PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-207

8. januar 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-

674/11

Titel og kort sagsresumé

TV2/Danmark mod Kommissionen

Delvis annullation af Kommissionens afgørelse

2011/839/EU af 20. april 2011 (meddelt under nr.

K(2011) 2612 endelig), hvorved den

finansieringsordning, der blev indført af de danske

myndigheder over for public service-radio- og tv-

selskabet TV2/DANMARK til kompensation for

omkostninger forbundet med udførelsen af

forpligtelserne til offentlig tjeneste (statsstøtte C/2/2003

– ex NN 22/2002), blev erklæret forenelig med det indre

marked.

Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

Påstande: Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april

2011 i sag C 2/03 om Danmarks foranstaltninger for

TV2/Danmark (afgørelse 2011/839/EU) (EUT 2011 L

340, s. 1) annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Sagen vedrører: Er artikel 49 TEUF og 63 TEUF til

hinder for en national lovgivning, hvorefter

hjemstedsstaten ikke tillader fradrag af valutakurstab,

som er integreret i et kapitaltab på erhvervsmæssige

andele i et selskab, som er hjemmehørende i en anden

medlemsstat, idet hjemstedsstaten anvender et system,

hvor kapitalgevinster og kapitaltab på sådanne andele

ikke tages i betragtning ved beregning af

beskatningsgrundlaget?

Kommissionen mod Rådet

Påstande: Afgørelse vedtaget af Rådet og

repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske

Deltager i PD

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

15.01.15

T-

125/12

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

15.01.15

C-

686/13

22.01.15

C-28/12

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

29.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, af 16. juni 2011

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig

anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Forenede Stater som den første part, Den Europæiske

Union og dens medlemsstater som den anden part,

Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den

fjerde part og om undertegnelse på Unionens vegne og

midlertidig anvendelse af en tillægsaftale mellem Den

Europæiske Union og dens medlemsstater som den

første part, Island som den anden part og Kongeriget

Norge som den tredje part om anvendelsen af

lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater

som den første part, Den Europæiske Union og dens

medlemsstater som den anden part, Island som den

tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part

(2011/708/EU)( 1 ), annulleres. Virkningerne af

afgørelse 2011/708/EU opretholdes. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Transportministeriet

Trafikstyrelsen

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

404/12 P

og C-

405/12 P

Titel og kortsagsresumé

Stichting Natuur en Milieu og Pesticide

Action Network Europe mod

Kommissionen (Appel)

Påstande: Rettens dom af 14. juni 2012 i sag

T-338/08 ophæves. Kommissionen frifindes i

det hele i relation til den af sagsøgerne i første

instans nedlagte påstand. Sagsøgerne i første

instans tilpligtes solidarisk at betale Rådets

omkostninger i denne sag.

Vereniging Milieudefensie og Stichting

Stop Luchtverontreiniging Utrecht mod

Kommissionen (Appel)

Påstande: Rettens dom af 14. juni 2012 i sag

T-396/09 ophæves. Kommissionen frifindes i

det hele i relation til den af sagsøgerne i første

instans nedlagte påstand. Sagsøgerne i første

instans tilpligtes solidarisk at betale Rådets

omkostninger i denne sag.

Gauweiler e.a.

Sagen vedrører: Den af Styrelsesrådet for Den

Europæiske Centralbank den 6 september

2012 trufne afgørelse om Technical features

of Outright Monetary Transactions forenelig

med artikel 119 og artikel 127, afsnit 1 og 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt med artikel 17-24 i

protokollen om statutten for Det Europæiske

System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank, idet den går ud over det mandat

vedrørende den monetære politik, som Den

Europæiske Centralbank har fået tildelt i

henhold til de anførte bestemmelser, og griber

ind i medlemsstaternes kompetence?

Interessent

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljøstyrelsen

Sagstype

Orienteringssag

Processk

ridt

Dom

Dato

13.01.15

C-

401/12

P, C-

402/12 P

og C-

403/12 P

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

13.01.15

C-62/14

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

14.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

171/13

C-

518/13

Demirci e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 6, stk. 1, i

afgørelse nr. 3/80, henset til

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes

således, at den er til hinder for en lovbestemt

ordning i en medlemsstat, såsom artikel 4a i

Toeslagenwet, hvorefter en tillægsydelse, der

er tilkendt i henhold til den nationale

lovgivning, inddrages når ydelsesmodtagerne

ikke længere bor på denne stats område selv

om ydelsesmodtagerne har erhvervet

statsborgerskab i værtsmedlemsstaten samtidig

med, at de har bevaret deres tyrkiske

statsborgerskab? 2. Såfremt Domstolen ved

besvarelsen af det første spørgsmål fastslår, at

de pågældende kan påberåbe sig artikel 6, stk.

