Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 152
Offentligt
Europaudvalget
FORELØBIGT REFERAT AF PUNKT 6(TRANSPORT)
AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 28. november 2014
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,
Jacob Lund (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen
(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Jakob Ellemann-
Jensen (V), Karsten Lauritzen (V), Sophie Løhde (V), Pia
Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).
Justitsminister
Mette
Frederiksen,
sundheds-
og
forebyggelsesminister
Nick
Hækkerup,
forsknings-
og
uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, minister for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen og
transportminister Magnus Heunicke.
Desuden deltog:
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3352 (transport, telekommunikation og energi
transport-
delen) den 3. december 2014
Transportministeren
meddelte, at der var syv sager på dagsordenen for rådsmødet for
EU’s transportministre den 3. december 2014. Udvalget havde modtaget en
skriftlig
orientering om alle sagerne. Ministeren ville i sin gennemgang fokusere på seks forslag,
hvoraf fire sager var til orientering og to sager til forhandlingsoplæg. De to sager til
forhandlingsoplæg var begge en del af fjerde jernbanepakke. Han lagde ud med sagerne
til orientering.
1. Europa 2020-strategi: Rådskonklusioner om infrastruktur og TEN-T (Transport
infrastructure and the trans-European network
draft council conclusions)
Vedtagelse
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 3)
Transportministeren:
Først er der rådskonklusionerne om infrastruktur og det
transeuropæiske transportnet - i daglig tale kaldet TEN-T. Det er sat på dagsordenen til
vedtagelse.
TEN-T er de vigtigste europæiske strækninger inden for veje og jernbaner. Nettet
omfatter også havne, lufthavne og godsbaneterminaler. Baggrunden for disse
rådskonklusioner er drøftelser i Rådet om, hvor afgørende det er, at TEN-T bliver
gennemført som planlagt på trods af den økonomiske krise i Europa, og at
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
medlemsstaterne får sikret, at der bliver investeret i den vigtigste europæiske
infrastruktur.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Der er ikke tale om ny lovgivning
om TEN-T, men om politiske hensigtserklæringer. Rådskonklusionerne handler om to
overordnede emner. Det første emne er gennemførelsen af de ni såkaldte hovednet-
korridorer på det transeuropæiske transportnet. Rådet opfordrer til, at samarbejdet
mellem medlemslandene, Kommissionen og koordinatorerne for korridorerne forstærkes
med særligt fokus på de grænseoverskridende strækninger og på at fjerne flaskehalse.
Det andet emne er finansieringen af det transeuropæiske transportnets infrastruktur.
Finansieringen spiller selvfølgelig en central rolle i konklusionerne. Rådet giver
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank tre specifikke forslag til at styrke
finansieringen af transportinfrastruktur. Det første er at udvide brugen af innovative
finansielle instrumenter og samtidig at udvide paletten af eksisterende tilbud, særlig
garantier og lånemuligheder. Det andet er at forbedre betingelserne for de finansielle
instrumenter og at øge støtten til projekter med en høj risiko-profil. Det tredje er at
modernisere statsstøttereglerne ved f.eks. at præcisere deres anvendelse og forenkle
procedurerne.
Fra dansk side er vi generelt positive over for konklusionerne. Vi mener dog, at
statsstøttereglerne ikke bør være en hindring for offentlig finansiering af generel national
infrastruktur såsom jernbane og veje, og at dette bør stå så klart som muligt i
rådskonklusionerne. Vi mener endvidere ikke, at brugen af innovative finansielle
instrumenter bør udvides. Vi er tilfredse med de eksisterende. Endelig mener vi, at det
bør være arbejdsplanerne for de europæiske transportkorridorer, der må følge de
nationale investeringsplaner, og ikke omvendt.
Til sidst kan jeg nævne, at forhandlingerne går i den rigtige retning, og at de vigtigste
danske synspunkter i det store hele er blevet imødekommet, herunder konklusionerne
om statsstøtte og innovative finansielle instrumenter.
Pia Adelsteen
var bekymret over ministerens udtalelse om, at det skal stå så klart som
muligt, at det offentlige skal kunne bruge penge på at bygge veje etc. Det burde da være
logik for alle - inklusive Kommissionen. Hvad var ministerens kommentar til det? Hvad
angår TEN-T-havne, mente Pia Adelsteen, at en havn kan være en TEN-T-havn det ene
år, men ikke det efterfølgende - alt efter omsætning. Mange havne i Danmark har
grænseoverskridende aktivitet, men ikke alle er TEN-T-havne, og de kan dermed ikke
søge midler. Kunne ministeren forklare præcis, hvad TEN-T-betegnelsen er hæftet op
på?
Jakob Ellemann-Jensen
opfordrede ministeren til at få udvidet det fine kort, som udgør
de ni hovedkorridorer. Det gav indtryk af, at Danmark kun går til Fredericia, men det var
relevant at føre korridorene videre til Århus og Hirtshals. Sidstnævnte så forbindelsen til
Norge også kommer med.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Transportministeren
sagde, at man kunne lære af Scandlinessagen. Scandlines havde
anklaget Danmark for ulovlig statsstøtte til Øresundsforbindelsen, og spørgsmålet var,
hvorvidt man som stat kan anlægge noget, som kan anses som konkurrent til en privat
færgerute. Øresundsforbindelsen er statslig infrastruktur, som selskabet Sund og Bælt
anlægger og driver sammen med svenskerne. Den sag havde den danske stat vundet, og
derfor var det vigtigt for Danmark at sikre, at offentlige penge også kan gå til at bygge
infrastruktur fremover. Det er med til at sikre at den danske model, der har været en
succes inden for Storebælt og Øresund-projekterne, vil blive det i forbindelse med
Fermernforbindelsen og kommende projekter.
