EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 5. december 2014

Kl. 10.45

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S) næstformand,

Poul Teddy

(RV), Holger K. Nielsen (SF), Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), René

Christensen (DF) og Mette Bock (LA).

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, beskæftigel-

sesminister Henrik Dam Kristensen, undervisningsminister Christi-

ne Antorini, minister for børn, ligestilling og sociale forhold Manu

Sareen og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pe-

tersen.

Deputation fra Globalt Fokus: Laust Leth Gregersen, Red Barnet,

Christine Jacobsen Mulvad, 92-gruppen, John Nordbo, WWF.

Formand for Finansudvalget Camilla Hersom (RV).

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af omstændighederne vedrørende transportministerens

forelæggelse for udvalget den 28. november 2014

Rådsmøde 3352

–

bilag 3 (transportministerens brev vedr.

forhandlingsoplæg på PSO-forslaget)

Rådsmøde 3352

–

spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 152 (foreløbigt referat af Europaudvalgets møde

28/11-14)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

344

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 2. Modtagelse af deputation: Globalt Fokus vedrørende sager på rådsmødet

om udenrigsanliggender 12/12-14

Rådsmøde 3359

–

bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus)

Laust Leth Gregersen, Red Barnet:

På vegne af de to danske ngo-netværk Globalt Fo-

rum og 92-gruppen vil jeg takke, fordi vi må komme i deputation her. Vi er her for at tale

om post 2015-målene

–

de nye globale mål for verdenssamfundet

–

og for at gøre op-

mærksom på, hvor vigtig processen er, og ikke mindst hvor vigtig EU’s stemme er i den.

I september skal vi vedtage nye post 2015-mål. Noget af det nyskabende ved dem er, at

de ikke kun skal handle om traditionel udviklingspolitik, altså fattigdomsbekæmpelse, men

også om bæredygtighed. Derfor vil jeg, der kommer fra en traditionel udviklings-ngo, Red

Barnet, koncentrere mig om de udviklingspolitiske spørgsmål, mens John Nordbo fra

WWF vil uddybe bæredygtighedsspørgsmålene. En vigtig ting at holde sig for øje i forbin-

delse med disse mål er, at der forhåbentlig også skal vedtages en bindende klimaaftale

senere på året. FN-systemet prøver altså at sammenkøre alle de vigtige processer og

vedtage nogle målsætninger, som forhåbentlig kan blive lige så vigtige som de nuværen-

de 2015-mål. DIIS har lavet et studie, der viser, at jo tidligere EU bliver enige om et fælles

fodslag i internationale forhandlinger, jo større indflydelse får man. Det tror jeg er ret vig-

tigt at holde sig for øje, både for jer som folkevalgte og for os som civilsamfund: Hvis EU

skal spille en vigtig rolle i forhandlingerne

–

hvilket er afgørende

–

kræver det, at man

finder fælles fodslag relativt tidligt i processen. Det kommende udviklingsrådsmøde ligger

lige på tærskelen til det nye år, hvor de endelige forhandlinger går i gang, og hvor Dan-

mark har en helt central rolle at spille, i og med at Mogens Lykketoft har formandskabet

for FN’s generalforsamling.

Post 2015-målene skal være universelle, så de ikke kun forpligter de fattige lande, men

også de rige lande

–

i særdeleshed hvad angår anvendelse af ressourcer. Der er ingen

tvivl om, at EU som samlet blok skal være med til at højne ambitionsniveauet på det om-

råde, hvis det skal blive til noget. Derfor skal man holde øje med EU’s position og med

rådskonklusionerne fra mødet. EU har som bekendt en forpligtelse til, at alle de politikker,

der påvirker udviklingslande, skal tage hensyn til fattigdomsbekæmpelse

–

og lige om lidt

også til bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at få med i rådskonklusionerne fra udviklings-

rådsmødet, for det forpligter EU i forhandlingsforløbet fremover.

FN’s åbne arbejdsgruppe for bæredygtige udviklingsmål, der blev nedsat i forlængelse af

Riotopmødet, har fremlagt 17 konkrete forslag til mål, som vil være hovedgrundlaget for

de forhandlinger, der starter efter nytår. Der er også netop i går kommet en rapport fra

FN’s generalsekretær, som udstikker nogle overordnede rammer for disse mål. Den pe-

ger på nogle af samme de ting, som vi i vores henvendelse her til Europaudvalget og i

vores arbejde i civilsamfundet har lagt meget vægt på. Verden er forandret, siden vi ved-

tog de sidste mål. Der er en ekstremt voksende ulighed mellem verdens lande og i sær-

deleshed internt i landene. 75 pct. af verdens allerfattigste, altså dem, der lever for under

1,25 dollars om dagen, lever i mellemindkomstlandene, hvor man egentlig har høje

347

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

vækstrater, men hvor visse befolkningsgrupper af forskellige grunde bliver ladt tilbage.

