PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3282 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

Klima-. Energi- og Bygningsministeriet

19. november 2013

Rådsmøde (energi) den 12. december 2013

Dagsorden

Eksterne energirelationer

Side

Opfølgning på det Europæiske Råd 22. maj 2013: gennemgang af udviklingen af

den eksterne dimension af EU’s energipolitik.

- Vedtagelse af rådsrapport

Seneste udvikling i de eksterne energirelationer

- Information fra formandskabet og Kommissionen

Indre energimarked

Opfølgning på Rådets konklusioner af februar 2011 og maj 2013 og overvågning

af processen mod fuldførelsen af det indre energimarked i 2014

- Godkendelse af rådsrapport

Status for gennemførelsen af EU’s indre energimarked

- Information fra Kommissionen

Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-

direktivet (ILUC)

Politisk enighed

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Eksterne energirelationer

Opfølgning på det Europæiske Råd 22. maj 2013: gennemgang af udviklingen af den

eksterne dimension af EU’s energipolitik.

- Vedtagelse af rådsrapport

Seneste udvikling i de eksterne energirelationer

- Information fra formandskabet og Kommissionen

Nyt notat

1. Resumé

Det Europæiske Råd instruerede den 22. maj 2013 rådet (energi) om at følge op på dets kon-

klusioner fra november 2011 om at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik. Kom-

missionen fremlagde i den forbindelse i september 2013 rapporten”Implementation of the

Communication on Security of Energy Supply and International Cooperation and of the En-

ergy Council Conclusions of November 2011”. Formandskabet fremlagde den 31. oktober

2013 udkast til rapport, der gennemgår rådskonklusionerne fra november 2011. Udkast til

rapporten er blevet til i dialog med Kommissionen og medlemsstaterne og har desuden været

diskuteret på det uformelle energiministermøde i Vilnius den 19. – 20. september 2013.

Formålet med rapporten er at beskrive udviklingen i de eksterne relationer på energiområdet.

Formandskabet og Kommissionen forventes endvidere at informere om den seneste udvikling

i de eksterne energirelationer.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd har den 22. maj 2013 instrueret rådet (energi) om at følge op på dets

konklusioner fra november 2011 for at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik.

Formandskabet har i den forbindelse fremlagt udkast til rapport den 31. oktober 2013, der

vurderer konklusionerne og gennemgår eksisterende samarbejde og aftaler, der er relevante

for energisektoren. Rapporten er blevet til i dialog med Kommissionen og medlemsstaterne

og vil blive præsenteret på energirådsmødet den 12. december 2013.

3. Formål og indhold

Formandskabet og Kommissionen forventes at informere om den seneste udvikling i de eks-

terne energirelationer.

Det Europæiske Råd instruerede den 22. maj 2013 rådet (energi) om at følge op på dets kon-

klusioner fra november 2011 om at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik. Kom-

missionen fremlagde i den forbindelse i september 2013 rapporten”Implementation of the

Communication on Security of Energy Supply and International Cooperation and of the Ener-

gy Council Conclusions of November 2011”. Formandskabet fremlagde den 31. oktober 2013

udkast til rapport, der gennemgår rådskonklusionerne fra november 2011. Formålet med rap-

porten er at beskrive udviklingen i de eksterne relationer på energiområdet.

Rapporten deles op i fire afsnit, der kort gennemgås nedenfor:

1: Udviklingen i det globale energilandskab siden 2011.

Kommissionen peger bl.a. på følgende trends i sin rapport ”

Implementation of the Communi-

cation on Security of Energy Supply and International Cooperation and of the Energy Coun-

cil Conclusions of November 2011”:

Flere lande har fået en aktiv politik for energieffektivitet

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og vedvarende energi, men der er endnu ikke en international aftale; situationen i Mellem-

østen og Nordafrika er usikker, hvilket har betydning for EU’s politik i regionen; efter

Fukushima er kravene om atomar sikkerhed blevet større og har betydet øget internationalt

samarbejde; skifergaspotentialet også uden for USA er blevet mere tydeligt; USA har øget sin

produktion af ukonventionel olie og gas, som har betydet lavere energipriser i USA. Modsat

er kulforbruget steget i EU, og en række gasfyrede kraftværker lukker ned grundet det billige

kul.

2: Fremskridt og resultater i EU’s eksterne energipolitik siden 2011.

Formandskabet gør bl.a. status for udviklingen i en række organisationer og forhandlinger

med tredjelande, herunder bl.a. status for samarbejdet i Energifællesskabet, USA, OPEC, Ki-

na og Rusland. I forhold til Rusland og Hviderusland er der bl.a. fremskridt i Kommissionens

forhandlinger om en juridisk ramme for elsystemet og markedsinterface mellem de Baltiske

lande og Rusland og Hviderusland.

I forhold til informationsmekanismen om internationale aftaler (IGA’s) mellem medlemssta-

terne og tredjelande på energiområdet (beslutning nr. 994/2012/EU), der bl.a. har til formål at

se på, om indgåede aftaler har konsekvenser for det indre marked, er Kommissionen ved at

gennemgå 114 IGA’s. Der er sendt breve til ni medlemslande om 15 aftaler, hvor Kommissi-

onen har bekymringer.

3: Styrkelse af EU’s eksterne energipolitik.

Der er behov for, at EU udvikler konsistente og koordinerede beskeder til internationale orga-

nisationer og fora, herunder Energicharteret, IEA, IPEEC, IAEA, IRENA, Energifælleskabet

m.fl. bl.a. gennem ”lines to take” og ”shared orientations”. Der er desuden behov for øget

transparens i EU’s dialog med tredjelande.

Energi diskuteres i stigende omfang i ikke-energi formationer, bl.a. industri og miljø, og der

er derfor behov for bedre koordination og transparens mellem Kommissionen og rådsformati-

onerne.

Det bør overvejes, om den strategiske gruppe for internationalt energisamarbejde (Strategic

Group for International Energy Cooperation) bør styrkes for fuldt ud at udnytte det potentiale,

der ligger i udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Herunder

bør gruppen bl.a. fortsætte med at diskutere EU’s eksterne energirelationer.

EU bør også have fokus på at fuldføre det indre energimarked og implementere den tredje

pakke, som vil have betydning for EU’s gennemslagskraft i forhold til tredje lande og udvik-

lingen af en effektiv ekstern energipolitik.

Med hensyn til Energifællesskabet har medlemsstaterne udtrykt tilfredshed med arbejdet, ikke

mindst i forhold til Georgiens optagelse. Der er dog behov for at analysere traktaten for at se

på muligheden for eventuelle forbedringer. Desuden bør modernisering og udvidelse af Ener-

gicharteret med nye medlemmer støttes, men der er ikke behov for at ændre ved selve trakta-

ten.

