PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
Rådsmøde 3295 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

28. januar 2014

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2014

Indholdsfortegnelse

4. Infrastrukturforslaget, KOM(2013) 147 ................................................ 2

5. Industriel konkurrencedygtighed: ........................................................ 13

(a) En industriel renæssance i Europa, KOM(2014) 14 ........................... 13

(b) En vision for et indre marked for industriprodukter, KOM

(2014) 25 .................................................................................................. 20

6. Europæisk semester 2014 – indre markeds- og industriaspekter ......... 26

(a) Årlig vækstundersøgelse 2014, KOM(2013) 800 .............................. 26

(b) Rapport om integration i det indre marked, KOM(2013) 785 ........... 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/38

4. Infrastrukturforslaget, KOM(2013) 147

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 26. marts 2013 fremlagt forslag til forordning, der

skal sikre en reduktion af omkostningerne (fx graveomkostninger) i

forbindelse med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU.

Reduktionen skal bl.a. ske gennem koordineret etablering og anvendelse af

kommende og allerede eksisterende infrastruktur, der kan bruges til at

udbrede højhastighedsbredbånd.

Tiltagene i forslaget til forordning omhandler primært følgende fem

hovedområder:

1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på

deling, eventuelt gennem en central informationstjeneste

2. Koordinering af anlægsarbejder

3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i

forhold til etablering af infrastruktur gennem en central

informationstjeneste

4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes til højhastighedsbredbånd

5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og

visse

statsfinansielle

konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 147 af 26. marts 2013 fremlagt forslag

til forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved

udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Forslaget er

oversendt til Rådet den 4. april 2013 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles af

Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/38

Med lanceringen af den digitale dagsorden for Europa under Europa 2020-

strategien understregede Kommissionen et særligt behov for at reducere

omkostningerne forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele

EU som forudsætning for at kunne etablere et velfungerende indre marked,

herunder det digitale indre marked.

På mødet i Det Europæiske Råd den 1.- 2. marts 2012 blev der opfordret til

at gøre en indsats på EU-niveau for at sikre en bedre bredbåndsdækning ved

at nedbringe etableringsomkostningerne, og i Akten for Det Indre Marked II

blev området udpeget som et af de 12 nøgletiltag, der kan øge væksten,

beskæftigelsen og tilliden til det indre marked.

På baggrund af et ønske fra et flertal af medlemslandene præsenterede

det litauiske formandskab den 19. december 2013 en justeret tekst til

forslag til direktiv. Det er ikke endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra

en forordning til et direktiv.

Formål og indhold

Forordningens overordnede sigte er at reducere omkostningerne ved

udbredelsen af højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s samt gøre

udrulningen heraf så effektiv som mulig og dermed forbedre forholdene

for et velfungerende indre marked, herunder det digitale indre marked.

Forudsætningen er, at det blandt andet kan ske ved at sænke barriererne

for markedsadgangen og ved at investere i området.

Redskaberne til dette vil eksempelvis være at åbne yderligere op for

deling af eksisterende fysisk infrastruktur og øge koordinering af

gravearbejder. Kommissionen vurderer, at de nye regler kan reducere

omkostningerne ved udbredelsen af højhastighedsforbindelser med 20-30

procent og dermed give erhvervslivet i EU besparelser på mellem 300 og

450 mia. kr.

Forslaget lægger op til, at der skabes mere åbenhed om eksisterende

fysisk infrastruktur, også på tværs af sektorer. Dermed skal der foruden

teleområdet også være mulighed for at anvende fysisk infrastruktur inden

for gas, el, varme, vand, spildevandshåndtering, kloakering og transport,

inklusiv jernbanenet, vejnet, havne og lufthavne til at udbrede

højhastighedsforbindelser, hvor det måtte være relevant. Det kunne fx

være eksisterende kabelkanaler, rørledninger, mandehuller, gadeskabe,

pæle, master, antenneanlæg, tårne og andre støttekonstruktioner.

Anvendelsen skal ske på fair og rimelige vilkår og betingelser, også hvad

angår pris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/38

Tiltagene i forordningen omhandler primært følgende fem hovedområder:

1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik

på deling, eventuelt gennem en central informationstjeneste.

2. Koordinering af anlægsarbejder.

3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i

forhold til etablering af infrastruktur gennem en central

informationstjeneste.

4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes til højhastighedsbredbånd.

5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan.

Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på

deling (artikel 3+4)

Deling af fysisk infrastruktur (fx kabelkanaler, gadeskabe mv.) kan

reducere anlægsudgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser og

dermed

øge

incitamentet

til

investeringer

øvrig

højhastighedsinfrastruktur. Deling forudsætter imidlertid, at der er en

tilgængelig viden om, hvor der allerede er eksisterende fysisk

infrastruktur. Forslaget lægger op til, at oplysninger om eksisterende

fysisk infrastruktur ved anmodning skal udleveres til anden part, evt. via

en central informationstjeneste. Oplysninger om eksisterende fysisk

infrastruktur kan ifølge forslaget dog også overgå til rekvirent direkte fra

infrastrukturejer på baggrund af skriftlig anmodning.

Koordinering af anlægsarbejder (artikel 5)

Ved etablering af højhastighedsforbindelser er anlægsarbejdet, fx

opgravning af veje for at nedlægge fiberkabler, en meget stor udgiftspost.

Udgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser er forskellige i land-

og byområder, men ifølge Kommissionen udgør anlægsarbejde i nogle

områder op mod 80 procent af omkostningerne ved at etablere

højhastighedsinternet.

Forslaget lægger op til, at koordinering af anlægsarbejder forbedres,

således at netoperatører får mulighed for at forhandle aftaler med andre

leverandører af infrastruktur. Det betyder eksempelvis, at flere operatører

vil kunne dele udgifterne til gravearbejde mellem sig, hvis de graver

sammen. Især virksomheder, som udfører helt eller delvist offentligt

finansierede anlægsarbejder, skal være åbne over for at koordinere

anlægsarbejder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/38

Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i

forhold til etablering af infrastruktur (artikel 6)

Komplekse og tidskrævende procedurer for at få de nødvendige tilladelser

til etablering af højhastighedsinfrastruktur kan medvirke til at forsinke og

reducere udrulningen af højhastighedsinfrastruktur.

Forslaget lægger op til, at komplekse og tidskrævende

tilladelsesprocedurer forenkles. Derudover lægges der op til, at en ansøger

skal få en tilladelse eller afslag inden for seks måneder. For at forenkle

ansøgningsprocessen yderligere lægger forslaget op til, at det via en

central informationstjeneste skal være muligt dels at få adgang til

oplysninger om vilkår og procedurer for bestemte anlægsarbejder, dels at

ansøge om tilladelse til etablering af højhastighedsforbindelser, herunder

gravetilladelse.

Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal

forberedes til højhastighedsbredbånd (artikel 7+8)

Det fremgår af forordningen, at det kan være meget bekosteligt at etablere

højhastighedsforbindelser i eksisterende bygninger. Derfor lægger

forslaget op til, at alle nybyggerier og bygninger, der bliver

gennemgående renoveret, skal forberedes til højhastighedsforbindelser.

Det er dog muligt for medlemslandene at fastsætte undtagelser på dette

område, hvis omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne er

uforholdsmæssige store i forhold til gevinsterne.

Samtidig lægges der op til, at udbydere af offentlige kommunikationsnet

kan få adgang til eksisterende højhastighedsforberedt fysisk infrastruktur

på rimelige vilkår, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk

ineffektiv.

Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan (artikel 9)

Enhver afvisning eller tvist om vilkår for adgang til og gennemsigtighed om

eksisterende fysisk infrastruktur samt uenigheder i forbindelse med

samgravning overdrages som udgangspunkt til den nationale

tilsynsmyndighed på teleområdet.

Forslaget giver også mulighed for nationalt at fastholde de påkrævede

tilsynsopgaver hos de myndigheder, der allerede i dag har kompetencen og

beføjelserne hertil.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningsudkastet bliver behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om

Industri, Forskning og Energi (ITRE). Edit Herczog (S&D, HU) er valgt til

ordfører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/38

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (dok nr.

