Spm. nr. S 450

3) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Martin Henriksen (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til at benytte sig af hjemsendelse eller næstbedst elektronisk fodlænke til mennesker på tålt ophold, der bliver ved med at lave kriminalitet?

Værsgo.

Tak for det, og det lyder sådan: Hvad er ministerens holdning til at benytte sig af hjemsendelse eller næstbedst elektronisk fodlænke til mennesker på tålt ophold, der bliver ved med at lave kriminalitet?

Ministeren.

Lad mig først starte med at slå helt fast, at udlændinge på tålt ophold er udlændinge, som grundlæggende er uønskede her i landet, som følge af de forhold, der har ført til, at de rent faktisk er på et tålt ophold, som det hedder, og derfor skal de rejse ud af landet, så snart det måtte blive muligt for dem. Udlændinge henvises til tålt ophold, enten fordi de er udelukket fra asyl efter flygtningekonventionen, eller fordi de udvises som værende til fare for statens sikkerhed, eller også på grund af domme for alvorlig kriminalitet, men hvor Flygtningenævnet altså samtidig vurderer, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udsende de pågældende tvangsmæssigt. Men der er ingen tvivl om, at de skal udrejse af Danmark, og at de skal udsendes af landet, så snart dette måtte blive muligt.

Derfor vurderer Udlændingestyrelsen hvert halve år og i hver enkelt sag, om der er grundlag for at opretholde forbuddet mod tvangsmæssig udsendelse af den enkelte udlænding. Hertil kommer, at udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt har opholdspligt i Center Sandholm og også har daglig meldepligt. Overholdes opholds- og meldepligten ikke, ja, så straffes de pågældende med bøde eller fængsel i op til 1 år.

Der er – og det relaterer sig jo direkte til spørgsmålet – allerede i dag efter udlændingeloven mulighed for at anvende fodlænke over for udlændinge på tålt ophold, der gentagne gange er straffet for overtrædelse af opholdspligten.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Der skal ikke herske tvivl om, at hvis det stod til Dansk Folkeparti, så hjemsendte man personer på tålt ophold. For det ligger jo nærmest i selve betegnelsen, altså tålt ophold, at de kun er her, fordi de sådan lige akkurat bliver tålt, og det bør være regeringens opgave at sørge for, at de lande, hvorfra de borgere, der altså opholder sig i Danmark på tålt ophold, kommer, tager imod de pågældende borgere, og at disse også medvirker til at udrejse til de lande – som jo ofte er mellemøstlige lande – hvor det er vigtigt at lægge et pres på dem, for at de tager deres egne statsborgere tilbage. Det er den bedste løsning, og det er den, vi arbejder for. Den næstbedste løsning er jo så trods alt, at det er vigtigt, at vi ikke bruger uanede ressourcer på at holde øje med dem, der så bliver ved med at lave kriminalitet, og som altså ikke er blevet hjemsendt.

Der har vi nogle konkrete eksempler på, at nogle af de udviste på tålt ophold begår ny kriminalitet i Danmark; det er noget, som TV 2 og også dagbladet BT har beskæftiget sig en hel del med. Dagbladet BT har den 14. november 2013 i artiklen »De fik lov til at blive i Danmark« beskæftiget sig med de her ting, og TV 2 Nyhederne har gjort det i dagene op til den 14. november. Der omtales der bl.a. en konkret person i Center Sandholm, som hedder Danny Abdalla, som i døgndrift mandsopdækkes af to vagter fra et sikkerhedsselskab til en pris af 19.000 kr. i døgnet, svarende til små 7 mio. kr. om året.

Vil ministeren her i Folketinget ikke godt give et tilsagn om, at man gør sit yderste, for at en person, som der bruges så mange skattekroner på, samtidig med at vedkommende laver kriminalitet, hjemsendes? Og vil ministeren ikke godt genoverveje, om elektronisk fodlænke i et tilfælde som det her, med den her person, der udgiver sig for at være bandeleder, ikke også var en brugbar idé at benytte sig af?

