Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3285 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 4. december 2013

FVM 213

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013

____________________________________________________________________

ForsForslag

til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

- Politisk enighed

KOM (2013) 753

Side 3

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulig-

hederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sorte-

havet

- Politisk enighed

KOM (2013) 818

Side 14

Fors Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysnings-

kampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre mar-

ked og i tredjelande landbrugspolitik

- Præsentation

KOM (2013) 812

Side 15

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-

ningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om foranstalt-

ninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den

fælles markedsordning om landbrugsprodukter

- Vedtagelse

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM(2012) 535 og KOM(2013)

226

Side 20

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske

Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den

Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den

Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter og

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i hen-

hold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Como-

rerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle mod-

ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to par-

ter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764

Side 34

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Uni-

ons vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den

Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fi-

skeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i hen-

hold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Sey-

chellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to

parter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765

Side 38

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16.-17. december 2013

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande.

KOM (2013) 753

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. november

2013. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for

EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forsla-

get omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og

dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for

2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for

fiskeriet i 2014.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 753 af 31. oktober 2013 fremsat forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiske-

bestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Forslaget er mod-

taget i en dansk sprogversion den 5. november 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013

med henblik på politisk enighed

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet

forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande der forvaltes i fællesskab med tredje-

lande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte

TAC for 2014 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der skal endvidere fast-

sættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2014.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det

Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske

Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af de

1 TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

2 Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet, det

vil sige fiskeri baseret på MSY (MSY framework) eller gradvis opnåelse af MSY (MSY transition), og forsigtighedsprincip-

pet.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimu-

ligheder for 2014

(Kommissionens politikerklæring).

Disse principper angiver et hierarki af strategier for TAC-fastsættelsen. Hvis der foreligger en

forvaltningsplan følges denne, ellers lægges MSY

til grund i overensstemmelse med reformen af

den fælles fiskeripolitik.

For bestande uden analytisk bestandsvurdering (”data limited stocks”)

anbefaler de rådgivende organer, om fangsterne bør reduceres, stabiliseres eller forøges. ICES-

rådgivningen giver i mange tilfælde kvantitative retningslinjer for sådanne variationer, hvorfor

der af forsigtighedsgrunde er en udsvingsgrænse på +/- 20 %. Kommissionens forslag anvender

dette grundlag ved TAC-fastsættelsen. I tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning ikke er til

stede, har man fulgt en forsigtighedstilgang og foreslået en reduktion i TAC på 20 %.

For 55 bestande foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en fuldstændig

vurdering. Rådet og Kommissionen blev i 2012 enige om, at for 21 bestande fastsættes TAC

uændret fra 2013 og fem år frem, medmindre deres status ændres væsentligt i løbet af perio-

den.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2014 med en række tredjelande for

så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det

Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet),

IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om

bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der afta-

les i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nord-

søen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge

fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast

fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede forvaltnings-

planer, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nordsø-

en og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,

rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet og

Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,

Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for

Danmark.

Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter”

(den såkaldte

”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Jf. Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319 af 30. maj

2013.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte

fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Katte-

gat for 2014:

Art

Torsk

Nordsøen og

Skagerrak

Rådgivning

27.411 t

Bestanden er i svag stigning, men rekrutteringen er fortsat

ringe. F

har været faldende siden 2000, og beregnes til

0,39 i 2012, som er lavere end det langsigtede mål i for-

valtningsplanen på 0,40.

ICES rådgiver om en reduktion på 9 % i forhold til TAC for

2013 i henhold til forvaltningsplanen.

40.639 t

Bestanden er stor, men der har ikke været en stor årgang

kuller siden 1999. F er i 2013 bestemt til 0,27, hvilket er

under målet (0,3) i forvaltningsplanen. ICES rådgiver efter

EU/Norge-forvaltningsplanen om en reduktion i TAC på

15 %.

85.581 t

ICES rådgiver efter EU/Norge forvaltningsplanen, at der skal

ske en reduktion i TAC på de maksimale 15 %. F er under

målet på 0,29. Rådgivningen dækker både Nordsøen, Ska-

gerrak/Kattegat og området vest for Skotland.

16.092 t

Bestanden er gået voldsomt tilbage i gennem de sidste 30

år, men bestanden er steget svagt fra 2007 til 2012. ICES

har ændret metode og data for bestandsvurderingen, hvil-

ket har givet et højere bestandsestimat og lavere F end

tidligere. ICES har i 2013 anbefalet, at EU/Norge-

forvaltningsplanens mål bør ændres fra en F på 0.3 til en F

på 0.15. Dette vil give en reduktion i TAC på 15 % i henhold

til den stabilitetsmekanisme, der er indbygget i forvalt-

ningsplanen).

500 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra

forsigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med

20 % i forhold til gennemsnitlig fangst de sidste tre år,

hvilket giver en TAC på 500 t. Rådgivningen gælder for

både 2013 og 2014.

111.631 t

Bestanden er i 2013 steget yderligere og er estimeret til at

være den højeste i mere end halvtreds år. F er historisk lav

og rekrutteringen er omkring middel.

ICES rådgiver om en maksimal forhøjelse på 15 % jf. for-

valtningsplanen.

8.972 t.

ICES har for første gang vurderet Skagerrak (med en vest-

og østbestand) og Kattegat separat. TAC for Kattegat indgår

ikke i forhandlingerne med Norge.

Vestbestanden i Skagerrak, der er klart den største, har

tætte relationer til Nordsøbestanden og er i fremgang.

Derimod er den væsentligt mindre østbestand i kraftig til-

bagegang, hvorfor der her rådgives om intet direkte fiskeri

og tiltag til begrænsning af bifangst og udsmid.

889.886 t

ICES rådgiver om en samlet TAC på 889.886 tons for hele

makrellens udbredelsesområde ud fra en vurdering af be-

standen som data begrænset, hvor man derefter tager et

gennemsnit af seneste 3 års fangster som en midlertidig

løsning for 2014. Der afventes en benchmark undersøgelse i

2014. En samlet TAC for Nordøstatlanten fastsættes nor-

malt i kyststatsforhandlingerne. Der har dog ikke været

fastsat en TAC siden 2009, idet Island og Færøerne har

fastsat autonome kvoter. Forhandlingerne om en fælles TAC

for 2014 er endnu ikke afsluttet.

Landingerne har siden 2009 været større end TAC´en pga.

af de unilateralt fastsatte kvoter, men dette ser ifølge ICES

ikke ud til at have medført en nedgang i bestanden.

TAC i 2013

i tons

26.475 i

Nordsøen og

3.783 i Ska-

gerrak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nordsø-

en og 83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen og

Skagerrak

45.041 i

Nordsøen og

2.770 i Ska-

gerrak

91.220

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

18.932

7 % i Nordsøen

og 84 % i Ska-

gerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Hvilling

Nordsøen

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

97.070

20 %

Rødspætte

i Skagerrak

9.142

79 %

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

EU og Norge

har for 2012

fastsat

TAC’en til

ca. 90% af

542.000 =

ca.

490.000 t

F = Fiskeridødelighed.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Art

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

Rådgivning

5.426 t

ICES rådgiver på baggrund af en forsigtighedstilgang, at

TAC reduceres med 43 % i afventning af, at en mere sikker

bestandsvurdering bliver udarbejdet i løbet af 2014.

ICES foreslår desuden en særlig indsats mod den såkaldte

highgrading udsmid, som især forekommer blandt svenske

fartøjer.

470.037 t (konsum) / 12.440 t (bifangst).

Bestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de se-

nere års rådgivning. ICES rådgivning er baseret på den

nuværende forvaltningsplan. ICES anbefaler en revision af

EU-Norge-forvaltningsplanen fra 2008, hvilket forventes at

ville give en lidt højere TAC.

29.104 t (konsum) / 4.026 t (bifangst)

Sildefiskeriet i Skagerrak/Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen.

ICES rådgiver ud fra princippet om MSY med udgangspunkt

i Rügen-bestanden og anbefaler en kraftig reduktion af TAC.

6.787 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra

forsigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med

20 % i forhold til gennemsnitlige landinger i 2010-2012.

Herudover anvender ICES en yderligere forsigtighedsbuffer

på -20 %.

TAC i 2013

i tons

9.500

Heraf 6.650 i

Skagerrak

DK andel af

EU's kvote

65 % i Skager-

rak

Sild

i Nord-

søen

478.000

(konsum)

14.400 (bi-

fangst)

55.000

(konsum)

6.659

(bifangst)

41.600

Variabel andel

af konsumkvo-

ten og 96 % af

bifangstkvoten

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

72 %

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

Færøerne

Gennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder

for 2014 er betinget af, at der opnås enighed mellem blandt andet EU og Færøerne om fordelin-

gen af makrel og atlanto-skandisk sild. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt

Danmark fiskerirettigheder efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om ud-

veksling af fiskerimuligheder for 2014 forventes således tidligst at kunne påbegyndes, når der er

fundet en løsning i kyststatsforhandlingerne for makrel og atlanto-skandisk sild, som både EU

og Færøerne er en del af (jf. nedenfor).

Kystsstatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober og november 2013 forhandlings-

møder om en TAC for makrel for 2014. På mødet udtrykte parterne accept af dette års rådgiv-

ning fra ICES om en midlertidig fastsættelse af TAC’en til knap 890.000 tons, hvilket er en for-

øgelse i forhold til tidligere år med 64 %. ICES havde vurderet, at der var stor usikkerhed om

fiskeridødeligheden, men at bestanden ikke så ud til at have lidt skade af de seneste års inten-

sive fiskeri. Kyststaterne gav udtryk for, at man kunne acceptere dette års rådgivning som en

midlertidig løsning, fordi der allerede om få måneder var udsigt til et bedre videnskabeligt

grundlag. I forhold

til fordelingen af TAC’en forlanger Island og Færøerne i lighed med de sene-

ste fire år en kraftig forøgelse af kvoteandelen. Forhandlingerne er pt. suspenderede, men for-

ventes at blive genoptaget inden for de næste par måneder med henblik på en aftale for fiskeri-

et i 2014. Siden 2009 har EU og Norge bilateralt fastsat en TAC, hvor de tilsammen har taget 90

% af TAC’en. EU og Norge

indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel, der fastlåser par-

ternes relative andel af den TAC, som kyststaterne enes om.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2013 beslutningen

om en TAC for blåhvilling for 2014, da man afventede svar fra ICES på anmodninger om forskel-

lige alternativer til den hidtidige forvaltning. ICES har givet en række alternativer til den nuvæ-

rende fiskeridødelighed, der alle er inden for MSY. En forsigtig tilgang til en stigning i fiskeridø-

deligheden vil give en TAC mellem 1.140.000 og 1.279.000 tons, mens en fuld stigning inden

for MSY vil give en TAC på 1.502.000 tons. Stigningen vil i alle tilfælde være betydelig i forhold

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

til kvoten for 2013, der var på 643.000 tons. Forhandlingerne fortsætter 10.-12. december

2013. EU og Norge forventes i lighed med 2013 at aftale, at man gensidigt kan fiske 64 % af sin

kvote i hinandens farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2013 forhandlingsmøde.

Der var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2014 på 419.000 tons

i henhold

til ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen. Det er en reduktion på 32 % i for-

hold til 2013. Færøerne fastholdt deres krav om en højere andel af kvoten for 2014. Mødet blev

suspenderet og nye forhandlinger er planlagt til 10.-12. december 2013. Den bilaterale ad-

gangsaftale mellem EU og Norge afventer disse forhandlinger.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome

bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2014 samt TAC i 2013 og den danske kvotean-

del:

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

100

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

-20 %

andel

af EU’s

kvote

61 %

Torsk

i Kattegat

Tobis

i Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

Sperling

i Nordsøen og Skagerrak

Brisling

i Nordsøen

Intet direkte fiskeri

ICES vurderer at bestanden

er historisk lav, og at der ikke

er tegn på umiddelbar gen-

opbygning. ICES rådgiver, at

der ikke må være målrettet

fiskeri efter torsk, og at bi-

fangst og udsmid skal mini-

meres.

Bestanden er omfattet af en

langsigtet plan for torsk

TAC fastsættes i henhold til

denne.

Rådgivning foreligger februar

2014

TAC søges fastsat i forlæn-

gelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning med

henblik på start af fiskeri

efter tobis i april måned

353 t

ICES vurderer at rekrutterin-

gen er meget lav, og rådgiver

at TAC´en efter MSYt

kan

fastsættes til 353 tons.

11.900 t

Ifølge forvaltningsplanens

(første trin) skal fiskeridøde-

ligheden reduceres med

10 %, hvilket giver en ned-

sættelse på ca. 15 % i TAC.

216.000 t

ICES nuværende forvalt-

ningsstrategi

Kvoteåret forventes flyttet til

1/11-31/10 med virkning fra

1/11 2014, og forvaltnings-

strategien vil samtidigt blive

ændret.

144.000 t

For første gang siden 2008 er

der gennemført en analytisk

286.424

Afventer rådgivning

94 %

560

353

-37 %

84 %

14.000

Afventer forhandlin-

ger med Norge

187.500

Afventer forhandlin-

ger med Norge

99,9 %

161.500

Afventer forhandlin-

ger med Norge

85 %

Rådets forordning nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestanden og

for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004, som senest ændret ved Rådets for-

ordning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012.

Både i 2013 og i forslaget for 2014 er TAC kun til bifangster. Intet direkte fiskeri er tilladt på denne kvote.

MSYt = MSY transition = gradvis opnåelse af MSY-mål.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

andel

af EU’s

kvote

Kulmule

i Skagerrak/Kattegat/

Østersøen

Kulmule i Nordsøen

Jomfruhummer

i EU-farvande i

Nordsøen

Jomfruhummer

i Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kattegat, Sundet og

Bælthavet

Lange

i Nordsøen

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

i Nordsøen og Ka-

nalen

rådgivning i henhold til MSY

med en tilnærmet værdi for

fiskeridødeligheden.

ICES vurderer, at bestanden

er rekordhøj i 2013. ICES

rådgiver efter MSY-princippet

at landingerne for den samle-

de nordlige bestand ikke må

overskride 81.846 tons.

ICES vurderer, at bestanden

er rekordhøj i 2013. ICES

rådgiver efter MSY-princippet

at landingerne for den samle-

de nordlige bestand ikke må

overskride 81.846 tons.

ICES vurderer bestanden og

fiskeritrykket for jomfru-

hummer i Nordsøen for 8

separate delområder i EU-

farvande. TAC fastsættes dog

for hele området samlet.

5.019 t

ICES vurderer, at fiskeridøde-

ligheden i 2012 ligger over

MSY-målet for bestanden.

2.224 t

(MSY-niveau, data-limited

stock). Inkluderer en andel i

den vestlige Østersø (subdi-

vision 22-23).

10.800 t

ICES’ rådgivning er 2-årig

(2013 og 2014). ICES vurde-

rer, at bestandens tilstand er

stabil, og at fangster bør

holdes omkring gennemsnit-

tet for perioden 2003-2008.

70 t

Databegrænset bestand.

ICES rådgiver i en to-årig

rådgivning ud fra princippet

om databegrænsede bestan-

de om en reduktion på 20 %.

25.500 t

ICES rådgiver ud fra forsig-

tighedsprincippet for databe-

grænsede bestande, at fang-

sten skal reduceres til et

niveau svarende til gennem-

snittet af de sidste tre års

fangster (2010-2012: 25.500

110.546 t

ICES rådgiver ud fra MSY en

40 % reduktion, som følge af

fortsat stigning i fiskeridøde-

ligheden, som ligger langt

over MSY. ICES har i 2012

vurderet, at forslag til for-

valtningsplan ikke er i over-

ensstemmelse med forsigtig-

hedsprincippet, og at planen

derfor bør revideres.

Rådgivningen dækker et

større område end TAC.

3.832 t

1.661

2466

+49 %

92 %

1.935

2874

+49 %

58 %

17.350

15.499

-11 %

5.200

5019

-3 %

2.160

+20 %

73 %

1.800

89 %

2.428 i Nord-

søen, 16.684

i alt samlet

for områder-

Afventer forhandlin-

ger med Norge

10 %

-20 %

57 %

37.950

Afventer forhandlin-

ger med Norge

48 %

Hestemakrel

i de vestlige områ-

der

157.989

95.438

-40 %

8,6 %

Brisling

i den engelske kanal

5150

33 %

Omfattet af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af fiskerimuligheder for 2013

om fastsættelse af uændret TAC fra 2013 og fem år frem.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Art

Rådgivning

TAC i 2013

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2014 i tons

Uændret

andel

af EU’s

kvote

ICES rådgiver ud fra princip-

pet om databegrænsede

bestande.

Havgalt

i det nordøstlige Atlan-

terhav

127.509 t

ICES rådgiver efter MSY-

princippet.

82.000

127.509

+55 %

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar. Dertil kommer, at Kommissionen

–

som

i tidligere år

–

foreslår 0-TAC/forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse må, når de fan-

ges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt an-

det Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

. For Nordsøen

og Skagerrak vil Kommissionens forslag følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i de-

cember. For Kattegat foreslår Kommissionen en reduktion på 20 % i fiskeriindsatsen.

Andre bestemmelser

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret

fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er videreført

uændret i forslaget. Herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % af

den forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj, og ikke på noget tids-

punkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basistildeling. Dog er der mulighed for visse und-

tagelser fra denne bestemmelse. Det fremgår endvidere, at alle de pågældende fartøjers fang-

ster af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes individuel-

le tildeling, herunder også fisk som ikke opfylder mindstemålet.

