EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

21. november 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Morten Bødskov (S), næstformand, Jacob Lund (S), Holger K.

Nielsen (SF), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Pia

Adelsteen (DF).

Kulturminister Marianne Jelved og erhvervs- og vækstminister

Henrik Sass Larsen.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3349 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur og

sport) den 25. november 2014

Kulturministeren

ville forelægge de seks punkter på dagsordenen for det kommende

rådsmødes kultur- og sportsdel, heraf tre kulturpunkter, et punkt på det audiovisuelle om-

råde og to punkter om idræt, til orientering.

1. Europæisk audiovisuel politik i den digitale tidsalder



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2013) 0231

–

bilag 2 (revideret grund- og nærhedsnotat

om grønbog om konvergeret audiovisuel verden)

Kulturministeren:

Kort fortalt peger forslaget til konklusionerne på, at den europæiske

politik skal lette udbuddet af et mangfoldigt europæisk audiovisuelt indhold af høj kvalitet

og kulturel diversitet. Herudover skal politikken sikre brugerne nem, hurtig, grænseover-

skridende og lovlig adgang til indholdet. Den europæiske politik skal desuden sikre lige

konkurrencevilkår for medieudbyderne. Forslaget peger i den forbindelse på en række

udfordringer, særlig med at opnå et indre marked for audiovisuelt indhold.

Vi har i dag et medielandskab, hvor vi stadigvæk har biografer og tv, men hvor nye aktø-

rer og distributionsmetoder for audiovisuelt indhold i stigende omfang indtager scenen.

Det fordrer stillingtagen til, hvordan der i denne udvikling kan ske en tilpasning af forret-

ningsmodeller og de relevante EU-retlige rammer. Det gælder både direktivet om audio-

visuelle medietjenester og ophavsretsreguleringen. I dette lys opfordrer konklusionerne

til, at Kommissionen snarest gennemfører en evaluering af direktivet om audiovisuelle

tjenester og med udgangspunkt heri fremsætter forslag til en revision af det. Desuden

opfordres Kommissionen til at fremsætte forslag til modernisering af den EU-retlige op-

havsretslovgivning i lyset af den digitale udvikling.

217

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Holger K. Nielsen

syntes, forslaget var dybt relevant. Han bad ministeren beskrive, hvad

man skulle se på inden for ophavsret, nye platforme og aktører, i et mindre bureaukratisk

sprog.

Kulturministeren

svarede, at i denne digitale tidsalder skal brugernes efterspørgsel

imødekommes med nem, hurtig og lovlig adgang til indhold og ved at sikre grænseover-

skridende cirkulation og tilstedeværelse på alle distributionsplatforme af europæiske au-

diovisuelle værker. De platforme, der opstår, er man som lovgiver nødt til at forholde sig

til. Derfor var det rimeligt at se på, om det gældende direktiv om audiovisuelle medier har

den rigtige udformning. Ophavsretsloven dækker de audiovisuelle medietjenester, men

ikke bøger og den slags. Man ønsker at skabe lige konkurrencevilkår og dermed endnu

flere lovlige muligheder for brugerne af audiovisuelle medier.

Lars Barfoed

var enig i, at man måtte se på, om direktiverne skulle udvikles i takt med

den forretningsudvikling, der sker, og i takt med at borgernes medieforbrug ændrer sig.

Holger K. Nielsen

var enig i, at der var behov for at se på området, men kunne ministe-

ren sige lidt mere præcist, hvad Kommissionens plan var, og hvilken dagsorden den vil

fremme. Hvad ville substansdebatten handle om?

Kulturministeren

svarede, at man endnu ikke kendte Kommissionens dagsorden. Men

hendes egen forventning var, at nye platforme giver nye konkurrenceproblemer, fordi

man ikke kan finde ud af at lave en forretningsmodel, man kan tjene penge på. Alle om-

råder i Kulturministeriets regi er præget af digitalisering og medfølgende problemer. Der-

for tilsluttede hun sig, at man tager direktivet op til evaluering. Hovedsigtet er at sikre lige

konkurrencevilkår på markedet. Den ophavsretslovgivning, der regulerer det audiovisuel-

le, skal ses efter i sømmene. Regeringen plæderer for de danske erfaringer med at skabe

lige konkurrencevilkår ved at sikre brugerne nem adgang til lovligt materiale. Det er den

bedste garanti mod snyd og piratkopiering.

218

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

2. Rådets arbejdsplan om kultur for 2015-2018



Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rå-

det

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Kulturministeren:

Det ligger i forslaget til Rådets næste kulturarbejdsplan for perioden

2015-2018, at der i den kommende 4-årsperiode udveksles erfaringer, viden og god

praksis om prioriterede temaer, der har fokus på skabe større adgang til kultur, styrke

samarbejdet om kulturarven, øge mulighederne for, at de kulturelle og kreative sektorer

kan få adgang til finansiering og fremme

kulturel mangfoldighed og kulturens rolle i EU’s

eksterne forbindelser.

Der er i det store og hele lagt op til at videreføre temaerne fra den nuværende kulturar-

bejdsplan, som udløber ved udgangen af i år. Det foreslås, at det grundlæggende princip

for samarbejdet om kulturarbejdsplanen fortsat skal være, at medlemslandene kan indgå i

arbejdsgrupper under de udvalgte temaer og udveksle viden, erfaringer og god praksis

inden for de emner i arbejdsplanen, de interesserer sig for. Arbejdet i grupperne vil ifølge

forslaget fortsat kunne munde ud i en rapport eller i en konference, ligesom temaerne

også i nogle tilfælde kan blive fulgt op af ekspertgrupper nedsat af Kommissionen og fulgt

op på anden vis af kommende EU-formandskabslande.

Selv om der er en betydelig grad af kontinuitet i den foreslåede kulturarbejdsplan, har

drøftelserne af forslaget vist, at der er forskelle i medlemslandenes ambitionsniveauer,

med hensyn til, hvor meget man skal inddrage andre politikområder, som f.eks. momspo-

litik, vækstpolitik, beskæftigelsespolitik, og navnlig med hensyn til hvordan andre politik-

ker skal inddrages i arbejdet om planen. Det gælder f.eks. i spørgsmålet om moms, hvor

en gruppe lande har ønsket at skrive ind i arbejdsplanen, at der bør arbejdes for nedsat

moms på e-bøger. Det er efter regeringens opfattelse

–

som deles af en lang række lan-

–

ikke et spørgsmål, der hører hjemme i en kulturarbejdsplan.

Der er med andre ord generel opbakning til, hvilke temaer der bør prioriteres, og til struk-

turen for samarbejdet med etablering af uformelle arbejdsgrupper. Der er imidlertid stadig

udestående spørgsmål om, hvordan øvrige politikområder bør indskrives i arbejdsplanen.

Det er dog mit gæt, at man kan nå en løsning, der gør vedtagelse af den ny arbejdsplan

mulig.

219

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

3. Deltagerorienteret forvaltning af kulturarven



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0477

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Kulturministeren:

I Danmark er mange af vores kulturarvsinstitutioner allerede rigtig go-

de til at inddrage borgerne i den måde, de formidler og forvalter kulturarven på. Det er til

gavn og glæde for både borgerne og vores kulturarv. Den viden og det engagement, som

de frivillige kræfter bidrager med, kan nemlig både kvalitetssikre og berige vores viden

om kulturarven og udvikle formidlingen af den. Derfor er der god grund til at bakke op om,

at der på europæisk plan bliver sat fokus på området

–

dels ved forslaget til rådskonklusi-

oner, dels i forslaget til ny kulturarbejdsplan, hvor der er lagt op til etablering af en ar-

bejdsgruppe om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven.

Jacob Lund

pointerede, at kulturarv også er noget, man skaber lige nu. Det var vigtigt at

finde en måde at dokumentere audiovisuel kultur på, så man får tænkt nutiden ind i den

kommende fremtid. Audiovisuel kultur på nettet er grænseoverskridende på rigtig mange

måder, og derfor var det vigtigt at diskutere en fælles plan for det i EU-regi.

Kulturministeren

var enig i, at fremtidens kulturarv skabes i dag. Derfor må myndighe-

derne i de forskellige lande sikre sig, at den digitale kultur, der produceres i dag, doku-

menteres. Man forsøger f.eks. at finde ud af, hvordan man inden for digitale medier tolker

begrebet afleveringspligt.