1, i afgørelse nr. 3/80, men inden for de

rammer, der følger af tillægsprotokollens

artikel 59, skal tillægsprotokollens artikel 59 da

fortolkes således, at den er til hinder for, at

tillægsydelsen til tyrkiske statsborgere, såsom

de berørte parter, fortsat ydes fra det

tidspunkt, hvor unionsborgere ikke længere

har ret hertil i medfør af EU-retten, selv om

denne ydelse i medfør af national ret gennem

længere tid fortsat blev udbetalt til

unionsborgere?

Eventech

Sagen vedrører: 1. Indebærer den

omstændighed, at en busbane på en offentlig

vej gøres tilgængelig for sorte taxaer, men ikke

for minitaxaer, i det tidsrum, hvor denne

busbane er i drift, under de foreliggende

omstændigheder, at der anvendes

»statsmidler« som omhandlet i artikel 107, stk.

1, TEUF? 2. a) Hvilket relevant formål skal

lægges til grund, når det ved afgørelsen af, om

det er selektivt som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, TEUF at gøre en busbane på en

offentlig vej tilgængelig for sorte taxaer, men

ikke for minitaxaer, i det tidsrum, hvor denne

busbane er i drift, skal vurderes, om sorte

taxaer og minitaxaer befinder sig i en

sammenlignelig retlig og faktisk situation? b)

Hvis det er muligt at godtgøre, at det relevante

formål i henhold til spørgsmål 2 a) i hvert fald

til dels er at skabe et sikkert og effektivt

transportsystem, og at der foreligger

sikkerhedsog/ eller effektivitetsmæssige

hensyn, som berettiger, at sorte taxaer gives

tilladelse til at køre i busbaner, og som ikke

gælder tilsvarende for minitaxaer, kan denne

foranstaltning da anses for ikke at være

selektiv som omhandlet i artikel 107, stk. 1,

TEUF? c) Skal det ved besvarelsen af

spørgsmål 2 b) tages i betragtning, om den

medlemsstat, der påberåber sig disse hensyn,

ligeledes har godtgjort, at den fordelagtige

behandling af sorte taxaer i forhold til

Justitsministeriet

Orienteringssag

Dom

14.01.15

Justitsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Orienteringssag

Dom

14.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-30/14

C-

179/13

C-

537/13

minitaxaer er forholdsmæssig og ikke går

videre end nødvendigt? 3. Kan den

omstændighed, at en busbane på en offentlig

vej gøres tilgængelig for sorte taxaer, men ikke

for minitaxaer, i det tidsrum, hvor denne

busbane er i drift, påvirke samhandelen

mellem medlemsstaterne som omhandlet i

artikel 107, stk. 1, TEUF, når den pågældende

vej ligger i det centrale London, og der ikke er

noget til hinder for, at borgere fra andre

medlemsstater ejer eller kører i enten sorte

taxaer eller minitaxaer?

Ryanair

Har [databasedirektivet] også virkning for

online-databaser, som ikke i henhold til

direktivets kapitel II er ophavsretligt beskyttet

[org. s. 18] og heller ikke i henhold til kapitel

III er beskyttet af en sui generis-ret, i den

forstand, at adgangen til at benytte sådanne

databaser i henhold til [databasedirektivets]

artikel 6, stk. 1, og artikel 8, sammenholdt

med artikel 15 (anvendt direkte eller analogt)

ikke kan begrænses ved aftale?

