Europaudvalget 2013-14
Det Europæiske Råd 20-21/3-14 Bilag 6
Offentligt
1345208_0001.png
Tjenesteydelser: udnyttelse af
potentialet for vækst og jobs
Kommissionens bidrag
til Det Europæiske Råd
20.-21. marts 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
Tjenesteydelser står for mere end 70 % af BNP i gennemsnit
medlemsstater.
Tjenesteydelser skaber beskæftigelse og
har
vækstpotentiale.
for
et
alle vores
betydeligt
Kommissionen har i den årlige vækstundersøgelse systematisk understreget, hvor stor
betydning tjenesteydelser har, og har anbefalet strukturreformer i medlemsstaterne.
Nogle af medlemsstaterne har gennemført vidtrækkende reformer, men der bør gøres
flere overordnede reformbestræbelser, hvis konkurrenceevnen skal forbedres, og en
bæredygtig økonomisk genopretning skal kunne sikres i Unionen.
Kommissionen og medlemsstaterne har også taget vigtige skridt til at sikre
gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet og har fjernet urimelige barrierer og
moderniseret reguleringsrammen for tjenesteydelser i forskellige sektorer. Men der er
stadig meget, der skal gøres.
Alt for mange tjenesteudbydere støder stadigvæk på restriktioner i forbindelse med deres
retlige form og ejerstruktur, for eksempel restriktioner angående kapitalejerskabskrav.
Kravene til retlig form og aktiekapital kan være en hindring for fri etablering og kan
endog gøre, at det er umuligt at oprette datterselskaber eller skabe multidisciplinær
praksis i hele EU. De kan også begrænse adgangen til udefrakommende kapital.
Derudover kan manglen på grænseoverskridende forsikringsdækning i betydelig grad
være til hinder for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.
Andre væsentlige barrierer for at komme indenfor eller for at praktisere, for eksempel
begrænsninger for kommerciel kommunikation, kvoter eller territoriale restriktioner, er
der stadig mange af i en række sektorer. Medlemsstaterne bør fortsat se nøje på behovet
for og omfanget af disse restriktioner og på, om de legitime mål af almen interesse ikke
vil kunne nås med mindre restriktive alternative foranstaltninger. Ved en mere ambitiøs
gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet vil der kunne opnås en ekstra samlet
økonomisk gevinst på omkring 2,6 % af EU's BNP, hvilket vil kunne få en positiv
indvirkning på beskæftigelsen.
Kommissionen vil fortsætte med nøje at overvåge medlemsstaternes reformer inden for
specifikke tjenesteydelsessektorer, navnlig som led i Europa 2020-strategien og gennem
det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. Kommissionen vil
videreudbygge sine overvågningsværktøjer med en mere indgående kvantitativ og
kvalitativ
redegørelse
om
sektorrettede
og
nationale
reformer
vedrørende
tjenesteydelser. Resultaterne af analyserne vil blive medtaget i de årlige
fremskridtsrapporter om nationale reformer vedrørende tjenesteydelser, som er en del af
de årlige rapporter om integrationen i det indre marked.
José Manuel BARROSO
Formand for Europa-Kommissionen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0003.png
Det indre marked for tjenesteydelser og dets betydning i
dag
Tjenesteydelser spiller en fremtrædende rolle i alle dele af europæisk økonomi.
Tjenesteydelsessektoren (bortset fra statslige og offentlige tjenesteydelser) står for 71 % af EU's BNP
(graf 1). Tjenesteydelsessektoren spiller også en vigtig rolle med hensyn til jobs: i gennemsnit 67 % af
den samlede beskæftigelse (graf 2), selv om procentdelen varierer fra en medlemsstat til en anden.
Mere handel med tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union kan skabe flere jobs, være med til
at efterkomme den indenlandske efterspørgsel og øge EU's eksport til tredjelande. Større vækst og
bedre konkurrenceevne inden for tjenesteydelser er også afgørende for økonomien som helhed: der
skelnes i stadig mindre grad mellem varer og tjenesteydelser på markederne. Grænserne bliver mere
og mere flydende, og det erkendes i vide kredse, at industri og tjenesteydelser skal anskues under ét.
