Rådsmøde udenrigsanliggender den 10. februar 2014 – Supplerende samlenotat
6. Zimbabwe
KOM – dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes at vedtage en lempelse af EU’s sanktionsregime over for Zimbabwe. Rådsbeslutningen vil omfatte
en reduktion i listen af personer og virksomheder, som er omfattet af de målrettede restriktioner (indrejseforbud,
indefrysning af aktiver). Endvidere vil sanktionerne på bistanden blive løftet per 1.11.2014. Lempelsen sker i
anerkendelse af, at sanktionerne ikke har været tilstrækkeligt effektive i forhold til at fremme den demokratiske
reformproces i Zimbabwe, og at der er behov for over tid at erstatte sanktionerne med alternative instrumenter
som politisk dialog og målrettet støtte til reformprocessen.
2. Baggrund
EU’s sanktionsregime over for Zimbabwe blev indført i 2002 som en reaktion på den negative
udvikling på menneskerettighedsområdet samt den zimbabwiske regerings afvisning af interna-
tionale valgobservatører. Sanktionsregimet fra 2002 omfatter dels restriktive foranstaltninger
mod en række navngivne zimbabwiske enkeltpersoner og virksomheder med tæt tilknytning til
præsident Mugabe (indrejseforbud, indefrysning af aktiver samt forbud mod våbeneksport),
dels ledsagende foranstaltninger vedr. fællesskabsbistanden under EU’s partnerskabsaftale med
AVS-landene (Cotonou-aftalen). Sidstnævnte indebærer bl.a. begrænsninger på EU’s støtte til
projekter, der ikke har humanitær karakter eller kommer befolkningen direkte til gode.
Ved parlaments- og præsidentvalgene i Zimbabwe i juli 2013 sikrede Mugabe og ZANU-PF sig
regeringsmagten for de næste fem år. Mens valgene var fredelige og relativt frie, blev der fra
flere sider udtrykt kritik af omfattende uregelmæssigheder. Den Afrikanske Union og sammen-
slutningen for lande i det sydlige Afrika, SADC, anerkendte valgene. Siden indsættelsen har
Mugabe og hans regering været imødekommende overfor det internationale samfund, og selv
mere hardliner-ministre har søgt en konstruktiv dialog med partnere, herunder civilsamfundet.
Regeringens charmeoffensiv kan være tegn på en erkendelse af, at en normalisering af forholdet
til det internationale samfund vil være nødvendig for at sikre en positiv udvikling og dermed
indfri valgløfterne. Dette skal ses i relation til den vanskelige økonomiske situation, som Zim-
babwe befinder sig i med betydelig fattigdom, høj arbejdsløshed og en underudviklet land-
brugsbaseret økonomi. Det står dog fortsat hen i det uvisse, om charmeoffensiven reelt vil blive
fulgt op af konkrete initiativer og reformer, eller om ZANU-PF vil falde tilbage til tidligere ti-
ders uhensigtsmæssige politik, der førte til et sammenbrud af økonomien.
Siden 2011 har EU gradvist taget skridt til at lempe sanktionsregimet. Det er sket i erkendelse
af to væsentlige overordnede vurderinger. Dels at sanktionerne ikke har bidraget efter hensigten
til en demokratisk transitionsproces i Zimbabwe. Sanktionerne har i stedet fungeret som et ef-
fektivt redskab for ZANU-PF til at skyde skylden for økonomisk nedgang og forringede leve-
vilkår på de vestlige lande. Og dels at der er sket positive – men fortsat utilstrækkelige – frem-
1