Evans

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 2 og/eller 16 i

forordning nr. 1408/71 fortolkes således, at

en person som L.F. Evans, der er statsborger i

en medlemsstat, har gjort brug af sin ret til fri

bevægelighed som arbejdstager, har været

omfattet af den nederlandske lovgivning om

social sikring og efterfølgende er blevet ansat

ved det tjenstgørende personale på Amerikas

Forenede Staters generalkonsulat i

Nederlandene, fra begyndelsen af denne

ansættelse ikke længere falder under den af

forordning nr. 1408/71 omfattede

personkreds? I benægtende fald: 2) a. Skal

artikel 3 i forordning nr. 1408/71 og/eller

artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68

fortolkes således, at anvendelsen af status som

privilegeret person på L.F. Evans, hvilket i

dette tilfælde bl.a. indebærer fritagelse for den

sociale forsikring og bidragsbetaling hertil, kan

anses for tilstrækkelig begrundelse for den

udøvede forskelsbehandling på grundlag af

nationalitet? b. Hvilken betydning har det i

denne sammenhæng, at L.F Evans i 1999 på

forespørgsel valgte at fortsætte sin status som

privilegeret person?

Šiba

Sagen vedrører: 1) Skal en fysisk person, der

modtager juridiske tjenesteydelser i henhold til

aftaler indgået med en advokat (advokatas)

om juridiske tjenesteydelser mod vederlag i

sager, der sandsynligvis er forbundet med den

fysiske persons personlige interesser

(skilsmisse, deling af aktiver erhvervet under

ægteskab osv.), betragtes som en forbruger i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

Kulturministeriet

Orienteringssag

Dom

15.01.15

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

15.01.15

Justitsministeriet

Orienteringssag

Dom

15.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

586/13

EU-retlige bestemmelser om

forbrugerbeskyttelse? 2) Skal en advokat

(advokatas, der er medlem af et [liberalt]

erhverv), der indgår en aftale med en fysisk

person om juridiske tjenesteydelser mod

vederlag, hvorefter han er forpligtet til at yde

juridiske tjenesteydelser med henblik på at

opfylde den fysiske persons mål, der ikke

vedrører personens beskæftigelse eller

profession, betragtes som en erhvervsdrivende

i forhold til EU-retlige bestemmelser om

forbrugerbeskyttelse? 3) Falder aftaler om

juridiske tjenesteydelser mod vederlag, som en

advokat (advokatas) udfærdiger i forbindelse

med sine erhvervsmæssige aktiviteter som

udøver af et liberalt erhverv, inden for

anvendelsesområdet for Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler? 4) Såfremt

tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal

kategoriseringen af sådanne aftaler som

forbrugeraftaler ske efter generelle kriterier,

eller skal de ske efter særlige kriterier? Såfremt

det er nødvendigt at anvende særlige kriterier

for kategoriseringen af disse aftaler som

forbrugeraftaler, hvilke er da disse?

Martin Meat

Sagen vedrører: 1) Er der tale om

»tilrådighedsstillelse af arbejdskraft« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-

retten, navnlig i definitionen i henhold til dom

af 10. februar 2011, Vicoplus m.fl. (forenede

sager C-307/09 – C-309/09, Sml. I, s. 453),

når en tjenesteyder påtager sig at forarbejde

halve okseslagtekroppe og pakke dem i

salgsklar emballage ved hjælp af sine egne

arbejdstagere i opdragsgivers slagteri i et

lokale, som tjenesteyderen har lejet af

opdragsgiver, når tjenesteyderen modtager

vederlag pr. kilo forarbejdet kød, hvorved det

aftalte vederlag reduceres, såfremt kødet

forarbejdes mangelfuldt, henset til den

omstændighed, at tjenesteyderen udelukkende

udfører tjenesteydelser for den samme

opdragsgiver i værtsmedlemsstaten, og at

opdragsgiveren udfører kvalitetskontrollen af

kødforarbejdningen? 2) Finder det

grundlæggende princip, som blev fastslået i

dommen i sagen Vicoplus m.fl., hvorefter

tilrådighedsstillelse af arbejdskraft må

undergives restriktioner i den periode, hvor

overgangsbestemmelserne vedrørende

arbejdskraftens frie bevægelighed i

tiltrædelsestraktaterne for de medlemsstater,

der tiltrådte Den Europæiske Union den 1.

maj 2004, er gældende, også anvendelse på

udstationering af arbejdstagere til Østrig inden

for rammerne af tilrådighedsstillelse af

arbejdskraft, der foretages af en virksomhed,

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

15.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

631/13

C-

482/13 -

C-

487/13

som har hjemsted i en medlemsstat, der er

tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj

2004, når denne udstationering foretages i en

sektor, der ikke er beskyttet ved

tiltrædelsestraktaterne?

