Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 194
Offentligt
1435592_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 14. november 2014
Kl. 9.45
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,
Jacob Lund (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen
(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia
Adelsteen (DF) og Lars Barfoed (KF).
Udenrigsminister Martin Lidegaard, forsvarsminister Nicolai Wam-
men og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Evaluering af udvalgsrejse til Ungarn den 2.-4. november 2014 og
godkendelse af rejserapport
EUU alm. del (14)
bilag 84 (udkast til rejserapport
intern)
EUU alm. del (14)
bilag 88 (brev fra Ungarns ambassadør)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
L
Punkt 2. Drøftelse af praksis for tidlige forhandlingsmandater
EUU alm. del (14)
bilag 87 (notat af 31/10-14 fra Tænketanken Europa:
Folketingets EU-beslutningsproces er utidssvarende)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
167
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3346 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17.-18.
november 2014
Udenrigsministeren
ville forelægge de væsentligste punkter fra rådsmødet vedrørende
udenrigsanliggender. Punkterne var alle til orientering.
1. Ebola
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3346
bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 73 (side 26, senest behandlet i EUU 10/10-14)
Udenrigsministeren:
Ebola er på dagsordenen igen på det kommende rådsmøde. Det
er forventningen, at drøftelsen vil fokusere på status over
ebolaudbruddet og EU’s re-
spons som opfølgning på det forrige udenrigsrådsmøde og Det Europæiske Råd den 23.-
24. oktober, herunder på den vedtagne koordinerede EU-mekanisme for evakuering af
udsendt sundhedspersonale. Den udpegede EU-koordinator, Christos Stylianides, vil
sandsynligvis deltage i drøftelsen og fortælle om sine første indtryk af situationen efter
besøg i de berørte lande. Jeg kan desuden oplyse, at det er forventningen, at FAC (ud-
vikling) i december vil have en bredere drøftelse af de mere langsigtede konsekvenser af
ebolakrisen for landene i regionen.
Det aktuelle udbrud af ebola i Liberia, Sierra Leone og Guinea i Vestafrika er fortsat me-
get bekymrende, og det er en udfordring, som det internationale samfund må prioritere
meget højt. I nogle områder af de tre berørte lande begynder man nu at se færre smitte-
de, mens man i andre områder ser en stigning i antallet af smittede. Situationen i regio-
nen har udviklet sig til en krise med sammenbrud af sundhedssystemerne og med meget
store økonomiske, sikkerhedsmæssige og humanitære implikationer. Antallet af bekræf-
tede og mistænkte tilfælde er p.t. ca. 14.100, heraf ca. 5.147 dødsfald.
FN har været hurtig til at oprette en mission til håndtering af ebolakrisen, United Nations
Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), der er baseret i Accra. Generelt set
har det internationale samfund den seneste måned mobiliseret store ressourcer til hånd-
teringen af ebola
det gælder både finansiel støtte og andre måder at bistå på, f.eks.
udsendelse af sundhedspersonale.
Fra dansk side har vi øget støtten markant og har indtil nu givet tilsagn om at støtte med i
alt ca. 190 mio. kr. Vi støtter bl.a. via Beredskabsstyrelsen, indkvarteringsfaciliteter for
internationalt sundhedspersonale i Liberia og Sierra Leone, FN’s luftbro, UNICEF’s vigti-
ge og forebyggende informationsindsats
samt FN’s og Verdensbankens
ebolatrustfonde.
170
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Derudover støtter vi med noget af det, der er allermest behov for, nemlig udsendelse af
sundhedspersonale. Forsvaret og Sundhedsministeriet er i gang med at rekruttere op til
25 personer, og vi håber at kunne udsende første hold snarest muligt. Vi håber, at flere
lande vil bidrage med at udsende yderligere sundhedspersonale. For der er brug for
mange flere for at få knækket smittekurven og inddæmmet epidemien.
Netop for at få udsendt yderligere internationalt sundhedspersonale til de berørte lande,
besluttede Det Europæiske Råd den 24. oktober i opfølgning på seneste FAC at etablere
en koordineret humanitær EU-mekanisme for evakuering og behandling af internationalt
personale udsendt til ebolakrisen. Mekanismen indebærer tre forskellige muligheder i
tilfælde af smitte af udsendt sundhedspersonale: 1. behandling i det pågældende land i
Vestafrika, 2. en såkaldt medicinsk evakuering med kommercielt fly
altså et almindeligt
passagerfly - eller 3. i sidste instans evakuering med specialfly, som Kommissionen har
opfordret medlemsstaterne til at stille til rådighed. EU-mekanismen lægger op til, at be-
slutningen om evakuering af sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere vil blive vurderet
fra sag til sag og kan finansieres med op til 100 pct. af ECHO, såfremt civile kommercielle
fly eller andre løsninger ikke er mulige.
Siden det sidste FAC-møde har regeringen også overvejet, om vi fra dansk side kan bi-
drage til denne koordinerende mekanisme i EU. Jeg forventer, at vi i løbet af weekenden
bliver enige om at tilmelde den danske C-130-transportkapacitet
til EU’s koordinerede
mekanisme til eventuel brug i situationer, hvor alle andre muligheder for evakuering er
udtømte. Det er indledt tekniske sonderinger med Kommissionen, og en eventuel tilmel-
ding vil ske under hele klare betingelser, herunder at EU finansierer eventuelle evakue-
ringer 100 pct. Vi har også her til morgen drøftet muligheden for, at vi fra dansk side stiller
behandlingskapacitet til rådighed for
EU’s koordinerende mekanisme. Regeringen har
endnu ikke taget stilling til det. Vi mangler stadig informationer om visse udestående
punkter, men vil tage stilling i løbet af weekenden, hvis vi kan få de informationer, vi skal
bruge.
Jakob Ellemann-Jensen
roste regeringen for at skride til handling nu, hvor WHO havde
sat den 1. december som måldato for at få alting på plads.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det var via Beredskabsstyrelsen, man ville sende et fly af
sted, eller om det var et forsvarsbidrag? Og hvorfor valgte Danmark at bidrage via EU-
paraplyen og ikke via FN?
Udenrigsministeren
takkede for opbakningen. Danmark bidrog også via Verdensbanken
og med sundhedspersonale. EU-initiativet var et led i bestræbelsen på at skaffe
sundhedspersonale nok og sikre fælles behandling af det. Det gav god mening. Flyet
hørte under Forsvarsministeret, men ministeren understregede, at det ikke var at
sidestille med en militær indsats, men derimod en civil indsats.
171
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
2. Ukraine
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3346
bilag 2 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 73 (side 35, senest behandlet i EUU 10/10-14)
Rådsmøde 3332
bilag 1 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
udenrigsanliggender 15/8-14)
Udenrigsministeren:
Siden sidste EU-udenrigsministermøde den 20. oktober har vi set
et vellykket ukrainsk parlamentsvalg,
som ifølge OSCE’s foreløbige vurdering generelt
levede op til de europæiske standarder. Valget viste, at et klart flertal i den ukrainske be-
folkning bakker op om den proeuropæiske kurs. En uge senere - den 2. november - blev
der i områderne kontrolleret af de prorussiske separatister afholdt såkaldte lokalvalg. Val-
gene var ulovlige, farceagtige og i strid med Minskaftalen.
Jeg er glad for, at et samlet EU efterfølgende har understreget, at de såkaldte lokalvalg
var ulovlige, og at man ikke anerkender dem. Desværre har Rusland sendt ganske ander-
ledes og anerkendende signaler om lokalvalgene. Samtidig er der bekymrende tegn på,
at separatisterne med russisk støtte er ved at indlede en ny offensiv for at udvide deres
territorium. OSCE har rapporteret om lange militærkonvojer på vej fra separatisternes
højborge mod kontaktlinjen til Ukraines sikkerhedsstyrker.
På den baggrund forventer jeg, at vi på mandag bl.a. vil drøfte EU’s sanktioner, og hvor-
dan vi bedst muligt kan skærpe EU's sanktionsregime, hvis situationen tilsiger det. Her vil
jeg arbejde for en balance, der fastholder enigheden i EU og samtidig sikrer, at Ruslands
destabiliserende adfærd har en pris. Helt konkret har jeg en forventning om, at der i første
omgang kan komme flere navne på EU’s
sanktionslister i lyset af den seneste udvikling.
Men man kan ikke udelukke stærkere stramninger. Det afhænger af udviklingen og af,
hvad der kan opnås enighed om blandt de 28 medlemslande. Jeg vil gerne understrege,
at i mit optik er et splittet EU det værste scenario, og det vil kun styrke Rusland. Derfor
må vi finde den rette balance og i fællesskab bevare presset for Minskaftalens implemen-
tering.
Netop signalet
om Danmarks og EU’s
fokus på en politisk løsning på konflikten var en af
de vigtigste grunde til, at jeg igen besøgte Ukraine tidligere i denne uge. Det var mit fjerde
besøg i Ukraine på 8 måneder. Der synes altid at være en ny og afgørende udvikling i
gang, når man besøger landet. Denne gang var det i konteksten af nye, intensiverede
kampe i det østlige Ukraine og
mere positivt
intense forhandlinger om en ny rege-
ringskoalition med en stærk reformdagsorden.
Fra mine samtaler med premierminister Arsenij Jatsenjuk og udenrigsminister Pavlo
Klimkin var det tydeligt, at der er en stor bekymring for Minskprocessen i den ukrainske
regering. Våbenhvilen var i praksis en fiktion. Våben og militante strømmede ind over
grænsen fra Rusland, og fangeudvekslingerne var sat i bero.
172
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Jatsenjuk og Klimkin var helt klar over, at den nye regering vil blive målt på to parametre:
stabilisering af situationen i øst og reformer.
Jeg understregede over for begge ministre, at Danmark og EU vil fortsætte med at støtte
Ukraine
i solidaritet,
og fordi det er i vores egen interesse. Fra EU’s
side vil vi bl.a. på
rådsmødet formelt lancere den civile CSDP-mission til Ukraine, der skal bidrage til at re-
formere og styrke Ukraines civile sikkerhedssektor. Fra dansk side tilbød jeg desuden
assistance til et af de vigtigste reformspor overhovedet, nemlig Ukraines reform af ener-
gisektoren. Ukraines energiudfordring bidrager til flere af landets største problemer: af-
hængighed af Rusland, korruption, overdreven centralisering og manglende økonomisk
vækst. Ved at sætte ind her kan vi gøre en afgørende forskel. I lyset af Danmarks spids-
kompetencer inden for energiplanlægning og energieffektive løsninger er det oplagt, at vi
tager en førende rolle. Konkret foreslog jeg en energikonference, der skal fremme en me-
re strømlinet og strategisk indsats
gerne i samarbejde med EU. Ideen blev positivt mod-
taget af både Jatsenjuk og Klimkin. Jeg forventer derfor at drøfte ideen med naboskabs-
kommissær Hahn i næste uge.
Hvis man vil have bevis for, at EU stadig kan og skal spille en central rolle i Ukraine, bør
man kigge på gennembruddet i forhandlingerne om russiske gasleverancer til Ukraine.
Efter benhårdt diplomatisk arbejde fra den afgående energikommissær Günther Oettinger
lykkedes det den 30. oktober at nå til en aftale, der sikrer gasforsyningen hen over vinte-
ren. Aftalen viser, at vi kan opnå politiske løsninger mellem partnerne, når der er kom-
promisvilje til stede
og altså med en god portion benarbejde fra EU.
Det skal dog tilføjes, at gasaftalen udløber allerede den 1. marts 2015. Aftalen giver var-
me hen over vinteren, men ændrer ikke på Ukraines grundlæggende energisikkerhed.
Dermed er vi tilbage ved behovet for, at Danmark yder en særlig indsats på energiområ-
det. Evner forpligter. Fra dansk side har vi knowhow og vilje til at drive energireformerne
fremad.
Lad mig slutte af med at sige et par ord om Georgien, som jeg besøgte umiddelbart efter
Ukraine. Generelt er Georgien en af de mest positive historier i den østlige naboskabsre-
gion. Med parlamentsvalget i oktober 2012 og præsidentvalget i 2013 har landet set en
bemærkelsesværdig demokratisk konsolidering. I juni undertegnede EU associeringsafta-
len med Georgien, som blev ratificeret af et enstemmigt georgisk parlament. Men jeg må
desværre tilføje, at vi i de seneste år har set et meget stort antal retssager og domme
rettet mod højtstående medlemmer af den politiske opposition. Det har skabt bekymring
for, om retsvæsenet bliver anvendt i en politisk proces.
Senest udtalte forsvarsminister Irakli Alasania den 4. november, at anklager mod fem
højtstående militærfolk er åbenlyst politisk motiverede. Det førte til, at premierminister
Irakli Garibashvili fyrede forsvarsministeren, som for sin del trak sit parti ud af regerings-
koalitionen. Den 5. november tog en række ministre deres afsked i protest mod regerin-
gens kurs, herunder min tidligere kollega udenrigsminister Maia Panjikidze. I den seneste
uge har regeringen arbejdet hårdt for at understrege, at polemikken ikke indebærer en
173
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
svækkelse af landets europæiske orientering. Få timer før min ankomst sendte regerin-
gen et stærkt signal i den retning ved at udnævne Tamar Beruchashvili, en meget proeu-
ropæisk personlighed, til ny udenrigsminister. Jeg besøgte Georgien dels for at lykønske
den georgiske regering og befolkning med at have fastholdt deres europæiske orientering
trods stærkt pres fra Rusland, dels for at minde premierministeren om, at der med tættere
europæisk integration også kommer større forpligtelser - ikke mindst i forhold til retssik-
kerhed og en klar adskillelse af den udøvende og den dømmende magt.