2013/0080(COD)) gives der udtryk for en overordnet positiv holdning til

forslagets formål med henvisning til, at en digital infrastruktur af høj kva-

litet og hastighed spiller en afgørende rolle for alle sektorer i samfundet og

EU’s konkurrenceevne globalt. Der lægges vægt på, at regler på området

bygger på god praksis og ikke hæmmer medlemsstaternes beføjelser og mu-

ligheder for at tilrettelægge arbejdet under hensyn til nationale forhold. Det

fremgår endvidere af udkastet til betænkning, at forslaget vurderes at være i

overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet. For så

vidt angår kortlægning af infrastruktur bør der fra EU’s side stilles finansie-

ringsmuligheder til rådighed, og der peges i den forbindelse på anvendelse

af midler fra Connection Europe-faciliteten hertil. Af konkrete ændringer

stilles blandt andet forslag om ændring af instrument fra en forordning til et

direktiv, om indførsel af en europæisk mærkningsordning for bygninger, der

er klar til næstegenerationsnetadgang (NGA) samt forslag til præciseringer

således, at udbyderes fremtidige forretningsplaner sikres, og at

konkurrencefølsomme oplysninger i den forbindelse beskyttes.

Den 28. november 2013 afholdt ITRE en afstemning om udvalgsmed-

lemmernes ændringsforslag. En række af udvalgsmedlemmernes æn-

dringsforslag er medtaget i den justerede tekst til forslag til direktiv, som

det litauiske formandskab præsenterede den 19. december 2013. De

omhandler navnlig ændring af instrumentet fra forordning til et direktiv,

indførelse af en mærkningsordning, præciseringer og tilføjelser til

undtagelser til visse af forslagets krav, herunder hensynet til sikkerhed og

sundhed og udbydernes fremtidige forretningsplaner, samt justeringer, så

det tydeligt fremgår, at forslaget respekterer den private ejendomsret.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse

nødvendigheden af EU-regulering på området, da nationale regler og

administrative procedurer hindrer etableringen af et velfungerende indre

marked, herunder særligt det digitale indre marked. Manglende

bredbåndsadgang i områder af EU udgør en barriere for udvikling og øget

vækst blandt europæiske virksomheder, har negativ betydning for Europas

konkurrenceevne og begrænser investering og samhandel på tværs af

grænser.

Kommissionen bemærker dertil, at forskellig regulering af netudbygningen

gør det dyrere at få adgang til de nationale markeder, hindrer at

stordriftsfordele på tjeneste- og udstyrsniveau udnyttes og hæmmer

fremkomsten af nye tjenester på net med meget høj hastighed, der fungerer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/38

gnidningsløst på tværs af grænserne. Udbygningen af abonnentledninger

(den del, som forbinder den enkelte kunde til det overordnede net) er ofte

reguleret af bestemmelser og procedurer, der forvaltes på lokalt plan, som

indirekte kan påvirke den frie udveksling af tjenesteydelser og berettige

indgreb fra EU's side.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at

EU tidligere har lovgivet på området på grundlag af TEUF artikel 114 i

forbindelse med forordning nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om

ubundtet adgang til abonnentledninger. I Danmark betød det, at andre end

TDC kunne benytte TDC’s fysiske kobberledninger til at levere telefoni og

bredbånd. Derudover er der lagt vægt på, at medlemsstaterne kan

tilrettelægge og fordele de opgaver, som forslaget fastsætter – fx etablering

af en central informationstjeneste om udstedelse af tilladelser, tiltag for øget

gennemsigtighed samt konfliktløsning – til de myndigheder eller organer,

der nationalt anses for de mest kompetente hertil.

Gældende dansk ret

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, lov nr. 663 af 10. juli 2003 om etablering og fælles udnyttelse af

master til radiokommunikationsformål m.v., lov nr. 393 af 10. juni 1997 om

graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål samt

lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011 om registrering af ledningsejere

regulerer store dele af forslagets indhold om samgravning og koordineret

anvendelse af infrastruktur i forbindelse med udrulning af IKT-infrastruktur.

Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011

og lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som regulerer

tilladelser til at grave og råde over vejarealer. Gravetilladelser udstedes i dag

af Vejdirektoratet for så vidt angår de nationale veje og af de enkelte

kommuner som vejmyndighed for så vidt angår kommunale veje og private

veje.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have visse lovgivningsmæssige

konsekvenser. Dette gælder navnlig, såfremt instrumentet ændres fra en

forordning, som er direkte anvendelig i medlemslandene, til et direktiv

med krav om efterfølgende national implementering. Endelig

stillingtagen til implementeringsansvar vil i den forbindelse finde sted.

Såfremt forslaget vedtages i form af et direktiv, vurderes det, at særligt

følgende lovgivning vil kunne blive berørt: Lov nr. 169 af 3. marts 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/38

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lovbekendtgørelse nr.

578 af 6. juni 2011 om registrering af ledningsejere samt lov om offentlige

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 og lov nr. 1537 af

21. december 2010 om private fællesveje.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil kunne have visse statsfinansielle

konsekvenser, fx øgede administrationsomkostninger forbundet med

tvisthåndtering, tilsyn med reglerne, samt evt. udbygning eller

samordning af eksisterende digitale systemer. Konsekvenserne vil

afhænge af forslagets endelige udformning og gennemførelse, men det

er forventningen, at der vil blive tale om omkostninger i

størrelsesordenen 0-5 mio. kroner.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes samlet set at kunne bidrage til en hurtigere udrulning af

højhastighedsbredbånd i hele EU og vil dermed kunne forbedre rammerne

for etableringen af et velfungerende indre marked, herunder det digitale

indre marked. Samlet set forventes forslaget at kunne bidrage til styrket

økonomisk vækst og produktivitet i EU.

For de dele af erhvervslivet, der får nemmere ved at forhandle aftaler med

infrastrukturejere om adgang til eksisterende infrastruktur til udrulning af

højhastighedsbredbånd, vurderes forslaget at have en positiv effekt i form af

lettere markedsadgang.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at medføre mindre administrative omkostninger for de

omfattede virksomheder, som med forslaget forpligtes til ved anmodning

herom fra anden part at oplyse om kapacitet, ledighed, placering mv. af den

ejede infrastruktur

under jorden eller i bygninger,

samt indgå aftale om

adgang hertil på kommercielle vilkår til brug for udrulning af

højhastighedsbredbånd.

Udbydere, som foretager udrulning af højhastighedsbredbånd, vil

tilsvarende opleve administrative lettelser og adgang til information og

infrastruktur, som samlet set vil reducere omkostningerne ved

investeringen.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 22. april

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/38

2013. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv, KL,

Landbrug & Fødevarer og Teleindustrien (TI).

Dansk Energi er enig i, at større samordning af anlægsarbejder på tværs af

forsyninger kan gøre udbygningen af højhastighedsinfrastruktur mindre

omkostningstung.

Dansk Energi understreger, at samordningen ikke må blive en hæmsko for

hurtige graveprocesser med fx for lange svartider m.v., og henviser i den

forbindelse til, at Ledningsejerregisteret (LER) allerede i vidt omfang i dag

løser de opgaver, som forordningen stiller, når det gælder gennemsigtighed

og samordning af anlægsarbejder på tværs af forsyningsarter, ligesom der i

dag eksisterer et effektivt system for elektronisk ansøgning og indhentelse af

tilladelser til anlægsarbejder (gravning) i regi af kommunerne.

Dansk Energi er imod Kommissionens forslag om at pålægge alle

netoperatører, defineret som teleudbydere og andre forsyningsvirksomheder,

en generel pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til

deres fysiske infrastruktur på regulerede vilkår, herunder pris, med henblik

på installation af digitale højhastighedsnet, og anser forslaget som et

fundamentalt opgør med den asymmetriske konkurrenceregulering af

telemarkedet, hvor alene teleudbydere med stærk markedsposition kan

underlægges krav om tredjepartsadgang på regulerede vilkår og priser.

Dansk Energi bemærker, at Danmark i den forbindelse står i opposition til

de fleste andre EU-lande, idet hovedparten af energiselskaberne i Danmark

også er teleudbydere via fiberudrulning, og konkurrencehensynet til disse

spiller derfor en væsentlig rolle. Energiselskabernes fibernet er i vidt

omfang nedlagt i tomrør, modsat TDC’s infrastruktur, hvor en ikke

ubetydelig andel af selskabets kobber accessnet er nedlagt uden anvendelse

af tomrør, hvormed forpligtelsen om fysisk infrastruktur ikke vil være

relevant.

