Spm. nr. S 1419

5) Til justitsministeren af:

Michael Aastrup Jensen (V) (medspørger: Karsten Lauritzen (V) ) :

Vurderer regeringen, at der er behov for at stramme kravene til sikkerheden omkring personfølsomme data, og hvilke stramninger vil der i så fald være behov for?

Værsgo.

Tak. Og spørgsmålet lyder: Vurderer regeringen, at der er behov for at stramme kravene til sikkerheden omkring personfølsomme data, og hvilke stramninger vil der i så fald være behov for?

Justitsministeren.

Jeg tror, jeg vil henvise til den gode debat, jeg synes vi havde under besvarelsen af det tidligere spørgsmål. Jeg afviser ikke, at der er behov for stramninger, og jeg synes, vi skal blive klogere på det, og jeg synes, vi i givet fald skal finde ud af at lave dem i fællesskab. I første omgang har jeg bedt folk i mit ministerium sammen med embedsfolkene i Erhvervs- og Vækstministeriet om at kortlægge, hvad det er, der gælder i forhold til gældende lovgivning i forhold til tilsyn, kompetence og snitflader, og dernæst har jeg sagt, at jeg gerne vil invitere de politiske partier til en drøftelse. Og det tror jeg at jeg vil henholde mig til.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jamen altså, jeg har allerede rost, og det vil jeg gerne gøre igen, at vi bliver inviteret over, og jeg kan forstå, at det er til andet end en kop kaffe – det er også rart.

Vi har jo i dag været ude med nogle rent konkrete datasikkerhedsmæssige tiltag, som forholdsvis nemt vil kunne gennemføres, men som vil kunne have rigtig, rigtig stor virkning. Jeg synes, det kunne være interessant at høre lidt om ministerens holdning til nogle af dem.

Et af forslagene er en såkaldt pseudonymisering af data, det, som andre kalder anonymisering af data. Det vil sige, at så vil man ikke i et kundeservicecenter i f.eks. Nets kunne sidde og slå op på ekskærester eller statsministeren eller kronprinsen eller nogen andre. Man vil så at sige gøre det umuligt for andre end dem, der har behov for det, at kunne gå ind og se på de nødvendige data. Det er en forholdsvis simpel ting, kunne man mene, men alligevel vil den have vidtrækkende konsekvenser i forhold til at kunne stoppe en lignende Netssag i at kunne ske igen.

Så er der også andre forslag. Der er et forslag om sikkerhedsgodkendelse. Vi er jo i den situation, at der i dag, hvis du har at gøre med personfølsomme data ude i private virksomheder, ingen sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere finder sted overhovedet. Det kunne man også gøre. Så er der Datatilsynet; det er jo lidt barokt, at samme dag – tror jeg det var – som Se og Hør-sagen begyndte at rulle, kom det frem, at regeringen ville neddrosle endnu mere på Datatilsynet. Der kunne man jo også gå ind og sige: Jamen lad os give Datatilsynet nogle flere ressourcer til at kunne gå ind og simpelt hen påpege, når der er huller, og også give vejledning, hvilket de ikke gør i dag, til, hvor det er, sikkerheden halter. Og sidst, men ikke mindst, kunne man jo også komme ind på – det foreslår vi i hvert fald – en konkret ting som stresstest. Man kender det jo fra banker, hvor man stresstester dem i forhold til den økonomiske sikkerhed, og der kunne man også gøre det samme i forhold til it-sikkerhed, hvor man også kunne stressteste.

Så alt i alt er det nogle forholdsvis konkrete forslag ud af en nipunktsplan, som vi har her. Hvad synes ministeren om sådan nogle forslag?

Justitsministeren.

Jeg har godt set, at Venstre er kommet med forslagene. Jeg har ikke fået læst dem i detaljer, men jeg synes, at vi skal lade alting indgå i det arbejde – alle gode ideer vil sådan set være gode at få bragt i anvendelse.

Jeg lyttede mig til, at økonomi- og indenrigsministeren sagde, at kryptering allerede var indført, og i hvilket omfang det så er, vil jeg også gerne blive klogere på.

Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at er der sket misbrug af forskellige data, er der i forvejen tale om ting, der er ulovlige. Det, vi så kan, er at se på: Kan vi blive endnu bedre til at beskytte data? Og der kunne kryptering, som jeg som sagt hørte at økonomi- og indenrigsministeren nævnte, være en ting. Jeg hørte også, at hun sagde, at der vil være automatisk kontrol, men det handler også om spørgsmålet om, hvordan der logges, og hvordan man sørger for, at man kan se, hvad der er sket.

Jeg har ikke det tekniske overblik til på stående fod at kunne redegøre for det, og det er jo derfor, jeg har bedt om, at det kommer, og så må vi se, hvad vi gør derfra. Jeg afviser ikke nogen forskellige indgreb.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Ikke at afvise det er jo bedre end ingenting, og jeg opfatter det selvfølgelig positivt. Men jeg vil bare stadig lidt anholde det der med, at vi ikke rigtig har en konkret tidsplan endnu, for jeg tror, jeg deler et ønske blandt et stort flertal i Folketinget, som ønsker, at det her skal gøres rigtig, rigtig hurtigt, og det har jeg også hørt ministeren sige, så det er positivt. Men jeg har alligevel heller ikke hørt ministeren sige, at i næste uge tager vi initiativ til en drøftelse af det her med Folketingets partier; man siger, man venter på den her undersøgelse, som man vil have hurtigt. Deler ministeren ikke ønsket om, at vi politisk allerede nu går i gang med en diskussion omkring mulige tiltag, sideløbende med at vi får en klarhed over, hvor stort omfanget egentlig er?

Ministeren.

Det er præcis det ønske, jeg har, og derfor har jeg også valgt den tilgang til det, som jeg har. Der var i starten af ugen nogle ønsker fremme om, at man kunne have en kommission, som skulle se på det her, men det afviste jeg, og det gjorde jeg med den begrundelse, at hvis vi først begynder at lave kommission, vi skal lave et kommissorium, så begynder vi faktisk at kunne gøre nogle ting, der kunne forsinke politiets efterforskning. For mig har det været altafgørende, at politiet har kunnet arbejde hurtigt i de her sager, og jeg har jo lyttet mig til, at folk er blevet afhørt, at data og computere er blevet beslaglagt, og at arbejdet fungerer. Men det er vigtigt for mig, at det, vi laver, er et politisk parallelspor, som ikke krydser, og som altså ikke ligger i vejen for politiets efterforskning, og derfor foreslog jeg den her kortlægning, så vi kan følge op. Ja, jeg har sådan set allerede startet, at vi arbejder sideløbende.

Så er det hr. Karsten Lauritzen som medspørger.

Tak. Der er også grund til at rose ministeren for at afvise kommissionen, det har vi også gjort i Venstre. Det var SF's forslag. En af grundene til, at vi afviste den, var, at der sådan set er ret meget materiale på det her område. Det kan selvfølgelig godt være, det først er nået til økonomi- og indenrigsministeren og justitsministeren og resten af regeringen nu, men der har været masser af it-eksperter, der gennem mange år – det kan hr. Michael Aastrup Jensen forklare mere om, da han er it-ordfører og har været med til mange af de konferencer – har peget på problemer i statens behandling af personfølsomme oplysninger. Det er også derfor, vi i Venstre ikke helt kan forstå – når nu området langt hen ad vejen faktisk er velbelyst, særlig hvis man inddrager eksperter uden for statsadministrationen – at vi ikke kan få at vide, hvornår man er færdig med det her arbejde.

Jeg synes også, det ville være rart, hvis ministeren her i dag kunne give tilsagn om, at man, inden ministeren sætter gang i et udvalgsarbejde, har en drøftelse med Folketingets partier om: Hvad er det, der skal undersøges, hvad er det, vi skal vide? For det er altså ret vigtigt, at Folketingets partier er inde over og kridter banen op for, hvad det er, vi skal gøre her, så det ikke bliver defineret af nogle embedsmænd i Justitsministeriet eller Erhvervsministeriet og et par ministre.

Justitsministeren.