Ministeren svarede Pia Adelsteen, at godsomsætningen er afgørende for, om en havn
kan betegnes som TNT-T-havn og dermed få del i støtten. Hvis omsætningen falder, kan
man risikere at falde ud af TNT-T-gruppen. Han bad Pia Adelsteen om skriftligt at udbede
sig en redegørelse for de konkrete mekanismer bag systemet.
På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om, hvorvidt Jylland glemmes i TEN-T-
sammenhæng, svarede ministeren, at Kommissionen p.t. har fokus på Fermenprojektet
som et af seks store grænseoverskridende projekter og på korridoren Hamborg-
København. Men Jylland er ikke glemt, forstået på den måde; forordningen om
Connecting Europe Facility nævner jernbanestrækningen Fredericia-Frederikshavn som
et såkaldt forhåndsudpeget projekt. Det er ingen garanti for EU-støtte, men Danmark har
gode muligheder for at opnå støtte til projekter på strækningen - herunder også til
elektrificeringen. Langt størstedelen af EU-støtten fra denne pulje går til
jernbaneprojekter.
Pia Adelsteen
spurgte, om man kan færdiggøre et EU-støttet projekt, hvis en havn
mister godsomsætning og ikke længere kan være en TEN-T-havn. Det var en underlig
måde at gøre det op på. Alle havne, der har en erhvervsmæssig omsætning og gerne vil
have bedre infrastruktur, er selvfølgelig interesseret i at søge EU-midlerne, men det er
konkurrenceforvridende, at havnene kan ryge ind og ud af betegnelsen TEN-T-havn.
Jakob Ellemann-Jensen
fandt det interessant, hvis man fremover skal lade sig befordre
med jernbane, hvis man skal nord for Fredericia. Det var Venstre ikke tilhænger af, og
han appellerede til, at ministeren fik noget asfalt længere op - til Århus og videre til
Hirtshals. En Kattegatforbindelse skulle man også have.
Transportministeren
uddybede, at man godt kan søge om TEN-T-midler, selv om man
ikke er en TEN-T-havn. De nøjagtige grænser for, hvornår man er TEN-T-havn og
dermed har ekstra muligheder for støtte, kunne ministeren ikke sige noget om på stående
fod, så det måtte afklares skriftligt. Ministeren var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at
det også var relevant at udbygge vejnettet i Danmark. Når han havde nævnt jernbanen,
handlede det om, at der gives mere TEN-T-støtte til jernbaner. Men der skal være både
jernbane og vej i begge korridorer
Jyllandskorridoren og den fra Fermern og op.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
2. Ratificering af den internationale konvention om standarder for uddannelse,
certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (STCW-F)
Principiel enighed
KOM (2013) 0595
Rådsmøde 3352
bilag 2 (samlenotat side 1)
Transportministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførslen af det
fælles europæiske luftrum (omarbejdning) (SES II+)
Generel indstilling
KOM (2013) 0410
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 59 (side 1300, senest behandlet 3/10-14)
EUU alm. del (13)
bilag 188 (side 338 FO, forhandlingsoplæg forelagt
29/11-13)
Transportministeren:
Det andet forslag, jeg vil fremlægge, er forslaget om
gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum - den såkaldte Single European Sky II+-
pakke. Den er sat på dagsordenen til rådsmødet den 3. december til generel indstilling.
Forslaget er forelagt til forhandlingsoplæg i november 2013. I forlængelse af min
forelæggelse af sagen for udvalget den 3. oktober i år er forhandlingerne skredet godt
frem set fra et dansk perspektiv.
Danmark kan tilslutte sig den udgave af forslaget, der er sat på til generel indstilling. Den
tilgodeser nemlig det danske ønske om at opretholde den myndighedsstruktur, vi har i
dag, hvor både Naviair - som en selvstændig offentlig virksomhed og udbyder af
luftfartstjenester - og Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed kan være under
transportministerens ressort.
Det nuværende forslag vil endvidere gøre det muligt for DMI at fortsætte som
vejrtjenesteudbyder i sin egenskab af offentlig institution. Jeg er derfor tilfreds med
fremgangen i forhandlingerne.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning for så vidt angår
flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester (EASA-forordningen) (SES
II+)
Generel indstilling
KOM (2013) 0409
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 25)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 188 (side 341 FO, forhandlingsoplæg forelagt
29/11-13)
Transportministeren:
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling.
Forslaget har tidligere været forelagt her i Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg i november 2013, og i dag forelægger jeg det til orientering.
Forslaget handler overordnet om at harmonisere de eksisterende regelsæt inden for
områderne om det fælleseuropæiske luftrum og Det Europæiske Luftfartsagentur, også
kaldet European Aviation Safety Agency (EASA). Med forslaget ønsker Kommissionen
bl.a. at sikre, at snitfladen mellem de eksisterende regelsæt forenkles og gøres
tydeligere. Kommissionen ønsker også at sikre en skarp opdeling af opgaver mellem Det
Europæiske Luftfartsagentur, Kommissionen og Den Europæiske Organisation for
Luftfartens Sikkerhed - i daglig tale kaldet Eurocontrol.
