Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 243
Offentligt
1484386_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
22. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 92 alm. del stillet af Erhvervs- Vækst og Ek-
sportudvalget den 4. december 2014 efter ønske fra Pernille Skipper
(EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvilke tiltag man fra regeringens side vil tage,
eksempelvis gennem det europæiske patentkontors (EPK) administrative
råd, for at igangsætte en ændring i EPK’s kontroversielle tilgang til paten-
ter på liv og natur, jf. de planlagte tiltag fra bl.a. den tyske regering samt
Europa-Parlamentets kritik af denne type patenter (Europa-Parlamentets
beslutning af 10. maj 2012 om patentering af overvejende biologiske
fremgangsmåder)?
Svar:
Den europæiske patentmyndighed (EPO) meddeler europæiske patenter
på baggrund af reglerne i den europæiske patentkonvention (EPK). Det
fremgår af artikel 53 i EPK, at der ikke kan meddeles europæiske patenter
på plantesorter eller dyreracer eller i det væsentlige biologiske frem-
gangsmåder til fremstilling af planter eller dyr.
Derudover er biotekdirektivet (98/44/EF af 6. juli 1998) indarbejdet i
EPO’s gennemførelsesbestemmelser og indgår nu i det grundlag, som
EPO vurderer patenterbarhed vedrørende bioteknologiske opfindelser
efter.
Kompetencen til at fortolke specifikke regler i EPK og anvendelsen af
disse tilkommer EPO’s udvidede appelkammer og domstolene. Såfremt
nogen ønsker at anfægte gyldigheden over et af EPO meddelt patent, kan
vedkommende enten gøre indsigelse direkte overfor EPO inden for en
nærmere angivet periode, med mulighed for at appellere afgørelsen til
EPO’s udvidede appelkammer, eller anlægge et ugyldighedssøgsmål ved
domstolene.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk