PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3290 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN 28. januar 2014

Implementering af det fælles banktilsyn (SSM)

- Status

KOM(2012)511

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet.

Præsentation af det græske formandskabs arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Skatteministeri-

et.

Opfølgning på DER 19-20. december 2013

Implementering af vækst- og beskæftigelsespagten.

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forslag til direktiv vedr. betalingskonti

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 28.

januar 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2013)266

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet

Makrofinansiel assistance til Tunesien

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 28.

januar 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde med henblik på vedtagelse.

KOM(2013)860

Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Side 2

Sagsnr.

2014-190929

Doknr.

190931

Versionsnr.

Dato

17-01-2014

Side 4

Side 19

Side 21

Side 25

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Implementering af det fælles banktilsyn (SSM)

KOM(2013)511

Resumé

Forordningen om det fælles banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” – SSM) blev

vedtaget endeligt i oktober 2013 og trådte i kraft i november 2013.

Den Europæiske Centralbank (ECB) er på den baggrund i gang med at opbygge de

organisatoriske rammer for det fælles tilsyn, ligesom der pr. 1. januar 2014 er udpeget

en fuldtidsformand for det fælles banktilsyn.

Som led i etableringen af det fælles banktilsyn gennemfører ECB frem til efteråret

2014 en grundig gennemgang af aktiver og risici i de største kreditinstitutter i eurolan-

dene.

Det forventes, at der på det kommende ECOFIN vil være en orientering om status for

arbejdet med implementeringen af det fælles banktilsyn.

Indhold

Forordningen om det fælles banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” – SSM) blev

vedtaget endeligt i oktober 2013 og trådte i kraft i november 2013.

Den Europæiske Centralbank (ECB) er på den baggrund i gang med at opbygge de

organisatoriske rammer for det fælles tilsyn, ligesom der pr. 1. januar 2014 er udpeget

en fuldtidsformand for det fælles banktilsyn.

Gennemførelse af grundig gennemgang af aktiver og risici

Den Europæiske Centralbank, ECB, gennemfører som led i etableringen af den fælles

tilsynsmekanisme (SSM) en såkaldt ”comprehensive assessment” (CA), der består af

en risikovurdering, balancegennemgang (”balance sheet assessment” - BSA) og en

stresstest af eurolandenes omkring 130 største banker. Formålet med øvelsen er at

øge transparensen om de deltagende bankers sundhedstilstand og adressere evt.

eksisterende (”legacy”) problemer inden overgangen til det fælles banktilsyn.

Balancegennemgangen forventes gennemført i løbet af første halvår af 2014, mens

det samlede resultat af balancegennemgangen og stresstesten skal foreligge omkring

oktober 2014. ECB har udmeldt generelle metodiske overvejelser om øvelsen i okto-

ber 2013, men den endelige metodiske tilgang ventes først afklaret i løbet af janu-

ar/februar 2014. Det forventes, at ECB vil gøre brug af eksterne konsulenter som led i

øvelsen.

Ingen ikke-eurolande har endnu meldt sig ind i det fælles tilsyn, og ECB-øvelsen om-

fatter derfor alene banker i eurolandene. Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) har

imidlertid anbefalet tilsynsmyndighederne i alle 28 EU-lande at gennemføre en vurde-

ring af aktivernes kvalitet (”asset quality review”, AQR), og ikke-eurolandenes tilsyns-

myndigheder (i Danmarks tilfælde Finanstilsynet) vil således parallelt med ECB-

øvelsen hver især gennemføre en sådan aktivgennemgang, ligesom bankerne i både

euro- og ikke-eurolande vil deltage i den fælles stresstest, som vil blive koordineret af

EBA. De nærmere metodiske tilgange drøftes fortsat i EBA.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke direkte samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.

Andre landes holdning

De øvrige lande forventes at tage statusorienteringen til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det græske formandskabs arbejdsprogram

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

Grækenland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2014. Det græske formand-

skab vil præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 28. januar.

Baggrund

Grækenland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2014. Det græske formandskab ven-

tes på ECOFIN d. 28. januar 2014, som det er normal praksis, at præsentere sit ar-

bejdsprogram. Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets

arbejdsprogram og prioriteter.

De overordnede prioriteter for det græske formandskab vil være i) vækst, beskæftigel-

se og samhørighed ii) yderligere integration i EU og eurozonen iii) migration, grænser

og mobilitet og iv) maritim politik. Den maritime politik vil gå på tværs af de andre tre

prioriteter.

På ECOFIN’s område forventes bankunionen at være det dominerende emne. Efter at

Rådet i december 2013 opnåede politisk enighed om den fælles afviklingsmekanisme

for kreditinstitutter (SRM), skal forordningsforslaget om mekanismen forhandles med

Europa-Parlamentet, mens ordningen for den fælles afviklingsfond skal forhandles i en

mellemstatslig traktat.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Det græske formandskab vil prioritere arbejdet med videreudvikling af ØMU’en, her-

under styrket ex-ante koordinering af økonomiske reformer samt ”Partnerskaber for

vækst, job og konkurrenceeevne”, der skal styrke gennemførelsen af reformer. For-

mandskabet vil også fremme den sociale dimension af ØMU’en.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde inden for Stabili-

tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillinger

inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-

proceduren), den årlige vækstundersøgelse og det europæiske semester i 2014.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere arbejdet med at udvikle den langsigtede

finansiering af økonomien.

Bankunionen og regulering af den finansielle sektor

Bankunionen forventes at blive den vigtigste prioritet for det græske formandskab.

Den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM) skal forhandles med Euro-

pa-Parlamentet i foråret inden valget til Parlamentet, mens det fælles tilsyn (SSM) skal

implementeres med henblik på igangsættelse i efteråret.

Formålet med SRM er at understøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negative

spiral mellem svage offentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande,

hvilket har gjort sig gældende særligt i nogle eurolande.

Formandskabet ventes bl.a at prioritere arbejdet med at opnå enighed i Rådet om

sagerne vedr. revision af direktivet om hvidvaskning af penge (AMLD/AMLR), forsik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringsmæglerdirektivet (IMD), forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II)

samt forslaget vedr. regulering af langsigtede investeringsfonde (ELTIF).

Skatte- og afgiftssager

På skatteområdet vil det græske formandskab arbejde på at fremme automatisk in-

formationsudveksling om skatteoplysninger i EU som led i indsatsen mod skatteund-

dragelse. Formandskabet vil således søge at få en aftale i Rådet vedrørende det revi-

derede rentebeskatningsdirektiv inden udgangen af marts, jf. konklusionerne på Det

Europæiske Råd (DER) d. 20. december 2013. Formandskabet vil endvidere søge at

opnå politisk enighed i Rådet om Kommissionens forslag om ændring af direktivet om

administrativt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-ramme om den styrkede

automatiske informationsudveksling på europæisk og globalt plan, som det blev be-

sluttet at udvikle på ECOFIN d. 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013.

Formandskabet vil derudover fortsætte arbejdet med direktivet om et fælles konsolide-

ret skattegrundlag for selskaber (CCCTB) samt Kommissionens forslag om en revide-

ring af direktivet om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber.

Formandskabet ventes også at prioritere forslaget om et forstærket samarbejde ved-

rørende en afgift på finansielle transaktioner.

Andre sager

ECOFIN vil under græsk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,

forberede fælles EU-input og holdninger til G20-møder for finansministre og central-

bankchefer og evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel.

Rådet skal endvidere i løbet af februar fastlægge retningslinjerne for EU's 2015-

budget. Parallelt hermed kører dechargeproceduren, vedrørende implementeringen af

EU budgettet 2012.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2014 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2014 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det græske formandskabs arbejdsprogram og prio-

riteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-

hånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det græske formandskabs arbejdsprogram for

ECOFIN i 1. halvår af 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Styrkelse af det økonomiske Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer af

samarbejde i EU

det økonomiske samarbejde i EU gennem styrkelsen af Stabili-

tets- og Vækstpagten og indførelsen af en ny procedure for fore-

byggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Endvide-

re har eurolandene styrket deres økonomiske samarbejde.

Arbejdet med yderligere udvikling af ØMU’en vil fortsætte i 2014

med fokus på udvalgte konkrete tiltag (udover arbejdet med det

styrkede banksamarbejde). Der lægges op til fortsatte drøftelser

af reformkontrakter og tilhørende solidaritetsmekanismer mhp.

generel enighed på DER i oktober 2014. Desuden drøftes ram-

merne for forhåndskoordinering af væsentlige reformer fortsat.

Det er muligt, Kommissionen vil fremlægge input til drøftelserne i

det kommende år (meddelelser, lovgivningsforslag el. lign.) ud-

over de tidligere meddelelser fra Kommissionen.

Det Europæiske Semester

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante

koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national

politik. Det Europæiske Semester er gennemført i 2011-2013.

Det Europæiske Semester 2014 indledtes i november 2013 med

Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014. Vækstunder-

søgelsen danner grundlag for horisontale drøftelser af de øko-

nomiske udfordringer i EU i første fase af semestret frem til det

årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2014, hvis formål

det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene som hel-

hed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik, struk-

turpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deres stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogram-

mer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen offentliggjorde ligeledes i november 2013 som led

i makroubalanceproceduren den såkaldte scoreboardrapport

(’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i en

række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene og

identificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbyg-

ge ubalancer. Kommissionen gennemfører i foråret 2014, under

hensyntagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, en

dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vur-

dering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De

dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancer-

ne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af

de identificerede ubalancers karakter.

Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni

2014 udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer og eventuelle udkast til henstillinger mht.

makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af

bl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er rele-

vant. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser

om stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager lande-

specifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel

136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de lande-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

specifikke anbefalinger.