Fra dansk side støtter vi generelt forslagets overordnede formål om at harmonisere,
effektivisere og forenkle de eksisterende regelsæt på området. Efter Kommissionens
oprindelige forslag skulle reglerne udvides til at også at gælde for militære flyvepladser
med civile operationer. I formandskabets kompromisforslag er militære operationer og
flyvepladser dog undtaget fra anvendelsesområdet, hvilket har været et vigtigt punkt for
Danmark, idet vi mener, at det er et nationalt anliggende at regulere militære flyvepladser.
Overordnet
set
er
jeg
derfor
tilfreds
med
fremgangen
i
forhandlingerne.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
5. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse af
et fælles europæisk jernbaneområde for så vidt angår åbning af markedet for
indenlandsk
passagertransport
med
jernbane
og
forvaltning
af
jernbaneinfrastrukturen (Markedsåbningsdirektivet) (Fjerde jernbanepakke)
Generel indstilling/ fremskridtsrapport
KOM (2013) 0029
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 35)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 59 (side 1303, senest behandlet i EUU 3/10-14)
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1007 FO, forhandlingsoplæg forelagt
28/5-14)
Transportministeren:
Direktivet er en del af den fjerde jernbanepakke, og forslaget er
sat på til fremskridtsrapport. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i maj 2014 og
forlægges i dag til orientering. Jeg har senest forelagt den til orientering den 3. oktober i
år.
Det overordnede formål med Kommissionens forslag er for det første at sikre lige adgang
til infrastrukturen gennem styrkelse af infrastrukturforvalterens uafhængighed og for det
andet at åbne markedet for indenlandsk passagertransport. Kommissionens forslag om
adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbanevirksomhed går efter dansk optik for
vidt.
Vi støtter generelt op om en juridisk og økonomisk adskillelse mellem
infrastrukturforvalter og operatøren. Dog er det vigtigt, at den danske model kan
opretholdes for at sikre transportpolitiske mål. Den danske model er, at Banedanmark
som en styrelse under Transportministeriet administrerer infrastrukturen, mens DSB som
en
selvstændig
offentlig
virksomhed
under
Transportministeriet
driver
jernbanevirksomhed.
En lang række lande støtter op om dette synspunkt, og i formandskabets
kompromisforslag kan teksten rumme den danske model, hvilket har været et vigtigt
punkt i forhandlingerne fra dansk side. Til sidst er det vigtigt at nævne, at markedet for
national passagertransport i Danmark allerede er åbent, og at enhver operatør siden år
2000 har kunnet drive persontrafik i Danmark.
Samlet set er jeg tilfreds med fremgangen i forhandlingerne af forslaget.
Pia Adelsteen
sagde, at som fremført på et tidligere møde, var Dansk Folkeparti skeptisk
over for den fjerde jernbanepakke og specifikt den måde, hvorpå virksomhederne ifølge
den skal indrettes. Tyskerne ønskede en undtagelse, hvilket de sikkert havde fået.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
FO
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 1192/69 om fælles regler for normaliseringen af
jernbanevirksomheders regnskaber (fjerde jernbanepakke)
Generel indstilling
KOM (2013) 0026
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 49)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12)
bilag 301 (side 883, senest behandlet i EUU 1/3-13
præsentation af 4. jernbanepakke)
Transportministeren:
Forordningen er sat på til generel indstilling. Sagen har været
forelagt til orientering i marts 2013, og nu forelægger jeg den til forhandlingsoplæg.
Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at give kompensation til visse
jernbanevirksomheder for betaling af forpligtelser, som f.eks. særlige familieydelser og
pension, uden at det er i strid med reglerne om statsstøtte. I Danmark er det DSB.
Kommissionen vurderer, at forordningen er forældet og uforenelig med gældende EU-ret,
og foreslår derfor en ophævelse af forordningen. I dag benytter DSB sig ikke af reglerne i
forordningen, og DSB’s historisk betingede udgifter til tjenestemandspensioner håndteres
via andre regelsæt.
De fleste lande støtter Kommissionens forslag om en ophævelse, og der er opbakning
blandt medlemslandene til at fastsætte en rimelig overgangsperiode.
FO
Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side støtter en
ophævelse af forordning nr. 1192/69/EØF, dog med en rimelig frist for ophævelsens
ikrafttrædelse,
således
at
DSB’s
historisk
betingede
merudgifter
til
tjenestemandspensioner om nødvendigt kan håndteres i denne forbindelse, såfremt DSB
vil gøre brug af de muligheder, som forordningen giver.
Pia Adelsteen
havde forstået det således, at ministeren støtter, at man fjerner den
forældede retsakt, men at den mulighed for at give kompensation, som den forældede
retsakt indeholdt, skal indgå i den nye retsakt, i fald DSB får lyst til at gøre brug af den.
Det lød forvirrende på et højere plan.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at Venstre kunne støtte ministerens forhandlingsoplæg.
Finn Sørensen
sagde, at Enhedslisten umiddelbart ikke kunne støtte
forhandlingsoplægget. Forordningen bør ikke afskaffes, hvis konsekvensen er, at
muligheden for at kompensere for tjenestemandspensionerne forsvinder på sigt. Støtte
fra Enhedslisten krævede, at regeringen forpligtede sig til at lægge afgørende vægt på, at
den mulighed ikke forsvinder med den gamle forordning. Så skulle muligheden bare
sikres på anden vis.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Transportministeren
svarede Pia Adelsteen, at han ikke havde argumenteret for en
undtagelse, men for en overgangsperiode. Han understregede, at DSB ikke gør brug af
den model, som Kommission nu foreslår ophævet, men håndterer spørgsmålet om
tjenestemænd og pension på anden vis. Det ville derfor ikke have nogen konsekvenser i
Danmark, men for at være helt sikker, ville regeringen altså arbejde for en
overgangsperiode.