220

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

4. Kulturelle og kreative sektorers, herunder kulturarvens, bidrag til Europa 2020-

målene



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Kulturministeren:

Den politiske drøftelse af bidraget fra de kulturelle og kreative sekto-

rer, herunder kulturarven, til Europa 2020-målene skal ses i lyset af den kommende midt-

vejsevaluering af Europa 2020-strategien, hvor formandskabet har ønsket at få kulturmi-

nistrenes synspunkter på, hvordan de kulturelle og kreative sektorer kan bidrage til Euro-

pa 2020-strategiens målsætninger.

Regeringen finder, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat

er relevante og velbegrundede. Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man kon-

kret kan styrke EU’s vækstpotentiale,

f.eks. gennem strukturreformer på nationalt plan og

gennem videreudvikling af det indre marked på EU-plan. For at fastholde fokuseringen

bør arbejdet med opfølgningen på Europa 2020-strategien ikke bredes ud til kulturområ-

det. Selv om regeringen således fremadrettet ikke finder det relevant at integrere kultur-

området i Europa 2020-strategien, vil vi fra dansk side på rådsmødet pege på, at de kul-

turelle og kreative sektorer, herunder kulturarven, ud over at have en værdi i sig selv og-

så kan bidrage positivt til andre politikområder, herunder politikker for vækst og beskæfti-

gelse.

Lars Barfoed

spurgte til de arbejdsgrupper, der skulle nedsættes på området for tilgæn-

gelig og inkluderende kultur og kulturarv. Det var områder, han opfattede som nationalt

regulerede, og han havde svært ved at se behovet for EU-involvering. Han havde med

tilfredshed noteret sig, at det var frivilligt at deltage i arbejdsgrupperne. Ville man fra

dansk side gøre det? Var det nyttigt eller bare et udtryk for Kommissionens trang til at

gøre sig gældende på alle politikområder?

Kulturministeren

svarede, at de uformelle arbejdsgrupper er en arbejdsform, man bru-

ger i Kulturministerrådet, fordi der ikke er nogen former for EU-lovgivning på området.

Man ser det som en mulighed for at give hinanden ideer til at løse forskellige typer opga-

ver. Nu har man indkredset nogle temaer, man syntes kunne være interessante at drøfte i

fællesskab: tilgængelig og inkluderende kultur, kulturarven og dens betydning, de kultu-

relle og kreative sektorer, design, kreativitet og innovation og fremme af kulturel mangfol-

dighed, kultur i eksterne forbindelser og mobilitet. Danmark plejer at deltage i uformelle

arbejdsgrupper, fordi man kan lade sig inspirere af andre og inspirere andre. Der var ikke

tale om at lave en fælles kulturpolitisk manifestation.

221

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

5. Idræt som drivkraft for innovation og økonomisk vækst



Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rå-

det

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Fremme af sundhedsfremmende fysiske aktiviteter især med fokus på børn i

skolealderen



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0603

Rådsmøde 3349

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Kulturministeren:

I Danmark har vi en høj idrætsdeltagelse, og vores børn og unge

mennesker er generelt meget aktive. På rådsmødet vil vi fra dansk side præsentere nogle

af de gode eksempler på, hvordan vi i Danmark forsøger at fremme idrætsdeltagelse og

fysisk aktivitet hos målgruppen.

Jeg vil gerne pege på den politiske stemmeaftale om idræt, som alle partier i Folketinget

indgik i foråret. Det er idrætsaftalens ambition, at alle i samfundet skal have mulighed for

at dyrke idræt. Aftalen skal få endnu flere med i idrætsfællesskabet.

Den nye folkeskolereform er endnu et relevant eksempel. Reformen stiller krav om, at

eleverne får i gennemsnit 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skolens daglige un-

dervisningstid. På den måde får endnu flere børn mulighed for at stifte bekendtskab med

glæden ved at være fysisk aktiv.

Et tredje eksempel er breddeidrætsprojektet

”Idræt for alle 2014-2016”, hvor Kulturmini-

steriet og Nordeafonden har udvalgt syv breddeidrætskommuner, der skal skabe mere

idræt og bevægelse lokalt. Et væsentligt element i projektet er, at breddeidrætskommu-

nerne skal motivere andre kommuner og idrætsorganisationer til at udvikle mere idræt for

alle.

Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på det historiske samarbejde, som DGI og Dan-

marks Idrætsforbund har indgået om Vision 25-50-75. Visionen skal få flere til at dyrke

idræt i Danmark

–

i foreningerne og selvorganiseret. Visionen sætter ambitiøse mål for

idrætsdeltagelsen i Danmark, og de mål støtter vi bredt op om fra idrætspolitisk side.

Jacob Lund

var bekymret for, om de audiovisuelle medier afholder unge mennesker fra

at bevæge sig. Diskuterede man, hvordan man kan bruge audiovisuelle medier til at

fremme fysisk aktivitet?

222

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Kulturministeren

gav ham ret i, at jo mere, man er på cyberspace, jo mere stille sidder

man. Derfor var der meget fokus på at få børn og unge til at røre sig. Hun nævnte den

danske idrætsaftale, der skal få 3-400.000 flere borgere end i dag til at dyrke motion i

2025. Det var en høj ambition. Man har også indrettet folkeskolen sådan, at i gennemsnit

45 minutter hver dag bruges på fysisk aktivitet. Det er også forældrene, der skal have

vejledning og hjælp. I forbindelse med medieaftalen og filmaftalen har alle Folketingets

otte partier bakket op om, at Medierådet får nye arbejdsopgaver. Før har de primært skul-

let bestemme aldersgrænsen på film, nu skal de ved hjælp af EU-midler også arbejde

med, hvordan man gebærder sig på nettet. I den sammenhæng kunne man forestille sig

at de også overvejer, hvordan man undgår, at børn sidder stille hele tiden.

7. Eventuelt

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

223

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3353 (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2014

Erhvervs- og vækstministeren

ville forelægge syv sager på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde for konkurrenceevne den 4. december 2014 til orientering. Derudover

forelagde han med henblik på tidligt forhandlingsoplæg to sager, som ikke var på dagsor-

denen for rådsmødet.

1. Aktionærrettigheder



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0213

Rådsmøde 3353

–

bilag 3 (revideret samlenotat)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen forelægges som nævnt til tidligt forhandlingsop-

læg. Forslaget skal skabe et attraktivt miljø for aktionærer og forbedre mulighederne for

aktionærernes stemmeafgivelse over grænserne. Præmissen er, at aktionærer, der inve-

sterer langsigtet, skaber bedre betingelser for europæiske virksomheder til gavn for væk-

sten.

Jeg vil starte med at sige, at det er helt centralt for regeringen, at danske børsnoterede

selskaber fortsat skal have mulighed for at have en selskabsstruktur, hvor bestyrelsen

træffer beslutningerne under ansvar over for aktionærerne. Der bør ikke ske ændringer i

denne ansvarsfordeling. Det har vi gjort klart i forhandlingerne.

Forslaget har fem fokusområder. Det drejer sig om,

1. at aktionærer skal kunne identificeres og være aktive,

2. at institutionelle investorer, f.eks. livsforsikringsselskaber, der investerer i aktier på

vegne af deres kunder, og kapitalforvaltere, skal videregive information til og fra

virksomheder og deres aktionærer,

3. at der skal være åbenhed om metoderne hos de rådgivere, der rådgiver aktionæ-

rer, om stemmeafgivelse på generalforsamlinger,

4. åbenhed om og aktionærindflydelse på selskabers lønpolitik, og

5. åbenhed om og aktionærindflydelse på transaktioner med nærtstående parter.

