Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1421828_0001.png
Beretning nr.
5
Folketinget 2012-13
Beretning afgivet af Europaudvalget og Finansudvalget den 21. juni 2013
Beretning
om
Folketingets behandling af det europæiske semester
Indledning
Det europæiske semester, der nu er i sin tredje cyklus,
handler om centrale emner i nationalt parlamentarisk demo-
krati – nemlig vedtagelse af de økonomiske rammer for de
nationale budgetter. Spørgsmålet om at sikre den demokrati-
ske legitimitet og kontrol med processen er derfor presseren-
de. Denne beretning sigter på at tilpasse Folketingets proce-
durer, så Folketinget kan sikre en parlamentarisk kontrol
med det europæiske semester.
Det europæiske semester
Det europæiske semester refererer til forårshalvåret i hvert
kalenderår, hvor der sker en europæisk koordinering af EU-
medlemslandenes økonomiske politikker. Ideen med et
europæisk semester er, at EU tidligt giver politiske retnings-
linjer, som medlemsstaterne tager i betragtning, når de ud-
former økonomiske politikker, reformer og budgetter. Seme-
steret skal sikre en forudgående drøftelse på europæisk ni-
veau af de finanspolitiske dispositioner inden vedtagelsen af
de nationale budgetter.
Semesteret begynder med Europa-Kommissionens årlige
vækstundersøgelse i december, der drøftes i forskellige råds-
formationer i januar-februar og tiltrædes af Det Europæiske
Råd (DER) på topmødet i marts. I april indsender eurolande-
ne
stabilitetsprogrammer,
og lande uden for eurosamarbej-
det, herunder Danmark, indsender
konvergensprogrammer
til Europa-Kommissionen. Programmerne, der indeholder
data og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable,
skal tage hensyn til prioriteterne i vækstundersøgelsen og
fungerer som udgangspunkt for Kommissionens vurdering
af medlemslandenes overholdelse af stabilitets- og vækst-
pagten, specielt kravet om, at offentlige budgetunderskud
ikke må overstige 3 pct. af BNP.
Parallelt hermed skal medlemslandene i april også indsen-
de
nationale reformprogrammer,
der indeholder nationale
strukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning,
innovation, energi og social inklusion. Kommissionen eva-
luerer de nationale programmer og offentliggør i maj anbe-
falinger for euroområdet samt
landespecifikke anbefalinger
til hvert enkelt medlemsland, som vedtages af Rådet og
DER i juni-juli.
Endelig er det europæiske semester også rammen om gen-
nemførelsen af de nye regler for overvågning af
makroøko-
nomiske ubalancer
i de enkelte medlemslande.
Kommissionens rolle er med det europæiske semester
styrket i forhold til Rådet. Da semesteret handler om centra-
le elementer i nationalt parlamentarisk demokrati som ved-
tagelse af budgetter og økonomiske reformer, er spørgsmålet
om at sikre den demokratiske legitimitet og kontrol med
processen afgørende.
AX015293
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421828_0002.png
2
Figur 1: Tidslinje for det europæiske semester
Folketingets kontrol med det europæiske semester
Formålet med Folketingets overvågning af det europæiske
semester er at gøre Folketinget i stand til at kontrollere den
danske regerings ageren. Det er dog fortsat regeringens an-
svar og prærogativ at udarbejde og fastlægge indholdet i det
nationale reformprogram og konvergensprogrammet.
I dag inddrages Folketinget i det europæiske semester ved,
at regeringen på åbne samråd forelægger Kommissionens
årlige vækstundersøgelse til Europaudvalgets orientering
forud for drøftelserne i Rådet i januar-februar. Derefter fore-
lægger og afrapporterer statsministeren på åbne samråd i
Europaudvalget fra DER’s forårstopmøde i marts, hvor
vækstundersøgelsens prioriteter tiltrædes. Tilsvarende fore-
lægger regeringen de landespecifikke anbefalinger forud for
drøftelser og vedtagelse i Rådet og DER i juni-juli. Derud-
over sendes både regeringens årlige konvergensprogrammer
og regeringens nationale reformprogrammer til Europaud-
valget til orientering. Med til billedet hører naturligvis også,
at en del af oplysningerne i Danmarks nationale reformpro-
grammer er resultater af forhandlinger og forlig mellem Fol-
ketingets partier.