Besøget bekræftede mit indtryk af, at der er sket store fremskridt i Georgien, men også at
landets demokrati er ungt og stadig mangler at rodfæste sig. Med associerings- og fri-
handelsaftalen har Georgien fået en skræddersyet køreplan for sin demokratiske konsoli-
dering. Det må vi fortsætte med at støtte fuldt op om både med anerkendelse, konstruktiv
kritik og konkret støtte igennem naboskabsprogrammet.
Jakob Ellemann-Jensen
havde svært ved at finde ud af Danmarks position. Den 10.
november havde udenrigsministeren i henhold til et Ritzautelegram sagt, at EU bør være
mere fleksibel, hvad sanktionsinstrumenterne angår, og sende nogle robuste signaler til
Rusland. Dagen efter lød meldingen fra ministeren, at EU ikke skal stramme skruen, og
at Danmark skal lægge sig i midten, og dagen efter igen kom det russiske militærs inva-
sion. Var det et mål for regeringen hele tiden at forblive i midten, også hvis midten den
rykker sig? Og har Danmark ikke en interesse i at trække i en retning og sikre, at Rusland
forstår, at det ikke er acceptabelt at invadere andre lande? Eller er målet bare at holde
sammen i EU? Kunne ministeren sige noget om risikoen for, at landene glider fra hinan-
den, hvis ikke Danmark påtager sig rollen som limen, der holder dem sammen? Det måt-
te der være overhængende risiko for, siden Danmark lagde vægt på den rolle frem for at
give Rusland ren besked.
Holger K. Nielsen
fandt regeringens ukraineposition fornuftig. Det var afgørende at stå
sammen i EU og skærpe sanktionspolitikken på et fælles grundlag. Der var ikke meget
andet at gøre. Kunne ministeren her efter sin rejse sige noget om, hvorvidt man diskute-
rer perspektivet i den ukrainske regering? Der optrappes meget i Østukraine - både fra
separatisternes og fra Ukraines side
og hadet til Kijevregeringen bliver større og større.
Flere og flere civile bliver dræbt eller såret, man forventer en snarlig borgerkrig, og landet
kan ikke vinde en militær kamp mod Rusland. Derfor mente han, at man måtte dæmpe
sig lidt for at få styr på situationen. Der var ingen militær løsning, hvilket Porosjenko for-
mentlig var klar over, men der var også nationalistiske kræfter i Ukraine med meget ag-
gressive holdninger.
174
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Nikolaj Villumsen
syntes, det var dybt bekymrende at høre om russiske soldater og
tunge våben ved fronten i Østukraine. Det ukrainske parlamentsvalg styrkede på mange
måder ikke de helt højreekstreme kræfter, men premierministerens parti blev styrket på
baggrund af en meget offensiv dagsorden, der vil øge de militære angreb fremover. Man
kunne frygte, at separatisterne og den ukrainske regering vil indlede voldsomme
offensiver med store tab. Nikolaj Villumsen var enig med Holger K. Nielsen i, at løsningen
ikke er af militær karakter, men man havde nu rent faktisk havde været i krig i mere end
et halvt år
en borgerkrig og på mange måder også en krig mod Rusland. I Berlingske
havde den ukrainske ambassadør efterlyst våben til Ukraine. Nikolaj Villumsen
opfordrede udenrigsministeren til at være meget klar i mælet om, at hverken Danmark
eller EU vil efterleve den opfordring.
Nikolaj Villumsen mente, at situationen kunne blive så meget værre, at man burde
overveje at få fredsbevarende FN-styrker ind mellem parterne i det østlige Ukraine.
Ulempen var, at det ville give russerne stor indflydelse på udviklingen i det østlige
Ukraine, men det havde på den anden side vist sig, at den ukrainske regering ikke kunne
løse noget ved forskellige militære offensiver. Styrkeforholdet stod ikke til at ændre, og
der ville bare komme flere russiske våben ind. Kunne ministeren sige noget om, hvad
yderligere sanktioner indebærer? Kunne det f.eks. være et stop for allerede indgåede
militære kontrakter?
Hvad angår Georgien var det svært at finde en georgisk politiker, der ikke er
proeuropæisk
i hvert fald hvis det var det samme som antirussisk. Det samme gjorde
sig gældende for den tidligere præsident, men han havde desværre tendens til at kyle
alle, der ikke var enige med ham, i fængsel. Noget tydede på, at noget lignende var ved
at ske igen. Eftersom man i Folketinget behandlede en associeringsaftale, der var bygget
på respekten for demokratiske værdier og menneskerettigheder, var det relevant at tale
om, hvorvidt udviklingen skal have en konsekvens.
Jacob Lund
var enig i, at konflikten ikke skulle løses militært. Det gjaldt om at holde den
ukrainske befolkning med varme denne og måske også kommende vintre. Russerne
havde budgetteret med en oliepris på 105 dollars pr. tønde, men i øjeblikket var man
nede omkring 80 dollars, så noget tydede på, at sanktionerne hjalp. Russerne er så
pressede, at de har lavet gasaftaler med Kina, på trods af at de slet ikke kan levere på
grund af manglende forbindelse til Kina. Hvilke muligheder var der for at hjælpe
folkestemningen i Ukraine i den rigtige retning?
Hvad angik Georgien, henviste Jacob Lund til en rapport om demokratiprocessen fra
Europarådet. Den indeholdt gode observationer og bemærkninger om, hvad man skal
være opmærksom på i forhold til Georgien.
175
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Udenrigsministeren
kunne godt forstå Jakob Ellemann-Jensens forvirring. Ministeren
var blevet fejlciteret i ritzautelegrammet fra den 11. november. Det var dog blevet rettet få
timer senere. Det er Danmarks opfattelse, at EU bør svare proportionalt med Ruslands
adfærd. Hvis Rusland optrapper konflikten, bør EU stramme sanktionsregimet. Danmark
mener, at situationen skal have en konsekvens for russerne, mens andre lande i EU
mener, at man under ingen omstændigheder skal gå længere. Hvis sanktionerne skal
skærpes, er det meget vigtigt, at det sker i enighed, og derfor ligger Danmark strategisk i
midten
dog hælder Danmark mod den fløj, der ønsker yderligere stramninger. Danmark
har i denne omgang haft et tæt samarbejde med Tyskland, Frankrig og Storbritannien om
at klargøre de tiltag over for Rusland, som man kan skrue op og ned for. P.t. handler det
om at udvide personlisten med en række nye personer, og man har også taget fat på de
økonomiske sanktioner, hvor man også udvider i dybden med sektorer. Ministeren mente
ikke, at det var klogt at sanktionere over for en hel sektor med undtagelse af
våbenindustrien, som der er lukket helt ned for. I stedet er man enige om at tage det bid
for bid og bevare noget ammunition i skuffen.
Ministeren pointerede, at jo strammere sanktionsregimet bliver, des sværere bliver det for
EU-landene at enes, fordi de russiske gengældelser gør mere og mere ondt. Nogle
europæiske lande er f.eks. meget afhængige af den russiske gas og frygter derfor en
hård vinter. Der tegnede sig ikke længere et klart billede af, at de østeuropæiske lande
bare vil have hårdere sanktioner, mens de andre lande er mere forbeholdne. Det var dog
ministerens forventning, at EU kan stå sammen, og at udmeldingen fra EU vil være, at
hvis Rusland eskalerer, gør EU det samme. Regeringen var enig i det spor. Som også
fremhævet af Holger K. Nielsen, var der ikke meget andet at gøre. Man vil ikke ind i en
militær konflikt, så sanktioner er redskabet.
Ministeren uddybede, at det var tydeligt for enhver, at der var et anspændt forhold mellem
den ukrainske præsident og premierministeren. Arsenij Jatsenjuk er hårdere i retorikken
over for russerne, men dilemmaet er, at hvis Rusland går ind i Ukraine, kan Ukraine ikke
løse det militært. Russerne er meget stærkere, og det er svært at være regering i
Ukraine, fordi befolkningen er enormt vrede på russerne. Der er 400.000 internt
fordrevne, navnlig i det østlige Ukraine. Forventningen i befolkningen er, at det skal have
konsekvenser for russerne, og regeringen er samtidig bevidst om, at der er grænser for,
hvor langt man kan gå. Balancen er svær, for det er et demokratisk land, og når
befolkningen begynder at trække i en retning, er det svært at stå imod. Et tegn på, at
regeringen i Kijev står imod, er, at Kijev i øjeblikket forsyner hele det østlige Ukraine med
varme, gas og elektricitet uden at få betaling. Hvis man ikke gør det, kan Rusland spille
propagandakortet, og det vil samtidig have store humanitære konsekvenser for de mange
mennesker på flugt. Det sagde noget om, at regeringen var ansvarlig og ønsker en
redelig løsning. Man kan frygte, at Rusland har en interesse i at destabilisere ukrainerne
på langt sigt og presse dem væk fra reformer og fra EU.
Ministeren havde også været på besøg i den russisktalende region Odessa, hvor mange
frygter en russisk invasion. Der var ikke noget aktuelt trusselsbillede, men situationen var
meget skrøbelig.
176
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Det var ministerens forståelse, at sanktionerne gør mere og mere ondt på Rusland og
afføder intern kritik af Putin og offentlige diskussioner. Det er dyrt for Rusland, og man
kan håbe på, at debatten kan flytte den russiske opinion, men det så svært ud.
Hvad angår Georgien, sagde ministeren, at han havde mødtes med ngo’er af forskellig
slags. Det overordnede indtryk var, at der er sket et klart fremskridt på
menneskerettighedsområdet. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er bekymrende
sager. Ministeren havde taget dem op igen med premierministeren og havde også
fremført nogle budskaber på vegne af EU. Georgien ville også blive taget op på et møde i
EU den følgende mandag. Ministeren fremhævede, at det er et stærkt EU-instrument, at
man har lagt en sti ud med en gulerod om en aftale med samhandel på betingelse af
demokratisering af Georgien.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig i, at man skal undgå en militær konfrontation, men
også i, at Rusland ikke ønsker en fredelig løsning. Meldingen fra NATO om, at russisk
personel og materiel den 12. november havde bevæget sin ind i Ukraine var vel at
sidestille med en invasion. Mente ministeren, at meldingen var rigtig? Hvis ja, var det så
ikke på tide at stramme sanktionerne yderligere?
Nikolaj Villumsen
påpegede, at ministeren ikke havde svaret på, om Danmark vil afvise
at sende våben til Ukraine. Det håbede han. Hvad drøftede man i øvrigt i FN angående
Ukraine? Og ville man fra dansk side arbejde for, at FN kommer mere på banen og se på
muligheden for at indsætte fredsbevarende styrker? Hvis Rusland har en langsigtet
strategi om destabilisering, handler det om at få stoppet kamphandlinger. I den
forbindelse vil det være FN og ikke EU, der er vejen frem.
Udenrigsministeren
mente, at hvis man bringer sagen for Sikkerhedsrådet, hvor
Rusland har veto, giver man Rusland for meget indflydelse. Han troede mere på OSCE
som en multilateral ramme uden vetoret til et land, men med mulighed for en afbalanceret
forhandlingsposition. Det er også det spor, Danmark støtter. Ham bekendt var der ingen,
der havde planer om at sende våben til Ukraine.
Jakob Ellemann-Jensen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren havde tillid til
NATO’s melding.
Udenrigsministeren
troede bestemt på NATO’s
melding. Også fra andre kilder lød det,
at der var blevet optrappet, og det var desværre ikke kun våben og materiel, men også
tropper. Det var en eskalering, og derfor forventede han en udvidelse af sanktionslisten.
Der var usikkert, hvad der ville blive resultatet af mødet, men man ville formentlig kigge
på økonomiske sanktioner.
177
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
3. Mellemøsten/Gaza
Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3346
bilag 2 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 73 (side 33, senest behandlet i EUU 10/10-14)
Rådsmøde 3332
bilag 1 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
udenrigsanliggender 15/8-14)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil drøfte den aktuelle situation i Mellem-
østen og tage udgangspunkt i den redegørelse, som
EU’s nye udenrigsrepræsentant,
Frederica Mogherini, vil give om sit besøg i sidste uge hos parterne. Det står allerede
klart, at det ikke bliver en opmuntrende redegørelse. Det kan jeg konstatere efter mit be-
søg i Israel og Palæstina i sidste uge. Tilliden mellem de to parter er på et lavpunkt - et
meget lavt et af slagsen - og udviklingen på jorden er yderst bekymrende. Særlig i Østje-
rusalem er situationen anspændt. Israel er siden Gazakonflikten kommet med en række
bosættelsesudmeldinger i kontroversielle områder i Østjerusalem. EU og jeg selv har for-
dømt dem. I den seneste tid er volden eskaleret med flere dødsfald til følge.
På min tur kunne jeg konstatere, at konflikten har to helt overordnede og centrale pro-
blemstillinger, hvorfra alle de øvrige utallige konfliktpunkter stammer. Den første er, at
Israel p.t. ikke har politisk vilje til at indgå i reelle forhandlinger om fred. Den anden er,
at palæstinenserne ikke fremstår samlet og derfor ikke kan stille med en samlet forhand-
lingspart over for omverdenen, herunder Israel. Begge problemstillinger bruges til gensi-
dige bebrejdelser og er ren gift for en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Ligeledes
giver de svære betingelser for forhandlingerne i Cairo om en holdbar våbenhvile i Gaza,
som på egyptisk foranledning er midlertidigt indstillede på grund af et terrorangreb i det
nordlige Sinai sidst i oktober.