Det bliver man nødt til at have nogle konkrete målsætninger for at lave om på. Dels skal

man have en målsætning for at reducere uligheden

–

hvad de målforslag, jeg nævnte før,

lægger op til

–

dels skal der gøres en særlig indsats for de grupper, der er længst væk fra

fremskridtet. I Benin er det eksempelvis kun 1 pct. af pigerne fra den fattigste region, som

kommer gennem skolesystemet, mens 84 pct. af drengene fra den rigeste region gør det,

og her er landsgennemsnittet sådan set fint. Målene skal tage højde for disse store for-

skelle. I mange lande handler det også om diskrimination og investeringspolitisk privilege-

ring af særlige regioner. At tage højde for det er en meget vigtig nyskabelse, som EU skal

stå fast på.

Den anden nyskabelse ved post 2015-målene er menneskerettighederne, som der er

bred enighed om ikke har været tilstrækkeligt integreret i de nuværende mål. Det her er

en chance for at få tænkt

FN’s rigtig gode menneskerettighedsgrundlag ind i de nye mål.

Der er lande, der vil være imod det, men FN-systemet selv lægger stor vægt på det, kan

man se på generalsekretærens førnævnte rapport. Også her er EU afgørende for at høj-

ne ambitionsniveauet.

John Nordbo:

Jeg vil starte med at sige, at organisationerne i 92-gruppen, inklusive de

grønne, som udgør cirka halvdelen af dem, bakker op om de ting, der lægges op til at

arbejde for i forhandlingerne om de bæredygtige udviklingsmål. Det er supervigtigt, at

verdenssamfundet får sat en ambitiøs målsætning om at afskaffe fattigdom i verden inden

år 2030. Økonomisk udvikling har

–

ikke mindst for verdens absolut fattigste

–

altid været

en del af visionen om bæredygtig udvikling. Rapporten med de 17 målforslag er set med

vores øjne et acceptabelt udgangspunkt for forhandlingerne. Når vi siger acceptabelt, er

det, fordi der ikke er det samme ambitionsniveau for miljøsiden som for fattigdomssiden

af målsætningerne. Miljødelen er primært en sammenfatning af eksisterende målsætnin-

ger for verdenssamfundet. Men mål, der skal gælde frem til 2030, burde jo indeholde en

vis nytænkning.

Det er selvfølgelig godt, at miljøet er indtænkt i omkring halvdelen af de 17 nye forslag til

mål, men vi forventer, at de vil komme under pres i det kommende halve år. Der vil være

grupper af lande, der mener, at 17 mål er for mange, og her risikerer man, at specielt mil-

jømålsætningerne bliver taget ud. Miljødimensionen i den bæredygtige udvikling har hidtil

været en vigtig prioritet for Danmark, og vi opfordrer til, at I også i forbindelse med råds-

mødet den 12. december 2014 kæmper for at sikre, at EU fastholder miljø som en vigtig

del af målsætningerne.

Jeg vil give et par eksempler på, at miljøelementet ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt i de

foreliggende målsætninger. Delmål 7.2.

–

ud af 169

–

i rapporten siger, at man i 2030

markant skal have forøget andelen af vedvarende energi i den globale energiforsyning.

Hvis man først skal det i 2030, er vi ikke kommet særlig langt. Det er et ukonkret og svagt

mål. Heller ikke delmål 7.3. om, at vi i 2030 skal fordoble forbedringstempoet for energief-

fektivitet, er særlig konkret. Det burde i virkeligheden ske i f.eks. 2020. Et mål blandt de

17 handler om klimaet, men kommer det ikke nærmere,

end at man skal ”take urgent ac-

348

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

tion”. Klimaet er altså ikke med i form af noget konkret, man kan følge op på. En af 2015-

målenes styrker er, at de har været konkrete, og at man har kunnet følge op på dem. Det

ville på linje hermed være oplagt at indskrive 2-gradersmålsætningen, som FN-landene er

blevet enige om, i de nye målsætninger, ligesom det ville være oplagt at kigge i rappor-

terne fra

FN’s klimapanel og sætte mål for,

hvornår udslippet af drivhusgasser i verden

skal toppe, og om, at vi i 2030 bør have kurs mod en halvering af vores udslip af drivhus-

gasser i 2050.

