PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Det Europæiske Råd 20-21/3-14 Bilag 6
Offentligt

Horisont 2020: Øget

industriel konkurrenceevne

Kommissionens bidrag

til Det Europæiske Råd

20.-21. marts 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

EU er en vigtig aktør i den internationale produktion af videnskab og teknologi og indtager en klar

førerposition på flere områder såsom transport, vedvarende energi og miljø. EU's medlemsstater

tegner sig ligeledes for en væsentlig del af de samlede udgifter til forskning og innovation,

publikationer med stor gennemslagskraft og patentansøgninger.

EU står imidlertid over for en øget global konkurrence inden for forsknings- og teknologiproduktion,

og vi er nødt til at blive bedre til at omsætte vores innovative idéer til succesfulde nye produkter

og teknologier.

Hvis vi igen skal have vækst og velstand i Europa, kræver det et skarpere fokus på den industrielle

konkurrenceevne; et fokus, der tager udgangspunkt i avancerede teknologiske produkter og

processer i hele værdikæden. Det indebærer en koordineret indsats fra alle interessenter, så vi få

det maksimale afkast af de offentlige og private midler, som investeres på området.

Horisont 2020, vores nye forskningsrammeprogram, er EU's flagskibsprogram for finansiering og

skal styrke Europas førerposition inden for innovation ved at fremme høj kvalitet i forskningen og

udvikling af stærkt innovative teknologier. Næsten 80 mia. EUR vil i perioden 2014-2020 blive

investeret i forsknings- og innovationsprojekter. Nye EU-produkter og -tjenester af høj kvalitet vil

styrke EU's konkurrenceevne på det internationale marked. Pengene skal lægges til de midler, der

er tilgængelige via de europæiske struktur- og investeringsfonde, som skal anvendes til at

modernisere forsknings- og innovationskapaciteten på nationalt og regionalt niveau.

Både filosofien bag og forvaltningen af Horisont 2020 er i høj grad også blevet moderniseret. Et

centralt element i strategien er offentligt-private partnerskaber, hvor interessenter fra

erhvervslivet bidrager til fastsættelse af forskningsprioriteterne og støtteprogrammerne. I de

erhvervsstyrede fælles teknologiinitiativer for luftfart, nye lægemidler, energilagring, elektronik og

bioteknologi forventes erhvervslivets investeringer at blive næsten halvtreds procent større end

EU-budgettets bidrag på 6,2 mia. EUR. Horisont 2020 er allerede det største særskilte

støtteinstrument i Europa til udvikling af centrale støtteteknologier som bl.a. nanoelektronik eller

fotonik, idet programmet støtter deres anvendelse i fremtidens produkter og tjenester.

Horisont 2020 vil yde et afgørende bidrag til støtte af innovative SMV'er i alle faser af

innovationscyklussen - fra idé til færdigt produkt. SMV'erne står for to ud af tre job i den private

sektor og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi skabt af virksomheder i EU.

Derfor er det altafgørende, at disse virksomhedernes innovative potentiale udfoldes til fulde. Når

EU hjælper med at fylde finansieringshullerne for banebrydende forskning og innovation og med at

bringe nye produkter på markedet, kan vores SMV'er for alvor blive globale innovationsledere.

Med Horisont 2020 har EU forpligtet sig til et ambitiøst program for forskning og innovation i

Europa. Lad os nu arbejde sammen på alle niveauer for at sikre, at Horisont 2020 mobiliserer så

stort et potentiale som muligt i hele EU, så iværksættere og forskere kan hjælpe med at skabe

bæredygtig vækst og en industriel konkurrenceevne, der er baseret på videnskabelig topkvalitet og

dynamisk innovation.

José Manuel Barroso

Formand for Europa-Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa i dag

EU er den største vidensfabrik i verden og tegner sig for næsten en tredjedel af den globale

produktion af videnskab og teknologi. Til trods for den økonomiske krise er det lykkes EU og

medlemsstaterne at bevare denne førerposition på vidensområdet, navnlig inden for transport,

vedvarende energi og miljø (se nedenstående diagram). Dertil kommer, at EU fortsat er et

attraktivt marked for investeringer i forskning og udvikling. I 2011 gik omkring 30 % af de direkte

udenlandske investeringer globalt set til EU, hvilket er mere end USA eller Japan

Teknologiudviklingen på de vigtigste globale markeder

Kilde: Europa-Kommissionen

Data: OECD's patentdatabase

Europa har imidlertid problemer med at omsætte denne vidensfordel til nye produkter og tjenester.