I forhold til Rusland bør energisamarbejdet baseres på princippet om en gradvis integration af

økonomierne. Forhandlingerne om energikapitlet i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale

(Partnership and Cooperation Agreement), der bl.a. skal sikre fuld overensstemmelse med in-

dre marked reguleringen, bør således fremrykkes. Forhandlingerne med USA om det fremti-

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dige transatlantiske handels- og investeringspartnerskab, bør indeholde et kapitel om energi,

der kan medvirke til at styrke handelen.

EU bør stadig have fokus på diversificering af forsyningsruter og på udviklingen af egne

energiressourcer. Samtidig bør udviklingen af strategiske korridorer være en hovedprioritet,

herunder diskussionen omkring den sydlige korridor og forsyningen til Centraleuropa.

4: Konklusion

Der er sket markante ændringer i det globale energilandskab siden 2011 med relativt høje

energipriser. Det har styrket behovet for en koordineret europæisk indsats, hvor der tales med

én stemme på energiområdet. Der er således behov for, at EU kan forsvare sine interesser i

forhold til energipolitikkens tre søjler: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtig-

hed. Samarbejde og koordination om disse mål bør dog ikke lede til et skifte i kompetencer,

og medlemsstaterne bør således beholde deres ret til at handle og tale som medlemsstater i

overensstemmelse med traktaten og EU-retten.

Det leder frem til følgende konklusion om, at Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne bør

fortsætte med at udvikle fællesskabets eksterne energipolitik inklusiv et strategisk perspektiv,

på basis af 2011 konklusionerne og under hensyntagen til anbefalingerne i Rådets udkast til

gennemgang af den eksterne energipolitik.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en rapport fra Rådet om den

eksterne energipolitik.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en rapport fra Rådet om

den eksterne energipolitik.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en rapport fra Rådet om den

eksterne energipolitik.

8. Høring

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 18. november

2013, hvor der ikke var bemærkninger til sagen.

9. Forhandlingssituationen

EU-landene ventes generelt at tilslutte sig præsentationen af rådsrapporten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets og Kommissionens information om den seneste

udvikling i de eksterne energirelationer til efterretning.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen forventer endvidere at kunne tilslutte sig rådsrapporten og er enig i de overordne-

de konklusioner fremlagt i rapporten. De vil være et godt grundlag for en drøftelse af den eks-

terne energipolitik.

Regeringen ser positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU’s eksterne

energipolitik og at styrke behovet for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats,

hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisationer på

energiområdet. Dette vil medvirke til at sikre EU’s forsyningssikkerhed, skabe velfungerende

energimarkeder og indpasning af vedvarende energi.

Regeringen finder, at en fuld gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er en væsentlig

forudsætning for, at EU kan have en effektiv og sammenhængende ekstern energipolitik.

Regeringen er enig i, at det er væsentligt at reducere EU’s importafhængighed af energi for at

sikre den samlede forsyningssikkerhed. Det bør dog samtidig understreges, at der er behov

for, at EU’s medlemslande bliver mere forpligtet på at fremme brugen af vedvarende energi

og energieffektivitet for at reducere importafhængigheden.

Ift. udviklingen i energipriserne i bl.a. USA og betydningen for den europæiske konkurrence-

evne, finder regeringen at man ikke bør foregribe denne diskussion, men afvente den analyse

som Kommissionen forventes at komme med i januar 2014 om energiprisernes betydning for

bl.a. små og mellemstore virksomheder og energiintensive industrier. Det er forventningen, at

Det Europæiske Råd vil tage spørgsmålet op ved mødet i februar 2014.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indre energimarked

Opfølgning på Rådets konklusioner af februar 2011 og maj 2013 og overvågning af pro-

cessen mod fuldførelsen af det indre energimarked i 2014

- Godkendelse af rådsrapport

Status for gennemførelsen af EU’s indre energimarked

- Information fra Kommissionen

Nyt notat

1. Resumé

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-

de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-

dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formandskabet har i den forbindelse

udarbejdet udkast til en rådsrapport som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske

Råd den 22. maj 2013. Rapporten vil blive præsenteret med henblik på godkendelse på ener-

girådsmødet den 12. december 2013 og har til formål at diskutere de fremskridt, der er sket

med henblik på at fuldføre det indre marked i 2014. Rapporten er blevet til i dialog med

Kommissionen og medlemslandene bl.a. ved diskussioner i energiarbejdsgruppen. På råds-

mødet vil Kommissionen desuden orientere om status for gennemførelsen af det indre energi-

marked.

2. Baggrund

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den

nationale gennemførelse af pakken. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæi-

ske Råd i februar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.

Rapporten gennemgår de fremskridt der er gjort, peger på udeståender og konkluderer, hvad

der skal gøres, for at det indre marked kan blive fuldført i 2014. Baggrunden for Kommissio-

nens statusorientering er bl.a. Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimar-

ked” fra november 2012.

3. Formål og indhold

Formålet med udkast til rådsrapporten er at pege på de fremskridt, der er gjort med henblik på

at realisere det indre energimarked i 2014, samt at prioritere de væsentligste udeståender.

Rapporten er blevet til i dialog mellem Kommissionen og medlemslandene bl.a. ved drøftelser

i energiarbejdsgruppen.

Følgende politiske emner, der skal sikre implementeringen af det indre energimarked, har

bl.a. været drøftet: netværkskoder, forbrugerrettigheder og sårbare forbrugere, PCI’s (Projects

of Common Interest), Kommissionens meddelelse om en ”Langsigtet

vision for infrastruktu-

ren i og udenfor Europa”

inklusive projekter af fælles interesse, energipriser, regulerede pri-

ser og konkurrenceevne, olie og gas priser, offentlig intervention/statsstøtte (herunder kapaci-

tetsmekanismer) og energiteknologier og innovation.

Rapporten deles op i fire afsnit:

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1: Gennemførelsen af det indre marked og afslutning af energiisolering.

Afsnittet gennemgår en række retsakter og forhold, der skal medvirke til at sikre gennemfø-

relsen af det indre marked, herunder følgende hovedpunkter:



PCI’s (projekter af fælles interesse), der bl.a. indeholder en liste over 248 projekter spredt

over 12 korridorer og områder. Meddelelsen ”Langsigtet

vision for infrastrukturen i og

udenfor Europa”

skal bl.a. medvirke til at sikre dette.

