EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 30. oktober 2014

Kl. 14.15

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Jacob Lund (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og

Lars Barfoed (KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Morten Bødskov

fungerede som formand under hele mødet.

Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014

Forelæggelse ved statsministeren

Klima og energi

Statsministeren:

Først og fremmest er jeg meget tilfreds med, at det lykkedes os at få

en aftale om EU’s fremtidige klimamål på plads. Som jeg gjorde det klart under min fore-

læggelse, har det bestemt ikke været nogen nem opgave. Nogle har stillet spørgsmål

ved, om EU fortsat ville gå foran på klimaområdet. Med aftalen fra topmødet viser vi, at

det gør EU. Vi har besluttet, at EU skal levere mindst 40-procents reduktion af drivhus-

gasser i 2030. Kommissionen havde foreslået 40 pct. Jeg er rigtig glad for, at Danmark

og andre ambitiøse lande fik succes med at få tilføjet ordet mindst foran de 40 pct. Det er

et lille ord, men det betyder, at EU har mulighed for at gå endnu mere ambitiøst til værks.

Nogle har spekuleret i, at konklusionsteksten om, at Det Europæiske Råd vil vende tilba-

ge til 2030-rammen efter Pariskonferencen, betyder, at vi vil reducere 40-procentsmålet,

hvis vi ikke får en global klimaaftale. Men jeg vil gerne sige klart, at når vi sætter et mål

på mindst 40 pct., betyder det netop, at vi ikke kan få et lavere ambitionsniveau end de

40 pct. Med målet om en CO

-reduktion på mindst 40 pct. i 2030 sender vi et klart signal

før klimaforhandlingerne i Paris. EU har nu fremlagt, hvad vi leverer til en global aftale

–

nu skal lande som USA, Kina og Indien følge efter.

Vi skal ikke glemme, hvor væsentligt et mål det faktisk er, vi har sat for CO

udledningerne. Med de nuværende regler har vi aftalt at reducere EU’s udledninger med

20 pct. fra 1990 til 2020 - altså 20 pct. på 30 år. Med den nye aftale hæver vi barren til

mindst 40 pct. i 2030. Det betyder, at vi forpligter os til at reducere med 20 pct. yderligere

på 10 år. Det er en betydelig intensivering af vores indsats, og det er en meget stor op-

gave for de lande, der ikke er så langt, som bl.a. Danmark er. Her skal vi også huske på,

at ingen lande fremover får lov at øge deres udledninger i ikkekvotesektoren.

100

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

I henhold til de nuværende regler, som gælder frem til 2020, får nogle mindre velstillede

lande mulighed for at øge deres udledninger med op til 20 pct. i forhold til 2005. Det laver

vi nu om på. Med de nye regler, der gælder frem til 2030, skal alle lande enten have re-

duceret eller stabiliseret deres udledninger i ikkekvotesektoren i 2030 i forhold til 2005.

Det er et stort skridt, at alle nu skal bidrage med at reducere deres udledninger.

Hvad angår de andre mål i aftalen, er det ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne havde

set mere ambitiøse mål på vedvarende energi og energieffektivitet. Det har Danmark ar-

bejdet hårdt for. Vi er altså ikke nået helt så langt, som vi ønskede, men det lykkedes at

få en aftale med tre konkrete mål. Det er et resultat, vi kan være tilfredse med. For det er

kun en mindre gruppe lande, der sammen med Danmark har arbejdet for tre mål. Og der

var adskillige lande, som helst havde været foruden de to mål for vedvarende energi og

energieffektivitet. Når det kommer til vedvarende energi, har vi fået et EU-mål på mindst

27 pct., og det mål er bindende. Det er et tilfredsstillende resultat, når man tænker på

forhandlingssituationen. Det er det, bl.a. fordi det giver den sikkerhed og forudsigelighed,

som virksomhederne har brug for, når de skal foretage store investeringer. Det har også

betydning for vores grønne virksomheder og dermed for arbejdspladserne i Danmark. For

energieffektivitet har vi vedtaget et vejledende EU-mål på mindst 27 pct. Især her ville vi

gerne være gået længere, men det var simpelthen ikke muligt på grund af hård modstand

fra enkelte lande. Men vi er trods alt blevet enige om at se på det igen i 2020 ud fra et

ønske om at gå op på 30 pct. Resultatet skal ses i lyset af, at det har været meget svære

forhandlinger. Vi har skullet nå til enighed blandt 28 lande med 28 forskellige holdninger.