Europa skal skabe de finansielle og lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt for hurtigt

voksende virksomheder at få deres innovative idéer hurtigere ud på markedet.

Forskningssystemerne er stadig for fragmenterede, ligesom det er tilfældet med markederne for

højteknologiske produkter. I EU har vi evnen til at tage denne konkurrencemæssige udfordring op,

men vi skal blive hurtigere og bedre til at omsætte viden fra vores forskere til nye industrielle

produkter og tjenester. Forskning og innovation – og omsætning af idéer til praksis – har fået en

central rolle i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med det mål at

få Europa tilbage på sporet.

Rapport om konkurrenceevnen i et innovativt EU (2013)

http://ec.europa.eu/research/innovation-union/pdf/competitiveness_report_2013.pdf).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovation i EU, som er et af strategiens syv flagskibsinitiativer, er med til at sætte denne

dagsorden. Her identificeres 34 konkrete tiltag, der skal forbedre rammebetingelserne for forskning

og innovation i Europa. Tiltagene spænder fra indførelse af et enhedspatent, hurtigere fastsættelse

af standarder og modernisering af EU's regler for offentlige indkøb til et EU-pas for

venturekapitalfonde.

Målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning og innovation på nationalt og regionalt niveau,

står fortsat øverst på den politiske dagsorden. Det er del af en strategi for intelligent finanspolitisk

konsolidering, hvor investeringer i forskning og innovation ikke ses som en udgift, men snarere

som en strukturel investering i fremtidig velstand og velfærd.

På EU-niveau er Horisont 2020 med et budget på næsten

80 mia. EUR

for perioden 2014-2020 et

af de få områder af EU's budget, der har fået tildelt væsentligt flere midler. Det er EU's vigtigste

finansieringsinstrument til gennemførelse af Innovation i EU. Al finansiering på EU-plan vedrørende

forskning og innovation er for første gang samlet i ét rammeprogram, hvor der ydes støtte til alle

led i værdikæden – fra idé til færdigt produkt. Bureaukratiet og de administrative byrder er lettet

for at skabe et sammenhængende, mere enkelt og mere tilgængeligt program.

Horisont 2020 trådte i kraft den 1. januar 2014. Det er det mest erhvervsorienterede EU-

forsknings- og innovationsprogram til dato. Programmet omfatter både erhvervsmæssig ledelse og

betragtelige samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer og indeholder en række målrettede

støtteforanstaltninger for både erhvervslivet som helhed og SMV'erne i særdeleshed.

Stærkere industriel konkurrenceevne i Europa

Den økonomiske krise har sat fokus på den centrale rolle, som EU's industrigrundlag spiller, og på

behovet for at modernisere det. Men markedsfejl forhindrer den private sektor i at samle de

finansielle og vidensmæssige ressourcer, der er nødvendige for at kunne modernisere vores

industrigrundlag.

EU skal snarest muligt udvikle nye kilder til økonomisk vækst, der er baseret på avanceret

produktion og støttet af et moderne og dynamisk erhvervsmiljø. Den private sektor kan ikke skabe

denne forandring på egen hånd. Horisont 2020 stiller støtteinstrumenter for offentligt-private

partnerskaber til rådighed, som er baseret på ambitiøse strategiske forskningsdagsordner.

Derudover tilvejebringer programmet centrale støtteteknologier og hjælper industrien med at

udvikle det nødvendige kvalifikationsgrundlag gennem målrettede uddannelsesprogrammer.

Offentligt-private partnerskaber øger den industrielle konkurrenceevne

Horisont 2020 vil gennem offentligt-private partnerskaber på EU-niveau mobilisere private

investeringer i vigtige erhvervssektorer med henblik på at skabe den kritiske masse, der er

nødvendig for at puste nyt liv i den industrielle konkurrenceevne i hele EU.

Fem af disse partnerskaber er erhvervsstyrede fælles teknologiinitiativer (FTI'er) for

luftfart, nye

lægemidler, energilagring, elektronik og bioteknologi.

Det forventes, at disse initiativer

samlet set vil mobilisere investeringer på mere end

17 mia. EUR,

hvoraf EU's budget vil bidrage

med op til

6,2 mia. EUR.