Det erkendes i vide kredse, at der er behov for yderligere integration i det indre marked for
tjenesteydelser, blandt andet i Mario Montis rapport om en ny strategi for det indre marked fra
2010. I begge Kommissionens forslag til
akterne for det indre marked I og II
blev der peget på tolv
løftestænger, der kunne give mere vækst i det indre marked, og tjenesteydelsessektoren var en af
topprioriteterne.
I de seneste fire år har Den Europæiske Union og medlemsstaterne arbejdet på at få en mere
dynamisk, konkurrencedygtig tjenesteydelsessektor, blandt andet gennem nationale reformer af
tjenesteydelsesmarkedet inden for det europæiske semester og en ambitiøs gennemførelse af
tjenesteydelsesdirektivet
1
.
Der er gjort gode fremskridt, og i nogle af medlemsstaterne er der indført vidtrækkende reformer.
Der kan dog stadig gøres mere for at udnytte det fulde potentiale i tjenesteydelser. I den årlige
vækstundersøgelse for 2014 peges der på reformer inden for tjenesteydelsesmarkedet og en
ambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet som vigtige foranstaltninger, der kan fremme
vækst og konkurrenceevne i dag og i morgen.
Det Europæiske Råd opfordrede i oktober 2013 Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge
årlige fremskridtsrapporter om de nationale reformer vedrørende tjenesteydelser. Disse
fremskridtsrapporter skal bygge på det tætte samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne
af processen med det europæiske semester og gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, og de vil
indgå som en del af de årlige rapporter om integrationen i det indre marked, der starter her til
efteråret.
1
Meddelelse af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse af servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst i
servicesektoren 2012-2015.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0004.png
Udnyttelse
af
det
tjenesteydelsesdirektivet
fulde
potentiale
i
Tjenesteydelsesdirektivet er et af nøgleinstrumenterne til at få det indre marked til at fungere for
både virksomheder og forbrugere. Det gør, at virksomheder kan oprette datterselskaber eller filialer i
andre medlemsstater eller tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser fra den medlemsstat, hvor
de er hjemmehørende.
Tjenesteydelsesdirektivet dækker en bred vifte af økonomiske aktiviteter,
som udgør 46 % af EU's BNP
2
. Mange andre tjenesteydelsessektorer er omfattet af specifik EU-
lovgivning, blandt andet energi, finansielle tjenesteydelser, posttjenester, telekommunikation,
turisme og transport. Med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet er tusinder af nationale love
og forskrifter allerede blevet ophævet eller tilpasset. Tjenesteydelsesdirektivet kræver, at
medlemsstaterne mindsker bureaukrati, at de øger gennemsigtigheden for virksomheder og
forbrugere, at de fjerner uberettigede eller uforholdsmæssige krav, og at de indfører erhvervsvenlige
e-forvaltningsportaler (kvikskranker). Det forbyder forskelsbehandling på grundlag af nationalitet
eller bopæl for forbrugere, der ønsker at købe tjenesteydelser et eller andet sted i det indre marked.
I 2010 udførte Kommissionen og medlemsstaterne en "gensidig
evalueringsproces"
vedrørende
gennemførelsen af direktivet. Som følge af denne evaluering blev der foretaget
"effektivitetskontroller" for at vurdere tjenesteydelsesdirektivets interaktion med andre dele af EU-
lovgivningen, f.eks. direktivet om e-handel
3
, direktivet om faglige kvalifikationer
4
og
pakkerejsedirektivet
5
. Forsikringsvilkårene for tjenesteudbydere i en grænseoverskridende kontekst
er også med i det igangværende arbejde.
Kommissionen tager hårdt fat om overtrædelser af tjenesteydelsesdirektivet, for eksempel når
medlemsstater diskriminerer på grundlag af bopæl eller nationalitet. Der er blevet igangsat næsten
40 undersøgelser i den forbindelse. Medlemsstaterne har i de fleste tilfælde løst problemerne, og der
er kun to tilfælde, hvor det har været nødvendigt at indlede en formel retssag.
Gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet har bidraget direkte til
den digitale dagsorden for
Europa
6
ved at fremme interoperable e-forvaltningstjenester. De
kvikskranker,
der er oprettet I
henhold til tjenesteydelsesdirektivet, vil kunne fungere som egentlige e-forvaltningscentre.