Justitsministeren.

Tak for det, formand. Det er sådan, at uanset hvilken udlænding der er på tålt ophold, så er situationen den, at denne jo grundlæggende er uønsket her i landet, som følge af de forhold, der har ført til, at man er på tålt ophold, og derfor skal man også rejse ud af landet. Og der er de muligheder, der nu engang er, herunder også brugen af elektronisk fodlænke. I de konkrete sager bliver der selvfølgelig truffet foranstaltninger, som gør, at man kan skærme den pågældende af over for andre, at man kan beskytte den pågældende – det kan være forskelligt fra sag til sag; det vil jeg ikke gå ind i her, al den stund at det ikke er mig, der behandler de her konkrete sager. Men helt grundlæggende er det regeringens opfattelse, at personer, som er her i landet på såkaldt tålt ophold, er uønskede her, og de skal også rejse ud af landet. Så er der nogle, vi ikke kan sende ud af landet, og det er derfor, at de er på tålt ophold.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, det er jo en velkendt sag, at politiet er rimelig magtesløse over for personer på tålt ophold, som kan færdes frit, og derfor synes vi også, det er oplagt at spørge justitsministeren, om man ikke skulle bruge noget moderne teknologi til at holde styr på de pågældende, der bliver ved med at lave kriminalitet, nemlig det her med elektroniske fodlænker. Ministeren er jo egentlig godt bekendt med, at denne mulighed allerede eksisterer efter mange overtrædelser – det blev også sagt i det første svar – men kunne ministeren ikke her i dag, når vi nu har spørgetid, forsikre Folketinget om og i et meget klart svar, uden udenomssnak, fortælle os, at den mulighed skal benyttes i sådan nogle sager, så vi ikke bruger 7 mio. kr. om året af skatteborgernes penge på at hyre vagter til at holde øje med sådanne personer?

Det er hr. Martin Henriksen som medspørger. Nej, det er først ministeren.

Så klarer vi det på den måde, glimrende.

Altså, holdningen til udlændinge på tålt ophold er ganske klar – det håber jeg at hr. Peter Skaarup har forstået – nemlig at det er personer, der er uønskede i Danmark, og derfor skal de rejse ud af landet. Så pålægges de jo som udgangspunkt opholds- og meldepligt i Center Sandholm, og der er mulighed for at anvende elektroniske fodlænker, og det er Udlændingestyrelsen, som beslutter det. Rammerne for de her regler blev til dengang, da hr. Peter Skaarups parti havde lidt mere indflydelse på dansk politik, end de har i dag; de er fra 2009, og de regler er der ikke ændret ved. Så mulighederne er der, og det er jo selvfølgelig op til myndighederne at vurdere, hvornår de skal bruges.

Så er det hr. Martin Henriksen som medspørger.

Tak for det. Men spørgsmålet er jo egentlig, om ministeren vil sørge for, at man i større grad bruger de her elektroniske fodlænker, for det er jo rigtigt nok, at muligheden er der i dag, og det er rigtigt nok, at den blev indført i 2010, så vidt jeg husker. Men man kan jo også se, at det ikke er noget, der bliver brugt, og derfor er det jo meget relevant at kigge på, om ikke det her kunne være en måde. Der vil selvfølgelig være en udgift, hvis det var, man skulle implementere det i startfasen, men på den lange bane kunne det være noget, som rent faktisk kunne spare det danske samfund for en masse ressourcer, fordi man f.eks. undgår, at der er nogen på tålt ophold, der skal have vagter, som man skal betale for, og som samfundet skal betale for. Man kunne forebygge noget kriminalitet, og man ville også have nemmere ved at opklare kriminalitet, hvis det var, at man havde elektronisk fodlænke på, hvis det var, man var på tålt ophold. Så spørgsmålet er egentlig, om ikke ministeren vil arbejde videre på de regler, der er, sådan at udlændinge på tålt ophold som udgangspunkt skal have en elektronisk fodlænke på, når de opholder sig på ordningen.