En række medlemsstater mangler stadig at implementere den tredje energipakke i deres

nationale lovgivninger. Det understreges, at det er vigtigt - både for at sikre konkurrencen

på markedet og for at sikre forbrugerne. Herunder spiller arbejdet med vedtagelse af net-

værkskoder en central rolle for det indre marked, og det forklares, at man er nået langt i

dette arbejde.

På efterspørgselssiden er det vedrørende smart grids og intelligente målere vigtigt at sikre,

at transmissions- og distributionstariffer er transparente og reflekterer de reelle omkost-

ninger. Desuden er det væsentligt at sikre forbrugernes aktive deltagelse i markedet. En

række medlemsstater har allerede erfaring med intelligente målere, som andre medlems-

stater kan drage nytte af. Det forventes, at Kommissionen med udgangen af 2013 vil præ-

sentere en benchmark rapport, som indeholder analyser og landespecifikke anbefalinger.

En række direktiver under den tredje pakke har fokus på at sikre forbrugerne flere ret-

tigheder og en aktiv rolle i markedet, bl.a. ved at give dem mulighed for at skifte leveran-

dør og give dem informationer om priser. Samtidig skal forbrugernes rettigheder sikres

gennem national lovgivning. Rådet har desuden understreget vigtigheden af at sikre sårba-

re forbrugere, og en række medlemslande har igangsat initiativer, der skal medvirke til at

sikre dette. Kommissionen er ved at udarbejde en liste over rettigheder for europæiske

energiforbrugere.

En række medlemsstater har, for at sikre tilstrækkelig produktionskapacitet, introduceret

eller overvejer at introducere kapacitetsmekanismer. Andre medlemsstater er dog bekym-

ret for disses indvirkning på det indre marked, hvorfor der er behov for at studere dette

nærmere. Kommissionen har for nylig fremlagt en vejledning om statsintervention, der

bl.a. behandler støttemekanismer for vedvarende energi og kapacitetsmekanismer.

Kommissionen vil i starten af 2014 præsentere en rapport, der bl.a. vil beskrive initiativer,

fremskridt og mangler forud for det Europæiske Rådsmøde i marts 2014.



2: Fremme af investeringer.



Der er behov for at skabe den fornødne sikkerhed blandt investorer, regeringer og borgere

om klima- og energipolitikken i 2030. Det Europæiske Råd vil derfor til marts 2014 dis-

kutere den politiske ramme for klima- og energipolitikken i 2030, på baggrund af forslag

fra Kommissionen.

Kommissionen forventes i 2014 at vedtage retningslinjer for statsstøtte til energi- og mil-

jøbeskyttelse, som skal sikre, at støtte til energiformål er berettiget og ikke forstyrrer det

indre marked.

For at sætte ekstra skub bag investeringer i energi- og ressourceffektivitet, energiinfra-

struktur og vedvarende energi blev der i 2009 oprettet EEPR (European Energy Program-

me for Recovery) med 4 mia. euro, der bl.a. skal sikre investeringer i el- og gas infrastruk-

tur, offshore vindprojekter og CCS. På basis af uforbrugte midler fra EEPR oprettedes

EEEF (European Energy Efficiency Fond) med 146,3 mio. euro, der bl.a. støtter energief-

fektivitet og vedvarende energi på lokalt og regionalt plan.



Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det forventes, at forordningen om CEF (Connecting Europe Facility) træder i kraft med

udgangen af 2013. CEF har et budget til energiformål på 5,850 mia. euro for perioden

2014 – 2020 og har bl.a. til formål at støtte projekter af fælles interesse (PCI), som er vig-

tige for gennemførelsen af det indre marked, men som ikke kan finansieres af markedet.

Kommissionen vedtog i maj 2013 en meddelelse om energiteknologier og innovation. Et

af hovedinitiativerne er udviklingen i starten af 2014 af en integreret køreplan for teknolo-

giudvikling, der kan levere opfyldelse af det europæiske energisystems behov i 2020,

2030 og senere. For at implementere den integrerede køreplan foreslår meddelelsen, at der

medio 2014 udarbejdes en handlingsplan for medlemslandene og Kommissionen, der skal

sikre fælles og koordinerede investeringer for individuelle medlemsstater og Kommissio-

nen.

3: Diversificering, energieffektivitet og priser



Kommissionen arbejder på en meddelelse, der skal etablere en ramme for at sikre, at spe-

cielt skifergas kan udnyttes under iagttagelse af passende miljø- og klimasikkerhedsforan-

staltninger og under maksimal juridisk klarhed og forudsigelighed for de kompetente

myndigheder, borgere og operatører. Det forventes, at Kommissionen vil præsentere med-

delelsen med udgangen af 2013.

Energieffektiviseringsdirektivet (2012/27/EU) er vigtig for at sikre målet om 20 pct. ener-

gieffektivitet i 2020. Medlemsstaterne skal have gennemført størstedelen af direktivet se-

nest juni 2014, men medlemsstaterne når med nuværende aktiviteter kun 16,4 pct. bespa-

relser på primær energi og 17,7 pct. på endelige energibesparelser i 2020 – ikke hele 20

pct.-målet for EU. Formandskabets rapport konstaterer derfor, at det er nødvendigt at øge

indsatsen for at nå 20 pct.-målet. Kommissionen vil præsentere en fremskridtsrapport i ju-

ni 2014.

Kommissionen er for nærværende ved at undersøge, hvorvidt langvarige gaskontrakter

baseret på olieindeksering på engrosmarkedet, under særlige omstændigheder kan være i

strid med EU’s konkurrenceregler. Det fremhæves, at der siden etableringen af det indre

gasmarked er sket et markant fald i omfanget af langvarige olieindekserede gaskontrakter

i Europa.



4: Konklusion

Rapporten fremhæver tre områder, som skal prioriteres mhp. yderligere indsats:

1. Der skal ske yderligere harmonisering gennem implementering af den tredje pakke. Det er

vigtigt for at styrke konkurrencen og få forbrugerne til at spille en aktiv rolle i markedet.

Det er samtidig vigtigt at udvikle og implementere netværkskoder for el og gas, der skal

medvirke til at sikre markedets funktionalitet.

2. Infrastrukturen skal udvikles uden forsinkelser. Da fællesskabets PCI liste over energiin-

frastrukturprojekter er klar til vedtagelse, og CEF er etableret, bør medlemsstaterne med

Kommissionens hjælp accelerere udstedelsen af tilladelser for at sætte fart på udviklingen

af PCI’er. PCI’er vil medvirke til at fuldføre det indre marked, fjerne energiisolering og

diversificere medlemsstaternes energikilder.

