2. Baggrund

Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-

ster som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og vars-

ling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Rumbaserede tjene-

ster har dertil en stigende økonomisk betydning for vigtige områder i økonomien,

understøtter borgernes sikkerhed og er blevet afgørende for gennemførelsen af en

lang række EU-politikområder som klima- og miljøovervågning, landbrugs-,

fiskeri og ressource-udnyttelse, teknologisk udvikling, industriel innovation og

europæisk konkurrenceevne.

Den stigende afhængighed af rumbaserede tjenester har samtidig øget samfundets

sårbarhed over for utilsigtede nedbrud i disse tjenester. Nedbrud vil i dag have

betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

De sidste 50 års rumaktiviteter har efterladt en betydelig mængde rumskrot og

udtjente satellitter i omløb om jorden. Kombineret med et stadigt stigende antal

satellitter i forskellige kredsløb om jorden er der i dag et dagligt behov for at

iværksætte initiativer til at undgå kollisioner. Dertil kommer, at en del af dette

rumskrot jævnligt foretager ukontrolleret genindtrængning i jordens atmosfære.

Udover at der arbejdes på at mindske mængden af nyt rumskrot og satellitternes

sårbarhed ved kollisioner, er det nødvendigt med en ny SST-tjeneste til at identi-

ficere, kortlægge, katalogisere og løbende overvåge satellitter og rumskrot i deres

baner omkring jorden. Derved kan satellitoperatører inden, under og efter opsen-

delse sikre sig bedst mod kollisioner og derved undgå betydelige økonomiske tab.

Side

7/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelsen om et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (Space

Surveillance and Tracking – SST) vedrører etablering af et uafhængigt og selv-

stændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet, der skal

søge at forhindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og

rumskrot samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele

heraf i jordens atmosfære.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal vedtages efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (European Uni-

on Satellite Centre, EUSC) skal være ansvarlig for driften og levering af SST-

tjenester. Tjenesterne vil primært bygge på eksisterende jordbaserede sensorer

som teleskoper og radar i medlemslandene.

SST tjenesterne vil omfatte:

(a) Risikovurderingen af mulige kollisioner mellem rumfartøjer eller mellem

rumfartøjer og rumskrot samt udstedelse af kollisionsadvarsler.

(b) Detektere og foretage risikovurdering af kredsløbseksplosioner eller

sammenstød.

trængning af rumobjekter og rumskrot i jordens atmosfære samt forudsi-

gelse af tidspunkt og nedslagssted.

SST tjenesterne vil blive leveret til medlemslandene, Rådet, Kommissionen, Tje-

nesten for EU’s optræden udadtil (European External Action Service – EEAS),

offentlige og private satellitoperatører og offentlige myndigheder, der beskæfti-

ger sig med civilbeskyttelse.

Deltagelse i etablering og driften af systemet er ikke obligatorisk for medlems-

landene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget behandles i

Udvalget for Industri, Forskning og Energi.

Der forventes plenarafstemning i

parlamentet om et udkast til betænkning i april 2014. Ordførerens foreløbi-

ge rapport peger bl.a. på, at der bør sættes faste procentsatser og maksi-

mumloft på bidragene fra de programmer, der finansierer SST, samt at sa-

tellitobservationsprogrammet Kopernikus ligeledes bør bidrage til pro-

grammet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Formålet med forslaget er at etablere en europæisk SST-tjeneste ved en ko-

ordinering af allerede eksisterende nationale aktiviteter, der tilsammen overstiger

den finansielle og tekniske kapacitet i de enkelte medlemslande, og som kun kan

opnås på tilfredsstillende måde på EU-plan. Kommissionen vurderer ligeledes, at

den foreslåede indsats ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til de

foreslåede omkostninger og styringsmodel.

Side

8/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der er ingen gældende dansk ret på området.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. EUR til forslaget i perioden

2014-2020. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarer det til, at Dan-

mark bidrager med ca. 10,5 mio. kr. over den syvårige periode.

Kommissionen foreslår, at finansieringen af SST finder sted fra andre program-

mer under den finansielle ramme i henhold til disse programmers formål. De

tiltænkte programmer er det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo, Ho-

risont 2020 samt den interne sikkerhedsfonds instrument for finansiel støtte for

politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring.

