PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 131
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Bidrag til afviklingsfinansieringsordninger

C(2014)7674 og C(2014)7723

Resumé

Europa-Kommissionen vedtog den 21. oktober 2014 den delegerede forordning

C(2014)7674 (delegeret retsakt). Forordningen regulerer kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskabers bidrag til afviklingsfinansieringsordninger. Forordningens bestem-

melser gælder direkte for samtlige medlemslande, uanset om de deltager i det styrke-

de banksamarbejde (’bankunionen’) eller ej. Den delegerede forordning træder som

udgangspunkt i kraft den 21. januar 2015, medmindre Rådet eller Europa-Parlamentet

forinden gør indsigelse senest inden for en frist på tre måneder efter vedtagelse i

Kommissionen, dvs. den 21. januar 2015. Forordningen vurderes generelt at indehol-

de hensigtsmæssige regler for bidragsfastsættelse, hvorfor regeringen støtter, at Rå-

det ikke gør indsigelse mod dens udstedelse. Overvejelser om beskyttelsesniveauet

for Danmark skønnes ikke relevant.

Udover den delegerede forordning, der gælder alle medlemslande, offentliggjorde

Kommissionen derudover den 24. november 2014

forslag

til Rådets implementerende

retsakt C(2014)7723. Denne implementerende retsakt gælder kun for lande, der del-

tager i det styrkede banksamarbejde. Med afsæt i ovennævnte delegerede forordning

fastsætter retsakten supplerende regler for bidrag fra kreditinstitutter, der omfattes af

det styrkede banksamarbejde. Den implementerende retsakt skal nu forhandles og

vedtages af Rådet. Regeringen støtter som udgangspunkt Kommissionens forslag til

den implementerende retsakt.

De to retsakter udgør en sammenhængende pakke og skal sikre ensartede konkur-

rencevilkår mellem institutter inden for og uden for det styrkede banksamarbejde.

Danske realkreditinstitutter skal, på linje med pengeinstitutter og fondsmæglerselska-

ber, bidrage til afviklingsfinansieringsordningen. Realkreditinstitutterne har imidlertid

begrænset mulighed for at anvende afviklingsfinansieringsordningen, da denne ikke

kan anvendes til tabsabsorbering i realkreditinstitutter. Der er fundet en løsning, der

sikrer at bidragsbetalingen fra realkreditinstitutterne til finansieringsordningen afspejler

dette forhold. Løsningen vil gælde uanset om Danmark vælger at deltage i det styrke-

de banksamarbejde eller ej.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber

(2014/59/EU) (’BRRD’) blev vedtaget den 15. maj 2014. I henhold til direktivet skal

medlemsstaterne pr. 1. januar 2015 etablere nationale sektorfinansierede afviklingsfi-

nansieringsordninger, som kan anvendes i forbindelse med håndteringen af nødliden-

de institutter.

Afviklingsfinansieringsordningerne skal senest den 31. december 2024 råde over fi-

nansielle midler, der svarer til mindst 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslandets

institutter. For at nå det fastsatte målniveau på 1 pct. har medlemslandene beføjelse til

mindst én gang årligt at opkræve ex ante-bidrag fra kreditinstitutter og investeringssel-

skaber. De enkelte institutter skal bidrage til afviklingsfinansieringsordningen på en

måde, der er forholdsmæssig og rimelig set i forhold til instituttets størrelse og samle-

de risikoprofil.

Sker der træk på finansieringsordningen, hvorved denne helt eller delvist tømmes, kan

medlemslandene opkræve yderligere bidrag fra de omfattede institutter (de såkaldte

ex post bidrag). Fordelingen af disse bidrag sker efter samme nøgle, som tilfældet er

for de årlige ex ante bidrag.

Det følger af BRRD artikel 103(7), at der skal vedtages supplerende regler for fastsæt-

telse af institutternes bidrag til finansieringsordningen. Den delegerede forordning er

udtryk herfor og vil være direkte gældende i medlemsstaterne. Det er tilfældet uanset

om medlemslandet deltager i det styrkede banksamarbejde eller ej.