Jeg besøgte også Gaza som den anden udenrigsminister fra EU efter de meget blodige
angreb i juni måned. Israels blokade af Gaza siden 2007 omfatter varer og personer og
har skabt en grundlæggende humanitær, udviklingsmæssig og rettighedsmæssig krise.
Gazakonflikten i sommer betød, at 20.000 boliger blev ødelagt. Derudover har 40.000
boliger behov for reparationer. Mere end 100.000 mennesker er fortsat internt fordrevne
og har ingen andre udsigter end at blive boende hos værtsfamilier eller i opsamlingslejre.
Derudover er infrastruktur som vand, el og veje blevet ødelagt, og mange private virk-
somheder har fået ødelagt produktionsapparatet. Der udestår derfor en omfattende gen-
opbygning af infrastruktur i kommunerne, reparationer og genopbygning af private hjem,
ligesom der er behov for støtte til genstart af virksomheder. Den danske regering bevilge-
de på den baggrund yderligere 25 mio. kr. i humanitær bistand til Gaza i sidste måned.
Danmark har tidligere i 2014 allokeret 36,5 mio. kr. til humanitære indsatser i Palæstina
og for palæstinensere i regionen. Dertil kommer et kernebidrag på 90 mio. kr. til FN’s Or-
ganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA). Sidstnævnte er meget aktiv og gjorde et
meget overbevisende indtryk i Gaza.
178
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Danmarks og andre landes ekstraordinære bidrag kan og skal ikke blive en sovepude for
de ansvarlige. Uden en politisk løsning både i forhold til Israel og internt på den palæsti-
nensiske side vil det ikke være muligt at skabe et levedygtigt samfund. Følelsen af isola-
tion, frustration og skuffelse over det internationale samfund er steget kraftigt i Gaza i de
seneste måneder. Israels ødelæggende blokade af Gaza må derfor ophøre
og samtidig
må der selvsagt tages de nødvendige skridt til at indlede en afmilitarisering af Gaza. De
udsatte forhandlinger om en holdbar Gazavåbenhvile må derfor genoptages snarest mu-
ligt.
Det kræver en kraftanstrengelse, hvis fredsprocessen skal komme ud af det limbo, den i
øjeblikket er i. Det er vanskeligt at se, hvordan parterne af sig selv skal tage de nødven-
dige skridt
så havde de nok gjort det allerede. Men det er omvendt nødvendigt, at de
meget voldsomme spændinger, som vi oplever nu, særlig i Østjerusalem, bliver håndteret
rigtigt. Det er mit håb og min ambition, at EU kan gøre mere og gøre det bedre end hid-
til. Det er tydeligt, at udviklingen har bragt EU-landene tættere på hinanden. Der synes at
være en erkendelse af, at man ikke blot kan lade stå til.
Jeg tror ikke, at EU kan sætte sig for bordenden og tvinge en løsning igennem. Det har
USA sådan set forsøgt flere gange. Og EU har hjulpet til hver gang. Hver gang er det
endt uden resultat. Men jeg tror, at EU må komme tydeligere på banen over for parterne -
både med gulerod og stok. Det er vigtigt, at det bliver et samlet EU, der gør det. Derfor vil
jeg tro, at EU særlig kan og bør fokusere på bosættelserne. De er ødelæggende for
fredsmulighederne, fordi bosættelserne splitter Palæstina op i stumper, og fordi de efter-
lader et indtryk af, at Israels regering ikke har en reel fredsvilje. Jeg håber derfor, at den
kommende rådsdrøftelse vil føre til, at vi i EU gør os klar til at tage et større ansvar. Det
er nemlig ikke en løsning at lade de to befolkninger i stikken.
179
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Jakob-Ellemann Jensen
spurgte, om den danske indsats også inkluderer justeringerne i
finansaftalen, som skulle medføre ekstra penge til Det Danske Hus i Ramallah. I udvalget
havde man tidligere drøftet, at EU tilsyneladende i årevis har finansieret løn til
embedsmænd, der ikke har været på arbejdet i flere år. Fandt det stadig sted? Hvis ja,
måtte man gøre noget ved det.
Holger K. Nielsen
var enig i, at der var tale om en bekymrende udvikling, men savnede
en plan for, hvad EU vil gøre. Vil EU fremføre en klarere fordømmelse af bosættelserne
efter rådsmødet? Og vil EU sige til Israel, at det vil få konsekvenser, hvis de ikke stopper
bosættelsespolitikken? Og vil man inddrage de handelspolitiske instrumenter? Den
manglende transparens i den palæstinensiske administration, som Jakob Ellemann-
Jensen henviste til, var han bekendt med. Israel har ikke vilje til fred, og palæstinenserne
er splittede - det udgør to væsentlige problemer. Efter hans mening skabte det første det
andet. Splittelsen blandt palæstinenserne skyldes, at de moderate palæstinensere
konstant er blevet undermineret af den israelske regering. Abbas har ikke kunnet levere
noget til befolkningen, hvilket betyder, at Hamas er blevet styrket. Folk er trætte af dem,
men Israels aggression er blevet en løftestang for Hamas. De moderate og Abbas er
uden indflydelse, og derfor er det afgørende med en politik, der styrker ham. Holger K.
Nielsen mente, det ville være et vigtigt skridt at anerkende Palæstina som stat, som
Abbas har bedt om. Sverige havde allerede gjort det.
Nikolaj Villumsen
sagde, at der var mulighed for en positiv udvikling på grund af
samlingsregeringen i Palæstina, der betyder, at man kan afholde et valg, få en samlet
palæstinensisk stemme og dermed indlede en fredsproces. Det dårlige scenario var, at
Israel lykkes med deres provokationer. Hvis man starter en ny intifada, kan det være, at
de moderate kræfter i Palæstina kaster håndklædet i ringen eller ikke kan kontrollere
situationen længere, og så vil rigtigt mange mennesker dø. Hvis man ønskede den
positive udvikling, måtte man lægge pres på Israels handelsrelationer til EU. Signalerne
fra udenrigsministeren var dermed positive. Det var der god anledning til at gøre, idet
blokaden var et klart brud på Israels forpligtelser. Det gav grund til at stoppe
associeringsaftalen med EU, der bygger på, at Israel opfører sig ordentligt.
Regeringen havde sagt, at man som EU-land ikke kan anerkende Palæstina, før alle
andre gør det. Sverige havde nu valgt at anerkende Palæstina,
og samtidig havde EU’s
nye udenrigsrepræsentant sagt, at det ikke ligger inden for EU’s kompetence
at
anerkende Palæstina. Det er en syret situation, at Danmark ikke vil anerkende Palæstina,
fordi EU skal gøre det, men EU kan ikke gøre det. Hvorfor ville regeringen ikke
anerkende Palæstina, som svenskerne havde gjort det, og hvad gik presset på den
israelske regering mere præcist ud på?
180
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Udenrigsministeren
sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at pengene til Det Danske Hus i
Ramallah, der indgår i Finanslovsforhandlingerne, kommer oven i den finansiering, han
havde nævnt. Ministeren var enig i, at situationen med embedsmændene havde været
helt grotesk. Grunden til, at man var havnet i en situation med en dyb konflikt mellem
Hamas og Fatah, var, at EU havde givet støtte til en slags statsdannelse for
palæstinenserne, så de kunne forberede forvaltningen af Vestbredden og Gaza. Så sker
det, at Hamas vandt valget i Gaza i 2007, og smider alle Fatah-embedsmændene ud og
ansætter deres egne. Men EU vil ikke finansiere dem, fordi det foregår på den måde. På
den anden side vil EU heller ikke stoppe finansieringen af Fatahembedsmændene, fordi
man håber, at situationen kun er midlertidig. Og så ender man altså i en uacceptabel
situation, hvor man finansierer de embedsmænd, der er sendt hjem.
Ministeren mente, at Abbas gør meget for freden, men at han samtidig har meget lidt lyst
til at tage det fulde ansvar for Gaza og for at rydde op og genopbygge. Der er brug for et
kompromis, så det ikke er enten, eller i forhold til om det er Fatah- eller
Hamasembedsmænd. Over for Abbas havde han rejst problemet med ikke at ville tage
fulde ansvar og svaret var, at det var fordi, Hamas ikke ville, og at han ikke kunne
udskrive valg, uden at Hamas indvilliger.
Ministeren var enig i, at der ikke er anden vej end at finde en forhandlet løsning mellem
Fatah og Hamas. Hamas må afskrive terror, og Fatah må gå med til afholde et
parlamentsvalg for hele området
både Vestbredden og Gaza - og få en regering, der er
folkevalgt, og som vil kunne stille krav til Israel ved forhandlingsbordet.
Ministeren så frem til at anerkende Palæstina, når en regering kan overtage styringen
med området, og når der er en realistisk fredsaftale for statens overlevelse. Rent juridisk
er der ikke noget i vejen for, at det enkelte land anerkender Palæstina, men der var en
politisk pointe i, at EU gør det samlet. Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at man kan
bruge bosættelserne til at presse Israel til at genoptage fredsforhandlingerne. I
modsætning til ukrainesagen har EU haft svært ved at finde fælles fodslag i
Mellemøstkonflikten,
På Nikolaj Villumsens spørgsmål svarede ministeren, at handelspolitikken er EU-ressort,
hvilket betyder, at Danmark ikke kan gå enegang. Der er en privilegeret handelsaftale
mellem Israel og EU, men dens fulde potentiale er ikke udnyttet, idet den grundet
bosættelsespolitikken blev sat i stå i 2008. EU har listet de israelske virksomheder, der er
aktive inden for bosættelsesområdet, og lavet guidelines, så europæiske virksomheder
kan undgå at samarbejde med dem, der bidrager aktivt i bosættelsesområderne. Der
findes dog ingen lovbaserede regler for det. Det var ministerens indtryk, at det havde lagt
et stort pres på Israel. Hvis man anerkender Palæstina, kan det give Abbas rygstøtte,
men det er ikke noget, Israel bliver stærkt påvirket af. Ministeren forventede stærkt
sprogbrug på det kommende rådsmøde angående Israels bosættelsespolitik. Det var
nødvendigt, og ministeren havde heller ikke lagt fingre imellem, da han var i Israel.
Bosættelsespolitikken underminerer fredsprocessen, og den problematik skal et samlet
EU have fokus på.
181
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Jakob Ellemann-Jensen
påpegede det groteske i, at den midlertidige situation viste sig
at være mere permanent her 7 år efter. Hvis man stadig betalte embedsmændene, ville
han anbefale, at man brugte pengene til noget andet.
Holger K. Nielsen
anerkendte, at det ville være et stort skridt fremad, hvis et samlet EU
anerkender Palæstina, men det var jo ikke på dagsordenen. Sverige var gået enegang,
og han syntes, det var vigtigt at støtte Sverige for at få en europæisk diskussion. Han
håbede, at Danmark ville optræde proaktivt. Det var selvfølgelig langt det bedste, hvis
man med tiden kunne få en samlet anerkendelse fra alle lande i EU.
Nikolaj Villumsen
var helt enig med Holger K. Nielsen i, at Danmark bør bakke op om
Sverige og dermed om det, som de moderate kræfter i Palæstina har arbejdet for. De har
ikke fået nogen succes med det, de gør, og det gør det svært for dem at få folkelig
opbakning. Udenrigsministeren siger, at man ikke kan anerkende den nuværende
regering, men det var jo en samlingsregering, som godt nok består af bureaukrater, men
som man er blevet enige om for at kunne afholde valg. Den danske regering havde på
den anden side valgt at anerkende regeringen i Kijev, som reelt var etableret i strid med
den ukrainske forfatning. Så hvorfor havde man problemer med at anerkende en
samlingsregering, der ham bekendt ikke stred imod den palæstinensiske forfatning? Man
kan vælge ikke at gøre det for ikke at provokere Israel, men han var uenig i, at man skal
tage det hensyn, fordi israelerne agerer dumt. Ministeren havde sagt, at han forventede
et skarpt sprogbrug på det kommende møde i forhold til bosættelserne, men ville det få
konsekvenser for Israel?
Lars Barfoed
sagde, at han bakkede op om udenrigsministerens position. Han mente
modsat Nikolaj Villumsen
at det vil være ødelæggende for processen og et signal til de
ekstreme kræfter i Palæstina, hvis man anerkender Palæstina på et tidspunkt, hvor
Hamas netop har sendt raketter ind over Israel, og hvor Hamas bestemt ikke anerkender
Israels ret til at eksistere. Der skal lægges pres på begge parter for, at de forhandler sig
frem til en løsning. Der vil ikke blive lagt pres på Palæstina, hvis forskellige europæiske
lande og helt uden koordination i EU giver sig til at anerkende landet. Hvis man presser
parterne til at forhandle, kan man forhåbentlig ende med en palæstinensisk stat, som EU
kan anerkende.
Udenrigsministeren
ville det fremskredne tidspunkt taget i betragtning ikke gentage sig
selv omkring hele Israel-Palæstina-dossieret. Han var orienteret om, at der ville være
lejlighed til at diskutere det i Folketingssalen, og det ville han se frem til.
Til Jakob Ellemann-Jensen sagde han, at han var optimistisk over for de forhandlinger,
som skal føre til, at EU kan finansiere et sæt fungerende embedsmænd i Gaza. Alt andet
var uholdbart.