Lad mig starte med det sidste: Et eksempel på et område, hvor forslaget vil ændre på

ansvarsfordelingen imellem bestyrelse og aktionærer, er netop de bestemmelser, der

handler om transaktioner med nærtstående parter. En nærtstående part er f.eks datter-

selskaber eller selskaber inden for samme koncern og joint ventures. Forslaget lægger op

til, at aktionærerne skal stemme om større transaktioner på over 5 pct. af selskabets akti-

ver. Hvis en sådan handel involverer en hovedaktionær, der således er part i sagen, vil

hovedaktionæren ifølge forslaget ikke kunne deltage i afstemningen. Herved vil minori-

tetsaktionærerne de facto få majoritet til at tage beslutninger, der kan være centrale for

selskabets drift. Bestemmelserne er derudover generelt meget administrativt tunge for

selskaberne og kan medføre barrierer og forsinkelser i forhold til samhandelen. Uden-

224

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

landske selskaber vil formentlig være mindre interesserede i at samarbejde med europæ-

iske virksomheder på grund af disse regler, og det vil formentlig blive mindre attraktivt at

børsnotere sig i Europa. Det vil skade

–

og altså ikke fremme

–

EU's muligheder i den

globale konkurrence.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at bestemmelserne om transaktioner med

nærtstående parter enten udgår eller som minimum udformes således, at balancen og an-

svarsfordelingen imellem aktionærer og bestyrelse ikke forrykkes. Regeringen støtter, at gen-

nemsigtigheden med aflønningspolitikken i børsnoterede selskaber forbedres. Regeringen

lægger dog afgørende vægt på, at der ikke ændres på beslutningskompetencen imellem ak-

tionærer og bestyrelse. Kravet i forslaget om, at aktionærerne skal godkende en detaljeret

lønpolitik for ledelsen risikerer at tippe balancen imellem aktionærerne og den bestyrelse, der

skal være i stand til at træffe beslutninger under ansvar over for aktionærerne. Kravet om, at

selskaber skal angive forholdet mellem den gennemsnitlige aflønning for selskabets ledelse

og selskabets øvrige medarbejdere, bør desuden udgå. Det vil ikke være sammenligneligt fra

selskab til selskab. En medicinalvirksomhed har en helt anden lønsammensætning end en

rengøringsvirksomhed. Det kan altså skabe en uberettiget kritik af et selskabs aflønningspoli-

tik. Regeringen har svært ved at se merværdien af disse oplysninger. Regeringen lægger

endvidere vægt på, at der er sammenhæng mellem bestemmelserne om aflønning i selska-

berne og reguleringen på det finansielle område. Børsnoterede finansielle virksomheder skal

ikke overholde to separate regelsæt på samme område.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om, at aktionærer skal kunne identificeres og i

øvrigt selv skal være aktive, støtter regeringen dette. Forslaget vil gøre det muligt for ak-

tionærerne aktivt at udøve deres rettigheder gennem dialog med selskabet. Regeringen

mener generelt, at det er vigtigt at sikre en højere grad af åbenhed om ejerskab, så det

bliver sværere at skjule ejerskab, hvidvaske penge og gemme skattepligtige værdier. Det

er dog også på dette område vigtigt at sikre, at der ikke sker dobbeltregulering. F.eks. bør

der være overensstemmelse med reglerne i det fjerde hvidvaskdirektiv, som snart forven-

tes vedtaget.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om institutionelle investorer, f.eks. livsforsik-

rings- og pensionsselskaber og kapitalforvaltere, mener regeringen ikke, at behovet for

lovgivning på området er dokumenteret. Regeringen mener derfor, at området, herunder

kravet om, at der skal udarbejdes en engagementspolitik, bør håndteres gennem soft law,

dvs. andre initiativer end lovgivning. Hvad angår forslagets krav om, at institutionelle in-

vestorer skal offentliggøre deres investeringsstrategi og de væsentligste elementer af en

aftale med en kapitalforvalter om investeringsopgaver, lægger regeringen vægt på, at

dette udgår af forslaget. En investeringsstrategi beskriver, hvordan den institutionelle in-

vestor vil tjene penge til sine kunder, f.eks. pensionskunder. Aftalen mellem kapitalforval-

teren og den institutionelle investor vil indeholde oplysninger, der gør det muligt for andre

aktører på markedet at vide, hvordan kapitalforvalterens forretningsmodel ser ud. Der er

tale om forretningshemmeligheder, som ikke bør offentliggøres af hensyn til konkurren-

cen. Hvad angår forslagets bestemmelser om kapitalforvalterens information til investoren

225

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

om den leverede investeringsservice, er det regeringens holdning, at området ikke bør

underlægges lovgivning. Regeringen vil lægge vægt på, at disse krav udgår.

Forslaget indeholder også bestemmelser om gennemsigtighed med metoderne hos de

rådgivere, der rådgiver aktionærer om, hvordan de bør stemme på generalforsamlinger.

Regeringen støtter det overordnede hensyn om øget gennemsigtighed. Det virker dog

forhastet, at der bliver lovgivet på nuværende tidspunkt, da den europæiske branche så

sent som i marts i år har udarbejdet et branchekodeks, som sætter standarder for denne

information. Dette kodeks evalueres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed ved udgangen af næste år. Derfor vil regeringen arbejde for, at der ikke lovgi-

ves på området på nuværende tidspunkt, men at man afventer evalueringen af branche-

kodekset, inden det afgøres, om der er behov for lovgivning på området.

Forslaget tillægger desuden Kommissionen beføjelser på flere centrale områder. Med

hensyn til identifikation af aktionærer og udøvelse af deres rettigheder giver forslaget

Kommissionen beføjelser til i gennemførelsesretsakter at fastsætte krav til anmodningen

fra selskabet om identifikation af aktionæren, fremsendelse af navn og kontaktinformatio-

ner på aktionæren og formidling af information til aktionæren fra selskabet. Der lægges

også op til gennemførelsesretsakter om, hvordan aktionærernes muligheder for at være

aktive konkret forbedres, f.eks. i form af et format for bekræftelse af, at en stemme er af-

givet på en generalforsamling. Endvidere giver man Kommissionen kompetence til at

fastlægge en standard for fremlæggelsen af de oplysninger, der skal indgå i aflønnings-

rapporten, herunder oplysning om alle løngoder, som er tildelt de enkelte ledelsesmed-

lemmer.

Regeringen vil arbejde for, at disse foreslåede bemyndigelser udgår eller begrænses

mest muligt. Derudover lægger regeringen generelt vægt på, at der med forslaget ikke

bliver tale om detailregulering eller for den sags skyld dobbeltregulering. Forslaget fra

Kommissionen er udtryk for detail- og

–

i nogle tilfælde

–

dobbeltregulering. Desuden er

der elementer, der i vores optik i praksis vil være direkte skadelige for europæiske virk-

somheders konkurrenceevne. Der er samtidig bred opbakning blandt medlemslandene til,

at dette bør begrænses, hvilket jo er positivt.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at dette var et område, hvor one size does not fit all. Da

den nye Kommission netop har som mål at undgå forslag uden europæisk merværdi, ville

det være oplagt at arkivere forslaget lodret. Det var fremsat af den gamle Kommission, så

man ville ikke træde nogen over tæerne. Han bad derfor ministeren foreslå Rådet og

Kommissionen at droppe forslaget. Nærtstående parter, koncernforbundne selskaber og

joint ventures var en udfordring, hvis man skulle skabe åbenhed om alle transaktioner,

herunder følsomme oplysninger. Man vil også udelukke majoritetsaktionærer fra den be-

stemmende indflydelse, som deres aktiepost ellers lægger op til, og dermed indføre et

uhensigtsmæssigt mindretalsdiktatur.

Med aktionærernes retningslinjer for lønpolitikken risikerede man, at den model, man har

226

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

i Danmark, hvor aktionærerne ejer selskabet og vælger en bestyrelse til at varetage deres

interesser, og hvor bestyrelsen så ansætter en direktion, går fløjten, hvis hele aktionær-

korpset, som kan tælle titusindvis af mennesker, skal lave lønplaner for direktionen. Det

er i bedste fald uhensigtsmæssigt. Hverken kongeriget Danmark eller EU skal blande sig

i, hvordan ejere driver deres virksomheder; det ville jo være kommunisme, og det brød

han sig ikke om. Venstre støttede det skærpede forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

var enig med Jakob Ellemann-Jensen i at det var et forfærdeligt forslag.

Dansk Folkeparti støttede dog ikke forhandlingsoplægget, da regeringen ville gå ind i dis-

kussionen og lægge afgørende vægt på nogle ting, men ikke kræve, at hele forslaget blev

skrottet.

Per Clausen

undrede sig over forslagets formål, og bemærkede, at regeringen afviser

store dele af det, hvis ikke det blev ændret fuldstændigt. Kunne man ikke også lægge

afgørende vægt på at sikre medarbejderrepræsentation i selskabsbestyrelser og alle an-

dre relevante spørgsmål for medarbejdere?