Rådets Juridiske Tjeneste har problematiseret nogle juridiske aspekter af Kom-

missionens forslag til finansieringsmodel, som stadig drøftes. Det sandsynlige

scenarie er dog fortsat, som Kommissionen også lægger op til, at SST betragtes

som en 'ramme' for initiativer, der finansieres via andre aktiviteter/programmer.

8. Høring

Forslaget blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 13.

maj 2013 uden bemærkninger.

Sagen behandles igen på et møde i EU-

Specialudvalget den 21. november 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel forståelse mellem medlemslandene, der besidder den fornødne

infrastruktur om, at EU ikke skal opbygge egen kapacitet på området men ude-

lukkende koordinere og samle de fornødne informationer og derved tilbyde en

SST-tjeneste til europæiske aktører inden for en nærmere forudbestemt økono-

misk ramme.

Finansieringen af SST-tjenesten drøftes fortsat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbar positiv over for etableringen af en europæisk SST-

tjeneste, da der er en lang række økonomiske fordele ved at sikre forsyningssik-

kerhed af rumbaserede tjenester. Regeringens støtter, at der tages afsæt i eksiste-

rende infrastruktur i de enkelte medlemslande og ikke opbygges parallelle kom-

petencer på EU-niveau. Regeringen støtter ligeledes, at den påtænkte service

etableres i en eksisterende struktur, som f.eks. EU’s Satellite Centre (EUSC), og

at der ikke opbygges en ny organisation til formålet.

Regeringen anerkender også de potentielle udenrigs- og sikkerhedspolitiske

aspekter af forslaget og herunder de øgede krav til sikkerhed og klassificering af

data, da andre staters rumkompetencer og infrastruktur kortlægges med initiati-

vet. Det fremgår af afgørelsen, at leveringen af SST-tjenester alene bør tjene civi-

le formål, og at rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark delta-

ger derfor i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

9/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for konkurrenceevnerådsmødet d. 30.-31. maj 2013.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

10/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3

Forslag til Rådets forordning om forsknings- og uddannelses-

programmet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-

2018), som komplementerer Horisont 2020 – rammeprogram

for forskning og innovation

KOM (2011) 812

- Forventet vedtagelse på dette eller et kommende rådsmøde

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om Euratom rammeprogrammet

(2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusi-

(ekskl. ITER),

fission og strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for

nuklear sikkerhed foretaget af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-

programmet er samlet i én forordning, hvor man tidligere har anvendt fire rets-

akter.

Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear Experimental

Reactor) er holdt uden for programmet, og der foreligger et særligt forslag til

rådsafgørelse fra Kommissionen herom.

På fissionsområdet (inkl. strålingsbe-

skyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forskningsaktiviteterne

fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse men dog med betydelig

mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer. Hertil kommer,

at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de nye nukleare

sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan i

marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det såkaldte EFDA-

samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende udvikle materialer til

et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere relevante teknologier til

demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter forsøgsreaktoren ITER.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på det

nukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-

programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og

fission) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –

rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-

viklingsprogrammet for fusionsenergi

(ekskl. ITER, jfr. nedenfor),

forsknings-

aktiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscen-

ters direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.

ITER er nu omhandlet i et separat forslag til rådsafgørelse fremlagt af

Kommissionen den 28. august 2013 om ændring af beslutning

2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER

og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det.

Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-

are område til fem år.

Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, som

fastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleare

forskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-

ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningen

Side

11/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-

programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkte

aktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-

tater.

Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesom

Kommissionen har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.

Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-

grammet skal besluttes med enstemmighed i Rådet på baggrund af forslag fra

Kommissionen, der rådfører sig med det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovation

på det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter for

derved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområder

og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.

De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse og

at bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker og

effektiv måde.

Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-

kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-

ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførslen mellem den akademi-

ske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus mod

uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende ker-

neindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fusi-

onsenergi vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en lang

række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet således en

hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse og en udvikling af kvalificerede materialer

til et demonstrationskraftværk.

Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giver

højeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-

onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til at

bidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-

delige anvendelse af kerneenergi m.m.

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekte

aktioner:



Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-

anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,

herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation og

transmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.

Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-

fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dyb

Side

12/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og

demonstration af teknologier og sikkerhed.

Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-

plan.

Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdere

risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af

uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-

færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt

omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det

medicinske område og i industrien.

Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-

gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytte

eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)

og fremtidige fusionsanlæg.

Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-

rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevant

materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-

sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-

vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-

demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-

ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-

hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-

larator konceptet.

Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.

Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-

pæisk relevans.

Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennem

EFDA (European Fusion Development Agreement).

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Det foreslåede budget for de indirekte aktioner er på DKK 7,78 mia. (5,43

mia. DKK til fusion og 2,35 mia. DKK til fission).

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkte

aktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):



Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-

kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skal

bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-

hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevante

for Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiske

clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som er

oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter

uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.

JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabelig

usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samt

styrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-

ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-

ologisk spredning i luften etc.

Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-

klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel

Side

13/70



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



og nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed mod

ikke-spredning.

Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-

blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabelige

grundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skal

lægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-

elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber

ved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungere

end uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-

are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-

ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-

klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).

Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nukleare

standarder, referencedata og målinger.

Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-

vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-

pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”

– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-

le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRC

skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde med

centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA og

OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området for

nuklear sikkerhed.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Det foreslåede budget for de direkte aktioner er på 4,17 mia. DKK.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Udvalget for Industri, Forsk-

ning og Energi forventes at stemme om et udkast til udtalelse på plenarfor-

samlingen i november 2013.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-

ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-

virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusion

og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig med

at den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-

steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nukleare

færdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden for

forskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i hele

Europa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-

riereudvikling. De anførte forskningsfelter kan ikke gennemføres af medlemssta-

terne isoleret, hvorfor Kommissionen anser nærhedsprincippet for overholdt.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

Side

14/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 1,6 mia. euro i perioden

2014-2018. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift ved programmet på ca. 240 mio. kr.

8. Høring

Kommissionens forslag er blevet forelagt på møder i EU-Specialudvalget for

forskning den 18. januar 2012 samt den 9. maj 2012. Sagen har endvidere senest

været sendt i høring i EU-specialudvalget med frist den 21. november 2012. Hø-

ringerne har ikke givet anledning til bemærkninger.

Sagen behandles igen på et

møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. november 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den

6. december 2011.

Den seneste fremskridtsrapport blev præsenteret af det

cypriotiske formandskab på konkurrenceevnerådsmødet d. 10.-11. december

2012. Forslaget har efterfølgende været behandlet på møder i Rådets ar-

bejdsgruppe for forskning og nukleare spørgsmål.

Der forventes at være opbakning blandt medlemsstaterne til en vedtagelse

på baggrund af den foreliggende kompromistekst fra formandskabet.

Der

har under forhandlingerne været

enighed om den større fokusering på sikker-

hed i fissionsprogrammet, idet nogle lande dog mener, at dette er gået ud over

balancen i programmet. Spørgsmålet om administrationen af programmet har

også været rejst,

og administrationsomkostningerne er blevet sænket til et

niveau tættere på niveauet i Horizon 2020.

10. Regeringens generelle holdning

I forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-

aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-

skyttelse.

Regeringen har således arbejdet for et højt sikkerhedsniveau i Europa på det

nukleare område med fokus på, at budgetmidlerne koncentreres om sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strå-

lingsbeskyttelse. I forhold til fissionsdelen er regeringen således tilfreds med, at

der ifølge programmet skal ske en større fokusering på sikkerhed i eksisterende

reaktorer.

Regeringen kan støtte vedtagelse på baggrund af den foreliggende kompromis-

tekst fra formandskabet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for konkurrenceevnerådsmødet den 10.-11. december 2012.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

15/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

europæisk metrologiprogram (EMPIR-programmet - Euro-

pean Metrology Programme for Innovation and Research,

tidligere EMRP – European Metrology Research Program-

me)

KOM (2013) 497

- Generel indstilling

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Det eksisterende EMRP-program er en videreførelse af et ERA-NET+ og havde

sit første udbud i 2009. Det er et program, der henvender sig til de nationale

metrologiske institutter mv. med det formål at fremme samarbejdet mellem dem.

Programmet har således en lille og veldefineret målgruppe. Programmet yder

støtte til tværnationale forskningsprojekter inden for måling og måleteknik og til

forskerudveksling (forskergrants). Pålidelige måleteknikker er en forudsætning

for mange af de initiativer og projekter, der vil blive iværksat under Horisont

2020, og programmet støtter således op om rammeprogrammets mål om vækst og

løsning af store samfundsudfordringer. Det nye program, EMPIR, vil være en

fortsættelse af EMRP men vil fokusere på områderne energi, miljø og sundhed.