182
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
4. EDA-budget, CSDP-operationer og sikkerhedssituationen i nærområdet
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3346
bilag 1 (samlenotat side 1)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Libyen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3346
bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Bosnien-Hercegovina
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3346
bilag 3 (supplerende samlenotat side 5)
Udenrigsministeren:
Det forventes, at drøftelsen af situationen i Bosnien-Hercegovina
vil have to hovedomdrejningspunkter. For det første situationen efter valget i oktober. Re-
sultatet er nu kendt, men regeringer på statsligt og entitetsniveau er endnu ikke dannet.
For det andet vil vi tage hul på drøftelserne af et tysk-britisk forslag om, hvorledes der kan
opnås fremdrift i Bosnien-Hercegovinas EU-spor, herunder ikrafttrædelsen af stabilise-
rings- og associeringsaftalen ved at udbrede reformdagsordenen med Bosnien-
Hercegovina. På rådsmødet i december forventer man rådskonklusioner om Bosnien. Fra
dansk side er vi positivt indstillede over for det britisk-tyske forslag og lægger vægt på, at
lederne i Bosnien tager ansvar for en reformdagsorden, der kan få landet på
økonomisk ret køl og sikre fremskridt på den europæiske vej.
183
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Holger K. Nielsen
sagde, at en delegation fra Folketinget på en rejse til Bosnien i
september måned havde konstateret, at situationen var afsindig vanskelig. Kunne
ministeren sige mere om det britisk-tyske forslag? Går det på, at man vil sætte
målsætninger for, hvilke reformer der skal igangsættes? Reformpolitikken var gået helt i
stå, fordi Republika Srpska og regeringen i Sarajevo var uenige og ikke kunne få den
føderale sammenhæng til at fungere. Ville man sætte tommelskruerne på og sige, at de
skal gøre sådan og sådan, ellers vil man stoppe forhandlingerne?
Udenrigsministeren
uddybede, at EU-initiativet indeholdt tre faser. For det første skal
de politiske partiledere underskrive en langsigtet skriftlig forpligtelse til at implementere
en række nødvendige reformer, som skal gøre landet klar til EU. Det gælder navnlig
implementeringen af den såkaldte Sejdic-Finci-afgørelse. De skal også indvillige i, at EU
udarbejder en reformdagsorden for Bosnien-Hercegovina med fokus på
Københavnskriterierne og den nylige vækst- og beskæftigelsespagt, der har til formål at
modernisere den stagnerende økonomi. I anden fase skal EU aktivere en stabilitets- og
associeringsaftale, og når man har konstateret de første fremskridt, vil Rådet invitere
Bosnien-Hercegovina til at søge om EU-medlemskab. Den tredje fase starter, når en
række centrale reformer er fuldt implementeret og Rådet beder om Kommissionens
holdning til EU-ansøgningen.
Nikolaj Villumsen
havde været valgobservatør i landet, og han kunne skrive under på, at
der var behov for at det ændre problem, som Sejdic-Finci-dommen forholder sig til.
Sagens kerne er, at Daytonaftalen delte landet meget sekterisk op i kroater, bosniere og
serbere. I det område, hvor han havde været valgobservatør, var der ni afstemninger,
fordi området havde været internationalt område. Folk bliver i forbindelse med
afstemningerne tvunget til at vælge, om de betragter sig selv som serbere, kroatere eller
bosniere. Sejdic og Finci er henholdsvis en roma og en jøde og kan f.eks. ikke stille op til
præsidentposten i Bosnien, fordi de falder uden for de tre kategorier. Problemet var altså,
at Daytonaftalen havde skabt fred, men også et sekterisk system. Det var svært at
ændre, fordi aftalen var skrevet ind i landets forfatning. Desværre er det også sådan, at
den sekteriske opdeling er en meget stor fordel for de partier, der orienterer sig meget
sekterisk, for hvis man er det dominerende serbiske parti, har man stor fordel af, at alle
serbere er tvunget ind under den paraply. Det fordrer korruption og medfører, at der er
150 ministre og under 4 millioner mennesker i landet. Han opfordrede til, at Bosnien får
hjælp fra Danmark og det internationale samfund.
184
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
7. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
185
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3347 (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 18.-
19. november 2014
Udenrigsministeren
ville forelægge de væsentligste punkter på rådsmødet vedrørende
almindelige anliggender den 18.-19. november. Alle punkterne var til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2014 (kommenteret
dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (14)
bilag 83 (fortroligt) (udkast til kommenteret dagsorden)
(papiromdelt på Det Europæiske Råd 18-19/12-14
bilag 1, dfto.ft.dk)
Udenrigsministeren:
Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd
den 18.-19. december vil blive præsenteret, og Rådet ventes at tage den til efterretning.
Som vanligt finder substansdrøftelsen af dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd
først sted på vores møde den 16. december umiddelbart forud for topmødet.
Jeg forventer, at mødet i december vil blive domineret af de økonomiske emner. Den nye
kommissionsformand har annonceret en plan, der skal sikre 300 mia. euro i investeringer,
som kan være med til at puste liv i økonomien. Kommissionen og Den Europæiske Inve-
steringsbank har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til europæiske
investeringsprojekter, herunder også brugen af private midler. Jeg forestiller mig, at der i
pakken vil være fokus på projekter inden for infrastruktur, f.eks. det europæiske energi-
net, der styrker energisikkerheden. I regeringen støtter vi op om processen og vil tage
stilling, når vi har set et forslag.
Herudover forventer man en mere generel drøftelse af den økonomiske situation i EU.
Jeg forventer, at drøftelsen bl.a. vil tage afsæt i Kommissionens årlige vækstundersøgel-
se, som vil blive præsenteret på mødet. Afhængigt af udviklingen vil Det Europæiske Råd
også drøfte aktuelle udenrigspolitiske emner, herunder håndteringen af ebola.
Pia Adelsteen
sagde, at økonomer havde foreslået, at nogle lande træder ud af euroen
midlertidigt og får mulighed for at devaluere. Hvad var ministerens mening om det? Man
ser gang på gang, at det ikke går som forventet med væksten i EU. Var der noget nyt om
at øge væksten, eller kommer de 300 mia. euro slet ikke til at flytte noget, fordi man har
en forkert konstruktion omkring euroen?
Udenrigsministeren
havde ikke hørt om et forslag om, at nogle lande skulle træde ud af
euroen. Vækstplanen var i høj grad baseret på private midler, men man diskuterer, hvor-
dan man også kan benytte offentlige midler til at igangsætte væksten
f.eks. via forskel-
lige former for garantier, risikoafdækninger etc. Man har fokus på investeringer, fordi de
skaber job på den korte bane og også er gode
for EU’s konkurrenceevne på den lange
bane. Hvis EU bruger flere midler på at investere i infrastruktur, uafhængig energi, forsk-
186
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
ning etc. og færre midler på bevidstløs støtte til landbruget, mente han, at EU vil stå
stærkere. Man afventede en mere konkret plan for investeringerne.
Pia Adelsteen
uddybede, at økonomerne mente, at der grundet euroens konstruktion
ikke kommer vækst, uanset hvor mange milliarder man bruger. Det er spild af penge.
Nikolaj Villumsen
sagde, at den strenge økonomiske politik ikke havde fået gang i be-
skæftigelsen, og at Danmark bør arbejde for at få gang i økonomien. Det var interessant,
at Italien og Frankrig havde sagt, at de ikke vil følge eurokriterierne - og havde fået lov til
det. Man lader altså nu lande slippe for at følge eurokriterierne. Det fandt han positivt og
mente, at Danmark bør støtte en politik, der skaber arbejdspladser, grøn omstilling og
energiuafhængighed.
Udenrigsministeren
ville undlade at kaste sig ud i en diskussion om euroen, om end det
var fristende. Dog ville han sige, at det ikke er euroen, der er skyld i den manglende
vækst. I eurolandet Tyskland har man opnået den største vækst ved at gennemføre nati-
onale reformer. Han syntes, investeringspakken var en god idé, og det var godt, at Dan-
mark forsøgte at sætte så mange fingeraftryk på den som muligt.
187
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
2. Præsentation af rule of law-mekanismen
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0158
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2014) 0158
bilag 2 (Europaudvalgets udtalelse til Kommissionen af
15/5-14)
KOM (2014) 0158
bilag 3 (Kommissionens svar på Europaudvalgets
udtalelse)
EUU alm. del (12)
bilag 262 (fællesbrev til Kommissionsformanden vedr.
monitorering af grundlæggende værdier i EU)
EU-note (13)
E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 393 (side 778, senest behandlet i EUU 14/3-14)
Udenrigsministeren:
Det næste punkt på dagsordenen er retsstatsprincippet i EU. Det
er en vigtig sag, som handler om, hvordan vi beskytter EU’s grundlæggende værdier.
Det
er også en følsom sag, som vækker stærke følelser i mange medlemslande.
I marts i år forelagde jeg den meddelelse om en ramme for beskyttelsen af retsstatsprin-
cippet i EU, som netop var blevet vedtaget af Kommissionen. Kommissionens meddelel-
se var bl.a. en reaktion på et brev, som den daværende danske udenrigsminister sam-
men med sine hollandske, finske og tyske kollegaer havde skrevet til kommissionsfor-
manden i marts 2013. Brevet indeholdt en opfordring til at se på mulighederne for en bed-
re monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s grundlæggende værdier, demokrati
og retsstatsprincipper i medlemslandene.
På rådsmødet skal vi drøfte, hvordan Rådet kan få en rolle i forhold til retsstatsprincip-
perne i EU. Fra dansk side har vi foreslået, at Rådet bl.a. skal kunne afholde tematiske
drøftelser om specifikke emner i relation til retsstatsprincippet eller best practices fra ud-
valgte lande, hvilket der synes at være tilslutning til. Ideen er, at man gennem tematiske
drøftelser får taget hul på nogle svære overvejelser uden at udstille enkeltlande direkte.
Der pågår også drøftelser om, hvorvidt Rådet i særlige tilfælde skal kunne drøfte mere
specifikke problemer i enkeltlande. Sådanne drøftelser vil have en anden karakter, og her
er der stadig betydelig modstand fra nogle lande.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at de skeptiske lande mente, at EU ikke havde
kompetence til at stille forslaget. Var der lavet en dansk vurdering af det?
Nikolaj Villumsen
fandt retsstatsprincippet yderst relevant i forhold til Ungarn. Udvalget
havde besøgt landet, og situationen var bekymrende. EU har ikke været i stand til at læg-
ge pres på landet, og Europarådet har også været forbeholdent. Det sker formentlig, fordi
nogle af de samme lande, der siger, at det ikke ligger under
EU’s kompetence, siger
i
Europarådet, at Europarådet ikke skal bruge sin tid på at kritisere EU-lande. Man kan
risikere, at det tjener til inspiration i andre lande, at Ungarn slipper af sted med at krænke
188
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
menneskerettighederne. Det initiativ, ministeren omtalte, var derfor positivt. Hvordan for-
ventede han, at det ville gå med det?
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvorvidt man havde fulgt op på det brev om retsstats-
princippet, som Danmark i samarbejde med Finland, Holland og Tyskland havde sendt i
2013, og på den politiske udtalelse, som udvalget havde sendt i foråret. Skal en EU-
retsstatsmekanisme vedtages ved enstemmighed? Det ville formentlig gøre det vanske-
ligt.
Udenrigsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at hele diskussionen var en op-
følgning på det nævnte brev. Princippet var enstemmighed, hvilket gjorde det noget van-
skeligere. Over for Pia Adelsteen fastslog ministeren, at der var retsgrundlag for initiati-
vet, fordi Kommissionen og Rådet i henhold til artikel 7 allerede har kompetence til at ind-
føre meget indgribende sanktioner. Ministeren syntes, at en politisk aftale ville være ele-
gant i stedet for at bruge atombombeløsningen og fratage et medlemsland stemmeretten
i Rådet. Initiativet udstiller ikke enkeltlande, og alle lande har en interesse i at diskutere
det, før man står i en situation, hvor et land har bevæget sig i en hel gal retning.
Pia Adelsteen
mente, at mange vil synes, at det er fint at nå til enighed om en mellem-
mekanisme i stedet for en atombombeløsning. Men hvad havde man forestillet sig, hvis
der skal være enstemmighed, og man ikke kan nå til enighed om en mellemmekanisme?
Så kommer der jo ikke til at ske noget, og artikel 7 i traktaten bliver ikke brugt.
Nikolaj Villumsen
pointerede, at Ungarn havde fået hårde straffe for ikke at følge euro-
politikken, mens det var uden konsekvenser at krænke menneskerettigheder.
Holger K. Nielsen
syntes, det var vigtigt med en fast procedure for retsstatsprincippet. I
forbindelse
med EU’s sanktioner mod Østrig
i 2001 var der kaos og ingen fastlagt proce-
dure
det mindede om et møde i Socialistisk Folkepartis hovedbestyrelse.
Formanden
spurgte, om ministeren kunne kommentere landepositionerne i forhold til
retsstatsprincippet.