Det var en spændende påstand, at Kommissionens forslag var kommunistisk. Det var en

helt ny fortolkning af kommunisme, som han ved lejlighed gerne ville diskutere med Ja-

kob Ellemann-Jensen. Efter hans opfattelse var der to hovedelementer i forslaget: for det

første mere åbenhed og gennemskuelighed til glæde for aktionærerne og offentligheden,

og for det andet en styrkelse af de små aktionærers indflydelse. Ministeren afviste begge

dele. Det var Per Clausen overrasket over, da han kunne erindre, at ministeren engang

havde haft en anden opfattelse. Hovedargumentet var nu, at det nærmest ville ødelægge

den europæiske konkurrenceevne at indføre reglerne. Ud fra de sparsomme argumenter i

samlenotatet forstod han, at det ville føre til så store administrative byrder som ca. 1-2

timers ekstra arbejde i hvert aktieselskab. Det syntes han ikke var en kolossal byrde. Han

forstod ikke regeringens afvisning af et forslag, der vil give større åbenhed og større ind-

flydelse til små aktionærer. Ministerens holdning stemte overens med høringssvarene fra

de organisationer, der varetager det store erhvervslivs interesser, men ikke med hørings-

svaret fra Dansk Aktionærforening. Det var ærgerligt, når Kommissionen var kommet

med et ret fornuftigt forslag.

Lars Barfoed

forstod, at formålet var at styrke rammebetingelserne for langsigtet bære-

dygtighed i selskaber i EU og skabe et attraktivt miljø for aktionærer og forbedre den

grænseoverskridende stemmeafgivelse. Han bad ministeren uddybe, hvorfor regeringen

mener, at nærhedsprincippet er opfyldt. Han var ikke enig i, at opfyldelsen af dette formål

kræver EU-regulering. Mente ministeren, at forslaget levede op til proportionalitetsprin-

cippet? Hvis det kræver meget administration og bøvl og ballade at gennemføre noget og

udbyttet er begrænset, er det bedre at lade være. Det ville være oplagt for Timmermans

at bede Kommissionen droppe forslaget. Lars Barfoed var enig i regeringens betragtnin-

ger om enkeltdelene i forslaget og i den retning, regeringen ville påvirke det. Men hvad

var der tilbage, når man har sorteret alt det, regeringen finder ufornuftigt, bureaukratisk

og unødvendigt, fra? Kunne man ikke lige så godt begynde forfra og koncentrere sig om

de få ting, der måske burde reguleres på EU-plan, i stedet for at arbejde videre med så

227

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

kolossalt og besværligt et forslag, som ingen har nogen fordele af? Han kunne godt til-

slutte sig regeringens udmelding, men savnede, at regeringen ville arbejde for at få

Kommissionen til at opgive forslaget og vende tilbage med et meget begrænset forslag,

der rammer de få områder, hvor der er behov for europæisk regulering. Gennemsigtighed

for aktionærer var f.eks. en god ting, som man lige så godt kunne regulere i de enkelte

lande.

Holger K. Nielsen

mente ikke, der var tale om kommunisme. Kommunisme er, når en

lille gruppe mennesker bestemmer det hele. Han ville nærmere kalde det socialdemokra-

tisk politik at indføre flere rettigheder til aktionærerne og mere gennemsigtighed i virk-

somhederne. Han syntes, det var et problem, at ledelserne her efter finanskrise, fyrings-

runder og lønnedgang vælter sig i lønforhøjelser, hvis man samtidig skal overtale resten

af befolkningen til at spænde livremmen ind. Det mente han også at erhvervsministeren

havde kritiseret. Dette forslag lagde netop op til, at det kommer frem i lyset, så man kun-

ne få en diskussion om det og gøre det til et europæisk anliggende. Hvis der skulle være

ens konkurrencevilkår, måtte man indføre disse demokratiseringstiltag, som der jo var

tale om, i hele EU. Han forstod ikke, at regeringen var så negativ over for så begrænsede

tiltag, der vil give bedre mulighed for at følge med i ledelsernes lønninger.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var meget

tilbage af de prioriteter, han tidligere havde fremlagt, og derfor var regeringen yderst kri-

tisk over for forslaget i dets nuværende form. Han ville få lejlighed til at møde en enkelt

kommissær snart, og ministeren ville godt nævne, at det ville være en god start for den

nye Kommission at droppe forslaget eller starte forfra med det. Det troede han at Kom-

missionen ville få ubetinget ros for at gøre. Efterhånden som landene forstår forslagets

vidtgående konsekvenser, bliver det sværere at finde opbakning til det. Kun et land var,

måske noget uforvarende, kommet til at tilslutte sig. Ministeren kunne tilslutte sig alle de

andre ting, Jakob Ellemann-Jensen sagde om forslaget.

Ministeren svarede Per Clausen, at han havde masser af sympati for mindretalsaktionæ-

rer, men at det måske var lige vidtgående nok at tilsidesætte flertalsaktionærerne. Han

havde absolut tænkt sig at tale med Kommissionen.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at regeringen er tilhænger af lovgivning om lønfor-

hold i danske virksomheder, det syntes han var fuldstændig rimeligt at stille krav om.

Reglerne var bare for detaljerede og vidtgående, og derfor mente regeringen, det var at

gå for langt med lønstatistikker osv., selv om der skal være transparens for aktionærer og

befolkningen i det hele taget. Derfor tog regeringen afstand fra det.

Han ville undlade at blande sig i diskussionen om, hvad kommunisme er. Holger K. Niel-

sen var jo gammel ekspert i marxisme, så han var god til at definere tingene. I gamle da-

ge ville Per Clausen være blevet vred over at blive kaldt kommunist; han var jo revolutio-

nær socialist, hvad der, så vidt ministeren vidste, er noget helt andet. Han kunne dog helt

afvise sammenligningen med socialdemokratisk politik, der er noget helt anderledes dy-

namisk.

228

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Ministeren var tilhænger af åbenhed, men ikke af at tvinge virksomheder til at

offentliggøre deres forretningsplaner. Åbenheden øges i forbindelse med al mulig anden

lovgivning, som f.eks. CSR-direktivet, hvor man får noget at vide om virksomhedernes

politik på forskellige områder. Danmark har allerede udmærket lovgivning om

medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og andet. Som sagt fandt han det rimeligt, at

aktionærerne og offentligheden ved noget om lønforholdene, men selv om det kunne

være festligt, var det nok ikke vejen frem at indkalde 2.500 aktionærer i Tivoli og lade

dem stemme om ledelsens løn.

Ministeren svarede Lars Barfoed, at regeringen mener, det er inden for rammen af

nærhedsprincippet, men mere usikkert, om det overholder proportionalitetsprincippet. Da

man ikke kender de andre landes holdninger, vil man gerne blive og diskutere med dem

frem for bare at kaste en håndgranat ind ad døren og gå sin vej. Regeringen havde tænkt

sig at udøve indflydelse og argumentere for sine synspunkter hele vejen igennem

forhandlingerne, før den protesterede mod noget. Ministeren var optimistisk og mente, at

hvis man forklarer konsekvenserne af forslaget, vil de fleste lande løbe skrigende væk.

Det var regeringens udgangspunkt for forhandlingerne. Lars Barfoed havde ret i, at der

ikke var meget andet positivt tilbage i forslaget end en større åbenhed om, hvem de reelle

ejere er, men det kunne hvidvaskdirektivet også klare. Regeringen så ingen mulighed for

at åbne diskussionen og indgå kompromisser. Udgangspunktet var, at man ville lægge

det ned.

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren bekræfte, at han ville nævne for Kommissionen

og på rådsmødet, at forslaget skulle skrottes.

Lars Barfoed

mente i modsætning til ministeren, at det kunne være befriende at rydde

ud i tingene med en håndgranat, så man kan begynde forfra. Han havde ikke udtrykt sig

særlig klart om sin holdning til forhandlingsoplægget, da han gerne ville høre ministerens

kommentarer først. Lars Barfoed var ikke enig i, at forslaget levede op til

nærhedsprincippet, men de var enige om, hvorvidt det var inden for

proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder glædede det ham, at ministeren

ville fortælle Kommissionen, at forslaget burde trækkes tilbage. Den udmelding havde

han savnet i forelæggelsen, og han manglede stadig at høre ministeren sige, at

regeringen overordnet set vil arbejde for, at Kommissionen trækker forslaget tilbage.