Det græske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af

det Europæiske Semester for 2014.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

ECOFIN ventes i begyndelsen af 2014 at vedtage en rådsbeslut-

ning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i

Kroatien, samt en henstilling til Kroatien om at gennemføre struk-

turelle budgetforbedringer og bringe underskuddet under Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænse for det offentlige underskud på 3

pct. af BNP inden for en given frist.

På basis af budgetdata for 2013, samt EU-Kommissionens for-

årsprognose for den budgetmæssige udvikling i prognoseperio-

den 2014-15, som offentliggøres i maj, ventes Kommissionen i

maj/juni 2014 at vurdere den foreløbige implementering af eksi-

sterende henstillinger og pålæg, herunder fremsætte eventuelle

forslag om ophævelse af henstillinger med frist i 2013 for de

medlemslande, som har bragt det offentlige underskud holdbart

under 3 pct. af BNP.

Ny forordning om EU’s be-

talingsbalancefacilitet

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-

tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene i

lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,

herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og

den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,

samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Kom-

missionen har efter fremsættelsen af sit forslag i juni 2012 fore-

slået, at betalingsbalancefaciliteten også skal kunne yde lån til

ikke-eurolande til brug for rekapitalisering af nødlidende finan-

sielle institutioner i det pågældende land. Formandskabets kom-

promisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-

promisforslaget præciserer, at lån til et ikke-euroland til rekapita-

liseringsformål er en mulighed under faciliteten, såfremt proble-

merne i den finansielle sektor giver anledning til betalingsbalan-

ceproblemer. Lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål vil

ikke have en selvstændig status under faciliteten.

Rådet behandlede sagen under det litauiske formandskab, idet

der dog ikke kunne opnås enighed. Forhandlingerne vil muligvis

blive videreført under græsk formandskab.

EU’s budget

Rådet skal i løbet af februar fastlægge retningslinjerne for EU's

2015-budget.

Kommissionen ventes herefter at fremlægge sit foreløbige for-

slag til EU's budget for 2015 efter valget til Europa-Parlamentet

d. 25. maj. Normalt fremlægger Kommissionen budgetforslaget i

april. Hvis der ikke kan opnås enighed på ambassadør-niveau

om Rådets holdning til budgettet, vil der blive indkaldt til Budget-

ECOFIN møde i juli. Der stiles mod en aftale med EP om EU's

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budget for 2015 på Budget-ECOFIN i november.

Decharge

Revisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU budget-

tet i 2012, blev præsenteret på ECOFIN den 10. december 2013.

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren, hvor Euro-

pa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissi-

onen decharge for budgetgennemførelsen.

Detaljerede drøftelser om årsrapporten pågår i januar og februar

og Rådets henstilling til Europa-Parlamentet forventes behandlet

på ECOFIN den 18. februar, hvor formandskabet vil søge at op-

nå enighed herom.

Euroområdet udvidedes 1. januar 2014 til 18 medlemslande,

med Letlands indførelse af den fælles valuta.

ECOFIN ventes den 20. juni at tage stilling til konvergens-

rapporter fra Kommissionen og ECB vedr. udviklingen i konver-

genssituationen i landene uden for euroen.

Udvidelse af euroområdet

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forslag knyttet til et styrket

banksamarbejde (”bankuni-

on”)

Forløb/status

En vigtig del af arbejdet med krisehåndtering vedrører etablerin-

gen af et styrket banksamarbejde (”banking union”) i EU. Formå-

let er at understøtte finansiel stabilitet i eurozonen og i EU som

helhed ved at bryde den negative spiral mellem svage offentlige

finanser og svage banker i de enkelte medlemslande, som sær-

ligt har gjort sig gældende i visse eurolande.

Forordningen om etablering af et fælles banktilsyn (SSM) blev

endeligt vedtaget i november 2013 og skal nu implementeres

frem til den planlagte ikrafttræden i efteråret 2014.

Rådet nåede 18. december 2013 til enighed om forslag vedr.

etablering af en fælles afviklingsmekanisme (SRM) inkl. en sek-

torfinansieret afviklingsfond for nødlidende banker for de lande,

der deltager i det fælles banktilsyn. Mekanismen skal operere

efter samme regler for krisehåndtering som vil gælde ikke-

deltagende lande, jf. nedenfor, herunder med hovedvægten på,

at omkostninger bæres af bankernes ejere og kreditorer (”bail-

in”) og sektoren selv, frem for skatteyderne. Forslaget skal nu

forhandles med Europa-Parlamentet, ligesom der inden marts

2014 skal vedtages en mellemstatslig aftale om en gradvis

overgang fra nationale afviklingsfonde til én fælles fond i løbet af

en tiårig overgangsperiode. I forlængelse af drøftelsen på ECO-

FIN i december af spørgsmålet om en fælles offentlig backstop

for de deltagende lande, som i sidste ende kan yde midlertidige

lån til den fælles fond om nødvendigt, vil sådanne ordninger

fremadrettet skulle operationaliseres mere konkret, særligt for så

vidt angår den ti-årige overgangsperiode, herunder med henblik

på at sikre ligestilling mellem eurolande og evt. deltagende ikke-

eurolande.

Revision af direktiv om ind-

skydergarantiordninger (De-

posit Guarantee Schemes –

Forslaget skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift.

det eksisterende direktiv, herunder vedr. dækning, finansiering

og risikobaserede bidrag til indskydergarantiordninger, udbeta-

lingsfrister og sammentænkning med andre krisehåndterings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DGS)

løsninger, særligt direktivet om genopretning og afvikling af kre-

ditinstitutter (BRRD, jf. herunder).

Rådet nåede en aftale med Europa-Parlamentet i december

2013, og der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og

Europa-Parlamentet. Dette vil muligvis finde sted under græsk

formandskab.

Direktiv om rammer for gen-

opretning og afvikling af

kreditinstitutter mv. (Bank

Recovery and Resolution

Directive – BRRD)

Forslaget skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, fore-

byggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde

vedr. nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og

investeringsselskaber. Forslaget indeholder bl.a. mulighed for

nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og ansvarlig

kapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kre-

ditorer og/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (så-

kaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og der-

med mindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres om-

kostninger ved kriser i den finansielle sektor.

Rådet nåede en aftale med Europa-Parlamentet i december

2013, og der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og

Europa-Parlamentet. Dette vil muligvis finde sted under græsk

formandskab.

Omnibus II

Omnibus II udpeger de områder i Solvens II (vedr. kapital- og

risikostyring i forsikringssektoren) og Prospektdirektivet (vedr.

oplysningskrav ved værdipapirudstedelser), hvor de europæiske

tilsynsmyndigheder for forsikring/pension (EIOPA) og værdipapi-

rer/markeder (ESMA) skal udarbejde udkast til såkaldt bindende

tekniske standarder. Omnibus II tilpasser desuden de to direkti-

ver til den nye procedure for mægling mellem forskellige landes

nationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglende funktion

og i sidste instans beslutningskompetence, såfremt der er

uenighed mellem de nationale tilsyn. Derudover foretager Om-

nibus II konsekvensrettelser i de to direktiver, fx ift. udveksling af

information mellem nationale tilsyn og de nye EU-

tilsynsmyndigheder.

Rådet nåede en aftale med Europa-Parlamentet i november

2013, og der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og

Europa-Parlamentet. Dette vil muligvis finde sted under græsk

formandskab.

Revision af direktiv om inve-

storgarantiordninger (Inve-

stor Compensation Schemes

– ICS)

Forslaget er fremsat i juli 2010. Forslaget skal øge effektiviteten

og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgaranti-

ordninger (i Danmark hører investorgarantiordningen sammen

med indskydergarantiordningen under Garantifonden for Ind-

skydere og Investorer). Forslaget reviderer det gældende direk-

tiv fsva. bl.a. dækningsniveau, finansiering og formue, udbeta-

lingsfrister, information til investorerne mv. Investorgarantidirek-

tivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod risi-

koen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som

gør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et

pengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunder

foretager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-

vere kunders værdipapirer.

Rådet nåede enighed ultimo 2011. Det græske formandskab vil

muligvis søge at nå enighed i trialogforhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet om sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revision af markedsmis-

brugsdirektivet (Market Abu-

se Regulation/Directive –

MAR/MAD)

Forslaget er fremsat i oktober 2011. Formålet med MAR/MAD er

at styrke regelsættet for at forhindre markedsmisbrug på de

finansielle markeder, fx markedsmisbrug i form af insiderhandel

og kursmanipulation, som kan skade tilliden til de finansielle

markeder. MAR skal samtidig sikre konsistens med det nugæl-

dende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)

vedr. værdipapirhandel generelt og opdatere det gældende

MAD i lyset af markedsudviklingen. MAR indeholder også be-

stemmelser vedr. regulering af såkaldte benchmarks (fx LIBOR

og EURIBOR) for at imødegå manipulation af sådanne bench-

marks. MAR er forhandlet i regi af ECOFIN. MAD, som handler

om strafferetlige sanktioner i markedsmisbrugssager, forhandles

i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA). MAD er omfattet af

Danmarks retsforbehold, hvorfor MAD ikke vil være gældende

for og ikke vil skulle implementeres i Danmark.

Rådet nåede en aftale med Europa-Parlamentet i juni 2013, og

der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og Europa-

Parlamentet, samt yderligere teknisk arbejde på sagen. Dette

arbejde vil muligvis finde sted under græsk formandskab.

Revision af direktiv om mar-

keder for finansielle instru-

menter (Markets in Finansiel

Instruments Directi-

ve/Regulation – MI-

FIR/MiFID)

Forslaget er fremsat i oktober 2011. Formålet med forslaget er

at opdatere det gældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fra

den finansielle krise. Forslaget indeholder en række forskellige

tekniske elementer, herunder introduktion af en ny børstype,

den organiserede handelsfacilitet, OTF (”Organised Trading

Facility”), krav om før- og efterhandelsgennem-sigtighed for

andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardi-

serede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regule-

ring af højfrekvent computerbaseret automatisk handel, nye

bestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det

europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredje-

lande, regulering af handel med råvarederivater, bedre investor-

beskyttelse og uafhængig rådgivning, ligesom den fælleseuro-

pæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større

rolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU.