Over for Finn Sørensen beklagede han, hvis han ikke havde været tydelig nok. DSB
håndterer spørgsmålet om tjenestemandspensioner uden at gøre brug af den ordning,
man vil forkaste. Man må derfor gå ud fra, at det også kan lade sig gøre fremover, men
for at gå med livrem og seler vil man fra dansk side arbejde for en overgangsordning.
Pia Adelsteen
spurgte, om det var rigtigt, at det var en forordning, der skulle fjernes?
Hun hadede jo EU-forordninger, så det i sig selv ville være positivt. I så fald ville hun sige
ja til forhandlingsoplægget.
Finn Sørensen
mente ikke, at EU skal bestemme, hvorvidt DSB skal have mulighed for
at gøre brug af muligheden for kompensation. DSB kunne måske få brug for det på sigt.
Enhedslisten måtte derfor fastholde deres nej til forhandlingsoplægget.
Pia Adelsteen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man fjerner en EU-forordning. Hvis ja,
støttede hun forhandlingsoplægget. Hvis nej, kunne hun ikke støtte det.
Finn Sørensen
bemærkede, at retstilstanden kan blive forværret, når man ophæver en
forordning. Det var efter Enhedslistens opfattelse tilfældet i denne sag, fordi forordningen
siger, at lande har ret til at kompensere jernbaneselskaber for pensionsforpligtelser. Den
ret forsvinder med forordningen. Ministeren ville arbejde for en overgangsperiode, men at
man principielt er tilhænger af forslaget og mener, at særbestemmelsen ikke skal være
der. Det kan medføre, at landene kan blive beskyldt for ulovlig statsstøtte, hvis de
alligevel kompenserer, når forordningen er ophævet. DSB benyttede sig ikke af
forordningen, men man kunne ikke udelukke, at DSB får brug for det. Det var derfor dumt
at afskære sig fra den mulighed. Enhedslisten fastholdt derfor modstanden mod
mandatet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde stemt imod det.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
FO
7. Forslag til forordning for så vidt angår åbning af de nationale markeder for
personbefordring med jernbane (PSO-forordningen) (Fjerde jernbanepakke)
Fremskridtsrapport
KOM (2013) 0028
Rådsmøde 3352
bilag 1 (samlenotat side 53)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 59 (side 1304, senest behandlet i EUU 3/10-14)
Transportministeren:
Forslaget er en del af fjerde jernbanepakke og er sat på Rådets
dagsorden til fremskridtsrapport. Jeg har tidligere forelagt sagen til orientering, senest i
oktober i år. I dag forelægger jeg sagen til forhandlingsoplæg. Forslaget handler
overordnet om de nationale markeder for personbefordring med jernbane.
Jeg vil nævne tre vigtige emner i forslaget.
For det første er der et forslag om fælles regler for tildeling af kontrakter om offentlig
personbefordring, dvs. at kontrakter skal sendes i udbud fra december 2019. Overordnet
set er regeringen ikke modstander af konkurrence eller udbud. Vi mener blot, at det må
være op til de enkelte lande selv at beslutte om og i hvilket omfang, de ønsker at
gennemføre udbud af togdriften.
Der kan være fordele ved udbud, idet konkurrencen i mange tilfælde kan fremme bedre
og billigere løsninger. Der kan også være problemer med udbud i forhold til at sikre
netværksfordele, sikkerhed for uforstyrret opretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet
i den langsigtede udvikling af sektoren. Disse problemer er særlig vigtige i perioder med
store investeringer i infrastrukturen - f.eks. når man som i Danmark skal skifte togmaterial
fra diesel- til eltog.
I Rådet tegner der sig ikke på nuværende tidspunkt et entydigt billede af Rådets position.
Vi vurderer dog, at Kommissionens forslag om obligatorisk udbud ikke bliver afvist, selv
om der fortsat er usikkerhed i forhold til et par af de større landes positioner. Mange lande
lægger vægt på tilstrækkeligt lange overgangsordninger og på, at forskellige former for
trafik kan undtages for udbud.
Det andet af de tre emner er forslaget om planer for offentlig personbefordring.
Det er Kommissionens tanke, at der i disse planer skal fastsættes mål for den offentlige
transportpolitik og udbud. Dette mener regeringen bør være frivilligt.
Det tredje emne er forslaget om, at medlemsstater skal sikre adgang til rullende materiel
for interesserede operatører, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmarked.
Danmark har allerede ved udbud af togtrafik anvendt vilkår om adgang til rullende
materiel, der i høj grad svarer til det foreslåede.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
FO
Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side:
-
lægger vægt på, at det skal være op til medlemslandene selv at vurdere, om og i
hvilket omfang de ønsker at anvende udbud i jernbanesektoren,
ikke arbejder imod Kommissionens forslag om obligatorisk udbud, så længe der er
mulighed for, at der vil være et flertal for Kommissionens forslag, og at man i den
forbindelse:
o
lægger afgørende vægt på en overgangsperiode, der giver mulighed for
tilstrækkelig tid til omstilling, således at fuldt udbud først skal være
gennemført på et senere tidspunkt end i Kommissionens forslag, f.eks. i
slutningen af 2020’erne;
lægger vægt på, at det bliver muligt at undtage trafikken på lokalbanerne for
obligatorisk udbud, da omkostningerne ved udbud let kan overstige
udbudsgevinsterne;
lægger vægt på, at tilsynsorganet ikke tildeles nye beføjelser, herunder i
forhold til at overvåge de offentlige transportplaner;
arbejder for, at forslaget om offentlige transportplaner, der fastsætter mål for
den offentlige transportpolitik, udgår af forslaget eller gøres frivilligt.
