PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3280 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Samlenotat til rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale

Anliggender (EPSCO) den 9. december 2013 (Social-,

Børne- og Integrationsministeriets punkter)

(Punkt 1-2)

Punkt 1. Rådsrekommandation om effektiv integration af menne-

sker med romabaggrund.

KOM (2013) 460

Vedtagelse

Punkt 2. Fremskridtsrapport for ’Forslag til Rådets direktiv om

gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering’.

KOM(2008)

426

Fremskridtsrapport

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1. Rådsrekommandation om effektiv integration af mennesker med

romabaggrund. KOM (2013) 460

Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

I rådsrekommandation om effektiv integration af mennesker med romabag-

grund vurderes det, at personer med romabaggrund udgør en integrationsud-

fordring i de europæiske medlemsstater, og derfor fremsættes en række anbefa-

linger på områder som uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til rådsrekommandation om ef-

fektiv integration af mennesker med romabaggrund. Baggrunden herfor er den

generelle integrationsudfordring for mennesker med romabaggrund i Europa,

samt en forståelse af at mennesker med romabaggrund udsættes for vedvarende

social eksklusion, hvorfor der er behov for særlige nationale indsatser.

Rådsrekommandationen indeholder konkrete anbefalinger på områder, som i

særlig grad bør have medlemsstaternes bevågenhed, herunder uddannelse, be-

skæftigelse, sundhed og bolig.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med Rådsrekommandationen er at opfordre medlemsstaterne til at

sikre effektiv integration af mennesker med romabaggrund for derved at mod-

arbejde social eksklusion af romaer, herunder vedvarende diskrimination.

Mennesker med romabaggrund er ifølge Kommissionen i særlig risiko for at

blive udsat for umenneskelig behandling, herunder børnearbejde, menneske-

handel, racisme, eksklusion samt vold.

Rådsrekommandationen anbefaler på den baggrund, at mennesker med roma-

baggrund bør nyde samme rettigheder som andre borgere, herunder have ad-

gang til sygebehandling, uddannelse, bolig m.v.

Eksempelvis nævnes indsatser rettet mod bedre adgang til sundhedsvæsenet,

skoleadgang, herunder adgang til tidlig skolegang og forældreindsatser, elimi-

nering af barrierer på arbejdsmarkedet og indsatser imod et opdelt boligmar-

ked.

Hertil kommer beskyttelse af børn og kvinder mod overgreb i form af vold i

hjemmet, ægteskaber med mindreårige samt tvangsægteskaber.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Side 2 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen vil blive drøftet i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generel positiv holdning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige medlemslande godkender rekommandationen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 3 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering. KOM(2008) 426

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om

ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, han-

dicap, alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følge-

gruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konse-

kvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats

mod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestem-

melser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets anvendelsesom-

råde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende

forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder række-

vidden af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere

holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgræns-

nings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i

relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet un-

der det franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske, danske,

cypriotiske og irske formandskab.

Sagen har ligeledes været drøftet under litauisk formandskab. Der forventes en

fremskridtsrapport inden rådsmødet.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mel-

lem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handi-

cap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod dis-

krimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbe-

skyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskri-

mination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er

forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og er-

hvervsuddannelse.

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten,

om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,

herunder især Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse (og efterfølgende

Europa 2020-strategien) og målene for processen vedrørende social beskyttelse

og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om

borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige

for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbe-

Fremskridtsrapport

Side 4 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen

grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden ansku-

else, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention et generelt diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 i

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminations-

forbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i

forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende

protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt dis-

kriminationsforbud i artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli

2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehand-

ling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at

gennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet

forbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-

traktatens artikel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-

traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende

på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle

orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller

praksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konse-

kvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør

sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfær-

diggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, be-

tingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at

opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at

krænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller

ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de

andre direktiver vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som rets-

grundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handi-

cap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overens-

stemmelse med FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap

og med direktiv 2000/78/EF.

Side 5 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et

legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hen-

sigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således

ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til soci-

ale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenståen-

de betingelser opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet

mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervs-

mæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindel-

se med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og

tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og

handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med

bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap

ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn

til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,

for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med

hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale

goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er til-

gængelige for offentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind

under Unionens kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skole-

systemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed,

herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlems-

staternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i

forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktivite-

ter i undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.

Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang

til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæs-

sig status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Dette indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte,

om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis

imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægte-

skaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om

statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers

status.