I forslaget er der desuden en bestemmelse om, at der kan overføres kvoter mellem de fartøjer,

som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en sådan ordning, for-

udsat at det kan påvises, at udsmid fra fartøjer, der ikke deltager i ordningen, ikke øges.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle

konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke

muligt at vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil

imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkost-

ninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004 som senest ændret ved Rådets forord-

ning (EU) nr. 1243/2012 af 19. december 2012.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Danmarks Fiskeriforening understreger indledningsvist, at ICES vurderer, at den generelle ud-

vikling i Nordsøen for bestandene er positiv. Foreningen glæder sig over denne udvikling og fin-

der, at man som konsekvens heraf nu kan tænke mere strategisk langsigtet, og ikke blot foku-

sere på genopbygning af fiskebestande. Målsætningen om at fiske efter MSY skal fastholdes,

men målet skal nås gradvist. Danmarks Fiskeriforening forholder sig kritisk til den biologiske

rådgivning i forhold til flere konkrete bestande. Foreningen foreslår for stort set alle bestande af

betydning for dansk fiskeri, at TAC i 2014 fastsættes med samme TAC som i 2013 eller at der

fastsættes

en stigning i TAC. For flere TAC’er er Danmarks Fiskeriforenings forslag højere end

den biologiske rådgivnings anbefalinger. Foreningen foreslår, at TAC’er ikke nødvendigvis æn-

dres fra år til år, så længe fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af et interval

–

medmin-

dre særlige forhold taler herfor. Ved indførelsen af et udsmidsforbud begyndende i 2015 finder

foreningen blandt andet, at der bliver behov for øget år-til-år fleksibilitet, og at man også bør se

på mulighederne for fleksibilitet

mellem områder, samt at færre arter bør reguleres af TAC’er.

Foreningen finder, at en årlig udsvingsgrænse i TAC stadig har relevans for bestande, hvor de-

taljerne i udviklingen ikke er kendt, men hvor man har en indikation af retningen. For databe-

grænsede bestande påpeges det som et generelt problem, at ICES rådgiver i forhold til gennem-

snittet af de registrerede fangster og ikke i forhold til den vedtagne TAC.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Nordsøen og Skagerrak understreger foreningen, at selvom den biologiske udvikling

af bestanden fra 2012 til 2013 kunne være mere velfunderet, er udviklingen særdeles positiv.

Foreningen finder fortsat, at man indtil gydebiomassen er større end forsigtighedsgrænsen, bør

fastsætte TAC ud fra to grundlæggende forudsætninger: 1) at dødeligheden bliver reduceret i

forhold til indeværende år og 2) at gydebiomassen i det efterfølgende år vil være større end

gydebiomassen i indeværende år. Danmarks Fiskeriforening vurderer, at der er grundlag for

forøgelse af TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak med 20 % for 2014. Endvidere bør fiskeri-

indsatsreguleringen fjernes, eller som minimum være uændret i forhold til 2013.

For torsk i Kattegat henviser Danmarks Fiskeriforening til, at der alene er tale om en bifangst-

kvote, og at fangsten af torsk således på ingen måde styres af størrelsen af TAC for torsk. En

for restriktiv TAC har ifølge foreningen udelukkende som konsekvens, at fiskere bliver tvunget til

udsmid. Samtidigt indebærer den lave TAC-fastsættelse, at datagrundlaget for fastsættelse af

bestandsestimater er mangelfuld. Foreningen anbefaler en TAC på 190 tons svarende til niveau-

et i 2011.

For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC’en som mini-

mum bør fastsættes uændret i forhold til 2013. En yderligere reduktion vil ikke kun være uhen-

sigtsmæssigt i forhold til en optimal udnyttelse af fiskerimulighederne i industrifiskeriet. Det vil

også besværliggøre overgangen til et udsmidsforbud i 2015 i industrifiskeriet yderligere.

For sild i Skagerrak/Kattegat noterer Danmarks Fiskeriforening sig, at bestanden af Rügensild,

som foreningen anfører, udgør 2/3 af landingerne, ifølge den biologiske rådgivning er vokset fra

2012 til 2013. Det bemærkes samtidig, at den i medfør af forvaltningsplanen forventede reduk-

tion i TAC for Nordsøsild er så lille, at den ville forsvinde, hvis den skulle overføres proportionalt

til den relevante TAC-andel for Skagerrak/Kattegat. Som følge heraf foreslår foreningen en

uændret TAC for konsumsild 2014. For loftet for bifangster af sild bør TAC også fastsættes uæn-

dret i forhold til 2013.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

For jomfruhummer i Nordsøen bemærker foreningen, at ICES beskriver en tilbagegang i alle

funktionelle enheder, men at tilgangen med rådgivning i funktionelle enheder er uhensigtsmæs-

sig og at den overordnede TAC på den baggrund, bør fastholdes på det nuværende niveau. Det

vil sige 17.350 tons i Nordsøen. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat foreslår foreningen en

uændret TAC på 5.200 tons.

For tunge i Skagerrak/Kattegat anfører Danmarks Fiskeriforening, at rådgivningen har påvist en

faldende bestand og bemærker, at fiskerne ligeledes har observeret en reduceret fangst. Det

vurderes, at en vis reduktion i TAC kan være på sin plads, men den bør begrænses til 15 %,

således at TAC fastsættes til 476 tons.

For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rationalet

bag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag.

Foreningen finder, at en TAC på 194.000 tons,

som vil være resultatet af anvendelse af den tidligere strategi, vil være i overensstemmelse med

såvel forsigtighedsprincippet som den vedtagne MSY-strategi.

For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er be-

stemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at forvalte

fiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for 2014. Der øn-

skes fleksibilitet for fangst af brisling mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

For lange i Skagerrak, Kattegat og Østersøen finder foreningen, at det var en fejl fra sidste års

rådsmøde, at lange ikke blev omfattet af Rådets og Kommissionens erklæringer om, at TAC for

en række arter, hvor der ikke foreligger en videnskabelig vurdering, skal fastsættes uændret fra

2013 og 5 år frem. Foreningen mener derfor, at TAC skal være uændret for 2014.

Endvidere finder foreningen, at der bør arbejdes for farvands-fleksibilitet for torsk, kuller, bris-

ling, rødspætter m.v.

Endelig finder foreningen, at der må gøres alt for at sikre, at en aftale med Norge om fastlæg-

gelse af fiskerimulighederne er på plads til 1. januar 2014. Foreningen finder, at det vil være til

stor skade for dansk fiskeri, hvis forhandlingssituationen for makrel og atlanto-skandisk sild blo-

kerer for den bilaterale aftale mellem EU og Norge og forhindrer, at det demersale fiskeri i Nord-

søen og Skagerrak ikke kan komme i gang fra årsskiftet.

Danmarks Fiskeriforening henviste på mødet i § 5-udvalget (fiskeri) den 2. december 2013 ge-

nerelt til sine fremsendte bemærkninger. Foreningen fremhævede desuden særligt en enstem-

mig anbefaling fra Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen (Nordsø RAC’en) om en stigning

for TAC for torsk i Nordsøen på 10 %, idet det bemærkedes, at Danmarks Fiskeriforening dog

fortsat fandt, at TAC’en kunne stige 20 %.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har fremført en række bemærkninger vedrø-

rende pelagiske bestande og industrifiskeri.

Blandt foreningens forslag

til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For Nordsøsild foreslår foreningen, at man for 2014 følger den gældende forvaltningsplan, hvil-

ket ifølge foreningen vil indebære en konsumkvote på 470.000 tons. Samtidig anbefaler DPPO

dog, at forvaltningsplanen ændres. For sild i IIIa (Skagerrak) anbefaler foreningen, at der sna-

rest indgås aftale mellem EU og Norge om en fast procedure for fastsættelsen af såvel en kon-

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

sumkvote som et bifangstloft. I mangel af en sådan fast procedure vil DPPO undlade at komme

med forslag om konkrete tal.

For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge den beregningsprocedure, der blev vedtaget på

”benchmark”

-mødet i foråret 2013, hvilket vil give en kvote på 194 000 t. For brisling i Skager-

rak foreslås en uændret TAC for 2014.

Med hensyn til makrel anbefaler DPPO, at der

–

nationalt som internationalt

–

sættes fokus på

at forberede sig til ”benchmark” i februar 2014 for derved at sikre, at forvaltningen hurtigst mu-

ligt igen bliver baseret på biologiske principper. DPPO bemærker, at foreningen sammen med

søsterorganisationer i resten af EU har udviklet et nuanceret og balanceret koncept for fordelin-

gen af makrelressourcerne i Nordøst Atlanten. DPPO finder, at den danske regering bør arbejde

aktivt for en kyststatsløsning baseret på DPPOs forslag.

For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan svarende til en

TAC på 418 000 t i 2014. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde enighed om den

fremtidige forvaltning. For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fastsættes uændret i forhold

til 2013. For hestemakrel i de vestlige områder foreslår foreningen kvoten som et led i en grad-

vis reduktion mod MSY, at TAC fastsættes til 136 000 tons. Med hensyn til blåhvilling foreslås

det, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY princippet svarende til en TAC på

1.500.000 tons i 2014.

Marine Ingredients Denmark har ligeledes fremsendt bemærkninger, og anfører at det er et

problem, at ICES i sin rådgivning for ”data poor stocks” tager udgangspunkt

i de registrerede

fangster fremfor den vedtagne TAC.

Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2013 og desu-

den en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det er afgø-

rende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten for sild udgør

under 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulighederne af industriar-

terne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.

Foreningen anfører, at man for at sikre en god udnyttelsesmulighed for industriarterne og for at

skabe overgang til det kommende udsmid-forbud bør fastsætte TAC´er på samme niveau som i

2012. Desuden anfører foreningen, at der bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoter-

ne i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finder det

positivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte

(MSY), er stigende.