Rådet nåede en aftale med Europa-Parlamentet medio januar

2014. Der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, samt yderligere teknisk arbejde på sagen.

Dette arbejde vil muligvis finde sted under græsk formandskab.

Forslag om sammensatte

investeringsprodukter

(Packaged Retail Investment

Products – PRIPs)

Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget vedrører regulering af

sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investeringsfor-

eninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant i bag-

vedliggende aktiver mv.). Forslaget skal sikre, at forbrugerne får

den rette information og behandling samt skabe lige konkurren-

cevilkår for alle sammensatte detailinvesteringsprodukter.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2013. Videre forhandlinger

med Europa-Parlamentet vil muligvis pågå under det græske

formandskab.

Revision af direktiv om inve-

steringsforeninger (Under-

takings for Collective In-

vestment in Transferable

Securities – UCITS V)

Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget skal øge investorbe-

skyttelsen i investeringsinstitutter (fx investeringsforeninger )

omfattet af UCITS-direktivet, herunder styrke tilliden til, at disse

investeringsinstitutter tilbyder en høj investorbeskyttelse. For-

slaget fokuserer på tre hovedområder: For det første udvidelse,

præcisering og justering af regler om depositarer, som opbeva-

rer investeringsinstituttets finansielle aktiver. For det andet intro-

duktion af regler om aflønning af ledelsen og andre medarbejde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re, der kan tage risiko, og medarbejdere med kontrolfunktioner i

administrationsselskaber for investeringsinstitutter. For det tred-

je harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse af

reglerne i UCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medfør

heraf.

Rådet nåede enighed i december 2013. Forhandlingerne med

Europa-Parlamentet ventes at pågå under det græske formand-

skab mhp. en endelig aftale.

Forsikringsmæglerdirektivet

(Insurance Mediation Direc-

tive – IMD)

Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget har til formål at øge

harmoniseringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttel-

sen. Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at

det er nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæg-

lere, hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af græn-

serne af forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres en

beskyttelse på et højt niveau.

Rådet har endnu ikke nået enighed i sagen. Videre forhandlin-

ger i Rådet ventes at pågå under det græske formandskab.

Værdipapircentraler (Central Forslaget er fremsat i marts 2012. Forslaget skal medvirke til at

Securities Depositaries –

øge sikkerheden ifm. afviklingen af værdipapirhandler (dvs.

CSD)

betaling for og levering af de handlede værdipapirer via en vær-

dipapirscentral). Derudover indebærer forslaget en fælles euro-

pæisk regulering af værdipapircentraler, herunder regler om

hvilke kerneaktiviteter en værdipapircentral kan udøve, hvilke

aktiviteter en værdipapircentral kan udøve som accessorisk

virksomhed som et supplement til kerneaktiviteterne samt fælles

regler om godkendelse af og tilsyn med værdipapircentraler.

Rådet nåede enighed i september 2013. Det græske formand-

skab vil muligvis fortsætte trialogforhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

Revision af direktivet om

hvidvaskning af penge (Anti

Money Laundering Directi-

ve/Regulation –

AMLD/AMLR)

Forslaget er fremsat i februar 2013. Forslaget har til formål at

skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget til direktiv

(fjerde hvidvaskdirektiv) skal fremme en mere målrettet risikoba-

seret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004

være et minimumsdirektiv, hvor medlemslandene har mulighed

for at fastsætte strengere krav. Den væsentligste ændring i for-

slaget til forordning er, at pengeoverførsler nu også skal inde-

holde oplysninger om betalingsmodtager, hvor det overførte

beløb fra uden for EU overstiger 1.000 euro (ca. 7.500 kroner).

Sagen er behandlet i Rådet under det litauiske formandskab.

Rådet har endnu ikke nået enighed. Videre forhandlinger i Rå-

det ventes at pågå under det græske formandskab.

Forslag vedr. adgang til ba- Forslaget er fremsat i maj 2013. Forslaget har til formål at sikre

sale bankkonti mv. (Payment alle forbrugere i EU ret til en basal betalingskonto, samt at lette

Account Directive – PAD)

de enkelte forbrugeres adgang til information om gebyrer og

sammenligneligheden heraf. Desuden skal forslaget lette ad-

gangen til at skifte bank ved at indføre regler for, hvor lang tid et

bankskifte maksimalt må tage, samt at et skifte af bank er for-

bundet med begrænsede omkostninger for forbrugeren.

Rådet nåede til enighed i december 2013. Det græske formand-

skab ventes at søge at nå til enighed med Europa-Parlamentet i

trialogforhandlingerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til revision af beta-

lingstjenestedirektivet (Pay-

ment Services Directive –

PSD II)

Forslaget er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet regu-

lerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-, internet- og mo-

bilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og konkurrence-

dygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad angår inden-

landske og udenlandske betalinger. Forslaget har til formål at

fremme den videre udvikling af et EU-marked for elektroniske

betalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nuværende

rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der forbedrer

gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbetalinger og

forbedre overensstemmelsen mellem de nationale bestemmel-

ser på området. Forslaget vedrører desuden bestemmelser, så

det bringes i overensstemmelse med Single Euro Payments

Area (SEPA) mv.

Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Det

græske formandskab ventes at indlede forhandlingerne i Rådet.

Regulering af pengemar-

kedsfonde (Money Market

Funds – MMF)

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat i

forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-

kaldte skyggebanksystem (den såkaldte ”shadow banking”, dvs.

den kreditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter udenfor

det almindelige banksystem). Forslaget vedrører i forlængelse

heraf specifikt regulering af de såkaldte pengemarkedsfonde for

at adressere de systemiske finansielle risici, som er forbundet

med pengemarkedsfondes virksomhed. Pengemarkedsfonde

tager mod investeringer af indskudslignende karakter mhp. in-

vestering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsinstrumenter,

men indskud er modsat indestående i almindelige banker nor-

malt imidlertid ikke omfattet af nogen form for garanti. Regelsæt-

tet supplerer direktivet vedrørende investeringsinstitutter (UCITS

V) og direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde

(AIFMD).

Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Det

græske formandskab vil muligvis indlede forhandlingerne i Rå-

det.

Opfølgning på Liikanen-

rapporten – forslag til struk-

turreform af banksektoren i

Forslaget ventes fremsat ultimo januar 2014. Forslaget til struk-

turreform af banksektoren i EU sker i opfølgning på Liikanen-

ekspertgruppens rapport fra november 2012, som kom med

anbefalinger om strukturelle reformer af den europæiske bank-

sektor, fx om udskillelse af investerings/handelsaktiviteter (fx

investeringsbankaktiviteter) fra bankernes øvrige aktiviteter,

herunder særligt indskudsforretningen.

Når et forslag måtte blive fremsat, vil det græske formandskab

muligvis indlede behandlingen i Rådet.

Forslag vedr. langsigtede

investeringer (European

Long Term Investment

Funds – ELTIF)

Forslaget er fremsat i juni 2013. Formål med forslaget er at

fremme muligheden for fælles investeringer i langsigtede mate-

rielle og immaterielle anlægsaktiver ved at give mulighed for

etablering af langsigtede investeringsfonde med investorer på

tværs af landegrænser inden for EU. Målgruppen i den hen-

seende er særligt mindre forsikringsselskaber og pensionsfon-

de, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvestorer,

samt detailinvestorer. Det foreslås, at forvaltere af langsigtede

investeringsfonde skal have muligheden for at opnå et ”europæ-

isk markedsføringspas”, hvormed de kan markedsføre deres

fonde på tværs af EU-landene.

Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ventes at ske under græsk formandskab,

Forslag vedr. regulering af

benchmarks

Forslaget er fremsat i september 2013. Benchmarks (fx LIBOR

og EURIBOR) bruges som reference for finansielle instrumenter

handlet på regulerede markeder, fx til værdiansættelse. Formå-

let med forslaget er at regulere og skabe øget tilsyn med

benchmarks, for at sikre en øget pålidelighed heraf.

Forhandlingerne i Rådet vil muligvis blive indledt under græsk

formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Revision af direktivet om

administrativt samarbejde

(automatisk informationud-

veksling)

Forløb/status

Kommissionen fremsatte d. 12. juni 2013 forslag til ændring af

direktivet om administrativt samarbejde. Forslaget skal sikre en

EU-ramme om den styrkede automatiske informationsudveks-

ling på europæisk og globalt plan, som det blev besluttet at

udvikle på ECOFIN 14. maj og DER d. 22. maj.

Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveks-

ling af oplysninger om andre EU-borgeres konti og depoter hos

banker og andre finansielle institutter. Efter det eksisterende

direktiv om administrativt samarbejde skal EU-landene bistå

hinanden med udveksling af oplysninger til brug i skattesager.

Udvekslingen skal i dag som hovedregel ske efter anmodning,

så et EU-lands myndigheder kan anmode et andet EU-lands

myndigheder om oplysninger til brug i en konkret skattesag.

Kommissionens nye forslag går ud på at indsætte regler i direk-

tivet om administrativt samarbejde om, at EU-landene skal fore-

tage

automatisk

informationsudveksling af oplysninger om beta-

ling af udbytte og andre finansielle indtægter fra pengeinstitutter

mfl. i et EU-land til en person i et andet EU-land. Alle EU-lande

skal således pålægge deres finansielle institutioner ved begyn-

delsen af hvert år at indberette til deres skattemyndigheder,

hvad de betalte af udbytte mv. til personer i andre EU-lande i

det foregående år, og disse oplysninger skal sendes videre til

skattemyndighederne i de lande, hvor indtægtsmodtagerne er

bosat.

