PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3276 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

19. november 2013

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. december 2013

Indholdsfortegnelse

8. E-fakturering.......................................................................................... 2

9. Søgsmål angående erstatning for overtrædelser af konkurrencereglerne

................................................................................................................. 11

10. Varemærkereform .............................................................................. 32

11. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det

Europæiske Råd ....................................................................................... 40

(a)

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (2014) ....................... 40

(b)

Rådskonklusioner om europæisk industripolitik .......................... 43

(c)

Rådskonklusioner om indre markeds-politikken .......................... 48

(d)

Rådskonklusioner om smart regulering og REFIT ....................... 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/60

8. E-fakturering

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at der tages skridt i retning af papirløs of-

fentlig administration særligt i relation til grænseoverskridende udveksling

af elektroniske dokumenter og informationer. Elektronisk fakturering ses

som et meget lovende område og en katalysator for at kunne nå målet om en

papirløs administration.

Direktivforslaget stiller krav om, at alle offentlige myndigheder skal kunne

modtage elektroniske fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-

rammekontrakter, såfremt fakturaen er i overensstemmelse med den

europæiske standard, hvis reference bliver udstukket i forbindelse med di-

rektivet.

Direktivforslaget har videre til formål at harmonisere brugen af standarder

for elektronisk fakturering på tværs af medlemsstaterne.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-

cember 2013 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har d. 26. juni 2013 fremsendt forslag til direktiv om brug af

elektronisk fakturering i offentlige indkøbsprocesser. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og den frie bevægelig-

hed for tjenesteydelser. Forslaget vedtages efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

I de seneste år har en lang række aktører opfordret til handling i

europæisk regi for at fremme e-faktureringsmarkedet i Unionen, især med

hensyn til udvekslingen af fakturaer mellem myndighederne.

I meddelelsen "Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering i

Europa" KOM(2010) 712 har Kommissionen opfordret til, at e-

fakturering senest i 2020 bliver den fremherskende form for fakturering i

Unionen. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning i april 2012 til

senest i 2016 at gøre e-fakturering obligatorisk inden for offentlige

indkøb, mens medlemsstaterne på det uformelle rådsmøde i februar 2012

om konkurrenceevne og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni

2012 opfordrede til at fremme e-fakturering.

Forslaget vil også bidrage til den igangværende modernisering af EU-

bestemmelserne om offentlige indkøb, der er et centralt punkt i Akten for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/60

Det Indre Marked I, især med hensyn til forslag om en komplet overgang

til e-indkøb. Endelig ser Kommissionen indsatsen med hensyn til at

fremme indførelsen af e-fakturering inden for offentlige indkøb som en

prioritet. Det afspejles ved, at initiativet om e-fakturering inden for

offentlige indkøb er medtaget i Akten for Det Indre Marked II som et

nøgletiltag.

De alment anerkendte fordele ved e-fakturering har ført til, at en række

EU-medlemsstater (Danmark, Østrig, Sverige og Finland) kræver, at der

indsendes e-fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb i hele eller dele

af den offentlige sektor. Da der mangler en fælles europæisk standard, har

medlemsstaterne ofte besluttet at udvikle deres egne tekniske løsninger

baseret på nationale standarder eller tilpasninger af diverse internationale

standarder. Det betyder, at antallet af forskellige standarder, der eksisterer

sideløbende i medlemsstaterne, er stigende og forventes fortsat at stige i

fremtiden.

Generelt fører det til en øget kompleksitet og til stigende omkostninger

for de virksomheder, som ønsker at deltage i tværnationale indkøb og

skaber derigennem markedshindringer.

Formål og indhold

af e-fakturering i Europa

til 15 % af de udvekslede

for offentlige indkøb vil

indre marked og lette

Generelt kan det konkluderes, at indførelsen

stadig er meget begrænset og tegner sig for 4

fakturaer. Forslaget om e-fakturering inden

forhindre yderligere fragmentering af det

indførelsen af e-fakturering.

De erhvervsdrivende, der ønsker at udføre tværnationale

indkøbsaktiviteter, er ofte nødt til at overholde en ny e-

faktureringsstandard, hver gang de får adgang til et nyt marked. Idet de

erhvervsdrivende afskrækkes fra at foretage tværnationale indkøb, udgør

de forskellige retlige og tekniske krav i forbindelse med elektroniske

fakturaer hindringer for markedsadgangen ved tværnationale offentlige

indkøb og handelshindringer. Dermed indskrænkes de grundlæggende

friheder, hvilket har en direkte virkning på, hvordan det indre marked

fungerer.

Disse hindringer for handel inden for Unionen vil sandsynligvis blive

mere udpræget i fremtiden, når der udvikles flere nationale og

proprietære standarder, der ikke er interoperable, og når anvendelsen af

elektroniske fakturaer inden for offentlige indkøb bliver mere almindelig

eller gøres obligatorisk i flere medlemsstater.

Kommissionen lægger i begrundelsen for direktivforslaget således vægt

på, at det foreslåede initiativ om e-fakturering inden for offentlige indkøb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/60

effektivt vil fjerne hindringerne for markedsadgang, som er forårsaget af

en utilstrækkelig interoperabilitet i forbindelse med e-fakturering.

Direktivforslaget har således til formål, at harmonisere brugen af

standarder og sikre interoperablitet for elektronisk fakturering på tværs af

medlemsstaterne.

I direktivforslaget anmoder Kommissionen den europæiske

standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde en europæisk

standard for en semantiske datamodel af en basal faktura (kernefaktura),

samt godkende og vedligeholde en liste af tekniske standarder

(syntax’er) som overholder den semantiske datamodel.

Kommissionen

kræver, at den europæiske standard for den basale faktura er teknologisk

neutral og garanterer beskyttelse af personoplysninger i

overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.

Med direktivforslaget stiller Kommissionen krav om,

at de ordregivende

myndigheder og ordregivende enheder

skal kunne modtage elektroniske

fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter,

såfremt fakturaerne er i overensstemmelse med den europæiske standard

for en basal

faktura (kernefaktura), hvis reference er blevet

offentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i direktivet og

optræder på listen over tekniske standarder.

Ifølge forslagets artikel 4 kan Kommissionen fremsætte forslag til en

gennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvorefter det skal

godkendes, at de tekniske formater (syntaxer) er i overensstemmelse med

den europæiske standard, som offentliggøres i medfør af artikel 3.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbe-

skyttelse (IMCO) med Birgit Collin-Langen (EPP) som ordfører og hhv.

Marc Tarabella (S&D), Jürgen Creutzmann (ALDE), Heide Rühle

(Greens/EFA), Malcolm Harbour (ECR) og Matteo Salvini (EFD) som

skyggeordførere.

Udvalget har den 17. oktober 2013 udgivet sit udkast til en betænkning

om direktivforslaget (2013/0213(COD)).

Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, idet forslaget er et skridt

på vejen mod et brugervenligt digitalt indre marked.

I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:



Det ønskes, at Kommissionen i overensstemmelse med standardi-

seringsproceduren skal teste standarden i praksis før endelig god-

kendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/60



Det anføres, at Rådet via en gennemførelsesretsakt skal godkende

den af CEN udarbejdede standard.

Det anføres, at Kommissionen skal bemyndiges via gennemførel-

sesretsakter til at vedligeholde standarden.

Det ønskes, at der skal tilføjes et bilag til direktivet med krav til

standarden.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en EU-indsats for at

fjerne markeds- og handelshindringer, der forårsages af forskellige

nationale bestemmelser og standarder, og for at sikre interoperabiliteten.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Antallet af eksisterende standarder, krav og løsninger er fortsat meget

højt, og e-faktureringsnetværkerne synes ikke at blive mindre, tværtimod

tager de til, især inden for de nationale grænser. De initiativer, der

kommer nedefra i medlemsstaterne, har forværret problemet i forbindelse

med interoperabilitet, idet der er dukket flere e-faktureringsstandarder op

på markedet, hvilket yderligere øger omkostningerne og gør det mere

komplekst at sikre interoperabiliteten. Følgelig er de foranstaltninger,

som medlemsstaterne har truffet, ikke tilstrækkelige til at sikre e-

faktureringsinteroperabiliteten i tværnationale indkøb.

Begrundelsen for en EU-indsats skyldes problemets tværnationale art i

form af utilstrækkelig interoperabilitet mellem nationale (og proprietære)

e-faktureringsordninger. I betragtning af den tværnationale art af

offentlige indkøb, som er dækket af direktivet om offentlige indkøb, og

manglen på fornuftige resultater med hensyn til nogle medlemsstaters

bestræbelser på at løse problemet med interoperabilitet, synes en EU-

indsats den eneste løsning for at koordinere disse bestræbelser og for at

forhindre en yderligere fragmentering af det indre marked.

Der er ikke meget, der tyder på, at den nuværende situation med hensyn

til e-fakturering inden for offentlige indkøb vil ændre sig eller forbedres i

den nærmeste fremtid uden en indsats fra Unionen.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at der er behov for

en harmoniseret tilgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/60

Gældende dansk ret

Alle offentlige myndigheder er i henhold til Lov om offentlige betalinger

m.v. (Lov nr. 1203 af 27/12 2003) forpligtet til at modtage elektroniske

fakturaer fra deres leverandører.

De nærmere regler herfor fremgår af BEK nr 206 af 11/03/2011 om

Elektronisk afregning med Offentlige myndigheder. Bekendtgørelsen

fastslår, at offentlige myndigheder skal sende og modtage regninger i

elektronisk format - det såkaldte Offentlig Information Online Universal

Business Language format (OIOUBL). Samtidig skal regninger, der

sendes til den offentlige myndighed, opfylde bestemte krav med hensyn

til indhold og format.

BEK nr 354 af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBL

elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige

myndigheder beskriver hvilke informationer en faktura skal indeholde,

hvordan de skal præsenteres og hvorledes de skal fremsendes til de

offentlige myndigheder.

Fakturaer fra udenlandske leverandører til offentlige myndigheder i

Danmark er

ikke

omfattet af ovennævnte bekendtgørelser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direk-

tivet skal implementeres i dansk ret. Området har ikke tidligere været lov-

reguleret i Danmark, men en konsekvens af forslaget kan være at udvide

den eksisterende Lov om offentlige betalinger m.v. (Lov nr. 1203 af 27/12

2003), så det fremgår at offentlige myndigheder udover den tekniske

OIOUBL standard også skal kunne modtage fakturaer i de tekniske stan-

darder, som fremgår af CENs liste. Tilsvarende vil Bekendtgørelse nr 206

af 11/03/2011 om Elektronisk afregning med Offentlige myndigheder

skulle ændres.

Herudover kan der være behov for en udvidelse af Bekendtgørelse nr 354

af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBL elektronisk

regning, med krav om konkret understøttelse af Pan-European Public

Procurement Online formatet (PEPPOL), som forventes at blive den mest

anvendte standard i henhold til CENs liste.

Statsfinansielle konsekvenser

Som udgangspunkt er alle offentlige myndigheder i dag forpligtet til at

modtage elektronisk fakturaer,

som overholder den tekniske OIOUBL

standard og som sendes via NemHandel. Myndighederne

har således

både it-systemer og arbejdsprocesser på plads (jf. Bekendtgørelsen om

elektronisk afregning med offentlige myndigheder).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/60

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til

tilpasning af it-systemer i offentlige myndigheder, således at de kan

modtage fakturaer i de tekniske standarder, som ligger udover

OIOUBL, og som vil fremgå af CENs liste. Med udgangspunkt i den

nuværende markedssituation for tekniske standarder vurderes der i

praksis at være 2-3 tekniske standarder, som er egnet til at komme på

CENs liste, hvoraf PEPPOL forventes at være den mest udbredte.

PEPPOL er en europæisk infrastruktur til udveksling af e-

handelsdokumenter fx fakturaer mellem offentlige myndigheder og de-

res leverandører. PEPPOL er meget lig NemHandel og OIOUBL.

I Danmark anvender næsten alle statslige myndigheder det samme fak-

tureringssystem (IndFak), hvilket betyder, at man kan nøjes med at lave

systemtilpasninger ét sted frem for i alle statslige myndigheders syste-

mer.

I kommunerne og regionerne er der omkring 15 forskellige fakture-

ringssystemer. Der vil muligvis kunne laves en tilsvarende central sy-

stemtilpasning i de overlappende systemer i kommunerne.

Det vurderes, at det koster cirka 100.000 kr. pr. system pr. teknisk stan-

dard, de skal understøttes. De 100.000 skal ganges med antallet af tekni-

ske standarder samt antallet af faktureringssystemer i det offentlige dvs. i

alt en forventet samlet udgift på op til 3-4,5 mio. kr.

Derudover vil der være behov for en udvidelse af den eksisterende

centrale NemHandel-infrastruktur til at omfatte PEPPOL standar-

den, som hører under Finansministeriets ressortområde. Dette vil

medføre en forventet engangsudgift på ca. 1 mio. kr.

Merudgifter vil blive afholdt indenfor de enkelte ansvarlige myndighe-

ders eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionen udgør offentlige indkøb ca. 3,7 % af Unionens

BNP. Kommissionen vurderer på den baggrund, at gennemførelsen af et

initiativ, der sigter mod at fjerne markedshindringerne for e-fakturering

inden for offentlige indkøb vil gøre den offentlige sektor til et førende

marked på dette område og sikre en mere udbredt anvendelse af e-

fakturering i samfundsøkonomien.

Kommisisonen vurderer, at alle foranstaltninger, der kræver anvendelse

ny europæisk

e-faktureringsstandard,

vil

generere

gennemførelsesomkostninger for virksomhederne, de ordregivende

myndigheder og medlemsstaterne. Disse omkostninger vil imidlertid

blive opvejet af de forventede fordele, dvs. driftsbesparelser ved brug af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/60

e-fakturering og lavere priser ved offentlige indkøb som følge af den

skærpede konkurrence.

Kommissionen har vurderet, at direktivet ved at sikre semantisk interope-

rabilitet og forbedret retssikkerhed vil fremme indførelsen af elektronisk

fakturering inden for offentlige indkøb og derved gøre det muligt for

medlemsstaterne, de ordregivende myndigheder, de ordregivende enheder

og de erhvervsdrivende at opnå betydelige fordele med hensyn til bespa-

relser, miljømæssig indvirkning og en reduktion af den administrative

byrde.

Regeringen er i vidt omfang enig i, at forslaget forventes at kunne sikre en

mere udbredt anvendelse af e-fakturering og dermed gøre det muligt for

medlemsstaterne, myndighederne og de erhvervsdrivende at opnå direkte

besparelser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet, da det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at fakturere de

offentlige myndigheder elektronisk.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,

Vækst- og Forbrugerforhold med frist for bemærkninger den 15. august

2013.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Aktionærforening, Danske Reviso-

rer, KL, Danske Regioner, IT-branchen, Landbrug og Fødevarer, ITEK,

Dansk Erhverv og AC Akademikerne.

Dansk Aktionærforening og Danske Revisorer har ingen bemærkninger til

direktivudkastet.

AC Akademikerne har ingen specifikke kommentarer, men bakker op om

initiativet om elektronisk fakturering.

KL er enig i, at e-fakturering er en naturlig følge af digitaliseringen af den

offentlige sektor og dermed et naturligt krav at frembringe på EU- niveau.