3. Der skal sikres en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU’s regler om markedsintegra-

tion og energieffektivitet, og der skal sættes ind for at sikre ”level playing field” for ener-

giselskaberne i EU. Samtidig kan en fair og effektiv konkurrence kun nås gennem fælles

mål og regler. Støttemekanismer til vedvarende energi, statsstøtte og kapacitetsmekanis-

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer bør overvejes omhyggeligt for at sikre det indre markeds funktionalitet, og yderligere

tiltag bør overvejes på disse områder for at sikre et velfungerende indre energimarked.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en rapport fra Rådet om det

indre energimarked.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en rapport fra Rådet om

det indre energimarked.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en rapport fra Rådet om det

indre energimarked.

8. Høring

Rapporten har været diskuteret på møde i specialudvalget den 18. november 2013.

Det Økologiske Råd argumenterede for, at det er vigtigt, at Danmark arbejder for, at der sik-

res et ”level-playing field” i forhold til støtten til vedvarende energi.

Greenpace fandt det problematisk, at rapporten fremhæver Kommissionens kommende med-

delelse om etablering af en ramme, der sikrer, at specielt skifergas kan udnyttes under iagtta-

gelse af passende miljø- og klimasikkerhedsforanstaltninger.

Forbrugerrådet ser stadig problemer med at sikre konkurrencen på de europæiske markeder og

argumenterede for, at en række strukturelle forhold på elmarkedet ikke medvirkede til falden-

de priser. Tendensen er tværtimod, at elpriserne fortsat stiger. Forbrugerrådet mente samtidig,

at Danmark bør arbejde for at sikre, at sårbare forbrugere ikke ender på dyre elprodukter, når

de ikke har råd til at betale deres regning. Sårbare forbrugere har således sjældent alternativer,

hvis de ”falder” uden for markedet.

9. Forhandlingssituationen

EU-landene ventes generelt at kunne godkende rådsrapporten og tage Kommissionens orien-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne godkende rådsrapporten og tage Kommissionens orientering til

efterretning. Regeringen er enig i de overordnede konklusioner fremlagt i rapporten som et

godt grundlag for en drøftelse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre ener-

gimarked. Regeringen lægger vægt på, at den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmar-

ked bliver ambitiøs, både hvad angår indhold og timing, således at målet om fuld gennemfø-

relse i 2014, sat af Det Europæiske Råd i februar 2011, kan blive indfriet, og således at der

sikres en ”level playing field” for energiselskaberne.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger herunder vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked

sikres sammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af konkrete initiati-

ver bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtter konso-

lidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virksomhedernes

konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet

(ILUC)

- Politisk enighed

KOM(2012) 595 Endelig

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et (samlet) direktivforslag til ændring af VE-

direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Det anføres i forslaget, at dets formål er at indlede over-

gangen til de biobrændstoffer, som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres

estimerede emissioner fra indirekte arealforskydninger (benævnt ILUC – indirect land use change).

Med forslaget

fastsættes der en grænse på 5 pct. for den andel, som biobrændstoffer og flyden-

de biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10

pct. vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct.

grænse i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer,

der begrænser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende be-

stemmelser i direktivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anven-

delse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kan

tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. målet

i VE-direktivet. Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberet-

te om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner

som følge af ILUC. Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af

ændringernes effekt med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt frem-

sætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Forslaget kan have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

Emnet har tidligere været debatteret på rådsmøde (energi) den 22. februar 2013, rådsmøde

(miljø) den 21. marts 2013, rådsmøde(energi) den 7. juni 2013 samt rådsmøde (miljø) den 18.

juni 2013.

2. Baggrund

Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet og

brændstofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direk-

tivforslag til ændring af de to direktiver.

Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestem-

melse skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effek-

ten af indirekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) på

drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.

Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og der

fortsat er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødeva-

rer et andet sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændrin-

ger i arealanvendelsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigi-

ves en betydelig del CO2-emissioner.

Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet af

Kommissionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food Policy

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institute´s arbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate”

fra oktober 2011. Det noteres, at Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste,

tilgængelige videnskabelige grundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsaget

af biobrændstofforbruget i EU.

Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. For-

slaget forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer,

som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissioner

fra indirekte arealforskydninger.

Det angives således, at forslaget sigter på:



At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføre

ILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE i

transport i 2020

At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lav

risiko for ILUC-effekt)

At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstoffer

At forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at den-

ne også omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret på

fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi i

transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point).

Der har ikke hidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholder

ikke en tilsvarende bestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.

Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et be-

grænset marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generations

biodiesel, da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter).

Generelt er 2. generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan så-

danne biobrændstoffer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til op-

fyldelse af 10 pct. målet. De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer ba-

seret på bl.a. husholdningsaffald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restproduk-

ter fra industrielle processer (rå glycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, er

biobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale og

nonfood cellulose materiale.

Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fast-

sættes til 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skær-

pelse, idet 60 pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget i

drift efter 1. januar 2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kan

anvendes biobrændstoffer med lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lem-

pelse.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-

udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følge

af ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rappor-

ter til Kommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effekt

med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om at

indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.

Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlægge

metodologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 11. september 2013 udtalt sig om den kommende lovgivning. Eu-

ropa-Parlamentet foreslår et loft på 6 pct. for biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder og

energiafgrøder. Loftet skal både gælde for VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet.

Endvidere foreslås et delmål på 0,5 pct. i 2016 og på 2,5 pct. i 2020 for avancerede biobrænd-

stoffer baseret på en række affalds- og restprodukter, og et krav om mindst 7,5 pct. VE-

brændstoffer i benzin i 2020. ILUC-faktorer indregnes i emissionsberegningerne efter brænd-

stofkvalitetsdirektivet i 2020 og frem. Før den 31. december 2017 skal Kommissionen komme

med en rapport om ILUC, som eventuelt ledsages af et forslag til at indføre ILUC-faktorer i

de relevante bæredygtighedskriterier fra 1. januar 2021.

Europa-Parlamentet gav ikke ENVI rapporteur, Corinne Lepage, mandat til at indlede trilog

med Rådet og Kommissionen.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på

EU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gæl-

dende direktiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formål

med ændringen af de to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at op-

fylde formålet på er at skabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund af

ILUC-problematikkens komplekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ik-

ke håndtere problematikken på nationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-regulering

af området.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævel-

se af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)



Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af

direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og

om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af driv-

husgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikatio-

nerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophæ-

velse af direktiv 93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)

Direktiverne er gennemført ved

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og om

reduktion af drivhusgasser fra transport

Lov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og

om reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed

m.v. med senere ændringer

Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

7. Konsekvenser

Direktivforslaget – såvel som de gældende direktiver, og deraf affødte nationale love – giver

olieselskaberne vide rammer for, hvorledes direktiverne skal opfyldes. Konsekvenserne af di-

rektivforslaget er derfor meget afhængige af, hvordan olieselskaberne vælger at opfylde de

forpligtelser, de pålægges. Dette vil på sin side bl.a. være afhængigt af, hvordan prisstruktu-

rerne udvikler sig på markederne for fossilt brændstof og de forskellige typer af biobrændstof-

fer.

Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områ-

der, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andre

scenarier er mulige.

Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferne

skal være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Med

baggrund i de gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-

direktivet vil blive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks.

ethanol på korn eller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslag

indføres der en maksimumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstoffer

ved opfyldelse af 10 pct. målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere end

biobrændstoffer baseret på restprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive op-

fyldt med mindst 5 pct. fødevarebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-

fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidstnævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelt

eller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet, vil en iblanding på helt ned til 1,25 procent

kunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.

En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne

(olieselskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er reg-

ler om dobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr.

energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenter

pr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct.

(anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere mu-

ligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g. biobrænd-

stoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer. Der er

også frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogen maksi-

mumsgrænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der kan iblandes

med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.

Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstof-

fer baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil af-

hænge af, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidige

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prisstruktur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgang

primært vil være biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. biodi-

esel. Der anvendes allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.

Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceret

på nye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da der

kun forventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunne

producere biobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældende

regler, er en lempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.

Lovmæssige konsekvenser.

En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgiv-

ning, der er nævnt i afsnit 6.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Som nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andel

af biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventes

der at være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventes

stort set at være uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forven-

tes at ændre sig markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priser

på biobrændstoffer, hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikker-

hed. Der er foretaget beregninger af flere cases for opfyldelse af kravene.

Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bili-

sterne.

De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhe-

derne, da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (driv-

husgasemissionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Be-

stemmelserne fremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdi-

rektivet) og er gennemført i dansk lovgivning.

Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne af

brændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medfører

ubetydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt i

direktivet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kom-

missionens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede,

globale emissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport,

sammenlignet med baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transport

i 2020 i langt overvejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante æn-

dringer i niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhus-

gasemissionerne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktioner-

ne på forslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) til

at bakke op om forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringspar-

terne har dog forslag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentre-

res om 2. generation biobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samt

det foreslåede loft på 5 procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af hørings-

svarene, at intentionerne med forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentio-

nerne om at fremme af avancerede biobrændstoffer.

I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af de

berørte elementer:

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-

ding.

DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og mar-

kedsføringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form for

tvungen iblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a,

da dette vil give en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer.

Biorefining Alliance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer.

Denne holdning støttes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i til-

strækkelig grad sikrer fremme af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilveje-

bringer den fornødne investorsikkerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer.

CO-industri ser forslaget som et positivt skridt mod udviklingen af 2. generations biobrænd-

stoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene til sikring af udviklingen af 2. generations

biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at der indføres et iblandingskrav for 2.

generation biobrændstoffer, således at der allerede nu skabes incitamenter for produktion.

Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrændstoffer og indførelse af incita-

menter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og fremmes mest muligt på

dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. generations biobrænd-

stoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede biobrændstoffer. EOF

anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. generations biobrænd-

stoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. eller 2. gene-

rations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt de rette inci-

tamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct. målet i

brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen i anven-

delsen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2. og 3.g,

da disse fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generations biobrændstof an-

læg. Denne holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at forslaget ikke tilveje-

bringer den nødvendige investorsikker for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer.

NOAH påpeger, at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generations biobrændstoffer

hviler på et spinkelt grundlag, og at man er ved at gentage den oprindelige fejltagelse med at

fastsætte bindende målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nu ved at satse massivt

på ”avancerede biobrændstoffer”.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.

Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier for

ILUC og opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer,

som anvendes, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå i

reguleringen, men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vur-

dering tidligere end 2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Føde-

varer mener, at ILUC er en bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, fagli-

ge grundlag ikke er tilstrækkeligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN,

Verdens Skove og DOF mener at ILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer.

NOAH mener, at det må kræves, at der gøres rede for alle emissioner i forbindelse med pro-

duktion og anvendelse af biobrændstoffer. NOAH mener videre, at de modeller, som Kom-

missionen har bygget deres impact assessment på – herunder ILUC-modelling – er misvisen-

de. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan have en betydning for CO2-

fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er behæftet med betydelig

usikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og biprodukter, hvorfor de

nuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Energi anerkender

også, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte ILUC

som reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem til

konsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men er

ikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vi-

se, at europæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for en

forøgelse af udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skal

arbejdes videre med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at der

fortsat hersker stor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, at

ILUC ikke indgår i den direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være en

del af rapporteringsforpligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord i

landbruget til dyrkning af energiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virk-

somheder, der forarbejder afgrøderne til brændstof for at sikre biodiversitet.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtter

ligeledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil være

muligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål.

Landbrug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er for

unuanceret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunne

anvendes. Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne produ-

cere, hvad de gør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunne

umuliggøre det for medlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blive

svært at få etableret anlæg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftet

vil ikke automatisk føre til de investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. genera-

tions biobrændstoffer. DAKA anfører, at det kan være problematisk for udviklingen af hele

biobrændstofindustrien med et loft for konventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at en

skarpe sondring mellem 1. og 2. generation biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de be-

grænsninger, der allerede er indført i VE direktivet for 1. generations biobrændstoffer tillige

med de nu foreslåede ændringer, vil medføre en udfasning af disse biobrændstoffer. Fremsæt-

telsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet de initiativer og investerings tiltag,

der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic Green mener, at opdelingen af

biobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de biobrændstoffer, der har la-

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. genera-

tion biobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænser

markedet for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transport-

sektoren. DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttælle

brugt fritureolie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie.

Landbrug og Fødevarer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2.

generation og dermed modarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vil

ikke have en positiv effekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. gene-

ration bioethanol. Nordic Green anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumen-

ter til at stimulere udviklingen af biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, Dansk

Energi og Dansk Industri påpeger, at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medfø-

re, at den reelle iblanding af biobrændstoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætnin-

gen. Baseret på hidtidige erfaringer udtrykker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- og

firedobbelttælling kommer til at virke. Emmelev mener, at den foreslåede indførelse af fire-

dobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af ambitionsniveauet for CO2-reduktion i

transportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel på hvilken faktor de forskellige 2.

generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om affaldsbaserede biobrændstof-

fer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instrument til udvikling af nye

teknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer for markedsmodning

af de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens

Skove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incitament til at udvikle

2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøtte til at skabe

teknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.

Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.

DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstoffer

produceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til at

undgå fejlinvesteringer.

Revision af regler for elkøretøjer.

DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstoffer

fastholdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikke

stilles ringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt sam-

spil med elnettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove

og DOF mener, at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2�½ gange for elbiler bør

øges til fire gange, da en elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmo-

tor, og leverer fire gange så stor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.

Methanol

Agro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol,

da methanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med de

gældende benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener,

at det vil være nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår end-

videre, at alle hindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blender

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pumps, fjernes, ligesom bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel ve-

hicles tilgængelige senest i 2017.

Fødevaresikkerhed

NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF

udtrykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Sam-

virke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af

1. generations biobrændstoffer.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar

2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar.

De grønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev føl-

gende dog understreget:

Generelt

De fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationer

mente, at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget,

før det kunne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ik-

ke kunne løse alle problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det er

vigtigt, at den danske regering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag.

92-gruppen mente, at forslaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændres

markant. 92-gruppen mente derfor, at den danske regering bør være meget offensiv på æn-

dring af forslaget. WWF påpegede, at delmål er en god mekanisme også for at fremme vedva-

rende elektricitet i transportsektoren frem mod 2020.

Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-

ding.

Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt på

bioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF og Danmarks Natur-

fredningsforening var enige i, at delmål for 2. generations biobrændstoffer var en farbar vej.

Danmarks Naturfredningsforening ønskede endvidere, at der blev etableret en indfasningsplan

for 2. generations biobrændstoffer. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. generations

biobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder til

rådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. genera-

tions biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2�½ pct. 2. generation og 7�½ pct.

1. generations biobrændstof.

Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.

Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incita-

ment til udvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energi

og WWF anser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler og

el-tog. Det Økologiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.

Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.

Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skal

virke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at det

er godt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen,

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der også skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret pro-

duktions- og forbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Natur-

fredningsforening og NOAH påpegede, at 1. generations biobrændstoffer bør udfases hurtigt.

Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godt element, bare ikke i dens nuværende

form, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor der derfor ikke blevet taget hensyn

til regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations biobrændstoffer

har en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fødevarer ud-

trykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generations biobrændstof, men

understregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst,

at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.

ILUC-faktorer

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Mellemfolkeligt Samvirke mente,

at det er et stort tab, at der ikke indføres ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, at

Kommissionens tidsplan for ILUC-behandling skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres.

NOAH peger endvidere på, at også 2. generations biobrændstoffer kan være problematiske,

særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI og Landbrug & Fødevarer finder det pro-

blematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættes

spørgsmålstegn ved ILUC-modellernes validitet.

Fødevarepriser

Mellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er helt

utilstrækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødven-

digt omfang.

Energiafgrøder

Mellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning og

nævnte som eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.

Biodiversitet

Danmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen af

biobrændstoffer hænger sammen med andre planer i denne forbindelse særlig biodiversitets-

målene, som Danmark er forpligtet under biodiversitetskonventionen, samt EU's vandramme-

direktiv.

Forslag til direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Landbrug og Fødevarer har supplerende oplyst, at de vurderer, at Kommissionen burde have

koordineret direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer med

forslaget om ændring af VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Landbrug og Fødeva-

rer mener, at direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer over-

ser, at det er nødvendigt med et markedstræk for avancerede biobrændstoffer på samme måde

som for elektricitet, brint og gas.

Landbrug og Fødevarer påpeger endvidere vigtigheden af, at der skabes investorsikkerhed for

avancerede biobrændstoffer, og at dette kunne ske gennem indførelse af et obligatorisk iblan-

dingskrav for avancerede biobrændstoffer.

Endvidere har Landbrug og Fødevarer supplerende gentaget sin opfordring til en endnu tætte-

re dialog mellem Kommissionen og de danske myndigheder og landbruget og gør brug af den

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viden, som landbruget har om inden for området for biobrændstoffer, herunder i forhold til

brug af land, afgrødevalg- og skift, biomassepotentiale m.v.

Sagen blev endvidere behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 13.

maj 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Vedvarende Energi opfordrer regeringen til at arbejde for, at energikoefficienten for elbiler

øges fra de eksisterende 2,5.

Greenpeace bemærkede, at det eksisterende forslag ikke nødvendigvis vil skabe et større mar-

ked for 2.g biobrændstof, og at en evt. forøgelse primært ville ske inden for 2.g biodiesel.

Endvidere så Greenpeace gerne at det fremgik klarere af notatet, om regeringen mener, at det

tilstrækkelige grundlag er til stede for at indføre ILUC faktorer.

Biorefining Allience udtrykte sig positivt overfor dele af et irsk kompromisforslag om tvun-

gen iblanding af 2.g, der ville kunne fungere som incitament til udvikling af 2.g. Biorefining

Alliance udtrykte samtidigt skepsis over dobbelt- og firedobbelttælling. Endelig så man gerne

at regeringen arbejdede for et mere langsigtet mål som 2025.

EOF var skeptiske ift. dobbelt- og firedobbelttælling og spurgte ind til hvilke faktorer, der

indgik ved beregningen af energikoefficienten for elbiler. EOF gjorde sig endvidere overve-

jelser om, hvorvidt det kunne være formålstjenligt med indførelse af en ILUC-faktor for elbi-

ler. EOF påpegede, at hvis fristen for indførelse af ILUC-faktorer blev markant fremrykket

ville det kunne give problemer i forhold til opfyldelsen af brændstofkvalitetsdirektivet, da der

vil være færre biobrændstoffer, der kan anvendes til reduktion af drivhusgasser.

92-gruppen fandt den såkaldte reviewklausul i Kommissionens forslag, efter hvilken der – om

fornødent - skal fremsættes nyt ILUC-forslag senest i 2021, for langsigtet. Denne dato bør

rykkes betydeligt frem. 92-gruppen mente endvidere at forslaget som det ser ud i dag tilgode-

ser industrien, og at klimaeffekten af forslaget er ikke eksisterende.

Landbrug og Fødevarer henviste til deres høringssvar og opfordrede til, at det sikres, at der

kommer gang i udbygningen af biobrændstofproduktionen i Danmark, og at 2.g biobrændstof-

fer har mange kvaliteter. Landbrug og Fødevarer udtrykte endvidere skepsis over for det vi-

denskabelige grundlag for ILUC.