Med henblik på at Folketinget i højere grad inddrages i det
europæiske semester, foreslår et flertal i udvalgene, at denne
praksis bliver suppleret, ved at Europaudvalget etablerer en
fælles procedure med Finansudvalget – et såkaldt »nationalt
semester«. Det består af
tre årlige fælles samråd med rege-
ringen
på følgende tidspunkter:
I december orienteres om Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse, der eventuelt kan sammenholdes med regerin-
gens økonomiske redegørelse inklusive en status på foregå-
ende års landespecifikke anbefalinger. (Regeringen udarbej-
der notat til udvalgene før samrådet).
I marts orienterer regeringen overordnet om, hvordan den
generelt forventer at afspejle de overordnede økonomisk-po-
litiske retningslinjer, som DER har udstukket i forbindelse
med forårstopmødet, i det nationale reformprogram og kon-
vergensprogrammet.
I slutningen af maj orienteres om Kommissionens udkast
til landespecifikke anbefalinger til medlemslandene, før an-
befalingerne skal drøftes på diverse rådsmøder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1421828_0003.png
3
Figur 2: »Det nationale semester«
Derudover kan de to udvalg invitere de økonomiske vis-
mænd og/eller repræsentanter for Nationalbanken m.fl. til at
redegøre for deres økonomiske vurderinger.
En sådan model vil sætte fokus på EU’s prognoser for
europæisk og dansk økonomi, sikre parlamentarisk medejer-
skab til det europæiske semester og synliggøre for offentlig-
heden processen omkring det europæiske semester.
Samarbejde med andre EU-landes parlamenter
Endelig finder Europaudvalget og Finansudvalget det af-
gørende for effektiviteten af kontrollen med det europæiske
semester, at der udvikles et tæt samarbejde mellem EU-lan-
denes nationale parlamenter om dette spørgsmål. Europaud-
valget vil derfor arbejde aktivt for at styrke samarbejdet
mellem de nationale parlamenter i EU om den parlamentari-
ske kontrol.
Europaudvalget og Finansudvalget beder regeringen tage
stilling til denne procedure og tidsrammen for Folketingets
behandling af det europæiske semester.
Mindretalsudtalelse
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance synes,
det er godt, der bliver fastere rammer for Folketingets ind-
dragelse i regeringens arbejde med den økonomiske politik.
Det er nødvendigt i en tid, hvor tyngden i fastlæggelsen af
den økonomiske politik flytter fra Folketing/regering til re-
gering/EU. Risikoen er åbenlyst, at Folketinget mister ind-
flydelse på den økonomiske politik, og at det danske demo-
krati dermed lider større skade.
Beretningen er derimod klart utilstrækkelig. Den sikrer ik-
ke, at Folketinget fastholder sin position. Der er flere uhen-
sigtsmæssigheder, men specielt på ét punkt er beretningen
ikke god nok.
I foråret arbejder regeringen med sin redegørelse til Euro-
pa-Kommissionen om, hvordan den vil håndtere de økono-
miske udfordringer, som EU tidligere har beskrevet. Men
med beretningen vil regeringen først drøfte denne med Fol-
ketinget, efter redegørelsen er sendt af sted til EU.
Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at regeringen
forpligtes til at drøfte sin redegørelse med Folketinget, inden
denne afsendes til Europa-Kommissionen. Bliver det alene
en efterrationalisering, bliver det svært for Folketinget at
sikre sin indflydelse.
Med beretningen vil regeringen alene helt uforpligtende
skulle drøfte sine overordnede tanker om den økonomiske
situation med Folketinget. Når det bliver konkret i redegø-
relsen til EU, vil Folketinget først komme med efterfølgen-
de. Dette er helt utilstrækkeligt og betyder, at man med be-
retningen risikerer at give befolkningen et indtryk af Folke-
tingets indflydelse, som ikke er reelt.
P.u.v.
Eva Kjer Hansen/Sofie Carsten Nielsen
formænd