FTI'er er en særlig form for offentligt-private partnerskab, hvor

erhvervslivet fastsætter ambitiøse forskningsdagsordener og forvalter indkaldelser af forslag, som

samler erhvervslivet (heriblandt innovative SMV'er), universiteter og forskningslaboratorier samt

andre grupper og brugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Private investeringer fremmes gennem fælles teknologiinitiativer

Investeringer i EU's luftfartsindustri fremmes:

Initiativet Clean Sky 2 skal udvikle nye

teknologier til det civile luftfartsmarked med henblik på at nedbringe forureningen, reducere

energiforbruget, sænke støjniveauet og sikre den europæiske luftfartsindustris internationale

konkurrenceevne.

Nye lægemidler udvikles hurtigere i EU:

Initiativet vedrørende innovative lægemidler 2 skal

bidrage til udviklingen af banebrydende vacciner, lægemidler og behandlinger, som skal løse

Europas voksende sundhedsproblemer, især kroniske og neurodegenerative sygdomme.

Brint- og brændselscelleteknologier sætter gang i Europa:

Initiativet vedrørende

brændselsceller og brint 2 skal i stort omfang vise mulighederne for at anvende disse teknologier

som konkurrencedygtigt energilagringsmedie.

EU's grundlag for elektronisk design og produktion fremmes:

Initiativet vedrørende

elektroniske komponenter og systemer - en sammenlægning af to tidligere initiativer - skal sætte

skub i Europas produktionskapacitet i denne sektor, som er vigtig for produkt- og

produktivitetsinnovation i økonomien som helhed.

Potentialet ved EU's spirende biobaserede industrielle sektor skal udnyttes:

Det nye

initiativ vedrørende udviklingen af biobaserede industrier skal omarbejde affald fra landbrug og

skovbrug til biobaserede produkter i kommerciel målestok. Det vil skabe grøn vækst og betydelige

nye beskæftigelsesmuligheder, produkter og markeder.

SUCCESHISTORIE

NYE TEKNOLOGIER SKAL REDUCERE

STØJ OG EMISSIONER FRA FLY

Første fase af Clean Sky-partnerskabet har resulteret i en

række banebrydende teknologier, som har gennemgået den

afprøvning

vindtunnellen,

der

afgørende

for

videreudviklingen. Et af resultaterne er

vingen med naturlig

laminar strømning.

Denne nye vinge har potentiale til

markant

nedbringe

friktion

medføre

brændstofbesparelser på op til 4 %.

To andre innovative teknologier, der er udviklet under Clean Sky, dvs.

Open Rotor

(en innovativ

type flymotor) og systemer til afisning og forebyggelse af isdannelse på vinger, har også

gennemgået en succesfuld afprøvning i vindtunnellen og er klar til videreudvikling. Rolls Royce og

SNECMA har foretaget en positiv vurdering af denne innovative type motordesign. Clean Sky 1

løber i perioden 2008-2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUCCESHISTORIE

HØJE MÅLSÆTNINGER I KAMPEN

MOD AUTISME

Omkring 1 barn ud af 100 er autist.

EU-AIMS-projektet

verdens største indsats mod autisme, hvilket giver Europa en

central placering inden for forskning på området. Projektet

samler 14 europæiske universiteter, seks store europæiske

medicinalvirksomheder,

velgørende

organisationer,

repræsentanter for patienter og omsorgspersoner samt tre

innovative mindre virksomheder. Projektets samlede finansiering er på 29 mio. EUR, hvoraf 9,5

mio. EUR kommer fra medicinalvirksomheder. Dette enestående partnerskab har - blandt andre

banebrydende resultater - allerede skaffet ny viden om lidelsens genetiske oprindelse og udpeget

næsten 5 000 nye mutationer. Projektets succes vil være afgørende for udviklingen af nye, sikre og

effektive lægemidler og terapiformer mod autisme hos både børn og voksne. Projektet løber i

perioden fra april 2012 til april 2017.

Udover fælles teknologiinitiativer vil der under Horisont 2020 også blive iværksat andre strategiske

partnerskaber med erhvervslivet. Indtil videre er der lanceret otte, som omfatter

energieffektive

bygninger,

grønne

køretøjer,

fremtidens

fabrikker,

forarbejdningsindustrien,

robotteknologi, fotonik, højtydende databehandling og 5G til fremtidens internet.