Den delegerede forordning træder som udgangspunkt i kraft den 21. januar 2015 med

mindre Rådet (med kvalificeret flertal) eller Europa-Parlamentet (med almindeligt fler-

tal) forinden gør indsigelse. Indsigelsesfristen kan forlænges med tre måneder. Hvis

både Rådet og Europa-Parlamentet inden indsigelsesfristens udløb udtrykker støtte til

forordningen, kan denne træde i kraft inden den 21. januar 2015.

Medlemsstaterne er i henhold til BRRD artikel 130 forpligtede til at opkræve årlige

bidrag af institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, fra den 1. januar 2015.

Kommissionen opfordrer derfor Rådet og Europa-Parlamentet til at udtrykke støtte til

forordningen snarest muligt, således denne kan finde anvendelse fra den 1. januar

2015.

Medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbejde, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles afviklingsfond, der erstatter de pågældende medlemsstaters natio-

nale ordninger. Bestemmelserne, der regulerer den fælles afviklingsfond, følger af

forordning (EU) nr. 806/2014 (’SRM’). Som BRRD indeholder SRM i artikel 70(7) be-

stemmelse om, at der skal vedtages supplerende regler om fastsættelsen af institut-

ternes bidrag til den fælles afviklingsfond. Forslag fra Kommissionen til Rådets imple-

menterede retsakt er udtryk herfor, og retsakten være direkte gældende i de delta-

gende medlemsstater, når den er færdigforhandlet.

Den implementerende retsakt vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra

Kommissionen. Alle medlemslande deltager i forhandlingerne og vedtagelsen af den

implementerende retsakt, uagtet at den alene finder anvendelse i lande, der deltager i

det styrkede banksamarbejde. Rådet har påbegyndt forhandlingerne primo november

af 2014.

De to retsakter har været drøftet med medlemslandene på ekspertniveau samt med

Europa-Parlamentet siden juni 2014. Der vurderes at være generel enighed om den

valgte model. Det er umiddelbart ikke forventningen, at et eller flere medlemslande vil

søge at aktivere Rådets indsigelsesmulighed i forhold til den delegerede forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modellen for bidrag for danske realkreditinstitutter udgør et godt kompromis og har

været drøftet med Kommissionen på teknisk og politisk niveau.

I Danmark eksisterer der i dag en separat afviklings- og restruktureringsafdeling under

Garantifonden for indskydere og investorer, som kan bidrage til at dække eventuelle

omkostninger ved afvikling efter Bankpakke 3 eller Bankpakke 4. Afdelingen har en

separat formue på 3,2 mia. kr. i såkaldte ”indeståelser”, som skal anvendes til afvikling

efter lov om finansiel stabilitet. Endvidere er der 1 mia. kr. til rådighed til brug for re-

strukturering, herunder dækning af omkostninger i forbindelse med udtrædelse fra

datacentraler. Med implementering af BRRD ophører indeståelserne på 3,2 mia. kr.

Formål og indhold

Alle institutter, der er meddelt tilladelse på en given medlemsstats område, herunder

filialer fra lande uden for EU, skal bidrage til medlemsstatens afviklingsfinansierings-

ordning. Afviklingsmyndighederne fastsætter de årlige bidrag, der skal betales af hvert

institut.

Institutternes bidrag skal efter en årrække, 10 år for de nationale ordninger og 8 år for

den fælles afviklingsfond, summere til afviklingsfondens samlede målniveau. I begge

tilfælde er målniveauet mindst 1 pct. af de samlede dækkede indskud i de institutter,

der bidrager til afviklingsfinansieringsordningen.

Standardmodellen for beregning af et instituts bidrag

Et givent instituts bidrag skal afspejle instituttets a) størrelse og b) samlede risikoprofil.

Disse overordnede kriterier følger af BRRD og SRM-forordningen.

Ad a) Instituttets størrelse

Instituttets bidrag beregnes med afsæt i instituttets forholdsmæssige andel af de sam-

lede passiver (fraregnet kapital og dækkede indskud) for de institutter, der skal bidra-

ge til den pågældende finansieringsordning. Dette beløb betegnes som ”BRRD-

basen”.