Vi er nogle, som havde ønsket mere. Mange ønskede mindre. Derfor er jeg meget tilfreds

med, at vi nu står med en aftale med tre mål og et stærkt signal til de globale forhandlin-

ger.

Som en del af aftalen viderefører vi i vidt omfang de kompensationsmekanismer, der ek-

sisterer i dag. Vi kommer altså fortsat til at omfordele en del af CO

-kvoterne til lande

med et BNP væsentligt under EU-gennemsnittet som kompensation for omkostningerne

ved de reduktionsmål, vi nu har sat, og til modernisering af deres elsektor. De mindre

velhavende lande får også fortsat mulighed for at give en mængde gratiskvoter til deres

elindustri. Det var en del af det samlede kompromis. Danmark er som bekendt

et af EU’s

mest velstående lande. Derfor påtager vi os store forpligtelser

–

ligesom andre velståen-

de lande gør det. Sådan vil det også være fremover. Men der er en række elementer i

aftalen, som gør, at der bliver mere omkostningseffektivitet og fleksibilitet for de lande,

der som Danmark allerede har gjort en stor indsats for at nedbringe udledninger. Vi har

desuden fastlagt et loft på reduktionsforpligtelserne, så ingen lande kan få et reduktions-

mål på mere end 40 pct. For Danmark betyder det et lavere reduktionsmål. Med en byr-

defordeling, der alene baseres på BNP pr. indbygger som i den nuværende periode, ville

bl.a. Danmark få et mål, der ligger på over 40 pct. Det undgår vi ved at sætte et loft.

Hvad vores konkrete reduktionsmål bliver, ved vi ikke endnu. Med aftalen fra topmødet

har vi fastsat de overordnede mål og principperne for byrdefordelingen. Det skal nu om-

sættes i konkrete retsakter.

101

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad det betød for Danmarks konkurrenceevne, at

mindre velhavende lande var mindre ambitiøse end Danmark. Forpligter Danmark sig til

andet og mere end det, der allerede lå i de danske strategier?

Lars Barfoed

glædede sig over, at der nu forelå de konklusioner, som det var muligt at

blive enige om på baggrund af de forskellige ambitionsgrader i Europa. Det var godt, at

aftalen kom i hus med en dansk, konservativ klimakommissær for bordenden. Han var

dog ærgerlig over, at målene for energieffektivitet ikke lå højere end på 27 pct., idet po-

tentialet inden for området er enormt. Situationen i Ukraine viser også, hvor vigtigt det er,

at EU bliver mere uafhængig af fossile brændstoffer. Hvor konkret var aftalen om, at man

skal drøfte det yderligere? Og var det realistisk at forestille sig, at man kan øge kravet til

energieffektivitet?

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at danske virksomheder generelt ud-

leder mindre CO

end europæiske virksomheder. Dertil kommer, at mange danske virk-

somheder har specialiseret sig i energieffektive løsninger og vedvarende energi. De får

gavn af de høje målsætninger - også globalt. Flere danske virksomheder syntes, at resul-

tatet af forhandlingerne ikke var godt nok, hvad angår målsætningerne for energieffektivi-

tet og vedvarende energi. Derfor kan man ikke sige, at en mere ambitiøs EU-klimapolitik

er en ulempe for danske virksomheder, men der er selvfølgelig en grænse for, hvor langt

Danmark kan gå foran. Af den grund har man prioriteret at få et loft for, hvor meget Dan-

mark kan blive pålagt. Langt fra alle lande var enige i, at der skal være fleksibilitet mellem

kvotesektoren og ikkekvotesektoren og et loft for, hvor meget et land kan pålægges. Det

var en balance, som man fra dansk side havde taget meget konkrete skridt for at sikre.

Jakob Ellemann-Jensen

ville sikre sig, at man ikke fra dansk side

siger: ”Nå, det var en

skam, at de andre ikke ville følge os, men nu fortsætter vi med at løbe forrest med de

mål, som man havde håbet

at de andre lande ville være med på”.

På den måde risikerer

man at underminere den danske konkurrenceevne.