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører

ikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og stats-

Side 6 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form

for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddan-

nelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er

tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang,

den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæg-

gende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan

individuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en

bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke

indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan

tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,

herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og

de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats

artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage

særforanstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet

til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for

at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og for-

byder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbe-

handling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at

de har været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative

eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehand-

lingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling,

gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller admini-

strative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne

bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirekti-

vet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling

på grundlag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direkti-

ver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede for-

skelsbehandling forfølges strafferetligt.

Side 7 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til

beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort

deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den

tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemssta-

terne skal informere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen

mellem de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der

har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på

grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold

til den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlems-

staterne have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan

til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro,

handicap, alder eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrø-

rende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i

direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen

for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princip-

pet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal

være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere di-

rektiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre

for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser

af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på

ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at op-

hæve alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om

ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders

interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprin-

cippet, erklæres ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-

Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for

den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om lige-

behandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtræ-

delsen og have en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Side 8 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på

to år til at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen

teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at for-

pligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde

fire år efter vedtagelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne

artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen

af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rappor-

ten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter,

de relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemssta-

terne, er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats

artikel 13 som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om forslaget den 2. april 2009.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionali-

tetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er

omfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger

på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed

med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtel-

ser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de

tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel

13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft en positiv

virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv

ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, soci-

al beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på be-

skæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæs-

sige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal

respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæg-

gelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af

Side 9 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og

andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat

skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis

med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser

om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold

til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer

afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod

eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af

ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdet

mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i for-

skellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende

form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en

situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en

aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad

der er et legitimt formål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den

danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af di-

rektivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områ-

der, der kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling

af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for menne-

sker med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og

uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og trans-

port, som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i

det omfang den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve

grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar,

hvilket gør det vanskeligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis

fremgår det af artiklen, at medlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning”

for at sikre gennemførelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører

”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som

grundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område,

som beskrives nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til

nye konkrete tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Social-, Børne – og Integrationsministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social-, Børne –

og Integrationsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legi-

timt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når

en endelig direktivtekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurde-

re, hvorvidt der måtte være behov for ændringer som følge af vedtagelse af

direktivforslaget. Det gælder for eksempel serviceydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handi-

cap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation

Side 10 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforsla-

get vurderes at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde

dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

under folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der

efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15

timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog

således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes

alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om må-

neden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyt-

tet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af be-

tydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejds-

markedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Be-

skæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstalt-

ning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav

på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det

ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke

fastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet

skal være tilpasset formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med han-

dicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at

hver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle

billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længere-

varende botilbud efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om

det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når

der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovs-

vurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-

grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommu-

nalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i

hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre

disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om

tildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Side 11 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg

mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at

undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra

ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk.1, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse uden

for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, skal indhente samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn

under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældende har givet

samtykke til den iværksatte foranstaltning.

Klagereglerne

Med Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, blev aldersgrænsen

for partsstatus og klageadgang fastsat til 12 år for samtlige afgørelser om foran-

staltninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge. Den unge, der er

fyldt12 år, har efter § 168, stk. 2, mulighed for at indbringe en sag for Ankesty-

relsen.

Ankestyrelsen kan desuden af egen drift tage sager om særlig støtte til børn og

unge op på baggrund af henvendelser, herunder fra børn uanset deres alder.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte, der har til

formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge

mellem 18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning af hensyn til den

unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Med Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og

unge, der er tvangsanbragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn i form

af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke

tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18.

år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk.3, nr. 7, på eget værelse,

kollegium eller kollegielignende opholdssteder, i form af en kontaktperson

frem til den 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af op-

retholdelse af døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der

imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter

voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp,

omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

Side 12 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har

opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må

antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og rime-

ligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i

direktivets forstand.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales

til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere op-

holdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-

ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om

manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på

grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk

for positiv særbehandling.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud

mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprin-

delse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv

2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens

forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,

for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,

sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-

ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod for-

skelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organi-

sation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne

organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktivite-

ter af rent privat karakter.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj

2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden

for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov for-

budt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,

tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme

vilkår som andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til

sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for al-

menheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder. Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handi-

cap eller alder, og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig

bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-

mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Side 13 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt han-

dicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale

om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs.

positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i di-

rektivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og

ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejen-

domsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination

eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-

lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til

erhvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks.

ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepen-

sionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i fleksydelses-

reglerne, delpensionsreglerne, fleksjobreglerne, i de særlige ungeregler og i

reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte for-

skelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet.

Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshand-

ling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedi-

gelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En

arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til er-

hvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både ar-

bejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og

for enhver, der anviser beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige

tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handi-

cap adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid

ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstræk-

keligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at væ-

re uforholdsmæssig stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsfor-

sikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det

forudsætter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan

undtages fra begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er om-

fattet af anvendelsesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

Side 14 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at

man er fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis

man har gennemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-

kasse, kan man optages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Med-

lemskabet af en a-kasse ophører ved udgangen af den måned, hvor man når

folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en

a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan

man derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på

grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes

eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige

og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes

således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller er-

hvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning,

når den forudbestående sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville

have medført i det væsentlige de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for er-

statningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er do-

kumenteret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes

andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kom-

penseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en til-

skadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en

procent for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens ind-

træden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgø-

relsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at

det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre per-

soner ikke skal leve så længe med det varige mén som yngre personer. Reglen

om nedsættelse af godtgørelse er baseret på statistiske oplysninger om den

normale forventede restlevetid for en person med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for

tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i

nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sa-

ger omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fast-

sættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet

er forskelligt i forhold til alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre

jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammen-

hæng med folkepensionsalderen. Det gælder fx efterløn, fleksydelse og delpen-

sion, som er tilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen.



Side 15 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) indeholder

en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap (be-

grænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over

beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller

indirekte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Løntilskud til førtids-

pensionister (skåne-

job)

Revalidering

Personlig assistance til

handicappede (kom-

pensationsloven)

Løntilskud til over 55-

årige

Afgrænsning

Væsentlig og mere end midlertidig begræns-

ning i arbejdsevnen. Ophører ved folkepen-

sionsalderen eller ved overgang til fleksydel-

se.

Forudsætter førtidspension (som kræver væ-

sentlig og varig begrænsning i arbejdsev-

nen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med

mulighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift

af erhvervsområde. Revalideringsydelse er

subsidiær ift. alle andre former for forsørgel-

se.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtage-

re over 55 år med mindst et års ledighed kan

blive ansat med et særligt højt løntilskud, så-

fremt de selv finder arbejde i en privat virk-

somhed. Ordningen bygger på objektive kri-

terier, og løntilskuddet kan gives i max 6

måneder. Ordningen er ophævet med virk-

ning fra 1. januar 2013. Der er stadig nogen

på ordningen.

Forsikrede ledige, hvis ret til dagpenge, ud-

løber tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret

til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeret-

ten er udløbet og indtil efterlønsalderen. Det

er en betingelse, at personen betaler til efter-

lønsordningen, og at personen vil kunne op-

fylde anciennitetskravet for efterløn, når

vedkommende når efterlønsalderen.

Personer med omfattende psykiske, fysiske

eller sociale problemer, der kun kan yde en

meget begrænset arbejdsindsats.

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte

en aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65

år for alle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensi-

onsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrel-

sens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforsla-

get. Dog skal det nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobord-

ningen, at fleksjob ophører ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det

ordinære arbejdsmarked efter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller

Side 16 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke dette har betydning i forhold til direktivforslaget, da man ikke mister ret-

ten til at arbejde, og derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver

afskediget. Når et fleksjob ophører, er det således kun arbejdsgiveren, der mi-

ster retten til en ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurde-

ringen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det

fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et

væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragt-

ning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direk-

tivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den

ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsat-

te arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handi-

cap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og

om isbryderordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige

assistance, der kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri-

vende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsned-

sættelse har behov for særlig personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at

disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får

samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid

med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium,

som omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift.

ordningen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direk-

tivforslaget.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og perso-

ner på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en

særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på

25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af

dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den

sædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været

lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan

retfærdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud

fra et legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig.

Indholdet af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-

domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammen-

hænge har pålagt en meget snæver fortolkning af lignende proportionalitets-

hensyn. Der er således en vis risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk

er fastsat i kontanthjælpssystemet, vil blive underkendt, fordi de ikke lever op

til de tre kriterier, der er opregnet i bestemmelsen, og derfor vil blive betragtet

som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

Side 17 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegræns-

ning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht.

varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbeta-

les sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophø-

rer, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalender-

måneder, ophører sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsal-

deren, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12

kalendermåneder. Der er desuden ikke de samme forlængelsesmuligheder som

for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nem-

lig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemel-

de sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-

duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med

henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til

myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret

vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgræn-

ser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud

og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper.

Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til

disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller

beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte dis-

krimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde, svagtseende, døve og taleli-

dende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at

læse trykt tekst, fx ordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen

er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker til brug for de

ovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt til bestemt til

brug for disse personer.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslov-

givningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges

adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17),

adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation

fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr.

valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59),

gratis tandpleje til børn og unge under 18 år, en række alderskriterier i forbin-

delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med

influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhals-

kræft) og tilskud til behandling af angst ved privatpraktiserende psykolog. Her-

til kommer regler om aldersgrænser ift. sterilisation (sundhedslovens § 105) og

kastration (sundhedslovens § 115). Endvidere er det i lov om kunstig befrugt-

Side 18 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning fastsat, at kunstig befrugtning ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den

kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år (§ 6).

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivnin-

gen er objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog

ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for æn-

dringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel

orientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af

10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tap-

ning af humant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier

nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og

dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle

adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdom-

me, der kan overføres med blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst

muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed

ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå

dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infek-

tion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets

område.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse reg-

ler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i

et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre

jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne

opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne ek-

sempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fø-

devareministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne

er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne

indebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuvæ-

rende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, di-

rektivet vil være gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets op-

fattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksiste-

rende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for

nybyggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets

bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelig-

hed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske

væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende byg-

ningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis omkostnings-

fuldt set i relation til omfanget af de krævede tiltag.

Side 19 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være af-

hængige af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med

krav om tilgængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer,

at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshori-

sonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betyd-

ning for omkostningsniveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden

for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tje-

nester anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til

handicap og alder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de

pågældende faktorer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger

og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal

have ansvaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæs-

sige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for

afgørende for risikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås,

skal der indarbejdes en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven

har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren -

reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det

betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladel-

se - det gælder så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende fre-

kvenser. På nogle områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har

bestået en prøve - det gælder på det maritime område, luftfartsområdet og ra-

dioamatørområdet. Da der er tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt

for f.eks. en svært synshandicappet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige

prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden

for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-

standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-

le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009

er reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og

seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt

rummelige også i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umid-

delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af

ligebehandlingsdirektivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske for-

hold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der inde-

holder elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således ale-

ne på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige

brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc.

Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse

med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

Side 20 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af

regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på tele-

markedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-

ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er

der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitje-

neste med tilhørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk

gennemstilling til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicap-

pede. Disse forsyningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsy-

ningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester. Særreglerne for personer med handicap ud-

gør "særforanstaltninger" og er derfor i overensstemmelse med ligebehand-

lingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Positiv særbehandling og sær-

foranstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer

en række særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv

2009/136/EF om ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og

brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester mv.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager)

indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivfor-

slagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direk-

tivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin

nuværende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne

muligheden

for at indrejse og opholde sig i medlemsstaten, der falder uden

for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår,

at også de betingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

ophol-

der sig på i medlemsstaten,

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres,

at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning og ud-

rejse.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsmini-

steriets område.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal

Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser

findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes

bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for elever og

kursister på skolerne:

Side 21 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



§ 13, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni

2011 med senere ændringer, indeholder krav til minimums- og maksi-

mumsalder for elever på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og

husholdningsskoler. Folkehøjskolerne er ved kongelig resolution af 3. ok-

tober 2011 overført til Kulturministeriet.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler

og private grundskoler m.v. med senere ændringer, indeholder minimums-

og maksimumsalder for, at elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal

og dermed få statstilskud.

Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenundervisning mv., lov

om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedel-

seseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-

uddannelse) mv. blev det vedtaget, at undervisningsministeren fastsætter

regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pensi-

on, og som ikke eller kun i mindre omfang har en arbejdsmarkedstilknyt-

ning, skal yde en deltagerbetaling, der er højere end den almindelige delta-

gerbetaling. Loven vedrører AVU og gymnasiale uddannelser tilrettelagt

som enkeltfag. Kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pen-

sion, og som har en videregående uddannelse, skal ikke betale den forhøje-

de deltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling som alle andre kursister

med videregående uddannelse. Forhøjelse af deltagerbetalingen fastsættes i

de årlige finanslove og udgør i finansåret 2013 750 kr.