Partnerskaberne vil mobilisere mere end

6 mia. EUR

i investeringer, som skal fordeles ved hjælp

af udbud under Horisont 2020. Hver euro fra offentlige midler forventes at udløse yderligere

investeringer på mellem 3 og 10 EUR til udvikling af nye teknologier, produkter og tjenester.

SUCCESHISTORIE

NYE MATERIALER TIL NYE BATTERIER

Lithium-ion-batteriteknologi har banet vejen for udbredelsen

af en ny generation af elektriske køretøjer, for ikke at tale om

generering af strøm til et væld af energikrævende bærbare

enheder. Forskerne prøver at finde nye måder, hvorpå

teknologiens effektivitet kan forbedres, og adskillige

EU-projekter såsom

SOMABAT

arbejder med fremstilling af

prototyper med stort potentiale. Eksperter er imidlertid enige

om, at der, for at vi kan bevæge os ud over den forventede grænse for

lithium-ion-batteriteknologien på 250 Wh/kg, er brug for den generation af batterier, der kommer

efter lithium-ion-batterierne. Den nye Li-air teknologi, der er udviklet under projektet

LABOHR

ved at blive vurderet, mens projektet

ORION

skuer 5-10 år frem i tiden med nye alternativer i form

af organisk-uorganiske hybrider, som kan anvendes til energiomdannelse og -lagring, hvilket kan

gøre EU til markedsførende på området. SOMABAT og ORION blev begge afsluttet i 2013. LABOHR

startede i april 2011 og vil blive afsluttet i marts 2014.

Støtte til centrale støtteteknologier

Centrale støtteteknologier, dvs. mikro- og nanoelektronik, nanoteknologi, industriel bioteknologi,

fotonik, avancerede materialer og produktion, definerer funktionsdygtigheden ved mange af de

produkter og anordninger, som præger vores dagligdag. De fremmer innovationen i mange

traditionelle og nyopståede sektorer og er allerede en vigtig kilde til beskæftigelse i Europa. Globalt

set skønnes markedet at nå en værdi på mere end 1 billion EUR inden 2015, men det er kun dem,

der behersker disse centrale støtteteknologier og forstår at indarbejde dem i nye produkter, som

kommer til at høste fordelene. Europa indtager for øjeblikket den globale førerposition i udviklingen

af disse teknologier og skal bevare denne føring. Med udgangspunkt i disse styrker

er Horisont

2020 det største særskilte støtteinstrument i Europa for centrale støtteteknologier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUCCESHISTORIE

NANOPARTIKLER TIL DIAGNOSE OG

BEHANDLING AF ALZHEIMERS SYGDOM

Det EU-finansierede projekt

NAD

udvikler innovative

behandlinger med nanopartikler mod Alzheimers. Holdet bag

projektet har udviklet nanopartikler, der er i stand til at

krydse blod-hjerne barrieren, så MR- eller PET-scanninger af

hjernen kan afsløre sygdommen. Projektet bekræfter

ligeledes potentialet ved nanopartikler, der kan "bære"

terapeutiske stoffer ind gennem hjernebarrieren og forhindre

peptidet beta-amyloid i at ophobe sig og udløse sygdommen. Projektet løb mellem september 2008

og august 2013.

Udvikling af erhvervslivets kvalifikationsgrundlag

Det er afgørende for udviklingen af de tværfaglige færdigheder, som industrien har brug for, at

barriererne mellem den akademiske sektor og andre sektorer som handel og erhverv nedbrydes.

Gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne spiller virksomhederne en vigtig rolle for udviklingen

af de menneskelige ressourcer bag forskning og innovation for at sikre, at den næste generation af

forskere har de færdigheder, der kan opfylde erhvervslivets behov. Det innovative

uddannelsesnetværk Marie Skłodowska-Curie, herunder europæiske ph.d.-studier i industrien, vil

investere mere end

3 mia. EUR

i uddannelsen af 25 000 ph.d.-kandidater, så de får de forsknings-

og innovationsfærdigheder, der er nødvendige for at øge deres beskæftigelsesegnethed i alle

sektorer.