Statsministeren

gentog, at et velstående land som Danmark kommer til at påtage sig en

stor del af forpligtelserne. Om det er skadeligt eller til gavn for Danmark, var nærmest et

politisk-filosofisk spørgsmål. For at beskytte den danske økonomi havde man sikret en

langt klarere ramme i denne aftale end i 2007. Der har igennem mange år været en bred

politisk opbakning i Danmark til at være meget ambitiøs på klimaområdet og til den lang-

sigtede målsætning om at frigøre sig fra fossile brændstoffer frem mod 2050

–

en ambiti-

on, som statsministeren håbede at der stadig var opbakning til i Folketinget og i befolk-

ningen. I det lys var det oplagt, at Danmark havde presset på for at ambitiøse mål inden

for EU.

102

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

Økonomiske emner

Statsministeren:

På mødet havde vi også en god diskussion af Europas økonomi. Den

økonomiske situation i Europa er stadig bekymrende. Vi bevæger os i den rigtige retning,

når det handler om at få nedbragt tårnhøje renter og underskud, men vi har stadig en stor

udfordring med at få væksten i gang og få flere mennesker i arbejde. Alle er enige om, at

vi skal have mere vækst, men landene kommer med forskellige udgangspunkter og ud-

fordringer derhjemme. Og der er mange penge på spil. Det har gennem den seneste tid

ført til nogle grundlæggende diskussioner om at overholde de fælles regler i stabilitets- og

vækstpagten og om, hvordan vi sætter gang i væksten. Det havde vi også en debat om

på mødet.

Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi overholder de fælles regler, som vi selv har fast-

lagt. Det gælder alle lande

–

både lande i og uden for euroen og store såvel som små

lande. Samtidig skal EU gøre bedst mulig brug af reglernes fleksibilitet, sådan som det

allerede sker i dag.

Jeg vil gerne fremhæve, at der faktisk ikke er nogen af mine kolleger, der i drøftelsen på

mødet satte spørgsmålstegn ved, om vi skal overholde reglerne. Der er heller ikke uenig-

hed om, at vi skal bruge den fleksibilitet, der eksisterer i reglerne. Den grundlæggende

enighed drukner ofte i hårde udmeldinger op til vores møder. Jeg påpegede over for mine

kolleger, at vi skal passe på med ikke bare at løbe efter nye initiativer og glemme at føre

de ting, vi faktisk har besluttet, ud i livet. For hvis vores beslutninger ikke får en reel ef-

fekt, kan vi i hvert fald være helt sikre på, at de ikke får sat gang i væksten.

Det er vigtigt at huske os selv på, at vi har taget en række vigtige beslutninger. Vi har en

vækst- og jobpagt, der fortsat ikke er fuldt ud gennemført. Vi har afsat 45 mia. kr. til et

ungeinitiativ, og mange af pengene er endnu ikke brugt. Der er stadig rigtig meget at gøre

i forhold til de beslutninger, vi har truffet om det indre marked. Ikke mindst på det digitale

indre marked er der et stort vækstpotentiale, og vi skal heller ikke glemme de meget store

frihandelsaftaler, vi er ved at forhandle. Vi må altså ikke glemme, at vi allerede har beslut-

tet en række ting, og at vi skal føre de ting ud i livet. Men vi skal selvfølgelig også gøre

mere. Det skal vi bl.a. gøre for at fremme investeringer. Her har vi bedt Kommissionen og

Rådet sammen med Den Europæiske Investeringsbank om at identificere konkrete tiltag,

der kan fremme investeringer, så vi kan vende tilbage til spørgsmålet på Det Europæiske

Råd i december.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at der tilsyneladende var enighed rundt om bordet

i Det Europæiske Råd om, at vækst- og stabilitetspagtens regler skal overholdes. Han

ville dog vove at påstå, at der er store lande, for hvem det næppe vil være muligt at over-

holde pagten uden særdeles omfattende reformer. Hvad stiller man op, hvis enkelte lande

ikke lever op til de gode hensigter? Man skal undgå en situation som den, der i 2003 førte

til, at det hele brød sammen, og ingen kunne regne med vækst- og stabilitetspagten.

103

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

Mette Bock

spurgte, om den alarmerende franske økonomi var blevet diskuteret speci-

fikt. Dernæst ville hun gerne rose statsministeren for at fremføre, at det ikke er nok at få

gode ideer til at skabe vækst. De skal også følges til torvs. Hvad angår vækst- og jobpak-

ken og ungeinitiativet, ville hun gerne vide, om der var nogle konkrete oplysninger om,

hvad de initiativer har resulteret i. Hvis ikke, hvornår kunne man forvente at se nogle må-

linger på indsatsen? Og var der noget nyt om, hvor de 300 mia. euro i den kommende

vækstplan skulle komme fra?