-
o
o
o
Pia Adelsteen
pointerede, at der i Trafikministeriets notat stod, at man kan se både
fordele og ulemper ved udbud. Netop derfor syntes hun, at det skulle være et nationalt
anliggende. Det var også den konklusion, hun kunne læse ud i notatet, men samtidig stod
der, at man ikke ville arbejde imod det, hvis Kommissionen fastholder, at alt skal i udbud.
Det var underligt og krævede en kommentar fra ministeren.
Jakob Ellemann-Jensen
var overrasket over, at ministeren lagde afgørende vægt på, at
det ikke skal være muligt at øge udbud af jernbanedrift før i
slutningen af 2020’erne.
Kunne ministeren uddybe det? Mente ministeren, at det ville det styrke eller mindske
muligheden for at bringe jernbanedriften i Danmark i udbud?
Finn Sørensen
sagde, at Enhedslistens principielle holdning var, at regeringen skal
lægge afgørende vægt på det, som regeringen selv har sagt, nemlig at det må være op til
de enkelte medlemslande at beslutte om og i hvilket omfang, de ønsker at gennemføre
udbud af togdriften. Hvis regeringen lægger afgørende vægt på det, betyder det, at
regeringen går imod direktivet, hvis det ikke bliver imødekommet. I tråd med Jakob
Ellemann-Jensens spørgsmål ville Finn Sørensen gerne have præciseret, hvad det
betyder, at regeringen vil lægge afgørende vægt på en overgangsperiode.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Transportministeren
sagde, at der jo var forskel på at lægge vægt og lægge afgørende
vægt på noget. Regeringen kunne godt lægge afgørende vægt på, at udbud udelukkende
skal være en national beslutning, og ikke noget som EU skal blande sig i, men man måtte
konstatere, at der var et flertal for Kommissionens forslag. Hvis man lagde afgørende
vægt på det, ville man i Danmark ikke have mulighed for at arbejde konstruktivt for, at
kravet også kan blive til virkelighed. At man elektrificerer hele Danmarks jernbane får
store konsekvenser for togdriften, og ministeren havde ikke mødt en eneste person med
forstand på togdrift, som syntes, det var en god idé at gennemføre udbud i en periode,
hvor man går fra gamle dieseltog og dårlige skinner til kæmpe investeringer og helt nyt
eltogssystem. Hvordan skulle man kunne lave en kontrakt, der vil ændre sig fundamentalt
undervejs? Ministeren kunne godt forstå, hvis man lagde afgørende vægt på, at udbud
skal være i national interesse, men man risikerer, at der ikke bliver mulighed for at få en
ordentlig overgangsperiode til at få afsluttet allerede planlagte investeringsprojekter. I
Danmark kan man politisk indføre udbud, præcis som man vil. Spørgsmålet var, om man
må have lov til at gøre det i takt med, at man bliver færdig med elektrificeringen af
jernbanerne, eller om man skal få det ind som et krav allerede fra 2018, som i givet fald
vil være i opstarten af togfondsinvesteringerne.
Ministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen mener, at de enkelte lande
skal have muligheden for at definere, hvornår, hvorvidt og hvordan de vil lave togudbud.
Der var intet, der forhindrer, at man i morgen laver udbud på de strækninger, man syntes,
hvis man kan blive politisk enige om det. Han anbefalede dog en praktisk tilgang til
sagerne. Som togrejsende er man sikkert bedøvende ligeglad med, hvem der kører toget
der skal bare være rettidigt. I de lande, der havde hastet udbud igennem, var det gået
galt, før det var gået godt, og det havde efterfølgende krævet store investeringer at få det
rettet op på situationen. Hvis man til gengæld planlægger i god tid og gør det fornuftigt er
erfaringerne gode, som f.eks. ved det midt- og vestjyske udbud. Når ministeren sagde
slutningen af 2020’erne handlede det om, at togfondsinvesteringerne
vil være afsluttet til
den tid, og i praksis vil den danske jernbane være klar til, at man kan gøre ved den, hvad
man vil. København-Køge-Ringsted bliver færdig i 2018 som den første strækning, men
alle investeringerne
er først på plads i slutningen af 2020’erne.
Formanden
ønskede at få klarlagt, om ministeren var for eller imod en obligatorisk
udbudsmodel. Ministeren havde i sit forhandlingsoplæg bedt om, at man kun lægger
vægt på, at landene selv skal kunne vælge. Det gjorde man af forhandlingsmæssige
årsager. Men hvad mente ministeren med at lægge afgørende vægt på
overgangsperioden? Ministeren sagde, at udbud først bør gennemføres i slutningen af
2020’erne, men
hvad var udspillet til, hvad en overgangsperiode skal være? Hvad sagde
de andre lande, og var det et realistisk forhandlingsscenario med så lang en
udbudsperiode? Endelig måtte ministeren også uddybe, hvad udbudsdiskussionen havde
at gøre med anlægsinvesteringer i jernbanenettet. Ministeren fik det til at lyde, som om
nye investeringer skulle være en hindring for udbud.