Engang i mellem må man sige, at et forslag bare ikke er godt. Han gik ud fra, at

ministeren ville komme tilbage og fortælle, hvad der sker med forslaget, så man kan se,

om håndgranaten virkede, eller om der skal kastes en ny

–

eller om forslaget barberes

ned til ingenting.

Per Clausen

var glad for, at ministeren havde styr på hans ideologiske ståsted. Han

troede dog, at Holger K. Nielsen havde mere ret, når han betegnede forslaget som

socialdemokratisk, end når Jakob Ellemann-Jensen kaldte det kommunistisk. Ministeren

sagde, han gik ind for åbenhed og mere indflydelse til små aktionærer, men alligevel

–

med en undtagelse

–

afviste han alle de forslag, der skal styrke det. Enhedslisten kunne

derfor ikke støtte mandatet. Hvis Kommissionen kunne trække det tilbage i stedet for de

229

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

forslag på miljøområdet, man planlægger at trække tilbage, ville man måske godt være

med til en handel.

Holger K. Nielsen

forstod ikke, hvorfor regeringen ville arbejde for at skrotte

aktionærrettighedsdirektivet og alternativt for at udtynde det så meget som muligt.

Direktivet ville give mere transparens og åbenhed om virksomhedernes forhold, og selv

om man har en national lovgivning, var det da en fordel at få en europæisk lovgivning, der

kan give ens konkurrencevilkår. Hvis ikke det var oplagt socialdemokratisk EU-politik,

hvad var så? Regulering, åbenhed og transparens fandt han dybt fornuftigt, og

Socialistisk Folkeparti kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

bekræftede, at han ville nævne over for Kommissionen,

at forslaget skulle væk. Til Lars Barfoed sagde han, at det ikke altid var hensigtsmæssigt

at smide en håndgranat, umiddelbart før man forklarer andre om sine gode ideer. Man

kunne også bare have den stående på bordet. Når forslagets konsekvenser gik op for de

andre medlemsstater, troede ministeren ikke, der kunne dannes flertal. Han ville gerne

have lov til både at argumentere hele vejen

–

og om nødvendigt kaste håndgranater.

Til Holger K. Nielsen sagde han, at det var meget positivt og socialdemokratisk at have

åbenhed om en virksomheds reelle ejere. Problemet var, at man i forvejen skaber det

nogle andre steder, ligesom lønforhold også allerede fremgår af virksomheders

årsregnskaber. Lønforhold er et mellemværende mellem aktionærerne, bestyrelsen og

offentligheden, fordi staten af og til må redde nogle private virksomheder, hvor det kan

være relevant at spørge til, hvor fyrsteligt man belønner sine ansatte. Men det har man

allerede redskaber til, og forslagets fremgangsmåde var ikke den rigtige, den var alt for

vidtgående. Ministeren forstod intentionen, men med denne konstruktion risikerede man,

at f.eks. Mærsk kunne blive afskåret fra at stemme i sit eget datterselskab, hvis de

flyttede nogle af dets aktiver ud. Man risikerede, at det var Frank Aaen, der som

mindretalsaktionær sad og tog beslutningen.

Lars Barfoed

gentog, at man nogle gange bare må sige, at et forslag ikke er godt nok og

må trækkes tilbage. Hvis man vil undlade det, fordi det efterfølgende bliver vanskeligt at

få dele af forslaget fjernet, vil man jo aldrig kunne fortælle Kommissionen, at et forslag er

for dårligt. Ifølge Kommissionens nye tilgang bør man kunne afvise forslag, der strider

mod proportionalitets- eller nærhedsprincippet. Det var godt, at ministeren ville fortælle

den kommissær, han skulle drikke kaffe med, at forslaget var uhensigtsmæssigt, men

Lars Barfoed havde brug for at høre, at regeringen ville arbejde for at få forslaget trukket

tilbage. Hvis det ikke lykkes, kan man arbejde for at få næsten alle elementer pillet ud.

230

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Erhvervs- og vækstministeren

mente, han allerede havde sagt, hvad Lars Barfoed

efterlyste. Han kunne bekræfte, at regeringen vil arbejde for at få forslaget trukket tilbage.

Omvendt ville han gerne kunne fortsætte i diskussionen, hvis den skulle fortsætte.

Lars Barfoed

meddelte, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplæg-

get.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti

havde ytret sig imod det, og Liberal Alliance havde forud for mødet tilkendegivet, at de

var imod.

231

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

2. Enkeltmandsselskaber



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0212

Rådsmøde 3353

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2014) 0212

–

bilag 2 (henvendelse af 31/10-14 fra LO)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne, er Kommissionens for-

slag til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar. Sagen er ikke på

dagsordenen for rådsmødet, men forelægges til tidligt forhandlingsoplæg. Forslaget læg-

ger op til at indføre en ny selskabsform, et såkaldt SUP-selskab. Det vil give små og mel-

lemstore virksomheder en mulighed for at vælge en selskabsform, der er nem at oprette i

alle lande. SUP-selskabet minder meget om det danske iværksætterselskab, IVS. Formå-

let med forslaget er, at flere virksomheder lettere kan vokse sig ud af deres nationale

markeder og etablere sig i andre lande. SUP-selskabet skal være med til at begrænse

administrative ressourcer brugt på selskabsretlige formaliteter, når virksomhederne vil

etablere sig i Europa.

Der er generelt set støtte i Rådet til dette formål og direktivforslaget. Der foregår dog sta-

dig forhandlinger i Rådet om enkelte dele af forslaget. Det drejer sig bl.a. om kapitalkravet

til virksomhederne og om registrerings- og vedtægtsmodellen for SUP-selskaberne.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, da SUP-selskabsformen kan medvirke til at

gøre det enklere og mindre omkostningstungt for virksomheder at etablere sig i andre med-

lemsstater. Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke påvirker medarbejdernes eksiste-

rende rettigheder til medarbejderrepræsentation. Forslaget må heller ikke bidrage til, at disse

rettigheder kan omgås. Regeringen er derfor meget tilfreds med, at det vil være de nationale

regler for medarbejderrepræsentation, der gælder for SUP-selskaberne. Det betyder, at med-

arbejdere i SUP-selskaber registreret i Danmark får ret til medarbejderrepræsentation efter

danske regler. Regeringen vil også arbejde for, at der i direktivforslaget indføres yderligere

regler om kreditorbeskyttelse, eller at det alternativt bliver op til medlemsstaterne at udarbejde

udfyldende regler på dette område. Det er vigtigt for regeringen at sikre, at SUP-selskaberne

bliver en pålidelig og respekteret selskabsform på tværs af Europa, som vi kender det fra ak-

tie- og anpartsselskaber, og ikke et redskab til skattely og anden form for økonomisk svindel.

Regeringen arbejder desuden for, at Kommissionens bemyndigelser vedrørende registre-

rings- og vedtægtsmodel udgår eller begrænses. Dette bør reguleres direkte i direktivet. Ved-

tægtsmodellen bør endvidere implementeres gennem løsninger, der så vidt muligt bliver om-

kostningsneutrale for medlemsstaterne. Endelig kan regeringen støtte forslaget om, at Kom-

missionen ved delegerede retsakter kan tilpasse listerne over omfattede selskaber i forslagets

bilag 1. Det er en rent teknisk ajourføring på baggrund af tilbagemeldinger fra de enkelte med-

lemsstater.

Jeg vil i forbindelse med denne sag nævne, at det selvfølgelig gør indtryk på mig, når LO

og FTF fraråder, at Danmark stemmer for direktivforslaget. Regeringen er opmærksom

på de kritikpunkter, som fagbevægelsen har rejst, herunder om social dumping, postkas-

232

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

seselskaber og medarbejderrepræsentation. Forslaget ændrer dog ikke reguleringen på

disse områder, og et SUP-selskab vil f.eks. fortsat skulle overholde dansk arbejdsmiljø-

lovgivning og danske overenskomster, hvis det har aktiviteter i Danmark. Derudover vil

jeg påpege, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget, der indikerer, at iværksætter-

selskaberne i Danmark, der til forveksling ligner SUP-selskabet, bruges til bedrageri, un-

derslæb, social dumping med videre. Erfaringerne fra Tyskland, der har en lignende mo-

del, er for øvrigt de samme.