Kvikskranker
formålet hermed er at gøre livet lettere for erhvervslivet
en enkelt grænseflade med adgang til al information, der er nødvendig for at drive
virksomhed
administrative procedurer kan behandles online.
2
3
4
5
6
Tjenesteydelsesdirektivet dækker følgende sektorer: turisme (3,2 % EU-BNP), kulturelle aktiviteter og sport (1,4 % EU-BNP),
engrossalg og detailhandel (11,1 % EU-BNP), bygge og anlæg (6 % EU-BNP), fast ejendom (10,9 % EU-BNP), forretningsservice
(11,7 % EU-BNP), andre tjenesteydelser (f.eks. reparation) (1,6 % EU-BNP).
Direktiv 2000/31/EF om e-handel.
Direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.
Direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.
https://ec.europa.eu/digital-agenda/en
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0005.png
Tjenesteydelsesdirektivet har ført til administrativ forenkling og samtidig betydet, at nationale,
regionale og lokale myndigheder får brug for et effektivt elektronisk netværk for at gøre
procedurerne for tjenesteudbydere hurtigere. "Det
indre markeds informationssystem"
gør det
administrative samarbejde lettere, og det er derfor blevet udvidet til at omfatte andre områder uden
for tjenesteydelsesdirektivet (faglige kvalifikationer, udstationering af arbejdstagere,
patientrettigheder mm.).
Det indre markeds informationssystem (IMI)
elektronisk system oprettet af Europa-Kommissionen
forbinder over 7000 myndigheder i hele EU
støtter gennemførelsen af adskillige dele af lovgivningen: faglige kvalifikationer,
tjenesteydelser,
pengetransport,
udstationering
af
arbejdstagere,
e-handel,
patientrettigheder
hjælper myndighederne til let og hurtigt at udveksle oplysninger på deres eget sprog og til at
overvåge tjenesteudbydere og deres aktiviteter
fremmer fri bevægelighed for tjenesteydelser i hele EU
Men med den foreløbige gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet (graf 3) er det kun omkring en
tredjedel af det forventede fulde økonomiske potentiale, der er blevet udnyttet. Kommissionen har
derfor opfordret medlemsstaterne til at stræbe efter en mere ambitiøs gennemførelse af
tjenesteydelsesdirektivet (se
Partnerskab for ny vækst i servicesektoren – 2012-2015
7
) for at
udnytte den potentielle, ekstra samlede økonomiske gevinst på omkring 2,6 % af EU's BNP, som
Kommissionen har anslået.
Eksempler
på
uddybning
af
integrationen
tjenesteydelsesmarkedet på europæisk plan
af
Samtidig med den ambitiøse gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet er der på europæisk plan
blevet vedtaget supplerende foranstaltninger, der har en indvirkning på mange
tjenesteydelsessektorer. E-handeldirektivet
8
udgør den grundlæggende lovramme for online
tjenester, herunder elektronisk handel i det indre marked. Direktivet om udstationering af
arbejdstagere
9
, som giver retssikkerhed for tjenesteudbydere og deres arbejdstagere, bør suppleres
med et direktiv angående håndhævelse
10
.
7
8
9
10
Meddelelse af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse af servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst i
servicesektoren 2012-2015 og tre arbejdsdokumenter for Kommissionen (SWD). Det første SWD indeholder detaljerede
oplysninger om gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked; det andet SWD sigter mod at få
fastlagt retningslinjer for anvendelsen af artikel 20, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet; og det tredje SWD fokuserer på
resultaterne af kontrollerne af det indre marked for tjenesteydelser (bygge og anlæg, forretningsydelser og turisme).
Direktiv 2000/31/EF om e-handel.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 af 16. december 1996 om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser – 8040/12+COR1-COM(2012) 131 final.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0006.png
Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse findes i mange tjenesteydelsessektorer, og det er
stadig anerkendt, at de har en særlig betydning (se Kommissionens meddelelse af 20. december 2011
om
en kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa
11
).