Bidrag fastsættes på individuelt niveau (solo-niveau). For institutter, der indgår i en

koncern med flere enheder, kan beregningsmetoden imidlertid føre til dobbelt indreg-

ning af visse passiver. Det vil være tilfældet for passiver, der er tilknyttet aftaler, som

enhederne i samme koncern indgår med hinanden. Den delegerede forordning præci-

serer derfor, at opgørelsen af passiver på visse betingelser kan reduceres med de

passiver, der følger af koncerninterne aftaler.

Udover sådanne koncerninterne passiver er der endvidere andre passiver, som kan

fratrækkes, når instituttets BRRD-base beregnes. Dette gælder fx institutter, der er

medlem af en institutsikringsordning (Institutional Protection Scheme (IPS)), hvor insti-

tutterne indbyrdes har forpligtet sig til at yde gensidig likviditets- og kapitalstøtte ved

eventuelle kriser. I dette tilfælde skal beregningsmetoden for koncerninterne ekspone-

ringer anvendes.

For kreditinstitutter, der har til formål at fremme samfundsmæssige målsætninger, og

som yder lån på ikke-konkurrencemæssige vilkår (fx offentligt ejede eller garanterede

udviklingsbanker), kan der ligeledes være tilfælde, hvor justering i bidragsberegningen

tillades.

I forbindelse med forberedelsen af den delegerede forordning fokuserede drøftelserne

bl.a. på om såkaldt netting af derivater (afledte finansielle instrumenter) skal tillades

ved opgørelse af et instituts samlede passiver, dvs. om fx værdien af et instituts option

på at købe et værdipapir kan modregnes værdien af en option holdt af samme institut

på at sælge det samme værdipapir. Løsningen er blevet, at metoden til behandling af

derivater som udgangspunkt følger den metode, som allerede anvendes i forordning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

575/2013 (’CRR’). Metoden introduceres i den delegerede forordning for at sikre lige

konkurrencevilkår mellem institutter, der anvender forskellige regnskabsregler.

Ad b) Samlet risikoprofil

Et instituts bidrag, beregnet på baggrund af størrelse (”BRRD-basen”), skal ganges

med en faktor, der afspejler instituttets samlede risikoprofil. Faktoren vil ligge i interval-

let 0,8 til 1,5. Institutter rangordnes således, at de mindst risikable institutter får en lav

risikofaktor, mens de mest risikable institutter tildeles en høj risikofaktor.

Et instituts samlede bidrag kan ikke opgøres på forhånd, idet bidraget er afhængigt af

instituttets relative risikoprofil (position) i forhold til øvrige institutter. Den relevante

afviklingsmyndighed vil senest 1. maj hvert år oplyse institutterne om deres individuel-

le bidrag på basis af indberettede oplysninger for alle relevante institutter.

Den delegerede forordning indeholder bestemmelser om de risikosøjler og -

indikatorer, som afviklingsmyndighederne skal tage i betragtning ved vurdering af de

enkelte institutters risikoprofil samt disses vægt i den samlede risikojustering,

jf. tabel

Tabel 1: Risikosøjler og -indikatorer

Søjle

Risikoindikator

Risikoindika-

torens vægt

i søjlen

25 pct.

50 pct.

100 pct.

45 pct.

10 pct.

20 pct.

Søjlens

samle-

de vægt

50 pct.

Instituttets risikoeksponering

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over NEP-krav

Gearingsgrad

Egentlig kernekapitalprocent (CET1)

Samlet risikoeksponering divideret med instituttets aktiver i alt

Stabilitet og mangfoldighed i instituttets finansieringskilder

Net Stable Funding Ratio (NSFR)

Liquidity Coverage Ratio (LCR)

III

Instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien

Andel af interbanklån og -indskud i EU

Handelsaktiviteter, ikke-balanceførte eksponeringer, derivater, kom-

pleksitet og mulighed for afvikling

Medlemskab af en institutsikringsordning (IPS)