KL finder det positivt, at kommunerne i kraft af den allerede eksisterende

danske lovgivning kan bibeholde deres nuværende arbejdsgange, hvor de

modtager fakturaer elektronisk fra danske leverandører, men stadig er for-

pligtet til at modtage fakturaer på papir fra udenlandske leverandører. KL

anser gennemførelsestiden på direktivet på 4 år for et rimeligt krav.

Danske Regioner er som udgangspunkt positive overfor, at der i EU tages

tiltag til at gøre elektronisk fakturering obligatorisk. Danske Regioner bak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/60

ker op om ønsket om at sikre interoperabilitet i forskellige forretningssy-

stemer for nemmere at kunne udveksle dokumenter på tværs af grænser.

Danske Regioner er imidlertid betænkelige ved, at forslaget alene fokuserer

på at sikre semantisk interoperabilitet og ikke stiller krav til den tekniske

standard. Det kan ifølge Danske Regioner medføre, at offentlige ordregivere

bliver nødt til at behandle fakturaer i andre formater som fx pdf, så længe de

semantiske krav er opfyldt, hvilket ifølge Danske Regioner trækker i den

forkerte retning i forhold til udviklingen i Danmark vedr. e-handel. Danske

Regioner anbefaler derfor, at Kommissionen lægger sig op af det standardi-

seringsarbejde, som allerede er foregået i regi af EU (PEPPOL-projektet og

en række CEN workshop), og stiller krav om at anvende de tekniske stan-

darder herfra. Anvender en medlemsstat andre tekniske standarder, skal de

forpligtes til at foretage konvertering til og fra den fælles europæiske tekni-

ske standard.

IT-Branchen bakker i sit høringssvar fuldt op om direktivforslaget og be-

stræbelserne på at udvikle og udbrede fælles standarder. Dette specielt fordi

der i dag er mange udfordringer for virksomheder og systemleverandører

med at anvende og tilpasse systemer baseret på forskellige standarder på

tværs af medlemslandene. Samtidig er det IT-branchens vurdering, at obli-

gatorisk fakturering, som vi har det i Danmark, er med til at sætte gang i di-

gitaliseringen af både virksomheder og myndigheder. IT-Branchen efterly-

ser dog en større fokus på it-sikkerhed i forslaget for at øge tilliden til sam-

handelspartnere, herunder udbrede brugen af digital signering også i forbin-

delse med elektronisk fakturering.

Dansk Erhverv er i deres høringssvar overordnede positive overfor udvik-

lingen af et fælles europæisk fundament for elektronisk fakturering i offent-

lige udbud og støtter på den baggrund direktivet. Dansk Erhverv anbefaler,

at Kommissionen på baggrund af den teknisk velfungerende elektroniske

faktureringsproces i Danmark så vidt mulig tager udgangspunkt i den sam-

me model på europæisk plan.

Landbrug og Fødevarer angiver i deres høringssvar, at de generelt støtter til-

tag, der kan fjerne handelsbarrierer, og de hilser derfor forslaget om en fæl-

les europæisk standard, der kan lette e-faktureringen på EU niveau vel-

kommen. Det er dog væsentligt for Landbrug og Fødevarer, at der bliver ta-

le om en standard, som er let at anvende, og som ikke skaber administrative

byrder for virksomhederne.

DI-ITEK støtter i deres høringssvar en EU-standard for elektronisk fakture-

ring, idet det vil være en fordel for danske virksomheder ved salg til andre

europæiske lande. Danmark er en lille åben økonomi, som er afhængig af at

kunne sælge i andre europæiske land. En fælles EU-standard vil gøre det

nemmere for danske virksomheder at sende fakturaer til andre europæiske

myndigheder. Det er dog afgørende for DI-ITEK, at standarden baseres på

en model, hvor allerede implementerede systemer i diverse EU-lande kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/60

fungere og opfylde kravene til standarden. Herudover bør standarden være

teknologineutral for at undgå konkurrenceforvridninger.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er senest blevet fremhævet i konklusionerne fra mødet i Det

Europæiske Råd i oktober 2013 som ét af de lovgivningsforslag, der bør

færdigforhandles i denne lovgivningsperiode.

Forhandlingerne har vist, at der generelt er bred opbakning til direktiv-

forslaget blandt medlemsstaterne.

Flere medlemsstater har under forhandlingerne udtrykt bekymring for

implementeringsfristerne for hvornår, de offentlige myndigheder skal væ-

re klar til at modtage elektroniske fakturaer. Formandskabet har forsøgt

at tage højde herfor ved at indføre differentierede frister for henholdsvis

centrale og lokale myndigheder, så sidstnævnte får længere tid til imple-

mentering.

Flere medlemsstater har udtrykt bekymring for, hvorledes medlemsstater-

ne skal sikres indflydelse på udarbejdelsen af den semantiske datamodel

og listen over tekniske standarder.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at indføre harmo-

niserede krav om elektronisk fakturering og sikre interoperabilitet på fak-

turaformater i de enkelte medlemslande.

Det er regeringens holdning, at direktivet kan være med til at skubbe på

udbredelsen af elektronisk fakturering på tværs af grænser og give

danske offentlige myndigheder mulighed for også at få fakturaer fra

deres udenlandske leverandører i digitalt format, hvilket længe har væ-

ret efterspurgt af myndighederne.

Danmark har gennem sin deltagelse i det Europæiske PEPPOL projekt

arbejde for at finde en fællesnævner mellem de mange forskellige faktu-

reringssystemer og -standarder i Europa, og regeringen

vil derfor arbejde

aktivt for,

at PEPPOL infrastrukturen og standarderne herfra bliver en in-

tegreret del af implementeringen af direktivet.

Det er ligeledes regeringens holdning, at mængden af tekniske standar-

der som de offentlige myndigheder forpligtes til at modtage, skal be-

grænses mest mulig.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/60

9. Søgsmål angående erstatning for overtrædelser af konkurrence-

reglerne

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv og fed.

Resumé

Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort forslag til direktiv om

visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-

ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions

konkurrenceregler, KOM (2013) 404.

Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s

konkurrenceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og den

private håndhævelse og sikre, at ofre for overtrædelse af konkurrencereg-

lerne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagets

eventuelle statsfinansielle og administrative konsekvenser vurderes fortsat

nærmere.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.

december 2013 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort et forslag til direktiv om

visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-

ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions

konkurrenceregler, KOM(2013) 404. Forslaget blev modtaget i Rådet i

dansk sprogversion den 24. juni 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 103 og 114,

og forslaget skal derfor behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget forfølger to

hovedformål, der hænger uløseligt sammen, og som ikke kan adskilles i se-

parate retsakter.

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at forslaget for

det første tilsigter at gennemføre principperne i TEUF artikel 101 og 102

ved at forbedre betingelserne for at kræve erstatning i forbindelse med over-

trædelse af EU-konkurrencereglerne og optimere samspillet mellem den of-

fentlige og den private håndhævelse af TEUF artikel 101 og 102. Idet for-

slaget dermed giver effektiv virkning til TEUF artikel 101 og 102, er forsla-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/60

get baseret på TEUF artikel 103. Forslaget tilsigter for det andet at sikre me-

re lige konkurrencevilkår for virksomheder, der opererer i det indre marked,

og at gøre det lettere for borgerne og virksomhederne at udnytte de rettighe-

der, de har i kraft af det indre marked, idet forskellen mellem de nationale

regler for erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EU’s konkurrenceregler

ifølge Kommissionen har skabt markant ulige konkurrencevilkår i det indre

marked. Forslaget tilsigter en indbyrdes tilnærmelse af de materielle og pro-

cessuelle regler med henblik på adgang til ufordrejet konkurrence på det in-

dre marked. Forslaget ændrer derfor også de gældende nationale regler om

retten til at fremsætte erstatningskrav for overtrædelser af nationale konkur-

renceregler. Det er på denne baggrund, at forslaget også har hjemmel i

TEUF artikel 114.

Kommissionen har tidligere i december 2005 offentliggjort en grønbog om

erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler.

Formålet hermed var at identificere de væsentligste hindringer for et mere

effektivt system til behandling af erstatningskrav ved overtrædelser af kar-

tel- og monopolreglerne, og at foreslå forskellige muligheder for nye over-

vejelser og foranstaltninger, der kunne forbedre erstatningsmulighederne i

opfølgende eller selvstændige sagsanlæg.

Grønbogen blev i april 2008 fulgt op af en hvidbog om erstatningssøgsmål

ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler. Heri blev der fremsat en

række forslag til retspolitiske valgmuligheder og konkrete foranstaltninger,

der skulle sikre adgang til effektive klageprocedurer for ofre for overtrædel-

ser af EU’s konkurrenceregler samt sikre adgang til erstatning for skadelidt.

Ifølge Kommissionen viste den offentlig høring, at der er bred opbakning til

Kommissionens generelle tiltag til forbedring af erstatningsmulighederne på

kartel- og monopolområdet. Der var således bred anerkendelse af de hin-

dringer, som forhindrer effektiv søgsmålsadgang for ofre for overtrædel-

ser af konkurrencereglerne. Høringen viste imidlertid også, at der er for-

skellige holdninger til de materielle foranstaltninger, som Kommissionen

foreslog med henblik på at afhjælpe problemerne.

Formål og indhold

3. 1. Direktivforslaget

Formålet med direktivet er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkur-

renceregler ved 1) at fremme samspillet mellem den offentlige og den priva-

te håndhævelse af konkurrencereglerne og 2) sikre, at ofre for overtrædelser

af EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade, de har

lidt.

Fremlæggelse af beviser (direktivforslagets kapitel II, artikel 5-8)

Direktivforslaget indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at de

nationale domstole kan pålægge sagsøgte eller tredjemand at fremlægge be-

viser (editionspålæg) i tilfælde, hvor ofre kræver erstatning for overtrædel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/60

ser af konkurrencereglerne. Domstolene skal også kunne pålægge sagsøge-

ren eller tredjemand at fremlægge beviser efter sagsøgtes begæring.

Domstolene skal bl.a. give pålæg om fremlæggelse af beviser, når den part,

der har begæret fremlæggelse, har vist, at beviser i den anden parts besid-

delse er relevante for godtgørelsen af hans erstatningskrav, samt når bevi-

serne er defineret så præcist som muligt.

Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale domstole begrænser

fremlæggelsen af beviser til, hvad der er rimeligt i forhold til formålet. I den

forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til sandsynligheden for, at den påstå-

ede overtrædelse af konkurrencereglerne har fundet sted, omfanget af frem-

læggelsen og omkostningerne derved, samt eventuelle indeholdte fortrolige

oplysninger og ordninger til beskyttelse heraf.

Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at domstolene råder over effektive

foranstaltninger til så vidt muligt at beskytte fortrolige oplysninger mod

forkert brug. Medlemsstaterne skal samtidigt sikre, at relevante beviser er til

rådighed under søgsmålet.

Herudover indeholder forslaget en række begrænsninger i muligheden for at

fremlægge beviser. Bl.a. skal medlemsstaterne sikre, at domstolene ikke kan

pålægge en part eller tredjemand at fremlægge virksomhedserklæringer og

forligsindlæg. Formålet hermed er at sikre, at virksomheder – inden for

rammerne af en bødenedsættelsesordning (leniency) eller en forligsprocedu-

re – er villige til at afgive frivillige erklæringer, hvori de anerkender deres

deltagelse i en overtrædelse af EU’s eller

lignende

nationale konkurrence-

regler.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at domstolene først kan fremlægge

oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person, særligt til

brug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen, samt oplysninger,

som er udarbejdet af en konkurrencemyndighed i forbindelse med dens be-

handling af sagen, når en konkurrencemyndighed har afsluttet sagen eller

vedtaget en beslutning.

Medlemsstaterne kan – med undtagelse af ovennævnte begrænsninger i mu-

ligheden for at fremlægge beviser – opretholde eller indføre regler, som vil

føre til en mere omfattende fremlæggelse af beviser.

Endelig indeholder forslaget en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at sa-

gens parter, tredjemand og deres retlige repræsentanter pålægges sanktioner

bl.a. i tilfælde af undladelse eller nægtelse af at efterkomme et pålæg fra en

domstol om fremlæggelse af beviser, samt under visse betingelser i tilfælde

af tilintetgørelse af relevante beviser.

For så vidt angår sanktionernes karakter, fastlægges det, at de skal være ef-

fektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende

virkning. Endvidere skal sanktionerne, for så vidt angår adfærd udvist af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/60

part i sagen, omfatte muligheden for at lade partens adfærd virke belastende

ved bevisbedømmelsen ved for eksempel at opstille en formodning for, at

det relevante spørgsmål er godtgjort, eller ved helt eller delvis at afvise på-

stande og modpåstande eller frifinde for dem. Endelig skal der som sanktion

for at undlade eller nægte at fremlægge bevis kunne pålægges betaling af

sagsomkostninger.

Retsvirkninger af nationale afgørelser (direktivforslaget kapitel III, artikel

Med henblik på at styrke retssikkerheden, at undgå uoverensstemmelser i

anvendelsen af artikel 101 og 102 i traktaten, at øge effektiviteten af erstat-

ningssøgsmål og for at fremme det indre marked, fastlægges det i direktiv-

forslaget, at nationale domstole i erstatningssøgsmål skal anerkende konsta-

teringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 eller

lignende

nationale

konkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af konkurrencemyndigheder

eller domstole som prøvelsesinstanser i

vedkommende medlemsstat

såvel

som i en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne skal således sikre, at nationale domstole i erstatnings-

søgsmål i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 eller

lignende

nationale

konkurrenceregler ikke træffer afgørelser, der er i strid med konstateringen

af en overtrædelse af disse regler indeholdt i en endelig afgørelse truffet af

en konkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans.

Det bemærkes hertil, at det følger af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne, at de nationale domstole,

når de i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 træffer afgørelse om afta-

ler, vedtagelser eller praksis, som allerede er genstand for en kommissions-

beslutning, ikke kan træffe afgørelser, der er i strid med den beslutning, som

Kommissionen har truffet.

Forældelsesfrister (direktivforslagets kapitel III, artikel 10 samt artikel 17)

Direktivforslagets kapitel III indeholder regler om forældelsesfrister. Reg-

lerne har til formål at give ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerne

en rimelig mulighed for at indbringe et erstatningssøgsmål, og samtidig sik-

re en fornuftig grad af retssikkerhed for alle involverede parter.

Efter forslaget skal forældelsesfristen for indbringelse af et erstatnings-

søgsmål mindst være fem år efter, at skadelidt har fået kendskab til den ska-

devoldende handling, den lidte skade, at den skadevoldende handling er en

overtrædelse af konkurrencereglerne samt identiteten af den virksomhed,

som har begået overtrædelsen. Er der tale om en fortsat eller gentagen over-

trædelse løber forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen

ophører.

Solidarisk hæftelse (direktivforslagets kapitel III, artikel 11)

Forslaget lægger op til en hovedregel om, at virksomheder, der overtræder

konkurrencereglerne i fællesskab, skal hæfte solidarisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/60

De virksomheder, der har opnået bødefritagelse efter en bødenedsættelses-

ordning (leniency), er ifølge forslaget dog kun erstatningsansvarlige over

for andre skadelidte end virksomhedens direkte eller indirekte aftagere eller

leverandører, hvis disse skadelidte ikke kan opnå erstatning fra de øvrige

skadevoldende virksomheder.

Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om fordeling af tabet ved

regres mellem de solidarisk erstatningspligtige virksomheder

(Regres be-

tegner det forhold, at en person, der har måttet betale et beløb, der helt el-

ler delvis skal udredes af en anden, afkræver denne, hvad han eller hun

er pligtig til at betale. Hvis flere skadevoldere hæfter solidarisk over for

skadelidte, kan den skadevolder, der har betalt skadelidte, rette krav mod

de øvrige skadevoldere for hele beløbet med fradrag af den del, som

han/hun selv er ansvarlig for).

Forslaget begrænser i den forbindelse den

hæftelsesforpligtigelse, som er pålagt en virksomhed, der har opnået bøde-

fritagelse, således at en sådan virksomhed kun hæfter for den skade, der er

forvoldt over for virksomhedens egne direkte eller indirekte aftagere eller

leverandører.

Overvæltning af overpriser (direktivforslagets kapitel IV, artikler 12-15)

Forslagets kapitel IV indeholder regler om overvæltning af overpriser. For-

målet med disse regler er at sikre, at kun de direkte og indirekte aftagere,

der rent faktisk har lidt skade som følge af overpris, effektivt kan kræve er-

statning.

Overpriser kan siges at være overvæltet på fx forbrugeren, når

en distributør udsættes for overpriser af sin leverandør og får dækket

denne merudgift ved tilsvarende at kræve overpriser af forbrugeren.

Efter forslaget skal sagsøgte have mulighed for at føre bevis for, at overpri-

sen er blevet overvæltet, og der dermed ikke er et tab. Overvæltning kan

dog ikke påberåbes, hvis dem overprisen er overvæltet på, ikke har mulig-

hed for selv at fremsætte et erstatningskrav.

Herudover opstilles der en formodningsregel i forhold til overvæltning på

den indirekte aftager, der medfører, at en indirekte aftager i et erstatnings-

søgsmål anlagt af denne kan påberåbe sig, at der er sket overvæltning forud-

sat, at den indirekte aftager godtgør, at sagsøgte har overtrådt konkurrence-

reglerne, at overtrædelsen medførte en overpris for sagsøgtes direkte afta-

ger, og at der er foretaget køb af de varer eller tjenesteydelser, der var gen-

stand for overtrædelsen, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrø-

rer fra eller indeholdt de varer eller tjenesteydelser, der var genstand for

overtrædelsen.

Sagsøgte vil dog fortsat have mulighed for at godtgøre, at overprisen ikke er

eller ikke fuldt ud blev overvæltet på den indirekte aftager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/60

Tabsopgørelsen (direktivforslagets kapitel V, artikel 16)

Forslagets kapitel V om tabsopgørelsen har til formål at bistå ofre for et kar-

tel i at opgøre tab som følge af overtrædelse af konkurrencereglerne.

Efter forslaget skal der således i forbindelse med ulovlig kartelvirksomhed

gælde en formodning om, at der er lidt et tab som følge af overtrædelsen.

Den overtrædende virksomhed skal have ret til at tilbagevise denne for-

modning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Økonomi og Valu-

ta (ECON) samt for visse dele af forslaget i Retsudvalget (JURI). Ordfø-

rer for forslaget er Andreas Schwab (EPP). ECON offentliggjorde deres

udkast til betænkning den 16. oktober 2013. Det er forventningen på nu-

værende tidspunkt, at ECON vil stemme om betænkningen den 5. decem-

ber 2013. Endelig afstemning i Europa-Parlamentet forventes at finde

sted ved plenarforsamlingen den 11. marts 2014 (indikativ dato).

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det foreslåede direktiv er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af

medlemsstaterne, og der er et klart behov for, og værdi i, EU's tiltag. En ju-

ridisk bindende retsakt på EU-plan vil være bedre i stand til at sikre den ful-

de virkning af traktatens artikel 101 og 102 gennem fælles standarder, der

giver mulighed for effektive erstatningssøgsmål i hele EU. Endvidere ska-

bes der med retsakten mere lige konkurrencevilkår i det indre marked.

Det er regeringens vurdering, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, idet regeringen er enig i Kommissionens begrun-

delse.

Gældende dansk ret

Dansk rets almindelige erstatningsretlige regler

Spørgsmål om erstatning for overtrædelse af konkurrenceretlige regler er

ikke særskilt reguleret i konkurrencelovgivningen og afgøres derfor efter

de almindelige erstatningsretlige regler.

Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er det en betingelse for at få

tilkendt erstatning, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Det er således

hovedreglen, at en person kun kan ifalde erstatningsansvar, hvis den på-

gældende har forvoldt skaden ved (forsæt eller) uagtsomhed (dvs. handlet

culpøst).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/60

Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at der som hoved-

regel kun kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sige

er blevet påført en økonomisk skade. Herudover er der på visse helt sær-

lige områder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade,

f.eks. godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godt-

gørelse for tort.

Det er endvidere en betingelse for at ifalde erstatningsansvar, at der fore-

ligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det an-

svarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der er

årsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågæl-

dende skade.

Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adæ-

kvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærd

skal kunne have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræder.

Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, som

skadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatnings-

pligten.

Det er et grundprincip for erstatningsberegningen, at den skadelidte skal

stilles, som om skaden ikke var indtrådt. Dette indebærer, at den skade-

lidte skal have dækket sit fulde tab, men omvendt også at den skadelidte

ikke skal have dækket mere end sit tab. Den skadelidte skal således ikke

opnå en berigelse som følge af tilkendelsen af erstatning. I forhold til et

tab lidt som følge af en konkurrenceretsovertrædelse vil det sige, at ska-

delidte skal stilles som om, der ikke var sket brud på konkurrencereglerne

og have dækket et eventuelt økonomisk tab forvoldt i forbindelse hermed.

Den skadelidte har endvidere en pligt til at begrænse sit tab. I det omfang,

skadelidte forsømmer denne pligt, reduceres erstatningen tilsvarende.

Skadelidte kan således ikke tilkendes erstatning for tab, som skadelidte

selv kunne have afværget.

Erstatning opgøres på baggrund af det tab, som skadelidte bevisligt har

lidt. I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om bevisbyr-

de ved skader forvoldt uden for

kontraktsforhold,

bærer skadelidte som

udgangspunkt bevisbyrden for, dels at der er lidt et tab, dels størrelsen

heraf. For den, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af de kon-

kurrenceretlige regler, betyder det, at der også skal føres bevis for det tab,

der udgør en tabt fortjeneste eller som i øvrigt måtte give et fremtidigt

indtægtstab. Et sådan tab lader sig

i praksis

vanskeligt dokumentere og

bevise.

Fremlæggelse af beviser

Den danske civile retspleje hviler på princippet om den såkaldte forhand-

lingsmaksime, hvorefter retten træffer afgørelse på grundlag af de af parter-

ne fremsatte krav og tilvejebragte oplysninger

(dvs. retten i almindelighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/60

ikke har adgang til selv at inddrage yderligere processtof af denne art i

sagen).

Hertil kommer, at retten som udgangspunkt ikke har adgang til selv

at inddrage yderligere processtof i sagen, jf. retsplejelovens §§ 338 og 344.

I overensstemmelse hermed indeholder retsplejelovens §§ 298 og 299

edition

mulighed for, at retten

på begæring af en part

kan pålægge en mod-

part eller tredjemand at fremlægge eller udlevere bevismateriale, som en

part vil påberåbe sig eller som kan have betydning for en sag, medmindre

der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende vil

være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§

169-172 (om

vidnefritagelse for så vidt angår advokater, præster og re-

daktører mv.).

Desuden kan retten ifølge retsplejelovens § 339, stk. 3,

opfordre

en part til

at fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre be-

vis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse vil henstå

som uvisse.

Det følger af retsplejelovens § 344, stk. 2, at retten – hvis en parts erklærin-

ger er uklare eller ufuldstændige, eller parten undlader at efterkomme mod-

partens opfordringer – kan tillægge dette virkning til fordel for modparten.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 344, stk. 3, at undlader en part at

efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, kan retten ved bevisbe-

dømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten

(såkaldt ”pro-

cessuel skadevirkning”).

Fortrolige oplysninger

Når de danske domstole pålægger udlevering af bevismateriale i en sag efter

retsplejelovens §§ 298 og 299, foretages en konkret vurdering af, om be-

vismateriale, der eventuelt indeholder fortrolige oplysninger, skal fremlæg-

ges, herunder om de grunde til hemmeligholdelse, der følger af offentlig-

hedsloven skal føre til, at dokumenterne helt eller delvist skal fritages fra

editionspligt

(f.eks. af hensyn til enkeltpersoners private, herunder øko-

nomiske forhold).

De grunde, som kan føre til hemmeligholdelse efter of-

fentlighedsloven, vil ofte også fritage for editionspligt. Der vil dog skulle

foretages en konkret vurdering af hensynet til hemmeligholdelse over for

betydningen for sagens oplysning, og domstolene vil på baggrund heraf

kunne beslutte, at der kun skal gives adgang til dele af et dokument.

På baggrund heraf vil domstolene f.eks. i forbindelse med vurderingen af,

om en konkurrencemyndighed skal udlevere såkaldt leniency materiale som

bevismidler, herunder ansøgninger om straflempelse og dertil knyttede virk-

somhedserklæringer, foretage en konkret vurdering af, om sådanne doku-

menter helt eller delvist skal undtages fra editionspligt som følge af hensy-

net til hemmeligholdelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/60

Endvidere indeholder retsplejeloven en række bestemmelser, der har til

formål at beskytte fortrolige oplysninger under eller i tilknytning til behand-

lingen af retssager bl.a. ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1

Det bemærkes endvidere, at en

potentiel erstatningssøgende

som udgangs-

punkt kan få adgang til bevismateriale,

som domstolen er i besiddelse af,

før den pågældende beslutter sig for at anlægge et erstatningssøgsmål i en

konkurrencesag, jf. retsplejelovens § 41 d, stk. 1.

Bevisvurdering og bevisbyrde

Ifølge retsplejelovens § 344, stk. 1, afgør domstolene på grundlag af parter-

nes fremstillinger og bevisførelser, hvilke faktiske omstændigheder der skal

lægges til grund for sagens pådømmelse

(”den fri bevisvurdering”).

Dom-

stolenes stillingtagen til omtvistede punkter i parternes sagsfremstilling

kræver en bevisvurdering, dvs. en vurdering på baggrund af parternes bevis-

førelser af sandsynligheden for rigtigheden af parternes opfattelser. I den

forbindelse har det betydning, hvilken af parterne der har bevisbyrden.

Bevisvurderingen er ikke reguleret af lovregler, og faste regler for bevis-

byrdefordelingen lader sig

normalt

ikke opstille i dansk ret. Det er således

hensigten i retsplejeloven, at retten frit skal skønne over sandsynligheds-

værdien mv. af samtlige beviser i sagen, herunder eventuelle oplysninger

fra domme afsagt om andre relevante erstatningssøgsmål. En række særbe-

stemmelser i lovgivningen angiver imidlertid en bestemt fordeling af bevis-

byrden ved en given sagstype, som udover formålene og hensynene bag de

materielle retsregler samt processuelle hensyn til bevismulighederne bør

indgå i domstolenes bevisafgørelser.

Retsvirkninger af nationale afgørelser

Som udgangspunkt er administrative myndigheders afgørelser ikke binden-

de for de danske domstole, idet sådanne afgørelser som udgangspunkt ikke

opfylder de samme proceduremæssige garantier som procedurerne hos

domstolene. Der findes dog en række lovbestemte undtagelser hertil. Bl.a.

fremgår det af konkurrencelovens § 20, stk. 3, at Konkurrenceankenævnets

afgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen,

er ankenævnets afgørelse endelig. Det betyder, at domstolene under en

eventuel senere erstatningssag vil være afskåret fra at foretage en prøvelse

af afgørelsen.

Det bemærkes hertil, at Konkurrenceankenævnet er klageinstans for afgø-

relser truffet af Konkurrencerådet. Endvidere er formanden for nævnet

højesteretsdommer,

og de øvrige medlemmer er uafhængige juridiske eller

økonomiske eksperter.

Endvidere har Danmark tiltrådt og gennemført enkelte internationale retsak-

ter, hvor Danmark forpligtes til at anerkende andre landes administrative

afgørelser, jf. f.eks. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/60

om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elek-

troniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller

konkurs, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2001/24/EF af den 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitut-

ter (artikel 9).

Forældelse

I 2007 vedtog Folketinget en ny forældelseslov. Forældelsesloven finder

også anvendelse i forhold til erstatningskrav for overtrædelser af konkur-

renceloven, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 1.

Med forældelsesloven blev der bl.a. indført en almindelig forældelsesfrist

på 3 år, der suspenderes ved fordringshaverens utilregnelige uvidenhed

om fordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Den

3-årige frist suppleres af en absolut frist på 10 år, jf. forældelseslovens §

3, stk. 3, nr. 2. I forhold til uvidenhed om fordringen indtræder suspensi-

on ved skadelidtes manglende kendskab til de faktiske omstændigheder,

der begrunder kravet. Suspension løber derfor indtil det tidspunkt, hvor

den skadelidte fik eller burde have fået kendskab til de faktiske omstæn-

digheder, der begrunder kravet.

Den 3-årige frist afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kap. 5 om af-

brydelse af forældelse og kap. 6 om foreløbig afbrydelse af forældelse.

I medfør af konkurrencelovens § 25, stk. 2, kan forældelsen af en for-

dringshavers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af konkur-

renceloven eller traktatens

artikel

101 og 102 midlertidig afbrydes, hvis

der indgives klage til Konkurrencerådet, og klagen indgår i rådets be-

handling af sagen. Den midlertidige afbrydelse medfører, at forældelse

tidligst indtræder 1 år efter Konkurrencerådet har truffet afgørelse, jf.

forældelseslovens § 21, stk. 1, hvortil konkurrencelovens § 25, stk. 2 og

3, henviser.

Tilsvarende afbrydes forældelsen midlertidig, hvis Konkurrencerådets af-

gørelse påklages til Konkurrenceankenævnet, hvis fordringshaver har

indbragt sagen for Konkurrenceankenævnet eller er indtrådt som biinter-

venient i ankesagen, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 3. Forældelse ind-

træder da tidligst 1 år, efter ankenævnet har truffet endelig afgørelse.

Det bemærkes, at forældelsesfristen kun afbrydes i forhold til den for-

dringshaver, der har indbragt sagen for Konkurrencerådet.

Det bemærkes endvidere, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinder

for, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges

tiltalte at betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af

det strafbare forhold, jf. forældelseslovens § 13. Særskilt erstatnings-

søgsmål kan endvidere anlægges inden 1 år efter straffesagens endelig

afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/60

Solidarisk hæftelse

I det omfang flere personer efter dansk rets almindelige erstatningsregler

er ansvarlige for den samme skade, hæfter de solidarisk herfor.

Formålet med solidarisk hæftelse er at stille skadelidte bedst muligt i for-

hold til at få erstattet tabet, således at eventuel manglende betalingsevne i

forhold til en eller flere af skadevolderne ikke kommer skadelidte til ska-

de.

