PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3293 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 30. januar 2014

FVM 225

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2014

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt

angår støtteordninger til forsyning af skoler med frugt og grøntsager,

bananer og mælk samt forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr.

1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 6

Fors Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskam-

pagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande landbrugspolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 812

Side 8

(Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituationen for mælk og

mejeriprodukter

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 14

Forslag til om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse

af Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhand-

linger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 931

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 17. februar 2014

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2014

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det græske formandskab vil overordnet fokusere på gennemførelsen af landbrugsreformen og

fiskerireformen, herunder at få en vedtagelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på plads.

Formandskabet vil derudover fortsætte forhandlingerne om kontrolpakken samt påbegynde

forhandlingerne om forslagene om kloning og nye fødevarer. Kommissionen forventes endvide-

re at fremlægge et forslag til revision af økologiforordningen, hvor forhandlingerne vil skulle

påbegyndes under græsk formandskab. Præsentationen af formandskabets arbejdsprogram

forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Grækenland har den 1. januar 2014 overtaget formandskabet for Rådet. Grækenland indgår i

trio-formandskab med Irland (første halvår 2013) og Litauen (andet halvår 2013).

Arbejdsprogrammet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.

februar 2014 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Fødevarer og dyr

Formandskabet vil prioritere at fortsætte forhandlingerne om kontrolpakken, der indeholder

fem lovforslag: dyresundhed, plantesundhed, frø og formeringsmateriale, offentlig kontrol

samt forslag om finansiering. Kun for det sidstnævnte forslag er der opnået en aftale med Eu-

ropa-Parlamentet under det tidligere formandskab i december 2013.

I forhold til forslaget om nye fødevarer sigter det græske formandskab efter eventuelt at kun-

ne nå en generel indstilling i Rådet. Derudover vil det græske formandskab starte en drøftelse

af forslaget om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og forslaget om forbud

mod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion.

Kommissionen forventes endvidere at fremlægge et forslag til revision af økologiforordningen,

hvor forhandlingerne vil skulle påbegyndes under græsk formandskab.

Af andre fokusområder indenfor fødevarer kan nævnes, at formandskabet vil drøfte Kommissi-

onens rapporter om lokalt producterede fødevarer/direkte salg, om produkter fra øer og om

oprindelsesmærkning af fødevarer med kød som ingrediens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug

Efter vedtagelsen af landbrugsreformen under det litauiske formandskab er hovedprioriteten

for det græske formandskab arbejdet med gennemførelsen af landbrugsreformen. Formand-

skabet vil endvidere forsøge at opnå enighed i Rådet om en generel indstilling på forslaget om

reform af ordningen for salgsfremme. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet forventes

dog først under italiensk formandskab i andet halvår af 2014.

Formandskabet forventes også at prioritere et forslag til revision af skoleordningerne for mælk

og frugt, og der forventes også fremsat forslag om revision af frugt og grønt-ordningen i for-

året 2014, der vil kunne blive behandlet på et rådsmøde i foråret 2014.

I forhold til afskaffelsen af mælkekvoter i 2015 forventes det, at Kommissionens endelige rap-

port, der er en opfølgning på mælkekonferencen i september 2013, vil blive drøftet på råds-

mødet i juni 2014. Under græsk formandskab må der endvidere forventes en diskussion af,

hvordan der sikres en blød landing ved en afskaffelse af mælkekvoterne i 2015.

Fiskeri

Det græske formandskab har i trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet opnået enighed

om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Forventningen er, at forslaget kan formelt vedtages

inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2014.

De flerårige forvaltningsplaner vil også blive en prioritet for formandskabet, således at der kan

findes en løsning på diskussionerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om

vedtagelsen af sådanne.

Herudover vil det græske formandskab sikre en drøftelse og eventuelt forsøge at opnå en ge-

nerel indstilling i Rådet om forslaget om tilpasning af fiskerilovgivningen for at sikre en gen-

nemførelse af fiskerireformens udsmidsforbud.

Endeligt vil formandskabet prioritere forslag om dybhavsfiskeri, forhandlinger om fiskeripart-

nerskabsaftaler med tredjelande samt forhandlinger i diverse internationale og regionale fiske-

riforvaltninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser.

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fi-

skeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr er blevet hørt.