Forsgren

Sagen vedrører: 1) Kan der i henhold til artikel

1, litra b), og artikel 3, litra a) og b), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende

beskyttelsescertifikat for lægemidler, såfremt

de øvrige betingelser er opfyldt, udstedes et

beskyttelsescertifikat for en aktiv ingrediens,

der er beskyttet ved et grundpatent (i det

foreliggende tilfælde: protein D), når denne

aktive ingrediens indgår i lægemidlet (i det

foreliggende tilfælde: Synflorix) i kovalent

(molekylær) forbindelse med andre aktive

ingredienser, men bibeholder sin egen

virkning? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende: 2.1. Kan der i henhold til artikel

3, litra a) og b), i forordning (EF) nr.

469/2009 udstedes et beskyttelsescertifikat for

det stof, der er beskyttet ved et grundpatent (i

det foreliggende tilfælde: protein D), når dette

har selvstændig terapeutisk virkning (i det

foreliggende tilfælde som vaccinen mod [org.

s. 3] Haemophilus influenzae-bakterier), men

lægemidlets tilladelse ikke vedrører denne

virkning? 2.2. Kan der i henhold til artikel 3,

litra a) og b), i forordning (EF) nr. 469/2009

udstedes et beskyttelsescertifikat for det stof,

der er beskyttet ved et grundpatent (i det

foreliggende tilfælde: protein D), når

tilladelsen betegner dette stof som

»hjælpestof« for de egentlige aktive

ingredienser (i det foreliggende tilfælde:

pneumokokpolysaccharider), idet stoffet i sin

egenskab af »adjuvans« forstærker virkningen

af disse ingredienser, men denne virkning ikke

udtrykkeligt er nævnt i lægemidlets tilladelse?

Unicaja Banco m.fl.

Sagen vedrører: A) Når en national retsinstans

tager stilling til, om der foreligger et urimeligt

kontraktvilkår om morarenter på boliglån, skal

den da, i overensstemmelse med Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler,

herunder især direktivets artikel 6, stk. 1, og

med henblik på at sikre beskyttelsen af

forbrugere og brugere i overensstemmelse

med ækvivalens- og effektivitetsprincippet,

fastslå, at det pågældende kontraktvilkår er

ugyldigt og ikke bindende, eller skal den

tilpasse vilkåret om renter og pålægge

rekvirenten eller långiveren at foretage en

fornyet beregning af renterne? B) Udgør den

anden overgangsbestemmelse i lov nr. 1 af 14.

maj 2013 ikke blot en klar begrænsning af

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Orienteringssag

Dom

15.01.15

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

21.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

529/13

forbrugerbeskyttelsen, når retten herved

underforstået pålægges en forpligtelse til at

tilpasse et urimeligt vilkår om morarenter ved

at foretage en genberegning af de fastsatte

renter og opretholde gyldigheden af en

urimelig bestemmelse i stedet for at erklære

dette kontraktvilkår for ugyldigt og ikke

bindende for forbrugeren? C) Er den anden

overgangsbestemmelse i lov nr. 1 af 14. maj

2013 i strid med Rådets direktiv 93/13/EØF

af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler, herunder især direktivets

artikel 6, stk. 1, idet den er til hinder for

anvendelsen af ækvivalens- og

effektivitetsprincippet på forbrugerbeskyt-

telsesområdet og ikke giver mulighed for at

anvende den sanktion, hvorved urimelige

kontraktvilkår om morarenter, som er fastsat i

aftaler om boliglån, der er indgået inden

ikrafttrædelsen af lov nr. 1 af 14. maj 2013,

erklæres for ugyldige og uden bindende

virkning?

Felber

Sagen vedrører: 1) Udgør det – i første

omgang med forbehold af artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter

»chartret«) og artikel 6 i Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og

erhverv (herefter »direktivet«) – en (direkte)

ulige behandling på grundlag af alder som

omhandlet i henholdsvis chartrets artikel 21,

stk. 1, og direktivets artikel 2, stk. 1 og stk. 2,

litra a), hvis perioder med skolegang på en

skole på mellemniveau eller højere niveau

kun kan medregnes som

beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt inden

pensionsalderen for tjenestemænd

(»Ruhegenussvordienstzeiten«, herefter

»beskæftigelsesperioder inden

pensionsalderen«), hvis de er tilbagelagt efter

det fyldte 18. år, når de nævnte

beskæftigelsesperioder inden pensionsalderen

ikke blot har betydning for erhvervelse af en

pensionsret, men også for størrelsen heraf, og

den nævnte pension (den samlede pension) i

henhold til national ret anses for fortsat

betaling af vederlag inden for rammerne af et

offentligretligt tjenesteforhold, som stadig

består, også efter at tjenestemanden er gået på

pension? 2) Hvis spørgsmål 1 besvares

bekræftende, kan en tjenestemand da – hvis

den ulige behandling ikke er begrundet i

henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, eller

direktivets artikel 6 (jf. herom spørgsmål 3) – i

en sag om anmodning om medregning af

beskæftigelsesperioder inden pensionstiden

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

Dom

21.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

509/11

påberåbe sig, at chartrets artikel 21 og

direktivets artikel 2 skal anvendes direkte, også

selv om vedkommende endnu ikke er gået på

pension på det tidspunkt, hvor sagen føres,

idet vedkommende i henhold til national ret –

hvis retsstillingen er den samme, når han går

på pension – i forbindelse med en sag om

pensionsberegning eller ved en ny anmodning

om medregning af de pågældende

beskæftigelsesperioder vil kunne blive mødt

med en indsigelse om, at afslaget på en sådan

anmodning har retskraft? 3) Hvis spørgsmål 2

skal besvares bekræftende, er den pågældende

ulige behandling da i henhold til chartrets

artikel 52, stk. 1, eller direktivets artikel 6, stk.

1 eller 2 a./ begrundet, idet der derved også

skal indrømmes personer, hvis fødselsdato

ligger efter datoen for skolestart i det år, hvor

skolegangen begynder, eller personer, der går

på en skole med forlænget

gymnasieuddannelse, og som af denne grund

er nødt til at gå i skole, også efter de er fyldt

18 år, for at kunne afslutte skoleuddannelsen,

de samme betingelser som de personer, der

afslutter deres skolegang på mellemniveau

eller højere niveau, allerede inden de fylder 18

år, også selv om muligheden for at medregne

uddannelsesperioder efter det fyldte 18. år

ikke er begrænset til at omfatte de nævnte

tilfælde; b./ begrundet, idet det derved skal

udelukkes, at der kan optjenes

pensionsrettigheder i perioder, i hvilke der, set

ud fra en gennemsnitlig betragtning, ikke

udøves erhvervsaktivitet og følgelig ikke ydes

nogen bidrag; foreligger der en sådan

begrundelse, uanset at der også for de

perioder, hvor en person efter at være fyldt 18

år går på en skole på mellemniveau eller

højere niveau, i første omgang ikke skal

betales bidrag, og der alligevel skal betales et

særligt pensionsbidrag, hvis sådanne perioder

med skolegang senere medregnes? c./

begrundet, fordi udelukkelsen af muligheden

for at medregne beskæftigelsesperioder inden

pensionsalderen, der er tilbagelagt inden det

fyldte 18. år, skal sidestilles med den situation,

at der fastsættes »aldersgrænser for adgang til

erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger« som omhandlet i

direktivets artikel 6, stk. 2?

Makhlouf mod Rådet

Påstande: Annullation af

gennemførelsesafgørelse 2011/488/FUSP af

1. august 2011 om gennemførelse af afgørelse

2011/273/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien, for så vidt

som den vedrører Mohammad Makhlouf

(kaldet Mohammad). Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

21.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-55/14

C-

317/13

og C-

679/13

omkostninger i henhold til artikel 87 og 91 i

Rettens procesreglement.

Régie communale autonome du stade Luc

Varenne

Sagen vedrører: Udgør tilrådighedsstillelse af

faciliteter i et sportsanlæg, som udelukkende

anvendes til fodbold, hvorved der ved

tilrådighedsstillelse skal forstås muligheden for

på visse tidspunkter at anvende og udnytte

stadionets fodboldbane samt

omklædningsrum til spillere og dommere i

højst 18 dage i hver sportssæson (en

sportssæson løber fra 1. juli i et kalenderår til

den 30. juni det efterfølgende år), udlejning af

fast ejendom, der er afgiftsfritaget i henhold til

artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette

direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om

harmonisering af medlemsstaternes [org. s. 22]