Såfremt to eller flere er solidarisk ansvarlige for den indtrådte skade eller

en del heraf, kan skadelidte rette sit

samlede

krav imod den skadevolder,

han ønsker. Herved lettes adgangen til at opnå erstatning for skadelidte,

der dels kan rette kravet mod den økonomisk bedst funderede skadevol-

der, dels kan begrænse sig til at rette sit erstatningskrav mod én skade-

volder og ikke derved tvinges til et erstatningsopgør med hver skadevol-

der.

Ved betaling fra en ansvarlig skadevolder frigøres de øvrige skadevoldere

i det omfang, skadelidte herved er fyldestgjort for sit erstatningskrav. Ind-

fries hele erstatningskravet, er samtlige (med)ansvarlige skadevoldere

frigjort, og indfries en del af tabet, nedskrives de øvrige ansvarlige ska-

devolderes hæftelse med et beløb svarende hertil.

Når skadelidt har fået dækket sit erstatningskrav, overlades det til de soli-

darisk ansvarlige skyldnere ved regres at fordele tabet imellem sig.

Det følger således af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, at den indbyr-

des fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsan-

svarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed

og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Overvæltning

Hvor en umiddelbart skadelidt har formået at overvælte sit tab på en an-

den, vil den pågældende ikke længere have lidt et tab. En tilkendelse af

erstatning til den pågældende ville i så fald være ensbetydende med, at

den pågældende ville opnå en berigelse.

I relation til tab forvoldt ved konkurrenceretsovertrædelser vil spørgsmå-

let om, hvorvidt skadelidte har overvæltet sit tab på kunderne gennem en

merpris, ofte opstå.

Spørgsmålet om overvæltning i forbindelse med tabsopgørelsen er blevet

behandlet i en række sager ved domstolene, hvoraf det fremgår, at

spørgsmålet om overvæltning indgår som en integreret del af domstolenes

vurdering af tabsopgørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes

fri bevisbedømmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/60

Opsættende virkning af mindelig tvistbilæggelse

Det fremgår af retsplejelovens § 345, at retten kan udsætte behandlingen af

en sag, når dette findes påkrævet, herunder for at afvente en administrativ

eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være behov for

ændringer af reglerne om bevismidler og forældelse i sager om erstat-

ningssøgsmål i konkurrencesager. Endvidere vil der være behov for at

skabe hjemmel til at anerkende andre EU-landes administrative afgørelser

om overtrædelse af artikel 101 eller 102 i traktaten

eller lignende natio-

nale konkurrenceregler.

Det kan ikke udelukkes, at der som en konsekvens af forslaget vil ske en

stigning i antallet af sager om erstatningssøgsmål for overtrædelse af kon-

kurrencereglerne indbragt for domstolene. Forslagets eventuelle statsfinan-

sielle og administrative konsekvenser for det offentlige vurderes fortsat

nærmere,

og vil som udgangspunkt blive afholdt indenfor eksisterende

ramme.

Kommissionen vurderer ikke, at forslaget får konsekvenser for EU’s bud-

get.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke umiddelbart muligt at give et skøn over de samfundsmæssige

konsekvenser af direktivforslaget og meddelelsen, idet det ikke kan estime-

res, hvordan virksomhederne og potentielle sagsøgere vil agere. Det må dog

forventes, at en gennemførelse af direktivet i overensstemmelse med dets

formål oftere vil føre til tilkendelse af erstatning til ofre for overtrædelse af

konkurrencereglerne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Direktivforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10.

Høring

Direktivforslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrence-

evne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 28. juni 2013.

Forbrugerrådet har meddelt, at de generelt er positive over for direktivfor-

slaget,

men er ikke fremkommet med uddybende bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/60

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet,

Håndværksrådet og Forsikring & Pension har afgivet et fælles høringssvar.

Erhvervsorganisationerne efterlyser i deres høringssvar en belysning i hø-

ringsmaterialet af forslagets konkrete konsekvenser for dansk ret.

Med forbehold for at en sådan vurdering ikke forelå på tidspunktet for hø-

ringen, har erhvervsorganisationerne følgende foreløbige bemærkninger:

Ikke dokumenteret behov for særregler ved overtrædelser af kon-

kurrencereglerne:

Erhvervsorganisationerne mener ikke, at det er dokumenteret, at der

på netop konkurrenceområdet er særligt behov for, at efterlevelsen af

de offentligretlige regler understøttes af særlige regler, der letter ad-

gangen til erstatning for tab, som følge af overtrædelse af konkurren-

celovgivningen. Tilsvarende synspunkter kan med lige så stor vægt

fremføres i forhold til overtrædelser af miljølovgivningen, arbejdsmil-

jølovgivningen, fødevarelovgivningen og databeskyttelseslovgivnin-

gen.

Retskraft af endelige afgørelser fra konkurrencemyndighederne:

Erhvervsorganisationerne finder forslaget betænkeligt, især fordi det

er uklart, hvad der ligger i formuleringen (artikel 9)

”…en national

konkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans allerede har truffet en-

delig afgørelse om overtrædelse…”.

Organisationerne kender ikke i

detaljer myndighedsforholdene i andre EU-lande, men vil eksempel-

vis finde det betænkeligt, at danske domstole har pligt til at lægge af-

gørelser fra konkurrencemyndigheder til grund i tilfælde, hvor der ik-

ke eksisterer betryggende klageadgang med passende retssikkerheds-

garantier for proces mv. og adgang til fuld domstolsprøvelse.

Ansvarsgrundlaget

Organisationerne finder det uklart, om der med forslaget samlet set

reelt indføres erstatningsansvar på objektivt grundlag, således at en

konstateret overtrædelse af konkurrencereglerne automatisk medfører,

at der er erstatningsansvar for den, der efter konkurrencemyndighe-

dernes opfattelse har overtrådt konkurrencelovgivningen. Organisati-

onerne finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en overtræ-

delse begået i god tro, der sanktioneres med påbud, men ikke straf,

automatisk vil medføre erstatningsansvar. Det er også uklart, om til-

svarende gælder for andre af de almindelige betingelser, der efter

dansk ret skal være opfyldt for at ifalde erstatningsansvar (bortset fra

tabsbetingelsen, som er adresseret i forslaget).

Tabsopgørelsen

Artikel 16 indebærer ifølge organisationerne et grundlæggende brud

med det almindelige erstatningsretlige princip i Danmark, hvorefter

en skadelidt som udgangspunkt må bevise det lidte tab for at være be-

rettiget til erstatning. Der savnes en begrundelse for, at dette princip

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/60

skal fraviges netop i erstatningssager på konkurrenceområdet, lige-

som det er uklart, hvad der nærmere ligger i termen ”formodning

om”.

Flere ankesager

Organisationerne anfører, at der i Danmark afsluttes mange konkur-

rencesager ved, at virksomheden – selvom den er uenig i den trufne

afgørelse – retter eller allerede har rettet ind efter afgørelsen. Denne

udgang på sagerne vil fremover blive sjældnere, såfremt de trufne af-

gørelser uprøvet lægges til grund i eventuelle erstatningssager. Eneste

alternativ for virksomhederne vil være at anke de trufne afgørelser,

med den konsekvens, at der må forventes flere ankesager på konkur-

renceområdet.

Forældelse

Organisationerne læser artikel 10 således, at der skal gælde en foræl-

delsesfrist på mindst 5 år. Der savnes en begrundelse for en fravigelse

af den almindelige forældelsesfrist på 3 år i dansk ret.

Finansrådet finder det positivt, at direktivet ikke indeholder bestemmelser

om gruppesøgsmål, hvilket hvidbogen til direktivet indeholdt forslag om.

Finansrådet har følgende mere specifikke bemærkninger:

Retsvirkninger af endelige afgørelser fra nationale myndigheder

(artikel 9)

Det fremgår af artikel 9, at nationale konkurrencemyndigheders afgø-

relser gøres bindende, idet de nationale domstole ikke kan træffe en

afgørelse, der er i strid med en national myndigheds endelige afgørel-

se af, at der er sket en konkurrenceretlig overtrædelse.

Formålet med bestemmelsen er at sidestille de nationale konkurren-

cemyndigheders afgørelser med EU-Kommissionens beslutninger.

Bestemmelsen kan imidlertid få uhensigtsmæssige konsekvenser, som

umiddelbart illustreres bedst ved et eksempel:

En virksomhed har fået en konkurrenceretlig afgørelse imod sig efter

behandling ved både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet.

Der er herefter ikke yderligere mulighed for administrativ rekurs. En

borger påstår herefter at have lidt et tab på grund af overtrædelsen og

anlægger civilt søgsmål mod virksomheden.

Under de gældende regler vil virksomheden i forbindelse med det ci-

vile søgsmål kunne få prøvet det materielle spørgsmål om den kon-

kurrenceretlige overtrædelse ved domstolen. Det vil virksomheden

umiddelbart ikke kunne efter de nye regler.

En sådan ændring af retsstillingen vil bevirke, at virksomhederne vil

indbringe flere, hvis ikke alle, sagerne fra de nationale konkurrence-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/60

myndigheder for domstolene for at sikre sig muligheden for materiel

prøvelse.

Finansrådet finder det betænkeligt og i strid med grundlæggende dan-

ske retsprincipper, at de danske domstole ikke skal kunne foretage en

materiel prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er sket et brud på

konkurrenceretlige regler, men alene skal tage stilling til, om sagsøger

kan løfte bevisbyrden for at have lidt et erstatningsberettiget tab og

herefter udmåle erstatningen.

Forældelse (artikel 10)

Forældelsesfristen for overtrædelser af direktivet skal, jf. artikel 10

ff., være minimum 5 år, og fristen begynder først at løbe, når den for-

urettede part bliver bekendt med overtrædelsen.

Finansrådet er enig i, at det er nødvendigt at give den forurettede part

tid til at forberede sin sag og undgå at afskære denne fra at forfølge

erstatningskrav ved domstolene, men der skal være en rimelig balance

i forhold til hensynet til den krænkende part, som bør have mulighed

for at 'indstille sig' på fremtiden. En forældelse på over 5 år fore-

kommer som en urimelig lang frist og er i uoverensstemmelse med

den almindelige forældelse under dansk ret.

Det er Finansrådets holdning, at der af retssikkerhedsmæssige hensyn

bør være en grænse for, hvor længe krænker skal være nødsaget til at

vente i usikkerhed på at få afklaret, om et civilt erstatningssøgsmål vil

blive anlagt ved domstolene, og at dansk rets almindelige forældelses-

regler kan opfylde dette formål.

Solidarisk hæftelse (artikel 11)

Det er Finansrådets vurdering, at de i direktivet foreslåede regler om

solidarisk hæftelse strider imod almindelig dansk retspraksis om er-

statning uden for kontrakt.

Hvis det skal fastslås, at der er et ansvarsgrundlag i form af culpa til-

stede, kræver almindelig retspraksis, at der faktisk er lidt et tab, at der

er årsagssammenhæng mellem adfærden og tabet, at tabet er adækvat

og at skadevolder har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Det er vanskeligt at se, at en virksomheds blotte deltagelse i et kartel i

sig selv skulle være nok til at konstatere, at samtlige betingelser for at

ifalde et erstatningsansvar er til stede.

Det er Finansrådets holdning, at medlemmer af karteller alene bør væ-

re erstatningsansvarlige over for egne direkte og indirekte kunder.

Bevisbyrde ved tabsopgørelsen (artikel 16)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/60

Det fremgår af artikel 16, at der ikke må stilles for høje krav til sag-

søgers bevisbyrde, når det kommer til tabsopgørelsen. Behovet for

særegne regler for bevisbyrde, som letter den forurettede parts adgang

til erstatning for tab, som følger af en overtrædelse af konkurrence-

lovgivningen, og som alene indføres på dette område, synes at være

udokumenteret.

Finansrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføre

sådanne regler om bevisbyrde, og vil fortsat lade det være op til dom-

stolene at foretage bevisbedømmelsen.

Danmarks Rederiforening er

overordnet set

positivt indstillet over for di-

rektivets formål om at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkurren-

ceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og den private

håndhævelse af konkurrencereglerne og ved at sikre, at ofre for overtræ-

delser af EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade,

de har lidt.

Rederiforeningen finder dog, at der er flere bestemmelser i direktivet, der

giver anledning til bemærkninger, som den sammenfatter under følgende

overskrifter:

Editionspligt (Artikel 5)

Rederiforeningen er positiv over for en præcisering af, hvilke doku-

menter der kan fremlægges i en erstatningssag. Det fremgår af side 15

i de indledende bemærkninger i direktivforslaget, at nationale dom-

stole bør råde over effektive foranstaltninger til at beskytte alle for-

retningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, der fremlæg-

ges under sagen. Rederiforeningen er enig i, at den vurdering overla-

des til de nationale domstole.

Det er uklart, om de dokumenter – virksomhedserklæringer og for-

ligsindlæg – der ifølge direktivforslaget er underlagt absolut beskyt-

telse er et tilstrækkeligt værn til at opretholde en effektiv

whistleblo-

wer ordning.

Editionspligten bør ikke føre til fremlæggelse af doku-

menter, der kan føre til en svækkelse af

whistleblower ordningen.

Solidarisk hæftelse (Artikel 11)

Ifølge direktivforslagets indledende bemærkninger i pkt. 4.3.3. side

18 anføres, at når flere virksomheder overtræder konkurrencereglerne

i fællesskab, bør de hæfte solidarisk for enhver skade forvoldt af kar-

tellet. Foreningen er grundlæggende ikke uenig i dette udgangspunkt

og er ligeledes positiv over for ophævelsen af en bødefritagelse, så-

fremt skadelidte ikke kan opnå fuld erstatning fra de øvrige ikke bø-

defritagne deltagende virksomheder i kartellet.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan det dog forekomme

vidtgående, at en virksomhed, som i mindre grad har spillet en rolle i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/60

ulovlig kartelvirksomhed, pålægges et erstatningsansvar, der langt

overstiger den forholdsmæssige bøde virksomheden måtte være

idømt. Foreningen foreslår på den baggrund, at der gives de nationale

domstole mulighed for i særlige tilfælde, og når omstændighederne

tilsiger det, at tage hensyn til den udviste skyldgrad.

Omvendt bevisbyrde (Artikel 16)

Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne i forbindelse med ulov-

lig kartelvirksomhed sikre, at der gælder en formodning om, at over-

trædelsen har været tabsforvoldende. Almindeligvis er skadelidte i

dansk ret underlagt en ligefrem bevisbyrde for det lidte tab, og den

omvendte bevisbyrde er således en skærpelse af gældende dansk ret.

Artikel 16 vedrører alene tabsopgørelsen og forudsætter, at der fore-

ligger ulovlig kartelvirksomhed.

Direktivet er imidlertid ikke tydelig omkring bevisbyrdereglen for, at

der foreligger ulovlig kartelvirksomhed. Såfremt en parallel bødesag

verserer indledt af konkurrencemyndighederne, kan artikel 16 med-

virke til at skabe en formodning for, at der foreligger ulovlig kartel-

virksomhed i det hele taget. Risikoen for søgsmål, hvor virksomheder

sagsøges på et spinkelt grundlag og skal bruge store ressourcer på at

tilbagebevise måske ikke blot tabet, men at der foreligger ulovlig kar-

telvirksomhed i det hele taget, bør mindskes ved at stille krav om til-

strækkelig bevisførelse for ulovlig kartelvirksomhed. Ud fra et rets-

sikkerhedsmæssigt synspunkt mener foreningen, at det er hensigts-

mæssigt at direktivet tydeliggør, at der gælder en ligefrem bevisbyrde

for, at der foreligger ulovlig kartelvirksomhed.