Forhandlinger om direktivet har været udsat i en periode for at

sikre overensstemmelse med den globale udvikling på området.

EU deltager således i OECD-arbejdet med udvikling af en fæl-

les global standard for automatisk udveksling af oplysninger.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.

Revision af rentebeskat-

ningsdirektivet

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre

beskatningen af indkomst fra opsparing ved

automatisk

udveks-

ling af oplysninger om rentebetaling fra et EU-land til en fysisk

person i et andet EU-land. Luxembourg og Østrig har dog en

overgangsordning, så de kan sikre beskatningen ved at opkræ-

ve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber,

så de to lande skal gå over til direktivets hovedregel om auto-

matisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,

Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplys-

ninger efter

anmodning.

EU’s rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, An-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dorra, Monaco og San Marino indebærer, at disse lande sikrer

beskatningen af indkomst fra EU-borgeres opsparing i disse

lande via opkrævning af kildeskat.

Kommissionen forslag til direktiv om revision af rentebeskat-

ningsdirektivet fra 2008 indebærer en række tekniske ændrin-

ger for at sikre direktivets effektivitet. Der er enig om de tekni-

ske ændringer, men Luxembourg og Østrig kæder vedtagelsen

sammen med forhandlingerne med Schweiz m.fl. om tilsvaren-

de ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Rådet gav den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til forhand-

ling med de pågældende lande om en revision på grundlag af

det nye EU direktiv både vedr. tekniske ændringer og vedr.

informationsudveksling.

DER 22. maj 2013 pålagde ECOFIN at vedtage revisionen af

rentebeskatningsdirektivet inden udgangen af 2013. Luxem-

bourg og Østrig blokerer imidlertid for vedtagelse, da de to lan-

de er af den opfattelse, at DER’s anmodning forudsætter, at der

er opnået enighed med de pågældende tredjelande.

Med henblik på opnåelse af politisk enighed ventes sagen drøf-

tet i ECOFIN igen i 1. halvår af 2014.

Antisvigaftaler med europæi-

ske tredjelande

EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med

Schweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lan-

denes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling

af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,

men ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvig-

aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-

lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af

uenighed om Liechtensteins bankhemmelighed og landets sær-

ligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter manglen-

de selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har afgivet erklæ-

ring over for OECD om, at landet vil give andre lande oplysnin-

ger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.

Liechtenstein har indgået aftale herom med en række EU-

lande, herunder Danmark, og med USA. Liechtenstein er nu

villig til at indgå en antisvigaftale med EU og EU’s medlemslan-

de, som også omfatter bankoplysninger. Aftalen er imidlertid

ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagen

sammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdi-

rektivet.

Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhand-

linger om ændring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også

omfatter direkte skat, samt forhandling om nye tilsvarende afta-

ler med Andorra, Monaco og San Marino.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Styrkelse af bekæmpelse af

skattesvig og skatteunddra-

gelse

Kommissionen fremlagde 6. december 2012 en handlingsplan

til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragel-

se. Handlingsplanen indeholder et katalog med foranstaltninger,

som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skat-

tegrundlag og inddrive skattekrav.

Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to

henstillinger, der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse af

minimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hindring af aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-

fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatte

forslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-

direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,

og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og

–unddragelse.

Initiativer i relation til handlingsplanen vil muligvis blive behand-

let i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som

Mellemstatslig aftale af 1.

er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

december 1997.

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-

pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-

over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-

nemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne

transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer

pricing), administrativ praksis og forholdet til tredjelande.

ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om

gruppens arbejde under der græske formandskab, dvs. vedr. 1.

halvår 2014.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.

I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-

tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under

hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-

let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-

sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-

føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning

af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-

mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere

de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-

de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-

de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.

En arbejdsgruppe har foretaget en teknisk gennemgang af for-

slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.

Revision af ren-

te/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at et

EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af et

selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-

beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-

skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af

en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-

gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.

Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-

tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-

fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet

EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-

ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, at

betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-

tingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Revision mo-

der/datterselskabs-direktivet

Efter moder/datterselskabsdirektivet skal overskud, der udbeta-

le fra et datterselskab i en medlemsstat til et moderselskab i en

anden medlemsstat fritages for beskatning.

Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag til

ændring af direktivet, hvorefter det foreslås, at en medlemsstat

kan beskatte moderselskabet for udbytte, som det modtager fra

datterselskabet, når udbyttet er fradragsberettiget for dattersel-

skabet. Dette er for at undgå situationer, hvor både moder- og

datterselskabet bliver skattefritaget.

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemsstaterne skal

vedtage en fællesbestemmelse om bekæmpelse af misbrug.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Revision af energiafgiftsdi-

rektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og en

energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-

dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejds-

gruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat om

forslaget den 22. juni 2012. Rådet godkendte en statusrapport

fra arbejdsgruppen den 19. juni 2013. Det forventes, at det

græske formandskab vil fortsætte forhandlingerne med ud-

gangspunkt i denne rapport og et kompromisforslag fra det

litauiske formandskab.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.

Afgift på finansielle transakti-

oner

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011

om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen

fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde

om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.

Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle

transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande.

En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang af

forslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-

ger i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget, men har

ikke stemmeret.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Standardiserede momsangi-

velser

Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag om

ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssystem. Det

angår indførelse af en standardiseret momsangivelse, som

medlemsstaterne skal være forpligtet til at anvende for alle ty-

per af virksomheder.

Under det litauiske formandskab har en arbejdsgruppe indledt

en teknisk gennemgang af forslaget.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler på

området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-

lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag

er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal

behandles.

Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ventes

fortsat under det græske formandskab i 1. halvår 2014.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Struktureret dialog om skat-

tepolitikken under Konkur-

renceevnepagten (Europlus-

pagten)

Det græske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog

om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten

(”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedste

praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at be-

kæmpe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i december 2013.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s forårsmøde og G20-møderne for økonomi-

og finansministre samt centralbankchefer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. de-

cember 2013 - Implementering af Vækst- og Beskæftigelsespagten

Resumé

ECOFIN ventes kort at gøre status over implementeringen af Vækst- og Beskæftigel-

sespagten som opfølgning på DER i december 2013.

Baggrund

DER vedtog i juni 2012 under dansk EU-formandskab Vækst- og Beskæftigelsespag-

ten med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og jobskabende vækst i EU.

Pagten omfatter en lang række tiltag på nationalt og europæisk plan. På beskæftigel-

sessiden er indsatsen især rettet mod bekæmpelse af den høje ungdomsledighed. Ift.

vækstinitiativer omfatter pagten bl.a. tiltag rettet mod modernisering af det indre mar-

ked, etablering af et digitalt indre marked i 2015 samt et indre marked for energi i

2015, bilaterale frihandelsaftaler samt finansieringsmekanismer til vækstforanstaltnin-

ger. Sidstnævnte vedrører bl.a. kapitaludvidelsen til EIB på 10 mia. euro.

DER gjorde på sit møde den 27.-28. juni 2013 ét-års status for implementeringen af

Vækst- og Beskæftigelsespagten. DER konkluderede, at selv om der var gjort gode

fremskridt med hensyn til udmøntningen af pagtens tiltag, hvoraf nogle allerede havde

båret frugt, var der behov for en yderligere indsats. Der var enighed om, at EU-

institutionerne og medlemsstaterne skulle gøre deres yderste for at sikre, at alle ele-

menterne i pagten blev gennemført hurtigt, herunder for så vidt angår det indre mar-

ked, innovation, den digitale dagsorden, tjenesteydelser, og energi.

En statusrapport udarbejdet af det litauiske formandskab forud for DER den 19.-20.

december 2013 viste, at der er gjort yderligere fremskridt i implementeringen af pag-

ten, men at der fortsat er mange tiltag, som enten er under behandling i Rådet eller

endnu ikke implementeret. DER konkluderede, at indsatsen bør fortsættes for at sikre

den bedst mulige udnyttelse af pagtens potentiale, samt at rådet løbende bør følge op

på pagtens gennemførelse.

Indhold

Som opfølgning på DER den 19.-20. december 2013 ventes en kort drøftelse på

ECOFIN om status for implementeringen af Vækst- og Beskæftigelsespagten.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg orienteres løbende om implementeringen af Vækst- og

Beskæftigelsespagten i forbindelse med forelæggelserne vedrørende diverse råds-

formationer.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en fuld og hurtig gennemførelse af Vækst- og

Beskæftigelsespagten, der var et vigtigt resultat under dansk EU-formandskab. I

dansk optik er implementeringen af pagten ikke gået hurtig nok. I lyset af det forestå-

ende valg til Europa-Parlamentet i maj 2014 vil det være vigtigt, at der i de kommende

måneder nås enighed om så mange af de udestående lovgivningstiltag i pagten som

muligt, inden Europa-Parlamentet opløses.

Andre landes holdning

Der ventes bred opbakning til at skabe fremdrift i implementeringen af pagtens tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

[KOM-nr. foreligger ikke]

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage en rådsbeslutning om, at der foreligger et uforholdsmæs-

sigt stort underskud i Kroatien, samt en henstilling til Kroatien om at gennemføre

strukturelle budgetforbedringer i perioden 2014-2016 og bringe underskuddet holdbart

ned under 3 pct. af BNP senest i 2016.

Baggrund

Kroatien opnåede EU-medlemskab pr. 1. juli 2013 og er dermed omfattet af EU’s fi-

nanspolitiske regler, herunder forpligtelsen til at undgå uforholdsmæssigt store under-

skud.

På baggrund af notificerede regnskabstal for de offentlige finanser i september 2013

og Kommissionens efterårsprognose, som pegede på underskud klart over 3 pct. af

BNP og stigende gæld i perioden 2013-15, vedtog Kommissionen den 15. november

2013 en rapport om Kroatien under TEUF artikel 126, stk.3. Det er første skridt i pro-

ceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionens indledende rapport redegjorde for årsagerne til brud med Stabilitets-

og Vækstpagtens referenceværdier for underskud og gæld, herunder særligt den øko-

nomiske udvikling i Kroatien.