Omfang af tidligere ekstraordinær finansiel støtte fra offentlige kilder

Supplerende risikoindikatorer, som fastsættes af afviklingsmyndigheden

* Der henvises til bilag 1 i den delegerede forordning for en nærmere beskrivelse af

indikatorerne

Ovenstående tabel viser hvilke indikatorer, der indgår i vurderingen af et givent insti-

tuts risikoprofil. Således vil institutter, der fx har mange passiver, der kan nedskrives

ud over det fastsatte lovkrav (NEP-kravet) få en rabat i forhold til det bidrag, de skal

betale, sammenlignet med et institut med færre nedskrivningsrelevante passiver ud

over NEP-kravet. Dette vil ligeledes være tilfældet for institutter, der fx har en høj

egentlig kernekapitalprocent (CET1) sammenlignet med et institut med en lavere ker-

nekapitalprocent.

Model for små institutter

Mindre institutter vil som hovedregel blive afviklet via bail-in. I forlængelse af dette vil

små institutter ikke have samme adgang til tabsabsorption og rekapitalisering fra fi-

nansieringsordningen, som tilfældet vil være for større institutter. Den delegerede

forordning indeholder derfor en forenklet metode til beregning af små institutters bi-

NEP – Nedskrivnings Relevante Passiver. Afviklingsmyndigheden skal fastsætte et såkaldt NEP-krav for

alle institutter, dvs. et krav til hvor meget nedskrivningsrelevant gæld og kapital, som det enkelte institut skal

ligge inde med for at sikre sig mod dårlige perioder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drag, der vil bestå af et årligt beløb på mellem 1.000 og 50.000 EUR afhængigt af

instituttets størrelse.

Små institutter defineres som institutter, hvis passiver fraregnet kapital og dækkede

indskud (’BRRD-base’) udgør mindre end 300 mio. EUR, og hvis nominelle aktiver

udgør mindre end 1 mia. EUR. Afviklingsmyndigheden kan dog til hver en tid afgøre at

et institut, som følge af risikoprofil eller forretningsmodel, skal betale et bidrag bereg-

net efter standardmodellen.

Kommissionen venter, at godt 50 pct. af alle institutter i Europa skal håndteres efter

modellen for små institutter. For Danmark er det forventningen, at størstedelen af de

danske institutter vil falde under regimet for de små institutter, og at der kun vil være

omkring 30-35 kreditinstitutter, der skal bidrag efter standardmodellen.

Institutter, hvis bidrag beregnes efter modellen for små institutter, ventes i gennemsnit

at opnå en besparelse på 70 pct. sammenlignet med en situation, hvor bidraget be-

regnes efter standardmodellen. De små institutters rabat skal kompenseres af de insti-

tutter, der behandles efter standardmodellen. Kommissionens beregninger viser, at

merprisen for disse institutter i gennemsnit vil udgøre 0,72 pct. af deres respektive

bidrag. Den begrænsede effekt skyldes, at de største institutter er så meget større end

de mindste institutter.

Særligt vedrørende danske realkreditinstitutter

De danske realkreditinstitutter kan, modsat andre institutter, ikke trække på finansie-

ringsordningen ved tabsabsorption og rekapitalisering. Dette skyldes, at realkreditinsti-

tutter i henhold til BRRD og SRM som udgangspunkt er undtaget fra opfyldelse af

kravet om bail-in-relevant kapital og gæld, dvs. det såkaldte NEP-krav. Realkreditinsti-

tutter vil i forlængelse heraf ikke kunne blive rekapitaliseret fra finansieringsordningen.

Afviklingsfinansieringsordningen kan omvendt understøtte realkreditinstitutter med fx

garantier, likviditetsstøtte eller i forbindelse med etablering af et broinstitut, idet an-

vendelse af disse instrumenter ikke på samme måde forudsætter forudgående bail-in.

I henhold til den delegerede forordning tildeles realkreditinstitutter en rabat på 50 pct.

af BRRD-basen. Dvs. at realkreditinstitutternes BRRD-base (passiver fraregnet kapital

og dækkede indskud) kun medregnes 50 pct., når realkreditinstitutternes bidrag be-

regnes. Denne rabat til realkreditinstitutterne skal ses som en kompensation for, at

institutterne ikke kan anvende alle instrumenter i afviklingsfinansieringsordningen.