Der skal sættes skub i Europas innovative SMV'er

Langt over 90 % af alle europæiske virksomheder er SMV'er. De står for to ud af tre job i den

private sektor og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi skabt af

virksomheder i EU. SMV'erne er i stigende grad nødt til at være innovative og internationale for at

bevare deres konkurrenceevne. Horisont 2020 er i den forbindelse det ideelle værktøj, fordi det gør

det nemt for SMV'erne at deltage og øge deres innovationspotentiale. De kan indgå i

samarbejdsprojekter som del af et konsortium eller gennem et nyt SMV-specifikt instrument søge

skræddersyet støtte i forbindelse med omsætning af idéer, der er på forkant med udviklingen, og

således gå fra idé til produkt. Risikodelingsinstrumenterne er blevet mere fokuserede på SMV'erne,

og ved at udnytte videnstrekanten vil videns- og innovationsfællesskaberne inden for Det

Europæiske Teknologiske Institut (EIT) fortsat udklække nye virksomheder.

Mindst 8,7 mia. EUR

forventes øremærket til SMV'erne under Horisont 2020.

Et særligt instrument, der skal støtte omsætningen af idéer til praksis

Horisont 2020 indeholder et nyt SMV-specifikt instrument, der skal hjælpe små og mellemstore

virksomheder i alle faser af innovationscyklussen lige fra idé til produkt, hvad enten der er tale om

højteknologiske og forskningsbaserede SMV'er eller ikke-forskningsbaserede, sociale eller

tjenestebaserede SMV'er. Instrumentet er et virksomhedscentreret initiativ, hvis specifikke formål

er at udfylde finansieringshuller for tidlige forsknings- og innovationsaktiviteter med høj risiko og

hjælpe dem med at markedsføre nye produkter og tjenester og blive globale innovationsledere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nøglefakta

‒ EU har under det foregående EU-forskningsprogram (RP7) bidraget med næsten 6 mia. EUR til

22 320 SMV'er.

‒ Under Horisont 2020 bør den integrerede tilgang og forenklingsbestræbelserne føre til, at

mindst 20 %, eller mindst 8,7 mia. EUR, af de samlede budgetter for de specifikke mål

"Lederskab inden for støtte- og industriteknologier" og "Samfundsmæssige udfordringer" går til

SMV'erne. Heraf vil mindst 3 mia. EUR blive tildelt SMV-instrumentet.

Lettere adgang til finansiering af forskning og innovation

Det er p.t. meget svært at skaffe finansiering på rimelige vilkår, især til forsknings-, udviklings- og

innovationsaktiviteter (FUI), fordi banker og investorer ser FUI som mere risikable. Det er særlig

svært for nye virksomheder og nyere SMV'er, som i høj grad er afhængige af eksterne

finansieringskilder, at finde finansieringsmuligheder, eftersom de få eller ingen resultater har at

referere til og ofte ikke kan stille sikkerhed. EU kan hjælpe. Gennem finansieringsfaciliteten for

risikodeling (RSFF) under det forrige EU-forskningsprogram er der mobiliset lån på i alt

13 mia. EUR

til FUI ved hjælp af

1 mia. EUR

fra EU-budgettet, som blev modsvaret af

1 mia. EUR

af Den Europæiske Investeringsbanks egne midler. Indtil videre har

risikodelingsinstrumentet skaffet mere end

1,2 mia. EUR

i garantier og regarantier til 23 banker

og garantiselskaber, hvilket vil gøre det muligt for disse at støtte ca. 3 000 innovative SMV'er og

små midcaps gennem lån, finansiel leasing og lånegarantier.

Horisont 2020 gør i høj grad brug af finansielle instrumenter med det formål at tiltrække endnu

flere investeringer - både offentlige og private - til FUI. For første gang vil programmet støtte

egenkapitalinvesteringer, herunder investeringer fra business angels og ventureinvestorer, i

innovative virksomheder (primært SMV'er), der befinder sig på et tidligt udviklingsstadium.

Programmet vil også teste en ordning, hvor fonde og kontorer for teknologioverførsel deltager i

investeringen. Ud af et samlet budget på

2,84 mia. EUR,

der dækker låne- og

egenkapitalinstrumenter og ledsageforanstaltninger, vil mindst en tredjedel formentlig blive tildelt

SMV'er og små midcaps.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUCCESHISTORIE

FORSKNING SKAL UDVIKLE RENERE

MOTORER

Hvis biler skal blive mere miljøvenlige, er der behov for

gennemgribende nye metoder, der kan drive deres motorer.

Den østrigske midcap

AVL

forsøger at udvikle mere

bæredygtige køreteknologier. Et lån på 30 mio. EUR under

RSFF støtter virksomhedens forskning i hybridsystemer,

forbrændings- og dieselmotorer, transmissionssystemer,

elmotorer, batterier og simulationssoftware. Projektet løber i

perioden fra december 2011 til december 2014.