EU's
sektor for erhvervsmæssige tjenesteydelser
blev ændret i november 2013 for at gøre det
lettere at få anerkendt erhvervsmæssige kvalifikationer og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau
for forbrugere og borgere. Det
reviderede direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer
12
har bragt
vigtige innovationer med sig, for eksempel det europæiske erhvervspas, som er et elektronisk
dokument for visse mobile erhverv, der er reguleret i et stort antal medlemsstater, og med online
procedurer for anerkendelse.
I oktober 2013 lancerede Kommissionen en gensidig evaluering af nationale bestemmelser om
adgang til erhverv
(graf 4). Der kan være gode grunde til, at der stadig findes nationale
bestemmelser, for eksempel forbrugerbeskyttelse. Men ikke desto mindre kan overdrevne restriktive
betingelser for adgang til visse erhverv få borgere til at afholde sig fra eller endog forhindre dem i at
komme ind på arbejdsmarkedet. Denne gensidige evaluering bygger på en peer review-undersøgelse,
som blev udført sammen med medlemsstaterne i 2012-2013 for fem erhverv (revisorer,
skatterådgivere, arkitekter, patentagenter og dyrlæger) for at undersøge
kravene til retlig form og til
aktiekapital.
Som det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument, der følger med meddelelsen fra
oktober 2013
14
, er disse krav ofte en hindring for virksomheder, der ønsker at oprette en filial eller et
datterselskab i en anden medlemsstat. Som det første vil Kommissionen om kort tid offentliggøre en
europæisk køreplan for regulerede erhverv. De første resultater for en første klynge af sektorer vil
blive præsenteret i den årlige rapport om integrationen i det indre marked i november 2014.
En konkurrencedygtig detailsektor er afgørende for europæisk økonomi.
En ud af fire europæiske
virksomheder er aktive inden for detailhandel eller engrossalg (graf 5) og står for et ud af syv jobs i
Europa. Sektoren har været påvirket af nationale markeders resultater og af forbrugsmønstre, hvilket
har indvirket på dens vækst siden 2009. Europæiske detailhandlere er blandt de bedste i verden, og
på listen over topti detailhandlere i verden er de fem fra EU.
Kommissionen har vedtaget en
handlingsplan for europæiske detailhandlere,
hvori der er fastsat en
strategi, som skal forbedre detailsektorens konkurrenceevne og fremme sektorens økonomiske,
miljømæssige og sociale resultater. Der er fem målsætninger i planen: at give forbrugerne mere
indflydelse; at forbedre adgangen til detailtjenesteydelser; at få mere fair handelsforbindelser i hele
forsyningskæden; at sammenkoble detail med innovation; og at skabe et bedre arbejdsmiljø i
detailsektoren.
Restriktioner for, hvordan og hvor outlet-butikker kan etableres,
er afgørende forhindringer for
økonomiske aktører og påvirker konkurrencen i sektoren. Nogle af restriktionerne er berettigede, for
eksempel krav til miljø, byplanlægning eller forbrugerbeskyttelse, men de bør ikke være ude af
proportioner.
I oktober 2013 lancerede Kommissionen en peer review-procedure sammen med medlemsstaterne
for at få præciseret de eksisterende reguleringsrammer og fastslået bedste praksis, der vil kunne
tjene som vejledning i medlemsstaterne.
13
11
12
13
14
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget - En kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa, af 20.12.2011 KOM(2011) 900 final.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L354, 28.12.2013).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om evaluering af
nationale bestemmelser om adgang til erhverv af 2.10.2013 (COM/2013/0676 final).
Kommissionens arbejdsdokument fra 2. oktober 2013, der er et ledsagedokument til meddelelsen om evaluering af nationale
bestemmelser om adgang til erhverv.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0007.png
Reformer i medlemsstaterne
I den årlige vækstundersøgelse blev der identificeret reformer af tjenesteydelsesmarkedet og en
ambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet som vigtige elementer, der skulle fremme vækst
og konkurrenceevne for i dag og i morgen. I de landespecifikke henstillinger bliver mange af
medlemsstaterne opfordret til at indføre specifikke foranstaltninger for at styrke konkurrencen og
åbne op for tjenesteydelsesmarkederne.