For at opsummere vil jeg sige, at vi med dette direktiv får en selskabsform på europæisk

niveau, der minder om det danske iværksætterselskab. Det er positivt for danske selskab-

er, der på den måde nemt kan oprette sig i andre lande. Samtidig gælder de nationale

regler i de enkelte lande for dette selskab, og vi kan i Danmark altså opretholde vores

krav til medarbejderrepræsentation m.v. Regeringen kan på den baggrund støtte forsla-

get.

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte, at Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Han var ikke sikker på, at denne type selskaber ville blive voldsomt udbredt i Danmark,

men muligheden var der, og det gav ingen begrænsninger.

Pia Adelsteen

forstod ikke meningen med denne selskabsform. Hun mente, det var en

kæmpe illusion, at et lavt

–

nærmest ikkeeksisterende

–

kapitalkrav til virksomheder ville

skabe mere aktivitet. Sådan som banker agerer i dag, skal man selv have en god pose

penge med, hvis man skal have noget som helst at gøre godt med. Pia Adelsteen spurg-

te, om regeringen mente, at nærhedsprincippet var overholdt; det gjorde den østrigske

regering nemlig ikke. Vidste ministeren hvorfor?

Med henvisning til LO’s høringssvar

spurgte hun om, hvorfor forslaget har hjemmel i TEUF artikel 50, der kræver kvalificeret

flertal, når et tidligere forslag på området om SPE-selskaber havde hjemmel i TEUF arti-

kel 352, der kræver enstemmighed. Man har før set forslag, der blev skudt ned, netop

fordi de krævede enstemmighed. Kan man bare flytte hjemmelen, så det kan afgøres

med flertal? Hun forstod, at formålet med forslaget var at gøre det nemt at oprette sel-

skaber rundt omkring i EU ved at indføre SUP-selskaber med ensartede regler i Europa,

når regeringen samtidig ville have lov at følge de danske regler for medarbejderrepræ-

sentation. Det syntes hun var en besynderlig dobbeltstandard.

Per Clausen

var egentlig enig i mange af Pia Adelsteens overvejelser, men havde en lidt

anden tilgang til dansk lovgivning inden for arbejdstagerrettigheder og social dumping

osv. end hende. Han opfattede det som et reelt problem og undrede sig over, at ministe-

ren ikke mente, forslaget ville få nogen negative konsekvenser. Kunne det ikke være for-

nuftigt at sikre sig, at det ikke har det?

Lars Barfoed

var enig i regeringens betragtninger. Det var svært at vurdere, hvor mange

i Danmark der vil benytte sig af det, men det var en ny mulighed, der kunne give nogle

fordele. Med regeringens øvrige betragtninger om, hvordan man vil påvirke forslaget,

kunne han tilslutte sig forhandlingsoplægget.

233

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Holger K. Nielsen

var tilfreds med, at regeringen havde lyttet til fagbevægelsen, og støt-

tede derfor forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

nævnte, at man i Danmark har indført enkeltmandssel-

skaber og enkronesselskaber. På under 1 år har man fået næsten 5.000 nye virksomhe-

der. Man havde været bekymret for, om disse selskaber ville blive brugt til skattespekula-

tion, men foreløbige undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Han glædede sig over, at

en masse danskere har dannet virksomhed, fordi de nu har råd til det. Det var et udtryk

for en god virketrang. Man har også med succes haft noget lignende i Tyskland i mange

år. SUP-selskabet var en europæisk pendant til disse konstruktioner, og hvis det gavner

nogen, hvorfor så ikke bruge den?

Regeringen mente, at danske løn- og arbejdsvilkår skulle gælde i Danmark, og det ville

man kæmpe for. Meningen med det indre marked er ikke at undergrave hverken den

danske model, danske arbejdsmiljøforhold, lønforhold eller andet. Det mente regeringen

at have sikret sig ved foreløbig at have fået det skrevet ind i teksterne, og der var også

blevet taget højde for Per Clausens og Pia Adelsteens øvrige kritikpunkter.

Spørgsmålet om forslagets hjemmel var også blevet rejst af en række lande, og svaret

var, at det var hjemlet korrekt, fordi forslagets formål er at harmonisere reglerne for SUP-

selskabsformen på tværs af grænserne. Regeringen havde undersøgt sagen og var enig i

hjemmelen.

Ministeren kunne ikke redegøre for, hvorfor Østrigs regering ikke mente nærhedsprincip-

pet var overholdt, og ville sende et skriftligt notat, hvis der var interesse for det.

Til Per Clausen sagde ministeren, at den nuværende tekst sikrede, at forslaget ikke kun-

ne bruges til social dumping.

Per Clausen

bad ministeren uddybe sit forhandlingsoplæg. Han syntes, at regeringen

burde lægge ikke bare vægt, men afgørende vægt på, at medarbejderrepræsentation i

SUP-selskaber skal reguleres nationalt. Det ville sikre, at de eksisterende muligheder for

medarbejderindflydelse også kommer til at gælde for SUP-selskaber, og at selskaberne

ikke giver nye muligheder for social dumping.

Pia Adelsteen

kunne stadig ikke se formålet med SUP-selskaber, som minder om noget,

man har i forvejen. Hun forstod ikke, hvorfor man skulle indføre fælles europæiske regler,

når regeringen alligevel vil have danske løn- og arbejdsvilkår. Derfor sagde hun nej til

forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen problemer med at lægge afgørende vægt

på medarbejderrettigheder og -repræsentation i SUP-selskaber, da det var allerede en

del af forslaget. Om SUP-selskabskonstruktionen ville blive brugt som et supplement,

eller om den overhovedet skal bruges, vidste han ikke, men det kunne måske være

nemmere for nogle danske virksomheder at komme ind på det europæiske marked, hvis

234

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

de havde en europæisk form. Erfaringerne fra Tyskland og Danmark er foreløbigt entydigt

positive.

Lars Barfoed

meddelte, at Det Konservative Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplæg-

get.

Den fungerede formand

konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

235

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

3. Tovbaneanlæg



Generel indstilling

KOM (2014) 0187

Rådsmøde 3353

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde pkt. 3 og 4 under et.

4. Personlige værnemidler



Generel indstilling

KOM (2014) 0186

Rådsmøde 3353

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Erhvervs- og vækstministeren:

De sidste to sager til orientering er forslag til forordning

om personlige tovbaneanlæg og værnemidler. Sagerne er på dagsordenen til rådsmødet

til generel indstilling. Der er tale om enkelte mindre ændringer og tilpasning som følge af

tilpasning til varepakken. Det er således hensigten, at forordningerne skal erstatte tidlige-

re direktiver som led i at sikre ensretning, forenkling og bedre konkurrencevilkår i EU.

Forslagene er uproblematiske og vurderes ikke at give anledning til drøftelse på rådsmø-

det.

Regeringen støtter generelt initiativer, der skaber forenkling og forbedret konkurrencefor-

hold i det indre marked. Regeringen støtter endvidere de præciseringer og forenklinger,

som forslagene lægger op til.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at man på tovbaneområdet går fra et direktiv, der skal

implementeres, til en forordning, der er umiddelbart gældende, da det giver Kommissio-

nen mere magt. Hun forstod heller ikke, at man lavede separate regler for at ensarte kon-

kurrencevilkårene for erhvervsdrivende inden for tovbaneanlæg, når man havde et indre

marked. Skal der så også laves separate regler for radioer og småkager?

Erhvervs- og vækstministeren

var ikke ekspert i tovbaner, men fortalte, at forslaget var

fremsat som en forordning for at forenkle de lovgivningsmæssige rammer og sikre beho-

vet for en ensartet gennemførelse af lovgivningen i hele EU. Anvendelsen af forordningen

inden for det indre markeds område mindsker risikoen for overregulering, og det giver

fabrikanterne mulighed for at arbejde direkte med forordningsteksten frem for at skulle

indkredse og analysere 28 gennemførelsesbestemmelser. Angiveligt var de involverede

parter rimeligt tilfredse med det.

Pia Adelsteen

noterede sig, at dem, der har tovbaner, var glade for forslagets forenkling

af tingene. Men skal man ikke have mandat med hjemmefra, når man erstatter et direktiv

med en forordning, eller kan Rådet selv bestemme det?

