Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 128
Offentligt
1426396_0001.png
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2014
Færdselskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2014-0032-1644
1357330
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Mette Frederiksen
/
Sidsel Kathrine Møller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 128: Kopi af TRU alm. del - svar på spørgsmål 45 om, hvilke EU-direktiver der stiller krav om kontrolapparat i danske veteranlastbiler, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 45 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke EU-direktiver
der stiller
krav om kontrolapparat i danske veteranlastbiler, herunder re-
degøre for, om der - såfremt der er mulighed for at søge di-
spensation fra kravene - kan gives en generel dispensation for
veteranlastbiler, som kun benyttes til studenterkørsel eller lig-
nende?”
Svar:
1.
Spørgsmålet vedrører fortolkningen af køre- og hviletidsreglerne, der
baserer sig på EU-forordningerne om henholdsvis køre- og hviletid og
kontrolapparater. De muligheder for at fastsætte nationale undtagelser fra
reglerne, som forordningerne indeholder, er fuldt ud gennemført i dansk
ret. Der kan kun dispenseres fra reglerne under helt ekstraordinære om-
stændigheder. Reglerne om anvendelse af kontrolapparater finder derfor
som udgangspunkt anvendelse for veteranlastbiler, som benyttes til studen-
terkørsel eller lignende.
For en nærmere beskrivelse af køre- og hviletidsreglerne anvendelsesom-
råde henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del)
fra Folketingets Transportudvalg.
Justitsministeriet er bekendt med, at installering af digitale takografer i ve-
teranlastbiler kan være teknisk vanskeligt. Justitsministeriet er i færd med
nærmere at vurdere, hvorvidt veteranlastbiler skal have installeret et digi-
talt kontrolapparat, eller om der kan installeres et analogt kontrolapparat.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at formålet med køre-
/hviletidsreglerne er at harmonisere vilkårene for konkurrencen
navnlig for vejtransport samt at forbedre arbejdsvilkårene og
færdselssikkerheden. Reglerne skal derfor fortolkes ud fra det-
te formål.
Køre-/hviletidsreglerne indeholder en række undtagelsesbe-
stemmelser. Det fremgår bl.a. heraf, at der ikke er krav om, at
køretøjet skal have installeret et kontrolapparat, hvis f.eks. et
erhvervskøretøj med veteranstatus anvendes til ikke-
erhvervsmæssig personbefordring.
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 128: Kopi af TRU alm. del - svar på spørgsmål 45 om, hvilke EU-direktiver der stiller krav om kontrolapparat i danske veteranlastbiler, fra justitsministeren
Veteranlastbiler, der anvendes til studenterkørsel eller lignen-
de, er således undtaget fra kravene, hvis kørslen ikke sker som
led i erhvervsmæssig personbefordring. Som eksempel på ik-
ke-erhvervsmæssige personbefordring kan nævnes en virk-
somheds befordring af ansatte, en forenings befordring af med-
lemmer eller en kommunal institutions befordring af f.eks. pa-
tienter eller elever. Kørslen skal udføres vederlagsfrit, idet der
dog kan godtgøres udgifter forbundet med kørslen som f.eks.
udgifter til benzin.
Ved vurderingen af om personbefordringen anses for er-
hvervsmæssig, lægges der således vægt på, om der udføres
kørsel med personer uden nærmere tilknytning til den virk-
somhed, der udfører kørslen, om kørslen sker mod betaling, el-
ler om kørsel med personer er virksomhedens primære formål.
Studenterkørsel i veteranlastbiler er derfor omfattet af køre-
/hviletidsreglerne, såfremt der er tale om erhvervsmæssig kør-
sel.
For så vidt angår dispensation fra kravet om anvendelse af
kontrolapparat i veteranlastbiler kan det oplyses, at medlems-
staterne kun efter godkendelse fra Kommissionen kan tillade,
at transport, der foregår under ekstraordinære omstændigheder,
undtages fra bestemmelserne.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at der ved ekstraordinære om-
stændigheder skal være tale om ganske særlige situationer,
som f.eks. vil kunne opstå i forbindelse med ekstreme og
uvarslede/uventede forhold, herunder ekstreme vejrforhold.
Rigspolitiet finder ikke, at kørsel i veterankøretøjer med stu-
denter eller lignende kan anses for at være transport under så-
danne ekstraordinære omstændigheder. Studenterkørsel fore-
kommer regelmæssigt, og virksomhederne har mulighed for at
planlægge kørslen med et køretøj med kontrolapparat installe-
ret.
Studenterkørsel i veterankøretøjer udføres i konkurrence med
andre aktører, der er underlagt køre-/hviletidsreglerne. Det
ville medføre en konkurrencemæssig fordel, hvis studenterkør-
sel i veteranlastbiler kunne udføres uden at overholde disse
regler. Udover hensynet til en fair konkurrence taler også hen-
synet til chaufførens arbejdsforhold og færdselssikkerheden
imod at lade erhvervsmæssig studenterkørsel være omfattet af
undtagelsesbestemmelserne.”
3