§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23.

maj 2012, indeholder maksimumalder for påbegyndelse af produktionssko-

letilbud med statstilskud (op til 25 år), og § 1, stk. 2, i lov om erhvervsud-

dannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010, er der fast-

sat en maksimumalder for påbegyndelse af erhvervsgrunduddannelse (op

til 30 år).



Af andre eksempler kan nævnes skoleydelse, jf. § 17, stk. 2, i lov om produkti-

onsskoler, hvor skoleydelsens størrelse differentieres efter, om eleven er over

eller under 18 år, samt for så vidt angår elever over 18 år, om disse er ude –

eller hjemmeboende. Tilsvarende gør sig gældende for skolepraktikydelse efter

§ 66 k i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april

2013.

Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion

eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grund-

skoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det

fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. sam-

ling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og

lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sko-

lerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse,

herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I

øvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærknin-

gerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i strid med bestem-

melsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund

af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler,

Side 22 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med

den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun at have elever, hvis

forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende principper

gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker

med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til spe-

cialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitu-

tioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området,

herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud

til mennesker med handicap, se dog nedenfor om specialpædagogisk bistand til

AMU-deltagere.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervis-

ning: Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25.

februar 2013 med senere ændringer, skal en fri grundskole give specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand til elever efter samme retningslin-

jer, som følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Ifølge friskolelovens § 11,

stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på finansloven af driftstilskudsbevillin-

gen et særligt tilskud til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til

lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befor-

dring af elever med svære handicap. I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie

kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til

skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de

frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af

ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til lærertimer, prak-

tisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i

lov om frie kostskoler. Det fremgår således af § 15, stk.2, i lov om folkehøjsko-

ler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.

lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, at kurset skal være åbent for alle,

der opfylder kravene til minimumsalder. Deltagelse i et kursus kan dog gøres

betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillin-

ger, erhverv eller ansættelsesforhold og lign. eller af medlemskab af bestemte

foreninger eller organisationer. Folkehøjskolerne er som nævnt ved kongelig

resolution af 3. oktober 2011 overført til Kulturministeriet.

På ungdomsuddannelsesområdet kan der ydes tilskud til institutionernes udgif-

ter til specialpædagogisk bistand. Efter § 18 a, i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011 med

senere ændringer og efter § 44 i lov om institutioner for almen gymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8.

august 2011 med senere ændringer, kan der ydes særlige tilskud til institutio-

nens udgifter til elever og kursister, der følgende love skal have tilbud om spe-

cialpædagogisk bistand:



lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013



lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013



lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april

2013 og

Side 23 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-

nisk eksamen (htx)

Der kan knytte sig en særlig problemstilling i forhold til efter- og videreuddan-

nelsesområdet, idet der bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og

enkeltfags HF ikke findes en støtteordning for specialpædagogisk bistand.

Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en forsøgsordning

med hjemmel i tekstanmærkning 20.98.31.30. Bevillingen anvendes til videre-

førelse af forsøgsordningen vedrørende forbedring af handicappedes vilkår på

AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettet ungdomsuddannelse ved

udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr.

Der kan af den afsatte bevilling udbetales specialpædagogisk støtte til deltagere

på arbejdsmarkedsuddannelser, så deltagere med et særligt behov får mulighed

for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse. Der er tale om en bevilling,

som kan bruges til personer med særlige behov, herunder blandt andet høre-

hæmmede, synshandicappede, bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesva-

ge samt andre, f.eks. psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt andet

bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede undervisningsmaterialer, afhol-

delse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk udviklingshæmme-

de, rådgivning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af lærerne og informa-

tionsspredning. Indsatsen er en forlængelse af den forsøgsordning, der blev

iværksat i 1998, og er en fortsættelse af initiativerne inden for denne ramme.

Undervisningsministeriet skal betone, at området adskiller sig fra de fleste an-

dre uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om kortvarige kurser.

Det vil formentlig kunne udløse ganske betydelige merudgifter, hvis der bliver

fastlagt en forpligtelse til at betjene disse deltagere på samme måde som perso-

ner, som deltager i mere langvarige uddannelser, især hvis ordblinde og perso-

ner med tilsvarende vanskeligheder omfattes af reglerne.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt

almen voksenuddannelse

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-

ne, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 19. april 2011 og lov om almen voksenud-

dannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen vok-

senuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-

loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 4. september 2013 indeholder ikke

regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikke mulighed for at yde spe-

cialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved

videregående uddannelser jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2012 med

senere ændringer (denne lov hører under Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelsers ressortområde). Det må imidlertid forventes, at

en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ord-

ning, som er gældende for de videregående uddannelser efter lov om special-

pædagogisk støtte ved videregående uddannelser. Det vil især kunne blive ak-

tuelt for den forberedende voksenundervisning. For ordblindeundervisningen

vil yderligere specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde,

f.eks. blinde ordblinde.