236

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Erhvervs- og vækstministeren

måtte være Pia Adelsteen svar skyldig om proceduren

for at ændre et direktiv til en forordning. Danmarks udgangspunkt har været, at det ingen

praktisk betydning har. Om der ligger en principiel disksussion i det, ville han vende

tilbage til.

Pia Adelsteen

syntes, det var et principielt spørgsmål, om direktiver uden videre kunne

ændres til forordninger, som hun derfor ville stille skriftligt.

237

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

5. Industriel konkurrenceevne



Præsentation af rapport, politisk debat samt rådskonklusioner til vedta-

gelse

KOM (2014) 0014

Rådsmøde 3353

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er præsen-

tation af rapporten fra de såkaldte SME Envoys samt rådskonklusioner vedrørende indu-

striel konkurrenceevne. Sagen er på dagsorden for rådsmødet til politisk drøftelse og til

vedtagelse af rådskonklusioner.

I 2011 etablerede Kommissionen et netværk af myndighedsrepræsentanter fra medlems-

landene. Netværket kaldes for SME Envoys. Fra dansk side deltager en repræsentant fra

Erhvervs- og Vækstministeriet i netværket. Netværket har fået til opgave at rapportere

over for Konkurrenceevnerådet én gang årligt om sit arbejde. Dette års rapport, der skal

diskuteres på rådsmødet, handler om den generelle situation for de små og mellemstore

virksomheder i dag, herunder vækstbetingelserne for iværksættere. Desuden handler

rapporten om nogle af fokusområderne for en kommende ny udgave af handlingsplanen

Small Business Act, der skal gælde fra 2015 til 2020.

Regeringen arbejder for, at principperne i handlingsplanen implementeres i samtlige EU-

medlemslande, hvilket også vil komme danske virksomheder til gavn. Derudover arbejder

regeringen for, at der også fremadrettet sikres fokus på at fremme de små og mellemsto-

re virksomheders vækst, konkurrenceevne og produktivitet. Samtidig er der udarbejdet

rådskonklusioner om industriel konkurrenceevne, som indeholder generelle anbefalinger

til, hvordan industriens konkurrenceevne kan styrkes og opfordrer Kommissionen til kon-

krete fremtidige initiativer. Regeringen er enig i, at der er behov for at styrke den industri-

elle konkurrenceevne generelt, og kan på den baggrund støtte rådskonklusionerne.

238

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

6. Det indre marked



Politisk debat

Rådsmøde 3353

–

bilag 2 (samlenotat side 28)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-

telse om prioriteterne for det indre marked. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til

politisk drøftelse. Det italienske formandskab lægger op til en generel drøftelse af med-

lemslandenes fremadrettede prioriteter for det indre marked. Det er hensigten, at drøftel-

sen skal give input til Kommissionens planlægning af det fremadrettede arbejde. Fra

dansk side vil vi lægge vægt på, at implementering og håndhævelse af eksisterende reg-

ler i det indre marked bør styrkes, og understrege vigtigheden af at udnytte potentialet i

det indre marked fuldt ud.

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren uddybe, hvilke prioriteter han ville nævne på

området. Han gik ud fra, at ministeren ville nævne, at det digitale indre marked og det

indre marked for serviceydelser skal hjælpes på vej, og at det indre marked for energi af

sikkerhedspolitiske årsager trænger til at blive prioriteret højere.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at det ville være skønt, hvis de andre lande, var

lige så gode til at implementere EU-lovgivning som Danmark, så tiltagene kunne blive

implementeret, inden man finder på nye. Regeringen troede på det indre marked, lige

konkurrencevilkår og fjernelse af barrierer, men danske løn- og arbejdsvilkår skal sikres,

så man undgår social dumping. Den laveste fællesnævner skal ikke være udgangspunk-

tet for det indre marked.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes også, det ville være fint, hvis andre lande var lige så

dukseagtige som Danmark

–

der på nogle områder er lige lovlig dukseagtig

–

når det kom

til at implementere EU-lovgivning. Særlig omkring energi skal der skub i det indre marked,

så Europa ikke skal være afhængig af energi fra visse lande.

Erhvervs- og vækstministeren

var enig i, at det indre marked for energi skulle fremmes,

og at det ville være optimalt at være selvforsynende med energi.

239

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

7. Rådskonklusioner om intelligent regulering



Vedtagelse

KOM (2014) 0368

Rådsmøde 3353

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er råds-

konklusioner om intelligent regulering. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til vedta-

gelse. Rådskonklusionerne lægger op til en fortsat ambitiøs tilgang til intelligent regulering,

og den tiltrædende Kommission opfordres til at iværksætte nye initiativer til at reducere regu-

leringsmæssige byrder. Derudover er der fokus på bedre inddragelse af slutbrugerne med

henblik på at identificere særligt byrdefulde områder i EU-reguleringen. Regeringen støtter i

høj grad en ambitiøs forenklingsindsats på europæisk plan og særlig det øgede fokus på

slutbrugerne i arbejdet med at identificere unødvendige administrative byrder.

Rådskonklusionerne flugter med det danske arbejde for at skabe enklere regler. Regeringen

arbejder bl.a. for, at der etableres en mere effektiv struktur for at spille erfaringer fra det na-

tionale forenklingsarbejde ind i den europæiske proces, og at Kommissionen skal give mere

systematisk feedback på konkrete forenklingsforslag. Desuden arbejder regeringen for, at

man også på europæisk plan arbejder målrettet med at anvende digitale løsninger som et

værktøj til at lette byrder for virksomheder. Samtidig skal det understreges, at indsatsen for

at reducere administrative byrder i EU ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttel-

sesniveauer i lovgivningen, herunder på arbejdsmiljøområdet. Derfor har regeringen også

sikret, at dette hensyn afspejles i udkastet til rådskonklusioner. Regeringen kan på den bag-

grund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

240

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

8. Rådskonklusioner om turisme



Vedtagelse

Rådsmøde 3353

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er råds-

konklusioner om turisme. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til vedtagelse. Råds-

konklusionerne fokuserer særlig på Europas kultur, natur- og kystområder som tiltræk-

ningskraft for turismen i Europa. Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om tu-

risme.

9. Rådskonklusioner om risikoforvaltning



Vedtagelse

KOM (2014) 0527

Rådsmøde 3353

–

bilag 2 (samlenotat side 32)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne, er vedtagelse af rådskon-

klusioner vedrørende risikostyring på toldområdet. Sagen nævnes til orientering. Sagen er

på dagsordenen til rådsmødet til vedtagelse. Der har efter vedtagelsen af en række æn-

dringer til EU-toldkodeks i 2005 været arbejdet med risikoanalyse og risikoforvaltning på EU-

plan for i bred forstand at øge sikkerheden af de varer, der krydser de ydre EU-grænser.

Dette sker i en række fora, særlig i regi af EU-Kommissionens arbejdsgrupper og komiteer,

herunder i tolddirektørkredsen. Rådskonklusionerne skal primært ses som Rådets opbak-

ning til det arbejde, der allerede foregår.

10. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

241

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3350 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikation) den 27. november 2014

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde dagsordenens fire sager til orientering.

1. Et indre marked for elektronisk kommunikation (telekompakken)



Generel indstilling

KOM (2013) 0627

Rådsmøde 3350

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13)

–

bilag 197 (bidrag og konklusioner fra

COSAC-mødet i Vilnius)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1040 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-14)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er tele-

kompakken. Jeg har forelagt Europaudvalget sagen to gange tidligere, senest til forhand-

lingsoplæg i maj 2014. Forhandlingerne har stået relativt stille siden sidst. Alligevel har

formandskabet lagt op til at opnå en generel indstilling om forslaget på rådsmødet. Det er

stadig usikkert, om punktet bliver fastholdt på dagsordenen, da der er nogle udeståender,

der endnu ikke er enighed om i Rådet. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet er

ikke startet endnu. Det, der forhandles om i Rådet, er primært bestemmelserne om

roaming og netneutralitet. For så vidt angår roaming, diskuterer medlemslandene sær-

lig, hvornår de lavere roamingpriser skal træde i kraft, hvorvidt og hvordan man skal sæn-

ke engrospriserne, og hvor stort et forbrug de lavere roamingpriser skal gælde for.