Danske Samvirkede Købmænd (DSK) støtter, at reglerne om nye fødevarer opdateres, idet der

dog er behov for en afklaring af konsekvenserne af de nye godkendelsesprocedurer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer anfører om fødevaresagerne, at der generelt skal sikres den nødvendige

fremdrift i forslagene med henblik på at opnå en reel harmonisering af lovgivningen og en revi-

talisering af det indre marked. Det gælder ikke mindst i forhold til forhandlingerne om ”kon-

trolpakken.” Landbrug & Fødevarer finder, at der er eksempler på, at de eksisterende regler

håndteres med stor forskellighed i de enkelte medlemsstater for eksempel i forhold til finansie-

ring af kontrollen. Kommende drøftelser om oprindelsesmærkning af fødevarer med kød som

ingrediens er et andet helt konkret eksempel på, at man i EU-reguleringen går stik imod det

indre marked.

Landbrug & Fødevarer støtter umiddelbart forslagene vedrørende kloning og nye fødevarer.

Landbrug & Fødevarer ser frem til en drøftelse af udmøntningen af Kommissionens rapporter

om lokale fødevarer/direkte salg og produkter fra øer.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at prioriteterne i forbindelse med det forventede forslag om

økologi bør være harmonisering, kontrol samt en reel udvikling af økologien.

I forhold til reformen af den fælles landbrugspolitik, lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt

på, at der er fokus på gennemførelsen. Landbrug og Fødevarer er alvorligt bekymret for, at der

ikke er tilstrækkelig med tid til at sikre en tilfredsstillende information til landmændene og ad-

ministration af ordningerne, således at landmænd risikerer at komme i klemme, når de nye

regler træder i kraft per 1. januar 2015. I forhold til det regelsæt, der for øjeblikket drøftes i

EU, er Landbrug & Fødevarer især utilfredse med sanktionsbestemmelserne for de grønne

krav. Konsekvenserne af disse vil være, at mange landmænd vil blive ramt urimeligt hårdt for

selv mindre overskridelser – herunder også som følge af udefrakommende forhold som for ek-

sempel ugunstigt vejrlig.

Landbrug & Fødevarer anfører, at mælkeproducenterne i mange af EU’s medlemsstater ikke

udnytter deres nationale mælkekvoter. Derimod er medlemsstater som Nederlandene, Tysk-

land, Irland, Polen, Østrig, Danmark mv. på vej til at udnytte deres kvoter fuldt ud eller over-

skride kvoteloftet. Der er de senere år blevet betalt en betydelig superafgift af danske mælke-

producenter. Hvis den nuværende leveranceudvikling fortsætter, vil det indeværende kvoteår

også ende med en betydelig superafgift. Erfaringsmæssigt sker der ikke en reduktion i leve-

rancerne. Den seneste udvikling i priserne på kvotebørsen giver også anledning til bekymring

for udviklingen frem mod kvotesystemets ophør den 31. marts 2015. På de seneste afholdte

kvotebørser har kvoteværdien været stigende.

Med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 – samt den aktuelle økonomiske situation i

erhvervet – er det vigtigt, at erhvervet ikke belastes af superafgift. Der bør desuden ske en

afkapitalisering af kvoterne frem mod 2015, så alle investeringer i kvotekøb i princippet er af-

skrevet i 2015. En afkapitalisering der viser sig i faldende og lave priser på kvotebørsen. Situa-

tionen forværres på sigt af, at der ikke vil blive tildelt en kvoteudvidelse i kvoteåret

2014/2015. Den sidste kvotetildeling i henhold til Sundhedstjekket fandt sted i kvoteåret

2013-2014.

For at sikre en blød landing af kvoterne ønsker Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes for føl-

gende muligheder:



Yderligere kvoteforhøjelser.



Superafgiften sænkes fra de nuværende 2,07 kr. til et lavere beløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ændring af fedtreguleringen for at øge leverancemulighederne.

Men ikke mindst i lyset af, at man nærmer sig udgangen af de indeværende kvoteår, vil en

ændring af fedtreguleringen sandsynligvis være den mest realistiske løsning her og nu.