Programmet vil også åbne for, at der kan ydes støtte til andre deltagere end

egentlige nationale metrologiforskningsinstitutioner.

2. Baggrund

Pålidelige og sporbare målinger gør det muligt for det videnskabelige samfund i

bred forstand at bygge bedre instrumenter og producere bedre videnskab. De

understøtter og fremmer på afgørende vis forståelsen af og enigheden om globale

udfordringer som energi, sundhed og klimaforandringer.

Det nuværende europæiske program for metrologisk forskning (EMRP) er et

fælles europæisk initiativ, som gennemføres af 22 nationale metrologiinstitutter.

Midtvejsevalueringen af programmet bekræfter værdien af initiativet. EMRP's

primære resultat er stærk integration i kraft af fælles programmering af 50 % af

de afsatte nationale midler til metrologiforskning i Europa. Det har nedbragt

fragmenteringen, hindret unødigt dobbeltarbejde og hjulpet med at opnå en kri-

tisk masse ved at koncentrere ressourcerne på centrale områder gennem tæt sam-

arbejde med de bedste forskere. EMRP-projekterne leverer europæiske måleløs-

ninger på store samfundsmæssige udfordringer og tilvejebringer fælles europæisk

materiale til standarder og regler. Selv om der er sket store fremskridt under

EMRP, er det blevet tydeligt, at systemet skal kunne klare flere udfordringer for

at øge virkningen af metrologiforskningen med hensyn til vækst og løsning af

samfundsøkonomiske problemer.

EMPIR, som er efterfølgeren til EMRP, vil bidrage til en række flagskibsinitiati-

ver inden for Europa 2020-strategien, som berøres af metrologiforskning, herun-

der "Innovation i EU", "En digital dagsorden for Europa", "Et ressourceeffektivt

Europa" og "En industripolitik for en globaliseret verden". EMPIR skal gøre det-

te ved at udvikle innovative løsninger til forvaltning af naturressourcer, ved at

støtte standardiseringsprocessen, som muliggør globale handelsmuligheder for

nye produkter og tjenesteydelser og ved at muliggøre effektiv afprøvning af f.eks.

Side

16/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunikationssatellitter. EMPIR vil bidrage væsentligt til at nå målene for

Horisont 2020 ved at støtte emner af direkte relevans for en række Horisont

2020-prioriteter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

EMPIR’s overordnede mål er at løse de udfordringer, som det europæiske metro-

logiforskningssystem står over for og at maksimere fordelene ved bedre måleløs-

ninger for Europa. EMPIR's overordnede målsætninger er:



at tilvejebringe integrerede og formålstjenlige metrologiløsninger til støtte for

innovation og industriens konkurrenceevne og måleteknologier med henblik

på at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundhed, miljø og

energi, herunder støtte til udformning og gennemførelse af politikker

at skabe et integreret europæisk metrologiforskningssystem med en kritisk

masse og et aktivt engagement på regionalt, nationalt, europæisk og interna-

tionalt plan.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser



EMPIR kan støtte følgende indirekte aktioner på området for fælles forskning og

teknologisk udvikling:



videnskabelige og tekniske aktioner, der støtter grundlæggende videnskabe-

lig metrologi og dermed danner grundlag for alle efterfølgende trin, herunder

anvendt metrologiforskning og -udvikling og metrologirelaterede tjenester

metrologiforskning med henblik på at finde løsninger på samfundsmæssige

udfordringer, idet der lægges vægt på energi, miljø og sundhed

forskning med henblik på at udvikle nyskabende måleinstrumenter, der skal

få erhvervslivet til at indføre metrologiske teknologier til stimulering af in-

novationen i erhvervslivet

metrologiforskning og -udvikling forud for og i forbindelse med udvikling af

prioriterede dokumentationsstandarder med det formål at udnytte ekspertisen

i metrologiinstitutter i deltagerlandene og dermed støtte politikgennemførel-

se og fremskynde innovative produkter og tjenester til markedsføring

kapacitetsopbygningsaktiviteter inden for metrologien på forskellige tekno-

logiske niveauer med henblik på at oprette et afbalanceret og integreret me-

trologisystem i deltagerlandene.