Realkredittens BRRD-base skal, som tilfældet også er for andre større kreditinstitutter,

efterfølgende risikojusteres, dvs. at bidraget multipliceres med en risikofaktor i spæn-

det 0,8-1,5.

Såfremt finansieringsordningens midler anvendes på et eller flere realkreditinstitutter,

fx hvis et realkreditinstitut modtager likviditetsstøtte eller garantier, kan rabatten imid-

lertid blive suspenderet, hvorved realkredittens BRRD-base således ikke længere

reduceres til halvdelen.

Hvorvidt rabatten skal suspenderes, skal vurderes af afviklingsmyndigheden. Såfremt

Danmark ikke deltager i det styrkede banksamarbejde, vil dette blive vurderet af Fi-

nansiel Stabilitet, hvorimod det vil være op til den europæiske afviklingsinstans, så-

fremt Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde.

Afviklingsmyndigheden (den danske eller den europæiske) kan træffe en begrundet

beslutning om, at rabatten skal falde bort for realkreditinstitutter, der har en risikoprofil,

der svarer til eller er mere risikabel end risikoprofilen i det institut, der har trukket på

finansieringsordningen. Afviklingsmyndigheden skal ved denne beslutning lægge vægt

på institutternes forretningsmodel, placering i risikosøjlerne m.v. Såfremt rabatten

suspenderes, vil afviklingsmyndighederne ligeledes kunne bestemme, at rabatten skal

genindføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Registreringsforpligtelser mv.

Afviklingsmyndigheden skal senest den 1. maj hvert år meddele hvert enkelt institut

størrelsen af instituttets årlige bidrag. Beregningen af de enkelte bidrag sker på bag-

grund af data fra det forudgående regnskabsår. Herudover indeholder den delegerede

forordning en række registrerings-, regnskabs-, indberetnings- og andre forpligtelser,

der skal sikre, at institutterne betaler de årlige bidrag fuldt ud og rettidigt. Bl.a. fast-

sættes bestemmelser om sanktioner i det tilfælde, hvor et institut ikke overholder beta-

lingsbetingelserne.

Overgangsordning for bidrag til den fælles afviklingsfinansieringsordning

Institutternes årlige bidrag skal summere til 1 pct. af de dækkede indskud ved slutnin-

gen af opbygningsperioden. Mens opbygningsperioden er 10 år for lande uden for det

styrkede banksamarbejde, er perioden til opbygning af den fælles afviklingsfond 8 år.

Summen af bidrag fra institutter i en medlemsstat, der ikke deltager i det styrkede

banksamarbejde, vil svare til 1 pct. af de dækkede indskud i den pågældende med-

lemsstat. For medlemsstater, der deltager i det styrkede banksamarbejde, vil summen

af bidrag fra den pågældende medlemsstats institutter imidlertid ikke nødvendigvis

summere til 1 pct. af de dækkede indskud i den pågældende medlemsstat. Det skyl-

des, at bidrag inden for det styrkede banksamarbejde fastsættes ud fra instituttets

størrelse og risikoprofil sammenlignet med institutter i alle deltagende lande, og ikke

kun i forhold til institutter i samme medlemsstat.

Nogle medlemsstaters institutter vil således samlet bidrage til den fælles afviklings-

fond med mere end 1 pct. af de dækkede indskud i det pågældende medlemsland,

mens andre medlemslandes institutter samlet vil bidrage med mindre end 1 pct. af de

dækkede indskud i det pågældende medlemsland.

Kommissionen har for medlemslande, der deltager i det styrkede banksamarbejde og

dermed skal bidrage til den fælles afviklingsfond, udarbejdet en oversigt over lande,

der umiddelbart forventes at bidrage med henholdsvis mere og mindre end 1 pct. af

de dækkede indskud i medlemslandet. Beregningerne viser at særligt institutter i Lu-

xembourg, Irland og Frankrig forventes at betale bidrag, der overstiger 1 pct. af de

dækkede indskud i disse lande. Der er ikke udarbejdet lignende beregninger for lande,

der ikke deltager i det styrkede banksamarbejde, herunder for Danmark.

