Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1484546_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-12322
Ref. lobra
Den 6. januar 2015
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakt om godkendelse for
en anvendelse af bis(2-ethylhexyl) ftalat (DEHP) og dibutylftalat (DBP)
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006
Komitésag
1. Resumé
Kommissionen har fremsat udkast til gennemførelsesretsakt om godkendelse for
anvendelsen af bis(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP) og dibutylftalat (DBP) i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (komitésag).
Udkastet giver virksomheden Roxel (UK Rocket Motor) Ltd tilladelse til fortsat
anvendelse af stofferne DEHP og DBP til fremstilling af faste drivmidler og
ladninger til brug i raketter og taktiske missiler samt DBP til en speciel maling
anvendt i fremstillingen af raketter og taktiske missiler i en periode på 4 år indtil
21. februar 2019.
Udkastet er sat til afstemning via skriftlig procedure i REACH-komitéen med
svarfrist senest den 13. januar 2015. Udkastet vurderes ikke at have
lovgivningsmæssige konsekvenser eller at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet der er tale om en konkret forvaltningsafgørelse rettet mod en
bestemt virksomhed uden for Danmark. Regeringen ønsker at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan
demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den
konkrete sag har ansøgeren demonstreret sikker brug, ligesom der er tale om
specifikke anvendelser af DEHP og DBP, og hvor der ikke er færdigudviklet
egnede alternativer. Regeringen kan derfor støtte, at godkendelsen gives.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved brev af 12. december 2014 indkaldt skriftlig afstemning i
REACH-komitéen inden den 13. januar 2015. Efter afstemningen træffer
Kommissionen i henhold til REACH-forordningen, en forvaltningsafgørelse om at
meddele en bestemt virksomhed godkendelse til fortsat at anvende stofferne bis(2-
ethylhexyl)ftalat (DEHP) og dibutylftalat (DBP) til den specifikke anvendelse.
Udkastet har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal
herefter ske i henhold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, hvorefter
undersøgelsesproceduren i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra c) skal følges.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484546_0002.png
Ved kvalificeret flertal for udkastet i komitéen vedtager Kommissionen udkastet.
Hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod i komitéen, kan Kommission-
en ikke vedtage udkastet, idet basisretsakten anses for at bestemme, at udkastet
ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge udkastet for en appelkomité
indenfor 1 måned eller forelægge et revideret udkast for komitéen indenfor 2
måneder. Det samme gælder, hvor der er kvalificeret flertal imod i komitéen, og
hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I appelkomité-
en kan Kommissionen vedtage udkastet i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod udkastet.
3. Formål og indhold
Udkastet til gennemførelsesretsakt vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter
Kommissionen meddeler en godkendelse til virksomheden Roxel (UK Rocket
Motor) Ltd til fortsat at anvende stofferne DEHP og DBP til fremstilling af faste
drivmidler og ladninger til brug i raketter og taktiske missiler, samt DBP til en
speciel maling, som anvendes i fremstillingen af raketter og taktiske missiler.
Godkendelsen foreslås givet for en periode på 4 år indtil 21. februar 2019.
REACH-forordningen indeholder bestemmelser om indførelse af en godkendelses-
ordning for særligt problematiske stoffer. REACH-forordningens bilag XIV (for-
tegnelse over stoffer, der kræver godkendelse) opregner de stoffer, for hvilke der
kræves en godkendelse, før de kan markedsføres eller anvendes efter den såkaldte
”solnedgangsdato”. I ansøgningen om godkendelse af forsat brug, skal virksom-
heden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og komme med en vurdering af,
om der er egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Stofferne bis(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP) og dibutylftalat (DBP) blev i 2011 optaget
på REACH-forordningens bilag XIV ved Kommissionens forordning (EU) nr.