EMPIR kan støtte yderligere aktioner med henblik på formidling og udnyttelse af

resultaterne af metrologiforskningen. EMPIR kan støtte andre aktioner med spe-

cifikt sigte på metrologiinstitutter ved at støtte disse i at bruge andre europæiske,

nationale eller regionale programmer til uddannelse og mobilitet, grænseover-

skridende samarbejde eller investering i metrologiinfrastruktur. EMPIR kan støtte

tilrettelæggelsen af netværksaktiviteter for at fremme EMPIR og maksimere pro-

grammets virkning.

Side

17/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ovenfor nævnte aktioner gennemføres af nationale metrologiinstitutter og

udpegede institutter. EMPIR tilskynder og støtter dog andre enheders deltagelse.

Denne tilgang forventes at medføre, at ca. 15 % af EMPIR's budget går til disse

enheder.

Under forhandlingerne er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold

til Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget

behandles

i Udvalget for

Industri, Forskning og Energi.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets målsætninger ikke kan opfyldes i tilstrække-

lig grad af medlemsstaterne alene, idet metrologikravenes målestok og komplek-

sitet fordrer investeringer, som rækker ud over de nationale metrologiinstitutters

kerneforskningsbudgetter. Den ekspertise, der er nødvendig for forskning i og

udvikling af banebrydende metrologiløsninger, er spredt på tværs af nationale

grænser og kan derfor ikke samles på nationalt plan. Uden en konsistent tilgang

på europæisk plan med en kritisk masse er der stor risiko for dobbeltarbejde med

deraf følgende større omkostninger. Merværdien af offentlig intervention på EU-

plan ligger i EU's kapacitet til at samle nationsopdelte forskningsprogrammer,

hjælpe med at udforme fælles forsknings- og finansieringsstrategier på tværs af

nationale grænser og opnå en kritisk masse af de nødvendige aktører og investe-

ringer til løsning af udfordringerne i metrologiforskningssystemet og samtidig

øge de offentlige udgifters effektivitet. EU forventes at bidrage med 50 % af den

samlede finansiering.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen har foreslået at afsætte 300 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-

get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til

en statslig udgift ved programmet på ca. 45 mio. kr. over den syvårige periode.

Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af EMPIR,

måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-

sielle bidrag.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for

forskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgende

kommentarer:

Dansk Industri (DI)

Side

18/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vist

deres værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode

kommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.

DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-

sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, at

forordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-

gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst de

særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de

enkelte områder.

DI kan tilslutte sig Kommissionens oplæg vedrørende baggrunden og målsætnin-

gerne for forslaget om at etablere et nyt forskningsprogram (EMPIR) under Hori-

sont 2020 administreret af EURAMET. DI fremhæver dette initiativ og anbefaler

dansk deltagelse i EMPIR, idet DI finder det overordentligt vigtigt at sikre en

bred dansk deltagelse i det udvidede program. DI understreger, at danske metro-

logiinstitutter og såkaldte ”designated institutes” gennem EMRP’s forløb er ble-

vet godt integreret i processen og har relevante kompetencer, der kan komme i

spil og blive yderligere udviklet i det kommende program. Dette anser DI som

værende til stor gavn for erhvervslivet såvel som for videnopbygningen i sam-

fundet som helhed.

Danske Universiteter

Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-

skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-

gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-

ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nye

partnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),

da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover har

Danske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.

GTS

GTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-

skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement og

ikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på

tværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, regler

og incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne

søges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-

cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-

ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationale

sagsbehandlingstider.

GTS finder det vigtigt, at Danmark deltager i EMPIR, idet mindre lande er af-

hængige af adgang til den samlede europæiske metrologividen, hvilket sikres ved

deltagelse i samarbejdsprojekter, ligesom det sikres, at specifikke danske metro-

logibehov kan adresseres på europæisk plan. Derudover mener GTS, at der er

gode argumenter for en væsentligt øget national medfinansiering til EMPIR i

forhold til det nuværende program EMRP.

Københavns Universitet (KU)

KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er

fokus på kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-

Side

19/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finder

KU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-

tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-

tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-

kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, at

partnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering og

administration af projekter gældende for hele Horizon 2020.

Syddansk Universitet (SDU)

SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-

te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-

tende og velskrevne.