Oven på den økonomiske og finansielle krise har den kroatiske økonomi gennemgået

en langstrakt recession med negative BNP-vækstrater i perioden 2009-2013 med

undtagelse af et enkelt år med nulvækst i 2011. Højkonjunkturen forud for krisen, som

bl.a. var drevet af et højt niveau af udenlandske investeringer, blev efterfulgt af en

udstrakt recession forstærket af strukturelle faktorer såsom gradvis udhulning af kon-

kurrenceevnen målt på priser og omkostninger, dårlige rammebetingelser for er-

hvervslivet, og et ufleksibelt arbejdsmarked. Samtidig recession i nabolandene Italien

og Slovenien har forstærket krisens negative effekter.

I 2014-15 ventes svag, men positiv vækst med forventede BNP-vækstrater på hhv. 0,5

og 1,6 pct. af BNP. Frem mod 2015 ventes privatforbruget således langsomt men

gradvist øget. Investeringerne forventes at tage til i kraft af den generelle økonomiske

bedring i EU, adgang til EU-struktur- og samhørighedsfonde og endelig ny lovgivning,

der forbedrer rammebetingelserne for investeringer.

Den udstrakte periode med negativ vækst har givet anledning til en betydelig forrin-

gelse af de offentlige finanser med fortsatte underskud og stigende gæld i perioden fra

2009 og frem.

Indhold

Rådet ventes at åbne proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Kroatien.

Rådes ventes dermed dels at vedtage en rådsbeslutning om, at der foreligger et ufor-

holdsmæssigt stort underskud i Kroatien, og dels at vedtage en henstilling til Kroatien

om at bringe underskuddet holdbart ned under 3 pct. af BNP senest i 2016.

Begrundelsen for at åbne proceduren for Kroatien er, at Kroatiens faktiske offentlige

underskud skønnes klart at overstige 3 pct. af BNP i 2013-15,

jf. tabel 1.

Underskud-

det skønnes således til hhv. 5,4, 6,5 og 6,2 pct. af BNP i 2013-15. Det strukturelle

underskud skønnes øget fra 4 pct. af BNP i 2013 til ca. 6 pct. af BNP i 2014-15. Kroa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiens bruttogæld ventes i prognoseperioden at fortsætte med at stige fra et niveau på

ca. 55 pct. af BNP i 2012. Kommissionen skønnede således i november 2013, at gæl-

den ville overstige Stabilitets- og Vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP i

2014. Yderligere gældsudstedelser i 2013 betyder dog, at gælden nu skønnes at have

oversteget referenceværdien allerede i 2013.

Kommissionens forslag til en henstilling til Kroatien indebærer årlige mål for de offent-

lige underskud på 4,6, 3,5 og 2,7 pct. af BNP i årene 2014, 2015 og 2016, samt krav

til Kroatien om at gennemføre årlige finanspolitiske stramninger på 0,5, 0,9 og 0,7 pct.

af BNP i årene 2014, 2015 og 2016 (et gennemsnit på 0,7 pct. af BNP i henstillingspe-

rioden),

jf. tabel 1.

Stramningerne skal bidrage til at reducere underskuddet og gælden

i et passende tempo.

Stabilitets- og Vækstpagten indebærer, at et uforholdsmæssigt stort underskud skal

korrigeres året efter, at det er konstateret af Rådet, medmindre der foreligger særlige

omstændigheder. Dette vurderes at være tilfældet for Kroatien. Lande med underskud

væsentligt over 3 pct. af BNP får generelt henstillinger med flerårige frister (jf. henstil-

lingerne til de nye EU-lande i 2004 og henstillingerne til en række lande i de seneste

år under krisen).

Forslaget om at give Kroatien tre år til at bringe underskuddet ned under 3 pct. af

BNP, fremfor at sætte friståret til 2015 (ét år efter det uforholdsmæssigt store under-

skud er konstateret af Rådet), er desuden konkret begrundet i, at det ville kræve

stramninger væsentligt over 1 pct. af BNP om året i både 2014 og 2015, hvilket ikke

vurderes at være optimalt i forhold til den økonomiske udvikling.

Tabel 1

2013

2014

2015

2016

-------------------------------------------- pct. af BNP -------------------------------------

Skøn for offentlige finanser

Offentlig saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

Henstillingsforslag

Mål for offentlig saldo

Stramningskrav (krav om årlig forbedring

af struktursaldo)

-4,6

0,5

-3,5

0,9

-2,7

0,7

-5,4

-4,1

59,6

-6,5

-6,0

64,7

-6,2

-5,9

69,0

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, 5. november 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover at efterleve henstillingens finanspolitiske mål opfordres den kroatiske regering

i henstillingen til at gennemføre en række finanspolitiske reformer, herunder bl.a.

1) gennemføre en vurdering af de samlede offentlige udgifter med det formål at

rationalisere udgifter til offentlige lønninger, overførsler og subsidier, således

at der skabes et finanspolitisk råderum til at gennemføre vækstfremmende

udgiftstiltag såsom investeringsprojekter med medfinansiering fra EU,

2) sikre en effektiv skatteopkrævning og øge skatteadministrationens effektivitet,

3) forbedre de finanspolitiske rammer ved at indføre flerårig finanspolitisk plan-

lægning, øge det finanspolitiske råds uafhængighed og betydning, samt at sik-

re overholdelse af de finanspolitiske regler.

Endelig opfordres den kroatiske regering til at gennemføre strukturreformer for at øge

den potentielle BNP-vækst. Der peges bl.a. på reformer, der kan afhjælpe stivheder

på arbejdsmarkedet, skabe bedre rammer for erhvervslivet og øge kvaliteten af den

offentlige administration.

Kroatien skal inden den 30. april 2014 rapportere om sin konsolideringsstrategi for at

nå de finanspolitiske mål i henstillingen, herunder om planlagte og vedtagne tiltag for

at nedbringe underskuddet effektivt. Herefter skal Kroatien rapportere hver sjette må-

ned om sine fremskridt mht. efterlevelse af henstillingen.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i TEUF artikel

126. Kommissionens forslag er begrundet i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende

del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97, som senest revideret ved forordning

1177/2011. Beslutninger vedr. ikke-eurolande vedtages med kvalificeret flertal blandt

alle EU-lande, undtagen det land, som beslutningen vedrører.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinan-

sielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark som følge

af de positive effekter på den langsigtede samlede økonomiske udvikling i Europa,

herunder tilliden til finanspolitikken.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efter-

levelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. Kroatien er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg, da Kroatien

først opnåede EU-medlemskab pr. 1. juli 2013.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at der sik-

res sunde offentlige finanser som grundlag for en sund økonomisk udvikling i de en-

kelte lande og i EU som helhed.

Regeringen støtter beslutningen om at åbne proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud for Kroatien og henstillingen til Kroatien på grundlag af Kommissionens

forslag.

Andre landes holdning

Kommissionens forslag ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Forslag til direktiv vedr. betalingskonti1

KOM(2013) 266

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. maj 2013 forslag til direktiv om gennemsigtighed og

sammenlignelighed af gebyrer ifm. betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang

til at oprette og anvende en basal betalingskonto.

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at sikre alle forbrugere i EU ret til en

basal betalingskonto, samt at lette de enkelte forbrugeres adgang til information om

gebyrer, som bl.a. sikres ved at etablere en liste over sammenlignelige gebyrer i EU

vedr. betalingskonti. Desuden skal forslaget lette adgangen til at skifte udbyder af

betalingskonti (fx pengeinstitutter) ved at indføre regler for, hvor lang tid et skifte mak-

simalt må tage, samt at skiftet vil være forbundet med begrænsede omkostninger for

forbrugeren.

Der er i EU aktuelt ingen regulering på området vedr. betalingskonti. Forslaget vil in-

debære en skærpelse af de gældende danske regler, herunder af regler om sammen-

lignelighed og gennemsigtighed vedr. omkostninger relateret til en betalingskonto og

regler for skifte mellem udbydere af betalingskonti.

Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger pågået på teknisk niveau i Rådet.

Rådet opnåede på teknisk niveau enighed om en generel indstilling i december 2013,

idet der fra dansk side i den forbindelse blev taget et forbehold for parlamentarisk

godkendelse heraf. Nu udestår trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag og Rådets kom-

promistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen. Sagen er ikke på dagsorden for

ECOFIN den 28. januar 2014.

Baggrund

Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at adgang til en betalingskonto

er blevet væsentlig for at kunne deltage fuldt ud i det moderne og digitale samfund.

Adgangen til en betalingskonto giver således ifølge Kommissionen forbrugerne mulig-

hed for at foretage og modtage betalinger, købe over internettet og betale regninger

for forsyningstjenester såsom telefoni, gas og el, men ifølge Kommissionen viser un-

dersøgelser, at ca. 58 mio. forbrugere i EU over 15 år ikke har nogen betalingskonto.

Undersøgelser viser ifølge Kommissionen desuden, at forbrugerne stadig finder det

vanskeligt at sammenligne tilbud og priser for betalingskonti fra forskellige udbydere af

betalingskonti (fx pengeinstitutter). Selv når en sammenligning er mulig, er proceduren

for flytning af en eksisterende betalingskonto til en anden ifølge Kommissionen kom-

pleks og besværlig. Det forekommer ifølge Kommissionen endvidere på uhensigts-

mæssig vis, at forbrugere ikke kan åbne en betalingskonto i en medlemsstat, fordi de

ikke har fast adresse i den medlemsstat, hvor udbyderen er etableret. Det forekommer

ifølge Kommissionen også, at forbrugere bosiddende i en medlemsstat får afslag på at

åbne en konto, selvom de er bosiddende i samme medlemsstat, hvor udbyderen er

etableret.

