Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
1429804_0001.png
28. NOVEMBER 2014
Notat til Folketingets Europaudvalg
Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-396/14, MT Højgaard A/S
og Züblin A/S.
Indledning
Klagenævnet for Udbud (herefter ”Klagenævnet”) har ved kendelse af 18.
august 2014 i sagen MT Højgaard A/S og Züblin A/S mod Banedanmark
forelagt et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af
artikel 10 og artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester (herefter ”forsyningsvirksomhedsdirektivet”).
Sagens omstændigheder
Banedanmark offentliggjorde i januar 2013 en udbudsbekendtgørelse efter
forsyningsvirksomhedsdirektivet
om
udførelse
af
bygge-
og
anlægsarbejder, ”TP 4 Urban Tunnels”, i forbindelse med anlæg af en ny
jernbanelinje mellem København og Ringsted. Udbuddet blev gennemført
som et udbud med forhandling.
Banedanmark havde i udbudsbekendtgørelsen angivet, at såfremt der var
mere end seks ansøgere, ville Banedanmark foretage prækvalifikation på
baggrund af ansøgernes referencer fra lignende projekter.
Konsortiet/interessentskabet
JV Pihl – Aarsleff – TP 4 Urban Tunnels I/S
-
bestående af E. Pihl og Søn A/S og Per Aarsleff A/S - ansøgte ligesom fire
andre aktører om prækvalifikation.
Banedanmark prækvalificerede alle fem ansøgere.
Den 26. august 2013 afsagde Sø- og Handelsretten konkursdekret over E.
Pihl og Søn A/S (herefter ”Pihl”), hvilket Banedanmark blev bekendt med
samme dag og derefter spurgte Per Aarsleff A/S (herefter ”Per Aarsleff”)
om konkursens betydning for det igangværende udbud.
På trods af konkursen indgav konsortiet/interessentskabet den 27. august
2013 dets 1. tilbud, der var underskrevet af Per Aarsleff A/S og E. Pihl og
Søn A/S, men ikke af konkursboets kurator.
Banedanmark
Den nye bane København-Ringsted
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0501
[email protected]
www.bane.dk/københavn-ringsted
Version: 2.0
CVR
18632276
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 15. oktober 2013 orienterede Banedanmark tilbudsgiverne om, at
Banedanmark havde tilladt Per Aarsleff at fortsætte i udbudsprocessen
uden at erstatte Pihl med en ny virksomhed i konsortiet/interessentskabet.
Banedanmark begrundede denne beslutning med, at Per Aarsleff opfyldte
betingelserne for at deltage i udbuddet uden Phil, ligesom det ikke havde
været udslagsgivende for at invitere konsortiet/interessentskabet til at
deltage i udbuddet, at Pihl deltog. Endelig lagde Banedanmark vægt på, at
Pihl ikke blev erstattet af en ny virksomhed i konsortiet/interessentskabet,
og at de udvalgte prækvalificerede tilbudsgivere ville forblive de samme,
da ingen ny økonomisk operatør fik tilladelse til at deltage i processen.
Per Aarsleff afgav herefter 2. tilbud og oplyste samtidig, at tilbuddet blev
afgivet af Per Aarsleff som fortsættende virksomhed fra JV Pihl – Aarsleff –
TP 4 Urban Tunnels I/S, og at Pihls konkursbo ikke havde meddelt, at de
ønskede at indtræde i joint-venture aftalen, hvorfor Per Aarsleff havde
ophævet denne.
Efter at have evalueret de fire tilbageværende tilbudsgiveres 2. tilbud
valgte Banedanmark i overensstemmelse med udbudsbetingelserne at
udvælge de tre økonomisk mest fordelagtige tilbud og opfordrede de
udvalgte til at afgive 3. tilbud.
Tilbudsevalueringen af 3. tilbud resulterede i, at Banedanmark vurderede,
at tilbuddet fra Per Aarsleff var det økonomisk mere fordelagtige tilbud.
MTH-Züblin JV klagede herefter til Klagenævnet og nedlagde bl.a. påstand
om, at nævnet skulle konstatere, at Banedanmark havde handlet i strid
med
ligebehandlings-
og
gennemsigtighedsprincippet
i
forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10 ved at tillade, at Per Aarsleff,
der ikke var prækvalificeret, deltog i udbuddet i stedet for det
prækvalificerede konsortium JV Pihl – Aarsleff – TP 4 Urban Tunnels I/S.
Banedanmark gør under sagen for Klagenævnet gældende, at
Banedanmark under omstændigheder som de foreliggende ikke har handlet
i strid med ligebehandlingsprincippet ved at tillade Per Aarsleff at afgive
tilbud. Banedanmark lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at ingen
ansøger blev udelukket fra prækvalifikation, at Per Aarsleff i sig selv var
egnet til prækvalifikation (dvs. uden Pihls deltagelse), og at ændringen i
øvrigt ikke var væsentlig.