Landbrug & Fødevarer anfører, at landbrugskommissæren har tilkendegivet, at der vil blive

oprettet et prisagentur som minimum kvartalsvist skal indrapportere markedsinformation om

mælkemarkedet. Dette vil Kommissionen arbejde videre med de næste måneder. Prisagentu-

ret bør ifølge Landbrug & Fødevarer være politisk uafhængigt for at sikre, at der udsendes tro-

værdige markedsinformationer. Der findes allerede tilstrækkelige markedsoplysninger om ud-

viklingen i EU, herunder om priser, mængder mv. Derimod er der brug for et stærkere fokus

på verdensmarkedet, da det europæiske marked for mejeriprodukter er tæt knyttet til udvik-

lingen på verdensmarkedet. Prisagenturet bør også have fokus på at kommunikere allerede

eksisterende data til aktørerne i forsyningskæden hurtigere og mere rettidigt.

ANIMA finder i forhold til kontrolpakken, at kontrollens dyrevelfærdsaspekt bør prioriteres

langt højere, og at formandskabet bør tage initiativ til at ændre og forbedre dyrs status og

gennem kontrollen sikre, at samtlige medlemsstater implementerer, og især håndhæver, di-

rektiver til beskyttelse af dyrene i landbruget. ANIMA fremhæver, at der er påtrængende be-

hov for at løfte mindstekravene til dyrs velfærd inden for EU samt at indføre mindstekrav til

beskyttelse af dyr, hvor sådanne ikke eksisterer.

ANIMA finder, at formandskabet bør inkludere forslag om særlige hensyn til beskyttelse af dyr,

dyrevelfærd og økologisk drift i forhandlingerne om afskaffelse af mælkekvoteordningen

(2015). ANIMA forudser, at afskaffelse af mælkekvoteordningen kan medføre behov for be-

skyttelse af køerne. Producenterne kan føle sig inspireret til at presse dyrene til at producere

mere mælk og dermed kompromittere dyrenes velfærd yderligere. Afskaffelsen af mælkekvo-

teordningen kan desuden forringe den samlede velfærd for malkevæg, idet økologisk drift kan

blive mindre attraktivt for producenterne på grund af muligheden for at producere ubegrænse-

de mængder af mælk. Økologisk driftsform kræver, at dyrene er på græs i x antal måneder pr.

år, afhængigt af bedriftens beliggenhed, hvorimod såkaldt konventionel drift ikke mødes med

tilsvarende krav til dyrenes velfærd.

Derudover finder ANIMA, at det tyske energiskifte presser danske økologer, fordi danske area-

ler anvendes til dyrkning af energiafgrøder til tyskproduceret energi. Man kan med rette påstå,

at tysk energiskifte sker på bekostning af dyrs velfærd og økologisk produktion af mælk.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordninger til

forsyning af skoler med frugt og grøntsager, bananer og mælk samt forslag til æn-

dring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restituti-

oner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

KOM-dokumenter forligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skoler med

frugt og grøntsager, bananer og mælk. Forslaget forventes at medføre en harmonisering af de

to eksisterende støtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grøntsager. Hen-

sigten er at opnå en enklere administration af ordningerne. Forslaget forventes sat på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014 med henblik på præsentation.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt

angår støtteordninger til forsyning af skoler med frugt og grøntsager, bananer og mælk. Kom-

missionen forventes endvidere at fremlægge forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr.

1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter.

Forslaget om ændringer i støtteordningerne til forsyning af skoler med frugt og grøntsager,

bananer og mælk forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslag om ændringer i fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner forventes fremsat

med hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar

2014 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Det forventede forslag er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nær-

hedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget forventes at indebære en harmonisering af de to eksisterende støtteordninger for

henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklere og mere ef-

fektiv administration af ordningerne. Det er forventningen, at ændringerne vil gå i retning af

modellen i den nuværende ordning for skolemælk.

Reformen af skoleordningerne forventes at være budgetneutral i forhold til den nuværende

ordning i henhold til reformen af den fælles markedsordning (forordning 1308/2013), hvori de

indgår. Der forventes separate budgetter for henholdsvis skolemælk (80 millioner €), hvor der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke tidligere har været budgetloft, og skolefrugt og -grøntsager (150 millioner €). Der formo-

des dog at blive introduceret en vis fleksibilitet for medlemsstaterne til at overføre midler mel-

lem henholdsvis mælk og frugt/grøntsager. Budgettet bliver antageligt delt op i nationale ku-

verter til de enkelte medlemsstater. Det er forventningen, at der for alle produkter bliver faste

støttesatser, som det kendes fra mælk i dag. Støttesatserne pr. portion frugt/grøntsag og pr.

enhed mælk forventes at skulle fastsættes ved delegeret retsakt. I den gældende ordning er

støttesats m.v. fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel

43, stk. 3, hvor proceduren er, at Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal. Der bliver sandsynligvis mulighed for national medfinansiering fra såvel private som

offentlige midler.