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2014 på grundlag af videnskabelig rådgivning,

MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastlagte forvaltnings-

planer.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2014. Re-

geringen lægger endvidere vægt på, at der fastsættes midlertidige TAC’er, hvis det ikke lykke-

des at indgå aftaler med Norge og andre kyststater inden 1. januar 2014.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Regeringen finder det vigtigt at undgå automatiske TAC-reduktioner på 20 % for data-

begrænsede bestande, hvor bestandene er stabile eller stigende. I disse tilfælde finder regerin-

gen denne tilgang for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i forhold

til 2013 eller med en begrænset stigning, der fortsat sikrer en stigning i gydebiomassen. Rege-

ringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret.

For begge dele gælder, at dette er i overensstemmelse med forvaltningsplanen, som ændret af

Rådet i 2012. En reduktion i TAC vil med en stigende bestand medføre risiko for øget udsmid.

Der er herudover gennemført selektivitetsfremmende foranstaltninger, som ikke er medregnet i

den videnskabelige rådgivning.

Regeringen støtter, at der i 2014 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk i

Nordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2013 ved kameraforsøg.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at

det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2014 fastsættes som en bifangstkvote.

TAC er dog nu så lille, at en yderligere 20 % reduktion vil kunne føre til øget udsmid. Det ses

ikke at have en biologisk betydning for bestanden, om TAC reduceres. Set i det lys finder man

fra regeringens side, at TAC og fiskeriindsats bør fastsættes uændret i forhold til 2013.

Regeringen finder, at TAC for lange i Skagerrak/Kattegat/Østersøen bør opretholdes uændret i

forhold til 2013, idet kvoten er meget lille. Der er tale om et bifangstfiskeri, og der vil være risi-

ko for øget udsmid ved en yderligere reduktion af kvoten.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 29. november 2013.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulighederne for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

KOM (2013) 818

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for

2014 for pighvar og brisling i Sortehavet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 818 af 26. november 2013 fremlagt forslag til Rådets for-

ordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande i Sortehavet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvali-

ficeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Fastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling baseres på rådgivning fra

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens

meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2014

(Kommissionens politikerklæring).

Forslaget har alene virkninger for Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet. To bestande er

omfattet af forslaget: pighvar og brisling.

For pighvar rådgiver STECF på basis af en forsigtighedstilgang, at der ikke bør være noget fiske-

ri efter pighvar, og at bifangst af pighvar skal holdes på et minimum.

Den samlede tilladte fangstmængde TAC

for pighvar i Sortehavet blev for 2013 fastsat til 86,4

tons, og fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien. Der blev også fastsat en lukkeperiode

for fiskeri efter pighvar fra den 15. april til den 15. juni 2013. For 2014 foreslår Kommissionen

en EU-kvote for pighvar på 74 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien med 37 tons

til hver, og den samme lukkede periode videreført i 2014.

For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 64.544 tons i 2014. Da der ikke er

fastsat en fordelingsnøgle for internationale brislingefangster, er STECF ikke i stand til at rådgi-

ve om en specifik EU-TAC for brisling i Sortehavet.

Kommissionens meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2014, KOM (2013) 319 af 30. maj

2013

Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

EU-TAC’en

for

brisling blev for 2013 fastsat til 11.475 tons, fordelt med 8.032,5 tons til Bulgari-

en samt 3.442,5 tons til Rumænien. For 2014 foreslår Kommissionen en uændret EU-kvote med

den samme fordeling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

i Danmark. Forslaget har ligeledes

ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at fastsættelsen af kvoterne

for 2014 skal ske på grundlag af den videnskabelige rådgivning samt målsætningen om maksi-

malt bæredygtigt udbytte i henhold til reformen om den fælles fiskeripolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og

salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande land-

brugspolitik

KOM (2013) 812

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner og

salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medfører

en generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelse

fra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfremme-

ordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-

medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøres an-

søgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af støtteberet-

tigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) 16.-17. december 2013 med henblik på præsentation.

Baggrund

Kommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordning

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande¸ herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet

dansk sprogversion den 25. november 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013

med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Den nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennemfø-

relsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsprodukter.

Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan understøtte

udviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrence og åbning af

nye markeder.

Støtteberettigede tiltag og finansiering

Forslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-

ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alle

programmer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværende

tidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfremstød

og oplysningskampagner.

En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre marked fore-

slås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi, fødeva-

resikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd og miljøhen-

syn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod det indre mar-

ked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen om en oplys-

ningskampagne.

Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-

on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen om

salgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.

Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.

Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn i EU

vil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.

Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-

gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.

Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis delta-

gelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette tekniske tjene-

ster, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbedre

kendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ, kan

opnå en EU-finansiering på 100 %.

Ansøgerkreds

Støtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-

gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformen

foreslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøge

om støtte under salgsfremmeordningen.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Omfattede produkter

Som hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningen

foreslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I. Det

gælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås begrænset

til salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, at der allerede i

andre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i vinsektoren.

Beskyttede betegnelser og varemærker

Der åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-

kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker eller

incitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemærker

eller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller uddeling af

smagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betingelser, der

foreslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.

Arbejdsprogram

Kommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,

som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioriteter

med hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i oplys-

ningskampagner og salgsfremstød.

Forvaltning og udmøntning af ordningen

Udvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-

missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.

Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-

ter, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltning af Kommissionen. I forslaget ind-

går, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eksternt organ.

Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med

komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-

nemførende organer (reklamebureauer etc.).

Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, der

modtager anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller den fæl-

les markedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Kommissionens uddybning af forslaget og udfaldet af forhandlingerne må afventes med henblik

på at vurdere den nærmere retning og rækkevidde af konsekvenserne.

Forslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører, at

budgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielle ram-

me. En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes direkte af

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Kommissionen. Det vil sige flerlandeprogrammer og tiltag der iværksættes på Kommissionens

eget initiativ. Budgetstigningerne ses i nedenstående tabel.

Millioner

€

Salgsfremmeprogrammer under delt

forvaltning

Salgsfremmeprogrammer under

direkte forvaltning

2013

60,0

1,0

2014

60,0

1,5

2015

60,0

1,5

2016

64,0

16,0

2017

65,0

55,0

2018

69,0

91,0

2019

96,0

104,0

2020

96,0

104,0

Behovet for ressourcer til administrationen af ordningen i Danmark vil blandt andet afhænge af,

om danske organisationer vil gøre øget brug af ordningen. Der er en del administrative opgaver,

der overgår til Kommissionen. Det gælder blandet andet forvaltning af de ressourcekrævende

flerlandeprogrammer samt udvælgelsen af programmer. Formentlig vil de nationale ansøgere

forvente, at NaturErhvervstyrelsen følger deres ansøgninger og fortsat er involveret i sagsbe-

handlingen, og dermed kan den ændrede procedure og det forøgede antal ansøgninger muligvis

føre til, at der er samme eller let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på det foreliggende

grundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.

Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive

erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, der kan

understøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevarer anfører,

at følgende elementer er positive:

•

Større budget

•

Mere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brands

•

Omfatter flere produkter

•

Højere tilskudsprocent ved flerlandeprogrammer

•

Intention om at flerlandeprogrammer skal gøres nemmere administrativt

•

Opretholdelse af intern promotion i EU

•

Øget fokus på programmer udenfor EU.

Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarer

har også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarer

glæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke fører til

for mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint indenfor

de fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer

–

herunder fødevaresikkerhed, dy-

revelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EU

sammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men også

på de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan, Sin-

gapore, Australien m.v.).

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen såle-

des, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningen me-

re lige og ens for ansøgerne i EU.

Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel og

ikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor glade for, at der

lægges op til at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mange

særkrav omkring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllinge-

kød, hvor alene kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form for

beskyttet oprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.

Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyldes,

at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft de samme

muligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling (for ek-

sempel regioner) af forskellige produktioner.

DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil indebæ-

re en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgsfremme-

ordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske

–

herunder danske

–

fødevarer, ikke

mindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.

DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges. Det

er også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere beføjelser

overgår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupper omfattes,

således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være en klar forbed-

ring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m., som der læg-

ges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere produkter uden for

bilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer håber, at kan ske en

form for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.

I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-

sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør omfatte

fødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør have forrang.

Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åbnes der op

for at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt ud bakke op om.

Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil

–

ikke mindst i tredjelande.

DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markeder

uden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også lægges

op til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kan søge

om støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvers- og brancheorganisationer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kunne

bidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020 vækst-

strategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videst muligt

omfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-

standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-

redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempel BRIK-

landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør ligge inden for

rammerne af EU’s flerårige finansielle ramme

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes medlemsstaterne at tage positivt imod forslaget.