Udenrigsministeren
sagde, at han gerne ville komme ind på landepositioner, men for
lukkede døre. Han kunne konstatere, at der i udvalget var enighed om det hensigtsmæs-
sige i at have en fast procedure. Det betyder, at man kan rettidigt kan hive fat i et land,
der er på vej ud ad en tangent. Han understregede over for Nikolaj Villumsen, at det har
en konsekvens, hvis man forbryder sig mod reglerne, men man kunne godt ønske sig en
politisk mere forebyggende proces. Til Pia Adelsteen sagde han, at han ikke havde opgi-
vet håbet om enighed. Politik er kompromiserne kunst, og det var for tidligt at udelukke, at
det kan lykkes. At man ikke tyer til artikel 7 med det samme, er ikke det samme, som at
den ikke har en betydning.
Formanden
bad ministeren om at uddybe landepositionerne for lukkede døre.
189
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
L
Udenrigsministeren
sagde, at de lande, som især stritter imod ikke overraskende er Ungarn,
men også Litauen. De andre havde man en forhåbning om at kunne lirke. Litauen plejer man
at kunne tale med, og man kan måske opnå en løsning, hvis Ungarn kommer til at stå helt
alene.
Pia Adelsteen
spurgte, hvad Litauens problem var.
Udenrigsministeren
sagde, at de ungarske argumenter under sidste drøftelse var, at EU
ikke skal blande sig, og at man var nervøs for at blive hængt ud, hvis man ikke kan leve
op til kravene. Til det var svaret: Jamen, det er jo EU-lovgivning. Stenen i skoen for Litau-
en er, at man her kan få kritik for ikke at behandle sit russiske
mindretal i henhold til EU’s
regler.
3. Opfølgning til Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014: Den strategiske
dagsorden
energi og klima
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (14)
bilag 82 (note vedrørende den strategiske dagsorden -
energi og klima (rådsmøde 3347 almindelige anliggender - opfølgning til
DER d. 26-27/6-14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 73 (side 42, senest behandlet i EUU 10/10-14)
EUU alm. del (14)
bilag 40 (side 1265, vækstkapitlet senest behandlet i
EUU 26/9-14)
Udenrigsministeren:
Formandskabet har som bekendt igangsat en proces, hvor Rådet
for Almindelige Anliggender en gang om måneden drøfter et af de fem kapitler i den stra-
tegiske dagsorden, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni. På det kommende
rådsmøde vil kapitlet om klima og energi være på dagsordenen.
Det er forventningen, at drøftelsen vil basere sig på en status over de indeholdte områder
i kapitlet. Der er særlig fokus på energipriser, energisikkerhed og klimadagsordenen. Et
vigtigt element er selvfølgelig 2030-rammen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i
oktober 2014.
Hvis jeg skal sige det kort, vil vi fra dansk side fortsat fremhæve argumentet om, at grøn
energi ikke er en hindring for økonomisk vækst, men snarere en forudsætning herfor.
Grøn energi vil samlet set bidrage til øget energisikkerhed, konkurrencedygtighed og
vækst i Europa.
Formandskabet ventes i december at udarbejde en samlet rapport til Det Europæiske
Råd på baggrund af Rådets drøftelser om de fem kapitler i den strategiske dagsorden.
190
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
4. Styrkelse af interinstitutionel årlig og flerårig programmering
Orientering
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 3341
bilag 5 (skriftlig forelæggelse af 16/10-14)
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog spørgsmål.
Jakob Ellemann-Jensen
havde forstået det således, at man fastlægger nogle samar-
bejdsprocedurer for Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Timmermanns får en markant
rolle i forhold til nærhedsprincippet, og man vil sikre en større inddragelse af medlems-
landene. Det skulle vedtages i Rådet, men ville regeringen præsentere det i Europaud-
valget? Og hvilke tanker gjorde regeringen sig om en ny proces?
Udenrigsministeren
bekræftede, at den nye vicepræsident for Kommissionen skulle kig-
ge på nærhedsprincippet. Dertil kommer, at Rådet foretager fem strategiske prioriteringer.
På det seneste rådsmøde for almindelige anliggende fik formandskabet mandat til at ind-
lede en dialog med Kommissionen og Europa-Parlamentet om den årlige og flerårlige
programmering af lovgivningsarbejdet. Det handler om, hvad EU skal fokusere på i 2015
og i de kommende år, og det var forventningen, at Rådet ville få en afrapportering fra
formandskabets dialog med de to andre institutioner og have en indledende drøftelse af
lovprogrammeringen for 2015. Drøftelsen vil basere sig på et netop udsendt brev fra
Kommissionen
et såkaldt letter of intent
som er Kommissionens først udmelding om
de forventede elementer i arbejdsprogrammet for 2015. Kommissionen havde tilkendegi-
vet, at arbejdsprogrammerne ville være i overensstemmelse med kommissionsformanden
plan for den nye Kommission og de strategiske prioriteringer. Det er forventningen, at
Kommissionens arbejdsprogram for 2015 bliver vedtaget af kommissærkolleget ultimo
december.
Jakob Ellemann-Jensen
forstod det således, at regeringen vil præsentere det for udval-
get forud for møde i december. Men forventede man, at det ville give anledning til en ny
proces for Rådet?
5. Udkast til Rådskonklusioner om sjette samhørighedsrapport om økonomisk, social og
territoriel samhørighed
Rådskonklusioner
KOM (2014) 0473
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 10)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
191
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
6. Samhørighedspolitikken og midtvejsgennemgangen af EU 2020 strategien
Udveksling af synspunkter
KOM (2014) 0130
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2014) 0130
bilag 1 (Regeringens indspil af 31/10-14 til
Kommissionens midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien)
Rådsmøde 3342
bilag 3 (henvendelse af 21/10-14
fra DI: DI’s høringssvar
til EU-Kommissionens offentlige høring om Europa 2020-strategien)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7.
(Evt.): Status for vedtagelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer (OP’ere)
-
Behandling af OP’ere, som ikke kan vedtages ved udgangen
af 2014: indvirkning på
vedtagelsesprocedure og finansielle aspekter (herunder behandlingen af 2014 -
forpligtelser) og relateret timing
Orientering
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 14)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Anvendelse af art. 10 i Protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser
Status
Rådsmøde 3347
bilag 1 (samlenotat side 16)
EU-note (12)
E 41 (EU-note af 11/6-13 om Storbritanniens beslutning om
retsforbehold)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 73 (side 44, senest behandlet i EUU 10/10-14
ingen omtale)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra ud-
valget.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at Storbritanniens genindtræden i retsakter på området
for retlige og indre anliggender kunne blive meget relevant for Danmark i forbindelse med
den lovede folkeafstemning om retsforbeholdet. Han fandt det bekymrende, at der ikke er
enstemmighed om Storbritanniens genindtræden, for Lissabontraktaten siger, at man selv
skal have mulighed for at vælge, hvor man vil træde ind. Hvad vil det få af betydning for
Danmark i forhold til de områder, som Danmark forhåbentlig vælger til? Man nævnte og-
så risiko for operationelle huller. Hvad var det for nogle, og hvad kunne de komme til at
betyde?
Udenrigsministeren
var glad for at kunne sige, at der netop var opnået enighed i Rådet
angående Storbritanniens genindtræden i enkelte retsakter. Det hilste man velkommen.
Både Storbritannien og Danmark har f.eks. brug for at være medlem af Europol.
192
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Jakob Ellemann-Jensen
undrede sig over, at der skal være enstemmighed blandt med-
lemsstaterne, før Storbritannien kan få lov til at indtræde på diverse områder. Var pointen
med en tilvalgsordning ikke, at man selv bestemmer, hvor man kan være med, og havde
de øvrige lande via Lissabontraktaten ikke givet carte blanche til, at man styrer det selv?
Udenrigsministeren
understregede, at Storbritannien og Danmark står i to meget for-
skellige situationer. Briterne træder ud af retsakter og skal derefter forhandle om at gen-
indtræde på de områder, de ønsker. Det skal de andre medlemslande godkende. Dan-
mark forhandlede sig i sin tid frem til en ret til at meddele Kommissionen, når man er klar
til at træde ind i noget. Det kan ingen modsætte sig. Det er altså en noget mere komfor-
tabel situation, Danmark er i.
9. Eventuelt
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Udenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
193
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål B om den
politiske udvikling i Ungarn
EUU alm. del (14)
samrådsspørgsmål B
EUU alm. del (14)
bilag 84 (udkast til rejserapport
intern)
EUU alm. del (14)
bilag 88 (brev fra Ungarns ambassadør)
Formanden
sagde, at det lukkede samråd med udenrigsministeren om Ungarn ville blive
skubbet til anden dag på grund af de mange punkter på rådsmødedagsordenerne. Det
gav Udenrigsministeriet mulighed for at sende det notat over, som udvalget har bedt om,
og som måske gav et bedre grundlag for samrådet. Udvalget så i øvrigt meget frem til
samrådet.
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3346 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17.-18.
november 2014
Forsvarsministeren
orienterede udvalget om de to dagsordenspunkter på forsvarsdelen
tirsdag den 18. november i forbindelse med rådsmødet for udenrigs- og forsvarsanlig-
gender den 17.-18. november i Bruxelles. For det første ville der være en orientering om
og en drøftelse af EU’s operationer inden for EU’s fælles
forsvars- og sikkerhedspolitik og
for det andet en orientering om og drøftelse af de igangværende kriser i nærområdet.
4. EDA-budget, CSDP-operationer og sikkerhedssituationen i nærområdet
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3346
bilag 1 (samlenotat side 1)
Forsvarsministeren:
EU’s nye udenrigsrepræsentant,
Federica Mogherini, vil for første
gang lede forsvarsministermødet, hvor det er forventningen at hun får lejlighed til at orien-
tere om sine prioriteter i den nye stilling. Ligeledes bliver der mulighed for at skabe et
samlet overblik over kriserne i nærområdet.
Jeg kan oplyse, at NATO’s nye generalsekre-
tær, Jens Stoltenberg, deltager i drøftelsen af CSDP-operationerne og kriser i nærområ-
det. Det finder regeringen meget tilfredsstillende, idet vi støtter et tættere samarbejde
mellem EU og NATO.
Hvad angår det første dagsordenspunkt om de igangværende militære CSDP-
operationer, er det oplyst, at EU har deployeret ca. 3.600 mand i fem militære operatio-
ner. Disse omfatter den sømilitære antipiraterioperation ud for Afrikas Horn (ATALANTA)
samt
EU’s træningsmissioner i Somalia (EUTM Somalia), den Centralafrikanske Republik
(EUFOR CAR) og Mali (EUTMA). Dertil er der den fredsbevarende mission i Bosnien-
Hercegovina (ATHEA).
Det er EU’s Fælles Udenrigstjenestes samlede vurdering, at der
194
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
er god fremdrift i CSDP-operationerne. På grund af forsvarsforbeholdet indgår vi fra
dansk side ikke i drøftelsen af dette dagsordenspunkt.
Hvad angår det andet punkt på dagsordenen om kriser i Europas nærområde, kan jeg
oplyse, at EU’s udenrigsrepræsentant vil berøre sikkerhedssituationen i Ukraine,
ISIL-
indsatsen og ebolaindsatsen. Medlemsstaterne får mulighed for at orientere om egne
bidrag og prioriteter. Udenrigsministeren har berørt situationen i Ukraine og ebolasituatio-
nen, og derfor vil mit fokus være på bidrag under mit ansvarsområde i EU-samarbejdet.
Under overskriften
”Kriser
i nærområdet” vil vi fokusere på krisen i Ukraine og dens kon-
sekvenser
for EU’s
fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.
EU’s tidligere udenrigsrepræsen-
tant, Cathrine Ashton, har bl.a. i sin tale til Europa-Parlamentet i april 2014 gjort klart, at
krisen i Ukraine sætter EU’s fælles forsvars-
og sikkerhedspolitik i et nyt perspektiv. En-
kelte lande er begyndt at drøfte muligheden for at udarbejde en ny europæisk sikker-
hedsstrategi. Det er forventningen, at nogle lande vil fokusere på, at landenes evne til at
håndtere territoriale trusler bedst sker i tæt koordination med NATO.
Fra dansk side finder vi det væsentligt, at EU holder en tæt kontakt med NATO om euro-
pæiske sikkerhedsudfordringer og om
udviklingen i EU’s forsvarssamarbejde.
Med hensyn til ebolakrisen i Vestafrika støtter regeringen op om en aktiv rolle for såvel
FN som EU i håndteringen af ebolaudbruddet. Regeringen mener, at vi fra dansk side
kan være meget tilfreds med Danmarks bredspektrede indsats mod ebola. Den overord-
nede efterspørgsel i forbindelse med bekæmpelse af ebolaudbruddet er rettet på at skaf-
fe flere sundhedsarbejdere og evakueringsmuligheder for internationale sundhedsarbej-
dere. Jeg kan oplyse, at foruden et roll-on-roll-off-transportskib
til brug for FN’s søtrans-
port til Vestafrika, der afventer endelig sejlplan fra FN, er Forsvarsministeriet ved at forbe-
rede afsendelsen af 25 sundhedsmedarbejdere til Sierra Leone. Efter endt træning i
Danmark og i England forventes de at begynde deres arbejde i Sierra Leone medio de-
cember. Beredskabsstyrelsen har den 12. november udsendt materiel og personale til at
opstille en såkaldt basecamp, som kan rumme op til 100 internationale sundhedsmedar-
bejdere i Sierra Leone. Ligeledes er Forsvaret klar med et C-130J-Hercules-transportfly til
evakuering af ebolasmittet sundhedspersonale. Der er tilknyttet to lette containere, der på
sikker vis kan transportere ebolasmittede og sundhedspersonale. MEDEVAC-flyet kan
afsendes inden for kort tid i forbindelse med en eventuel evakuering, og det er forvent-
ningen, at flyet tilknyttes EU’s responscenter, der bl.a. kan finansiere eventuelle transpor-
ter.