Medlemsstaterne vil antageligt skulle lave en flerårig national strategi for deres anvendelse af

ordningen. Det forventes, at det bliver muligt for medlemsstaterne som led i deres strategi

lejlighedsvis at støtte andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. For at sikre

sunde spisevaner vil det antageligt blive et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godken-

der listen over de produkter, der indgår i medlemsstaternes strategi. Der kan endvidere for-

ventes fokus på ledsageforanstaltninger med særlig hensyntagen til det pædagogiske indhold

og undervisning i ernæring samt en mere ensartet kommunikation. Der forventes også skær-

pede krav til evalueringer.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk og

visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.

Konsekvenser

Det forventede forslag ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske,

lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, herunder med hensyn til ressourcefor-

bruget, samt måske konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Da forslaget endnu ikke

foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer bemærker at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger om

skolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk og får en

god oplevelse af at drikke mælk og spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug & Føde-

varer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at lægge

grundlaget for sunde vaner. Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet altid indstillet på at se

på forenklinger og lettelser i forhold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffek-

ter der måtte være.

Ifølge Landbrug & Fødevarer forlyder det, at Kommissionen overvejer, at skolemælken for

fremtiden skal være UHT baseret. Det tager Landbrug & Fødevarer klart afstand fra. 99,5 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af alt dansk drikkemælk er ikke UHT behandlet, og danskerne har generelt modvilje mod UHT

mælk som drikkemælk. UHT mælk som drikkemælk i en skolemælksordning ser Landbrug &

Fødevarer bestemt ikke som en farbar vej for skolemælksordningen, da det direkte modvirker

den overordnede strategi med skolemælksordningen, nemlig af give kommende generationer

(fremtidens forbrugere) nogle gode mælkevaner/præferencer.

Landbrug & Fødevarer understreger i øvrigt, at et kommende forslag ikke må udhule bevillin-

gerne til hverken skolemælks- eller skolefrugtordningerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til en større koordinering og synergi mel-

lem ordningerne for skolefrugt og skolemælk. Der kunne således være fordele ved at lægge

disse to ordninger sammen til én, da de begge har fokus på skolebørn og på at sikre disse

sund kost og ernæring. En sammenlægning under skolemælksmodellen kunne ligeledes føre til

en reduktion i medlemsstaternes administration. Regeringen støtter endvidere en forenkling af

ordningerne, så de administrative byrder lettes for myndigheder, erhvervsdrivende og skoler.

Regeringen finder endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens arti-

kel 43, stk. 3.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslag.

Generelt forventes medlemsstaterne at tage positivt imod forslaget.

Der blev i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foran-

staltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter afgivet en erklæring fra Kommissionens side, hvor Kommissionen

bekræftede, at den i forbindelse med revisionen af skolefrugt- og skolemælksordningerne ag-

tede at revidere støtten til uddelingen af mælk og medfinansieringen af udgifterne til skole-

frugtordningen, herunder på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og

salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande land-

brugspolitik

KOM (2013) 812

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. december

2013. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner og

salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medfører

en generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelse

fra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfrem-

meordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøres

ansøgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af

støtteberettigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) 17. februar 2014 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordning

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande¸ herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet i

dansk sprogversion den 25. november 2013.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar

2014 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet

er tilgodeset.

Formål og indhold

Den nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennem-

førelsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsproduk-

ter. Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan un-

derstøtte udviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrence

og åbning af nye markeder.

Støtteberettigede tiltag og finansiering

Forslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-

ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alle

programmer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværende

tidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfrem-

stød og oplysningskampagner.

En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre marked

foreslås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi,

fødevaresikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd og

miljøhensyn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod det

indre marked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen om

en oplysningskampagne.

Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-

on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen om

salgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.

Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn i

EU vil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.

Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-

gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.

Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis del-

tagelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette tekniske

tjenester, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbed-

re kendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ,

kan opnå en EU-finansiering på 100 %.

Ansøgerkreds

Støtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-

gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformen

foreslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøge

om støtte under salgsfremmeordningen.

Omfattede produkter

Som hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningen

foreslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I.

Det gælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås be-

grænset til salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, at

der allerede i andre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i

vinsektoren.