Dansk Energi vurderer, at en generel forpligtelse overfor de regionale

energiselskaber om at give konkurrerende teleudbydere adgang til

eksisterende

fysisk

infrastruktur

strid

med

såvel

proportionalitetsprincippet som ejendomsrettens ukrænkelighed, ligesom

forpligtelsen vil skabe stor usikkerhed for energiselskabernes langsigtede

fiberinvesteringer, og i værste fald kan betyde, at energiselskaberne

neddrosler deres fiberinvesteringer.

Dansk Energi foreslår, at der indarbejdes en klar og utvetydig præcisering i

forordningen, hvormed forsyningsvirksomheder, som samtidigt er udbydere

af elektroniske kommunikationsnet, ikke vil være omfattet med henvisning

til, at der samlet set på EU-plan vil være tale om en begrænset skare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/38

Dansk Erhverv støtter forslaget med henvisning til, at tidssvarende

bredbåndsforbindelser er afgørende for danske virksomheder generelt og

ikke kun begrænser sig til eksempelvis it-virksomheder eller e-handlende.

Udbredelse af bredbåndsforbindelser i hele EU er fremmende for handel og

samarbejder på tværs af unionens lande og betyder, at danske virksomheder

potentielt har adgang til et større marked.

KL foreslår, at der i forordningen sikres EU-hjemmel til at pålægge

mobiloperatørerne pligt til at anvende andre konkurrerende

mobiloperatørers net (national roaming) i de områder, hvor deres eget net

ikke dækker. Derved vil danske mobilabonnementer få dækning i de

områder af Danmark, hvor det manglende kundegrundlag betyder, at alle

fire netoperatører i Danmark ikke finder det attraktivt at etablere egen

infrastruktur i form af master og antenner. Endvidere gør KL opmærksom

på, at det er kommunerne, som udsteder gravetilladelser, og at EU-krav til

sagsbehandlingen dermed også retter sig mod kommunerne.

Landbrug & Fødevarer støtter forslaget med henvisning til, at erhvervslivet,

inklusive landbruget, i høj grad er afhængig af effektive

bredbåndsforbindelser, og at behovet for effektive, hurtige

bredbåndsforbindelser vil stige kraftigt i de kommende år. Landbrug &

Fødevarer

henviser

særligt

til

manglen

på

nødvendige

bredbåndsforbindelser i yderområderne. Forslaget vil efter Landbrug &

Fødevarers opfattelse medvirke til at skabe bedre fysiske og økonomiske

betingelser for bredbåndsudrulning i hele Danmark.

Teleindustrien (TI) finder, at forslaget er et værdifuldt bidrag til regeringens

bestræbelser på at fremme udrulning af højhastighedsbredbånd gennem

omkostningsreduktion med henvisning til den markedsbaserede danske

bredbåndsstrategi, og at forslaget skal støttes fra dansk side.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om symmetrisk adgang til alle

netoperatørers infrastruktur på rimelige vilkår, finder TI, at bestemmelserne

er hensigtsmæssige, og udgør et proportionalt supplement til

bestemmelserne i de relevante teledirektiver om adgang til passiv

infrastruktur.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om adgang til relevante

oplysninger via en central dokumentationstjeneste indenfor fastlagte frister,

finder TI, at forslaget i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til

tilstedeværelsen af allerede eksisterende nationale informationssystemer- og

procedurer, således at dobbeltarbejde undgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/38

For så vidt angår forpligtigelsen til, at der i nybyggeri og i forbindelse med

større renovationsarbejde skal etableres 'bygningsinternt udstyr' samt

symmetrisk adgangsforpligtigelser for udbydere af elektroniske

kommunikationsnet på rimelige vilkår, vurderer TI, at det er et proportionalt

og hensigtsmæssigt krav, der vil understøtte fremtidig udrulning af

bredbånd både fastnet og mobil, men at enkelte komponenter bør

tydeliggøres.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til forordning har i løbet af 2013 været behandlet på fire møder

i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE). På møderne gennemførtes en

artikelgennemgang, hvor flere medlemslande har givet udtryk for en

overordnet positiv stemning over for forslagets overordnede formål, men

har udtrykt utilfredshed med valget af forordning som

lovgivningsinstrument.

Flere medlemslande foretrækker et direktiv, som

giver mulighed for ved implementering af tage hensyn til nationale forhold.

På den baggrund præsenterede det litauiske formandskab den 19.

december 2013 en justeret tekst til forslag til direktiv. Det er ikke

endeligt vedtaget at ændre instrumentet fra en forordning til et direktiv.

Derudover har flere medlemsstater udtrykt ønske om mere præcise og klare

definitioner og formuleringer i teksten,

herunder navnlig større fleksibilitet

i relation til udvælgelsen af tvistløsningsorganer,

ligesom det skal afklares,

om de omkostninger, der forventes at være forbundet med en efterlevelse af

forslaget, vil spille en rolle.

Det græske formandskab har valgt at prioritere forslaget højt. Det første

møde i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) blev afholdt den 9. januar med en

indledende artikelgennemgang på baggrund af de enkelte medlemslandes

bemærkninger og Europa-Parlamentets ændringsforslag. Forslaget

forventes behandlet flere gange i rådsarbejdsgruppen (IT/TELE) i løbet af

januar 2014, hvorefter det er forventningen, at forhandlinger med

Europa-Parlamentet om forslag til direktiv kan indledes.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal

have god adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s

download og 30 Mbit/s upload i 2020. Denne målsætning skal bidrage til

at skabe god adgang til den digitale infrastruktur, uanset hvor man bor.

Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere

omkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Der er et stort

potentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/38

via hurtigere udrulning og mindre besvær. Deling af eksisterende

infrastruktur er en måde at spare en stor del af anlægsudgifterne på.

Herunder er det vigtigt at sikre gennemsigtighed, koordination af

gravearbejder samt fælles udnyttelse af infrastruktur i forbindelse med

udrulning af bredbånd, og Regeringen har senest med udspil om

Bedre

bredbånd og mobildækning i hele Danmark

foreslået initiativer, som på

flere måder er i tråd med Kommissionens forslag.

Ydermere støtter regeringen, at der nationalt gives mulighed for at

fastholde fx tilsynsopgaver og procedurer for konfliktløsning hos de

myndigheder, der allerede i dag har kompetencen og beføjelserne hertil.

Herunder at der ved udpegning af organ til afgørelse af tvister er

fleksibilitet.

Den danske bredbåndsstrategi er markedsbaseret med efterspørgsel som

drivkraft. Initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbånd

bør ikke begrænse eller ødelægge kommende eller allerede eksisterende

konkurrencemarkeder. Endvidere bør der sikres en rimelig balance

mellem tredjeparts adgang til infrastruktur mv. over for almenvellets

interesser,

jf. forslagets artikel 3.

Det er regeringens holdning, at forslaget bør gennemføres via

omkostningseffektive løsninger,

og at unødvendige regler undgås. Det er

derfor regeringens holdning, at tiltag i forbindelse med byggeri og

renovering, jf. forslagets artikel 7 og 8, skal udgå. I det omfang

forslagets artikel 7 bibeholdes, lægges der vægt på at sikre, at

efterlevelse i Danmark kan anses for opfyldt, uden at der skal ske

lovændringer eller indføres nye krav eller tilsyn heraf, da dette vurderes

overflødigt i en dansk kontekst. I det omfang forslagets artikel 8

bibeholdes, lægges der vægt på, at artiklen formuleres således, at det

tydeligt fremgår, at tiltag respekterer den private ejendomsret.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den

29. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/38

5. Industriel konkurrencedygtighed:

(a) En industriel renæssance i Europa, KOM(2014) 14

Nyt notat.

Resumé

Europa-Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen

”For en industriel renæssance i Europa”, KOM(2014) 14. Meddelelsen er

fremsat som en del af Kommissionens industripakke.

I meddelelsen påpeger Kommissionen den europæiske industris betydning

for vækst og konkurrenceevne i EU, redegør for de initiativer,

Kommissionen har sat i værk, samt præsenterer enkelte nye initiativer til

forbedring af EU’s industrielle konkurrenceevne. Den overordnede

målsætning er, at industrien skal bidrage med op til 20 % af BNP i 2020.

For at nå dette mål peger Kommissionen særligt på en række faktorer og

opfordrer til, at der indenfor andre politikområder tages højde for

industriens konkurrenceevne forud for nye initiativer.

Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.

februar 2014 til politisk drøftelse.

Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020

flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"

(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020

strategien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissionens

meddelelse af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industripolitik

for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012) 582).

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013

vigtigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions-

og investeringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industriel

konkurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i juni

2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014. Drøftelsen i februar

2014 er sidenhen udskudt.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog på mødet den 2. december 2013

rådskonklusioner om europæisk industripolitik. Konklusionerne fulgte dels

op på drøftelserne i Det Europæiske Råd i juni 2013 og fungerede som

indspil til en kommende drøftelse i Det Europæiske Råd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/38

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse om industriel renæssance i Europa

understreges industriens betydning for den europæiske økonomi. Det

påpeges, at industrien står for over 75 % af den europæiske eksport, og at

næsten hvert fjerde job i den private sektor er i industrien. Siden 2008 er der

dog forsvundet 3,5 mio. arbejdspladser i industrien. Kommissionen finder,

at industrien har en væsentlig betydning for at genskabe europæisk økonomi

og konkurrenceevne, og meddelelsen vil derfor pege på de væsentligste

elementer i at forbedre vilkårene for den europæiske industri. Meddelelsen

viser, at EU’s industripolitik gradvist integreres bedre i andre

politikområder. Frem for alt peger Kommissionen på, at der er behov for

effektiv og fuld implementering af industripolitikken på regionalt, nationalt

og europæisk niveau.

Kommissionen finder det afgørende at sende et stærkt signal til Det

Europæiske Råd om, at industrien har central betydning for

konkurrenceevne og vækst i Europa. Kommissionens målsætning er at øge

industriens andel af BNP fra 15,1 % til op til 20 % i 2020. For at nå dette

mål peger Kommissionen på følgende punkter:

- fortsat styrkelse af politikkoordineringen med øvrige

politikområder, med henblik på at forbedre industriens

konkurrenceevne,

- udnyttelse af potentialet i det indre marked, udbygning af den

nødvendige infrastruktur, forbedring af muligheden for

uddannelse og mobilitet samt forbedring det indre marked for

serviceydelser,

- målrettet implementering af regionale instrumenter, der kan

understøtte industriel forandring og øge konkurrenceevnen,

- forbedring af adgangen til produktionsinput, herunder kapital,

energi og råmaterialer. Det bør sikres, at initiativer på andre

politikområder ikke resulterer i uproportionalt højere priser på

disse input,

- integration af europæiske virksomheder i globale værdikæder,

- anerkendelse af Kommissionens målsætning om at øge industriens

bidrag til EU’s samlede BNP til 20 %.

Kommissionen peger på flere områder af særlig betydning for industriens

konkurrenceevne; det indre marked, det generelle erhvervsklima, innovation

og investeringer samt adgang til basale produktionsinput, herunder bl.a.

arbejdskraft, kapital og energi.

Angående det indre marked opfordrer Kommissionen medlemslandene til at

etablere den rette infrastruktur, bl.a. ved at vedtage og gennemføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/38

infrastrukturinitiativerne i Akten for det indre marked II og etablere et

integreret energinetværk. Derudover opfordres medlemslandene til at

vedtage og implementere Kommissionens forslag indenfor transport,

rumfart

telekommunikation.

Kommissionen

vil

anvende

projektobligationer til at finansiere projekterne. Derudover peger

Kommissionen på behovet for at forbedre det indre marked for services

samt det indre marked for industriprodukter. Her påpeges behovet for at tage

højde for erhvervsrelaterede serviceydelser i industripolitiske strategier, og

Kommissionen vil overveje yderligere initiativer i lyset af

Højniveaugruppen om erhvervsserviceydelsers anbefalinger, der

præsenteres i marts 2014. Kommissionen vil også overveje et

lovgivningsmæssigt initiativ om ensartede sanktioner i tilfælde af brud på

harmoniseret lovgivning. Endelig gør Kommissionen opmærksom på en

igangværende evaluering af det europæiske standardiseringssystem og

oplyser, at man vil forfølge et initiativ for IPR-baseret standardisering.

Angående det generelle erhvervsklima oplyser Kommissionen, at man vil

styrke den årlige rapport om medlemslandenes konkurrenceevne, og at

Kommissionen vil præsentere et initiativ om vækstfremmende offentlig

administration. Initiativet vil være et omfattende overblik over bedste

praksis på området, særligt vedrørende elektronisk forvaltning og offentlige

indkøb. Endelig peger Kommissionen på, at REFIT-programmet vil

reducere de administrative byrder for virksomhederne gennem

konkurrenceevnevurderinger i Kommissionens konsekvensanalyser, og

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at anvende samme

analyseredskaber som Kommissionen i forberedelsen af national lovgivning.

Angående innovation og investeringer peger Kommissionen særligt på

behovet for at omstille industrien til fremtidens globale digitale økonomi.

Derudover fremhæver Kommissionen initiativerne i Horizon 2020, særligt

søjlen

industrielt

lederskab,

samt

regionalfondene

samhørighedsfondene. Kommissionen vil kombinere regional- og

industripolitikken for at skabe platforme for smart specialisering, der vil

gøre det muligt for medlemslande og regioner at koncentrere investeringer

på områder med komparative fordele. Derudover vil Kommissionen følge

op på anbefalingerne fra de seks arbejdsgrupper, der blev etableret i

forbindelse med meddelelsen ”En stærkere europæisk industripolitik for

vækst og økonomisk genopretning” fra 2012; avancerede

fremstillingsteknologier,

centrale

støtteteknologier,

bio-baserede

produkter, rene køretøjer og fartøjer, bæredygtigt byggeri og intelligente

net. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvor Europa sandsynligvis vil

have sine fremtidige komparative fordele.

Angående adgang til produktionsinput understreger Kommissionen, at

adgang til finansiering er af stor betydning for industrien, særligt for små-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/38

og mellemstore virksomheder. Der peges på, at COSME og Horizon 2020-

programmerne begge vil bidrage til at forbedre adgangen til investeringer,

men det vil stadig være nødvendigt med et indre marked for finansielle

serviceydelser hvor SMV’er kan få adgang til grænseoverskridende kapital.

Kommissionen vil på baggrund af høringen i forbindelse med grønbogen

om langsigtet finansiering udarbejde forslag til, hvordan SMV’ers

finansieringskilder kan differentieres. Endelig opfordres medlemslandene til

at bidrage med europæiske struktur- og investeringsmidler til SMV-

initiativet, som foreslået af Kommissionen og EIB. Kommissionen udpeger

også adgang til energi som et vigtigt indsatsområde, idet prisforskellen

mellem EU og internationale konkurrenter for elektricitet og gas er vokset

siden 2005. Kommissionen fremhæver også adgangen til råmaterialer og

ressourceeffektivitet som væsentligt for den europæiske industris

konkurrenceevne. Kommissionen vil i 2014 overveje at udarbejde en

meddelelse om det europæiske innovationspartnerskab om råmaterialer samt

præsentere et lovgivningsinitiativ om ressourceeffektivitet og affald,

ligesom Kommissionen vil arbejde for at sikre, at europæiske virksomheder

har adgang til nødvendige produktionsinput til internationale markedspriser.

Endelig peger Kommissionen på vigtigheden af, at industrien har adgang til

kvalificeret arbejdskraft. Kommissionen udvikler derfor et redskab til

fremme af grænseoverskridende praktikophold samt foreslår en omfattende

tilgang til industriel omstrukturering på regionalt niveau. Endelig vil

Kommissionen i 2014 udarbejde en meddelelse om jobskabelse i den

grønne økonomi.

Kommissionen peger på, at små- og mellemstore virksomheder spiller en

væsentlig rolle i den europæiske industri. Kommissionen vil derfor opdatere

handlingsplanen ”Small Business Act” og vil bl.a. sikre, at det i alle

medlemslande er muligt at starte en virksomhed op for under 100 € og

indenfor tre dage, ligesom man vil sikre bedre mulighed for ærlige

entreprenører, der har været igennem en konkurs. Kommissionen vil

ligeledes undersøge potentialet for og facilitere udviklingen af

produktionsklynger, både indenfor industrisektoren og på tværs af sektorer,

samt undersøge, om målrettede tiltag kan hjælpe til at etablere

virksomhedsnetværk. Derudover opfordres medlemslandene til at indføre en

SMV-test i den nationale beslutningsproces.