Det fremgår af artikel 14, at sanktionen for forskelsbehandling på baggrund af

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, er en økonomisk

godtgørelse. Undervisningsministeriet antager på den baggrund, at der vil blive

Side 24 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale om en godtgørelsesordning svarende til den, der følger af lov om ligebe-

handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere ændringer, og at der således

ikke som i dansk rets almindelige erstatningsregler forudsættes, at der er lidt et

tab.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel

til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen

imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold

til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder

for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslo-

vens sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lov-

givning.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni

2009 med senere ændringer, indeholder to aldersgrænser vedrørende den stude-

rende selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdoms-

uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er

den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan

tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor

den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. For uddannelsessøgende, der søger SU

til videregående uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2,

stk. 3.

For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SU

afhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunkt med

satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over 20 år, samt alle uddannel-

sessøgende i videregående uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes

indkomst, og de får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmebo-

ende, og satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.

Efter § 66 stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 455 af 8. juni

2009, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget

fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på

samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man

har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i

landet sammen med deres forældre, fra at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium, der gives sammen med SU-stipendium

og studielån eller sammen med slutlån til uddannelsessøgende i videregående

uddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført med virk-

ning fra den 1. august 2004. Handicaptillægget gives til studerende på videre-

gående uddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske funktions-

nedsættelser har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage erhvervs-

arbejde.

Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannelses-

søgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18 år

boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste tillægsstipendium mens for-

sørgere, der bor sammen med en anden SU-modtager, får et lavere tillægssti-

pendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.

Side 25 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordningerne med handicaptillæg og forsørgertillæg giver ikke anledning til

andre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 554

af 8. juni 2009, findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrunden for

SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og

efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvik-

le kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk

grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddan-

nelse og i videregående uddannelse.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelses-

søgende, der er i alderen fra 25 år og indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i

lov om folkepension, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alde-

ren 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU)

og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6,

fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotati-

on.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at

diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan

medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen in-

deholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht.

forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse katego-

rier, jf. børnefamilieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste sam-

ling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i

2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder per-

soner, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder

kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borgeren er svært

bevægelseshæmmet, har man ret til at benytte ordningen. Personer med andet

handicap er ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte være omfattet af andre

ordninger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes til fritidsformål

og ikke til fx læge- eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4

vil blive fortolket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap

giver adgang til den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også

administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil

kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det

bemærkes, at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabat-

ordninger, som enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksem-

pler kan nævnes, at børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og

tog, når de ledsages af en voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som

modtager social pension, kan få 50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes

der eksempler på studierabatter, lejrskolerabatter og familierabatter. I de fleste

tilfælde fastsættes rabatterne af de offentlige transportudbydere, f.eks. DSB og

trafikselskaberne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellem Trans-

Side 26 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

portministeriet og enkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabat-

ter til pensionister og studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan

være i strid med direktivets forbud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsekto-

ren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre

f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er

planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infra-

strukturen, vil imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byr-

de. På denne baggrund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af,

hvilke forbedringer der kan kræves, som en direkte følge af direktivet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed,

idet dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Det

skal i øvrigt bemærkes, at ligebehandling af kvinder og mænd uden for ar-

bejdsmarkedet i Danmark er reguleret af Lov om ligestilling af kvinder og

mænd.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT-

og Telestyrelsens ressortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er

offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne stan-

darder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt ind-

hold på internettet i forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne

aftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen,

som til dels vurderes at kunne adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der op-

stå behov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydel-

ser.