For de fleste medlemsstater er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at
gennemføre EU's regler om tjenesteydelser på nationalt plan og dermed fuldt ud gennemføre
tjenesteydelsesdirektivet (se Kommissionens indgående analyse af direktivets indvirkning
15
) og at gå
videre med de strukturreformdagsordener, som er blevet vedtaget i mange medlemsstater for at
afhjælpe den økonomiske krise.
Mange af medlemsstaterne er gået videre end kravene I tjenesteydelsesdirektivet og gennemfører
yderligere reformer for at opnå mere økonomisk vækst. Der er ved at blive gennemført særligt
vidtrækkende reformer i Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Polen, Slovenien og Tjekkiet.
Formålet med disse reformer er at gøre det lettere for nye virksomheder at etablere sig, så de kan
tilbyde deres ydelser, eller for virksomheder at tilbyde grænseoverskridende ydelser i en anden
medlemsstat. Reformerne er omhandlet i de landespecifikke henstillinger under det europæiske
semester for styring af de økonomiske politikker.
Ikke desto mindre er det nødvendigt med reformbestræbelser for at gøre yderligere fremskridt,
forbedre konkurrenceevnen og samtidig sikre en robust genopretning. Som påpeget i mange
landespecifikke henstillinger kræver disse bestræbelser navnlig, at der gøres afgørende fremskridt
med hensyn til at fjerne overdrevne barrierer for tjenesteudbydere, og at der sker reformer inden for
erhvervsmæssige tjenesteydelser; i detailsektoren og i bygge- og anlægssektoren.
Markedsintegrationen for handel med tjenesteydelser viser en svag stigning fra 2004 til 2012, men
der er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden (graf 6 og 7).
Kommissionen overvåger og rapporterer om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af det
europæiske semester, og har først for nylig givet en tematisk oversigt over nøgleområder, som er
medtaget i henstillingerne inden for rammerne af den årlige vækstundersøgelse for 2014.
Kommissionen vil videreudbygge sine overvågningsværktøjer med en mere indgående kvantitativ og
kvalitativ redegørelse om sektorrettede og nationale reformer vedrørende tjenesteydelser. På
grundlag af det tætte samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske
semester og ekspertgruppen for tjenesteydelsesdirektivet, og på grundlag af det igangværende
arbejde sammen med peer review-undersøgelsen om kravene til retlig form, kravene til aktiekapital
og gebyrer samt høringen om grænseoverskridende forsikringsdækning vil Kommissionen forelægge
årlige fremskridtsrapporter om nationale reformer inden for tjenesteydelser som led i de årlige
rapporter om integrationen i det indre marked.
Med denne analyse vil der kunne identificeres yderligere prioriteter, blandt andet med henblik på at
få en mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.
15
Arbejdsdokument med detaljerede oplysninger om gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre
marked, der er offentliggjort som et bilag til meddelelsen af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse af
servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012 – 2015.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0008.png
Tjenesteydelser bilag
Tjenesteydelser, undtaget statslige/offentlige tjenesteydelser, står for 71% af BNP...
Sammensætning af EU27-BNP i 2011*
Kultur og sport
1,4%
Turisme
3,2%
Engros & detail
11,1%
Bygge og anlæg
6,0%
Andet
(fremstilling, landbrug, minedrift)
17,5%
Statslige/offentlige
tjenesteydelser
11,7%
Andre
tjenesteydelser
1,2%
Av- og forlagsvirksomhed
1,2%
Sundhed og sociale ydelser
7,4%
Netværksydelser
4,9%
Transport
4,5%
Finansielle ydelser
5,6%
Fast
ejendom
10,9%
Forretnings-
ydelser
11,7%
Andre ydelser (f.eks.
reparation)
1,6%
Kilde: Europa-Kommissionen
*Beregningerne omfatter ikke HR.