Pia Adelsteen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Ministeren havde sagt, at man på
grund af et kæmpe infrastrukturprojekt var nødt til at have en overgangsordning indtil
slutningen af 2020’erne, før man kan lave udbud på jernbaneområdet. Dermed sagde
han, at når man ændrer jernbanestrukturen, kan man ikke sende driften i udbud.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Det betød vel så, at hvis man sagde ja til direktivet, kan man aldrig ændre en jernbanes
struktur. Fremover vil det kun være reparationer, fordi banerne ikke kan sendes i udbud.
Det gav ingen mening. Man sagde samtidig, at man gerne ville undtage lokalbanerne,
fordi det var dyrt at lave udbudsmateriale. Hun mente, det måtte være op til politikerne
eller til lokalbanerne, og af samme årsag så hun gerne, at udbud bliver en national
beslutning. Derudover ville hun gerne vide, om S-togene skal betragtes som en
lokalbane, og dermed muligvis også kan undtages fra udbud. Det var ellers oplagt at lave
et udbud på S-togene.
Jakob Ellemann-Jensen
bad ministeren gentage, hvad regeringen lægger afgørende
vægt på i forbindelse med fjerde jernbanepakke. Det fremgik ikke af samlenotatet, at der
blev lagt afgørende vægt på noget som helst. Det var relevant for en stillingtagen til
forhandlingsoplægget, at man fra regeringen side er klar over, hvad den egentlig vil.
Finn Sørensen
var meget usikker på, hvad ministeren lagde afgørende vægt på i forhold
til en overgangsperiode. Hvis man vidste, at man ikke kunne få et flertal for at få fjernet
kravet om obligatorisk udbud, kunne man godt overveje at have en anden mulighed med i
bagagen. Det var dog svært for dem, der kunne føle sig fristet til at sige ja til
forhandlingsoplægget, at vide, præcis hvad de sagde ja til. Hvor lang skulle
overgangsperioden være? Og kunne ministeren præcisere de andre forslag ud over det
med udbud. Her tænkte han også på tilsynsorganet, der ikke har noget demokratisk
mandat. Enhedslisten var enig med ministeren i, at det ikke skal tillægges kompetencer af
politisk karakter. Ville ministeren også lægge afgørende vægt på det? Og hvad med det
rullende materiel? Ministeren sagde, at der ikke var et væsentligt behov for EU-regler på
området, men burde han så ikke lægge afgørende vægt på, at der ikke kommer fælles
regler på et område, hvor det er overflødigt?
Transportministeren
svarede formanden, at regeringen ikke er modstander af
konkurrence eller udbud, men at den mener, at det må være op til medlemsstaterne selv
at beslutte, om de vil have togdriften i udbud. Det handlede ikke om at være for eller
imod, men om hvor beslutningen bør træffes. Han citerede fra regeringens samlenotat:
”Regeringen
vil arbejde konstruktivt med i forhandlingerne om Kommissionens forslag,
herunder arbejde for, at der skabes en større fleksibilitet for medlemslandene inden for
rammerne af en model med obligatorisk udbud”.
At det var vigtigt med fleksibilitet
handlede om erfaringen med tidligere udbud. Det midt- og vestjyske jernbaneudbud var
forbundet med problemer i starten, men var siden blevet en stor succes.
Kystbaneudbuddet havde derimod været en dundrende fiasko. Man måtte undervejs
ændre i kontrakten, fordi der var gang i et kæmpe stationsbyggeri under Malmø. Det
havde store konsekvenser for togdriften, også i Danmark. Ved udbud er det bod og
bøder, hvis man ikke lever op til køreplanen, og man skal finde ud af, hvem der er skyld i
forsinkelser og aflysninger. Ministeren tilføjede, at hver tredje forsinkelse til Helsingør
skyldes hændelser i Sverige. Ved udbud handler det om klart at definere, hvilken ydelse
man kan levere, men den definition er vanskelig at lave, hvis man ikke kan sige præcis,
hvor meget der skal graves op, hvornår man skal indsætte busser, hvilke forsinkelser der
vil være etc. Ministeren foreslog at læse forhandlingsoplægget op igen.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Formanden
sagde, at det var vigtigere, at ministeren forklarede, hvorfor formuleringen
om at lægge afgørende vægt på en overgangsperiode ikke stod i samlenotatet. Mange
partier var fraværende her på dette tidspunkt af mødet, men diskussionen var vigtig, fordi
ministeren bad om et mandat, hvor regeringen lægger afgørende vægt på noget. Det var
for vagt formuleret i samlenotatet.
Jakob Ellemann-Jensen
gjorde det klart, at hvis forhandlingsoplægget ikke var loyalt
skildret i samlenotatet, røg flertallet fra Venstre.
Formanden
konstaterede, at Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti ikke var til stede. Partierne var gået ud fra beskrivelsen i samlenotatet, og det
var et problem nu, hvor den ikke svarede overens med ministerens forhandlingsoplæg.
Formanden havde ikke før stået i en lignende situation. Hvad var forklaringen på
forskellen på formuleringen i samlenotatet og i ministerens forhandlingsoplæg?
Transportministeren
sagde, at man så måtte prøve at løse problemet. Så vidt han
forstod, er det ikke praksis at skrive selve forhandlingsoplægget i samlenotatet. Det
indeholder snarere regeringens holdning. Han gentog, at regeringen lægger vægt på, at
det bør være op til medlemslandene at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang de vil
gennemføre udbud. Det var altså ikke afgørende vægt, regeringen lagde på det.
Regeringen sagde også, at den ikke vil arbejde imod Kommissionens forslag om et
obligatorisk udbud, så længe der er mulighed for et flertal for Kommissionens forslag. I
den forbindelse lægger regeringen afgørende vægt på en overgangsperiode, der giver
mulighed for tilstrækkelig tid til omstilling, således at fuldt udbud først skal være
gennemført på et senere tidspunkt end i Kommissionens forslag, f.eks. i slutningen af
2020’erne.