Forslaget til Rådets implementerende retsakt foreslår en overgangsordning, hvorefter

forskellen i bidrag beregnet efter henholdsvis den delegerede retsakt (og dermed sva-

rende til 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslandet) og den implementerende

retsakt (hvor der ikke er en grænse ved 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslan-

det) indfases gradvist i takt med opbygningen af den fælles afviklingsfond. Den kon-

krete indfasning følger i øvrigt samme tempo som den aftalte gradvist stigende mutua-

lisering af de nationale afdelinger i den fælles fond, som vil eksistere i overgangsperi-

oden i kraft af den særlige mellemstatslige aftale om den fælles fond.

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslande, hvis institutter under SRM beta-

ler samlede bidrag, der udgør mere end 1 pct. af de dækkede indskud i medlemslan-

det, kan indbetale forskellen i form af indeståelser (dvs. umiddelbar trækningsret hos

instituttet frem for kontante indbetalinger). Dog må højst 50 pct. af et instituts bidrag

udgøres af indeståelser. Denne overgangsbestemmelse foreslås ligeledes at gælde i

den 8-årige periode, hvor den fælles fond opbygges

Endelig foreslår Kommissionen, at institutter, der er for store til at falde under model-

len for små institutter, men har passiver på mindre end 3 mia. EUR, alene skal betale

et fast beløb på 50.000 EUR for de første 300 mio. EUR af deres BRRD-base. For

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den restende del af institutternes BRRD-base, skal standardmodellen gælde. Denne

ekstra rabat for institutter, der er for store til at falde under modellen for små institutter,

men samtidig ikke hører til blandt de største institutter i Europa, foreslås ligeledes at

gælde i overgangsperioden på 8 år. Den rabat, som institutterne får ved denne model,

skal finansieres af de øvrige store institutter fra den pågældende medlemsstat.

Eftersom de nævnte overgangsordninger alle indgår i Kommissionens forslag til Rå-

dets implementerende retsakt (og ikke den delegerede forordning), skal overgangs-

ordningen forhandles i Rådet før vedtagelse, og det er ikke givet, at overgangsordnin-

gerne vil blive vedtaget i Rådets endelige implementerende retsakt eller i denne præ-

cise form.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen. Kommissionen har løbende

konsulteret det relevante udvalg (Udvalget for økonomiske og monetære anliggende,

ECON), der vurderes generelt at støtte de to delegerede retsakter. Europa-

Parlamentet har formelt ingen rolle i forhold til Rådets implementerende retsakt under

SRM.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at den delegerede forordning samt forslag til Rådets implemen-

terende retsakt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De delegerede retsak-

ter bidrager til at sikre lige konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter på tværs af EU.

Gældende dansk ret

Den delegerede forordning vil være direkte gældende. I dag har Garantifonden for

indskydere og investorer en afviklings- og restruktureringsafdeling, som benyttes til

afvikling og restrukturering af nødlidende pengeinstitutter. Afviklings- og restrukture-

ringsafdelingens formue på samlet 4,2 mia. kr. består af indeståelser fra de tilsluttede

pengeinstitutter og kan således ikke på dette punkt sammenlignes med sammensæt-

ningen af afviklingsformuens kommende formue, da denne formue vil være forhånds-

finansieret (30 pct. af bidragene må dog gerne være indeståelser). Pengeinstitutternes

indeståelser beregnes i forhold til deres dækkede nettoindskud, hvorimod de fremtidi-

ge indbetalinger beregnes ud fra størrelse, risikoprofil m.v. jf. ovenfor.

Konsekvenser

Med afsæt i tal for euroområdet vurderer Kommissionen, at de største banker, der

repræsenterer godt 85 pct. af totale aktiver, skal betale godt 90 pct. af det samlede

bidrag til finansieringsordningen. De mindste banker, der repræsenterer godt 1 pct. af

totale aktiver, ventes at betale godt 0,3 pct. af det samlede bidrag.