Beskyttede betegnelser og varemærker

Der åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-

kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker eller

incitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemær-

ker eller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller udde-

ling af smagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betin-

gelser, der foreslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.

Arbejdsprogram

Kommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,

som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioriteter

med hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i op-

lysningskampagner og salgsfremstød.

Forvaltning og udmøntning af ordningen

Udvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-

missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.

Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-

ter, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltning af Kommissionen. I forslaget ind-

går, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eksternt organ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med

komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-

nemførende organer (reklamebureauer etc.).

Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, der

modtager anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller den

fælles markedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører,

at budgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielle

ramme. En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes di-

rekte af Kommissionen. Det vil sige flerlandeprogrammer og tiltag der iværksættes på Kom-

missionens eget initiativ. Budgetstigningerne ses i nedenstående tabel.

Millioner €

Salgsfremmeprogrammer under delt

forvaltning

Salgsfremmeprogrammer under direkte

forvaltning

2013

60,0

1,0

2014

60,0

1,5

2015

60,0

1,5

2016

64,0

16,0

2017

65,0

55,0

2018

69,0

91,0

2019

96,0

104,0

2020

96,0

104,0

Behovet for ressourcer til administrationen af ordningen i Danmark vil blandt andet afhænge

af, om danske organisationer vil gøre øget brug af ordningen. Der er en del administrative op-

gaver, der overgår til Kommissionen. Det gælder blandet andet forvaltning af de ressource-

krævende flerlandeprogrammer samt udvælgelsen af programmer. Formentlig vil de nationale

ansøgere forvente, at NaturErhvervstyrelsen følger deres ansøgninger og fortsat er involveret i

sagsbehandlingen, og dermed kan den ændrede procedure og det forøgede antal ansøgninger

muligvis føre til, at der er samme eller let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på det fore-

liggende grundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.

Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, der

kan understøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevarer

anfører, at følgende elementer er positive:



Større budget



Mere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brands

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Omfatter flere produkter

Højere tilskudsprocent ved flerlandeprogrammer

Intention om at flerlandeprogrammer skal gøres nemmere administrativt

Opretholdelse af intern promotion i EU

Øget fokus på programmer udenfor EU.

Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarer

har også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarer

glæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke fører

til for mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint inden-

for de fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer – herunder fødevaresikkerhed,

dyrevelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EU

sammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men og-

så på de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan,

Singapore, Australien m.v.).

Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen så-

ledes, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningen

mere lige og ens for ansøgerne i EU.

Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel og

ikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor glade for, at der

lægges op til at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mange

særkrav omkring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllinge-

kød, hvor alene kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form for

beskyttet oprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.

Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyl-

des, at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft de

samme muligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling

(for eksempel regioner) af forskellige produktioner.

DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil inde-

bære en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgs-

fremmeordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske – herunder danske – fødeva-

rer, ikke mindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.

DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges.

Det er også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere be-

føjelser overgår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupper

omfattes, således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være en

klar forbedring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m.,

som der lægges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere pro-

dukter uden for bilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer hå-

ber, at kan ske en form for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-

sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør om-

fatte fødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør have

forrang. Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åb-

nes der op for at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt ud

bakke op om. Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil – ikke mindst i

tredjelande.

DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markeder

uden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også lægges

op til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kan

søge om støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kun-

ne bidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020

vækststrategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videst

muligt omfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-

standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-

redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempel

BRIK-landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør ligge

inden for rammerne af EU’s flerårige finansielle ramme

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet pænt modtaget af de fleste medlemsstater. En række medlems-

stater har fremført, at muligheden for national medfinansiering bør genetableres. Desuden

finder visse medlemsstater, at de nationale myndigheder skal sikres større indflydelse på ud-

vælgelsen af projekter. Mange medlemsstater er tilfredse med fokus på tredjelands markeder,

mens andre fandt at man ikke måtte glemme salgsfremme på det indre marked

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2013 forud for

rådsmøde den (landbrug og fiskeri) den 16.- 17- december 2013, jf. samlenotat oversendt den

5. december 2013.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 11. december

2013.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituation for mælk og mejeriprodukter

KOM-dokumenter forligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mælke-

kvoteordning skulle ophøre 31. marts 2015. Mælkeproduktionen i EU er fortsat under EU’s

samlede mælkekvote, men flere medlemsstater, herunder Danmark, har udsigt til en overskri-

delse af den nationale kvote, hvilket medfører krav om betaling af en superafgift beregnet af

overskridelsen. Der er derfor blandt visse medlemsstater ønske om en løsning heraf i form af

en såkaldt blød landing. Der blev endvidere i marts 2012 vedtaget den såkaldte mælkepakke,

der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for at organisere sig. Derudover øn-

sker visse medlemsstater klarere retningslinjer for krisetiltag. Der forventes en drøftelse af

mælkepakken og markedssituationen for mælk på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.

februar 2014.