Ministeren gentog resten af forhandlingsoplægget i sagen.
Kommissionens forslag var, at man fra 2019 skulle begynde at binde al jernbanedrift op
på kontrakter, og at de skulle gælde fra 2022. Regeringens holdning var, at det bør være
op til de enkelte lande at beslutte det. Det lagde regeringen vægt på. Man arbejder ikke
imod Kommissionens forslag om obligatorisk udbud, så længe der er mulighed for, at der
vil være et flertal for Kommissionens forslag. I det konstruktive arbejde går man ind og
lægger afgørende vægt på en overgangsperiode
og lægger derudover vægt på at
undtage noget lokaltrafik.
Formanden
forstod det sådan, at ministeren selv var imod, at udbud skal være
obligatorisk, idet han understreger, at det bør være op til medlemslandene. Af
forhandlingstekniske årsager valgte man alligevel at gå ind for det, og det måtte være et
udtryk for, at Danmark står meget alene med synspunktet. Formanden gjorde det klart, at
det er den mundtlige forelæggelse, der gælder, og det var dermed problematisk, at der i
notatet bare
stod, at ”regeringen var særligt opmærksom på overgangsperioder, der giver
tilstrækkelig tid til omstilling”.
Til orientering måtte hun understrege, at den formulering var
langt fra formuleringen om at lægge afgørende vægt på det, og at man på den måde
vanskeliggjorde medlemmernes forberedelse af mandatgivningen i udvalget.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Pia Adelsteen
gentog sit nej til mandatet og sit spørgsmål om, hvorvidt S-togene er at
betragte som lokalbaner. Ville man prøve at få undtaget S-togene fra udbudstvangen,
som man i øvrigt principielt ikke ønsker? Hun foreslog i øvrigt, at man ser på den måde,
man udbyder strækninger på. Hende bekendt foregår der også reparationsarbejde på
Vestkysten, hvor der er en anden togoperatør end DSB, uden at det nødvendigvis giver
forstyrrelser. Man ville have et problem med jernbanenettet fremover, hvis det ikke kunne
lade sig gøre, så det var også et spørgsmål om, hvordan man opdeler strækninger.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for genopfriskningen. Han var med på, at den
mundtlige fremlæggelse var den afgørende, og at de tilstedeværende træffer
beslutningen. Ministeren kunne vel være enig i, at det var givet på forhånd, at hvis ikke
man opnår det, man lægger afgørende vægt på, vil Danmark ikke deltage i yderligere
forhandlinger.
Finn Sørensen
syntes, der var for mange vage formuleringer. At man i oplægget sagde,
at et fuldt
udbud kan udskydes til ”f.eks.
i slutningen af 2020erne”, var en af dem. Det
bliver jo også en del af en forhandlingsproces, hvor man kan havne et ubehageligt sted.
Enhedslisten delte ministerens holdning om, at det ikke skal være obligatorisk med
udbud, men det var også for uklart, hvad definitionen var på en lokalbane, som også
påpeget af Pia Adelsteen. Hvis man taler om forhandlinger om en overgangsperiode,
følte han, at man køber katten i sækken ved at sige ja til det. Enhedslisten syntes, hvis
man mener, at det er medlemslandene selv, der skal bestemme, i hvilket omfang de
sender jernbanedrift i udbud, skal man vel også lægge afgørende vægt på det. Han
mente dog ikke, at ”lægge afgørende vægt på” betyder, at man skal forlade
forhandlingerne. Det var uklogt uanset holdning.
Transportministeren
uddybede, at S-toget ikke er en lokalbane. Lokalbaner var tidligere
privatbaner og drives nu af regionerne.
Ministeren mente, at det burde være op til det enkelte land, om man vil udbyde
jernbanedrift. Der kan være gode argumenter for og imod at udbyde f.eks. S-togsnettet.
Det var en politisk beslutning.
Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at der blandt de lande, der har markeret
deres holdning, ikke er et eneste, der ikke også arbejder for en længere tidshorisont end i
det oprindelige forslag. Det var derfor urealistisk at forestille sig, at den længere
overgangsordning ikke skulle blive til noget.
Formanden
spurgte, hvorfor man så lagde afgørende vægt på det.
Transportministeren
sagde, at det var for, at Danmark kan gå så stærkt som muligt ind i
forhandlingerne og for at vise Europaudvalget, at det var hovedpunktet.
Jakob Ellemann-Jensen
kunne konstatere, at det var risikofrit for ministeren. Ministeren
kunne gå fra mødet med et mandat, hvis han fjernede ordet
”afgørende”.
Han var enig i,
at det var et vigtigt punkt og støttede gerne regeringen i det, men processuelt var der
noget forkert i, at regeringen ikke fortæller udvalget på forhånd, at der er noget, man vil
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
lægge afgørende vægt på. Her må man også være klar over ordets betydning for
udvalget. Hans støtte til forhandlingsoplægget afhang af, om ordet afgørende kunne
fjernes.
Pia Adelsteen
spurgte, hvad der så vil ske, hvis regionerne bliver nedlagt, som Dansk
Folkeparti ønsker det. Hvad er så en lokalbane? Og hvad vil det betyde i forhold til
direktivet?
Transportministeren
sagde, at han ikke kendte til Dansk Folkepartis politik på området og
derfor ikke kunne sige, hvordan man vil organisere jernbanerne efter eventuel lukning af
regionerne.