Jeg kan oplyse, at umiddelbart inden selve forsvarsministermødet vil der være et møde i
styringsrådet for det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Drøftelsen i Forsvarsagenturet
skal munde ud i en vedtagelse af Forsvarsagenturets budget for 2015. Endvidere skal der
påbegyndes en proces for udpegning af en ny chef for agenturet, da den nuværende
chefs mandat udløber medio januar 2015. Danmark deltager ikke i dette møde grundet
det danske forsvarsforbehold. På forsvarsministermødet forventer man endvidere at til-
træde CSDP-rådskonklusionerne på baggrund af mødets drøftelser. Regeringen støtter
det foreliggende udkast.
195
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Nikolaj Villumsen
syntes, det var godt at høre, at beredskabsstyrelsen hjælper internati-
onalt. Det skulle den gerne blive ved med, og han havde derfor udtrykt bekymring over
nedskæringerne i det statslige og kommunale redningsberedskab. Men det var en anden
diskussion.
Nikolaj Villumsen spurgte, hvordan man vil gøre det, når der i samlenotatet angående
ISIL stod, at man skal implementere Sikkerhedsrådets vedtagelser. FN slår på, at man
skal gå efter bagmændene, men desværre kunne man se på tyrkisk tv, at tyrkiske solda-
ter stod og sludrede med ISIL-krigere på tyrkisk område, hvorefter ISIL-krigerne gik tilba-
ge og angreb Kobani. Det forlød også, at saudiarabiske droner har hjulpet ISIL med at
erobre flybaser fra den syriske hær. Hvad vil EU gøre ved ISIL’s bagmænd?
Det var må-
ske en sag for udenrigsministeren, men han ville gerne kende regeringens holdning.
Lars Barfoed
spurgte, hvordan ministeren oplevede det at fremlægge Danmarks hold-
ninger til EDA-budgettet og sikkerhedsituationen i nærområder, når han pga. forsvarsfor-
beholdet ikke kunne sige noget om det på mødet. Var det ikke skadeligt for Danmark i en
tid, hvor det er vigtigt, hvordan EU agerer forsvarsmæssigt? Overvejer regeringen at lade
forsvarsforbeholdet komme til afstemning, når der skal stemmes om retsforbeholdet?
Jakob Ellemann-Jensen
roste den håndgribelige danske ebolaindsats. Han nævnte, at
det danske forsvarsforbehold bør afskaffes. Det var en skam, at rådsmødedeltagerne
ikke kom til at høre ministerens holdning, fordi Danmark i modsætning til den norske ge-
neralsekretær ikke har taleret.
Pia Adelsteen
mente, man kunne spørge til, hvorfor den norske NATO-formand har tale-
ret, når Danmark ikke har. Danmark har godt nok et forsvarsforbehold, men Norge er slet
ikke medlem. Hun understregede, at Dansk Folkeparti gerne ville beholde forbeholdet.
Forsvarsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at hans spørgsmål ganske rigtigt pri-
mært lå inden for udenrigsministerens område, men at regeringen ikke havde lagt skjul
på, at indsatsen mod ISIL skal være bredspektret, dvs. både diplomatisk, humanitær,
økonomisk og militær. Og Danmark deltager i den på forskellig vis. Der er opbygget en
bred international alliance med 60 lande, og det er vigtigt, at verdenssamfundet står
sammen om at bekæmpe ISIL, og at alle landene bidrager.
Ministeren var glad for den brede opbakning til Danmarks ebolaindsats. Der var al mulig
grund til at anerkende de udsendte fra Beredskabsstyrelsen og det sundhedspersonale,
man var ved at rekruttere, og til at anerkende de øvrige danske tiltag.
Ministeren svarede Lars Barfoed, at regeringen ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet, når
tiden er den rette, men indtil da vil man efterleve det til punkt og prikke. Der var ikke sat
nogen dato for en afstemning om forsvarsforbeholdet. Han kvitterede for Pia Adelsteen
tilkendegivelse, der ikke overraskede ham. Ministeren forstod ikke, at det skulle være et
problem, at
NATO’s generalsekretær
deltog i mødet. Generalsekretæren deltager ikke i
196
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
sin egenskab af nordmand, men i sin egenskab af generalsekretær, præcis som når den
tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen deltog i EU-møder. Det var fornuftigt
at koordinere
NATO’s og EU’s
indsatser.
Lars Barfoed
mente også, at det var udmærket,
at NATO’s generalsekretær uanset nati-
onalitet deltager i drøftelserne. Han havde spurgt, om ministeren vurderede, at forsvars-
forbeholdet skader Danmarks mulighed for indflydelse på forhold, der er væsentlige for
landet. Fremgik det ikke af regeringsgrundlaget, at forbeholdene skal afskaffes i regerin-
gens valgperiode? I så fald måtte afstemningen snart finde sted.
Pia Adelsteen
forstod formuleringen
”når
tiden er den
rette”
som ensbetydende med
”når
meningsmålingerne viser, at forbeholdene
bliver fjernet.”
Det var fint, at EU koordinerer
med NATO. Danmark er medlem af NATO, og derfor talte Stoltenberg også på Danmarks
vegne. Hun forstod ikke, hvad der kunne ske ved at Danmark fik taleret ved mødet. Må-
ske var man medlem af en forkert klub.
Forsvarsministeren
mente ikke, at det var fornuftigt at være med både i EU og NATO.
Man må gøre sig klart, at selv om NATO’s generalsekretær deltager på et møde og taler
på vegne af 28 lande, herunder USA og Canada, kan det være en fordel at komme af
med forsvarsforbeholdet, fordi der bliver truffet en række beslutninger på forsvars- og
sikkerhedsområdet i EU.
Man kan f.eks. ikke være med i EU’s antipiratiindsats og må
derfor deltage på anden måde. Som sagt ville regeringen sætte forsvarsforbeholdet til
afstemning, men man havde ikke besluttet, om det var i denne periode.
197
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
FF
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3348 (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2014
Handels- og udviklingsministeren
forelagde de væsentligste handelspunkter på råds-
mødet om udenrigsanliggender
handel, herunder to lovgivningssager til forhandlingsop-
læg. Desuden forelagde han den gennemgang af handelen med landbrugsvarer mellem
EU og Norge, der pågår inden for rammerne af EØS-aftalens artikel 19.
1. Status på forhandlingerne med Japan og Vietnam
Status
KOM (2012) 0390
Rådsmøde 3348
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13)
bilag 471 (side 888, Japan senest behandlet i EUU 2/5-
14)
EUU alm. del (12)
bilag 129 (side 359 FO, forhandlingsoplæg om Japan
forelagt EUU 23/11-12)
EUU alm. del (11)
bilag 553 (side 1279, Vietnam senest behandlet i EUU
25/5-12)
Handels- og udviklingsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men be-
svarede spørgsmål fra udvalget.
Jakob Ellemann-Jensen
bemærkede, at forhandlingerne med hhv. Japan og Vietnam
var på dagsordenen og undrede sig over, at der ikke var blevet præsenteret noget for-
handlingsoplæg for forhandlingerne mellem EU og Vietnam, når man forventer en aftale i
løbet af de kommende måneder.
Handels- og udviklingsministeren
svarede, at han ikke havde nævnt forhandlingerne i
sin forelæggelse, fordi han ikke regnede med større debat om emnet. Frihandelsaftalen
mellem EU og Japan var en særlig dansk prioritet, som kunne vise sig at være en mere
indbringende aftale for Danmark end frihandelsaftalen med USA. Kommissionen konklu-
derede i sommer, at Japan havde gjort store fremskridt med at afvikle en række tekniske
handelsændringer. På den baggrund kunne forhandlingerne fortsætte.
Forhandlingerne med Vietnam kunne muligvis afsluttes inden for de kommende måneder,
men aftalen vurderes ikke at være af større rækkevidde, hvorfor der ikke var taget man-
dat. Det oprindelige mandat var givet i forbindelse med ASEAN-forhandlingerne, som
Vietnam oprindelig var en del af.
198
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
2. WTO: Dohaudviklingsrunden
Status
Rådsmøde 3348
bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13)
bilag 471 (side 884, senest behandlet i EUU 2/5-14)
EUU alm. del (072)
bilag 321 (side 1096 FO, forhandlingsoplæg forelagt
EUU 13/6-08)
Handels- og udviklingsministeren:
Under WTO’s niende ministerkonference
på Bali i
december sidste år nåede man til enighed om den første multilaterale handelsaftale i
WTO’s historie. Baliaftalen
er en pakke af udvalgte emner fra den samlede Doha-
udviklingsdagsorden, DDA’en, bestående af tre dele: en aftale om handelslettelse, ud-
valgte landbrugsemner og udviklingsemnerne.
Baliaftalens videre færd har desværre været mindre gnidningsfri, end vi forestillede os i
december. I juli i år opstod der nemlig krise, da WTO-medlemslandene på grund af mod-
stand fra Indien ikke inden fristen formåede at vedtage den protokol, som juridisk vil gøre
handelslettelsesaftalen til en del af
WTO’s
aftalegrundlag. Men på det seneste er der en-
delig tegn på bevægelse. Det er en meget positiv nyhed, at USA og Indien i denne uge
bilateralt ser ud til at være nået til enighed om et kompromis, der åbner op for at bringe
Baliaftalen tilbage på sporet. Indiens krav har været, at der skulle vedtages en permanent
løsning om WTO-regler for fødevareprogrammer, før man ville stemme for vedtagelsen af
handelslettelsesaftalen. Det handler om, at Indien har en type fødevareprogrammer, hvor
man subsidierer fødevarer til bestemte befolkningsgrupper. Nu ser det ud til, at der bilate-
ralt er fundet et kompromis med amerikanerne, der tillader, at vi kan vedtage handelslet-
telsesaftalen i WTO snart.
Nu forventer jeg en proces, hvor kompromiset skal præsenteres for de øvrige WTO-
medlemmer. Vi kender endnu ikke detaljerne, men det afgørende er, at det giver nyt håb
om at få implementeret Baliaftalen. Uden handelslettelsesaftalen kan WTO nemlig ikke
komme videre med Balipakken og dermed heller ikke med de øvrige emner i den samle-
de udviklingsrunde. Rådet ventes at drøfte forhandlingssituation i WTO i lyset af den nye,
glædelige udvikling.
Danmark lægger vægt på, at en løsning skal søges inden for Baliaftalens rammer. Rege-
ringen støtter, at EU aktivt bakker op om generaldirektør Roberto Azevedos bestræbelser
på at få gennemførelsen af Baliaftalen tilbage på sporet, og at WTO kommer videre med
den samlede Dohaudviklingsrunde. I den forbindelse lægger vi fra dansk side fortsat
vægt på, at de mindst udviklede landes interesser skal varetages. Vi har også stillet en
medarbejder til rådighed for processen og for varetagelsen af hensynet til de mindst ud-
viklede lande.
199
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
3. EU/USA-frihandelsforhandlinger
Status/evt. rådskonklusioner
KOM (2013) 0136
Rådsmøde 3348
bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2013) 0136
bilag 2 (henvendelse af 4/9-13 fra Forbrugerrådet
Tænk)
EUU alm. del (13)
bilag 35 (fortroligt) (forhandlingsdirektiver for en
EU/USA-frihandelsaftale) (papiromdelt på KOM (2013) 0136
bilag 3,
dfto.ft.dk)
KOM (2013) 0136
bilag 4 (meddelelse om lancering af en offentlig høring
om EU-USA-frihandelsaftale)
KOM (2013) 0136
bilag 5 (henvendelse af 30/4-14 fra Forbrugerrådet
Tænk vedr. EU-USA-frihandelsaftale)
KOM (2013) 0136
bilag 6 (henvendelse fra Greenpeace Norden m.fl. af
2/5-14 vedr. EU-USA-frihandelsaftale, investor-stat-tvistbilæggelse (ISDS)
KOM (2013) 0136
bilag 7 (henvendelse af 10/5-14 fra NOAH om ISDS-
mekanismen om investorbeskyttelse i frihandelsaftalen mellem EU og USA)
KOM (2013) 0136
bilag 8 (henvendelse af 11/5-14 fra Corporate Europe
Observatory om ISDS og frihandelsaftalen mellem EU og USA)
KOM (2013) 0136
bilag 9 (orienterende notat vedr. beslutning om at
offentliggøre Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en EU-USA-
frihandelsaftale)
KOM (2013) 0136
bilag 10 (henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr.
EU/USA-frihandelsaftale)
KOM (2013) 0136
bilag 11 (henvendelse af 28/10-14 fra Dansk
Kunstnerråd vedr. nordisk udtalelse om en EU-USA-frihandelsaftale i forhold
til kulturen og det audiovisuelle område)
KOM (2013) 0136
bilag 12 (brev fra det hollandske Tweede Kamer vedr.
de nationale parlamenters rolle i ratificeringen af handelsaftaler
EU-USA-
frihandelsaftalen specifikt, samt Kommissionens svar herpå)
KOM (2013) 0136
bilag 13 (brev vedr. EU-USA-frihandelsaftale fra 14
handelsministre til EU’s handelskommissær)
KOM (2013) 0136
svar på spørgsmål 1-19
KOM (2013) 0136
spørgsmål 20
EU-note (13)
E 10 (note af 14/2-14 om EU-USA-frihandelsaftale
verdens
største frihandelsaftale)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13)
bilag 511 (side 970, senest behandlet i EUU 15/5-14)
EUU alm. del (13)
bilag 471 (side 889, behandlet i EUU 2/5-14)
EUU alm. del (12)
bilag 395 (side 1123, FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 8/5-13)
Handels- og udviklingsministeren:
Der er lagt op til en drøftelse af status for frihandels-
forhandlingerne med USA, som formandskabet gerne ser munde ud i rådskonklusioner.