Baggrund

Med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mælke-

kvoteordning skulle ophøre 31. marts 2015. Der blev endvidere i marts 2012 vedtages den

såkaldte mælkepakke, der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for at organise-

re sig.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har siden december 2010 stort set udviklet

sig positivt. Mælkeproduktionen steg i EU og i de andre store producentlande som USA og New

Zealand i 2011 og størstedelen af 2012. Efter en stagnering i udbuddet i anden halvdel af 2012

og starten af 2013 er udbuddet nu igen stigende. Efterspørgslen fra verdensmarkedet har væ-

ret stigende. Afregningsprisen til producenterne har i lang tid været stabil på mellem 0,33 € og

0,35 € pr. kg, idet der dog indtraf et fald i prisen i sommeren 2012. Prisen er dog blevet mar-

kant forbedret på det seneste og var i november 2013 på 0,40 €/kg i EU som helhed, hvilket

er rekordhøjt. Mælkeproducenternes indtjening påvirkes nu ikke længere negativt af høje fo-

derpriser. Produktpriserne i EU er gode især for mælkepulver og ost. EU er dog fortsat konkur-

rencedygtig på verdensmarkedet, bortset fra smør. Der har ikke været opkøb til intervention

eller anvendt eksportrestitutioner i 2011, 2012 og 2013. Kun den obligatoriske ordning for pri-

vat oplagring af smør har været i brug i 2011, 2012 og 2013.

Den såkaldte mælkepakke blev vedtaget i marts 2012. Hensigten med denne var at iværksæt-

te foranstaltninger for mejerisektoren, med henblik på at lette overgangen til mælkekvoternes

udløb den 1. april 2015. I pakken indgår blandt andet bestemmelser om, at medlemsstaterne

kan beslutte, at der skal indføres bindende kontrakter mellem mælkeproducent og mejeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden kan producentorganisationer inden for visse mængdemæssige begrænsninger for-

handle afsætningen på deres medlemmers vegne.

Kommissionen afholdt den 24. september 2013 en konference om udviklingen i EU’s mælke-

sektor efter 2015, hvor Kommissionen henviste til mulighederne for støtte efter landbrugsre-

formen, samt at Kommissionen ville fremlægge et forslag om et EU-markedsobservatorium.

For at afbøde overgangen til et ureguleret marked ved mælkekvoternes ophør pr 31. marts

2015 blev der i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 enighed

om, at der skulle sikres en såkaldt ”blød landing”. Det indebærer, at kvoterne hvert år bliver

forhøjet med en procent i kvoteårene 2009/2010 frem til 2013/2014. Der er dog ingen forhø-

jelse i sidste kvoteår 2014/2015.

I de seneste år har en række medlemsstater primært Irland, Nederlandene, Østrig og Dan-

mark og på det seneste også Tyskland ønsket, at der reelt sikres en blød landing for alle med-

lemsstater, herunder også de medlemsstater, hvis produktionspotentiale overstiger kvoten.

Disse medlemsstater er i øjeblikket afskåret fra fuldt ud at tilpasse produktionen til markedets

efterspørgsel på grund af kvotebegrænsningen og den deraf følgende superafgift. Producenter-

ne skal betale en afgift på 2,07 kr. pr. kg mælk produceret over kvoten, i medlemsstater hvor

der er en samlet overskridelse. Mælkeprisen i Danmark ligger pt. på 3,07 kr. pr. kg.