Regeringen har i forhandlingerne fokus på at sikre lavere roamingpriser, lavere engrospri-

ser og en rimelig fair use-grænse i overensstemmelse med forhandlingsoplægget fra Eu-

ropaudvalget. Regeringen arbejder således for, at taleopkald, sms og brug af data som

udgangspunkt skal koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet EU-land eller

hjemme, i tråd med forslaget fra Europa-Parlamentet. For at undgå, at mobilselskaberne

taber for mange penge på salg af roamingtjenester til forbrugerne, er det dog vigtigt, at der

samtidig gennemføres en væsentlig sænkning af engrospriserne for roaming. Det vil sige

en sænkning af de priser, som eksempelvis de danske teleselskaber skal betale de uden-

landske selskaber, når danskerne bruger mobiltelefonen i udlandet. Af samme årsag støt-

ter regeringen, at mobilselskaberne får mulighed for at fastsætte en forbrugsgrænse for

roaming

–

en såkaldt fair use-grænse. Det er dog vigtigt, at en sådan grænse ikke hindrer

et rimeligt forbrug af tale, sms og data i udlandet.

Hvad angår netneutralitet, er det forventningen, at Rådet vil bakke op om en regulering af

netneutralitet baseret på generelle principper om, hvad udbyderne af internetadgangstje-

nester må og ikke må. Regeringen støtter denne tilgang. På den ene side er det vigtigt at

beskytte netneutraliteten, på den anden side udvikler internettet sig hurtigt og dynamisk.

242

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

Derfor er det vigtigt, at der er en vis fleksibilitet i reguleringen, så vi ikke kommer til at læg-

ge unødige hindringer i vejen for nye, innovative tjenester.

Per Clausen

ville sikre sig, at regeringen også fremover vil forsvare definitionen af

netneutralitet. Det er vigtigt at holde fast i den, hvis man skal undgå kludder i debatten,

og at diverse internetudbydere får frit spil til at diskriminere mellem forskellige indholds-

tjenester. Det måtte regeringen være opmærksom på.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, det var et glimrende forslag. Alle klapper i hænderne

over, at roamingudgifterne nu forsvinder, men man skal sikre, at det foregår på en in-

telligent måde. Dækningen er visse steder i landet ikke optimal, og det er væsentligt, at

det fortsat kan betale sig for branchen at investere i udbygning af nettet.

Jacob Lund

spurgte om ministeren kunne uddybe, hvorfor man i teksten lægger op til

at fjerne fælles EU-tilladelse, men samtidig vil arbejde for en fælles løsning og en fæl-

les standard.

Erhvervs- og vækstministeren

mente også, at definitionen af netneutralitet skal med i

forordningen, så man ved, hvad man taler om. På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål

om dækning svarede ministeren, at hvis han bare havde måttet regulere på området,

havde han løst mange problemer. F.eks. havde han ikke ustandseligt været i samråd

med Jakob Ellemann-Jensens partifæller i Landdistriktsudvalget, hvor han skulle høre

om manglende dækning her og der. I øjeblikket har man på landsplan en dækning på

mobilnettet på 99,3 pct., men fordi man ikke kan forpligte selskaberne til at benytte

hinandens faciliteter, er der udfald nogle steder. Hvis ministeren havde lov til at be-

stemme, at selskaberne skulle give hinandens kunder adgang til at roame, ville det

blive nemmere, billigere og bedre for alle. Det ville bare være et spørgsmål om afreg-

ningsprisen, for selvfølgelig skulle dem, der har en marginal omkostning med at sætte

faciliteter op, have en rimelig betaling for, at andre bruger det. Det var ærgerligt, at EU

ikke havde givet ham eller andre ministre beføjelser til det. Derfor måtte man arbejde

for, at man kan få lov til at roame til hinanden, så man ikke pludselig oplever udfald.

Det er tudetosset at grave en masse kabler ned og sætte en masse master op lige ved

siden af hinanden, fordi man ikke kan arbejde sammen. EU havde heldigvis givet ret til

at bruge hinandens ledige kapacitet på passiv infrastruktur. EU gør fremskridt på om-

rådet, men man mangler desværre det sidste. Ministeren svarede Jacob Lund, at man

vurderede, at en fælles EU-tilladelse ikke vil give merværdi, og at man derfor arbejder

for en harmoniseret notifikationsprocedure.

243

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

2. Direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0721

Rådsmøde 3350

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødreferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 432 (side 1250, senest behandlet i

EUU 24/5-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til frem-

skridtsrapport. Forslaget har til formål, at man vedtager fælleseuropæiske regler om til-

gængeligheden af offentlige myndigheders hjemmesider, herunder for personer med funk-

tionsnedsættelse. Forslaget lægger op til, at offentlige myndigheders hjemmesider frem-

over skal anvende ISO-standarden WCAG 2.0.

I Danmark er Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) en af de syv fællesoffentlige

standarder for it-løsninger. Aftalen om anvendelse af åbne standarder i det offentlige, som

blev indgået mellem den tidligere regering, Danske Regioner og Kommunernes Landsfor-

ening i oktober 2007, forpligter således i princippet også myndigheder til at sikre, at offent-

lige websteder overholder standarden. Borger.dk-portalen og de obligatoriske selvbetje-

ningsløsninger skal overholde standarden, hvilket der testes for løbende.

Regeringen støtter forslagets ønske om at fremme tilgængeligheden af offentlige myn-

digheders hjemmesider. Dette er i overensstemmelse med målsætningen i vores fæl-

lesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger

skal være let tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse. Regeringen vil ar-

bejde for, at de administrative byrder, der følger af forslaget, bliver proportionelle og så

små som muligt. Regeringen støtter på den baggrund fælles regler på området på

tværs af EU.

244

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

3. Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3350

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til poli-

tisk drøftelse. Der lægges op til, at man på rådsmødet drøfter midtvejsevalueringen af

Europa 2020-strategien. En lignende drøftelse af midtvejsevalueringen har fundet sted i

de øvrige rådsformationer i løbet af efteråret 2014. Europa 2020-strategien

er EU’s lang-

sigtede vækststrategi, der løber fra 2010 til 2020. Europa-Kommissionen præsenterede i

marts 2014 en meddelelse om status for Europa 2020-strategien og har i maj 2014 iværk-

sat en offentlig høring, der skal danne baggrund for midtvejsevalueringen af strategien i

2015.

I statusmeddelelsen vurderer Europa-Kommissionen, at Europa 2020-strategien stadig er

lige så relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer

grundlæggende er de samme. Det drejer sig bl.a. om manglende udnyttelse af digitale

muligheder, lav produktivitetstilvækst og ineffektiv anvendelse af ressourcer. Det italien-

ske formandskab lægger op til, at drøftelsen i Telekommunikationsrådet skal omhandle

strategiens prioriteter på det digitale område. Regeringen er enig i, at de overordnede pri-

oriteter og mål i Europa 2020-strategien fortsat er relevante og velbegrundede. Regerin-

gen støtter et øget fokus på konkret at

styrke EU’s vækstpotentiale, f.eks. gennem struk-

turreformer på nationalt plan og gennem videreudvikling af det indre marked og det digita-

le indre marked på EU-plan. Regeringen støtter derudover et øget fokus på konkret at

styrke

EU’s digitale vækstpotentiale, f.eks.

ved at sikre digitaliseringsparat lovgivning og

fjerne barrierer for digital handel.

245

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 258: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/11-14

9. Europaudvalgsmøde 21/11 2014

4. Rådskonklusioner om internetforvaltning



Vedtagelse

KOM (2014) 0072

Rådsmøde 3350

–

bilag 1 (samlenotat side 38)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den sidste sag jeg vil nævne til orientering er råds-

konklusioner om internetforvaltning. Sagen er på dagsorden for rådsmødet til vedtagel-

se. Formålet med rådskonklusionerne er at sikre, at EU i højere grad taler med én stem-

me i den globale debat om internetforvaltning.

Regeringen har i forhandlingerne om rådskonklusionerne lagt vægt på, at rådskonklusio-

nerne afspejler, at internettet ikke underlægges ensidig politisk kontrol og fortsat styres

gennem en model, hvor alle interessenter har mulighed for at komme til orde (multi-

stakeholdermodel). Regeringen har desuden arbejdet for at sikre, at rådskonklusioner-

ne afspejler, at internettet forbliver et samlet, åbent, frit og ufragmenteret net. Udkastet

til rådskonklusioner afspejler de danske prioriteter. På den baggrund kan regeringen

støtte rådskonklusionerne.

5. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.55.

246