Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. oktober 2014 stillet mig følgen-
de spørgsmål 4 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 4
Ministeren
17. november 2014
J nr. 2014-2976
/
"Vil ministeren redegøre for, hvor langt Danmark er fra at opfylde sine EU-
forpligtelser på klima- og energiområdet med de nye 2030-mål, jf. de gældende poli-
tiske aftaler for området, herunder energiaftalen fra 2012 og Vækstpakken fra 2014,
med hensyn til:
a. CO2-reduktion på 40 pct. i 2030,
b. VE-andel på 27 pct. i 2030 og
c. Energieffektivisering på 27 pct. i 2030?"
Svar
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 specificerer ikke
præcise mål for Danmark. For det kvoteomfattede mål gælder, at der vil være tale om
et mål på EU-niveau. For det ikke-kvoteomfattede mål gælder, at der først senere vil
blive fastlagt et nationalt reduktionsmål for Danmark.
De øvrige mål i aftalen vedr. VE-andel og energieffektivisering medfører ikke speci-
fikke mål for Danmark, idet de udtrykkeligt ikke kan omsættes til nationale mål.
Energistyrelsen har netop offentliggjort Danmarks energi- og klimafremskrivning
2014, som er vores bedste bud på udviklingen inden for det danske energi- og klima-
område fremover. Fremskrivningen går dog kun frem til 2025, og det er derfor for
tidligt at sige præcist, hvor vi ligger i forhold til 2030-målene.
Fremskrivningen viser dog, at emissionerne i den kvotebelagte sektor allerede i 2020
forventes at være ca. 48 pct. under niveaet i 2005 – og forventes at falde yderligere
frem mod 2030. For udviklingen i de ikke-kvotebelagte sektorer henvises til svar på
spørgsmål 3 alm. del.
EU skal samlet nå op på 27 pct. VE i 2030. Energistyrelsens Basisfremskrivning vi-
ser, at Danmark allerede i 2020 forventes at have en VE-andel på ca. 38 pct.