Endelig peger Kommissionen på, at internationalisering af europæiske

virksomheder er afgørende for den fremadrettede vækst i Europa.

Kommissionen vil derfor fortsat forfølge frihandelsaftaler med

nøglesamhandelspartnere, en regional frihandelsaftale med den sydlige

Middelhavsregion samt anvende WTO-systemet i tilfælde af, at tredjelande

etablerer tekniske handelsbarrierer. Derudover vil Kommissionen styrke

”Missions for Growth” og iværksætte dialog mellem SMV’er i EU og

internationale samhandelspartnere. Kommissionen vil ligeledes i stigende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/38

grad gøre offentlige indkøb til en del af forhandlingerne om bilaterale

handelsaftaler. Derudover har Kommissionen foreslået et instrument, der i

tilfælde af vedtagelse vil gøre det muligt at udelukke bud fra virksomheder

baseret i tredjelande med et stærkt beskyttet marked for offentlige indkøb.

Endelig

vil

Kommissionen

fortsætte

implementeringen

markedsadgangsstrategien for at adressere europæiske virksomheders

konkrete problemer med handelsbarrierer i tredjelande, samt fortsat fremme

europæiske standarder internationalt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsmæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 23. januar 2014.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse, særligt

angående initiativerne til forbedring af det indre marked, forbedring af

adgangen til finansiering samt arbejdskraftsmobilitet. Det forventes, at flere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/38

medlemslande vil efterspørge konkrete initiativer til at nedbringe

europæiske virksomheders energiomkostninger, mens andre medlemslande

vil understrege behovet for ressourceeffektivitet. Endelig forventes det

handelspolitiske element i meddelelsen at give anledning til debat mellem

de traditionelt frihandelsorienterede og de traditionelt protektionistiske

medlemslande.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle ift. at

skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode rammer

for den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejdspladser i

Europa. Dette er også på linje med regeringens arbejde med ”Danmark som

produktionsland”. Regeringen støtter ikke et mål for industriens andel af

BNP på 20 %. I stedet bør det i højere grad indtænkes, hvorledes man kan

fremme værdiskabelsen i industriens samlede værdikæde til gavn for øget

produktivitet og konkurrenceevne. Det kan fx være gennem fokus på

rammerne for avanceret og videntung produktion samt fremme af synergien

mellem serviceydelser og industriproduktion.

Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-

vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked,

digitalisering og automatisering i den europæiske fremstillingsindustri, øget

fokus på forbedret energi- og ressourceeffektivitet samt ved at styrke

vækstvilkårene på områder, hvor europæisk industri har særlige styrker og

potentiale. Derudover bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet

generelt forbedres, herunder vækstvilkårene for industrien.

Regeringen støtter derfor Kommissionens initiativer for den europæiske

industri i Horizon 2020 og COSME-programmerne, samt indsatsen for at

målrette implementeringen af regionale instrumenter, der kan understøtte

industriel forandring og øge konkurrenceevnen.

Regeringen støtter ligeledes indsatsen for at integrere europæiske

virksomheder i globale værdikæder, samt at Kommissionen fortsat forfølger

en ambitiøs og langsigtet handelspolitik med fokus på åbne markeder.

Regeringen anerkender, at adgangen til produktionsinput som finansiering,

energi og råmaterialer er vigtig for industriens konkurrenceevne, og at dette

skal sikres ved øget koordination mellem politikområderne. Regeringen er

dog skeptisk overfor at stille industripolitikken særligt gunstigt i forhold til

øvrige politikområder.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/38

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/38

(b) En vision for et indre marked for industriprodukter, KOM

(2014) 25

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 meddelelsen ”En vision

for et indre marked for industriprodukter”, KOM(2014) 25. Meddelelsen er

sammen med meddelelsen om en industriel renæssance, KOM (2014)14

fremsat som led i en industripolitisk pakke fra Kommissionen.

Meddelelsen indeholder en række anbefalinger og initiativer til udvikling af

EU’s lovgivningsmæssige ramme for det indre marked for

industriprodukter, herunder en styrket håndhævelse af lovgivningen samt

reduktion af de administrative byrder for virksomhederne.

Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.

februar 2014 til politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 meddelelsen ”En vision

for et indre marked for industriprodukter”, KOM(2014) 25. Meddelelsen er

sammen med meddelelsen om en industriel renæssance fremsat som led i en

industripolitisk pakke fra Kommissionen.

Meddelelsen indeholder en række anbefalinger og initiativer til udvikling af

et indre marked for industriprodukter, der blev udpeget som et

prioritetsområde i forbindelse med opdateringen af EU’s industripolitik i

oktober 2012. Meddelelsen er udarbejdet på baggrund af Kommissionens

evaluering af EU-lovgivningen for det indre marked for industriprodukter

og høring af relevante interessenter.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen ”En vision for et indre marked for

industriprodukter” er at præsentere en række anbefalinger for reguleringen

af det indre marked for industriprodukter og sætte en bredere vision for

området for det næste tiår.

Meddelelsen gennemgår indledningsvis de positive effekter ved

etableringen af et indre marked for industriprodukter, herunder den øgede

handel mellem medlemsstaterne på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/38

Derudover beskrives kort udviklingen i EU-reguleringen af

industriprodukter fra 1985 og frem. Der er således i dag mere end 30

direktiver og forordninger, der enten vedrører specifikke industriprodukter

eller gælder horisontalt for flere forskellige produktgrupper på samme tid.

Industriprodukter defineres som ikke-spiselige (non-food) produkter, der

fremstilles industrielt. Det kan fx være forskellige typer af maskiner,

radioudstyr og elektronisk udstyr. Meddelelsen omhandler dog ikke fx

medicinsk udstyr, kosmetik eller byggematerialer, da reguleringen af disse

områder for nylig har været genstand for en gennemgribende revision.

I meddelelsen anbefaler Kommissionen:

- at den generelle ramme for harmoniseringslovgivning

forbedres. Kommissionen bemærker, at forordninger bør

anvendes i højere grad end direktiver i forbindelse med ny

lovgivning. Der bør regelmæssigt foretages eftersyn af

lovgivningen for at sikre en sammenhængende

lovgivningsmæssig ramme og opdateringer af vejledninger

til EU-lovgivningen. En horisontal forordning baseret på

afgørelse 768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring

af produkter bør endvidere overvejes for at ensrette

definitioner og fælles elementer på tværs af lovgivningen.

Endelig bør ny lovgivning tage højde for, at brugen af

professionelle produkter ofte er underlagt nationale krav, der

kan udgøre barrierer på det indre marked.

- at effektiviteten af den lovgivningsmæssige ramme styrkes.

Dette skal ske gennem øget inddragelse af små- og

mellemstore virksomheder (SMV’er) og andre interessenter i

forberedelsen af EU-lovgivning og standarder. De nationale

standardiseringsorganer

bør

dertil

tilbyde

gratis

sammenfatninger af harmoniserede standarder. Endvidere

bør der ske en hurtigere overgang til elektronisk

markedsovervågning, hvor de erhvervsdrivende bl.a. kan

møde sporbarhedskrav gennem elektronisk mærkning og

anvende elektronisk dokumentation over for myndighederne.

Endelig bør nye produktgrupper i højere grad søges

indarbejdet i eksisterende lovgivning frem for, at der

udarbejdes ny lovgivning.

- at implementeringen af harmoniseringslovgivningen styrkes.

Dette skal ske gennem en udbygning af brugen af

informationssystemerne RAPEX og ICSMS samt brugen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/38

akkreditering. Derudover bør synergien mellem bl.a.

problemløsningsnetværket

SOLVIT,

produktkontaktpunkterne og Entreprise Europe Network i

højere grad udnyttes. Produktkontaktpunkterne bør

endvidere ikke kun informere om nationale særregler, men

også om harmoniseret lovgivning. Særligt SMV’er kan

således have problemer med at afklare, hvilken lovgivning

der gælder for deres produkt.

- at de administrative byrder for virksomhederne reduceres.