Der blev vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens grønbog KOM (2011) 436 om en reform

af salgsfremmeordningen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markeds-

ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag

til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i

forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629, KOM(2012) 535 og KOM(2013) 226

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. september

2013. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnået

politisk enighed om et revideret mandat på forslaget om markedsordningen. På grundlag af det

reviderede mandat indgik Rådet den 26. juni 2013 en politisk aftale med Europa-Parlamentet og

Kommissionen om forslaget. Aftalen blev endeligt bekræftet af Rådet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet den 24. september 2013. Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med ved-

tagelsen af udtalelse om forslaget i førstebehandling den 20. november 2013. Den del af mar-

kedsordningen, der vedrører foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner, skal ved-

tages særskilt af Rådet med hjemmel i Traktatens artikel 43, stk. 3. Forslaget om foranstaltnin-

ger til fastsættelse af støtte og restitutioner (artikel 43 stk. 3) er sat på dagsordenen for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 med henblik på vedtagelse. Det sker

efter anmodning fra Cypern, idet Cypern ønsker at drøfte en særlig høj støttesats for skolemælk

på Cypern.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt for-

slag til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsord-

ningen) samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i

forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i

en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved

KOM (2012) 535 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprog-

version den 3. oktober 2012. Kommissionen har endvidere fremsat et overgangsforslag KOM

(2013) 226 af 18. april 2013. Overgangsforslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 19.

april 2013.

Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedta-

ges af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med

hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslaget om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner (TEUF artikel 43 stk. 3) er

sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 med hen-

blik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog

med visse tilpasninger for nogle af ordningerne.

Intervention

Reglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er

stort set uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres.

Der vil således fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød,

smør og skummetmælkspulver.

Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation.

Der kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons

smør og 109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over

de nævnte mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for interventi-

on af byg, majs, oksekød og ris ved licitation.

Støtte til privat oplagring

Som noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver.

Støtte til privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør,

skummetmælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for

støtte til privat oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de

øvrige nævnte produkter.

Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svine-

kød, oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for ind-

ledning af støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage

udgangspunkt i priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske for-

hold.

Skolefrugt

Forslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt fortsætter uændret. Budgettet stiger

fra de nuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 %

fra 50 % (90 % i fjernområderne).

Skolemælk

Reglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater,

der ønsker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Støtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbs-

mæssigt uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2)

forbedring af produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Støtte til mælkesektoren

Der kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til

skummetmælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.

Biavl

EU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af

lige dele national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forord-

ningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.

Klassificering og kvoter

Sukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den

30. september 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne

og sukkervirksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter

tillægges beføjelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.

Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne

skal således ophøre pr. 1. april 2015.

Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhø-

rende bilag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved

delegerede retsakter.

Handelsnormer

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne

for handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken

(KOM (2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har

til formål at indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række

produkter er i dag dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og

vin. Forslaget om handelsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke

handelsnormer, samt angivelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske

fremgangsmåder. Endvidere omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til

human konsum skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet.

Mælkepakken

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder

bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter

muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten

blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter

at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.

Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationer

En væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse

til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer (også kaldet

brancheorganisationer)i samtlige sektorer. På nuværende tidspunkt gælder denne forpligtelse

kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grøntsagssektoren. Bestemmelser for disse or-

ganisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sektorer, herunder bestemmelsen om,

at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme økonomiske område, så-

fremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et givent produkt. Ikke-

medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisationerne.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Import og eksport

Reglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, for-

enkles, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af im-

porttold vedrørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestem-

melser for humle. Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover

blive fastlagt ved gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.

Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan

ikke længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forord-

ningen om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning

for landbrugsprodukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af

eksportrestitutioner og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.

Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltninger

De gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen fore-

slås imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ord-

ningerne (dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansie-

rede, mens der for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.

Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser)

i perioden 2014-2020 (det vil

sige 500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået

i forbindelse med den fremtidige fler-

årige finansielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til pri-

vat oplagring, eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan an-

vendes, når finansieringen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne

fond kan i henhold til udkast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-

Parlamentets og Rådets vedtagelse af forslag fra Kommissionen.

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer,

dog kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.

Fastsættelse af støttesatser og restitutioner

Kommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der frem-

over skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende. Kommissionen foreslår, at en

række foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor

Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfatter fastsættel-

se af støtte til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), og fastsættel-

se af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således den konkrete

fastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i den fæl-

les markedsordning.

Formandskabet har i oktober 2013 fremlagt en revideret udgave af forslaget, der er tilpasset

den politiske aftale mellem institutionerne den 26. juni 2013 om den fælles markedsordning,

herunder de elementer der skal fastsættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3. På den bag-

grund indgår i det reviderede forslag interventionslofter og satser for interventionspriser. Støt-

tesatsen til skolemælk og støttelofter for skolefrugt indgår også i forslaget. Der er desuden i

forslaget fastsat satser for produktionsafgifter og en minimumspris for roer i sukkersektoren

samt hjemmel til at fastsætte overskudsafgifter og produktionsrestitutioner i sukkersektoren.

Der er ligeledes hjemmel til at justere de nationale sukkerkvoter for at muliggøre medlemssta-

ternes omfordeling af sukkerkvoter. Endelig er der i forslaget hjemmel til fastsættelse af ek-

sportrestitutioner ved gennemførelsesretsakter.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroa-

tiens indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren,

bestemmelser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.

Kommissionens overgangsforslag

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 et overgangsforslag, som tager hensyn til, at for-

handlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinkede. Af forslaget fremgår det, at den

fælles markedsordning som forventet træder i kraft i januar 2014. Den eneste ændring er, at

artikel 111 i den nuværende fælles markedsordning (EF) Nr. 1234/2007 omhandlende støtte til

silkeormesektoren fortsætter frem til 31. marts 2015, hvorefter den overføres til direkte støtte.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Der blev opnået enighed om en aftale om den flerårige finansielle ramme i Det Europæiske Råd

den 7.-8. februar 2013. Enkelte elementer i forslaget om markedsordningen er blevet drøftet i

forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det er fast-

lagt, at den såkaldte krisereserve for landbrugssektoren finansieres ved at tilbageholde en del af

den direkte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet

af året. Selve størrelsen af krisereserven er sat til 2,8 mia. € over hele perioden.

Den 27. juni 2013 indgik Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en aftale om den fleråri-

ge finansielle ramme for 2014-2020. Den reviderede aftale blev efterfølgende godkendt af rege-

ringscheferne på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 18.-19. marts 2013 en generel indstilling. Følgende ændringer kan særligt

fremhæves:

Vinplantningsrettighederne erstattes af et nyt autorisationssystem med en udvidelse på op

til 1 % årligt, hvilket skal træde i kraft den 1. januar 2019 og gælde frem til 1. januar 2024.

Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt

de sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.

Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til

alders- og ikke et vægtkriterium. Definitionen

på voksent kvæg ændres til ”kvæg der er 8

måneder eller derover”.

Referencepriserne skal fastsættes ved anvendelsen af artikel 43, stk. 3. Referencepriserne

skal ikke opdateres.

Sukkerkvoterne forlænges med 2 år frem til 30. september 2017. Der sker ingen nyuddeling

af kvoter.

Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat i

forslaget. Mulighederne for ”Udvidelse af regler til ikke-medlemmer” og ”Finansielle

bidrag

fra producenter, der ikke er medlemmer” vil fortsat ikke

omfatte mælkesektoren, uden at

dette berører gældende nationale regler. Reglerne om udvidelse af regler til ikke-

medlemmer kan tillige omfatte regler om dyresundhed, plantesundhed og fødevaresikker-

hed.

En sammenslutning af producentorganisationer for frugt- og grøntsagssektoren kan oprettet

en driftsfond og dermed modtage EU-midler.

Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.

Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som

følge af risici for folke-, dyre- og plantesundheden blev udvidet til at gælde yderligere sekto-

rer (blandt andet hestekød).

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Det gøres frivilligt for medlemsstaterne at anerkende producent- og interprofessionelle orga-

nisationer i de sektorer, hvor der i dag ikke er obligatorisk anerkendelse, samtidigt med at

det slettes, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position på et bestemt

marked.

Den generelle handelsnorm slettes, hvorved status quo opretholdes. De nuværende krav om

obligatorisk oprindelsesmærkning for markedsføring af friske frugter og grøntsager er indsat

i forslaget.

Der genindsættes støtte til producentorganisationer for humle.

Tilpasning til traktatens artikel 290 ”Delegerede retsakter” og artikel 291 ”Gennemførelses-

retsakter”.

Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser er blevet præciseret for at skabe klarhed om for-

holdet mellem de ekstraordinære foranstaltninger og de traditionelle markedsforanstaltnin-

ger, samt sikre at de ekstraordinære foranstaltninger er tilstrækkelig fleksible til at blive an-

vendt effektivt. Den gælder ikke for alle sektorer i den fælles markedsordning, den dækker

ikke ”Andre produkter ”

Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici

for folke-, dyre- eller plantesundhed skal gælde for alle sektorer i den fælles markedsord-

ning.

Rådets politiske enighed den 24.-25. juni 2013

På rådsmødet den 24.-25. juni 2013 blev der med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om

forslaget om markedsordningen og om forslaget om fastsættelse af støtte og restitutioner. Der-

med kunne det irske formandskab på grundlag af det reviderede forhandlingsmandat forhandle

en politisk aftale på plads med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 26. juni 2013. På det

tidspunkt udestod aftalen om den flerårige finansielle ramme stadig, hvorfor der blev taget et

forbehold for elementer relateret hertil.