SDU anser metrologi for et vigtigt emne, der hjælper til fuldt ud at udnytte og til

en vis grad standardisere det videnskabelige og teknologiske potentiale. SDU

anser dog ikke metrologi som et af nøgleelementerne i forbindelse med forvalt-

ning af naturressourcer og anser ikke standardisering for at være den vigtigste

ingrediens i metrologi.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiske

partnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reel

dansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-

skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-

ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.

Aarhus Universitet (AU)

AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdet

primært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-

mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lov

til at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-

berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AU

finder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket har

hindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for

partnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at

partnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere grad

bliver operationelle.

Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-

vember 2013.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har traditionelt været et tæt samarbejde mellem de nationale metrologiske

institutioner,

og der er generelt opbakning til forslaget blandt medlemslande-

ne. Der forventes således at være det fornødne flertal for vedtagelse af en

generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-

midler. Regeringen støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvor

medlemslandenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder.

Side

20/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder også for EMPIR.

Regeringen kan således støtte vedtagelsen af en

generel indstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst fra

formandskabet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for konkurrenceevnerådsmødet den 26.-27. september 2013.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

21/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

forsknings- og udviklingsprogram der gennemføres af flere

medlemsstater til fordel for forskningsintensive små og mel-

lemstore virksomheder (Eurostars-2)

KOM (2013) 493

- Generel indstilling

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.

1. Resumé

Eurostarsprogrammet blev etableret som et artikel 185-program i 2008, og det

foreslås nu fortsat som Eurostars-2 under Horisont 2020. Programmet støtter

markedsnære forsknings- og udviklingsprojekter, der iværksættes i et internatio-

nalt samarbejde primært mellem forskningsintensive små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er). Programmet udspringer af EUREKA-samarbejdet, der fort-

sat vil fungere som platform for Eurostars og også vil være rammen om en række

andre aktiviteter som netværksdannelse, erfaringsudveksling mv. Programmet

fungerer efter bottom-up-princippet og kan som udgangspunkt støtte projekter

inden for alle faglige områder. Det bidrager navnlig til de elementer i Horisont

2020, der fokuserer på at fremme forskning og innovation i SMV’er med det for-

mål at skabe vækst og bidrage til gennemførelsen af det europæiske forsknings-

rum.

2. Baggrund

I 2008 besluttede 32 europæiske lande, der var medlemmer af EUREKA-

netværket (oprettet i 1985 med det formål af støtte europæisk industrielt forsk-

nings samar bejde) at etablere et tiltag overfor forskningsintensive små og mel-

lemstore virksomheder (SMV'er) i form af det fælles støtteprogram Eurostars.

Formålet med Eurostars er at støtte forskningsintensive SMV'er ved at medfinan-

siere deres markedsorienterede, tværnationale forskning efter bottom-up-

princippet.

Forskningsintensive SMV'er er en meget dynamisk og vigtig forudsætning for

den europæiske økonomi og yder et stort bidrag til vækst og arbejdspladser, som

bliver endnu større, hvis de indgår i et tværnationalt forsknings- og udviklings-

samarbejde. En række markedssvigt hindrer SMV'er i at få let adgang til den

nødvendige private finansiering af deres forskning og udvikling. Hertil kommer,

at de eksisterende forsknings- og udviklingsprogrammer kun yderst sjældent er

rettet mod tværnationalt samarbejde og ikke er tilstrækkeligt synkroniserede og

interoperable.

En foreløbig evaluering af Eurostars blev gennemført i 2010 af en gruppe af uaf-

hængige eksperter. Evalueringen bekræftede blandt andet, at Eurostars stemmer

overens med målsætningerne for Europa 2020 og er et godt supplement til de

muligheder, som SMV'er tilbydes i FP7 vedrørende internationalt samarbejde.

Evalueringen anbefalede at videreføre Eurostars efter 2013.

Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter en specifik aktivitet for forsk-

ningsintensive SMV'er i "Innovation i SMV'er", hvor der ydes støtte til næste

fase i Eurostarsprogrammet. Dette program er det eneste i Horisont 2020, der er

specifikt rettet mod forskningsintensive SMV'er, er åbent inden for alle forsk-

Side

22/70

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nings- og udviklingsområder, og som har den yderligere virkning, at det fremmer

integration mellem nationale forskningsprogrammer og derfor bidrager til gen-

nemførelsen af det europæiske forskningsrum. Med en bottom-up-tilgang og en

virksomhedsstyret dagsorden er Eurostars-2 godt placeret under delen "Industrielt

lederskab" og bidrager i høj grad til at nå denne dels mål, idet der ydes støtte til

projekter af direkte relevans for en række førende industrielle støtteteknologier

og hjælp til innovative forskningsintensive SMV'er med at vokse og blive til fø-

rende virksomheder på verdensplan.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

De overordnede målsætninger for Eurostars-2 er:



at fremme markedsorienterede tværnationale forskningsaktiviteter på ethvert

fagligt område for forskningsintensive SMV'er, især virksomheder uden tid-

ligere erfaring med tværnational forskning, som kan føre til, at nye eller for-

bedrede produkter, processer og tjenesteydelser kommer på markedet.

at bidrage til gennemførelsen af det europæiske forskningsrum og øge til-

gængeligheden og effektiviteten af offentlige midler til forskningsintensive

SMV'er i Europa ved at tilpasse, harmonisere og synkronisere de nationale

finansieringsmekanismer.

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser



Forskningsintensive SMV'ers konkurrenceevne vil i medfør af programmet blive

forbedret, hvilket vil bidrage aktivt til europæisk vækst og jobskabelse og opfyl-

delse af målsætningerne for Europa 2020.

Programmets hovedaktivitet er åbne indkaldelser to gange årligt af forslag om

tildeling af finansiel støtte til indirekte aktioner. Der arrangeres ligeledes net-

værksaktiviteter og udveksling af god praksis mellem deltagerlandene for at

fremme øget integration på videnskabeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk plan.

De øvrige aktiviteter omfatter ligeledes udveksling, programfremme og net-

værksaktiviteter med andre interessenter (investorer, leverandører af forskning og

innovation, formidlere), navnlig med henblik på at sikre øget deltagelse af støt-

temodtagere i deltagerlandene og at inddrage SMV'er uden forudgående erfarin-

ger med grænseoverskridende forskningsprojekter.

Programmet administreres af EUREKA-organisationen, der har 40 medlemslande

og dermed når længere ud end sammenlignelige aktiviteter, der udspringer af EU-

samarbejdet.

I formandskabets kompromistekst er Kommissionens forslag ændret således,

at SMV’er med under 100 ansatte kun skal have 5 procent ansatte til forsk-

ning og udvikling og ikke 10 procent, som ellers er reglen. Herudover er den

maksimale procentandel af de midler, der kommer fra Horisont 2020, og

som må bruges til administrative omkostninger, blevet forøget fra 2 procent

til 4 procent. Definitionen af mulige deltagende lande i Eurostars2 inklude-

rer nu også tredjelande, der ikke er associeret til Horisont 2020.

Side

23/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget

behandles

i Udvalget for

Industri, Forskning og Energi.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at subsidiariteten garanteres af, at forslaget bygger på

artikel 185 i TEUF, hvori det udtrykkeligt bestemmes, at EU deltager i forsk-

ningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, hvorved alle operatio-

nelle aspekter, hvor det er muligt, gennemføres på nationalt plan samtidig med, at

det fælles program sikrer en sammenhængende tilgang på EU-plan. Forslagets

mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. De nationale

forskningsprogrammer, hvorfra der ydes støtte til forskningsintensive SMV'er,

mangler interoperabilitet og kompatibilitet, og kun få nationale programforløb er

synkroniseret eller benytter en fælles international peer review.

Ministeriet for Forskning,

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen har foreslået at afsætte 287 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-

get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til

en statslig udgift ved programmet på ca. 43 mio. kr. over den syvårige periode.

Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af Eurostars,

måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-

sielle bidrag.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for

forskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgende

kommentarer:

Dansk Industri (DI)

DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering af

F&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage til

løsning af de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiati-

verne og mener helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødes

med tilslutning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tager

udgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads til

de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-

regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte områder.

Danske Regioner

Danske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.

Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-

skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.

Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, der

Innovation og Videregående

Uddannelser

Side

24/70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de in-

strumenter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed for

dansk deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioritere

deltagelse og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.

Danske Regioner støtter dansk deltagelse i programmet, der er målrettet forsk-

ningsintensive SMV’er. Danske Regioner bakker derudover op om den forenk-

ling, der er foretaget i forhold til det eksisterende program.