143/2011. Stoffet blev optaget på grundlag af dets klassificering som
reproduktionstoksisk i kategori 1B. Solnedgangsdatoen blev i denne forbindelse
fastsat til 21. februar 2015, og fristen for at ansøge om godkendelse til fortsat
anvendelse blev sat til 21. august 2013.
Den 12. august 2013 fremsendte virksomheden Roxel (UK Rocket Motor) Ltd en
ansøgning om en 4-årig godkendelse til fortsat at anvende stofferne DEHP og DBP
i fremstillingen af raketter og taktiske missiler.
Ansøgningen har i henhold til procedurerne været behandlet af det Europæiske
kemikalieagentur ECHA i komitéerne for risikovurdering (RAC) og
socioøkonomisk vurdering (SEAC) :
o
RAC konkluderer, at for de specifikke anvendelser af DEHP og DBP er
sundhedsrisikoen for arbejdstagere (særligt reproduktionstoksiske)
tilstrækkeligt kontrolleret. RAC bekræfter endvidere, at ansøgningens
eksponeringsvurdering påviser en tilstrækkelig kontrol med risici i
forbindelse med de ansøgte anvendelser.
o
SEAC har vurderet den tekniske og økonomiske anvendelighed af en
række alternativer. SEAC konkluderer, at det ikke på nuværende tidspunkt
er muligt at erstatte DEPH og DBP til de nævnte processer, men at
ansøgeren er ved at vurdere alternativernes egnethed, hvilket dog kræver
tid. SEAC anbefaler derfor, at der gives en godkendelse i en periode på 4
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484546_0003.png
år, da virksomheden vurderer, at det vil være muligt at erstatte stofferne
inden for denne periode.
På grundlag af oplysninger i analysen af alternativer, som ansøgeren har
udarbejdet, og de modtagne høringssvar, anbefales godkendelsen givet for en
periode på 4 år.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet til gennemførelsesretsakt.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med udkastet til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU
forvaltningsbeføjelser i allerede gældende fællesskabsregulering, finder
regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
DEHP og DBP blev i 2011 optaget på REACH-forordningens bilag XIV ved
Kommissionens forordning (EU) nr. 143/2011.
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og udkastets lovgivningsmæssige konsekvenser:
En vedtagelse af udkastet til gennemførelsesretsakt har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser, fordi der er tale om en konkret forvaltningsafgørelse, der er rettet
mod en bestemt virksomhed.
Forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative
konsekvenser:
Udkastet til gennemførelsesretsakt vurderes ikke at have væsentlige økonomiske
eller erhvervsadministrative konsekvenser. Der er tale om en konkret forvaltnings-
afgørelse, der er rettet mod en bestemt udenlandsk virksomhed.
Beskyttelsesniveau:
Udkastet til gennemførelsesretsakt vurderes at have en neutral påvirkning af be-
skyttelsesniveauet i Danmark. Der er tale om en konkret forvaltningsafgørelse, der
er rettet mod en bestemt virksomhed uden for Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag med tilhørende rammenotat om sagen har været sendt i
høring i Miljøspecialudvalget 18. december 2014 – 5. januar 2015.
Der er ikke indkommet bemærkninger fra organisationerne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til udkastet til gennemførelses-
retsakt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for udkastet til gennemførelsesretsakt.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelsen af de særligt problematiske
stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der
findes alternativer. I det konkrete tilfælde drejer det sig imidlertid om tre
specifikke anvendelser af DEHP og DBP til fremstillingen af raketter og taktiske
missiler, og hvor virksomheden har demonstreret sikker brug, primært fordi
sundhedsrisikoen for arbejdstagere er tilstrækkeligt kontrolleret for de specifikke
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1484546_0004.png
anvendelser af DEHP og DBP, der er søgt om. Desuden arbejder virksomheden for
at udfase stofferne inden for godkendelsens udløb på 4 år. Regeringen kan derfor
støtte, at godkendelsen gives.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Miljøudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg.
Sagen forelægges Folketinget til orientring.
4