Der blev opnået enighed om, at sukkerkvoterne skulle afskaffes i 2017. Der var også enighed

om et nyt system for vinbeplantningsrettigheder fra 2016, der skal gælde til 2030 med mulighed

for 1 % årlig udvidelse. Der blev ikke ændret ved mælkekvoternes ophør i 2015 eller indført ny

udbudsstyring i sektoren, men perioden for intervention af skummetmælkspulver og smør blev

forøget med en måned. Det blev endvidere muligt for producentorganisationer i mælkesektoren

at udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer. Der blev indført mulighed for støtte til pri-

vat oplagring af ost under de europæiske kvalitetsordninger. Der bliver desuden mulighed for

udbudsstyring af skinke under de europæiske kvalitetsordninger.

Der blev enighed om frivillig anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af

producentorganisationer og interprofessionelle organisationer med enkelte sektorspecifikke und-

tagelser, hvor der som i dag er obligatorisk anerkendelse. Der blev desuden foretaget en præci-

sering af konkurrencelovgivningen i forhold til landbrugsområdet, og der var enighed om, at

Kommissionen kan angive retningslinjer, der skal bidrage til mere ensartet praksis.

Medlemsstaterne fik generelt mulighed for at pålægge brug af skriftlige kontrakter i specifikke

landbrugssektorer. Inden for olivenolie, oksekød og korn blev det muligt for producentorganisa-

tioner i disse sektorer at foretage for eksempel fælles afsætning under en række betingelser

herunder også, at afsætningen højst omfatter 15 % af produktionen af det givne produkt. Der

blev endvidere mulighed for at indføre yderligere handelsnormer.

Den særlige krisereserve for landbruget på 400

mio. € (2011-priser)

(ca. 3 mia. kr.) bliver fi-

nansieret ved, at en reduktion af den direkte støtte (finansiel disciplin) blev fastholdt. Brugen af

eksportrestitutioner skal alene ske som et element i anvendelsen af krisefonden.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Der blev opnået et kompromis om anvendelsen af traktatens artikel 43, stk. 3, hvilket indebæ-

rer at blandt andet fastlæggelse af referencepriser og fordeling af sukkerkvoter ikke vedtages

under Traktatens artikel 43, stk. 3, men i stedet ved brug af den almindelige lovgivningsproce-

dure i artikel 43 stk. 2, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i fællesskab. Fastsæt-

telse af blandt andet interventionslofter og støtte til privat oplagring samt øvrige priser, afgifter

og restitutioner i sukkersektoren sker ved proceduren i artikel 43, stk. 3.

Aftalen blev bekræftet af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen den 24. september

2013. Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med vedtagelsen af udtalelse om forslaget

i førstebehandling den 20. november 2013. Forslaget om foranstaltninger til fastsættelse af

støtte og restitutioner (artikel 43 stk. 3) er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 16.-17. december 2013 med henblik på vedtagelse.

Udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

der er ledende udvalg. Landbrugsudvalget vedtog et samlet sæt ændringsforslag den 23.-24.

januar 2013. Ændringsforslagene blev herefter forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling

den 13. marts 2013.

Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder blandt andet følgende hovedelementer:

Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal

fortsætte frem til år 2020.

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan tegne sig for max. 40 % af de ud-

gifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.

EU-finansiering af biavlsprogrammerne skal sættes op fra 50 % til 60 %.

Den frivillige kontraktmodel, der gælder i mælkesektoren og indebærer, at medlemsstater

kan vælge at gøre leveringskontrakter obligatoriske, skal udbredes til alle sektorer i den

fælles markedsordning.

I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, skal Kommissionen kunne yde støtte til mælke-

producenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode på

mindst tre måneder, samt lægge en afgift på de mælkeproducenter, der i samme periode

øger deres produktion tilsvarende.

Det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer i alle

sektorer i den fælles markedsordning. Hvorimod det skal være frivilligt at anerkende sam-

menslutninger af producentorganisationer og interprofessionelle organisationer. Endvidere

fjernes bestemmelsen om, at producentorganisationer ikke må indtage en dominerende po-

sition, henset til at problemet består i misbrug af en dominerende position.

Indsættelse af definition af det relevante marked bestående af et produktmarked og et geo-

grafisk marked samt definition af hvornår dominerende position er til stede.

Kommissionen

kan beslutte, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skal

anvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,

beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessio-

nelle organisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at in-

troducere prisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten

skal have vurderet aftalen, og den kan højst gælde for et år.

Der skal oprettes en 100 % EU-finansieret kriseforanstaltning til håndtering af markedsfor-

styrrelser i frugt- og grøntsagssektoren.

Endvidere skal alle sektorer i den fælles markedsordning være omfattet af den generelle

krisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfæl-

de af truende markedsforstyrrelser.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Eksportrestitutioner skal kun benyttes som kriseforanstaltning i situationer med markeds-

forstyrrelser.

Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet

om aktiviteterne i det europæiske prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og

Kommissionen skal udarbejde en række rapporter blandt andet om handelsnormer, om suk-

kersektoren og om anvendelse af konkurrencereglerne.

Europa-Parlamentet støtter fastsættelsen af en generel handelsnorm, samt at Kommissio-

nen gives beføjelse til at fastsætte specifikke handelsnormer for yderligere sekto-

rer/produkter via delegerede retsakter.

Europa-Parlamentet godkendte den 26. juni 2013 den politiske aftale om reformen. Aftalen blev

endeligt bekræftet af Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet den 24. september 2013.

Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen med vedtagelsen af udtalelse om forslaget i før-

stebehandling den 20. november 2013.

Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020

afsættes ca. 16,8 mia. € svarende til ca.

126 mia. kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugs-

produkter. Denne andel opretholdes i den kommende budgetperiode, hvilket indebærer, at

Danmark for perioden 2014-2020

vil skulle bidrage med ca. 336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s

markedsordning for landbrugsprodukter.

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes

500 mio. € om

året (ca. 3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvides

den Europæiske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til mar-

kedspolitikken, der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til

henholdsvis budgetkategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3

(veterinærfonden). Endelig vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i

Hav- og Fiskerifonden under budgetkategori 2.

Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sekto-

rer. Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i

det administrative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af pro-

ducentorganisationer, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan med-

føre øgede administrative omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og

kontroller. Endvidere forventes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national

strategi i støtteordningen for skolemælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i

mindre grad.

Resultatet af aftalen på Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013

Budgetniveauet for markedsudgifterne drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den fleråri-

ge finansielle ramme for 2014-2020. Den aftale, der er indgået i Det Europæiske Råd den 7.-8.

februar 2013 indebærer blandt andet, at det overordnede budgetloft for søjle I (direkte støtte

og markedsudgifter) fastlægges til 277,9 mia. € (2011-priser)

for perioden 2014-2020, hvilket

er en reduktion på 3 % i forhold til Kommissionens forslag for perioden. Hovedparten af budget-

loftet anvendes til direkte støtte, og der er ikke specifikt afsat en andel heraf til tiltag under

markedsordningen. Der afsættes endvidere op til 2,8 mia. € (2011-priser)

i perioden 2014-2020

til krisereserven for landbrugssektoren, der finansieres ved at tilbageholde midler fra den direk-

te støtte.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at

man generelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et

sikkerhedsnet. Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligato-

risk. Hvad angår intervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er

vigtigt at fastholde markedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyrings-

instrumenter og forsikringsordninger i landdistriktsforordningen.

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportresti-

tutioner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv,

men det blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselska-

ber.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de

nuværende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende mar-

kedsordninger sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det inde-

bærer blandt andet fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket

kan føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de

produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende

udsving i både råvare-

og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik væ-

re at reducere den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter

eller forbrugere. Endelig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande,

Danmark normalt sammenligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke ska-

bes konkurrenceforvridninger.

Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:

Privat oplagring

Landbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og

eventuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat op-

lagring af smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser,

da den eksisterende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i

takt med sæsonvariationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i pris-

dannelsen for mælk. Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at be-

slutningen om oplagring skal være genstand for en årligt politisk drøftelse.

Intervention

Landbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduce-

ret til at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau,

der gør systematisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mæng-

demæssigt stærkt begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fast-

sættes fra gang til gang afhængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fø-

devarer.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der

bør ses nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de

skrappe danske gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foder-

hvede (godt 50 % af den samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s

kvalitetsbestem-

melser for salg til intervention. Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere

grad end andre lande blive påvirket af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder mar-

kant. For at bevare fokus på markedsorienteringen og intervention som et kriseinstrument fore-

slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en licitationsordning for foderhvede (i lighed med

den, der eksisterer for byg).

Producentorganisationer

Landbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i

fødevarekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsæt-

ning, at frivillighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organise-

ringen af primærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendel-

se af producentorganisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er stør-

stedelen af landbrugssektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødeva-

rer særlig stor vægt på, at der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstruktu-

ren. Landbrug & Fødevarer ser gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer

ikke er gældende for andelsselskaber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centra-

le bestemmelser fra mælkepakken omkring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames

ind i regler for producentorganisationer.

Interprofessionelle organisationer (IPO)

Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overord-

net set imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer. Kom-

missionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle

landbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkur-

renceforvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.

Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrence-

forvridende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordine-

re afsætningen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning

og markedsstudier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren

kan som hidtil koncentrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mel-

lem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende

overfor udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor

IPO’erne har deres virke.

Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende

for

ikke-medlemmer.

Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får

mulighed for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, de-

reguleret marked.

IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne

bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab

til markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regio-

nalt/nationalt) og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes

være muligt for IPO’er at tilvejebringe

information og forskning, som er nødvendige for at ratio-

nalisere, forbedre og tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forvent-

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

ning til fødevarekvalitet, herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer

bemærker,

at der er meget uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt,

at fortroligheden af virksomhedernes interne virke og det indre marked respekteres.

Ekstraordinære markedsforanstaltninger

Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende eks-

traordinære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid

bevares. Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendel-

sesområdet til alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede

forbrugertillid.

Etablering af en krisefond

Kommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden

2014-2020, som skal målrettes pludselige

kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskri-

ser”, tørke, fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ens-

artede retningslinjer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefon-

den. Ligesom det er afgørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører for-

drejning af konkurrencevilkårene mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger

Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de

eksisterende veterinære fonde.

Ophævelse af kvotesystemet for mælk

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere

væsentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte

medlemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5

til 6 % under EU’s samlede mælkekvote.

Støtte til produktion af kasein og foder

Landbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde

støtte til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller

anvendes i kalvefoder.

Skolefrugt

Landbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive

overfor Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skole-

år til 150 mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering

fra 50 % til 75 %.

Definition af voksent kvæg

Landbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr,

der er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke

må ændres til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor

del af den danske produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støt-

ter forslaget om, at klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende

bliver et kommissionsanliggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidler-

tid finder Landbrug & Fødevarer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning, at klassificeringsordningen og prisrapporteringen for okse-

og kalvekød skal omfatte ”vok-

sent kvæg”.

Ophævelse af kvotesystemet for sukker

Landbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesuk-

kerroer, bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet.

EU’s sukkerordning har netop

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

gennemgået en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for

en længere omstillingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter

stærkt, at vilkårene for opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og

virksomhederne. Landbrug & Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser

Kommissionens øgede beføjelser på området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.

Eksportrestitutioner

Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner

i relation til en global

handelsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer

understreger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med ind-

gåelse af en global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-

medlemmer ligeledes udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør

bruges strategisk i en forhandlingssituation.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig

generelt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til pri-

vat oplagring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til produ-

centorganisationer og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt

bekymret for nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 6. marts 2013 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar. Der blev således givet udtryk for, at kravet om obligato-

risk anerkendelse af interprofessionelle organisationer kunne underminere den frie konkurrence.

Det blev understreget, at der ikke er noget problem med disse organisationer så længe, at de

blev organiseret på frivillig basis. I relation til en eventuel forlængelse af sukkerkvoterne, blev

det understreget, at dette ikke må indebære, at der uddeles kvote til medlemsstater, der stop-

pede produktionen som følge af reformen og omstruktureringen af sukkersektoren.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel juste-

ring i den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og

udarbejdelse af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-

økologiske produkter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for

frugtavlere i Danmark. Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som

via deres driftsprogram kan yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til

etablering af økologiske frugttræer fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økolo-

giske frugtavlere, uanset at de økologiske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge

etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, eller at medlemmerne af PO´en vedtager, at

PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne yde etableringstilskud til økologiske pro-

ducenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gennemførelsesbestemmelser hertil ikke

skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter. Det er et problem, idet man i

Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det på andre måder er en

fordel for producenterne, hvis man skal professionalisere denne produktion. I det beskrevne

tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de produ-

center, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget

højere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kre-

aturer som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige mar-

kedsordninger, må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke kor-

rekt at anse 8 måneder gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU

sammenhænge anvendes forskellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der for-

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

skel på definitionen i forbindelse med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning

af kød. I regi af økologireglerne er der ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for

voksne. Økologisk Landsforening så gerne i sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defi-

neres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil have den konsekvens, at alle økologiske kre-

aturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måneder i den periode, der anses for at

høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver mulighed for at slutfede voks-

ne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5 af dyrets levetid. Hvis

dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et vist antal økologi-

ske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejerierne og

landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette, men

producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske

definition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af

voksne dyr.

Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det

som inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at

være egnet til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusi-

onsmarkedsordningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-

økologisk.

Concord Danmark

mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som

led i reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitu-

tionerne i dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere,

har de

tilbageværende subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses

muligheder for at opbygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitu-

tionerne, der i perioder med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til

at opretholde kunstigt høje eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarke-

det og kan medføre pludselige importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark

bemærker, at dette skaber et ustabilt investerings- og produktionsklima i udviklingslandene,

hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor Kommissionen blandt andet anvendte eksportre-

stitutioner som reaktion på markedskrisen i mælkeproduktssektoren. Concord Danmark opfor-

drer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en klar dato for udfasning af eksportresti-

tutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Concord Danmark fremhæver, at et

sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede foreligger blandt de æn-

dringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for de endelige for-

handlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den endelige politiske aftale af 24. september 2013 om landbrugsreformen.

Regeringen har i forhandlingerne generelt arbejdet ud fra nedenstående holdning.

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimafor-

andringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at

bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig

lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fæl-

les landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et

sikkerhedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

markeds funktion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforan-

staltninger, herunder midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger

uden for landbrugsbudgettet (i den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget om den fælles markedsord-

ning, idet Tyskland og Storbritannien afstod fra at stemme grundet spørgsmålet om anvendelse

af Traktatens artikel 43 stk. 3. Der forventes et kvalificeret flertal i Rådet for forslag til foran-

staltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning

for landbrugsprodukter med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3. Cypern har anmodet om, at for-

slaget skulle på rådsmødet, da Cypern ønsker at drøfte en særlig høj støttesats for skolemælk

på Cypern.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2013 forud for råds-

møde den (landbrug og fiskeri) den 23. september, jf. samlenotat oversendt den 12. september.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg i skriftlig procedure den 10. juli 2013

forud for rådsmøde den 15. juli 2013, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 24.-25. juni 2013, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj. 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 13.-14. maj 2013, jf. samlenotat oversendt den 30. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. april 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 22. april 2013, jf. samlenotat oversendt den 11. april 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. marts 2013 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 18.-19. marts 2013, jf. samlenotat oversendt den 7. marts 2013.

Der blev oversendt samlenotat om forslaget den 14. februar 2013, men punktet blev taget af

dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25.-26. februar 2013.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. december 2012 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012, jf. samlenotat oversendt den 6. de-

cember 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november

2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat

oversendt den 15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmø-

det landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for råds-

mødet landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. sep-

tember 2012.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20.

januar 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat over-

sendt den 11. januar 2012.

Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har

været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Co-

morrerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-

on og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-

talen mellem de to parter

KOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764

Nyt notat

Resumé

og Comorerne har forhandlet om indgåelse af en ny protokol om EU’s adgang til fiskeri ved

Comorerne. Den nye protokol, som fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydelse

blev paraferet den 5. juli 2013 og er for en periode på tre år. Den finansielle modydelse fra EU

til Comorerne er fastsat til i alt 1.800.000 € (ca. 13,4 mio. kr.) for hele perioden.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 774, KOM (2013) 773 og KOM (2013) 764 af 8. november

2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne

og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-

ripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimulighe-

der og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to

parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokollen

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.

Forslagene er oversendt til Rådet den 12. november 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF

artikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), og stk. 7, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-

partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Comorerne har forhandlet om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen. Tek-

sten til en ny protokol blev paraferet den 5. juli 2013. Aftaleprotokollen er en del af EU’s net-

værk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen omfat-

ter en periode på tre år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartnerskabsaf-

talen udløber den 31. december 2013.

Protokollen har til hensigt at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Comorernes far-

vande inden for det disponible overskud. Den giver adgang til fiskeri efter tun og andre stærkt

vandrende arter, idet en række specifikke hajarter imidlertid er undtaget fra aftalen.

Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem EU og Comorerne med henblik på at skabe en

partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af

fiskeriressourcerne i Comorernes fiskerizone i begge parters interesse.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Comorernes farvande skal der efter protokollens

ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Comorernes nationale fi-

skeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af

ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samarbejde

om ansvarligt fiskeri.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-

dre stærkt vandrende arter til 42 notfartøjer (mod 45 i den hidtidige protokol) og 20 langlinefar-

tøjer med flydeline (mod 25 i den hidtidige protokol). Fartøjerne kommer hovedsageligt fra

Spanien og Frankrig, men også Portugal har fiskerimuligheder inden for protokollens ramme. I

den tidligere protokol har Italien også haft begrænset adgang til fiskeri.

Den samlede finansielle modydelse af den

nye protokol er fastsat til i alt 600.000 € (ca. 4,47

mio. kr.) årligt og bygger på:

et årligt beløb for adgang til Comorernes eksklusive økonomiske zone på 300.000 € (ca.