Lars Barfoed

sagde, at det var en god idé at sætte investeringer i gang i en tid med ar-

bejdsløshed. I Danmark var investeringer i den europæiske infrastruktur og på sygehus-

området allerede igangsat under VK-regeringen, og den nuværende regering havde sup-

pleret med yderligere infrastrukturinvesteringer. Man skulle snart i gang med Femern

Bælt-forbindelsen, der vil gavne hele den europæiske infrastruktur. Han var enig med

Mette Bock i, at det et meget ambitiøst projekt til 300 mia. euro, for hvor skulle pengene

komme fra? Var det privatkapital eller kapital fra Den Europæiske Investeringsbank? Det

var vel ikke den offentlige økonomi, der skulle bidrage.

Statsministeren

kunne berette, at den franske økonomi ikke blev diskuteret, og at man

generelt ikke gik ind i et lands økonomi på møderne. Det var Kommissionen og Rådet,

der skulle holde øje med, om landene lever op til de gældende regler. Kommissionen

havde været i dialog med en række eurolande på baggrund af landebudgetterne, som

blev afleveret i oktober. Kommissionen havde foreløbigt peget på, at landene ikke havde

gjort tilstrækkeligt. Der havde været en dialog med Frankrig og Italien, der havde med-

delt, at de vil finde ekstra besparelser. Sagen ville blive bragt op igen i november, men

man vidste allerede, at Kommissionen ikke ville bede om reviderede budgetter fra nogen

eurolande, hvilket måtte betyde, at der ikke var tilfælde af alvorlige overskridelser af reg-

lerne. Hun tilføjede, at Italien havde valgt at offentliggøre henstillingen fra Kommissionen,

mens det ikke var tilfældet for Frankrig.

Statsministeren sagde, at man havde vedtaget en række initiativer for at få gang i vækst-

en og beskæftigelsen. Hun kunne ikke sige noget konkret om, hvor langt man var med de

enkelte initiativer, og anbefalede Mette Bock at stille et skriftligt spørgsmål for at få et

konkret overblik.

Hvad angår de 300 mia. euro, var alle enige om, at der skal gøres mere for at sætte gang

i investeringer, og på mødet var der en overordnet drøftelse om behovet for investeringer

i Europa. Alle landene så frem til at få konkretiseret Junckers plan og til at få at vide,

hvordan man vil rejse de 300 mia. euro. Det ville man blive orienteret om inden mødet i

december. Statsministeren regnede ikke med, at det var nye penge alle sammen, men at

det blev en kombination af offentlige og private midler. Selv ville hun også gerne vide me-

re om, hvilke projekter der skal investeres i, og hun havde forstået det således, at man

havde bedt Henning Christophersen om at stille sig i spidsen for en arbejdsgruppe, som

skal komme med bud på investeringsprojekter. Lars Barfoed havde ret i, at man i Dan-

mark var gået helt til grænsen i forhold til at holde hånden under beskæftigelsen.

104

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

Det ville man fortsætte med, og man havde under den nuværende regering haft det høje-

ste investeringsniveau i 30 år. Det var en god idé.

Lars Barfoed

opfordrede til, at man gør sig nogle overvejelser om, hvilke investeringer

Danmark kan have gavn af. Det skal være investeringer, der har en europæisk dimensi-

on, men omvendt må man vi tænke over, hvilke ideer man kan bidrage med fra dansk

side. En lang række infrastrukturinvesteringer i tog og veje blev besluttet under den tidli-

gere regering og er ved at blive udmøntet. Flere investeringer var på vej qua beslutninger

taget under den nuværende regering. Dog var dog stadig behov for investeringer i infra-

strukturen

–

f.eks. i det europæiske vejnet. Jylland har behov for investeringer i en motor-

vej med tilslutning til Tyskland. Det kunne også være jernbanen i det sønderjyske, der

kunne få tiltrængte investeringer til at øge kapaciteten, selv om man nu får en forbedret

jernbane over Femern Bælt til Hamborg. Kunne man gøre sig nogle målrettede overvejel-

ser om investeringer, der har et europæisk perspektiv, men som også gavner Danmark?

Statsministeren

sagde, at alle lande ville komme til at bidrage med infrastrukturprojekter.