Ministeren.

Godt nok er personer på tålt ophold uønskede i Danmark, men jeg håber, vi trods alt kan blive enige om, at det jo altså ikke er alle på tålt ophold, som begår kriminalitet. Det håber jeg trods alt vi kan blive enige om. De er under særlige forhold i Danmark, de er placeret et særligt sted, mens de er her, og holdningen til dem er meget, meget klar. Der er muligheder for at benytte sig af elektronisk fodlænke for personer, som er på tålt ophold, og de, man kan sige muligheder, vedrører de personer, som gentagne gange er straffet for overtrædelse af opholdspligten. Det er de muligheder, der er, og dem benytter myndighederne sig selvfølgelig af, hvis der ses at være grundlag for det.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, men tilsyneladende er der ikke grundlag for det, og det er en vurdering, som vi så er uenige i fra Dansk Folkepartis side. Og jeg kan ikke helt forstå det, for hvis justitsministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at de her mennesker er uønskede i Danmark og sådan set skal rejse ud af Danmark, så er det vel også rimeligt nok, at vi holder øje med dem. Det er vel et rimeligt synspunkt. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå den uvilje mod at udvide den eksisterende ordning. Det kunne være, ministeren kunne uddybe det. Vi har nogle mennesker, som vi dybest set ikke vil have i vores samfund, vi har faktisk udvist dem. Hvad er så problemet i at sige: Vi vil faktisk gerne holde øje med, hvad I render rundt og foretager jer? Hvad er egentlig problemet i det?

Ministeren.

Det er jo forkert at tegne et billede af, at der ikke bliver holdt øje med folk, al den stund der både er opholds- og meldepligt som en del af tålt ophold. Så det er jo et forkert billede, der bliver tegnet. Der er opholds- og meldepligt, og der er i udgangspunktet altså en placering på Center Sandholm. Det er det så at sige regime, som man er under, når man er på tålt ophold. Og de regler er de samme nu, som de var under den tidligere regering.

Så er det hr. Peter Skaarup for et afsluttende halvt minut.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt som at slå i en dyne, når man stiller spørgsmål til justitsministeren. Kunne vi da ikke få et konkret svar på, om der kommer til at ske noget? For uanset de gode regler er der stadig væk muligheder i dag, siger ministeren. Det synes vi jo er glimrende, vi har selv oprindelig været med til at indføre den mulighed. Skulle man så ikke svare på, om man vil bruge den? I dag er det sådan, at der skal nogle overtrædelser til, før det benyttes. Ministeren kunne jo af egen drift fremsætte et forslag her i Folketinget om, hvad man gør i førstegangstilfælde af f.eks. narkohandel, eller hvis der laves indbrudskriminalitet. TV 2 har bragt adskillige eksempler på, at personer på tålt ophold i Center Sandholm bliver ved med at lave kriminalitet. Der kunne man jo godt sige, at vi i sådanne tilfælde ikke bruger vagter til 7 mio. kr. om året, men vi bruger elektronisk overvågning i form af fodlænke.

Justitsministeren.

Nu håber jeg, at hr. Peter Skaarup trods alt er enig i, at der kan være helt konkrete situationer, som gør, at myndighederne på det her område er nødt til at træffe de foranstaltninger, der skal til. Og det kan der være forskellige årsager til: Der kan være tale om andre personer, som de personer, der måtte have den her form for særlige foranstaltninger, færdes omkring. Der kan være en hel række andre årsager.

Jeg tror, det er bedst, at de myndigheder, der så at sige har fingeren på pulsen, og som sidder og følger de her personer og de sager, har øje på det. Det har de, og det er dem, som træffer afgørelserne. Det tror jeg er bedst.

Regeringens signal er altså meget, meget klart, at udlændinge, der er på tålt ophold i Danmark, er på tålt ophold, fordi de grundlæggende er uønskede i landet. Og det er derfor, at de skal rejse ud, så snart det måtte blive muligt.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren og også af hr. Peter Skaarup.