For det indeværende kvoteår (1. april 2013- 31. marts 2014) forventes Danmark at blive op-

krævet en afgift på ca. 172 millioner kr. Det er en overskridelse på 2,13 % og aktuelt står over

halvdelen af de danske mælkeproducenter til at betale afgift. I forrige kvoteår var det blot 373

producenter. Tyskland forventes at overskride sin kvote med 1 %. Nederlandene forventer en

stor kvoteoverskridelse på måske 5-6 %. Irland vil ligeledes overskride kvoten, formentlig med

2-3 %. Det er usikkert, om Polen vil overskride sin kvote. Herudover vil Østrig, Luxembourg og

Cypern og muligvis Letland og Estland overskride deres kvoter. Trods disse overskridelser er

EU’ samlede mælkeproduktion dog under den samlede kvote for hele EU. I kvoteåret

2012/2013 var mælkeproduktionen i EU ca. 6 % under den samlede EU-kvote.



reel blød landing i alle medlemsstater ville kunne sikres via følgende tiltag:

en yderligere forhøjelse af mælkekvoterne i de pågældende medlemsstater eller generelt,

nedsættelse af overskudsafgiften,

at der først skal betales overskudsafgift, når EU’ samlede kvote er overskredet, eller

tilpasning af den såkaldte fedtregulering.

De første tre forudsætter en ændring af basisforordningen, hvilket kræver vedtagelse af et

forslag fra Kommissionen i den almindelige lovgivningsprocedure, mens sidstnævnte tiltag med

tilpasning af fedtreguleringen ske af Kommissionen i en komiteprocedure.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Kvoteoverskridelse har ikke umiddelbart nationale budgetmæssige konsekvenser, idet over-

skudsafgiften skal betales af de mælkeproducenter, der overskrider deres kvote. En løsning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der medfører hel eller delvis reduktion af afgiften, vil derfor være en erhvervsøkonomisk lettel-

se for de danske mælkeproducenter.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) vil blive hørt og eventuelle yderligere høringssvar vil blive eftersendt.

Der henvises endvidere til høringssvar afgivet til det græske formandskabs arbejdsprogram.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en ”blød landing” for mælkeproducenterne i alle medlemsstater. Regeringen

ser gerne, at det sker i form af en tilpasning af fedtreguleringen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sandsynligvis vil en lang række medlemsstater, der forventes at overskride deres nationale

kvote, være enige i behovet for en blød landing. Da flere medlemsstater forventes at overskri-

de kvoten i det kommende år, kan der være yderligere opbakning fra flere medlemsstater.

Andre medlemsstater vil ikke være interesseret heri og vil pege på behovet for muligheden for

udbudsregulering af mælk til brug i krisetider, særligt efter kvoteophøret i 2015, og et ønske

om en støtteordning for mælkeproduktion i bjergegne og andre vanskeligt stillede områder. I

den forbindelse vil disse medlemsstater opfordre til, at der fastlægges retningslinjer for anven-

delsen af krisetiltag under den fælles markedsordning med fokus på definitionen af en krise

(både i forhold til prisen på mælk og prisen på foder mv.), og hvilke tiltag der skal tages i an-

vendelse. Disse medlemsstater støtter endvidere etableringen af et særligt markedsobserva-

torium.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommis-

sionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhandlinger om en ny pro-

tokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien

KOM (2013) 931

Nyt notat.

Resumé

Den eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien udløber den

15. december 2014. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiskerimulighederne og EU’s

finansielle modydelse. Aftalen med Mauretanien er den største af EU’s fiskeripartnerskabsafta-

ler. Kommissionen har fremlagt en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til

på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartner-

skabsaftalen med Mauretanien (udkast til forhandlingsmandat).

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 931 af 6. januar 2014 fremsendt henstilling med henblik

på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien.

Henstillingen er oversendt til Rådet den 7. januar 2014 i en dansk sprogudgave.

På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der et forslag til Rådets afgørelse om

bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne om

en ny protokol til de respektive fiskeripartnerskabsaftaler. Rådets afgørelse fremsættes med

hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og 4, og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.

Henstillingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Henstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet

er tilgodeset.

Formål og indhold

I henhold til forhandlingsmandatet bemyndiges Kommissionen af Rådet til at indlede og føre

forhandlinger om en ny fiskeriprotokol med Mauretanien. Forhandlingerne skal gennemføres i

konsultation med Rådet og i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver.

Kommissionen anfører i udkastet til forhandlingsdirektiver, at formålet med forhandlingerne er

at få vedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien i

overensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelse

af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik.