200
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Der er nu afviklet syv forhandlingsrunder. Næste runde ventes at finde sted i begyndelsen
af det nye år. Inden da forudser vi en politisk drøftelse mellem den nye handelskommis-
sær, Cecilia Malmström, og hendes amerikanske modpart, den amerikanske handelsre-
præsentant Michael Froman.
Forhandlingerne er trådt ind i en teknisk fase. Parterne har hidtil været koncentreret om at
nå til enighed om de overordnede principper og rammer for forhandlingerne. Nu skal man
til at se på helt konkrete kompromiser og fælles tiltag
eksempelvis i forhold til det regu-
leringsmæssige samarbejde. Det er vanskeligt. Det er forhandlinger af en karakter, som
man ikke kender fra lignende frihandelsaftaler.
Jeg forventer, at handelskommissæren på rådsmødet vil give os en orientering om status
og perspektiverne for forhandlingerne efter tiltrædelsen af den nye Kommission. Han-
delskommissæren ventes også at orientere om den offentlige høring, som Kommissionen
har gennemført om brugen af investor til stat-tvistbilæggelse
det såkaldte ISDS
i afta-
lens investeringsbeskyttelseskapitel. Resultatet forudses i starten af det nye år. ISDS er
et emne, som stadig er genstand for en ganske omfattende offentlig interesse. Det er
godt og sundt med en bred debat. Derfor ser jeg frem til resultatet af den offentlige hø-
ring, som vil igangsætte endnu en runde i debatten.
Fra dansk side bakker vi op om Kommissionens arbejde for at forhandle en ambitiøs fri-
handelsaftale på plads med USA inden for rammerne af de klare retningslinjer, som Rå-
det har givet Kommissionen. Her er det værd at minde om, hvorfor vi forhandler en fri-
handelsaftale med USA. Den vil levere konkrete velstandseffekter som med al frihandel,
den vil styrke de vigtige transatlantiske bånd, og endelig vil den være med til at fremtids-
sikre vores økonomiske og sociale samfundsmodel i en verden under hastig forandring.
Det handler om, at EU og USA gerne vil være dem, der sætter standarderne for, hvordan
verden handler
ellers gør andre det.
Pia Adelsteen
syntes, det var godt, at der forhåbentlig snart kom en frihandelsaftale mel-
lem EU og USA. Selvfølgelig håbede man på at komme af med de elementer, man ikke
ville have, men der vil altid være noget give and take.
Jakob Ellemann-Jensen
var fuldstændig enig med ministeren i, hvor vigtig aftalen var,
og det fokus, der havde været på tvistbilæggelsesmekanismen, var ganske ude af pro-
portioner. Kommissionens holdning til en tvistbilæggelsesmekanisme fremstod dog lidt
uklar. Kommissionsformanden var imod en tvistbilæggelsesmekanisme, mens kommis-
sær Malmström var så positiv over for den, at formandens folk havde fundet det nødven-
digt at rette i et svar på området fra Malmström. Det var en spændende måde at indlede
et samarbejde på.
Nikolaj Villumsen
påpegede, at der var en bred kritik fra civilsamfundet af ISDS-
mekanismen, der giver investorer vidtgående rettigheder i forhold til stater, og at Enheds-
listen har stillet en række spørgsmål, som ministeren havde undladt at svare på ved at
henvise til Kommissionens høring om ISDS-mekanismen. Det undrede ham derfor, at
201
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
ministeren havde været med til at lobbye over for kommissæren på området for at bevare
ISDS-mekanismen. Hvorfor kunne ministeren lobbye for den udskældte mekanisme, men
ikke svare på Folketingets spørgsmål om kritikken af den? Han bad ministeren om at be-
gynde at forholde sig til den kritik, som ministeren og udvalget havde modtaget fra en
lang række civilsamfundsorganisationer.
Lars Barfoed
var enig i, at frihandelsaftalen burde gennemføres hurtigst muligt. Hvor
hurtigt vurderede ministeren at det kunne komme til at gå? I sin tid lå det den amerikan-
ske præsident meget på sinde at få den gennemført hurtigt, men efterfølgende har der
ikke været så meget skred i det som forventet. Han havde noteret sig, at ISDS-ordningen
ifølge det fremsendte notat ikke vil få samfundsøkonomiske konsekvenser, men at det
kan få statsfinansielle konsekvenser. Hvorfor har det ikke samfundsøkonomiske konse-
kvenser? Og hvordan vurderede ministeren omfanget af ordningens anvendelsesområ-
de? Kunne det måske dæmpe kritikken, at ordningen er indrammet på en måde, der ikke
giver vidtrækkende konsekvenser?
Holger K. Nielsen
syntes også, det var underligt, at ministeren var medunderskriver på
brevet om ISDS-mekanismen til kommissæren. Der havde ikke været noget klart mandat.
Inden for det sidste halve år havde forskellige civilsamfundsorganisationer og fagbevæ-
gelsen taget diskussionen om mekanismen op. Den tyske regering var også blevet meget
kritisk, hvad ministeren gerne måtte kommentere. Holger K. Nielsen bad ministeren om at
kommentere forhandlingssituationen. Juncker var også skeptisk og mente, at ISDS-
mekanismen måtte tages ud, hvis aftalen skal have offentlig opbakning. Socialistisk Fol-
keparti gik ind for frihandelsaftalen, men man er nødt til at gå ind i diskussionen om kon-
sekvenserne for arbejdsmarkedet, forbrugerne og miljøet i Europa. Det er ikke nok med
abstrakte besværgelser.
Handelsministeren
understregede, at han havde forholdt sig til sagen
inden for ram-
merne af Folketingets beslutning
i medierne og i forskellige fora. I brevet havde de ikke
lobbyet for ISDS, de havde bare forsøgt at holde den nye kommissær fast på, at TTIPP-
forhandlingerne var vigtige, og at det indtil videre var smart at beholde ISDS-mekanismen
som et tema i forhandlingerne, for hvis man tager den ud, risikerer man, at aftalen går i
opløsning. Det var ikke i nogens interesse. Regeringens holdning stemte fuldstændig
overens med Folketingets vedtagelse under forespørgelsesdebatten i 2014 og var helt
klar: Regeringen kan acceptere en ISDS-mekanisme i moderne form. En del af kritikken
var kommet på baggrund af gamle mekanismer, hvor bl.a. ekspropriation ikke var beskre-
vet præcist nok. Regeringen ønsker en moderne version, der præciserer, hvilke tilfælde
investorer skal kompenseres i, og som ikke begrænser staternes suveræne ret til at regu-
lere på legitime politikområder. Niveauerne skal ikke sænkes. Ministeren havde også
sagt, at ISDS-mekanismen ikke skal stå i vejen for en samlet TTIPP-aftale. Det skal præ-
ciseres, hvornår investorer skal kompenseres. Måske vil man ikke opleve det så meget i
aftalen mellem EU og USA, men hvis ikke man får sådan en mekanisme ind i denne afta-
le, kan man heller ikke få det ind i aftaler med andre lande med mindre valide retssyste-
mer.
202
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at man ikke kunne beslutte sig for, hvordan man vil
forholde sig til ISDS-mekanismen, før Kommissionens høring var færdig. Han syntes ikke,
man kunne klandre ham for ikke at deltage i debatten. Regeringen havde taget en række
initiativer til at diskutere ISDS-mekanismen i Danmark, bl.a. har man lavet en oplysnings-
side om den på Udenrigsministeriets hjemmeside, og han havde skrevet om den i forskel-
lige medier og været rundt i landet at diskutere.
På Lars Barfoeds spørgsmål svarede ministeren, at det var svært at vurdere, hvor længe
forhandlingerne ville vare, men man håbede at nå det, inden USA skifter præsident. Det
ønskede Obama nok også. Der var kommet republikansk flertal i kongressen, og republi-
kanerne var lidt mere frihandelsorienterede end i hvert fald nogle demokrater, så det kun-
ne fremme præsidentens mulighed for at lave en hurtig lovgivningsproces i kongressen.
Ministeren var optimistisk. ISDS-mekanismen skal laves i en moderne version, der tyde-
ligt angiver, hvor den kan anvendes. De tidligere havde været meget brede.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at han havde skrevet en kronik sammen med fag-
bevægelsens leder i Danmark, og de var enige om, at
TTIP’en
vil være god for Danmark
og for danske lønmodtagere, og at ISDS-mekanismen er glimrende, såfremt den ikke
begrænser staternes ret til at regulere på legitime områder. De var også enige om, at
aftalen skal bruges til at hæve arbejdsmiljøstandarder og arbejdstagerrettigheder i ILO-
konventionen, hvad der også var en del af Kommissionens mandat. Den tyske regering
var kritisk. Frankrig var også, men for Tyskland handlede det om, at Vattenfall har anlagt
sag mod Tyskland, fordi de vil kompenseres for, at landet har lukket to af deres atom-
kraftværker. Det har fyldt en del i den offentlige debat i Tyskland. Regeringen havde en
tæt dialog med Tyskland og med de øvrige nordiske lande. Ministeren var enig i, at
Junckers position forekommer lidt uklar, i forhold til hvad kommissær Malmström siger,
men han mente, at den nye Kommission lige skulle have lov at komme på plads.
Holger K. Nielsen
sagde, at Socialistisk Folkeparti var enig i, at frihandelsaftalen var en
god ting, men at Juncker vel var kritisk over for ISDS-mekanismen, fordi han syntes, det
var en håbløs sag i den europæiske offentlighed. Holger K. Nielsen havde hæftet sig ved,
at ministeren godt kunne forestille sig en frihandelsaftale uden ISDS-mekanismen. Det
ville han gerne have uddybet. Det ville også være en fordel for den danske regering i for-
hold til den danske offentlighed at indtage den position. Det kunne give vanskeligheder,
hvis man ikke er kritisk, hvad eksemplet med Vatttenfall også viste. Hvordan kan man
afgrænse ISDS-mekanismen, så man undgår den slags retssager? Det er en endeløs
diskussion, om man ændrer ved en investerings forudsætninger, når man ændrer lovgiv-
ningen på et område, og det kunne der komme en endeløs række sager ud af. Det ville
være en kortslutning af demokratiet, hvis man ikke turde lave lovgivning af frygt for rets-
sager.
Handelsministeren
gentog, at han ikke havde lobbyet for ISDS-mekanismen som sådan,
men bare skrevet et brev til kommissæren om, at det forhandlingsteknisk ville være dår-
ligt at trække ISDS-bestemmelserne ud af forhandlingerne på nuværende tidspunkt. Dels
203
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
fordi man endnu ikke har konkluderet på den igangværende høring, dels fordi USA vil
bede om indrømmelser til gengæld, hvis man kræver at få dem taget ud af aftalen. Han
mente, brevet var i overensstemmelse med Folketingets beslutning på området.
Ministeren vidste ikke, hvad der præcis lå bag Junckers udtalelser, man måtte bare af-
vente, at Kommissionen finder sine ben. Når han havde sagt, at man kunne forestille sig
TTIP uden ISDS, var det, fordi aftalen er så vigtig for Danmark, Europa og USA, at hvis
afgrænsningen af ISDS bliver et afgørende stridspunkt, er TTIPP vigtigere end ISDS-
mekanismen. Vattenfallsagen føres frem i debatten, men den var, som så mange andre
af de kritiske sager, man fremhæver, endnu ikke afgjort. Rigtig mange sager er blevet
afgjort til fordel for staterne frem for for virksomhederne
og det var endda ud fra de
gamle aftaler.
Nikolaj Villumsen
var uenig i den opfordring, ministeren havde sendt til kommissæren,
og han så frem til et svar på civilsamfundets kritik. Når man kan udtale sig om, hvorvidt
ISDS-bestemmelserne skal indgå i aftalen, må man også svare på civilsamfundets be-
kymringer, som Nikolaj Villumsen havde beskrevet i en lang række spørgsmål til ministe-
ren. Der var en stor bekymring i civilsamfundet for, at en ISDS-mekanisme selv i sin mo-
derne form vil begrænse mulighederne for at træffe demokratiske beslutninger, der for-
bedrer miljøstandarder, forbrugerstandarder, arbejdstagerrettigheder osv. EU og USA har
netop den slags virksomheder, der oftest benytter sig af ISDS-mekanismer, og derfor
kunne man frygte en meget aggressiv brug af den. At republikanerne havde fået flertal i
den amerikanske kongres, gjorde ham bare endnu mere bekymret. En række centrale
ILO-konventioner var ikke blevet underskrevet af USA og ville nok heller ikke blive det
med et flertal af republikanere.
Handelsministeren
bekræftede, at spørgsmålene ville blive besvaret, men skulle man
give et fyldestgørende svar, måtte man tage udgangspunkt i høringsprocessen og det
omfattende analysearbejde i forbindelse med den.