Regulering bør således ikke medføre uproportionale byrder

for særligt SMV’er. Virksomhederne bør ikke udsættes for

hyppige ændringer af lovgivningen, og der bør etableres en

central indgang på EU-niveau, hvorigennem virksomheder

nemt kan få information om ændringer og opdateringer af

EU-lovgivning og standarder. Virksomhederne bør

derudover have mulighed for at vælge mellem at udarbejde

én enkelt overensstemmelseserklæring eller flere

overensstemmelseserklæringer i henhold til hver enkel EU-

lovgivning. Ved en overensstemmelseserklæring bekræfter

producenten, at produktet er i overensstemmelse med de

krav, der fremgår af EU-reglerne.

- at rækkevidden af EU-harmoniseringslovgivning udvides.

Kommissionen vil arbejde for, at produktlovgivning og

tekniske standarder tilnærmes hinanden på internationalt

plan, for hermed at nedbringe omkostningerne for

virksomheder, når de handler uden for EU.

På baggrund af anbefalingerne præsenterer Kommissionen i meddelelsen en

fremtidsvision for det indre marked for industriprodukter. Kommissionen vil

igangsætte følgende initiativer:

a) Styrke håndhævelsesmekanismerne gennem udarbejdelse af lovforslag

om strømlining og harmonisering af brugen af økonomiske sanktioner

(administrative eller civilretlige) for manglende overholdelse af EU’s

harmoniseringslovgivning. Formålet er at sikre lige behandling af alle

virksomheder på det indre marked for industriprodukter.

b) Strømline og forenkle den fælles retlige ramme for markedsføring af

industriprodukter.

c) Inddrage den teknologiske udvikling i udarbejdelsen af nye lovforslag

inden for området og lancere et initiativ til ”e-overensstemmelse”.

Virksomhederne skal have mulighed for at dokumentere

overensstemmelse med EU-lovgivning elektronisk og på flere sprog,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/38

gennem f.eks. e-mærkning, digital markedsovervågning og elektroniske

overensstemmelseserklæringer på alle officielle EU-sprog.

Undersøge grænsefladen mellem produkter og tjenesteydelser, herunder

ydelser i forbindelse med f.eks. installering og vedligeholdelse af

produkterne.

Brug af forordninger frem for direktiver for hermed at undgå

overimplementering og tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har

implementeret EU-lovgivningen korrekt. Herigennem sikres endvidere

større sikkerhed for virksomhederne.

Undersøge muligheden for at samle lovgivningen for samme

produktkategorier i én retsakt, når sektorspecifik lovgivning skal

revideres.

Fremme at produktlovgivning og tekniske standarder tilnærmes på

internationalt plan for at sikre de europæiske virksomheders

internationale konkurrenceevne.

Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at der er behov for fortsat

udvikling af lovgivningen vedrørende det indre marked for produkter for at

følge med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. På den anden

side har virksomhederne behov for lovgivningsmæssig stabilitet.

Kommissionen vil derfor på kort sigt fokusere på konsolidering af

lovgivningen og styrkelse af håndhævelsen uden at pålægge industrien

byrder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/38

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 23. januar 2014.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til

at fungere bedre. Det kan dog nævnes, at det forventes, at flere

medlemsstater vil være skeptiske over for en harmonisering af økonomiske

sanktioner for manglende overholdelse af EU’s harmoniserede lovgivning.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og som

har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Regeringen

bakker derfor op om Kommissionens fokus på fortsat at udvikle

lovgivningen for det indre marked for industriprodukter med henblik på at

tage højde for den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Regeringen

finder desuden, at det er vigtigt at arbejde for, at EU fortsat har gode og

konkurrencedygtige rammer for produktion, da det vil medvirke til at skabe

industriarbejdspladser.

Regeringen prioriterer, at der i højere grad bliver gjort brug af e-

forvaltningsløsninger samt stilles digitale muligheder til rådighed for

erhvervslivet.

Regeringen prioriterer tiltag, som kan medvirke til at sikre en bedre og mere

ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det

indre marked. De barrierer, der er relateret til en uensartet anvendelse af

EU-lovgivningen, bør således fjernes gennem en mere konsistent

anvendelse af EU-lovgivningen på tværs af medlemsstaterne, ligesom der

bør være øget fokus på at udvikle redskaber som SOLVIT og

produktkontaktpunkter til gavn for virksomheder og borgere.

Regeringen støtter indsatsen for at udvide den eksterne dimension af det

indre marked og arbejder i den forbindelse for tiltag, der tager højde for den

stigende organisering af produktionen i globale værdikæder, og som

samtidig modvirker handelsbarrierer og protektionistiske initiativer.

Regeringen finder desuden, at det er vigtigt, at der arbejdes for, at

produktlovgivning og tekniske standarder tilnærmes hinanden på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/38

internationalt plan, for hermed at nedbringe omkostningerne for

virksomheder, når de handler uden for EU.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/38

6. Europæisk semester 2014 – indre markeds- og industriaspekter

(a) Årlig vækstundersøgelse 2014, KOM(2013) 800

Nyt notat.

14.

Resumé

Kommissionen har den 13. november 2013 offentliggjort meddelelsen

”Årlig vækstundersøgelse 2014”, KOM(2013) 800, som indleder det

europæiske semester 2014.

Meddelelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i

EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for

medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikre

vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande. Som et bidrag til den

årlige vækstundersøgelse har Kommissionen ligeledes offentliggjort

rapporten om integration i det indre marked, som ventes at være primært

fokus for drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne).

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.

februar 2014 til politisk drøftelse.

15.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen ”Årlig

vækstundersøgelse 2014”, KOM(2013) 800. Undersøgelsen markerer

starten på det fjerde europæiske semester, der udgør rammen for de

økonomisk-politiske samarbejdsprocesser.

Som et bidrag til den årlige vækstundersøgelse har Kommissionen ligeledes

offentliggjort rapporten ”Et indre marked for vækst og jobskabelse: En

analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i

medlemsstaterne”, KOM(2013) 785.

Vækstundersøgelsen drøftes i de kommende måneder i en række

rådsformationer og på Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts

2014 forventes stats- og regeringscheferne at vedtage generelle

økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene.

16.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse om den årlige

vækstundersøgelse 2014 er at skitsere de overordnede økonomisk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/38

politiske udfordringer i EU og opstille en række prioriteter og generelle

politikanbefalinger for medlemslandene.

De overordnede prioriteter i den årlige vækstundersøgelse 2014 er

identiske med prioriteterne i vækstundersøgelserne for 2013 og for 2012.

Kommissionen lægger således i meddelelsen op til, at man på såvel

nationalt plan som EU-plan især har fokus på følgende fem prioriteter:

1) Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk

konsolidering

2) Genetablering af normale lånemuligheder i økonomien

3) Fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt

4) Bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser

5) Modernisering af den offentlige forvaltning.

1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk

konsolidering

Kommissionen konkluderer, at der på trods af fremskridt fortsat er behov

for, at de enkelte medlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige,

differentierede finanspolitiske konsolideringsstrategi. Det er nødvendigt i

forhold til at få reduceret de høje offentlige gældsniveauer og håndtere

den finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrende befolkning.

Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- og

indtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentlige

udgifter. Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, fx ved omlægning

af skat fra arbejde til forbrug, bolig og miljø. Lande med større

finanspolitisk råderum bør stimulere private investeringer og landene bør

generelt inden for rammerne af en sund finanspolitik prioritere

langsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet,

herunder i uddannelse og forskning.

2. Genetablering af normale lånemuligheder i økonomien

Kommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre med

omstrukturering og oprydning i de europæiske banker, herunder i kraft af

gennemgangen af bankernes balancer og stress test og gennemførelsen af

de nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelse og gennemførelse af

Bankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternative

finansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital og

virksomhedsobligationer. Endelig bør landene fortsat, hvor det er

relevant, nøje overvåge udviklingen i den private gæld og de finansielle

risici knyttet hertil.

3. Fremme af vækst og konkurrenceevne på kort og længere sigt

Kommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af den

tredje energipakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/38

tilskudsordninger

til

vedvarende

energi,

samt

forbedret

ressourceeffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedre

implementeringen af servicedirektivet, herunder ved at overvåge og hvor

nødvendigt begrænse restriktioner inden for de regulerede professioner.

Endelig bør landene øge indsatsen i forhold til at modernisere de

nationale forskningssystemer.

4. Bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser

Kommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktive

arbejdsmarkedspolitik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløse

samt tiltag, der kan styrke og forbedre arbejdsformidlingen og sikre

gennemførelsen af en ungegaranti. Der er ligeledes behov for en øget

reformindsats

for

sikre,

lønudviklingen

flugter

produktivitetsudviklingen,

herunder

ved

modernisere

jobbeskyttelseslovgivning og fremme arbejdsmobilitet. Endelig bør der

gøres en yderligere indsats for at forbedre de nationale uddannelses- og

træningssystemer og sikre mere effektive sociale understøttelsessystemer,

bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og et stærkere link

mellem støtte og aktivering.

5. Modernisering af den offentlige forvaltning

Kommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitale

løsninger i den offentlige sektor og administration, herunder i relation til

skatteopkrævningssystemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker

(hjælp til særligt små og mellemstore virksomheder). Der bør også gøres

en indsats for at simplificere virksomhedernes rammevilkår bl.a. ved

regelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.

Ved drøftelsen i Rådet (konkurrenceevne) ventes særligt fokus på

virksomheders adgang til finansiering, energi- og ressourceeffektivitet,

forbedring af gennemførelsen af servicedirektivet (og herunder

lovregulerede erhverv), forbedring af erhvervsklimaet samt øget

anvendelse af servicedirektivets kvikskranker.

17.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

18.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

19.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/38

20.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

21.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen

samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til

sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt

tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

22.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

23.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

24.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de fem overordnede prioriteter

fremlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014.

25.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er

fremlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014.

Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse

med Kommissionens overordnede prioriteter og anbefalinger.

Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-

politiske strategi, hvor den finanspolitiske konsolidering og

reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset af deres

respektive udfordringer og lægger vægt på, at denne konsoliderings- og

reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at genetablere

tilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage på

sporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at

man inden for disse rammer udnytter de eksisterende muligheder på

europæisk niveau for at styrke væksten, herunder gennem det indre

marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/38

26.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 29. november 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/38

(b) Rapport om integration i det indre marked, KOM(2013)

785

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 13. november 2013 offentliggjort rapporten ”Et

indre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt

og de resterende hindringer i medlemsstaterne”, KOM(2013) 785, der

udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse og er et element i det

europæiske semester.

Formålet med rapporten er inden for rammerne af Europa 2020-strategien

at undersøge, hvordan det indre marked fungerer i de enkelte medlemsstater

og fastlægge et sæt politiske prioriteringer for nøgleområder med størst

vækstpotentiale. Nøgleområderne er i rapporten fastlagt til at være

tjenesteydelser (herunder finansielle tjenesteydelser), netværk og digital

økonomi. I rapporten undersøges endvidere det indre markeds funktion på

grundlag af en analyse af værdikæderne inden for og uden for EU.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20.

februar 2014 til politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 rapporten ”Et indre

marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt og

de resterende hindringer i medlemsstaterne”, KOM(2013) 785. Rapporten

udgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse, KOM(2013) 800.

Undersøgelsen markerer starten på det fjerde europæiske semester, der

udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser.

Formål og indhold

Formålet med rapporten ”Et indre marked for vækst og jobskabelse: En

analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i

medlemsstaterne” er inden for rammerne af Europa 2020-strategien at

undersøge, hvordan det indre marked fungerer i de enkelte medlemslande.

2020-strategien er EU’s strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst.

Rapporten gør status over fremskridt og tilbageværende flaskehalse inden

for de nøgleområder på det indre marked, hvor der er størst

vækstpotentiale:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/38



Tjenester: Tjenesteydelser og finansielle tjenesteydelser

Netværk: Energimarkederne og transportmarkederne

De digitale markeder

Rapporten fastlægger endvidere et sæt politiske prioriteringer for de

enkelte nøgleområder. Rapporten bidrager hermed til de overordnede

prioriteringer i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014 og til

fastlæggelsen af landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det

europæiske semester.

I rapporten henvises til Kommissionens meddelelse om bedre forvaltning af

det indre marked fra juni 2012 (KOM(2012) 259), hvor medlemslandene

bl.a. opfordres til et gennemførelsesunderskud på 0 % (det vil sige

implementering af alle direktiver til tiden) på nøgleområder med

vækstpotentiale. Af rapporten fremgår, at dette mål er opfyldt for så vidt

angår de finansielle tjenesteydelser, det digitale indre marked og

transportområdet. Energisektoren ligger derimod i den anden ende af

spektret,

idet

flere

medlemslande

ikke

har

overholdt

gennemførelsesfristerne. I meddelelsen om bedre forvaltning af det indre

marked opfordrer Kommissionen endvidere til, at traktatbrudsprocedurer

ikke bør vare længere end 18 måneder i gennemsnit, hvis der er tegn på, at

vigtige lovbestemmelser er overtrådt. Derudover skal medlemslande

efterleve domme fra Domstolen indenfor 12 måneder. Den gennemsnitlige

varighed af traktatbrudssagerne er dog fortsat 29,4 måneder. Situationen er

dog markant bedre på energiområdet og transportområdet, hvor sagerne

gennemsnitligt varer ca. 15 måneder.

Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte nøgleområder, der redegøres

for i rapporten.

Tjenester

Tjenesteydelser

I rapporten henvises til, at der på trods af vækst i tjenesteydelsessektorerne

er behov for yderligere skridt for at indfri det fulde potentiale. Der er bl.a.

behov for en mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivet

samt fokus på grænseoverskridende sundhedsydelser, detailtjenesteydelser,

grænseoverskridende levering af varer og reglerne for offentlige indkøb. Da

tjenesteydelsessektorerne

tæt

forbundne

med

navnlig

fremstillingssektoren, skal der endvidere gøres en indsats for at forbedre

funktionen af det indre marked for industriprodukter. Kommissionen

foreslår på den baggrund følgende prioriteringer for medlemsstaterne:



En mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af servicedirektivet

gennem systematisk screening af de lovgivningsmæssige rammer i

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/38



Behørig hensyntagen til principperne for det indre marked ved

vedtagelsen af nationale bestemmelser, som indvirker på leveringen

af tjenesteydelser og etablering.

Forbedring af kvikskrankernes funktion ved at gøre dem til en del af

e-forvaltningstjenesterne.

Foretage en dybtgående screening af de eksisterende restriktioner på

nationalt plan, der påvirker adgangen til lovregulerede erhverv.

Skabe øget konkurrence i tjenesteydelsessektoren, herunder med

hensyn til detailtjenesteydelser, ved at fjerne hindringer.

Fremme gennemsigtighed i og bevidsthed om prisforskelle og

forbrugerrettigheder i det indre marked, navnlig gennem de

europæiske forbrugercentre og andre kompetente myndigheder.

Oprettelse af nationale kontaktpunkter for at hjælpe patienter, som

søger lægebehandling i udlandet.

En øget indsats for at forbedre sagsbehandling og konkurrencen i

forbindelse med offentlige udbud gennem bl.a. øget

gennemsigtighed, bredere offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

og øget investering i et højere fagligt niveau hos de medarbejdere,

der er ansvarlige for offentlige indkøb.

Finansielle tjenesteydelser

Behov for bedre adgang til finansiering og bedre integration af de finansielle

markeder, hvilket er afgørende for genoprettelsen af tilliden til og

finansieringen af realøkonomien. Rapporten fastslår, at fragmenteringen af

det finansielle marked generelt er øget under krisen. Fragmenteringen

afspejler sig bl.a. i forskelle i rentesatser og udlån til den ikke finansielle

sektor samt forbrugernes vurdering af de finansielle markeder.

Kommissionen foreslår på den baggrund følgende prioriteringer for

medlemsstaterne:



Sikring af, at de nye regler om kapitalkrav til banker er gennemført

senest 1. januar 2014.

Gennemførelse af alle nødvendige foranstaltninger, herunder

etablering af relevante bagstopperordninger og forberedelse af

gennemførelsen af de reviderede regler for statsstøtte inden

kvalitetskontrollen af aktiver, vurderingerne af bankers balancer og

stresstest.

Sikring af, at de nationale tilsynsmyndigheder overholder

samarbejdskravene i banklovgivningen for at hindre ukoordinerede

eller uforholdsmæssige handlinger som led i restriktive

forsigtighedsforanstaltninger.

Afslutning af gennemførelsen af direktivet om forvaltere af

alternative investeringsfonde (FAIF’er).



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/38



Sikring af, at alle markedsdeltagere afslutter deres migration af

indenlandske og europæiske kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro til henholdsvis SEPA-kreditoverførsler og direkte

SEPA-debiteringer inden den 1. februar 2014.