… og 67% af beskæftigelsen i EU
Sammensætning af EU27-beskæftigelsen i 2011*
Andet
(fremstilling, landbrug, minedrift)
19,3%
Turisme
4,8%
Kultur og sport
1,7%
Engros & detail
14,8%
Bygge og anlæg
6,9%
Statslige/offentlige
tjenesteydelser
13,3%
Fast
ejendom
1,0%
Andre
tjenesteydelser
3,0%
Av- og forlagsvirksomhed
0,8%
Sundhed og sociale ydelser
10,0%
Transport
Netværksydelser 4,2%
2,6%
Forretnings-
ydelser
12,6%
Andre ydelser (f.eks.
reparation)
2,2%
Finansielle ydelser
2,7%
Kilde: Europa-Kommissionen
*Beregningerne omfatter ikke HR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0009.png
Integreringen af tjenesteydelsessektorer uddybes fortsat…
Intra-EU27 handel med tjenesteydelser pr. sektor, 2004-2012*
Personlige ydelser, kultur og fritid
Bygge og anlæg
Forsikring
Kommunikation
Royalties og licensafgifter
Finansielle ydelser
Computer- og informationsydelser
Transport
Rejser
Andre forretningsydelser
Tjenesteydelser (ekskl. finansielle ydelser)
Tjenesteydelser (i alt)
1
2
3
4
5
6 (% af BNP)
2004
2008
2012
Kilde: Europa-Kommissionen
*Ratio (EU27 tjenesteydelseseksport + EU27 tjenesteydelsesimport)/2 udtrykt i % af BNP. Beregningerne omfatter ikke HR.
… Men niveauet for integrationen varierer betydeligt fra en medlemsstat til en anden
Intra-EU27 handel med tjenesteydelser pr. medlemsstat, 2004-2012*
2004
2008
2012
(% af BNP)
Kilde: Europa-Kommissionen
•
Ratio (EU27 tjenesteydelseseksport + EU27 tjenesteydelsesimport)/2 udtrykt i % af BNP. X-aksen går til 35%.
•
Beregningerne omfatter ikke HR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0010.png
En stor andel af detailhandlere har grænseoverskridende salg
Procentdel af detailhandlere, som angiver, at de har haft salg i mindst ét EU-land ud over
deres eget i 2012
(% af respondenter)
Kilde: Europa-Kommissionen
Nogle sektorer er stærkt regulerede, hvilket kan hindre adgang til dem
Fordeling af regulerede erhverv pr. sektor i EU27 i 2013*
Finansielle ydelser
0,9%
Netværksydelser
2,4%
Forretningsydelser
14,9%
Bygge og anlæg
5,8%
Fremstilling
4,0%
Fast
ejendom
0,4%
Transport
8,1%
Engros & detail
2,4%
Sundhed og sociale ydelser
44,6%
Offentlige
tjenesteydelser
8,2%
Kilde: Europa-Kommissionen
*Fordelingen er baseret på antallet af regulerede erhverv i hver sektor. Beregningerne omfatter ikke HR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0011.png
46% af EU's BNP er inden for tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde
Sammensætning af EU27 BNP i 2011*
Andet (fremstilling,
landbrug, minedrift)
17,5%
Statslige/offentlige
tjenesteydelser
11,7%
Turisme
3,2%
Kultur og sport
1,4%
Engros & detail
11,1%
Bygge og anlæg
6,0%
Fast ejendom
10,9%
Andre tjenesteydelser
1,2%
Av- og forlagsvirksomhed
1,2%
Sundhed og sociale ydelser
7,4%
Forretningsydelser
11,7%
Netværksydelser
4,9%
Transport
4,5%
Finansielle ydelser
5,6%
Andre ydelser
(f.eks. reparation)
1,6%
Kilde: Europa-Kommissionen
*Den farvede del til højre viser de sektorer, der er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet. Beregningerne omfatter ikke HR.
Fuld gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet kan generere væsentlige gevinster
Indvirkning af tjenesteydelsesdirektivet på BNP-niveauet, i 2011 og under fuld gennemførelse*
(% af BNP i 2011)
4.5
4
3.5
3
2.5
2
1.5
1
0.5
0
2011-gennemførelse
Fuld gennemførelse
Kilde: Europa-Kommissionen
*I scenariet med fuld gennemførelse er det antaget, at hvert land er nået til en "fuldendt" barriereprofil, hvor
sektorerne har barrierer, der svarer til gennemsnittet for de fem bedste lande i pågældende sektor i 2011.
Beregningerne omfatter ikke HR.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1345208_0012.png