Fuld erstatning (Artikel 2 og Artikel 16)

Rederiforeningen er enig i, at der skal ydes fuld erstatning til skade-

lidte, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU’s eller na-

tionale konkurrenceregler. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inde-

bærer imidlertid erstatning for et tab, der meget vanskeligt kan doku-

menteres, da beregningen heraf er baseret på et hypotetisk og ikke et

faktisk beløb. Foreningen har ikke særskilt gennemgået de retnings-

linjer Kommissionen foreslår anvendt i forbindelse med tabsopgørel-

sen for ulovlig kartelvirksomhed, men støtter fælleseuropæiske ret-

ningslinjer for det skøn de nationale domstole skal udøve.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mener rederiforeningen, at

der generelt bør anlægges et konservativt skønt, da det forløb tabsop-

gørelsen baserer sig på er hypotetisk, og den tabslidende virksomhed

har et oplagt incitament til at være optimistisk omkring en forventet

mulig fortjeneste. Rederiforeningen understreger, at den støtter ud-

gangspunktet om fuld erstatning, og at bemærkningen udelukkende

gøres i det ærinde at undgå, at der kan opnås en gevinst ved at anlæg-

ge en erstatningssag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/60

Danske Advokater anfører følgende:

Forslaget er en udløber af flere initiativer og drøftelser i det senere år om

principperne for tilkendelse af erstatning, og det indeholder regler af po-

tentiel væsentlig og indgribende betydning inden for erstatningsret og ci-

vilproces. Dette fremgår bl.a. af, at hjemlen ikke alene findes i traktatens

regler om konkurrenceforhold, men derimod i den almindelige harmoni-

seringshjemmel i

artikel

114. Indholdet er på mange måder velafbalance-

ret og rimeligt, men dette bør ikke føre til, at man overser direktivets ind-

gribende betydning i dansk retspleje og erstatningsret.

Af særlig betydning anfører Danske Advokater (ikke-udtømmende):



At der (i artikel 5-8) fastlægges regler om edition, hvor undtagel-

sen – som har til formål at ”beskytte” leniency-ansøgere – lægger

meget stærke bånd på den skønsvirksomhed, som danske domsto-

le normalt udviser i forhold til edition.



At der (i artikel 9) træffes bestemmelser om endelighed af for-

valtningsafgørelser, som berører dels princippet i grundlovens §

63, dels den rent pragmatiske betydning af det af reglerne følgen-

de indirekte krav om at indbringe alle forvaltningsafgørelser fra

Konkurrencerådet

eller Ankenævnet for domstolene.



At der (i artikel 11) indføres væsentlige regler om solidarisk hæf-

telse, og at disse regler ses at være hovedsageligt dikteret af øn-

sket om at beskytte leniency-ansøgere.



At spørgsmålet om overvæltningsforsvaret afgøres endeligt på en

måde, der vel fremtræder rimeligt, men næppe svarer til, hvad der

må anses for gældende ret i Danmark i dag.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til intentionerne med

forslaget, men de indledende drøftelser har vist, at medlemsstaterne er

delte i en række spørgsmål, herunder spørgsmålet om i hvilket omfang

og hvordan direktivet skal regulere fremlæggelse af beviser.

Medlemsstaterne støtter, at nationale domstole på begæring af en part

skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser, og at

domstolene skal kunne tillægge sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et på-

læg om at fremlægge beviser ikke imødekommes.

I direktivforslaget opstilles en ”black list” (over beviser i en konkurren-

cesag, som de nationale domstole på intet tidspunkt kan pålægge frem-

lagt, herunder virksomhedserklæringer) og en ”grey list” (over beviser,

som først kan pålægges fremlagt, når konkurrencesagen er afsluttet).

Der er ikke enighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt og i hvilket

omfang direktivet skal regulere spørgsmålet om, hvilke dokumenter der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/60

skal fremlægges i en konkret sag, herunder om der af hensyn til et do-

kuments fortrolige karakter ikke skal pålægges fremlæggelse.

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til, at der skal kunne til-

lægges sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge bevi-

ser i en sag ikke imødekommes. En række medlemsstater finder dog, at

det i videst muligt omfang bør overlades til medlemsstaterne at fastlæg-

ge, hvilke sanktioner der skal kunne tillægges.

En række medlemsstater kan ikke støtte direktivforslagets bestemmelse

om, at nationale domstole i sager om erstatningssøgsmål skal anerken-

de konstateringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 eller lig-

nende nationale konkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af kon-

kurrencemyndigheder eller domstole som prøvelsesinstanser i vedkom-

mende medlemsstat såvel som i en anden medlemsstat. Andre medlems-

stater støtter bestemmelsen, da formålet hermed bl.a. er at styrke rets-

sikkerheden samt at undgå uoverensstemmelser i medlemsstaternes an-

vendelse af artikel 101 og 102 i traktaten.

Medlemsstaterne kan generelt støtte, at sagsøgte under et erstatnings-

søgsmål til støtte for sin frifindelsespåstand kan påberåbe sig, at den,

der har rejst erstatningskravet, har overvæltet hele eller dele af overpri-

sen på senere aftagere, og at bevisbyrden herfor skal påhvile sagsøgte.

Endvidere er der bred støtte til forslagets bestemmelse om, at indirekte

aftagere skal kunne gøre et erstatningskrav gældende mod overtræde-

ren under anbringende af, at overprisen er overvæltet på dem. En ræk-

ke medlemsstater finder dog, at den nærmere fastlæggelse af bevisbyr-

den i den forbindelse skal overlades til de nationale domstoles vurde-

ring.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet, at der iværksættes initiativer med henblik

på at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne, herunder styrke ska-

delidtes muligheder for at få tilkendt erstatning for tab, som skyldes over-

trædelse af konkurrencereglerne.

Regeringen lægger

videre

vægt på, at initiativer med henblik på at lette

muligheden for at anlægge sådanne erstatningssager skal være afbalance-

rede, og at der som udgangspunkt ikke skal fastlægges nye proces- og er-

statningsregler på konkurrenceområdet, der adskiller sig væsentligt fra,

hvad der gælder inden for den almindelige erstatningsret og civilproces-

sen i Danmark.

Flere af direktivforslagets bestemmelser rejser spørgsmål om sammen-

hængen med grundlæggende principper i retsplejeloven, ligesom der på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/60

en række punkter sker en fravigelse af

bl.a.

de almindelige erstatningsret-

lige regler.

Regeringen

lægger vægt på, at direktivet ikke bør indeholde bestemmelser,

som kan mindske virksomhedernes incitament til at søge om leniency (straf-

lempelse /-frihed).

Regeringen støtter samtidig, at de nationale domstole på begæring af en

part skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser

(edition), samt at domstolene kan opfordre hertil af egen drift.

I den forbindelse finder regeringen, at de nationale domstole er i stand

til selv at foretage den nødvendige vurdering af, om bevismateriale skal

undtages fra pligten til at fremlægge beviser, herunder i forhold til op-

lysninger af fortrolig karakter i virksomhedserklæringer. Regeringen

vil derfor lægge vægt på, at det i videst muligt omfang overlades til na-

tionale domstole at vurdere, hvilke dokumenter der bør være omfattet af

et editionspålæg, herunder hvilke der først bør pålægges fremlagt, når

en konkurrencesag er afsluttet.

Regeringen kan desuden støtte, at domstolene skal kunne tillægge

sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge beviser i en

sag ikke imødekommes. Regeringen vil dog lægge vægt på, at det i vi-

dest muligt omfang skal overlades til national lovgivning, hvilke sankti-

oner der skal kunne tillægges.

Regeringen er opmærksom på, at konkurrencereglerne udgør et af ker-

neområderne i EU-samarbejdet, og at baggrunden for forslaget om, at

nationale domstole skal anerkende endelige afgørelser om overtrædelse

af konkurrencereglerne truffet af nationale domstole eller myndigheder

i andre medlemsstater, er at øge effektiviteten af søgsmål i konkurren-

cesager.

Regeringen finder imidlertid, at bindende virkning af nationale myn-

digheders afgørelser generelt rejser en række principielle spørgsmål,

som skal overvejes nøje, idet nationale myndigheders sagsbehandling

ikke altid vil være underlagt de samme proceduremæssige garantier

som hos domstolene.

På baggrund heraf vil regeringen lægge afgørende vægt på, at der gives

de nationale domstole visse muligheder for at afslå anerkendelse af af-

gørelser truffet af administrative myndigheder f.eks. i tilfælde, hvor den

nationale domstol konstaterer, at sagsøgte ikke er blevet gjort bekendt

med muligheden for at anke en afgørelse truffet af en national myndig-

hed til domstolene. Domstolenes muligheder for at afslå anerkendelse

skal ikke ændre medlemsstaternes adgang til at opretholde nationale

regler, der afskærer adgangen til administrativ rekurs eller domstols-

prøvelse (f.eks. konkurrencelovens § 20, stk. 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/60

Ligesom en række andre medlemsstater er regeringen skeptisk over for

at begrænse det grundlæggende princip om solidarisk hæftelse. Be-

grænsningen vil betyde, at det kan blive sværere for den skadelidte at få

dækket sit krav, og de øvrige skadevoldende virksomheder ville kunne

risikere at skulle betale erstatninger, der reelt vil indeholde et pønalt

element. Regeringen vil derfor arbejde for, at reglerne om begrænsning

af den solidariske hæftelse over for skadelidte udgår af direktivet.

Regeringen kan støtte, at indirekte aftagere skal kunne gøre et erstat-

ningskrav gældende mod overtræderen, under anbringende af, at over-

prisen er overvæltet på dem. Det fremgår således af en række sager

truffet af de danske domstole, at spørgsmålet om overvæltning af over-

priser indgår som en integreret del af domstolenes vurdering af tabsop-

gørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes fri bevisbedøm-

melse.

På baggrund heraf vil regeringen arbejde for, at den nærmere fastlæg-

gelse af bevisbyrden i forbindelse med vurderingen af et anbringende

om, at overprisen er overvæltet, skal overlades til de nationale domsto-

les vurdering.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at forældelsesfristen fastsættes til

3 år, samt at det tydeliggøres, at direktivet ikke berører medlemsstater-

nes absolutte forældelsesfrister.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/60

10. Varemærkereform

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

Forslagene fremsættes i forlængelse af en overordnet debat i EU-regi om

varemærkesystemernes funktion og interageren inden for EU og særligt

med afsæt i Rådskonklusioner fra 2007 og 2010. Kommissionens over-

ordnede mål med ændringerne er dels at modernisere og effektivisere

EF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de nationale va-

remærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet.

Forslagene indeholder en lang række ændringer af både processuel og

materiel karakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærke-

loven og den tilhørende bekendtgørelse samt af retsplejeloven.

Forhandlinger befinder sig p.t. på de indledende stadier. Således har

der indtil videre været afholdt 10 møder i Rådsarbejdsgruppen for Im-

materialret (Varemærker). Rådsarbejdsgruppen har færdiggjort første

læsning af direktivet, og er p.t. i gang med første læsning af forslaget til

ændring af forordningen.

Baggrund

Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-

steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig fra

sine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-

mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.

Et varemærke er en eksklusiv ret, som kan opretholdes i uendelighed, så

længe det anvendes af virksomheden for givne varer eller tjenesteydelser.

Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-

varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer varetages af de nati-

onale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere, som

har den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombineret

med et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-

varemærkesystemet varetages af Kontoret for Harmonisering i det Indre

Marked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trademarks

and Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for hele EU

territoriet baseret på en ansøgning.

Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendt

forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-

varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-

slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/60

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-

ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-

mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-

ning om nationale varemærker.

Forslagene er oversendt til Rådet den 2. april 2013 i dansk sproget versi-

on.

Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1

og sidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Begge

forslag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-

pa-Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.

Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-

ste seks år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a.

udmøntet sig i Rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielle

perspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-

varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revision

af varemærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.

Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen at

fremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt at

foretage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.

Gebyrerne blev nedsat allerede i 2009 for at løse en konkret budgetudfor-

dring hos OHIM.

Undersøgelsen konkluderede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EU

generelt fungerer godt, og at der alene er behov for mindre justeringer og

moderniseringer for at sikre, at der også i fremtiden er velfungerende sy-

stemer inden for EU.

Det fremgår af Rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er et behov

for at indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellem

OHIM og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmel

for, at 50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-

varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair forde-

lingsnøgle. Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringen

af praksis og udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de na-

tionale varemærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er et behov for

at fremsætte forslag til ændringer af både forordning og direktiv for at

sikre en øget harmonisering mellem systemerne.

Forslagene behandles som en samlet pakke i Rådsarbejdsgruppen for

Immaterialret (Varemærker).

Der har indtil videre været afholdt 10 mø-

der i rådsarbejdsgruppen. Forhandlingerne er fortsat på de indledende

stadier. Således blev første læsning af direktivet færdiggjort på et møde

den 11. oktober, og p.t. er arbejdsgruppen i gang med første læsning af

forslaget til ændring af forordningen. Der er fastsat yderligere 3 møder

under det nuværende formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/60

Direktivforslaget er blevet gennemgået artikel for artikel. Under det li-

tauiske formandskab er det imidlertid besluttet, at forslaget til ændring

af forordningen indledningsvist mest hensigtsmæssigt sker ved en gen-

nemgang af de enkelte bestemmelser inddelt efter emne.

I forbindelse med første læsning af direktivet stillede medlemsstaterne

en lang række spørgsmål til kommissionen, herunder spørgsmål til

baggrunden for visse af de foreslåede ændringer. Der er fortsat mange

udestående spørgsmål i forhold til direktivforslaget og p.t. afventes et

revideret forslag på baggrund af de mange spørgsmål og bemærkninger

fra medlemsstaterne. Det er p.t. uafklaret, om det reviderede forslag til

ændring af direktivet, skal behandles samtidig med første læsning af

forordningen.

Formål og indhold

Det fremgår af forslagene fra Kommissionen, at de vigtigste formål med

en varemærkereform er at fremme innovation og økonomisk vækst ved at

gøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU mere effektive og

lettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavere omkostninger,

øget hastighed, større forudsigelighed og retssikkerhed.

3.1 Forslag til ændringer af forordningen

Kommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-

ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at

”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.

En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-

rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærer

bl.a., at de nationale kontorer ikke længere skal være modtagende myn-

dighed for ansøgninger om EF-varemærker, samt at ansøgningsgebyrer

skal betales ved indleveringen af ansøgningen og ikke som nu senest en

måned efter. Desuden foreslås det, at

OHIM ikke længere skal foretage

søgning for eksisterende forvekslelige varemærker, samt at

der ikke

længere

gives mulighed for at

foretage søgninger for eksisterende kolli-

derende rettigheder

fra de medlemsstater, der tilbyder dette. Baggrunden

for dette forslag er, at det vurderes, at de fremtidige søgeværktøjer, der

stilles til rådighed for brugerne, vil kunne erstatte de nuværende søg-

ninger foretaget af OHIM samt visse medlemslande.