4. Rådskonklusioner om handel
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3348
bilag 1 (samlenotat side 11)
Handels- og udviklingsministeren:
Det italienske formandskab har lagt op til at vedtage
rådskonklusioner om EU’s handelspolitik. Formandskabet
finder, at der er behov for, at
Rådet sender nogle signaler til den nye Kommission om handelspolitiske strategiske prio-
riteringer, i lyset af at verden har ændret sig, siden den afgående Kommission vedtog den
gældende handelspolitiske strategi i 2010.
På trods af at konteksten har ændret sig siden 2010, finder regeringen ikke, at der grund-
læggende er noget nyt, der tilsiger, at vi skal ændre
EU’s handelspolitik væsentligt. Rege-
ringen arbejder derfor for, at konklusionerne bliver relativt korte og proceduremæssige,
og støtter de nuværende grundlæggende handelspolitiske prioriteringer. Da der nu er
204
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
tiltrådt en ny Kommission, kan det give mening at genbekræfte, hvor EU står handelspoli-
tisk både i forhold til den multilaterale og den bilaterale frihandelsdagsorden.
5. Gennemgang af handlen inden for rammerne af EØS-aftalens art. 19
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 21. november, men forventes
vedtaget på et kommende rådsmøde
Rådsmøde 3348
bilag 1 (samlenotat side 13)
EUU alm. del (13)
bilag 737 (notat om åbning af forhandlinger mellem EU
og Norge inden for rammerne af EØS-aftalens artikel 19)
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 174
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 175
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 176
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 177
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 178
EUU alm. del (13)
svar på spørgsmål 180
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 471 (side 898, besvarelse af samrådsspørgsmål H
om konflikt mellem EU og Norge om høje norske toldsatser)
Handels- og udviklingsministeren:
Punktet drejer sig om de norske toldforhøjelser på
en række oste- og kødprodukter samt hortensia, som vi har haft oppe et par gange her i
udvalget, og som interesserer mange af os. Som bekendt er samhandelen mellem EU og
Norge reguleret af EØS-aftalen. Artikel 19 i EØS-aftalen vedrører handelen med land-
brugsvarer. Den siger ganske klart, at parterne gradvis skal liberalisere handelen med
landsbrugsvarer. Den siger også, at handelen på dette område skal være genstand for
jævnlige gennemgange. Her evaluerer parterne, hvorvidt implementeringen af aftalen går
som planlagt, og der er mulighed for egentlige forhandlinger om ændring af vilkårene. Det
ser ud til, at EU og Norge starter sådan en gennemgang inden årets udgang, og vi vil i
Rådet inden længe vedtage direktiverne for Kommissionens dialog med Norge. Der for-
udses en egentlig forhandling med Norge, som forhåbentlig vil munde ud i nogle indrøm-
melser fra norsk side på områder af betydning for EU.
Vi har fra dansk side været særdeles aktive over for Kommissionen. Vi har allieret os med
andre medlemslande for at kunne sikre, at en tilbagetrækning af de norske toldforhøjelser
på ost, kød og hortensia er en topprioritet for EU i den forestående gennemgang. Der er
på trods af dette desværre ikke grund til alt for stor optimisme. Den norske regering øn-
sker ganske vist selv at tilbagetrække toldforhøjelserne på ost og kød, men den har des-
værre et flertal imod sig i det norske Storting i denne sag. For så vidt angår omklassifice-
ringen af hortensia, fastholder regeringen fortsat, at der er tale om en rettelse af en admi-
nistrativ fejl. Det betyder ikke, at vi fra dansk side letter det politiske pres på Norge. Vi
fastholder, at EU til stadighed gør det klart for Norge, at sådanne toldforhøjelser er ufor-
enelige med ånden i EØS-aftalen, og at de er udtryk for et uheldigt protektionistisk signal.
Regeringen tager også fortsat denne sag op, når vi mødes bilateralt med den norske re-
gering.
205
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Pia Adelsteen
roste ministeren for at lægge pres på Norge.
Handelsministeren
tog opbakningen til efterretning.
FF
6. Forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske
Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse mod subsidieret
indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de
handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”)
Generel indstilling
KOM (2013) 0192
Rådsmøde 3348
bilag 2 (samlenotat side 2)
Handels- og udviklingsministeren:
Der er tale om Kommissionens forslag om en mo-
dernisering af EU’s handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Sagen er sat på dagsor-
denen for rådsmødet til generel indstilling, men det er usikkert, om formandskabet vil få
held med det, da der hidtil har været et blokerende mindretal, som Danmark er en del af,
på arbejdsgruppeniveau imod kompromisforslaget.
Kommissionen har haft som erklæret
målsætning, at tilpasningen af EU’s handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter sker på en pragmatisk og balanceret måde, der tilgodeser alle
europæiske interesser. Derfor støtter regeringen Kommissionens overordnede intention
om at modernisere de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter. Når det er sagt, finder
regeringen ikke, at indholdet af Kommissionens forslag står mål med det erklærede for-
mål. Det samme gælder for udkastet til kompromisforslag fra formandskabet.
Regeringen kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag eller kompromisforslaget fra
formandskabet. Det skyldes, at begge forslag lægger op til, at EU i visse undersøgelser
ikke skal anvende den såkaldte regel om brug af den mindste toldsats. Reglen anvendes,
fordi beskyttelsestold påfører importører og brugere af de toldbelagte produkter øgede
omkostninger. Reglen sikrer, at disse omkostninger begrænses, samtidig med at de pro-
ducenter, der udsættes for dumping, opnår en reel beskyttelse.
Hvis reglen bliver fjernet på visse områder, kan det i mange sager medføre unødvendige
stigninger i beskyttelsestoldsatserne til mere end det dobbelte. Det vil få store økonomi-
ske konsekvenser for de berørte virksomheder. Som en lille åben økonomi er vi fra dansk
side særligt afhængige af fri og uhindret adgang til handel og globale værdikæder.
Derfor lægger regeringen afgørende vægt på, at der ikke foretages begrænsninger i an-
vendelsesområdet for reglen om den mindste toldsats. Regeringen lægger også vægt på,
at der foretages justeringer af forslaget på andre områder, eksempelvis inden for varsling
af importører om kommende foranstaltninger. Regeringen finder det væsentligt, at varer,
206
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
der er købt og udskibet i god tro, ikke pludselig pålægges en ekstratold ved ankomst til en
havn i EU.
Lad mig afslutte med at bemærke, at regeringen bakker op om flere af de initiativer, som
Kommissionen og formandskabet foreslår. Det gælder bl.a. mulighederne for at få tilba-
gebetalt antidumpingtold, der er opkrævet, efter at dumpingen reelt er ophørt, og ikke
forventes at blive genindført. Det gælder også en styrket gennemsigtighed og forudsige-
lighed på området, herunder for de små og mellemstore virksomheder, der involveres i
Kommissionens antidumpingundersøgelser.
Pia Adelsteen
meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Det var
sjældent, man hørte en minister sige så klart, at der var noget, man ikke var med på.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,
fordi det lægger op til en aggressiv handelspolitik, som Enhedslisten frygter vil ramme
udviklingslande. En bedre retning at gå i ville være en progressiv handelspolitik med fo-
kus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø osv., men det her var et an-
greb på statsstøtte og toldsatser.
Lars Barfoed
sagde, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
bemærkede, at forslaget handlede om, hvorvidt EU skal spille en me-
re aktiv handelspolitisk rolle globalt set. Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsop-
lægget, men ville gerne kunne diskutere det fortsat. Der var forskellige industripolitiske
interesser på spil: Visse dele af erhvervslivet har fordel af det ene, andre dele har fordel
af det andet. Derfor bad han om et uddybende notat om mulige konsekvenser for dansk
og europæisk erhvervsliv.
Handelsministeren
svarede Holger K. Nielsen, at regeringen gerne bidrog med et notat.
Ministeren tog Nikolaj Villumsens holdninger til efterretning. Han mente ikke selv, der var
tale om en aggressiv handelspolitik. Tværtimod handlede det om, at EU ikke skal opføre
sig aggressivt over for tredjelande og køre på laveste fællesnævner med hensyn til told-
satser, for man mener, at det er vigtigt at have så åbne markeder som muligt. Derfor var
denne handelspolitik, hvad angår told og udbud fra tredjelande, til fordel for dem snarere
end EU. I modsætning til hvad Nikolaj Villumsen sagde, mente han bestemt ikke, det ville
ramme udviklingslande.
Nikolaj Villumsen
anerkendte, at regeringen arbejder for en mindre hidsig brug af straf-
femetoder, men det var stadig en udvidelse
af EU’s mulighed for at
straffe, som Enhedsli-
sten var imod.
Handelsministeren
noterede sig Enhedslistens indvendinger, men mente, at forhand-
lingsoplægget var til fordel for udviklingslande og tredjelande, fordi man vælger ikke at gå
207
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
med på Kommissionens forslag om at skrue op for beskyttelsesmekanismerne. Det vil
være til skade, hvis man lukker markederne for meget af ved f.eks. at indføre modrestrik-
tioner i tredjelande.
Formanden
konkluderede, at der var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet
Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.
FF
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for
tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige
indkøb og procedurer til støtte for forhandlingerne om adgang for Unionens
varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb
Orienterende drøftelse
KOM (2012) 0124
Rådsmøde 3348
bilag 2 (samlenotat side 14)
Handels- og udviklingsministeren:
Der er tale om Kommissionens forslag til en forord-
ning om adgangen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande til EU’s indre marked
for
offentlige indkøb. Sagen er sat på rådsmødets dagsorden til orienterende debat. Bag-
grunden for forslaget er, at EU’s marked for offentlige indkøb ifølge Kommissionen er me-
re åbent for varer og tjenesteydelser fra tredjelande end omvendt. Kommissionen ønsker
derfor at styrke sin position ved forhandlingerne af internationale aftaler med tredjelande.
Kommissionen foreslår for det første, at en offentlig ordregiver i EU under visse betingel-
ser får mulighed for at udelukke tilbud fra konkrete EU-udbud, hvis tilbuddet hovedsagelig
består af varer eller tjenesteydelser fra tredjelande, der ikke tilbyder EU samme mar-
kedsadgang. For det andet indebærer forslaget, at Kommissionen får mulighed for at be-
grænse adgangen for varer og tjenesteydelser fra specifikke tredjelande. Det kan ske,
hvis et tredjeland har begrænset markedsadgangen til sit eget offentlige indkøbsmarked
og nægter at indlede forhandlinger, der skal rette op på skævhederne i markedsadgang-
en i EU.
Regeringen frygter, at forslaget
hvis det vedtages
resulterer i, at tredjelande svarer
igen og lukker deres markeder til skade for konkurrencen om offentlige kontrakter. Euro-
pæiske virksomheders adgang til de globale markeder for offentlige indkøb bør være så
bred som mulig. Det er regeringens holdning, at et åbent EU-marked for offentlige indkøb
er med til at skabe de konkurrencebetingelser, som er afgørende for, at EU’s egne virk-
somheder forbliver produktive og konkurrencedygtige. Helt konkret kan ordregivere i EU
blive afskåret fra at vælge den leverandør, der vurderes som bedst til prisen. Det vil lede
til en dårligere anvendelse af borgernes skattekroner. Forslaget kan også gøre det svæ-
rere for danske virksomheder at vinde EU-udbud, hvis virksomheden har outsourcet pro-
duktionen eller samarbejder med virksomheder i tredjelande. Endelig kan forslaget påføre
både danske virksomheder og danske ordregivere øgede administrative byrder ved at
deltage i EU-udbud.
208
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
Det senere kompromisforslag, som det italienske formandskab har fremlagt, løser ikke
forslagets grundlæggende problemer. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at
ordregivere i EU ikke får mulighed for i konkrete udbud at udelukke tilbud, som hovedsa-
gelig består af varer eller tjenesteydelser fra tredjelande, der ikke giver tilsvarende mar-
kedsadgang til EU-lande. Regeringen lægger også afgørende vægt på, at Kommissionen
ikke får de foreslåede beføjelser til at begrænse adgangen for varer og tjenesteydelser fra
specifikke tredjelande. Regeringen vil i stedet arbejde for, at EU fortsætter med at indgå
handelsaftaler med tredjelande, der åbner markederne for offentlige indkøb i disse lande,
frem for lovgivningsmæssige initiativer som kan få den modsatte effekt og risikerer at
skabe yderligere protektionisme.
Pia Adelsteen
meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget. Der var helt
åbenlyst en stor risiko for protektionisme, som man var nødt til at stå imod. Han formode-
de, at Danmark var en del af det blokerende mindretal.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, da
regeringens tilgang var endnu mere liberalistisk end Kommissionens. Det ville være posi-
tivt, hvis man kunne udelukke tredjelandes virksomheder fra offentlige kontrakter, hvis
f.eks. tredjelandet havde gang i en ulovlig besættelse, som Israel har det i Palæstina.
Men problemet med dette forslag var, at det ville kræve, at Israel selv udelukker EU. Det
viser, at man har fokus på erhvervslivets interesser og ikke på relevante bekymringer om
menneskerettigheder.
Lars Barfoed
sagde, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.
Som han forstod regeringens oplæg, var den meget skeptisk over for Kommissionens
oplæg og ville fastholde, at EU skal passe på med modtiltag, hvis der er lande, der bruger
urene tricks.
Handelsministeren
bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark var en del
af det blokerende mindretal. Han svarede Nikolaj Villumsen, at forslaget var til fordel for
tredjelande snarere end for EU.
Formanden
konkluderede, at der var opbakning til ministerens forhandlingsoplæg, idet
Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.
209
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 194: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/11-14
8. Europaudvalgsmøde 14/11 2014
8. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.55.
210