Det Økologiske Råd mente, at det ikke ville være farbart med en ILUC-faktor på elbiler, da

denne vil være meget afhængig af elsystemerne i de enkelte medlemsstater, og der derved ik-

ke vil være et ensartet grundlag af udarbejde ILUC-faktoren på. Det Økologiske Råd efterly-

ste endvidere oplysninger om, hvad der skal ske på området i 2030. Det Økologiske Råd og

92-gruppen fremkom med forskellige syn på metoden til opgørelse af hvor meget grøn strøm,

der er i medlemsstaternes elmix til brug for elbiler.

Mellemfolkeligt Samvirke mente, at 5 % cappen bør indføres i både VE- og brændstofkvali-

tetsdirektivet, og at der også bør være fokus på de sociale faktorer.

NOAH udtrykte generel skepsis over for biobrændstoffer, og påpegede, at der også kan være

problemer ved anvendelse af 2.g biobrændstoffer.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har endvidere været sendt i skriftlig høring i klima-, energi- og bygningspolitisk speci-

aludvalg med frist d. 4. september 2013, hvor de fremsendte holdningerne kan opsummeres

som følger:

Biorefining Alliance finder det afgørende, at der kommer et krav om tvungen iblanding af 2.g

biobrændstoffer på 2-2�½ %, og at dette sker uden dobbelt- eller firedobbelttælling. Et mindre

krav vil give et usikkert signal til markedet. Iblandingskravet bør række udover 2020. Biore-

fining Alliance har sammen med 10 andre organisationer (Dansk Metal, 3F, Landbrug & Fø-

devarer, FDM, Dansk Energi, DONG Energy, Novozymes, WWF, Det Økologisk Råd, Energi

og Olieforum, BioRefining Alliance) udarbejdet et støttebrev til ITRE’s position vedrørende

tvungen iblanding af 2.g biobrændstoffer.

Det Økologiske Råd støtter i hovedtræk den danske holdning, og mener, at ILUC skal være en

del af bæredygtighedskriterierne, at 5 % cap’en skal sænkes til 4 %, og også indgå i brænd-

stofkvalitetsdirektivet, at mindst 2,5 % af biobrændstofferne skal være 2.g biobrændstoffer og

el, hvis der anvendes dobbelt- eller firedobbelttælling skal iblandingskravet være højere, og at

eldrift af tog skal medregnes. Det Økologiske Råds holdning støttes af WWF.

Dansk Energi er enig i regeringens linje om at fremme avancerede biobrændstoffer gennem et

minimumsmål på 2 %, men støtter ikke dobbelt- og firedobbelttælling, da dette vil medføre, at

iblandingskravet ikke er tilstrækkeligt til at få sat gang i de nødvendige investeringer. Dob-

belt- og firedobbelttælling bør derfor ikke finde anvendelse.

3F opfordrer til at iblandingskravet af 2.g biobrændstoffer øges udover det foreslåede, da dette

vil medføre jobskabelse og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.

Landbrug & Fødevarer vil opfordre regeringen til at sikre tilslutning til ITRE’s forslag, hvil-

ket vil indebære støtte til et væsentligt højere iblandingskrav af 2.g biobrændstoffer (hvor og-

så animalsk fedt er omfattet af iblandingskravet), som vil kunne give det nødvendige mar-

kedstræk, at der sættes et loft på 6,5 % for iblanding af konventionelle biobrændstoffer for at

beskytte den nuværende produktion af biobrændstoffer og at der laves en ny model for inklu-

dering af ILUC-faktorer - senest i 2016. Om end det anerkendes, at nuværende biobrændstof-

fer kan have en højere CO2-udledning, når der tages højde for ILUC, er der ikke faglig enig-

hed om de eksisterende modellers validitet, hvorfor det er nødvendigt med en revidering af

det eksisterende grundlag for ILUC-modellerne. Landbrug & fødevarer anbefaler endvidere

regeringen til at udvise fleksibilitet og kompromisvillighed i de kommende forhandlinger for

at opnå et højere iblandingskrav.

EOF bakker op om Parlamentets forventelig forslag om et iblandingskrav for avancerede bio-

brændstoffer og henviser til det brev, som EOF sammen med en række danske organisationer

har sendt herom til en række MEP’er. I forhold til EOF´s tidligere bemærkninger på special-

udvalgsmødet den 13. maj 2013 præciserer EOF, at de er skeptiske i forhold til dobbelt- og fi-

redobbelttælling, og at det mest reelle vil være et krav om tvungen iblanding af en bestemt

mængde 2. generation i henholdsvis benzin og diesel. EOF mener ikke, at det foreslåede mål

på 0,5 procent vil være tilstrækkeligt til at sikre en efterspørgsel efter f.eks. halmbaseret

ethanol og produktion heraf. EOF påpeger, at beslutning om iblandingskrav bør træffes hur-

tigt, hvis der skal være tid til at etablere et marked og opbygge en produktion. EOF mener, der

bør være en ILUC-faktor for elbiler, som også tager højde for nettab m.v. ved elproduktion og

for spørgsmålet om marginal elproduktion versus gennemsnitlig elproduktion. EOF støtter ik-

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke forøgelse af faktoren for elbiler til faktor 5, da elbiler ikke er 5 gange mere effektive end

konventionelle biler, og da der vil være tale om et andet princip end der gælder for biobrænd-

stoffer.

Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer til, at Rådet bevæger sig tættere på EPs

forslag om at indføre ILUC-faktorer direkte i bæredygtighedskriterierne i både VE-direktivet

og brændstofkvalitetsdirektivet, og at dette både bør gælde fødevareafgrøder og energiafgrø-

der. Organisationerne påpeger, at formandskabets forslag om et loft på 7 pct. for 1. g bio-

brændstoffer vil medføre en stigning på 50 pct. af forbruget af disse i forhold til den nuvæ-

rende situation. Et reelt loft bør ligesom det danske forslag om et loft på 4 pct. give en reduk-

tion i forhold til det nuværende loft og bør også gælde i brændstofkvalitetsdirektivet for at be-

grænse ILUC-emissionerne og lette presset på jord og fødevarepriser. Organisationerne anfø-

rer, at formandskabets forslag om yderligere incitamenter for brug af el er et fremskridt, men

ikke tilstrækkeligt til at realisere det fulde potentiale for elektrificering af transportsektoren.

Organisationerne kritiserer, at formandskabet foreslår et delmål for avancerede biobrændstof-

fer, uden at der er fastsat bæredygtighedskriterier for de råvarer, der anvendes. De påpeger, at

det er vigtigt at få de sociale aspekter inkluderet i bæredygtighedskriterierne.