Tilskyndelse og støtte til SMV’ers adgang til finansiering, navnlig

ved

alternativer

til

bankfinansiering

innovative

finansieringskilder, forbedring af kreditvurderinger af SMV’er samt

forbedring af bl.a. handelsfinansiering og bekæmpelse af

betalingsforsinkelser.

Netværk

I rapporten henvises til, at netværk udgør rygraden i økonomien i Europa. E-

kommunikation, energi og transportaktiviteter tegner sig for henholdsvis 8,9

% af værditilvæksten og 6,1% af beskæftigelsen i EU27 og har fortsat

stigende betydning, herunder i forhold til andre sektorer i økonomien.

Energimarkeder

På energimarkederne er der bl.a. forsinkelser med gennemførelsen,

håndhævelsen og anvendelsen af den tredje energipakke i medlemsstaterne.

Pakken har til formål at gennemføre et indre marked for gas og elektricitet.

Der er endvidere behov for betydelige investeringer i energiinfrastrukturen,

mens markedet for elproduktion stadig er meget koncentreret. Endelig anser

forbrugerne el- og gasmarkedet for at være de dårligst fungerende markeder.

Kommissionen foreslår på den baggrund følgende prioriteringer for

medlemsstaterne:



Rettidig og fuldstændig gennemførelse af direktiverne og korrekt

anvendelse af forordningerne i den tredje energipakke.

Vedtagelse og anvendelse af regler for el- og gasnet, der skal lette

grænseoverskridende samhandel og drift af nettene.

Øget sammenkoblingskapacitet med nabolande, bl.a. gennem

fuldstændig anvendelse af forordningen om retningslinjer for

transeuropæisk infrastruktur.

Øget forbrugerindflydelse ved at sikre, at forbrugerne er bedre i

stand til at deltage i åbne markeder og udnytte måledata fra

intelligente målingssystemer.

Udfasning af regulerede priser, samtidig med at beskyttelsen af

sårbare forbrugere sikres.

Fornyede overvejelser om statslig intervention for at undgå tilskud,

støtteordninger, afgifter mm. i energisektoren, som har fordrejende

virkninger for markedet, eller som har unødvendige og

uforholdsmæssigt store virkninger på energipriserne for

husholdninger og virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/38

Transportmarkeder

Det fremhæves i rapporten, at der skal gøres mere på medlemsstatsplan fsva.

transportmarkederne, da afvigende nationale prioriteringer og fragmentering

af transportmarkedet fortsat virker negativt på kvaliteten af

transporttjenester i Europa. Markedet for togtjenester opfattes af forbrugerne

som en af de tjenesteydelsessektorer, der klarer sig dårligst. Endvidere er der

fortsat problemer med den korrekte gennemførelse og anvendelse af

lovgivningen på området. Kommissionen foreslår på den baggrund følgende

prioriteringer for medlemsstaterne:



Sikring af rettidig og effektiv gennemførelse af EU-retten på

transportmarkedet, navnlig i jernbanesektoren.

Åbning af indenlandsk personbefordring med jernbane for

konkurrence, herunder lige adgang til infrastruktur, og sikring af, at

offentlige tjenesteydelseskontrakter er veldefinerede og tildeles efter

en fair, åben og gennemsigtighed udbudsprocedure.

Fjernelse af bureaukrati i havne og lempelse af toldformaliteterne for

søtransport inden for EU og for skibe, der anløber tredjelandshavne.

Fremskyndelse af gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum

for at forbedre sikkerheden, kapaciteten, effektiviteten og

miljøpåvirkningen i forbindelse med luftfart.

Gennemgang af eventuelle resterende nationale restriktioner for

adgang til indenlandske markeder for godskørsel og

personbefordring.

Fjernelse af flaskehalse og modernisering af transportinfrastrukturer

gennem færdiggørelse af TEN-T-korridorer, forbedring af

grænseoverskridende forbindelser, konsekvent anvendelse af

intelligente transportsystemer og gennemførelse af ikke-

forskelsbehandlende afstandsbaserede infrastrukturafgifter.



De digitale markeder

Den digitale sektor fremhæves i rapporten som en vigtig drivkraft for

produktivitet, kreativitet og innovation. Adgangen til faste

bredbåndsstrukturer er afgørende for de digitale markeder. Endvidere

nævnes, at mobilsektoren generes af forsinkelser med hensyn til

frekvenstilladelser, store prisforskelle mellem medlemsstaterne og

hindringer i forbindelse med skift af udbyder. Derudover er den

grænseoverskridende e-handel fortsat begrænset, IKT er stadig et

undervurderet effektiviseringsredskab i den offentlige sektor, EU’s strategi

for intellektuel ejendomsret skal styrkes i forhold til IKT-sektoren, og IKT-

færdighederne i arbejdsstyrken skal endelig forbedres. Kommissionen

foreslår på den baggrund følgende prioriteringer for medlemsstaterne:



Sikring af, at markederne for elektronisk kommunikation fungerer

ved at styrke de nationale reguleringsmyndigheder og gennemføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/38



regulering, som fremmer en konkurrencebaseret anvendelse af

højhastighedsbredbånd.

Fuld gennemførelse af tildelingen af 800 MHz-frekvensbåndet så

hurtigt som muligt og forhøjelse af det frekvensspektrum, der er til

rådighed for trådløst bredbånd, til i alt mindst 1200 MHz og

fjernelse af hindringerne for en effektiv udnyttelse og anvendelse

af trådløs bredbåndsnet.

Indførelse af gunstige betingelser på de forskellige områder, der

indvirker på onlinetjenester, herunder gennem korrekt og rettidig

gennemførelse af relevant lovgivning.

Støtte til anvendelsen af IKT og navnlig bredbåndsinternet ved at

forbedre adgang til finansiering af tilkobling og brug for SMV’er.

Medlemsstaterne bør endvidere investere i IKT-færdigheder.

Vedtagelse af en samlet og ajourført cybersikkerhedsstrategi og

udpegelse af en enhed, som er ansvarlig for dens gennemførelse og

samarbejde med andre medlemsstater.

Forbedring af adgangen til brugervenlige offentlige onlinetjenester,

herunder gennem grænseoverskridende sammenkoblinger og

infrastrukturer, tilvejebringelse af interoperable offentlige e-indkøb

og mere udbredt indførelse heraf og fremme af udbredt anvendelse

af e-fakturering.

Eventuel overvejelse af reducering af omkostninger og

gennemsnitlige frister forbundet med registrering af nationale

patenter og varemærker samt oprettelse af specialiserede afdelinger

for intellektuelle ejendomsrettigheder.

Integration af det indre marked set i et værdikædeintegrationsperspektiv

Rapporten afsluttes med horisontale konklusioner om det indre marked

baseret på en analyse af værdikæder – det vil sige levering og køb af

produktionsinput. Analysen viser, at styrkelsen af de grænseoverskridende

produktionskæder er et vigtigt middel til at fremme konkurrenceevne og

vækst. De grænseoverskridende input i EU’s produktion, både i og uden for

EU, er endvidere samlet set vokset, hvorfor tempoet i integrationen af det

indre marked er videreført.

Derudover viser analysen, at andelen af handel inden for EU og med

tredjelande i produktionsinputtene er komplementær. Bestræbelserne på at

uddybe det indre marked og fremme frihandelsaftaler styrker således

hinanden. Velfungerende tjenesteydelsesmarkeder har dertil positive

virkninger for EU’s fremstillingsvirksomhed og omvendt. Endelig viser

analysen, at reformbestræbelser bør fokusere på dels reduktion af

handelshindringer i sektorer, som er forholdsvist store, men endnu ikke godt

integreret, dels forbedring af produktiviteten i sektorer, der allerede er stærkt

integreret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/38

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen

samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til

sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt

tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til

at fungere bedre.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og

som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.

Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske

virksomheders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/38

marked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i

Danmark.

Regeringen støtter Kommissionens udarbejdelse af denne rapport, da

rapporten er med til at sætte fokus på integrationen af det indre marked.

Regeringen støtter desuden, at rapporten fokuserer på tjenesteydelser,

herunder

finansielle

tjenesteydelser,

transportmarkedet,

energimarkedet og det digitale marked samt fremhæver de prioriteter,

som medlemsstaterne i relation til de enkelte områder bør fokusere på

fremover.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 29. november 2013.