Det er Kommissionens opfattelse, at den manglende adgang til en betalingskonto og

dermed adgang til de traditionelle markeder for finansielle tjenesteydelser, vanskelig-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer

i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende en basal

betalingskonto.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gør finansiel og social integration, og ofte sker på bekostning af den svageste del af

befolkningen.

Den europæiske industriorganisation for banker (”The European Banking Industry

Committee” (EBIC)) vedtog i 2008 fælles principper for at skifte bank. Den 18. juli

2011 kom Kommissionen med en henstilling til medlemslandene om at forbedre ad-

gangen til at oprette og anvende en basal betalingskonto. Kommissionen har imidlertid

konstateret, at der kun er sket begrænsede forbedringer, og det er derfor Kommissio-

nens vurdering, at der er behov for mere vidtfavnende og retligt bindende foranstalt-

ninger vedr. betalingskonti for at sikre, at det indre marked kan fungere effektivt og

komme alle borgere til gode.

På den baggrund fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv den 8. maj 2013. Der

er i EU i dag ingen lovregulering på området vedr. adgang til betalingskonti.

Indhold

Traktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF).

Det overordnede formål med direktivforslaget er ifølge Kommissionen at skabe et

effektivt og konkurrencedygtigt marked for betalingskonti i EU med en høj grad af for-

brugerbeskyttelse, samt fremme økonomisk vækst ved en større grad af forbrugermo-

bilitet og økonomisk inklusion.

Direktivforslaget giver alle EU-borgere adgang til en betalingskonto, fastsætter regler

for oplysning om gebyrer, både inden og efter åbningen af kontoen, og forbrugerne får

mulighed for at skifte pengeinstitut inden for en rimelig tid.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne udpege nationale kompetente myndigheder,

som skal sikre efterlevelsen af direktivet.

Under behandlingen af forslaget i Rådet er det blevet præciseret, at anvendelsesom-

rådet alene skal være kreditinstitutter, da der ikke er andre institutter, der kan oprette

egentlige betalingskonti og modtage indlån. Der er dog indsat en medlemsstatsoption,

der giver mulighed for at et medlemsland kan lade reglerne helt eller delvis omfatte

andre betalingsserviceudbydere.

Dette giver fx mulighed for at lade prissammenlig-

ningsreglerne have et bredere anvendelsesområde.

Forslaget vedrører følgende elementer:



Sammenlignelighed af gebyrer for betalingskonti



Skift af udbyder af betalingskonti



Adgang til at oprette og anvende en betalingskonto



Sanktioner



Evaluering

Sammenlignelighed af gebyrer for betalingskonti

Formålet med denne del af forslaget er at gøre det nemmere for forbrugerne at sam-

menligne de priser (fx priser for oprettelse og ophævelse af kontoen), som udbyderne

tilbyder, for en betalingskonto, jf. nedenfor. Forslaget regulerer således ikke oplysnin-

ger om og sammenlignelighed af rentesatser forbundet med betalingskonti.

Ifølge Kommissionens forslag skal alle medlemsstater udarbejde en omkostningsliste,

som skal meddeles Kommissionen. Listen skal indeholde vilkår og definitioner på de

enkelte ydelser tilknyttet en betalingskonto, som er de mest repræsentative ydelser på

nationalt plan. Kommissionen vil i samarbejde med den europæiske banktilsynsmyn-

Dette kunne fx være en udbyder af kontokort i et butikscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dighed (EBA) på baggrund af de udarbejdede lister lave en standardiseret EU-

omkostningsliste, som medlemslandene skal anvende. Denne liste skal udleveres til

forbrugeren af udbyderen af en betalingskonto, inden der indgås en aftale om opret-

telse heraf.

Udbyderne af betalingstjenester skal ifølge Kommissionens forslag – mindst én gang

om året – endvidere udlevere en opgørelse over de gebyrer, som udbyderen har op-

krævet de foregående tolv måneder for tjenester ydet ifm. betalingskontoen.

Derudover skal der ifølge Kommissionens forslag i hver medlemsstat etableres mindst

ét sammenligningswebsted, hvor de gebyrer der kræves af kreditinstitutter ifm. en

betalingskonto fremgår.

Endeligt skal forbrugerne oplyses om, at de har ret til en betalingskonto uden andre

finansielle ydelser tilknyttet (en tilknyttet facilitet kunne fx være en overtræksfacilitet),

og skal i den forbindelse oplyses om vilkår og de eventuelle gebyrer, der er forbundet

med kontoen.

Rådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag. Rådets kompro-

mistekst præciser, at webstedet til sammenligning af gebyrer forbundet med beta-

lingskonti enten skal drives af en privat operatør eller en offentlig myndighed.

Skift af udbyder af betalingskonti

Formålet med forslaget vedr. skift af udbydere af betalingskonti er at gøre det enkelt,

nemt og hurtigt for forbrugere at flytte deres betalingsaftale til en anden udbyder.

Kommissionens forslag fastsætter grænser for, hvor lang tid et skifte af betalingskonti

mellem udbydere maksimalt må tage. Kommissionens forslag indebærer også mulig-

heden for grænseoverskridende skift mellem udbydere af betalingskonti. Ifølge Kom-

missionens forslag gælder reglerne vedr. skift af udbyder, hvad enten den modtagen-

de udbyder er etableret i en anden medlemsstat end den afgivende udbyder, eller

disse er etableret i samme medlemsstat.

Ifølge Kommissionens forslag skal det modtagende institut inden for 1 bankdag efter

modtagelsen af kundens ønske om et skift anmode det afgivende institut om de nød-

vendige oplysninger. Inden for 7 dage skal dette institut afgive disse oplysninger. Her-

efter skal det modtagende institut inden for yderligere 7 dage have foretaget sig det

fornødne i form af oprettelsen af den ønskede betalingskonto, oprettelse af faste over-

førsler til andre konti mv.

Kommissionens forslag fastsætter endvidere, at det er den modtagende udbyder –

såfremt forbrugeren ønsker det – der skal stå for flytningen fra den afgivende udbyder

til den modtagende udbyder, herunder flytningen af tilbagevendende betalingsordre (fx

fast overførsel til en anden konto).

Den afgivende udbyder må ikke – hverken fra forbrugeren eller den modtagende ud-

byder – kræve betaling for udveksling af oplysninger ifm. flytningen. Forbrugeren skal

endvidere omkostningsfrit have adgang til sine kontooplysninger og stående beta-

lingsordrer hos både den modtagende og afgivende udbyder. Forslaget udelukker ikke

muligheden for, at den afgivende udbyder evt. kan afkræve forbrugeren et gebyr for

opsigelse og flytning af en betalingskonto. Hvis der opkræves et gebyr ifm. flytningen,

skal medlemsstaterne sikre, at dette gebyr er passende og afspejler denne udbyders

faktiske omkostninger.

Såfremt forbrugeren lider et tab ifm. flytningen, fordi udbyderen ikke overholder disse

regler, skal den udbyder, som ikke har opfyldt sine forpligtelser ifm. flytningen, dække

tabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag. I Rådets kom-

promistekst er muligheden for grænseoverskridende skift mellem kreditinstitutter dog

blevet fjernet og erstattet af en revisionsbestemmelse, som indebærer, at behovet for

grænseoverskridende skift skal undersøges nøjere inden for de næste 5 år. Direktiv-

forslaget regulerer således nu kun skift mellem kreditinstitutter inden for landets græn-

ser. Ift. tidsgrænser for skifte mellem udbydere af betalingskonti indebærer Rådets

kompromistekst, at det modtagende kreditinstitut inden for 3 bankdage efter modta-

gelsen af kundens ønske om et skifte skal anmode det afgivende institut om de nød-

vendige oplysninger. Inden for 5 bankdage skal dette institut afgive oplysninger. Her-

efter skal det modtagende institut inden for yderligere 5 bankdage have foretaget sig

det fornødne. Disse tidsgrænser var hhv. 1 bankdag, 7 kalenderdage og 7 kalender-

dage i Kommissionens forslag, jf. herover.

Adgang til at oprette og anvende en betalingskonto

Kommissionens forslag indebærer, at alle forbrugere – uanset deres økonomiske situ-

ation – får mulighed for at åbne en basal betalingskonto i den medlemsstat, som for-

brugeren ønsker. Det gælder også, når forbrugeren ikke er bosiddende i det land, hvor

instituttet er etableret. Forslaget indebærer således, at alle forbrugere kan foretage

væsentlige transaktioner som fx modtage løn, pension og sociale ydelser eller betale

forsyningstjenester mv.

Under rådsbehandlingen er retten til at få en basiskonto blevet indskrænket, så det

ikke er en ret for en forbruger at få en konto i enhver medlemsstat, men kun i andre

medlemsstater end kundens egen, hvor kunden har en objektiv legitim interesse i at

opnå en betalingskonto. Det omfatter fx tilfælde, hvor kunden midlertidig arbejder eller

studerer i en medlemsstat eller ejer fast ejendom.

En basal betalingskonto har ifølge Kommissionens forslag følgende funktioner:



En indlånskonto, hvor der kan indsættes og hæves penge fra samt foretages

overførelser til og fra



Udførelse af direkte debitering



Betalingstransaktioner via kort, samt online betalinger (netbank)



Udførelse af overførsler

Kontoen må ikke være betinget af køb af en overtræksfacilitet eller yderligere tjene-

steydelser.