Forslaget indeholder også en række ændringer af materiel karakter som

for eksempel en specificering af beskyttelsen af geografiske samt traditi-

onelle betegnelser.

Herudover kan nævnes

nye regler

for

varer, der ind-

føres i toldområdet ved handel via Internettet,

hvor kun afsenderen af

varen handler erhvervsmæssigt samt nye regler, hvorefter varer i transit

i EU i sig selv udgør en krænkelse til forskel fra i dag, hvor der er krav

om, at der foretages en kommerciel handling rettet mod EU.

Kommissionen foreslår en præcisering af de grundlæggende regler for

klassificering af varer og tjenesteydelser samt en kort overgangsordning

for allerede registrerede varemærker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/60

Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring af styreformen

hos OHIM,

således at der sker en tilpasning til Europa-Parlamentets,

Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agenturer. Der fore-

tages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samt indføres et eks-

tra ledelsesniveau. Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmel-

serne, hvorefter et eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres til

EU´s budget.

Kommissionen foreslår desuden,

at der indføres

bestemmelser om

obli-

gatorisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer

for at øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.

Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage

visse

regler ved en lang række delegerede retsakter bl.a. vedrørende sprogre-

gimet, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i forbindelse ved sags-

behandlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket fastsat i Kommis-

sionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennem-

førelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-

varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. de-

cember 1995 om de gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget om

indførelse af delegerede retsakter begrundes med, at der sker en tilpas-

ning til Lissabontraktatens artikel 290.

3.2. Forslag til ændringer af direktivet

Kommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indfører

nye procedureregler i direktivet.

Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører en tilpasning af procedure-

regler ved klassificering af varer og tjenesteydelser, ændring i gebyrstruk-

turen, indsigelsesprocedurer

introduktion af tredjepartsindlæg.

Endvi-

dere indeholder forslaget en bestemmelse om, at

nationale kontorer

ikke

må afslå

mærker fra registrering

på baggrund af forvekslelige mærker

samt

nye regler for varer i transit inden for EU territoriet.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejde

mellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-

gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-

hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 118, stk. 1 samt art. 114, stk.

1, medlovgiver på både forordningen og direktivet.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Retsudvalget (JURI) har ud-

arbejdet udkast til rapporter vedrørende forslag til ændring af direktivet

og forordningen den 31. juli 2013. Ændringsforslag til disse rapporter

blev diskuteret på JURI´s møde d. 4. november 2013. Europa-Parlamentet

har foreløbigt sat forslaget på til endelig afstemning d. 2. april 2014, men

dette afhænger af, hvor langt Rådet er nået med behandlingen af forsla-

gene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/60

Nærhedsprincippet

Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 final

af 2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for at

forbedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-

lovgiver, der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.

Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-

dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål inden

for både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau for

tilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-

valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-

vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-

telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale pro-

ceduremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget om ændringerne i for-

ordningen generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den gældende forordning finder direkte anvendelse i Danmark. Enkelte be-

stemmelser stiller krav til dansk lovgivning. Disse bestemmelser er gen-

nemført ved lov om varemærker samt tilhørende bekendtgørelse og retsple-

jeloven.

Det gældende direktiv er i dag gennemført ved lov om varemærker, lov om

fællesmærker og tilhørende bekendtgørelse.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-

gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-

gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-

jelovens regler om Sø- og Handelsrettens kompetence som EF-

varemærkedomstol i Danmark vil skulle overvejes nærmere.

En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring af

varemærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører øget harmonisering af varemærkesystemerne, hvil-

ket vil medføre øget retssikkerhed til gavn for brugerne af systemerne.

Forslaget vil desuden kunne give bedre muligheder for håndhævelse i

forhold til piratkopierede varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/60

Derudover er det den

umiddelbare vurdering, at forslaget vil kunne med-

føre mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i form af øgede

udgifter til håndhævelse af varemærkerettigheder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagene vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

10.

Høring

Forslagene er den 3. april 2013 sendt i høring i specialudvalget for vækst og

konkurrence med høringsfrist 16. april 2013.

Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:

Dansk Erhverv (DE)

DE finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort stykke arbejde for

at sikre yderligere samordning mellem fællesskabsordningen og de nationa-

le ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virksomhederne mellem et

europæisk varemærke eller et nationalt varemærke, der alene baserer sig på

behovet for den enkelte virksomhed.

I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurdere pa-

tentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere områ-

der, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset af den

fælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som det

fremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”

analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-

bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellers

har vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derfor

over, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,

går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvil-

ket omfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.

Dansk Industri (DI)

DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-

der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-

te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidere

anmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-

lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF)

LIF støtter fuldt ud en modernisering af forordningen og direktivet og den

overordnede målsætning om øget samarbejde mellem Harmoniseringskon-

toret (varemærker og designs) og de nationale varemærkemyndigheder med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/60

det formål samlet set at gøre varemærkesystemerne inden for EU mere

virkningsfulde, effektive og konsekvente.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har ved første læsning af direktivet generelt givet udtryk

for reservationer i forhold til en række af de foreslåede ændringer. Bl.a.

kan det nævnes, at landene generelt er imod forslaget om obligatorisk

samarbejde mellem OHIM og medlemslandene, idet landene er af den

holdning, at samarbejdet bør foregå på frivilligt basis. Endvidere er lan-

dene generelt imod forslaget om, at et varemærke skal afslås hos den na-

tionale myndighed, selvom hindringen alene består i ét af de andre med-

lemslande.

De fleste lande har desuden udtrykt bekymring i forhold til, at det i for-

slaget til ændring af forordningen foreslås, at strukturen af OHIM skal

ændres for at tilpasse OHIM til fælleserklæringen vedrørende decentrale

agenturer. Dette medfører blandt andet en ændring af reglerne om styre-

formen i OHIM. Således kan det bl.a. nævnes, at reglerne for udpegning

af præsidenten for OHIM ændres, hvorefter denne udpeges på baggrund

af en kandidatliste udarbejdet af Kommissionen og ikke som tidligere på

baggrund af en liste udarbejdet af OHIM´s administrationsråd.

Flere lande har desuden angivet, at OHIM er en særlig type institution,

der bl.a. er selvfinansierende, og at ændringen ikke tager hensyn til de

særlige karakteristika, der kendetegner OHIM. Således finder en lang

række lande det uhensigtsmæssigt, at forslaget åbner mulighed for, at et

eventuelt overskud i OHIM overføres til EU´s budget i stedet for, at over-

skuddet anvendes til eksempelvis projekter til gavn for varemærkesystemet

generelt og dermed brugerne af systemet, således som det sker i dag.

Derudover har landene generelt udtrykt bekymring i forhold til antallet og

omfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforhold og fast-

sættelse af gebyrer i OHIM. På nuværende tidspunkt i forhandlingerne er

de enkelte delegerede retsakter endnu ikke diskuteret i rådsarbejdsgrup-

pen.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er

generelt

positiv

over for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne til gavn for

brugerne af systemerne.

Det er regeringens holdning, at forslaget til direk-

tiv og forordning skal ses som en samlet pakke, da de har indflydelse på

hinanden og derfor skal behandles og vedtages samlet.

Imidlertid har regeringen ligesom en lang række andre lande, reservatio-

ner i forhold til visse af de konkrete forslag. Dette gælder således bl.a. be-

stemmelsen i direktivet, der indebærer, at et nationalt varemærke skal af-

slås, hvis der foreligger en hindring i en af de andre medlemslande.

I forhold til anvendelsen af delegerede retsakter i forslaget til ændringen

af forordningen vil regeringen være særlig opmærksom på, at disse kun

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/60

anvendes, hvor kriterierne for anvendelsen af delegerede retsakter i hen-

hold til artikel 290 i Lissabontraktaten er opfyldt. Regeringen vil i den

forbindelse lægge vægt på, at der skal ske en konkret vurdering af hver

enkelt bemyndigelse således, at det sikres, at anvendelsen af delegeret

retsakt konkret kan begrundes i hvert enkelt tilfælde. På nuværende tids-

punkt i forhandlingerne er de enkelte bemyndigelser i forordningen ikke

gennemgået.

Det er regeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrørende

OHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteter bør væ-

re udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser,

herunder at

ændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses til tilfælde,

hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effekt for

OHIM samt brugerne af systemet.

Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for dansk

erhvervsliv.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/60

11. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det

Europæiske Råd

(a) Kommissionens årlige vækstundersøgelse (2014)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen ”Årlig

vækstundersøgelse 2014”, KOM (2013) 800 og i tilknytning hertil rappor-

ten ”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2013) 785, der

udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse.

Meddelelsen ”Årlig vækstundersøgelse 2014” skitserer de overordnede

økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og

generelle politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i

forhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlems-

lande. I rapporten ”Status for integrationen af det indre marked” analyse-

res integrationen på nøgleområder med de største vækstpotentialer, og poli-

tiske prioriter identificeres.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-

cember 2013 til information fra formandskabet.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen ”Årlig

vækstundersøgelse 2014”, KOM (2013) 800 og i tilknytning hertil rappor-

ten ”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2013) 785, der

udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse. Undersøgelsen markerer

starten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for de økono-

misk-politiske samarbejdsprocesser i EU.

Formål og indhold

Årlig vækstundersøgelse 2014

Formålet med Kommissionens meddelelse om den årlige vækstundersø-

gelse 2014 er at opstille en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet

at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.

Prioriteterne i ”Årlig vækstundersøgelse 2014” er enslydende med de fo-

regående to år. I meddelelsen fremhæves følgende fem prioriteter:



Fortsættelse af en differentieret, vækstvenlig finanspolitisk konso-

lidering

Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/60



Fremme af konkurrenceevne og vækst i dag og fremadrettet

Håndtering af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen

Modernisering af den offentlige sektor

Status for integrationen af det indre marked

Formålet med rapporten er i forbindelse med den ”Årlige vækstundersøgel-

se 2014” at identificere politiske prioriteter for medlemslandene, der vil

kunne bidrage til at indfri det indre markeds fulde vækstpotentiale. I rappor-

ten gennemgås integrationen af det indre marked vedrørende den frie bevæ-

gelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Rapporten indeholder en analyse samt politiske prioriteter for sektorer, der

er identificeret som nøgleområder for gennemførelsen af det indre marked:

service markeder, finansielle tjenesteydelser, energimarkeder, transport og

det digitale marked.

I rapporten fremhæves endvidere vigtigheden af implementering og hånd-

hævelse, herunder henvises til Kommissionens meddelelse fra juni 2012 om

bedre forvaltning af det indre marked (KOM (2012) 259), hvori vigtigheden

af bedre implementering, anvendelse og håndhævelse af indre markedsregu-

leringen fremhæves.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelserne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen

samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til

sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidlige-

re korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/60

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelserne har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

10.

Høring

Ikke relevant.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til

at fungere bedre.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i

Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik

og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens

overordnede prioriteter og anbefalinger.

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre

marked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurren-

ceevne. Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske

virksomheders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre mar-

ked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/60

(b) Rådskonklusioner om europæisk industripolitik

Nyt notat.

Resumé

Det litauiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.

december 2013 at vedtage rådskonklusioner om europæisk industripolitik.

Konklusionerne skal fungere som Rådets (konkurrenceevne) indspil til mø-

det i Det Europæiske Råd i februar 2014, hvor der forventes en drøftelse af

europæisk industripolitik.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Sagen er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-

cember 2013 til vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa

2020 flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret

verden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa

2020 strategien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissio-

nens meddelelse af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industri-

politik for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012)582).

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013 vig-

tigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- og

investeringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industriel

konkurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i ju-

ni 2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014.

Det litauiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.

december 2013 at vedtage rådskonklusioner, der følger op på drøftelserne

i Det Europæiske Råd i juni 2013, men primært fungerer som indspil til

Det Europæiske Råds drøftelse om europæisk industri i februar 2014.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd anerkendte i konklusionerne fra 27.-28. juni 2013

”den afgørende betydning af en stærk europæisk industriel basis som en

væsentlig byggesten for EU's dagsorden for vækst og konkurrenceevne”

opfordrede til en horisontal og sammenhængende tilgang til en moderne eu-

ropæisk industripolitik.

Det bemærkes, at rådskonklusionerne i Rådet (konkurrenceevne):



Tager notits af Kommissionens intention om, at 20 % af EU’s BNP

i 2020 skal komme fra industrien og gentager behovet for en fortsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/60

ambitiøs implementering af Kommissionens meddelelser om indu-

stripolitik fra hhv. 2010 og 2012.



Understreger industriens behov for stabile og forudsigelige ramme-

betingelser, et effektivt og fuldt ud funktionelt indre marked, vækst-

og innovationsvenlig lovgivning, omkostningseffektiv og bæredyg-

tig energi- og ressourceforsyning samt forbedret adgang til finansie-

ring og eksterne markeder.

Hilser Kommissionens rapporter om EU’s og medlemsstaternes

konkurrenceevne velkommen og opfordrer til at udvide analysen til

at omfatte hvordan EU’s industripolitik er integreret i øvrige poli-

tikområder, [samt hilser Europa-Kommissionens intention om at

fremsætte en industripagt, der kan skabe vækst og arbejdspladser,

velkommen.]

Opfordrer til at hjælpe SMV’er til bedre at udnytte mulighederne i

det indre marked, og understreger vigtigheden af et velfungerende

Digitalt Indre Marked i 2015. Det understreges, at uberettigede og

ikke-proportionelle barrierer i forhold til serviceerhvervene på det

indre marked skal fjernes.

Opfordrer til yderligere strømlining og reduktion af administrative

byrder, men samtidig tager højde for en beskyttelse af forbrugere,

sundhed, miljø og arbejdstagere. Kommissionens REFIT-

meddelelse hilses velkommen, og der opfordres til en mere systema-

tisk og grundig vurdering af fremsat lovgivnings betydning for en-

kelte sektorer samt opfordring til Kommissionen til at anvende ret-

ningslinjerne for konsekvensanalyser mere konsistent og til med-

lemsstaterne til at anvende redskaber til bedre regulering i forbere-

delsen af national lovgivning.

Understreger behovet for at sikre stabil energiforsyning til konkur-

rencedygtige priser, samt bekræfter behovet for et fuldt udbygget

indre marked for energi. Der opfordres til at implementere den tred-

je energipakke og styrke forbrugere i detailmarkedet, samt til at fi-

nansiere og udvikle national og grænseoverskridende energiinfra-

struktur.

Fremhæver, at energieffektivitet kan levere et markant bidrag til at

vende udviklingen i energiomkostninger og opfordrer Kommissio-

nen til at præsentere en analyse af, hvad der påvirker energipriserne

i de enkelte medlemsstater inden udgangen af 2013. Hilser initiati-

verne i Kommissionens Stålhandlingsplan velkommen, og opfordrer

til en integreret tilgang til rammen for klima- og energipolitikken

frem mod 2030, der tager højde for alle tre søjler i energipolitikken.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/60



Hilser mobiliseringen af yderligere europæiske ressourcer i forbin-

delse med det nye SMV-investeringsinstrument velkommen og gen-

tager behovet for løsninger for kombineret brug af midler fra

COSME, Horizon 2020 og strukturfondene. Understreger potentia-

let i øget strategisk og målrettet långivning til innovation og indu-

strielle omstillingsprojekter fra Den Europæiske Investeringsbank.