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som

berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital informa-

tion og tjenesteydelser fra både offentlige og private informations- og tjeneste-

udbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

7. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til

opgave at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængelighe-

den til offentlige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folke-

tingets Europaudvalg.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende ret-

tigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13

om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbin-

delse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Side 27 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling

på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og ri-

meligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i

det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU

retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det

nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som

diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning

dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til

stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lov-

mæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse plud-

selig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder

anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra

c) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant

og bør ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nati-

onalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artik-

len bør udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at

dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i for-

hold til retssikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal

erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til ud-

tryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmar-

kedets parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende

og KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et

nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der

på en balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør

derfor udgå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at

sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et

klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandle-

re.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det

skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og

at det skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminati-

onskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det

vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social beskyttelse,

sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række prin-

cipielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehand-

lingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare

Side 28 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt

europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og for-

stærker en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over

den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til

en retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil

sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskri-

mination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksu-

el orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demo-

krati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og

civile sammenhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra

dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets gene-

relle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan

efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det alminde-

lige kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man

tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når

direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af et direk-

tiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en retsusikkerhed

med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime.

Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold

fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis)

kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos myndigheder,

retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internatio-

nale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte

beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er

vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver

forstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke

alene bekræfter, men også giver juridisk samt politisk rum for, at man via di-

rektivforslaget bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlings-

området mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskel-

lig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører,

at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en

juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste

fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt

og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må

betragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med

eksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til

almindelige forvaltningsretlige regler – herunder lighedsgrundsætningen og

saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uanset nærvæ-

rende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i

den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af be-

Side 29 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyttelsen, men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter,

som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes

til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop

via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller

kan indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil

blive fortolket ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning.

Det ene instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på et

andet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant frem-

mes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den

angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel

stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke

tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen

af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-

niveau vil regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også

ligger i de nævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner mindst

ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt

imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre diskrimine-

ringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domsto-

len på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskriminerings-

kriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de interna-

tionale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen

måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæ-

isk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale

om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der

på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at ind-

sætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for

og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan

udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv –

strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger,

f.eks. forbud, der er opregnet i andre internationale instrumenter, visse med-

lemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udvidende fortolkninger, som

EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke di-

rektivets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

selve direktivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-

Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at

begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve

direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholds-

vis indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse

f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C

144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser

fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om

Side 30 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direk-

tivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-

Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle

former for forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til

en handicappet, hvor den pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af

sin tilknytning til en handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte

vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-

Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet

mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den

bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er

jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra med-

lemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og

EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan

anvendes af EF-Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning,

at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier alle-

rede eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til

de principper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforsla-

get selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med

en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begræns-

ninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørel-

sen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget

art. 2 (”1.

I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må

udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1

anførte grunde”) mindst

skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således

at ”ingen” gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de

pågældende diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet

”nogen” i pågældende bestemmelse fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet be-

tegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskels-

behandling som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan

tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå

aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion.

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget

af private, for hvem disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervs-

mæssig virksomhed.”

Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhøren-

de artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) finder kun anvendelse på privatpersoner i

det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor

den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene

accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne

”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende

fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det

gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannel-

se”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indehol-

der et relativt stort fortolkningsrum.

Side 31 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranled-

ning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også

nye formuleringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller

ikke undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således

også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevis-

byrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direk-

tiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæ-

ve, at en uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et

forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at ind-

drage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det

er ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisato-

riske opbakning til direktivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet

generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt

skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette om-

råde. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af

direktivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt be-

hov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en ef-

fektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige

grupper, som direktivforslaget dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskri-

mination. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har

vores særlige ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyt-

telse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-

traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto

hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer

af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre

grupper, dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndel-

se til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende

rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt

defineres som forskelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i ri-

meligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc.,

hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved

disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er

blevet en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks

tilslutning til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Side 32 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvens-

vurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få de-

taljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i

konventionen. Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direk-

tivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig

selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Om-

råder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i

det politiske liv, adgang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum

samt adgangen til information og kommunikation, herunder eksempelvis til-

gængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforsla-

get, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt

at fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt

i konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er til-

fredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overlig-

ger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimi-

nation af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses

som instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder,

der til sammen kan være med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrø-

rende ligebehandling af personer med handicap. Således er der brug for en hø-

jere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper og direktiv-

teksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direk-

tivforslaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direk-

tivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om

sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at

hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af

anvendelsesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennem-

skuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handi-

cap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammen-

hæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til

FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret

fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder

for personer med handicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannel-

sesområdet til artikel 3 nedenfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den ud-

trykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering.

Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination

kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil

f.eks. forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med

handicap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimina-

tion. Dette er åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte

Side 33 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Coleman-sag, og derfor skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om

dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rime-

lig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskels-

behandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgæn-

gelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræ-

belser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehand-

ling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er

der taget delvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart,

hvilken retlig status overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne over-

trædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med

handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så

høj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld

deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af

de barrierer, der er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation

gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4,

stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevel-

se af denne bestemmelse i lige så høj grad som direktivets øvrige anti-

diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at der er knyttet

effektive sanktioner til manglende efterlevelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af

alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Fre-

kvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekven-

sen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter

at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskri-

mination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod dis-

krimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra.

Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på bag-

grund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overens-

stemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multi-

pel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og sta-

tistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må

forventes at blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sund-

hedsforsikringer og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berø-

rer den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed

samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i for-

hold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i

henseende til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget

forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at

Side 34 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan

indgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestem-

melsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under

hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige

adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses soli-

darisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan.

Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det

gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle

direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er

den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af

personer med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens

optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af

personer med handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan

tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikrings-

ordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål

helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der

skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordnin-

ger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i for-

hold til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger

og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendel-

sesområde. I Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efter-

lyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at

indskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle

direktiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til

organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for

eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre

inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uaccepta-

belt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering

af direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med

handicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiserin-

gen af undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s kon-

vention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet

Side 35 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af

denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til

uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne be-

grænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organi-

sationen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændig

uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade en indskrænkning af direkti-

vets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved den

fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende

skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politi-

ske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige

fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor

direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred

lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningspro-

blemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyt-

telse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse

af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget frem-

går det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel for-

udsætning om, at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille be-

greb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre

ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring

af den danske oversættelse!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende

forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil

i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en of-

fentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad

disse indskrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholds-

mæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset

af at relevante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at struk-

turel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således

yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet mu-

ligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte beho-

vet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af uni-

verselt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles

nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til

eksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed

ville være klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden

af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende

efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med

handicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.

Side 36 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig

om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assi-

stance, tilvejebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand,

herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter

DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4

reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for

personer med handicap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde

undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere

afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går

på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger

til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som

eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og

gangbesværede i offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for

personer i følgeskab med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil

kommer den ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i

bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en ræk-

ke undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi

efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl

om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af

reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som me-

get positivt og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge

dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette

skal præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Di-

rektivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke ude-

lukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved

at lade f.eks. organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens

side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfag-

lig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om

handicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et

handicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskri-

mination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at

få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan

komme til at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjeneste-

ydelser skal modtage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i

henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge med-

Side 37 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og

private vare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som

helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer

med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige

formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med bag-

grund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organi-

sationer, af personer med handicap og andre relevante grupper, både på euro-

pæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets

udformning og implementering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmel-

sen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som

gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt

konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen

for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke

været muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder.

Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4,

er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning

så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap,

som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig

ensbetydende med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget

regulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og

således supplerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminations-

kriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konse-

kvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale

goder, uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det proble-

matisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver

ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i for-

hold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning

ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative

bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridi-

ge og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder

via EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som

umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en

undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskels-

behandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art.

2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nød-

vendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som diskriminati-

onskriterium i direktivforslaget.

Side 38 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af

de områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et

nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse

herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret

via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direk-

tivforslaget.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt,

uanset at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i

forbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen

om bevisbyrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode

om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at ind-

drage arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette

harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmar-

kedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen

af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til

artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse,

at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt

anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstols-

praksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som

der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens

artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæi-

ske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de

i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrek-

te, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men

at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direk-

tivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområ-

det mere vidtgående og intens end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse,

end det fremgår af selve direktivforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendig-

heden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderlige-

re præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i rela-

tion til mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske og

økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelle under-

søgelsesforbehold.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og ac-

cepterer idéen om et direktiv på området.

Side 39 af 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro

samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod for-

skelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke

forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handi-

cap, religion eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række

vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for

direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang

reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke

støtte forslaget i den fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at

sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument,

og at dansk handicappolitik, som bl.a. er baseret på kompensationsprincippet,

kan fastholdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forsla-

gets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af

flere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlæg-

ges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts

2009, 8. juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010, 10.

juni 2011, 1. december 2011, d. 21. juni 2012, 6. december 2012 samt 20. juni

2013.

Side 40 af 40