De delegerede retsakter omfatter i Danmark pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber

og realkreditinstitutter. Rådets implementerede retsakt har ikke retsvirkning i Dan-

mark, medmindre Danmark beslutter at deltage i det styrkede banksamarbejde.

Et målniveau for afviklingsfinansieringsordningen på 1 pct. af de dækkede indskud

svarer i Danmark til forventeligt 8-9 mia. kr. Danske institutters bidragsbetaling skal

ses i lyset af, at danske pengeinstitutter (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag

bidrager til den eksisterende danske afviklingsordning, som erstattes af den nye finan-

sieringsordning.

Det er besluttet, at finansieringsordningen skal administreres af Finansiel Stabilitet,

som blandt andet skal stå for håndteringen af ind- og udbetalinger, samt beslutninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om anvendelsen af finansieringsordningen. Det forventes ikke, at Finanstilsynet vil

have nogle opgaver forbundet med administrationen af finansieringsordningen.

Finansiel Stabilitet vil som følge af administrationen af finansieringsordningen blive

pålagt nye opgaver, herunder beregning og opkrævning af bidrag. Finansiel Stabilitet

finansieres af bidrag fra de omfattede institutter. Fastsættelsen af disse administrative

bidrag i overgangsperioden, indtil et endeligt system er oppe at køre, er fastsat i en

anden delegeret retsakt.

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Den delegerede forordning var i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 29. oktober 2014. Der er ikke modtaget høringssvar i forbindelse

med høringen.

Forslag til Rådets implementerende retsakt var i høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med høringsfrist den 29. oktober 2014. Der er ikke indkommet nogen

høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige medlemslande ventes at kunne tilslutte sig den delegerede forordning samt

forslag til Rådets implementerede retsakt.

Regeringens generelle holdning

De delegerede retsakter fastlægger en hensigtsmæssig model for beregning og op-

krævning af bidrag til finansieringsordningen. Samtidig er det forventningen, at retsak-

terne vil bidrage til finansiel stabilitet, idet etablering af finansieringsordningen kan

skabe tillid til at afviklingsmyndighederne kan håndtere nødlidende institutter.

Der er generelt valgt en fornuftig beregningsmodel med en række risikoindikatorer, der

vil give indtryk af sandsynligheden for, at et institut trækker på afviklingsfinansierings-

ordningen. Risikoindikatorerne kan i sig selv desuden tilskynde til en mere forsigtig

adfærd i institutterne i Europa, idet risikofyldt adfærd, alt andet lige, vil medføre en

højere bidragsbetaling.

Det har i diskussionerne om retsakterne været væsentligt for regeringen at sikre et

passende hensyn til realkreditinstitutterne ved fastsættelsen af deres bidragsbetaling.

Realkreditinstitutternes bidrag skal således balanceres i forhold til de begrænsninger,

som realkreditinstitutterne har i forhold til brug af finansieringsordningen sammenlignet

med andre institutter. Den konkrete model vurderes at udgøre en god løsning, som

kan støttes fra dansk side.

Regeringen støtter endvidere, at de mindste institutter, bl.a. ud fra et proportionalitets-

hensyn, skal bidrage mindre til afviklingsfinansieringsordningen end større institutter,

og efter en simplere beregningsmodel.

Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede

forordning.

Den implementerende retsakt skal vedtages af Rådet. Regeringen støtter generelt

Kommissionens forslag til den implementerende retsakt. Således findes det rimeligt, at

der etableres en overgangsordning for indbetaling af bidrag, der ligger over 1 pct. af

de dækkede indskud i det enkelte deltagende land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det tilfælde, at der blandt medlemslandene er ønske om at foretage tekstjusteringer

vil regeringen som udgangspunkt kunne tiltræde det kompromis, der blandt medlems-

landene opnås enighed om. Dette forudsætter dog, at ændringerne ikke berører det

kompromis, der i den delegerede forordning er opnået om realkredittens bidragsbeta-

ling. I dette tilfælde vil regeringen konkret overveje en stillingtagen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. oktober

2014, forud for ECOFIN den 14. oktober 2014, samt den 5. november 2014 med hen-

blik på forhandlingsoplæg, forud for ECOFIN den 7. november 2014.