Ministeren forstod det således, at når der stod i samlenotatet, at regeringen særligt vil
arbejde for noget, mente udvalget ikke det var det samme som at lægge afgørende vægt
på. Når det stod således i samlenotatet, betød det dog ifølge hans embedsmænd, at man
vil lægge afgørende vægt på det.
Formanden
spurgte, om ministeren ville ændre forhandlingsoplægget. Stod han fast på at
lægge afgørende vægt på overgangsperioden, eller ville han nøjes med at lægge vægt på?
Transportministeren
sagde, at han ikke kunne ændre i det mandat, han bad om at få, og
som havde været drøftet med forskellige udvalgsmedlemmer. Præcis ordene
”at
lægge
afgørende vægt på” var blevet brugt.
Formanden
understregede, at ministeren forelagde det mandat, som han bad om at få
med sig i de videre forhandlinger, mundtligt i Europaudvalget. Stod ministeren fast på det
mandat, som han havde forelagt?
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at udvalget gerne ville sende ministeren af sted med et
solidt mandat. Det kunne godt være, at embedsværket mente, at
”man
særligt vil arbejde
for”
var den formulering, man plejede at bruge, men det var ikke hans opfattelse. Og det
talte i situationen, fordi han sad med flertallet.
Ministeren havde sagt, at han ville lægge afgørende vægt på overgangsperioden for at
have den stærkest mulige forhandlingsposition, og at der i øvrigt er bred konsensus om
det, som man vil lægge afgørende vægt på. Det betød, at det forhandlingsoplæg, som
han lagde op til at ville støtte ministeren i, ikke vil forværre ministerens
forhandlingsposition på nogen måde. Så inden der gik ministerium kontra udvalg i det,
syntes han, at ministeren skulle sige, at man ville forhandle ud fra det fremlagte i
samlenotatet. Det andet kunne han ikke støtte.
Formanden
sagde, at det var et spørgsmål om, hvorvidt ministeren ville have et
forhandlingsmandat med til sit rådsmøde, eller om man skulle arrangere et nyt møde med
udvalget.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
Transportministeren
sagde, at han så måtte spørge udvalget, hvornår han kunne
komme igen og fremlægge sagen. Der var tale om et øjebliksbillede, men han havde
også sagt, at ikke alle lande havde meldt ud endnu. Forhandlingerne var komplekse, men
det ville være godt for Danmark at arbejde for en overgangsperiode. Så vidt han forstod
meldingerne fra et flertal i udvalget, var man enig i substansen - altså at det er fornuftigt
med en overgangsperiode, som er længere end den i det oprindelige forslag. Det så ud
som om, at der var et flertal af lande, som var enige med Danmark. Man havde i hvert
fald ikke registreret nogen lande, som var tilhængere af forslaget, men ikke ville have en
overgangsperiode. Forhandlingssituationen var den, at sagen var til fremskridtsrapport på
rådsmødet, og man var dermed var i en fase i forhandlingerne, hvor landene ikke endeligt
har fremlagt en klar politik. Han kunne dermed ikke vide, hvad de andre lande ville
komme tilbage med. Nogle lande vil måske ændre holdning undervejs, eller dem, der
endnu ikke havde meldt ud, vil måske pludselig trække i den anden retning. For
regeringen er overgangsperioden det afgørende, når man skal forhandle konstruktivt. Og
hvis man skal kunne gøre det med overbevisning, vejer et mandat, hvori der står
afgørende vægt, tungest i forhandlingerne.
Formanden
bemærkede, at det ikke nødvendigvis var den bedste forhandlingsposition at
have et mandat, hvor man lægger afgørende vægt på noget. Det betyder, at man
stemmer nej til forslaget, uanset hvilket kompromisforslag man måtte nå frem til. Måske
var der behov for en snak om, hvordan ordene skal falde i udvalget. Hun foreslog et nyt
møde med et nyt forhandlingsoplæg den kommende tirsdag.
8. Eventuelt
Transportministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Transportministeren:
Under punktet siden sidst vil jeg kort orientere om, at Rådet den 8.
oktober 2014 opnåede generel indstilling på forslaget om regler for adgang til markedet
for havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne. Den såkaldte havnepakke.
Hvad angår fjerde jernbanepakke, blev både markedsåbningsdirektivet og PSO-
forordningen drøftet.
En lang række medlemslande opfordrede formandskabet til også at fokusere på den
tekniske del af jernbanepakken. Samtidig blev forslaget om et fælleseuropæisk luftrum
drøftet, og der blev vedtaget en fremskridtsrapport, som overordnet set tilgodeser de
danske synspunkter. Endeligt var der en næsten fuld bordrunde i en orienterende debat
om meddelelsen om åbning af markedet for civile droner.
Jeg opfordrede Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med henblik på at skabe
fælles standarder for dronerne og til, at der skal laves regulering for selve anvendelsen af
dronerne i luftrummet. Samtidig understregede jeg, at der skal tages hensyn til
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 152: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 28/11-14 for så vidt angår transportministerens forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 3/12-14
databeskyttelse og privatlivets fred, og at det er vigtigt, at en ny lovgivning ikke lægger
hindringer i vejen for et marked i udvikling i form af administrative byrder.
Til slut kan jeg oplyse, at det lettiske formandskab på arbejdsgruppeniveau har
tilkendegivet, at de vil arbejde videre med både den tekniske og politiske del af fjerde
jernbanepakke og forslagene i SESII+-pakken.