Understreger behovet for offentlig støtte til innovation og aktivite-

ter, der kan mindske afstanden fra forskning til marked og opfordrer

Kommissionen til at sikre en passende balance mellem forskning og

markedsrettede aktiviteter i Horizon 2020. Hilser Kommissionens

meddelelse om design-drevet innovation velkommen og opfordrer

Kommissionen til at udstede praktiske retningslinjer for hvordan de

nye direktiver om offentlige indkøb kan facilitere indkøb af innova-

tive løsninger, så offentligt forbrug kan hjælpe innovation ind på

markedet.

Opfordrer til at adressere misforhold mellem udbudte og efterspurg-

te kvalifikationer og til at fremme lærlingepladser og iværksætter-

uddannelse, herunder implementering af Handlingsplanen for

iværksætteri 2020.

Gentager behovet for at forbedre SMV’ers adgang til finansiering,

og understreger vigtigheden af gode betingelser for venturekapital,

business-angel netværk, crowd-funding og andre finansielle instru-

menter.

Anerkender globale forsyningskæders stigende betydning og under-

streger betydningen af clusters og netværk som en platform for at

fremme samarbejde og innovation mellem virksomheder og andre

interessenter. Opfordrer til at optrappe arbejdet med internationali-

sering af SMV’er og udtrykker støtte til en ambitiøs tilgang til han-

delsaftaler, der stræber efter frihandel. Det understreges, at brugen

af handelsdefensive instrumenter effektivt skal adressere ulige kon-

kurrence, der underminerer europæiske virksomheders konkurren-

cemuligheder.

Opfordrer højniveaugruppen for konkurrenceevne og vækst til at as-

sistere Rådet (konkurrenceevne) i årligt at vurdere medlemsstaternes

fremskridt i implementeringen af relevante strukturelle reformer i

det europæiske semester, og opfordrer netværket af SME Envoys til

jævnligt at rapportere om implementeringen af ”Small Business

Act”.

Europa-Parlamentets udtalelser



Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/60

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Rådskonklusionerne om europæisk industri har været sendt i høring i Speci-

aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst of Forbrugerspørgsmål med frist

den 25. oktober. I den forbindelse er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

DI kvitterer for, at industriens rammevilkår behandles på europæisk niveau.

DI fremhæver energipolitikkens betydning for EU’s industripolitik, idet hø-

je energipriser udfordrer europæiske virksomheders konkurrenceevne. DI er

derfor tilfreds med afsnittet om energi, mens der også udtrykkes tilfredshed

med afsnittene om finansiering og behovet for en horisontal tilgang til indu-

stripolitik.

DI ønsker til at udsætte ny lovgivning for en konkurrenceevnetest, ligesom

en stand still-procedure, hvor konsekvenserne af de ændringer, der er kom-

met i løbet af beslutningsprocessen, vurderes, inden lovforslaget vedtages,

bør indføres.

DI ønsker ydermere, at Kommissionen anmodes om hurtigere at udarbejde

vejledninger ved ny EU-lovgivning, samt opfordres til at sætte et nyt kvan-

titativt mål for reduktionen af administrative byrder i EU.

Danske Maritime ønsker, at fokus på kreditgivning til realøkonomien ikke

blot rettes mod investeringer, men også mod eksport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/60

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være generel opbakning til rådskonklusionerne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.

Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. at

skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode ram-

mer

for

den

europæiske

industri til

gavn

for

bl.a. produktionsarbejdspladser i Europa.

Regeringen anerkender sammenhængen mellem virksomheders konkurren-

ceevne og energipolitik og er samtidig opmærksom på, at øget fokus på

energi-omkostninger kan være en effektiv driver for innovation og konkur-

renceevneforbedringer gennem øget energieffektivitet. Samtidig finder re-

geringen, at energipriserne er ét af mange elementer, der påvirker virksom-

heders konkurrenceevne, og at udviklingen i energipriserne kun i begrænset

omfang skyldes den ambitiøse klima- og energipolitik, hvorfor regeringen

arbejder for en balanceret tekst om energipriser. Regeringen vil arbejde for,

at betydningen af alle tre søjler i EU’s energipolitik – konkurrenceevne, for-

syningssikkerhed og bæredygtighed – for virksomheders konkurrenceevne

afspejles i rådskonklusionerne.

Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ram-

mevilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked. Derud-

over bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet generelt for-

bedres, herunder vækstvilkårene for industrien.

Regeringen vil lægge vægt på, at en reduktion af administrative byrder ikke

sænker de grundlæggende beskyttelsesniveauer i reguleringen.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/60

Nyt notat.

Resumé

Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

indre markeds-politikken. Rådskonklusionerne fokuserer på tre overordne-

de indre markedsemner: Forvaltning af det indre marked, tjenesteydelser

og end-to-end e-udbud.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 2. december 2013 til vedtagelse.

Baggrund

Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

indre markeds-politikken. Det er formandskabets hensigt at få vedtaget

rådskonklusionerne på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december

2013.

Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre overordnede

indre markedsemner: Forvaltning af det indre marked, tjenesteydelser og

end-to-end e-udbud.

Konklusionerne hilser for så vidt angår

forvaltning af det indre marked

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og årlige statusrapport om inte-

grationen af det indre marked velkommen, men noterer sig samtidig, at det

analytiske grundlag kan styrkes med henblik på at få mere konkret doku-

mentation i relation til funktionen af det indre marked.

Konklusionerne hilser Kommissionens nye online resultattavle for det indre

marked velkommen, opfordrer bl.a. til systematisk monitorering af imple-

menteringen og håndhævelsen af indre markeds-reglerne, noterer sig de po-

sitive resultater, der er opnået i 2013 i medlemsstaterne i forhold til rettidig

implementering af indre markeds-reguleringen samt understreger vigtighe-

den af princippet om gensidig anerkendelse.

Kommissionens handlingsplan for Your Europe-portalen hilses tillige vel-

kommen, ligesom IMI (informationssystemet for det indre marked) aner-

kendes for dets bidrag til at skabe et mere velfungerende indre marked. I

konklusionerne anerkendes desuden SOLVITs unikke rolle som problem-

løsningsværktøj, ligesom Kommissionens anbefaling fra september 2013

om de principper, der gælder for SOLVIT, godkendes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/60

For så vidt angår

tjenesteydelser

hilser konklusionerne bl.a. resultaterne af

peer review-analysen (foretaget i regi af servicedirektivet) velkommen samt

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på at fremme

proportionalitetsvurderingerne af eksisterende og fremtidige krav til tjene-

steydere. Konklusionerne opfordrer desuden medlemsstaterne til at imple-

mentere direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner rettidigt samt til at engagere sig i den kommende gensidige evalue-

ringsundersøgelse.

I konklusionerne hilses Kommissionens PSC Charter (charter for kvik-

skranker) velkommen, ligesom medlemsstaterne opfordres til at forbedre

deres kvikskranker (elektronisk platform nedsat i henhold til servicedirekti-

vet) med henblik på at dække udenlandske tjenesteyderes behov. Derudover

bekræfter konklusionerne bl.a. vigtigheden af e-handel og onlinetjenester

samt anerkender de fremskridt, der er sket i relation til Kommissionens e-

handlingsplan.

Med hensyn til

end-to-end udbud

hilser konklusionerne bl.a. aftalen om de

reviderede udbudsdirektiver velkommen, samt at tiltagene til at fremme

brugen af e-fakturering er et vigtigt skridt mod fuldstændiggørelsen af det

digitale indre marked.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/60

10.

Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 18. oktober 2013.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Byggeri, DI og LO. Danmarks Re-

deriforening og Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til kon-

klusionerne.

Dansk Byggeri finder det positivt, at der sættes fokus på barriererne for de

virksomheder, der tilbyder lejlighedsvise og midlertidige tjenesteydelser i

andre medlemsstater. Dansk Byggeri henviser til, at en bedre og mere har-

moniseret implementering i de enkelte lande samt udryddelse af unødven-

dig dobbeltregulering vil føre til forenkling. Et vigtigt middel hertil er bl.a.

andengenerations kontaktpunkter (PSC’er), hvor virksomhederne får én

indgang til at få hjælp med reglerne i det pågældende land.

Dansk Byggeri finder, at portalen Your Europe er et godt skridt på vejen,

men at virksomhederne har brug for en langt mere modtagerorienteret in-

formation end den, der gives. Dansk Byggeri støtter et bedre samarbejde

mellem de enkelte landes myndigheder via IMI og en mere udbredt adgang

til at gennemføre anmeldelse og anerkendelsesprocedurer online, da sådan-

ne tiltag kan mindske administrative byrder, så virksomhederne kan kon-

centrere sig om deres kernekompetencer.

DI hilser velkommen, at konklusionerne understreger betydningen af, at in-

dre markeds-regler og principper forvaltes og håndhæves korrekt og ensar-

tet i medlemsstaterne. DI finder det hensigtsmæssigt, hvis der i de enkelte

landerapporter indgår vurderinger af, om medlemsstaterne lever op til de

overordnede principper og procedurer omkring forvaltning. DI så gerne, at

konklusionerne lagde mere vægt på, at tekniske forskrifter indgik i vurde-

ringerne, herunder at nationale tekniske forskrifter kun accepteres, hvis de

er reelt berettigede. DI henviser til, at referencen i konklusionerne til gensi-

dig anerkendelse er vigtig.

DI peger desuden på, at den elektroniske resultattavle for det indre marked

giver et godt overblik over situationen, men at oversigten ikke viser, at der

f.eks. skulle være særlige udfordringer på det tyske marked, hvilket flere af

DI’s medlemmer oplever. DI opfordrer derfor til, at der foretages en analyse

af de nationale forskrifter på TRIS-databasen, idet antallet heraf er stadig

stigende, uden at der reelt dokumenteres et behov.

LO påpeger vigtigheden af, at Kommissionens rådgivende organer er re-

præsentative. LO henviser desuden til, at konklusionerne i relation til den

lovgivningsmæssige ramme ikke kun bør referere til hensynet til virksom-

hederne og forbrugerne, men også til arbejdstagernes beskyttelse og ret-

tigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/60

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til konklu-

sionernes endelige indhold.

12.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre mar-

ked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceev-

ne.

Regeringen prioriterer i den forbindelse tiltag, som kan medvirke til at sikre

en bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af

reglerne for det indre marked. Det er vigtigt i forhold til at opnå fuld effekt

af både eksisterende og kommende lovgivning med henblik på at sikre et

mere velfungerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan ud-

nytte deres rettigheder fuldt ud.

Regeringen arbejder generelt på at forbedre implementeringen af service-

direktivet og dets værktøjer i andre EU-lande, herunder at Kommissionen

bruger resultaterne af de gennemførte analyser af servicedirektivet til en

mere aktiv håndhævelse af direktivet. Regeringen støtter initiativer, der

kan forbedre de elektroniske kvikskranker, og som dermed kan forbedre

vilkårene og adgangen for virksomheder, der ønsker at udnytte den fri

bevægelighed på det indre marked.

Regeringen prioriterer desuden en styrkelse af det digitale indre marked,

herunder e-handel, og er positiv over for initiativer, der kan sikre bedre

rammer for erhvervslivet, herunder e-udbud og e-fakturering.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/60

(d) Rådskonklusioner om smart regulering og REFIT

Nyt notat.

Resumé

Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om

den europæiske indsats for smart regulering, herunder to nyligt offentlig-

gjorte meddelelser fra Kommissionen om kommende skridt til gennemførel-

sen af målrettet og effektiv regulering (REFIT) og styrkelse af evalue-

ringsindsatsen.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til en række initiativer for

at styrke smart regulerings-indsatsen, herunder indførelse af en resultat-

tavle til at monitorere gennemførelsen af REFIT-initiativerne, bedre ind-

dragelse af slutbrugere i det lovforberedende arbejde samt udarbejdelse

af et mere ensartet koncept for ”fitness checks” af reguleringen i udvalg-

te sektorer. Ligeledes opfordres Kommissionen til at yde bedre vejledning

og understøtte en koordineret praksis for korrekt implementering og gen-

nemførelse af EU-lovgivning.

Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 2. december 2013 med henblik på vedtagelse.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 2. oktober 2013 meddelelserne ”Målret-

tet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt”, KOM(2013)

685, og ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre evaluering”,

KOM(2013) 686.

Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om

den europæiske indsats for smart regulering, herunder de to meddelelser, til

vedtagelse på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december 2013.

Meddelelserne er begge en del af Kommissionens overordnede program for

målrettet og effektiv regulering (REFIT), der blev lanceret i december 2012

og som danner rammen for den europæiske indsats for smart regulering og

implementering af EU-regulering i medlemsstaterne. Blandt andre initiati-

ver har Kommissionen fra oktober til december 2012 gennemført en høring

af små- og mellemstore virksomheder, hvor disse har kunnet identificere de

ti mest byrdefulde lovgivninger, de fandt mest byrdefulde. Der vil blive ta-

get hensyn til resultaterne af høringen i REFIT-programmet.

Meddelelsen ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste

skridt” præsenterer de seneste resultater af Kommissionens arbejde med

smart regulering og fremsætter en række nye initiativer på området. Medde-

lelsen følger blandt andet op på Kommissionens screening af hele EU-

lovgivningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/60

Indsatsen for bedre EU-regulering blev senest behandlet på mødet i Det Eu-

ropæiske Råd den 24.-25. oktober, hvor Kommissionen blev anmodet om at

gennemføre REFIT-programmet. Der blev ligeledes henstillet til at opnå

bedre regulering ved mest mulig gennemsigtighed og med færrest mulige

omkostninger, samtidig med at der hele tiden blev taget hensyn til behovet

for passende beskyttelse af forbrugere, sundhed, miljø og arbejdstagere.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens indsats for målrettet og effektiv regulering er

at fjerne unødige administrative byrder for erhvervslivet, samtidig med at

det sikres, at EU-lovgivningen effektivt opfylder politiske målsætninger.

3.1. Kommissionens meddelelser om målrettet og effektiv regulering

(REFIT) og styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-

luering

Meddelelsen om ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og

næste skridt”, KOM(2013) 685, har til formål at informere medlemsstaterne

om resultaterne af den gennemførte screening af EU-lovgivningen samt de

næste skridt, der bliver taget for at reducere, forenkle og forbedre lovgiv-

ning i EU.

Meddelelsen indeholder en tematisk gennemgang af resultaterne af REFIT-

screeningen samt nye sektorspecifikke og horisontale foranstaltninger.

Screeningen af EU-lovgivningen viser, at der er gjort meget i de seneste år

for at forbedre lovgivningen i EU. Screeningen peger dog også på områder,

hvor der er behov for yderligere revision af lovgivningen (konsolidering og

forenkling), og på områder, hvor yderligere analyse (evaluering og kvali-

tetskontrol) er nødvendig for at forberede den reguleringsmæssige revision.

