Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 223
Offentligt
1439594_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2014
Politikontoret
Lene Steen
2014-0030-2762
1385751
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Ni-
kolaj Villumsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 223: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 166 om, hvor mange gange indenfor de sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU på retsområdet, fra justitsministeren
1439594_0002.png
Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange gange indenfor de
sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU
på retsområdet, herunder hvilke aftaler det det drejer sig om,
og hvilke der er blevet afvist af EU?”
Svar:
Danmark anmodede i 2001 EU om på mellemstatsligt grundlag at blive
tilknyttet følgende 6 forordninger:
Konkursforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29.
maj 2000 om konkurs.
Bruxelles II-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29.
maj 2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-
afgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndig-
hed over ægtefællernes fælles børn.
Forkyndelsesforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af
29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og uden-
retslige dokumenter i civile og kommercielle sager.
Bruxelles I-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.
december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
Eurodac-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11.
december 2000 om oprettelse af ”Eurodac”
til sammenligning af fin-
geraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-
konventionen.
Dublin-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. fe-
bruar 2003 om fastsættelsen af kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-
søgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlems-
staterne.
Kommissionen overvejede anmodningerne og fremsatte efterfølgende for-
slag til Rådet om at indlede forhandlinger med Danmark om såkaldte pa-
rallelaftaler vedrørende 4 af de 6 forordninger: forkyndelsesforordningen,
Bruxelles I-forordningen, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen.
For så vidt angik konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen vurde-
rede Kommissionen, at EU ikke havde fornøden interesse i dansk tilknyt-
ning og afviste derfor Danmarks anmodning. Kommissionen tilkendegav i
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 223: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 166 om, hvor mange gange indenfor de sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU på retsområdet, fra justitsministeren
1439594_0003.png
den forbindelse, at parallelaftaler med Danmark var af ekstraordinær og
midlertidig karakter, at sådanne alene kunne accepteres, hvis de var i EU’s
interesse, samt at løsningen på langt sigt, efter Kommissionens opfattelse,
måtte være, at Danmark gav afkald på sit forbehold for retlige og indre an-
liggender.
For så vidt angik de øvrige 4 forordninger vedtog Rådet i maj 2003 at be-
myndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af mel-
lemstatslige aftaler herom med Danmark.
Den 20. september 2005 vedtog Rådet at indgå parallelaftaler mellem EU
og Danmark om forkyndelsesforordningen og Bruxelles I-forordningen.
Disse to aftaler trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2007.
Den 21. februar 2006 vedtog Rådet at indgå en parallelaftale mellem EU
og Danmark om Eurodac- og Dublin-forordningerne. Denne aftale trådte i
kraft i Danmark den 1. april 2006.
Eurodac-forordningen er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til
sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af
forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin-forordningen) mv. (omarbejdning).
Ændringerne er som udgangspunkt omfattet af den eksisterende parallelaf-
tale. Det er dog Kommissionens vurdering, at den del af den omarbejdede
forordning, som omhandler videregivelse af oplysninger med henblik på
retshåndhævelse, ikke kan anses som omfattet af den eksisterende parallel-
aftale, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den
oprindelige Eurodac-forordning. Det betyder, at der er behov for et sup-
plement til den gældende parallelaftale for at gennemføre denne del af for-
ordningen. Kommissionen har dog uformelt tilkendegivet, at man anser det
for en formalitet at indgå en sådan supplerende aftale.
Den 18. juni 2013 indhentede regeringen mandat i Folketingets Europaud-
valg til, at Danmark efter vedtagelsen kunne give meddelelse til Kommis-
sionen om, at man i medfør af parallelaftalen ønskede at tilslutte sig æn-
dringerne i Eurodac-forordningen på mellemstatsligt grundlag. Regeringen
indhentede samtidig mandat til at indlede forhandlinger med Kommissio-
nen om en supplerende parallelaftale, som omfatter de bestemmelser i den
omarbejdede forordning, som omhandler proceduren for sammenligning
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 223: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 166 om, hvor mange gange indenfor de sidste 5 år Danmark har søgt at opnå en parallelaftale med EU på retsområdet, fra justitsministeren
og videregivelse af oplysninger i Eurodac med henblik på retshåndhævel-
se.
På den baggrund meddelte Danmark den 5. juli 2013 Kommissionen, at
man vil gennemføre den omarbejdede forordning i dansk ret. Danmark op-
lyste samtidig, at man ønskede at indlede forhandlinger om en supplerende
parallelaftale snarest.
Kommissionen har insisteret på at forhandle den supplerende parallelaftale
med Danmark sammen med Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz (de
Schengen-associerede lande), hvilket har forsinket processen. Der har i
foråret 2014 været afholdt indledende drøftelser mellem Danmark, de
Schengen-associerede lande og Kommissionen. Kommissionen forventer i
midten af januar 2015 at forelægge en indstilling om indledning af for-
handlinger med Danmark og de associerede lande for Rådet.
Herudover kan det oplyses, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 7.-8. marts 2013 opnåede mandat til at indlede for-
handlinger om en mellemstatslig aftale om bevisoptagelse på det civil- og
handelsretlige område mellem på den ene side EU og på den anden side
Danmark, Island, Norge og Schweiz. Forhandlingerne er igangværende, og
det er endnu usikkert, hvornår de forventes afsluttet. Der lægges op til, at
en eventuel fremtidig aftale udformes som en konvention mellem EU og
alle de pågældende lande, men det vides endnu ikke, om det i sidste ende
måtte kræve en parallelaftale mellem EU og Danmark.
4