I Danmark er man rigtig godt i gang, bl.a. med udmøntning af Togfonden DK. Man har

–

godt nok uden konservative stemmer

–

besluttet at harmonisere skatterne i Nordsøen og

bruge pengene til at udbygge infrastrukturen hurtigere igennem landet. Det vil være til

gavn for danskerne på lang sigt og være med til at holde hånden under beskæftigelsen.

Ebola

Statsministeren:

På mødet diskuterede vi også indsatsen mod ebola. EU og medlems-

landene har allerede gjort meget. Men det er åbenlyst, at der skal gøres mere. Jeg er

derfor meget tilfreds med, at det på topmødet lykkedes at få et tilsagn fra EU og med-

lemslandene om et samlet bidrag på 1 mia. euro. Vi har desuden besluttet os for at ud-

nævne en særlig koordinator, som skal styrke EU’s indsats: Det bliver den nye nød-

hjælpskommissær.

Samtidig har EU påtaget sig ansvaret for at koordinere vores evakueringsindsatser til for-

del for de mennesker, som vi sender til Vestafrika for at hjælpe. De skal selvfølgelig have

garanti for at kunne komme hjem og blive behandlet, hvis uheldet skulle være ude. Dan-

mark bidrager massivt. Jeg annoncerede på topmødet, at vi står klar med yderligere 115

mio. kr., udsendelse af sundhedspersonale og etablering af en base, hvor sundhedsper-

sonel kan indkvarteres.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til diskussionen i forbindelse med statsministerens

forelæggelse forud for topmødet og glædede sig over, at Danmark nu stiller med hånd-

gribelige bidrag.

105

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 120: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/10-14

5. Europaudvalgsmøde 30/10-2014

Statsministeren

var meget tilfreds med de skridt, der nu var taget. Alle EU’s ledere var

ærgerlige over, at man var kommet sent i gang, og at ebola havde spredt sig så hurtigt.

Men nu var man i gang og havde besluttet at bidrage i form af flere kroner og ører, per-

sonale

og via EU’s krisestyringscenter,

som koordinerer nødhjælp og materiel. Der ville

også blive etableret en EU-mekanisme for evakuering og behandling af udsendt sund-

hedspersonale.

Jacob Lund

takkede for, at indsatsen mod ebola nu var blevet gjort mere konkret. Han

havde noteret sig, at det var ved at flade ud i forhold til nye sygdomstilfælde, og det var

positivt. Han gjorde opmærksom på, at et forskningsinstitut i Europa havde fået lavet et

mobilt anlæg, så man hurtigt kan foretage analyser og diagnosticere folk. Tænker man

over at gå mere ind i det?

Statsministeren

bekræftede, at der var afsat midler til medicinsk forskning. Hun gav Ja-

cob Lund ret i, at det også er et spørgsmål om at tænke fremad og på, hvad man skal

gøre, hvis en lignende situation opstår. P.t. var der ikke meget overskud til langsigtet

tænkning, men der kommer et tidspunkt, hvor man vil tale om at få et bedre beredskab til

at håndtere lignende situationer.

Ukraine

Statsministeren:

Endelig havde vi en kort drøftelse af situationen i Ukraine. Der er enig-

hed om, at vi skal fastholde presset på Rusland, indtil vi ser konkrete resultater på jorden.

Det gør vi bedst ved at fastholde de nuværende sanktioner. Ved parlamentsvalget i søn-

dags gav befolkningen deres opbakning til præsident Porosjenkos europæiskorienterede

reformkurs. Det byder vi naturligvis velkommen, ligesom det er positivt, at OSCE vurde-

rer, at valget grundlæggende levede op til nogle basale principper.

Det var, hvad jeg ville fremhæve fra topmødet. Vi har nået en vigtig aftale om klima. Vi

har aftalt at gøre mere for at bekæmpe ebola. Og vi har haft en fornuftig drøftelse af den

europæiske økonomi. Alt i alt har det været et rigtig godt topmøde.

Tyrkiet

Statsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

Lars Barfoed

sagde, at det kunne være vanskeligt i Det Europæiske Råd at få en række

lande til at gå ind i Hedegaardsagen, men han mente, at den nye udenrigsrepræsentant

burde tage sagen op, ligesom Kommissionen også burde bakke Danmark op. Man bør

gøre det klart over for Tyrkiet, at landet ikke agerer som en retsstat bør gøre, og at sagen

kan stille sig i vejen for et EU-medlemskab.

106