2,24 mio. kr.) svarende til en referencemængde på 6.000 tons pr. år (mod 315.250

€

(ca. 2,35 mio. kr.) svarende til en referencemængde på 4.850 tons fangst pr. år i den

hidtidige protokol) og

et specifikt beløb på 300.000 € (ca. 2,24 mio. kr.) pr. år (samme beløb som i den eksi-

sterende protokol) til støtte for gennemførelsen af Comorernes fiskeripolitik.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Redernes afgift stiger fra 35 € (ca. 261 kr.)/ton fangst i den hidtidige protokol til 55 € (ca. 410

kr.)/ton fangst i den nye fiskeriprotokol.

Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Comorernes fiskerizone efter principperne

om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i denne zone, og om bekæmpelse af

ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Parterne respekterer henstillinger og

afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), som både Como-

rerne og EU er medlemmer af, og forpligter sig til at fremme samarbejdet på subregionalt plan

om ansvarlig forvaltning af fiskeri.

Fiskeriprotokollen med Comorerne indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartner-

skabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestem-

melser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder, eller såfremt

der sker væsentlige ændringer i de politiske retningsliner, som berører de relevante bestemmel-

ser i protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, såfremt de opnåede re-

sultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer,

at det sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Comorernes farvande med gyldig fiskeritil-

ladelse udstedt af Comorernes relevante myndighed.

Forslaget indeholder bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om ændringer

i fiskeriprotokollen via den blandede komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsafta-

len mellem EU og Comorerne. Formandskabet har i et kompromisforslag foreslået en uddybning

af bestemmelserne om de interne procedurer, således at det tydeligt fremgår, hvorledes Rådet

involveres.

Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Tunfiskeriet i området er forvaltet af IOTC, som også har en videnskabelig komité, der udtaler

sig om bestandssituationen. Kommissionen har i februar 2013 fået udarbejdet en evaluerings-

rapport. Det fremgår af rapporten

– med henvisning til IOTC’s vurderinger, at der generelt fi-

skes bæredygtigt efter de omfattede bestande, men at der i forhold til sværdfisk er en vis over-

udnyttelse. For hvid tun vurderes det, at der p.t. ikke er en overudnyttelse af bestanden, men

at fiskeridødeligheden er over målet, der er sat for maksimal bæredygtig udnyttelse.

Bemærkninger til evalueringsrapporten

I henhold til IOTC’s regulering er der fastsat et maksimalt antal af fartøjer fra de enkelte lande,

som må fiske efter tun og sværdfisk i IOTC’s konventionsområde, samt tilhørende kapacitetsbe-

grænsninger af fartøjer. Endvidere har IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger,

som medlemsstaterne skal følge, herunder foranstaltninger vedrørende hajer.

Hajer er bifangst i langlinefiskeriet. I aftalen er imidlertid specifikt undtaget en række hajarter.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud over

indvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes

en samlet udgift på EU’s budget på

(600.000 €) (ca. 4,47 mio. kr.) pr. år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse kan op-

eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter,

svarende til en statslig udgift ved aftalen på ca.

90.000 kr. pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 600.000 € (ca. 4,47 mio. kr.)

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:

•

forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

•

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

•

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

•

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-

lerne og

•

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper

om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne

dimension af 19.-20. marts 2012.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at bestandene forvaltes gennem forvaltningsforanstalt-

ninger inden for rammerne af IOTC.

Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regerin-

gen også vægt på, at omfanget af adgangen til linefiskeri reduceres i den nye protokol sam-

menholdt med den hidtidige protokol, samt at en specifik liste over hajarter er undtaget fra fi-

skeri i henhold til protokollen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Seychellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-

on og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter

KOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765

Nyt notat

Resumé

EU og Seychellerne har forhandlet om indgåelse af en ny protokol om EU’s adgang til fiskeri ved

Seychellerne. Den nye protokol, som fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydel-

se blev paraferet den 10. maj 2013, og er for en periode på seks år. Den finansielle modydelse

fra EU til Seychellerne er fastsat til i alt 30,7 mio. € (ca. 228,7 mio. kr.) for hele perioden.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 766, KOM (2013) 767 og KOM (2013) 765 af 6. november

2013 fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne

og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychel-

lerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af pro-

tokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de fi-

skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen

mellem de to parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold

til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen

mellem de to parter. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. november 2013 i en dansk sprog-

udgave.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF

artikel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), og stk. 7, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeri-

partnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

Formål og indhold

EU og Seychellerne har forhandlet om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen.

Teksten til en ny protokol blev paraferet den 10. maj 2013. Aftaleprotokollen er en del af EU’s

netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen om-

fatter en periode på seks år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartner-

skabsaftalen udløber den 17. januar 2014.

Protokollen har til hensigt at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Seychellernes

farvande inden for det disponible overskud. Den giver adgang til fiskeri efter tun og andre

stærkt vandrende arter.

Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem EU og Republikken Seychellerne med henblik

på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig

udnyttelse af fiskeriressourcerne i Seychellernes fiskerizone i begge parters interesse.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Seychellernes farvande skal der efter protokol-

lens ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Seychellernes natio-

nale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme

af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samar-

bejde om ansvarligt fiskeri.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-

dre stærkt vandrende arter til 40 notfartøjer (mod 48 i den hidtidige protokol) og 6 langlinefar-

tøjer (mod 12 i den hidtidige protokol). Fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frank-

rig, men Italien og Portugal har også begrænsede fiskerimuligheder.

Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 30,7 mio. € (ca. 228,7 mio.

kr.) over seks år og bygger på:

2,75 mio. € (ca. 20,5 mio. kr.) hvert af de første to år efter protokollens anvendelse og

2,5 mio. € (ca. 18,6 mio. kr.) hvert af de resterende år af protokollens anvendelse sva-

rende til en årlig referencemængde på 50.000 tons fangst

(mod 3,38 mio. € (ca. 25,2

mio. kr.) årligt svarende til 52.000 tons fangst i den hidtidige protokol), og

et særligt beløb på 2,6 mio. € (ca. 19,4 mio. kr.) det første og det andet år af protokol-

lens anvendelse og 2,5 mio. € (ca. 18,6 mio. kr.) hvert af de

resterende år (3.–6. år) til

støtte for og gennemførelse af Seychellernes fiskeripolitik og havpolitik (mod 2,22 mio. €

(ca. 16,3 mio. kr) årligt i den hidtidige protokol).

Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Seychellernes fiskerizone efter princip-

perne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i denne zone, og om bekæmpel-

se af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Parterne skal respektere henstil-

linger og afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC), som Sey-

chellerne og EU er medlemmer af, og forpligter sigt til at fremme samarbejdet på subregionalt

plan om ansvarlig forvaltning af fiskeri.

Fiskeriprotokollen med Seychellerne indgås inden for de generelle rammer

for EU’s fiskeripart-

nerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet be-

stemmelser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder, eller så-

fremt der sker væsentlige ændringer i de politiske retningsliner, som berører de relevante be-

stemmelser i protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andet

såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogram-

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

meringen. Dertil kommer, at det sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Seychellernes

farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Seychellernes relevante myndighed.

Forslaget indeholder bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om ændringer

i fiskeriprotokollen via den blandede komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsafta-

len mellem EU og Seychellerne. Formandskabet har i et kompromisforslag foreslået en uddyb-

ning af bestemmelserne om de interne procedurer, således at det tydeligt fremgår, hvorledes

Rådet involveres.

Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Tunfiskeriet i området er forvaltet af IOTC, hvis videnskabelig komité, blandt andet udtaler sig

om bestandssituationen. Kommissionen har i januar 2013 fået udarbejdet en evalueringsrap-

port. Det fremgår af rapporten

– med henvisning til IOTC’s vurderinger, at de vigtigste tunbe-

stande for EU’s notfartøjer (bugstribet tun, gulfinnet tun og storøjet tun) fiskes bæredygtigt.

For

hvid tun, som er vigtig i langlinefiskeriet, vurderes det, at der p.t. ikke er en overudnyttelse af

bestanden, men at fiskeridødeligheden er over målet, der er sat for maksimal bæredygtig ud-

nyttelse.

Bemærkninger til evalueringsrapporten

I henhold til IOTC’s regulering er der fastsat et maksimalt antal fartøjer fra de enkelte lande,

som må fiske efter tun og sværdfisk i IOTC’s konventionsområde, samt tilhørende kapacitetsbe-

grænsninger af fartøjer. Endvidere har IOTC udarbejdet en række bevaringsforanstaltninger,

som medlemsstaterne skal følge, herunder foranstaltninger vedrørende hajer.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser ud over

indvirkningen på EU-budgettet.

Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på EU’s budget på

30,7 mio. € (ca. 228,7 mio. kr.) over seks år i finansiel modydelse. Den finansielle

modydelse

kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ram-

me.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennem-

snit over de seks år på ca. 760.000 kr. pr. år ved

en årlig budgetudgift for EU på 5,1 mio. € (ca.

38,1 mio. kr.).

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:

•

forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

•

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

•

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/12-13

•

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet

i afta-

lerne og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper

om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne

dimension af 19.-20. marts 2012.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at bestandene forvaltes gennem forvaltningsforanstalt-

ninger inden for rammerne af IOTC.

Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regerin-

gen også vægt på, at omfanget af adgangen til linefiskeri halveres i den nye protokol sammen-

holdt med den hidtidige protokol.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.