Videnstrekanten i praksis

Der er under ledelse af

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

lanceret tre

videns- og innovationsfællesskaber (VIF), som er

målrettet klimaforandringer, informations-

og kommunikationsteknologier og vedvarende energi.

Deres arbejde er i verdensklasse og

dækker hele værdikæden fra uddannelse til F&U, demonstration, virksomhedskuvøser,

markedsføring og salg. Fem nye VIF'er vil blive oprettet under Horisont 2020 og forventes at

tilbyde uddannelse til mere end 20 000 nyuddannede og føre til opstart af ca. 600 nye

virksomheder. Der vil antageligt blive mobiliseret

7,5 mia. EUR

til innovation.

SUCCESHISTORIE

ENERGIEFFEKTIVITET SOM KILDE

TIL ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE

Projektet

KIC InnoEnergy

har startet

SolabCool

- en ny

virksomhed, som markedsfører produkter, der anvender

affald eller miljøvenligt produceret varme til at drive

højeffektive kølesystemer. Idéen er nu blevet til en

produktionsvirksomhed med 7 ansatte fordelt på

produktion og salg. KIC InnoEnergy begyndte i 2010 og vil

vare i 7-15 år.

Og derudover ...

Innovation for samfundet - sammen med erhvervslivet og SMV'erne

Horisont 2020 har især som mål at tackle nogle af de vigtigste samfundsmæssige problemer, vi har

i Europa i dag. Erhvervslivet vil spille en afgørende rolle for løsningen af disse problemer, og det vil

skabe betydelige nye markedsmuligheder for hurtige og innovative SMV'er med innovative

produkter og tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU har opstillet syv prioriterede udfordringer, hvor målrettede investeringer i forskning og

innovation kan have en reel virkning. Der er tale om aktiviteter lige fra forskning til markedsføring

med et nyt fokus på innovationsrelaterede aktiviteter såsom pilot- og demonstrationsprojekter og

prøveanlæg samt støtte til offentlige indkøb og markedsføring.

Finansieringen koncentrerer sig om følgende udfordringer:

‒

sundhed, demografisk udvikling og trivsel

‒

fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og forskning i

indre vandveje og bioøkonomi

‒

sikker, ren og effektiv energi

‒

intelligent, grøn og integreret transport

‒

klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvarer

‒

Europa i en verden i forandring - rummelige, innovative og reflekterende samfund

‒

sikre samfund - beskytte Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed.

SUCCESHISTORIE

LAGRING AF TERMISK ENERGI

Efterspørgslen på opvarmning eller afkøling udgør ca. 50 % af

EU's samlede energiforbrug. Derfor er der brug for, at

industrien finder innovative løsninger.

En mulighed er at lagre termisk energi og bruge det senere til

opvarmnings- og afkølingsformål og elektricitetsproduktion.

Takket være det EU-finansierede projekt

Green Solar Cities

har Salzburg nu et soldrevet varmekraftværk, der forsyner

287 lejligheder, en børnehave, et kollegium, andre

opgraderede huse og dele af et industriområde med varme fra 2 000 m² solfangere. Projektet løber

i perioden fra juni 2008 til maj 2014.

Frontlinjeforskning sår frøene til fremtidens virksomheder

Uden investeringer i ekspertisebaseret frontlinjeforskning vil EU miste et strategisk aktiv, som

danner grundlag for innovation og teknologiske fremskridt, og som ofte udgør kimen til helt nye

virksomheder og markeder.

Den frontlinjeforskning, som

Det Europæiske Forskningsråd

støtter, vælges udelukkende ud fra

kvalitetskriterier. Men når forskningen fører til uventede teknologiske gennembrud, stiller

Horisont 2020 de midler til rådighed, som kan hjælpe arbejdet videre til de næste faser. Støtten til

fremtidige og nye teknologier

vil gøre det muligt for forskerne at omsætte resultaterne fra den

videnskabelige grundforskning til nye teknologier, som herefter kan anvendes af industrien og

højteknologiske SMV'er, så vi bevarer vores topplacering i den globale konkurrence. Horisont 2020

vil ligeledes udstyre Europa med

forskningsinfrastrukturer

i verdensklasse, som er tilgængelige

for alle forskere i Europa, så de kan udnytte deres potentiale for videnskabelige fremskridt og

innovation fuldt ud.

Flere oplysninger om Horisont 2020:

http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files