Skovforeningen ønsker ikke bæredygtighedskriterier, der afhænger af slutanvendelsen, da bæ-

redygtigt skovbrug er sagens kerne. Skovforeningen udtrykker endvidere nervøsitet for, at det,

som virker som en umiddelbart fornuftig tilretning af VE-direktivet med henblik på at fremme

2. generations biobrændstoffer, har grebet om sig, og er kommet til at handle om ændring af

en række andre emner – herunder bæredygtigt skovbrug.

Vedvarende Energi støtter det danske forslag om 4 pct. loft for 1. generation og går ind for, at

elbiler og eltog indgår med faktor 4. Vedvarende Energi støtter den danske holdning om, at

ILUC-faktorer indgår som en del af bæredygtighedskriterierne.

Sagen blev endvidere behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 18.

november 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Skovforeningen udtrykte bekymring vedr. ændringsforslag fra Europaparlamentet, som måtte

kunne føre til en begrænsning i brugen af træ.

Biorefining Alliance støttede, at regeringen ikke stemmer for formandskabets forslag til poli-

tisk enighed og så gerne, at regeringen i sin kommunikation herom klart fremhævede, at man

uden et dedikeret iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer ikke ville kunne udnytte

EU's teknologiske styrkepositioner på disse områder. Biorefining Alliance fremhævde desu-

den, at der er behov for et langsigtet perspektiv af hensyn til investeringssikkerheden.

Landbrug & Fødevarer ønskede at regeringen udviste fleksibilitet i forhandlingerne, specielt

ift. holdning til loft over 1.g. biobrændstoffer og indførelse af ILUC med henblik på at frem-

me avancerede biobrændstoffer.

Greenpeace opfordrede regeringen til at stå fast i sin afvisning af formandskabets kompromis-

forslag. Greenpeace henviste til holdning fra tidligere afgivne høringssvar og supplerede med

modstand mod formandskabets nyligt tilføjede tekst om dobbelttælling mod det overordende

VE-mål.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemfolkeligt Samvirke støttede ligeledes regeringens afvisning af formandskabets tekst og

fremhævede, at det høje loft over 1 g. biobrændstoffer også udgjorde en grund til at nedstem-

me formandskabets forslag.

Det Økologiske Råd, støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, så gerne langsigtede mål for 2. g.

biobrændstoffer, men bæredygtighedskriterierne skulle være på plads først.

DI Bioenergi fremhævede at mål var vigtige for at trække udvikling og investeringer og at

dette også gjaldt for avancerede biobrændstoffer. DI Bioenergi opfordrede til ikke at have en

for firkantet tilgang til 1. generation biobrændstoffer, idet disse udgjorde fundamentet for ud-

vikling af mere avancere biobrændstoffer.

9. Forhandlingssituationen

Det seneste udspil fra Formandskabet omfatter følgende hovedelementer:



ILUC-review den 31. december 2017, som eventuelt ledsages af et forslag fra Kommissi-

onen om at indføre ILUC-faktorer i de relevante bæredygtighedskriterier. Der er ikke an-

givet nogen dato for, hvornår faktorerne i givet fald skal træde i kraft.

Intet bindende delmål for avancerede biobrændstoffer på europæisk eller nationalt plan,

men medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte nationale delmål (i det omfang de øn-

sker dette).

Avancerede biobrændstoffer skal tælle dobbelt mod det overordnede VE-mål, som hver af

medlemsstaterne skal opfylde i 2020.

Loft på 7 pct. over andelen af biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder, der kan an-

vendes til opfyldelsen af 10 pct. transportmålet i VE-direktivet

Faktoren for VE-el anvendt i elbiler øges fra 2,5 til 5, og faktoren for VE-el anvendt i el-

tog øges fra 1 til 2,5

Da Europaparlamentet ikke har givet mandat til ENVI-rapporteur Lepage til at indgå i trilog-

forhandling om førstelæsningsløsning, arbejder Formandskabet på at opnå politisk enighed i

Rådet på Energi- og Miljørådsmødet den 12.-13. december 2013. Det vurderes, at det vil blive

meget vanskeligt at skabe opbakning i Rådet til en forbedring af Formandskabets seneste ud-

spil, i retning af de danske prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsy-

stemet til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til at

mindske afhængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.

lyset af den økonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningsef-

fektiv og som understøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige fi-

nanser.

Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig ud-

fordring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt er biobrænd-

stoffer den mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af vedvarende

energi i transportsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtige biobrændstoffer,

der medfører reelle drivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydning af skov- eller an-

dre naturområder (indirekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til at presse fødevare-

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

priserne i vejret. Regeringen arbejder derfor for, at bæredygtigheden af biobrændstoffer skal

sikres.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sæt-

ter biobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styr-

kelse af Kommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.

Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. genera-

tions biobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og

sænkes til 4 pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter

de mere problematiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.

Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point af

VE-direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmateria-

ler, der er særligt bæredygtige og derfor tæller fire gange (svarende til 0,5 pct. nominel iblan-

ding). Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiudvikling og en bredere råvarebasis

(restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, da der skabes et særskilt marked

for denne type biobrændstoffer.

Regeringen ser gerne, at ILUC-faktorer indgår som del af bæredygtighedsfaktorerne for bio-

brændstoffer, under forudsætning af, at det tilstrækkelige grundlag herfor er til stede. Kom-

missionen bør derfor fremskynde arbejdet frem mod at kunne indarbejde disse.

Endelig foreslår regeringen, at beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra VE an-

vendt i elbiler revideres, så reguleringen reelt afspejler elbilernes højere energieffektivitet og

anvendelsen af VE-baseret strøm i det fremtidige energiforsyningssystem, samtidig med at

denne teknologi reelt fremmes på lige vilkår med 2.g biobrændstoffer.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der som minimum udstikkes tilstrækkelige retnings-

linjer for en fremtidig adressering af ILUC-problematikken, og at der samtidig skabes et mar-

kedstræk for avancerede biobrændstoffer, eksempelvis gennem et iblandingskrav for avance-

rede biobrændstoffer, som endnu ikke er nået til et kommercielt udviklingsstadie.

I forlængelse heraf lægger regeringen endvidere stor vægt på, at der ikke sker en udhuling af

det overordnede VE-mål, f.eks. gennem dobbelttælling af avancerede biobrændstoffer imod

dette mål. Det overordnede VE-mål blev opstillet af Det Europæiske Råd i marts 2007. Målet

og dets fordeling på de enkelte medlemsstater er et af de grundlæggende elementer i Klima-

og Energipakken, som blev vedtaget på det Europæiske Råds topmøde i december 2008 og ef-

terfølgende vedtaget af Europa-Parlamentet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 8. februar, d. 1. marts 2013, d. 31. maj

2013 og d. 10. september 2013. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 27. november 2012.

Side 25