lovgivning om omsætningsafgifter – Det

fælles merværdiafgiftssystem: ensartet

beregningsgrundlag (artikel 135, stk. 1, litra l),

i momsdirektiv 2006/112), for så vidt som

den, der overdrager brugs- og

udnyttelsesretten: – har den fulde og

ubegrænsede mulighed for at indrømme

tilsvarende rettigheder til andre fysiske eller

juridiske personer efter eget valg uden for de

ovennævnte 18 dage – har ret til på et hvilket

som helst tidspunkt at få adgang til de

pågældende faciliteter uden forudgående

tilladelse fra indehaveren af brugs- og

udnyttelsesretten, navnlig for at sikre en

korrekt anvendelse af faciliteterne og

forhindre skade, alene på betingelse af, at den

korrekte afvikling af sportsbegivenhederne

ikke forstyrres – desuden bevarer retten til på

permanent basis at kontrollere adgangen til

faciliteterne, også i den periode, hvor de

bruges af R.F.C.T. – opkræver et fast vederlag

på 1 750 EUR om dagen for brug af bane,

omklædningsrum, benyttelse af

udskænkningssted, viceværttjenester, tilsyns-

og kontroltjenester for alle faciliteter, idet 20%

af det opkrævede beløb i henhold til aftalen

vedrører retten til adgang til fodboldbanen og

80% udgør modydelsen for de forskellige

ydelser i tilknytning til vedligeholdelse,

rengøring, pasning (slåning, såning af græs

osv.) og sikring af, at banen lever op til

standarderne samt tilknyttede tjenesteydelser,

der leveres af overdrageren af brugs- og

udnyttelsesretten (i den foreliggende sag

Régie, der er appellant)?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

2013/496/EU af 7. oktober 2013 om at

underkaste 5-(2-aminopropyl) indol kontrol-

foranstaltninger annulleres. Virkningerne af

Kulturministeriet

Orienteringssag

Dom

22.01.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

22.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

463/13

T-

176/12

Rådets gennemførelsesafgørelse

2013/496/EU opretholdes, indtil afgørelsen

afløses af en ny retsakt, som er behørigt

vedtaget. Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Stanley International Betting et Stanleybet

Malta

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 49 TEUF ff. og

artikel 56 TEUF ff. samt principperne i

EU-Domstolens dom af 16. februar 2012 [i de

forenede sager C-72/10 og C- 77/10]

fortolkes således, at de er til hinder for, at der

udbydes koncessioner med en kortere

varighed end de tidligere udstedte

koncessioner, såfremt det omhandlede udbud

er blevet afholdt for at afhjælpe

konsekvenserne af, at en række

erhvervsdrivende ulovligt er blevet udelukket

fra udbudsrunderne? 2) Skal artikel 49 TEUF

ff. og artikel 56 TEUF ff. samt principperne i

EU-Domstolens nævnte dom af 16. februar

2012 [i de forenede sager C-72/10 og C-

77/10] fortolkes således, at de er til hinder for,

at behovet for omorganisering af systemet,

således at udløbstidspunktet for alle

koncessioner synkroniseres, kan begrunde, at

koncessionerne i udbud har en kortere

varighed end de tidligere tildelte koncessioner?

Bank Tejarat mod Rådet

Påstande: Punkt 2 i tabel I.B. i bilag I til

Rådets afgørelse 2012/35/FUSP af 23. januar

2012 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 19, S.

22), annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Punkt 2 i tabel I.B. i bilag I til

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

54/2012 af 23. januar 2012 om gennemførelse

af forordning (EU) nr. 961/2010 om

restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT

L 19, s. 1), annulleres, for så vidt som det

vedrører sagsøgeren. Punkt 105 i tabel B i

bilag IX til Rådets forordning (EU) nr.

267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive

foranstaltninger over for Iran og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010

(EUT L 88, s. 1), annulleres, for så vidt som

det vedrører sagsøgeren. Det fastslås, at artikel

20, stk. 1, i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP

ikke finder anvendelse på sagsøgeren. Det

fastslås, at artikel 23, stk. 2, i Rådets

forordning (EU) nr. 267/2012 ikke finder

anvendelse på sagsøgeren. Det fastslås, at

annullationen af punkt 2 i tabel I.B. i bilag I til

Rådets afgørelse 2012/35/FUSP og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 54/2012

og punkt 105 i tabel B i bilag IX til Rådets

forordning (EU) nr. 267/2012 har umiddelbar

virkning.