Meddelelsen og det medfølgende bilag indeholder en lang række forslag,

der følger af REFIT-programmet i form af nye initiativer til at reducere om-

kostninger, at forenkle reguleringen, bedre at opfylde politikmålene og at

høste fordelene ved EU-regulering. Der fremsættes endvidere initiativer til

at ophæve forældet lovgivning, trække ikke vedtagne lovgivningsforslag

tilbage samt afstå fra at træffe foranstaltninger på områder, hvor dette ikke

er hensigtsmæssigt, eller hvor der ikke er tilstrækkeligt belæg for et lovgiv-

ningsinitiativ. Udover beskrivelsen af de nævnte resultater foreslår Kom-

missionen en række horisontale initiativer, herunder indførelse af en årlig

REFIT-resultattavle, som monitorerer gennemførelse af foreslåede REFIT-

initiativer samt disses effekt. Kommissionen vil endvidere inkludere alle

REFIT-lovgivningsinitiativer, herunder tilbagetrækninger, ophævelser og

konsolideringer, i sit årlige arbejdsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/60

Meddelelsen om ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-

luering”, KOM(2013) 686, indkredser de hovedområder i Kommissionens

evalueringssystem, hvor der kan ske forbedringer, og opstiller de ændringer,

som Kommissionen overvejer for at styrke alle aspekter af evalueringen. Et

af hovedmålene med evalueringen er at sikre større kohærens og klarhed i

evalueringssystemet ved bl.a. at introducere nye retningslinjer som define-

rer, hvad der udgør en grundig evaluering, og hvad en god evalueringsrap-

port kan indeholde.

Kommissionen ønsker endvidere at skabe en evalueringskultur ved at

fremme det generelle princip om at foretage en evaluering, inden der træffes

foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt, at evalueringen bliver en fuldt

integreret del af den politiske beslutningsproces. I forlængelse heraf skal al-

le generaldirektorater udarbejde vejledende løbende evalueringsplaner, der

dækker en femårig periode, og som ajourføres hvert år. Principielt skal alle

politiske og programansvarlige generaldirektorater foretage mindst én eva-

luering eller én kvalitetskontrol om året.

3.2. Rådskonklusioner

Det litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der

dækker både den generelle EU-indsats for smart regulering og Kommissio-

nens to meddelelser.

Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i 6 afsnit, indledt af en generel

præambel, hvor vigtigheden af en balanceret tilgang til smart regulering un-

derstreges, herunder behørig hensyntagen til grundlæggende beskyttelsesni-

veauer og fornøden slutbrugerinddragelse.

Indledningsvis imødeser Rådet Kommissionens udarbejdelse af en imple-

menteringsplan samt en resultattavle til at monitorere gennemførelsen af

REFIT-initiativerne. Dernæst opfordres Kommissionen til at udarbejde en

metodologi for gennemførelse af såkaldte ”fitness checks” af EU-

regulering, ligesom Kommissionen opfordres til at sikre en koordineret til-

gang til udførelse og evaluering af fitness checks.

Endvidere efterspørger Rådet yderligere skridt fra Kommissionen til reduk-

tion af byrder for SMV’er, herunder gennem aktiv inddragelse af slutbruge-

re. Herudover opfordrer Rådet Kommissionen til at sikre den fornødne ind-

dragelse af slutbrugere i udarbejdelse af reviderede retningslinjer for udar-

bejdelse af konsekvensanalyser.

Rådet anerkender endvidere interessenters bekymringer om overimplemen-

tering af EU-ret og opfordrer Kommissionen til at skabe bedre vejledning

og sikre en koordineret praksis for korrekt implementering og gennemførel-

se af EU-lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/60

Endelig hilser Rådet i afsnittet om transparens Kommissionens indsats for

at skabe en best practice-platform for smart regulering for medlemsstaternes

administrationer velkommen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om råds-

konklusioner.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om råds-

konklusioner.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekven-

ser. En reduktion af de reguleringsmæssige byrder i ny og eksisterende re-

gulering vil imidlertid have en positiv effekt på de omfattede virksomheders

vækstmuligheder og dermed på samfundsøkonomien.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Meddelelserne omtaler imidlertid en række lovgivningsmæssi-

ge initiativer, som vil reducere de administrative byrder for erhvervslivet.

Ligeledes vil det i meddelelserne skitserede fremadrettede arbejde forment-

lig medvirke til at reducere de administrative byrder yderligere.

10.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner og meddelelserne har været i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der

er modtaget høringssvar fra henholdsvis Akademikerne (AC), Dansk Ak-

tionærforening, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet, FTF, Landbrug og Føde-

varer samt Landsorganisationen i Danmark.

Akademikerne (AC) støtter ønsket om at reducere unødige administrative

byrder som et led i bestræbelserne på at gøre det lettere for SMV’er at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/60

drive virksomhed i EU. AC pointerer dog, at flere af de direktiver, som

virksomhederne i Top-10 undersøgelsen er blevet bedt om at evaluere ef-

fekten af, endnu ikke er vedtaget, og derfor heller ikke har vist sig byrde-

fulde i praksis. Undersøgelsen giver således ikke et retvisende billede af

de faktiske forhold.

Endvidere understreger AC, at EU i henhold til traktaterne har kompeten-

ce til at regulere arbejdsmiljøet i form af minimumsdirektiver, og dermed

ikke kan lægge loft over arbejdsmiljøbeskyttelsen. Desuden mener AC, at

undtagelse af SMV’er, der udgør hovedparten af europæiske virksomhe-

der, fra den eksisterende arbejdsmiljøregulering vil underminere det aktu-

elle beskyttelsesniveau. AC refererer i den forbindelse til en undersøgelse

fra 2011, som afspejler, at investeringer i arbejdsmiljø tjener til arbejds-

giverens økonomiske fordel, ligesom det er dyrt for samfundet, når ansat-

te kommer til skade eller bliver syge som følge af arbejdet. AC lægger

derfor afgørende vægt på, at formålet med EU-reguleringen ikke må til-

sidesættes eller beskyttelsesniveauerne sænkes ved smart regulerings-

indsatsen.

Dansk Aktionærforening (DAF) støtter bestræbelserne på at forenkle og

kvalitetsudvikle dansk og europæisk lovgivning og følger udviklingen af

REFIT-programmet. DAF understreger dog, at det der af virksomheder

anses for besværlige, overflødige og omkostningskrævende elementer i

reguleringen, ofte er elementer, der er centrale i forbrugerbeskyttelsen.

Dansk Erhverv (DE) ser sig overordnet enig i REFIT-programmets for-

mål med at strømline EU-lovgivning således at den administrative byrde

mindskes, hvilket er essentiel for skabelsen af vækst og jobs. Kommissi-

onens lancering af REFIT-programmet, der gennem smart regulering

lægger fundamentet for klare og stabile rammevilkår for erhvervslivet,

ser Dansk Erhverv som et positivt tiltag.

DE anerkender, at Kommissionen overordnet har taget et vigtigt skridt

hen imod simplificering af lovgivning, som faciliterer lettelsen af admini-

strative byrder. DE understreger dog, at såvel forslagene om forbruger-

produktsikkerhed og regulering af markedsovervågning, Kommissionens

initiativ om tilbagetrækning af forslaget om regulering af europæiske pri-

vate virksomheder og forslaget om et direktiv, der simplificerer forpligti-

gelser med henblik på moms, ikke vil medføre færre administrative byr-

der for virksomhederne, men derimod medføre flere administrative byr-

der.

DE påpeger flere positive skridt i den europæiske regelforenklings- og

transparensindsats med særligt fokus på SMV’er, herunder ift. admini-

strative bøder under REACH, videreudvikling af portalen Dit Europa og

indførelsen af høringssvar fra arbejdsgiverorganisationer og heraf repræ-

sentation af SMV’er i direktiverne for arbejdsmiljø og sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/60

DE finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen om fremtidige ini-

tiativer udpeger konsekvensanalyser som et udviklingspunkt, herunder i

forhold til de løsninger, som er resultatet af den almindelige lovgivnings-

procedure. DE påpeger, at national implementering af EU-ret er centralt

for at gennemføre forenklinger, som vedtages på europæisk niveau. Ende-

lig støtter DE, at der udarbejdes et scoreboard for opfølgning og monito-

rering af regelforenklingsindsatsen, herunder at et sådan monitorering bør

involvere nationale myndigheders implementering.

Forbrugerrådet (FBR) påpeger, at der generelt formodes ikke at være op-

bakning til unødige administrative byrder. FBR vurderer dog, at det som

Kommissionen i meddelelserne omtaler som byrder, ofte har karakter af

legitime forbruger- og miljøbeskyttelsesregler, hvorfor det er nødvendigt

at tage højde for dette i forenklingsindsatsen for at sikre forbrugernes til-

lid til det indre marked.

Ligeledes understreger FBR, at SMV’er, afhængig af opgørelsesmetode,

kan udgøre 95 % af europæisk erhvervsliv, hvilket skal tages i betragt-

ning, når man overvejer særregler for SMV’er. Ligeledes pointerer FBR,

at særlige regler for mikrovirksomheder kan være uhensigtsmæssigt i for-

hold til at sikre den fornødne forbrugerbeskyttelse, idet mikrovirksomhe-

der er præget af en høj grad af direkte forbrugerkontakt.

For så vidt angår konsekvensanalyser mener FBR, at Kommissionens ex-

ante konsekvensanalyser ofte er utilstrækkelige og understreger væsent-

ligheden af, at slutbrugerinddragelse sikrer inddragelse af

alle

interessen-

ter. Endelig finder FBR det væsentligt, at der fortsat er mulighed for at

have højere beskyttelsesniveauer på nationalt niveau, såfremt der er poli-

tisk enighed om dette.

FTF konstaterer, at meddelelsen om nye REFIT-initiativer indeholder en

beskrivelse af en verserende evaluering af EU’s arbejdsmiljøregler, hvor

resultaterne vil foreligge i 2015. FTF understreger, at dette ikke bør med-

føre udelukkelse af en ny EU-arbejdsmiljøstrategi, idet man fra dansk

side har udarbejdet et udkast til centrale punkter i en sådan strategi i sam-

arbejde mellem Arbejdstilsynet, FTF, LO og DA, herunder bl.a. psykoso-

ciale arbejdsmiljø og nye risikofaktorer såsom nanoteknologi. FTF opfor-

drer derfor regeringen til at stå fast på behovet for en ny strategi med

henblik på at sikre beskyttelsesniveauet.

FTF pointerer, at det er bekymrende, at Kommissionen i top 10-høringen

ved identifikation af byrdefulde områder gav virksomhederne en direkte

partsadgang, som øvrige af arbejdsmarkedets parter ikke har. Endvidere

efterspørger FTF en nærmere definition fra Kommissionen af, hvad det

vil medføre at slå tre direktiver vedr. information og konsultation af ar-

bejdstagere sammen, som Kommissionen foreslår i meddelelsen om nye

REFIT-initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/60

Endelig understreger FTF, at Kommissionen bør sikre bedre repræsenta-

tivitet i sine rådgivende organer omkring smart regulering, og at regerin-

gen forventes at understrege, at indsatsen for smart regulering ikke må

ske på bekostning af beskyttelse af arbejdsmiljø.

Landbrug og Fødevarer (LF) hilser Kommissionens nye initiativer til for-

enkling velkommen, og understreger, at gode rammebetingelser for euro-

pæiske virksomheder er centralt for jobskabelse og vækst, hvorfor regule-

ring af høj kvalitet er en afgørende forudsætning.

LF støtter, at Kommissionen i deres meddelelser har fokus på udvikling

og bedre brug af konsekvensanalyser for at sikre en fyldestgørende kort-

lægning af regulerings virkning på erhvervslivet og konkurrenceevnen

generelt – også ud over AMVAB-metoden og administrative byrder.

LF pointerer, at både ufleksible regler og tung administration kan udgøre

hindringer for erhvervslivets incitamenter og muligheder for vækst, i til-

læg til de administrative byrder, som pålægges ved eksempelvis gebyrer

og afgifter. LF pointerer, at en undersøgelse har vist, at �½ års forsinkelse i

sagsbehandlingstider i gennemsnit medfører tab på op mod 1300 arbejds-

pladser alene i kødbranchen og en tabt eksport på op mod 0,6 mia. kr.

Landsorganisationen i Danmark (LO) understreger grundlæggende, at

unødigt bureaukrati skal reduceres og ser positivt på, at der skabes admi-

nistrative lettelser for små og mellemstore virksomheder. LO er også enig

i, at kvaliteten i reguleringen skal styrkes og kan støtte en smidiggørelse

af virksomhedernes administration af regelsættene, så længe det sker på

en måde, der ikke svækker beskyttelsen af arbejdstagerne.

LO udtrykker dog bekymring for Kommissionens retorik omkring admi-

nistrative byrder og pointerer, at beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed

ikke på nogen måde kan betragtes som en administrativ byrde.

LO anfører desuden, at retsakterne angivet på REFIT-meddelelsens side

5-7 og det tilhørende bilags side 5, 7, 8 og 11-12 som genstand for en for-

enklingsindsats vil medføre en væsentlig svækkelse af beskyttelsen af

lønmodtagere. Ifølge LO er der tale om væsentlige regelsæt af stor betyd-

ning for arbejdstagernes beskyttelse, herunder sikring af sikkerhed og

sundhed, og LO efterspørger en redegørelse fra Kommissionen for, hvor-

dan beskyttelsesniveauet opretholdes, herunder i forhold til sikring af ar-

bejdstagernes rettigheder, jf. bl.a. TEUF art. 151, stk. 1, og art. 31 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Endvidere kritiserer LO, at Kommissionen i REFIT-meddelelsens bilags

afsnit 4 vedr. igangværende eller forudsete initiativer til nærmere analyse

af forenklingspotentiale udpeger direktiverne om deltidsarbejde og tids-

begrænset ansættelse (direktiv 97/81/EF og direktiv 99/70/EF) som gen-

stand for analyse. LO anfører, at TEUF art. 154 og 155 udelukker Kom-

missionens kompetence til at fremsætte direktivforslag på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/60

Endelig finder LO, at Kommissionen retorisk anvender meddelelsen til at

søge at modvirke kollektive overenskomster, bl.a. på meddelelsens side 8,

og LO understreger, at en sådan underminerende adfærd vil blive ind-

bragt for EU-Domstolen som traktatstridigt.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt enighed i Rådet om vigtigheden af at sikre fremdrift i den

europæiske indsats for smart regulering, herunder gennemførelse af REFIT-

programmet. Der synes generelt at være forståelse for, at forenklingsindsat-

sen ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer i regu-

leringen.

Hvor visse lande ønsker en kvantitativ målsætning for reduktion af byrder

på EU-plan, har andre lande den holdning, at arbejdet snarere fremadrettet

skal fokuseres omkring en mere kvalitativ forenklingsindsats med fokus på

de for slutbrugerne mest byrdefulde forpligtelser.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.

Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende

indsats for smart regulering, der resulterer i en forenkling af EU-

reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive

reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-

læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-

bejdsmiljøområdet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at der skabes en

bedre struktur for, at nationale forslag fra eksempelvis regeringens Virk-

somhedsforum, kan spilles ind i den europæiske forenklingsindsats.

Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret

tilgang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i

reguleringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger

deres efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.

Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-

mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et fokus på slut-

brugerne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring af Kom-

missionens høringsprocedurer.

Regeringen kan også støtte Kommissionens årlige REFIT-resultattavle, der

skal gøre det muligt at følge lovgivningsprocessen i forbindelse med alle de

initiativer, der er foreslået inden for rammerne af REFIT-programmet.

Endelig hilser regeringen en revision af Kommissionens evalueringssy-

stem velkommen og støtter indsatsen for at forbedre den samlede evalue-

ringspraksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/60

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.