Ved en kendelse af 28. januar 2014 besluttede Klagenævnet, at klagen
ikke skulle tillægges opsættende virkning. Klagenævnet bemærkede
samtidig i kendelsen, at det måtte anses for sandsynligt, at klageren (MTH-
Züblin JV) på det foreliggende foreløbige grundlag ville få medhold i
påstanden om annullation af Banedanmarks tildelingsbeslutning.
Af kendelsen kan herved udledes, at Klagenævnet er af den foreløbige
opfattelse, at det ville stride mod det EU-retlige ligebehandlingsprincip at
acceptere Per Aarsleffs tilbud, idet Per Aarsleff ikke er identisk med det
konsortium, der blev prækvalificeret.
Klagenævnet har i sagen efter anmodning fra Banedanmark forelagt
følgende spørgsmål til EU-Domstolen:
Side 2 (4)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Skal ligebehandlingsprincippet i artikel 10, jf. artikel 51, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at det
i en situation som den foreliggende er til hinder for, at en ordregiver
tildeler ordren til en tilbudsgiver, der ikke havde ansøgt om
prækvalifikation og derfor ikke var prækvalificeret?”
Klagenævnet har i forelæggelseskendelsen angivet, at det ved EU-
Domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål må lægges til grund,
at Per Aarsleff på grundlag af de oplysninger, der var om Per Aarsleff i den
oprindelige ansøgning fra interessentskabet – og såfremt ansøgerfeltet i
øvrigt havde været uændret – ville være blevet prækvalificeret, såfremt
Per Aarsleff havde ansøgt alene.
Regeringens interesse i sagen
Det forelagte spørgsmål drejer sig om, hvorvidt – og i givet fald i hvilket
omfang
en
ordregivende
myndighed
med
henvisning
til
ligebehandlingsprincippet
har
pligt
til
at
afvise
ændringer
i
sammenslutninger af tilbudsgivere i perioden efter prækvalifikation, men
inden tildeling af kontrakten, uanset om den pågældende ændring i
tilbudsgivers status ikke medfører realitetsændring af betydning for
udbuddet.
EU-Domstolen har ikke hidtil forholdt sig til det udbudsretlige
ligebehandlingsprincips betydning for en situation som den foreliggende, og
EU-Domstolens besvarelse af det forelagte præjudicielle spørgsmål er af
stor praktisk betydning for offentlige myndigheders ageren i fremtidige
udbud.
Udover den konkrete sag kan Domstolens besvarelse af det forelagte
spørgsmål have potentiel betydning for en række andre projekter,
herunder navnlig for store, offentlige danske infrastrukturprojekter, såsom
Femern Bælt og Metro-udvidelsen.
Den 9. oktober 2014, dvs. efter Klagenævnets forelæggelse, fastslog EU-
Domstolen i sin dom i sag C-222/13, TDC, at Teleklagenævnet ikke udgør
en ret i TEUF’s artikel 267 forstand og dermed efter EU-retten generelt ikke
er kompetent til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. I
den forbindelse blev der lagt vægt på, at Teleklagenævnet ikke kan anses
for uafhængigt, da dets medlemmer ikke er omgærdet af særlige garantier,
der gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl om, at organet er
uimodtageligt for påvirkninger udefra, ligesom nævnet har status af part,
hvis dets afgørelse bliver indbragt for domstolene.
Klagenævnets medlemmers uafhængighed har visse lighedspunkter med
Teleklagenævnet. Klagenævnet er dog i modsætning til Teleklagenævnet
ikke part i en efterfølgende retssag, såfremt dets afgørelse indbringes for
domstolene. Derudover er der en række forskelle mellem de to nævns
organisation og funktioner, herunder at Klagenævnet formandskab består
af byrets- og landsdommere, jf. således § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 492 af
12. maj 2010 med senere ændringer om håndhævelse af udbudsreglerne
m.v.
Side 3 (4)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sag C-275/98, Unitron Scandinavia og 3-S, anerkendte EU-Domstolen, at
Klagenævnet kunne stille præjudicielle spørgsmål efter artikel 267. I denne
sag anerkendte EU-Domstolen Klagenævnets forelæggelseskompetence i
medfør af TEUF artikel 267, idet det dog skal bemærkes, at der under
sagen ikke blev rejst tvivl om grundlaget for denne kompetence.
På baggrund af ovenstående afgiver regeringen indlæg i sagen, hvori der
argumenteres i overensstemmelse med det, som Banedanmark har gjort
gældende under sagens behandling ved Klagenævnet, og hvori der
argumenteres for, at nævnet er forelæggelsesberettiget efter TEUF artikel
267.
Side 4 (4)