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

22.01.15

Udenrigsminister

iet

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

22.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-56/12

C-

375/13

C-

417/13

C-1/14

IRISL Maritime Training Institute m.fl.

mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af

1. december 2011 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, af

2.12.2011, s. 71), og Rådets gennemførelses-

forordning (EU) nr. 1245/2011 af 1.

december 2011 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, af

2.12.2011, s. 11) annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgerne. Rådet tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Kolassa

Sagen vedrører: Art. 15, stk. 1, art. 5, nr. 1),

litra a), art. 5, nr. 3), art. 25 og 26 i forordning

(EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen).

Da den nationale domstol har stillet en lang

række spørgsmål, henvises der i øvrigt til selve

forelæggelseskendelsen.

Starjakob

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 21 i

chartret om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 7, stk. 1, artikel 16

og artikel 17 i direktiv 2000/78/EF. Grundet

det præjudicielle spørgsmåls længde henvises

til selve den præjudicielle

forelæggelseskendelse for uddybning.

KPN Group Belgium et Mobistar

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts

2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), navnlig artikel

9 og 32 fortolkes således, at den sociale takst

for tjenester omfattet af forsyningspligten

samt den i forsyningspligtdirektivets artikel 13,

stk. 1, litra b), omhandlede

kompensationsmekanisme ikke alene gælder

for elektronisk kommunikation ved hjælp af

en telefontilslutning til et offentligt tilgængelig

kommunikationsnet på et fast sted men også

for elektroniskkommunikation ved hjælp af

mobile kommunikationstjenester og/eller

internetabonnementer? 2. Skal

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 3,

fortolkes således, at medlemsstaterne må lade

flere særlige takstvalgmuligheder end de i

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 2,

omhandlede være omfattet af

forsyningspligten? 3. Såfremt svaret på første

og andet spørgsmål er benægtende, er de

pågældende bestemmelser i

forsyningspligtdirektivet forenelige med

lighedsprincippet, således som det er affattet i

blandt andet artikel 20 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

22.01.15

Justitsministeriet

Orienteringssag

Dom

28.01.15

Beskæftigelsesmi

nisterie

Orienteringssag

Dom

28.01.15

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

29.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

544/13

og C-

545/13

rettigheder?

Abcur m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er et receptpligtigt

humanmedicinsk lægemiddel – der alene

anvendes af akutmedicinske tjenester, for

hvilket der ikke er udstedt en

Markedsføringstilladelse af den ansvarlige

myndighed i en medlemsstat eller i

henhold til forordning (EØF) nr. 2309/93,

der bliver fremstillet af en aktør som den i

sagen ved Stockholms tingsrätt omhandlede,

og som bestilles af sundhedsvæsenet under de

i sagen ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, omfattet af en af

undtagelserne i artikel 3, nr. 1) eller 2), i

direktiv 2001/83 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, navnlig i en situation, hvor der

findes et andet godkendt lægemiddel med

samme aktive bestanddel, samme dosering og

samme lægemiddelform? 2. Såfremt et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel

som omhandlet i spørgsmål 1 ovenfor er

omfattet af artikel 3, nr. 1) eller 2), eller artikel

5, stk. 1, i direktiv 2001/83, skal lovgivningen

om reklameforanstaltninger for lægemidler da

anses for ikke at være harmoniseret, eller er

den type foranstaltninger, som i sagen påstås

at udgøre reklame, reguleret i direktiv

2006/114 om vildledende og sammenlignende

reklame? 3. Såfremt direktiv 2006/114 om

vildledende og sammenlignende reklame

finder anvendelse i henhold til spørgsmål 2,

under hvilke grundlæggende forudsætninger

udgør de foranstaltninger, som skal

efterprøves ved Stockholms tingsrätt (brug af

lægemidlets produktnavn, varenummer og

AnatomicTherapeuticChemical-kode,

anvendelse af en fast pris for lægemidlet,

udbredelse af oplysninger om lægemidlet i

Nationella Produktregistret för Läkemedel

NPL (nationalt produktregister for

lægemidler), påførelse af NPL

identifikationsmærke på lægemidlet, spredning

af et oplysningsblad om lægemidlet,

udlevering af lægemidlet via en elektronisk

bestillingstjeneste for sundhedsvæsenet og

meddelelse af oplysninger om lægemidlet

gennem en publikation, der udgives af en

national brancheorganisation), da reklame i

direktiv 2006/114’s forstand? 1. Kan et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel –

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, og for hvilket der ikke er

udstedt en markedsføringstilladelse af den

ansvarlige myndighed i en medlemsstat eller i

henhold til forordning (EØF) nr. 2309/93 –

anses for at være et lægemiddel som

Sundhedsstyrelse

Konkurrence og

forbrugerstyrelsen

Orienteringssag

29.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omhandlet i artikel 3, nr. 1) eller 2), i direktiv

2001/83 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, navnlig i en situation, hvor der

findes et andet godkendt lægemiddel med

samme aktive bestanddel, samme dosering og

samme lægemiddelform? 2. Såfremt et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel,

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, er omfattet af direktiv

2001/83, kan direktiv 2005/29 om

virksomheders urimelige handelspraksis over

for forbrugerne da finde parallel anvendelse

med direktiv 2001/83 for så vidt angår de

påståede reklameforanstalt-ninger? 3. Såfremt

et receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel,

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, er omfattet af artikel 3, nr. 1)

eller 2), eller artikel 5, stk. 1, i direktiv

2001/83, skal lovgivningen om

reklameforanstaltninger for lægemidler da

anses for ikke at være harmoniseret, eller er

den type foranstaltninger, som i sagen påstås

at udgøre reklame, reguleret i (i) direktiv

2006/114 om vildledende og sammenlignende

reklame og/eller (ii) direktiv 2005/29 om

virksomheders urimelige handelspraksis over

for forbrugerne? 4. Såfremt direktiv 2006/114

om vildledende og sammenlignende reklame

finder anvendelse i henhold til spørgsmål 3,

under hvilke grundlæggende forudsætninger

udgør de foranstaltninger, som skal

efterprøves ved Stockholms tingsrätt (brug

eller påførelse af lægemidlets produktnavn,

varenummer og ATC-kode, anvendelse af en

fast pris for lægemidlet, udbredelse af

oplysninger om lægemidlet i NPL, påførelse af

NPL-identifikationsmærke på lægemidlet,

spredning af et oplysningsblad om lægemidlet,

udlevering af lægemidlet og oplysninger

herom via en elektronisk bestillingstjeneste for

sundhedsvæsenet og via egen hjemmeside,

meddelelse af oplysninger om lægemidlet

gennem en publikation, der udgives af en

national brancheorganisation, meddelelse af

oplysninger om lægemidlet i Apotekets

Centrala Artikelregister og et hermed

forbundet register (JACA), meddelelse af

oplysninger om lægemidlet i en anden

national oplysningsdatabase for lægemidler

(SIL), meddelelse af oplysninger om

lægemidlet via Apotekets Terminalsystem

ATS eller et tilsvarende ekspeditionssystem,

udlevering af oplysninger om ens egne og en

konkurrerende leverandørs lægemidler i

samarbejde med lægepraksisser og

patientorganisationer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedsføring af lægemidlet, foranstaltninger

vedrørende den farmaceutiske kontrol af

lægemidlet og konkurrerende lægemidler,

undladelse af at oplyse om dokumenterede og

relevante forskelle mellem produkterne,

undladelse af at oplyse om det egne

lægemiddels sammensætning og om

Läkemedelsverkets vurdering af

lægemidlet, undladelse af at oplyse

sundhedsvæsenet om Läkemedelsverkets

videnskabelige råds vurdering af det

konkurrerende produkt, fastholdelse af et vist

prisniveau for lægemidlet, angivelse af en

gyldighedstid på tre (3) måneder for

recepter, ekspedition af det pågældende

lægemiddel – i stedet for det konkurrerende

lægemiddel – på et apotek, selv om patienten

har recept på det konkurrerende lægemiddel,

forsvar og hindring af markedsoverføring af

standardiserede tilberedninger til det

konkurrerende lægemiddel, herunder at

lokale apoteker har nægtet at leveret det

konkurrerende lægemiddel, samt anvendelse af

en fast pris som del af tilskudssystemet uden

forudgående afgørelse fra den nationale

myndighed) da reklame i direktiv 2006/114’s

forstand?