Alle funktioner forbundet med en basal betalingskonto skal være gratis eller stilles til

rådighed mod et rimeligt gebyr. Kommissionens forslag indebærer, at den enkelte

medlemsstat skal sikre, at de kompetente myndigheder fastsætter, hvad der udgør et

rimeligt gebyr. Såfremt der anvendes gebyrer, skal et rimeligt gebyr fastsættes ud fra

ét eller flere af følgende kriterier:

1. Nationale indkomstniveauer

2. Gennemsnitlige gebyrer for betalingskonti i den pågældende medlemsstat

3. De samlede omkostninger forbundet med at stille en basal betalingskonto til

rådighed

4. Nationale forbrugerpriser

Rådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag, idet kompromis-

teksten indskrænker kriterierne som medlemslandene skal lægge til grund for vurde-

ring af, hvad der udgør et rimeligt gebyr. Disse kriterier skal således ifølge Rådets

kompromistekst i hvert fald være 1) nationale indkomstniveauer og 2) gennemsnitlige

gebyrer for betalingskonti i den pågældende medlemsstat, jf. ovenfor. Ifølge teksten er

det landene selv, som skal vurdere, om det er den kompetente myndighed, som skal

vurdere gebyrernes rimelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sanktioner

Kommissionens forslag lægger op til, at der skal indføres administrative foranstaltnin-

ger og sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, som medlemsstater

indfører på baggrund af det kommende direktiv. De administrative foranstaltninger og

sanktioner skal være effektive, proportionale og virke forebyggende.

I Rådets kompromistekst sondres der ikke mellem administrative og strafferetlige

sanktioner, men det fremgår, at medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for

overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til direktivet, og

træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sådanne sank-

tioner skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Det er således vurde-

ringen, at Rådets kompromistekst indeholder en valgfrihed mellem administrative og

strafferetlige sanktioner.

Evaluering

Kommissionen skal evaluere direktivets virkning. Fem år efter direktivets ikrafttrædel-

se skal Kommissionen således præsentere en rapport til Rådet og Europa-

Parlamentet om anvendelsen af direktivet og evt. stille et forslag til revision af direkti-

vet på denne baggrund.

Rådets kompromistekst fastholder Kommissionens forslag fsva. evaluering.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivet er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsområde (TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure, hvor

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget vedtages med kvalificeret

flertal i ECOFIN.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte initiativer ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden, fordi

der er tale om at sikre ens rettigheder for forbrugerne i EU. Kommissionen mener

derfor, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering på fællesskabsplan for at

skabe ensartede regler og adressere de identificerede problemer.

Kommission nævner endvidere, at man på området for gennemsigtighed og bankskifte

har opfordret sektoren til selv at regulere området, men initiativerne fra sektoren har

vist sig at være utilfredsstillende og ineffektive.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Komité for økonomiske og monetære spørgsmål (ECON) vedtog

den 15. november 2013 sin rapport om forslaget, og den 12. december 2013 stemte

Parlamentet for de holdninger, der er afspejlet i rapporten.

Europa-Parlamentet støtter generelt Kommissionens forslag. Den af Europa-

Parlamentet vedtagne væsentligste forskel til Rådets kompromistekst er, at mulighe-

den for grænseoverskridende skift mellem udbydere af betalingskonti er bevaret som

foreslået af Kommissionen.

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2013/0139(COD)&l=en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil på nogle områder indebære en skærpelse af de gældende danske regler.

I Danmark har forbrugere i en årrække haft ret til en almindelig indlånskonto, dog med

færre funktioner end den betalingskonto, der fastlægges i direktivforslaget. Gennemfø-

relsen af forslaget vil give kunden ret til en egentlig betalingskonto, som kan bruges til

at foretage betalinger, herunder med et betalingskort (debetkort), samt online betalin-

ger (netbank), hvilket vil være nyt ift. gældende danske regler. Direktivforslaget vil i sin

nuværende form kræve en ændring af lovgivning på området bl.a. af god skik be-

kendtgørelsens § 20.

Derudover vil der skulle indføres regler i lovgivningen om sammenlignelighed og gen-

nemsigtighed vedr. omkostninger relateret til en betalingskonto og regler for skifte af

pengeinstitut, herunder tages stilling til om disse regler skal omfatte andre betalings-

serviceudbydere end kreditinstitutter. Dette vil være nyt ift. gældende danske regler.

Der er ikke i Danmark i dag en regulering af sammenlignelighed for gebyrerne i relati-

on til en indlånskonto eller regulering vedr. skift af pengeinstitut. I Danmark er der dog

i regi af Finansrådet, efter aftale med erhvervs- og vækstministeren, oprettet en

hjemmeside, der indeholder oplysninger om gebyrer for en basal indlånskonto, og de

serviceydelser der måtte være tilknyttet

. En basal indlånskonto er en konto, hvor

forbrugeren kan sætte penge ind, få indsat løn eller sociale ydelser og hæve dem

igen. Det er dog ikke alle pengeinstitutters priser, der i dag fremgår af hjemmesiden.

Danske pengeinstitutter er desuden forpligtet til – i deres filialer og hjemmeside – at

oplyse størrelsen på samtlige gebyrer. Med Rådets kompromistekst forpligtes med-

lemsstaterne til hver især at opstille en liste på 10-20 betalingstjenester og relaterede

tjenester, som er de mest repræsentative ydelser på nationalt plan, på basis af hvilken

Kommissionen vil opstille en fælles liste på de mest almindelige tjenester med en fæl-

les terminologi, som skal anvendes på en sammenligningshjemmeside. I Danmark er

der allerede en sådan hjemmeside drevet i fællesskab af Finansrådet og Forbrugerrå-

det.

Det er vurderingen, at dette administrative set-up også vil kunne anvendes frem-

over.

Forslaget indeholder en række administrative forpligtelser for kreditinstitutter i relation

til gebyroplysninger og ifm. skift af institut, som vil skulle implementeres i den danske

lovgivning.

Endvidere pålægges medlemsstaterne at sikre, at de gebyrer der opkræves er rimeli-

ge ud fra 1) nationale indkomstniveauer og 2) gennemsnitlige gebyrer for betalings-

konti i den pågældende medlemsstat, jf. ovenfor. Der er ikke gældende danske regler

herom.

Endelig skal der fastsættes bestemmelser om sanktioner ifm. overtrædelse af de nye

regler. Der er ikke gældende danske regler herom.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre en række nye tilsynsopgaver, fx med at føre tilsyn med

gebyrer og websites, hvilket ikke vurderes at kunne håndhæves inden for Finanstilsy-

nets eksisterende ressourcer. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra

den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konse-

kvenser forbundet hermed.

http://www.basalindlaanskonto.dk.

http://www.pengepriser.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, om end Kom-

missionen ikke har kvantificeret de samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen

vurderer på den baggrund, at forslaget kan understøtte et mere velfungerende indre

marked, bedre og mere ensartet forbrugerbeskyttelse og sikring af forbrugerrettigheder i

EU og finansiel inklusion. Herudover finder Kommissionen, at forslaget vil skabe øget

forbrugermobilitet og økonomisk inklusion, og dermed økonomisk vækst.

Det er regeringens vurdering, at forslaget vil have positive samfundsøkonomisk konse-

kvenser i medlemslandene, da den større gennemsigtighed og adgang til flere betalings-

ydelser for alle, vil medføre øget forbrugermobilitet og øget økonomisk inklusion.

Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for kreditinstitut-

terne. De administrative omkostninger skyldes fx nye krav til oplysning og systemæn-

dringer ift. adgang til netbank og direkte debitering. Kravet om gebyrsammenligning på

kreditinstitutternes hjemmeside vil også medføre omstillingsomkostninger, hvis kredit-

institutterne skal anvende samme oversigtsskema og navne i deres gebyroversigt.

Omstillingen vil dog primært bestå af opdatering af eksisterende materiale, og der vil

derfor ikke være tale om en ny løbende administrativ byrde. Der henvises i øvrigt til

grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 forelagt Folketingets Europaudvalg.

Høring

Direktivforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor fra den

13. maj 2013 med frist til den 21. maj 2013. For en gennemgang af høringssvarene hen-

vises til grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 til Folketingets Europaudvalg.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 er forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets kompromistekst, idet forslaget sikrer, at alle for-

brugere i EU – også de svagere stillede – får adgang til en basal betalingskonto på rime-

lige vilkår, ligesom der sikres øget sammenlignelighed og gennemsigtighed vedr. gebyrer

ifm. sådanne betalingskonti og styrket mulighed for at skifte udbyder af betalingskonti.

Regeringen har arbejdet for, at der sikres passende hensyntagen til, at de oplysninger

kunden får stillet til rådighed ifm. adgang til betalingskonti, sammenlignelighed og gen-

nemsigtighed af gebyrer og mulighed for at skifte udbyder af betalingskonti ikke er uover-

skuelige. Det er regeringens vurdering, at et sådant hensyn er afspejlet i Rådets kom-

promistekst.

Regeringen kan støtte, at Rådets kompromistekst indebærer, at der i første omgang ikke

åbnes op for skift mellem udbydere af betalingskonti over landegrænser i EU pga. de

tekniske udfordringer dette giver anledning til, og at behovet herfor først skal analyseres

nærmere, før en sådan mulighed evt. indarbejdes i direktivet på et senere tidspunkt.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at reglerne indeholder en valgfrihed mellem

administrative og strafferetlige sanktioner ift. efterlevelse af forslagets sanktionsbestem-

melser. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets kompromistekst.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene støtter generelt forslaget og formålet med at sikre gennemsigtighed og

sammenlignelighed af gebyrer ifm. betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til

at oprette og anvende en basal betalingskonto i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Makrofinansiel assistance til Tunesien

KOM(2013) 860

Resumé

EU-kommissionen har i december 2013 fremsat forslag om makrofinansiel assistance

(MFA) til Tunesien på op til 250 mio. EUR i form af lån. Sagen ventes på dagsorden

for et kommende rådsmøde mhp. vedtagelse uden forudgående drøftelse.

