UDENRIGSMINISTERIET
Besvarelse af § 20-spørgsmål
nr. S 562 af 29. november 2013
til handels- og
europaministeren stillet af
Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. S 562:
”Hvordan forholder ministeren sig til NOTATs afsløringer om, at Kommissionen har en
strategi for aktivt at påvirke den nationale debat i medlemslandene omkring TTIP-aftalen for at
modarbejde mere kritiske røster i debatten, jf. mødeoplægget »Issues Paper Communicating on
TTIP«, der er tilgængelig på www.notat.dk?”
Svar:
Det er naturligt, at Kommissionen – i lyset af den offentlige interesse for
frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA - har en strategi for aktivt at kommunikere om
indholdet af forhandlingerne. Sigtet med oplægget er ikke ’at modarbejde mere kritiske røster i
debatten’ men at bidrage til en forståelse af, hvad forhandlingerne indebærer og ikke indebærer.