Jeg svarede allerede i mit sidste indlæg – eller det var måske i det forrige spørgsmål – at jeg synes, vi skal arbejde med det her parallelt, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at indkalde Folketingets partier forud for kortlægningen, for kortlægningen er kun en beskrivelse af gældende ret, og hvordan procedurerne er, og det behøver vi ikke at have en politisk drøftelse om, men det gælder om at få et overblik over, hvad det er, der gælder. Når det overblik er der, er det jo meget nemmere for os at tage stilling til, hvad det så i øvrigt er, vi synes skal strammes op. Så jeg vil indkalde til politiske drøftelser, men jeg vil helst ikke gøre det, forud for at embedsmændene går i gang. Jeg synes, det er vigtigere, at de får tid til at komme i gang, i stedet for at vi først skal finde tid i vores kalender til at mødes, for det kan i forvejen tit være svært.

Så jeg vil bede folk i den her embedsmandsgruppe om at tage fat på det her arbejde, og så vil jeg indkalde til politiske drøftelser, når deres arbejde er tilendebragt, og jeg regner som sagt ikke med, at det er noget, der vil tage alt for lang tid.

Hr. Karsten Lauritzen.

Nu er vi desværre inde ved kernen af problemet, og det er jo, at justitsministeren kun vil se på en meget snæver del af det, nemlig det med elektroniske betalinger. Det er jo det, ministeren siger. Vi er jo nogle, der er optaget af f.eks. Datatilsynet, og hvordan de arbejder. Det er lige før, jeg vil sige, at jeg vil tage et væddemål med ministeren her om, at der kommer en afdækning, at det så tager et års tid, og at vi så bliver indkaldt til drøftelser, og at vi så er nogle, der har et ønske om at se på Datatilsynet, og at ministeren så siger, at det har udvalget ikke kig på, og at det kan man ikke tage stilling til. Det er jo så skrækscenariet.

Nu ryster ministeren på hovedet, og så kan ministeren sige i mikrofonen, at sådan kommer det ikke til at være. Jeg vil bare sige, at det er der nogle af os der har en reel bekymring for, for det er det, der er sket i andre situationer, hvor vi har stået og haft en højbetændt sag, der så er blevet skudt til hjørne med et ministerielt defineret udvalg.

Justitsministeren.

Jeg vil så bare gerne starte med at pande den mistillid, der ligger i spørgsmålet, ned med det samme og sige, at jeg har sat mig i spidsen for det her arbejde. Jeg har sammen med erhvervs- og vækstministeren bedt vores folk om at lave den her kortlægning. Jeg har flere gange svaret, at jeg regner med, at det kan gøres inden for meget kort tid. Nogle gange har jeg vist også sagt et par uger, og så ved man godt, at man nok skal ende med at lægge en enkelt uge til, for der opstår altid et eller andet akut, der gør, at der skal lægges noget til i den anden ende. Men efter forholdsvis kort tid skal vi have en politisk drøftelse, hvor vi skal diskutere, hvad vi så gør, og jeg har hele tiden sagt, det gjaldt betalinger m.v., så der er altså mulighed for, at man kan kigge på andet.

Så er det hr. Michael Aastrup Jensen for en afsluttende runde.

Tak for det. Så kan vi jo bare håbe og hænge ministeren op på, at formuleringen m.v. kan fortolkes ret bredt, for det her er jo en meget bred diskussion. Det drejer sig jo også generelt om, hvordan vi overvåger. Det drejer sig om strafferammer, det drejer sig om en lang række forskellige ting, som hr. Karsten Lauritzen også var inde på. Så vi vil i hvert fald holde fast i, at udtrykket m.v. er rigtig, rigtig dækkende, og at det jo også kan indbefatte ministre som finansministeren, erhvervs- og vækstministeren osv. Så alt i alt er vi positivt indstillet, men vi vil alligevel også gerne se noget action frem for kun fine ord.

Justitsministeren.

Nu må formanden ikke se så træt ud. Der er jo mange huse, der er involveret i det her, og det er der, fordi der i alle huse er folk, som har noget med data og med oplysninger at gøre. Overordnet set ligger persondataloven i Justitsministeriet, men når det så handler om de finansielle transaktioner, er det jo rigtigt, at så ligger det under Finanstilsynet, og der er andre regler for nogle af de andre institutter, som vi også har nævnt i den her lange debat, der har været, og som selvfølgelig også er interessante at få inddraget. Men der er forskellige procedurer, man kan anvende; der er forskellige arbejdsgange og forskellige kontrolmuligheder. Det er det, som skal beskrives nu, og så indkalder jeg til politiske drøftelser, så vi kan tage den derfra og aftale med hinanden, hvad vi så gør.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Michael Aastrup Jensen.