Baggrund og indhold

EU-kommissionen har efter anmodning fra Tunesien i december 2013 fremsat forslag

om makrofinansiel assistance (MFA) til Tunesien på op til 250 mio. EUR i form af lån

over en toårig periode.

Tunesien er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed

komme i betragtning til MFA. Bistanden vil tage form af lån, hvilket er i overensstem-

melse med kriterierne, som EU lægger til grund for vurdering heraf.

Kommissionen begrunder forslaget med, at Tunesiens økonomi er blevet hårdt ramt af

de nationale hændelser ifm. det arabiske forår og den fortsatte uro i regionen, navnlig i

nabolandet Libyen. Disse begivenheder og det svage globale økonomiske klima, især

den svage økonomiske situation i EU og i euroområdet (som er Tunesiens vigtigste

handelsmæssige og finansielle partner) har ifølge Kommissionen haft store negative

virkninger for Tunesiens økonomi. Det har ført til en nedgang i den økonomiske

vækst, skabt store underskud på betalingsbalancen og svækket de offentlige finanser.

Dette har ifølge Kommissionen medført et uholdbart pres for Tunesien på betalingsba-

lancen. Ifølge Kommissionen har Tunesien således et betydeligt finansieringsbehov

for betalingsbalancen de kommende år som også skønnet af IMF ifm. Tunesiens IMF-

program fra juni 2013.

Rådet har på teknisk niveau indledt sin behandling af forslaget i januar 2014. Når der

er opnået politisk enighed i Rådet, vil trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet

skulle begynde.

Økonomisk udvikling i Tunesien, herunder betalingsbalancesituation

IMF forventer ifølge Kommissionen en økonomisk vækst i niveauet 3-4 pct. i de kom-

mende år efter recession i 2011, jf. tabel 1. Recessionen i 2011 tilskrives af Kommis-

sionen de indenlandske politiske uroligheder og konflikten i Libyen. Tunesien har haft

store underskud på betalingsbalancen de senere år og har oplevet en svækkelse af

de offentlige finanser, jf. også tabel 1. Betalingsbalanceunderskuddet forventes ned-

bragt til et lidt lavere niveau i perioden, hvor MFA foreslås stillet til rådighed.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økono-

misk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanske-

ligheder for modtagerlande. MFA kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf.

MFA skal supplere og på visse områder sikre egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF- og Ver-

densbankprogrammer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan understøtte makroøkono-

misk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.

Disse kriterier er bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger og gældsholdbarhedsindikatorer for det på-

gældende modtagerland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Tunesien, makroøkonomiske indikatorer, 2011-2015

2011

2012

2013 2014 (forven-

(forven-

tet)

4.483

3,0

10,9

4.576

3,7

11,1

2015 (forven-

tet)

4.689

4,8

11,1

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Arbejdsløshed (pct.)

4.350

-1,9

10,7

18,9

4.212

3,6

10,8

16,7

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede indtægter inkl. bistand (pct. af BNP)

Samlede udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo ekskl. bistand (pct. af BNP)

44,0

24,7

27,9

-3,2

-3,5

44,3

23,9

28,7

-4,8

-5,7

46,6

24,1

31,0

-6,9

-7,3

50,6

22,9

29,7

-6,8

-7,0

50,0

23,5

29,0

-3,4

-3,6

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende poster inkl. bistand

(pct. af BNP)

Betalingsbalancens løbende poster ekskl.

bistand (pct. af BNP)

Internationale reserver (USD mia.)

Internationale reserver (i måneders import)

Direkte udenlandske investeringer (pct. af BNP)

Nominel valutakurs (gennemsnit, Tunesiske

Dinarer per USD)

Kilde: EU-kommissionen og IMF

-7,3

-7,6

7,5

3,4

0,4

1,41

-8,2

-9,0

8,6

3,9

1,7

1,57

-8,2

-9,0

7,5

3,3

0,9

-6,4

-7,0

8,9

3,7

1,0

-5,3

-6,0

9,9

3,8

1,4

Tunesien har ifølge Kommissionen et resterende finansieringsbehov for betalingsba-

lancen for perioden 2014 og 2015, når der tages højde for egne midler fra Tunesien

og de midler, der stilles til rådighed af IMF og Verdensbanken, jf. tabel 2. MFA har

således til formål at bidrage til at dække Tunesiens resterende behov for finansiering

af betalingsbalanceunderskuddet i 2014 og 2015.

Det eksterne finansieringsbehov for Tunesien er betalingsbalancen korrigeret for den udvikling i valutare-

serven, som er lagt til grund for vurderingen af finansieringsbehovet. Det resterende finansieringsbehov er

det eksterne finansieringsbehov korrigeret for finansiering fra IMF og Verdensbanken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Tunesien, eksternt finansieringsbehov, 2014-2015 (mio. USD)

2014

Betalingsbalancens løbende poster

Kapitalkontoen og den finansielle konto

Samlede balance

Bruttoreserver

Samlet finansieringsbehov

Ekstraordinær finansiering fra IMF og

Verdensbanken

Residualt finansieringsbehov, heraf

finansieret af:

EU-budgetstøtte

Obligationer garanteret af den Islamiske

Udviklingsbank (Islamic Development

Bank – IsDB)

Obligationer garanteret af USA

Obligationer garanteret af Japan

Den Arabiske Valutafond (Arab Monetary

Fund – AMF)

Andet

EU makrofinansiel assistance (MFA)

Finansiering i alt

MFA af residualt finansieringsbehov for

2014 og 2015 (pct.)

-2.933

1.252

-1.681

-1.418

-3.099

1.050

-2.049

130

500

2015

-2.588

2.294

-294

-960

-1.254

286

-968

I alt

-5.522

3.547

-1.975

-2.378

-4.353

1.336

-3.017

195

500

300

121

221

1.648

10,8

104

169

10,7

300

121

325

1.817

10,8

Kilde: EU-kommissionen og IMF

Anm.: Forslaget om MFA forudsætter beregningsteknisk en valutakurs på USD/EUR = 1,3. Beregningen af det resi-

duale finansieringsbehov tager ikke fuldt højde for den forventede eksterne bistand, herunder i form af gavebistand,

lån og garanterede obligationsudstedelser.

Ifølge Kommissionens skøn vil MFA kunne dække i niveauet 10,8 pct. af Tunesiens

resterende finansieringsbehov for perioden 2014-15. Ud over MFA fra EU forudses

Tunesiens resterende finansieringsbehov ifølge Kommissionen delvist dækket af se-

parate udstedelser af obligationer, som garanteres af hhv. den Islamiske Udviklings-

bank, USA og Japan. Kommissionen anfører, at kilderne til dækning af Tunesiens

residuale finansieringsbehov for 2015 endnu ikke er fuldt identificeret, men ventes at

tage form af bilateral ekstern assistance og obligationsudstedelser.

MFA vil ifølge Kommissionen kunne understøtte en holdbar betalingsbalanceudvikling

og de reformer i Tunesien, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de refor-

mer, der aftales med EU som betingelse for assistancen, jf. nedenfor.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at give

MFA til Tunesien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget om MFA til

Tunesien er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier, herunder at assi-

stancen vil være af ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF og

Verdensbanken, være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-

politiske betingelser og eksistensen af særlige politiske forudsætninger, herunder de-

mokratiske værdier, samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

Kommissionen bemærker, at man under hele perioden, hvor MFA stilles til rådighed,

løbende vil kontrollere og evaluere overholdelsen af disse betingelser.

Kommissionen bemærker i den forbindelse videre, at Tunesiens vej til et fuldt udviklet

demokrati ikke er uden udfordringer og behæftet med usikkerhed, men at landet har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taget væsentlige skridt til politiske reformer for at styrke de demokratiske institutioner

og mekanismer, herunder indførelsen af et parlamentarisk flerpartisystem, retsstats-

princippet og respekt for menneskerettighederne.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

MFA til Tunesien er betinget af eksistensen og den løbende opfyldelse af Tunesiens

IMF-program fra juni 2013. MFA stilles til rådighed for Tunesien for en toårig periode.

MFA og den løbende udbetaling af assistancen er betinget af efterlevelsen af de

nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Memoran-

dum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Tunesien og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Tunesiens gennemførelse af struktu-

relle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse. Programbetingelserne ven-

tes endvidere at fokusere på finanspolitisk konsolidering. Betingelserne ventes også at

fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, herunder fremme af effektivitet,

gennemsigtighed og ansvarlighed i styringen af de offentlige finanser.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter MFA til Tunesien, jf. Europa-Parlamentets udkast til be-

tænkning af d. 13. januar 2014.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ved MFA til Tunesien i form af lån på op til 250 mio. EUR får Kommissionen tildelt

beføjelser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne vide-

reformidle låneprovenuet til Tunesien på lignende vilkår.

Forslag om MFA har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-

bevillingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Tunesien tilføres

garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr.

480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel

af midler til garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Tu-

nesien, i det omfang forslaget bidrager til at understøtte den makroøkonomiske og

finansielle stabilitet, herunder bl.a. sikrer en holdbar betalingsbalanceudvikling. I det

omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Tunesien og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om MFA til Tunesien. Rege-

ringen forventer således at kunne støtte en enighed om MFA til Tunesien på i niveauet

250 mio. EUR i form af lån som foreslået af Kommissionen, idet regeringen forventer

at kunne støtte den enighed, der vil kunne opnås.

Regeringen lægger til grund, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for

finansiering af Tunesiens residuale finansieringsbehov for betalingsbalancen for peri-

oden, hvor MFA stilles til rådighed.

Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering som en forudsætning

for MFA, og at Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) konsulteres ifm. konkre-

te udbetalinger af MFA til Tunesien.

Andre landes holdning

Rådet har på teknisk niveau indledt sin behandling af forslaget i januar 2014. Med-

lemslandene ventes generelt at kunne støtte et forslag om MFA til Tunesien, som er

på linje med Kommissionen forslag herom.