Med henblik på at sikre, at den nye protokol fremmer et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, ba-

serer Kommissionen forhandlingerne på følgende mål:

Der tages behørigt hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger, og til de

relevante regionale forvaltningsplaner for at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigt

fiskeri, der udelukkende vil være rettet mod de ressourcer, der er til rådighed, under hen-

syntagen til fiskerikapaciteten hos den lokale flåde.

Det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for

den nuværende protokol, idet der tages hensyn til den udvikling, der er observeret i de se-

neste år og til de seneste videnskabelige vurderinger.

Dialogen videreføres for at styrke sektorpolitikken for at fremme gennemførelsen af en an-

svarlig fiskeripolitik i tråd med Mauretaniens udviklingsmål, idet der tages hensyn til de lo-

kale fiskersamfunds levebrød og interesser.

Der bør indføres en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menne-

skerettigheder og demokratiske principper.

Der bør indføres en klausul om forrang til EU-fartøjer frem for andre tredjelandes fartøjer.

Fiskeriprotokollen skal særligt definere:

fiskerimulighederne

den finansielle kompensation og betingelserne for betalinger og

mekanismerne med henblik på implementering af sektorstøtten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen med Mauretanien er den største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler. Den eksisterende

protokol løber fra 16. december 2012 til 15. december 2014 og omfatter adgang til fiskeri efter

tun (notfartøjer og stangfiskerfartøjer), krabber og krebsdyr (rejer), senegalesisk kulmule og

andre demersale arter samt pelagiske arter.

Fiskerimulighederne er fastsat i protokollen, og fiskes primært af fartøjer fra Spanien og Frank-

rig, men også Irland, Nederlandene, Italien, Portugal, Tyskland, Storbritannien, Letland, Litau-

en og Polen fisker i området.

Den eksisterende protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til 70 mio. € (ca. 521,5

mio. kr.) årligt i de 2 år og bygger på:



et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 67 mio. € (ca. 499,2 mio.

kr.), og



en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til implementering af Mauretaniens na-

tionale fiskeri- og havpolitik, svarende til 3 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) om året.

Hertil kommer redernes bidrag, der ved fuld udnyttelse af fiskerimulighederne skal betale 35

mio. € (ca. 260,8 mio. kr.).

Både EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention for

Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT

gennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske farvande.

Fiskerimulighederne kan efter aftale udvides, hvis udvidelsen er i overensstemmelse med kon-

klusionerne fra Den Fælles Videnskabelige Komité og ikke er til skade for en bæredygtig udnyt-

telse af de mauretanske fiskeressourcer.

Vurdering af fiskeriet i Mauretanien

Der er udarbejdet en evalueringsrapport af den eksisterende protokol mellem EU og Maureta-

nien, der er modtaget i januar 2014. For så vidt angår fiskeriet henviser evalueringen til data

fra den regionale fiskeriinstans, Komiteen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlantiske Fiskeri

(CECAF). Det anføres, at visse af de små pelagiske bestande (to sardinelarter og en heste-

makrelart) er overudnyttet. Med hensyn til blæksprutter er biomassen usikker og følsom over

for miljømæssige forhold. Rejebestandene både kystnært og på det dybe hav er underudnyt-

tet. Endelig har ICCAT konkluderet, at der er en mindre overudnyttelse af gulfinnet tun, fuld

udnyttelse af storøjet tun og bugstribet bonit.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til henstillinger om at indlede forhandlin-

ger. Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-

ge, statsfinansielle eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny pro-

tokol vil kunne have en indvirkning på EU-budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede finansielle modydelse i den eksisterende protokol er fastsat til en samlet udgift

på EU’s budget på 140 mio. € (ca. 1,04 mia. kr.) over 2 år. Den finansielle modydelse kan op-

eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. Dan-

mark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,4 mio. €

(ca. 10,4 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.).

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og har ikke haft bemærkninger til henstillingen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til

principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard

som inden for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en so-

cial og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til

principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Føde-

vareudvalg den 12. januar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af

opbygning af høringsprocesser,



størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne,



størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af bæredygtige fiskeripart-

nerskabsaftaler kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opret-

holdelse af en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeri-

partnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for ram-

merne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at en ny fiskeriprotokol i henhold til forhandlingsmanda-

tet skal opfylde de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets

konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012. Endvidere finder

regeringen, at en ny fiskeriprotokol vil være i overensstemmelse med de generelle principper

om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grund-

forordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en ny fiskeriprotokol

med Mauretanien, vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred opbakning til forhandlingsmandatet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.