Der er i øvrigt en meget klar sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse og klimaind-

sats. Senere i dag vil der på COP 20 i Lima blive offentliggjort en rapport, der siger, at der

er brug for to-tre gange så mange midler som hidtil forventet for at kunne hjælpe de fatti-

ge lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det bør være en meget stærk prioritet

for EU og for Danmark at fastholde klima- og miljødimensionen i forhandlingerne om

2030-målsætningerne.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede deputationen for påmindelsen om de vigtige emner,

som EU bør tage op i forhandlingerne. Det kom bag på ham, at de ikke havde nævnt

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er noget, man i Danmark tager for

givet, mens det desværre mange steder i verden er et meget kontroversielt emne. Det var

hans oplevelse, at hvis ikke Danmark presser på for at få EU til at presse på, er der in-

gen, der vil fremme den dagsorden. Delte deputationen den opfattelse? Var det ikke også

en vigtig dagsorden at fremme? Der var måske andre af de vigtige områder

–

fattigdoms-

bekæmpelse, ulighed, miljø, klima, bæredygtighed

–

som Danmark og EU står mindre

alene med.

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig deputationens synspunkter og Jakob Ellemann-Jensens

pointe om seksuelle og reproduktive rettigheder. Hvem kunne man alliere sig med på det-

te område? Det skulle også nødig ende med, at man i EU bliver enig om at bekæmpe

abort.

Laust Leth Gregersen

svarede, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder uden

tvivl er en stærk dansk prioritet. Man havde også fundet et fælles fodslag på området i

EU, og selv om det stadig er under pres, står EU stærkt. Der var faktisk nogle delmål på

området i rapporten, som man var bange for skulle ryge ud. Han mente, Danmark havde

været med til at trække EU i den rigtige retning.

Christine Mulvad, 92-gruppen,

fandt det positivt, at Jakob Ellemann-Jensen nævnte

seksuelle og reproduktive rettigheder, som var et område, man gerne ville have EU til

fortsat at fokusere på. Christine Mulvad svarede Nikolaj Villumsen, at der var forskellige

ting, der havde indflydelse på, hvem man kunne alliere sig med. Modaliteterne for næste

års forhandlinger var endnu ikke helt på plads, men umiddelbart virkede det, som om der

ville blive mere plads til, at de enkelte lande kunne ytre sig om de forskellige emner. Det

ville måske give Danmark og EU mulighed for at samarbejde med den afrikanske gruppe,

både inden for miljø og klima og seksuelle og reproduktive rettigheder.

349

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Formanden

takkede deputationen for fremmødet og nævnte, at der ville blive lejlighed til

at drøfte deres synspunkter under rådsmødeforelæggelsen senere på mødet.

350

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 3. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål D

om Kommissionens vækstanalyse for 2015 (enslydende spørgsmål er også stillet

på FIU alm. del - samrådsspørgsmål H) (holdes fælles med FIU)

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0904

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål D

KOM (2014) 0902

–

bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester

og den årlige vækstundersøgelse 2015)

EU-note (14)

–

E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om

varslingsmekanismen)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

351

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3356 (økonomi og finans) den 9. december 2014

Økonomi- og indenrigsminsteren

ville forelægge Kommissionens investeringsplan til

forhandlingsoplæg og de øvrige sager til orientering.

1. Moder/datter-selskabsdirektivet



Politisk aftale

KOM (2013) 0814

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Økonomi- og indenrigsminsteren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men be-

svarede spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

henstillede til, at man beder om at få lavet de nødvendige af-

klaringer og afgrænsninger i direktivet. Der var uklarhed om fortolkning, definitioner osv.

Det kunne gøre det svært at finde ud af, hvem der er omfattet hvornår.

Lisbeth Bech Poulsen

nævnte, at det italienske formandskab foreslår en minimums-

standard. I den hjemlige debat om skattely havde Socialistisk Folkeparti foreslået en nati-

onal antimisbrugsklausul, og det anbefalede dette forslag netop alle lande at indføre. Hun

håbede, det ville blive aftalt på rådsmødet, så alle lande indfører det samtidigt. Skulle det

ikke ske, eller ender det med at blive ekstremt udvandet, ville Socialistisk Folkeparti stille

sit eget forslag om en dansk værnsregel. Lisbeth Bech Poulsen var enig med regeringen

i, at det er bedst med fælles internationale regler. Hun spurgte om, hvorfor ministeren

ikke regnede med et provenu. Man diskuterer de milliarder, der fosser ud af statskassen,

og grunden til at ønske sig en antimisbrugsklausul var vel, at man vil sikre et provenu.

Betød det, at antimisbrugsklausulen er værdiløs? Og ville ministeren sætte et par ord på

det kompromis, der er tale om?

Økonomi- og indenrigsminsteren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der nu skulle

være enighed om de definitoriske spørgsmål. Det kompromis om misbrugsklausuler, Lis-

beth Bech Poulsen spurgte til, var helt minimalt. Det handlede bare om at tage højde for,

at nogle lande har noget lignende i forvejen og ikke nødvendigvis vil ændre det, hvis det

dækker samme formål, så det fik ikke væsentlige konsekvenser. Direktivændringen vil

medføre, at Danmark skal have generelt formulerede bestemmelser om bekæmpelse af

misbrug i dansk skattelovgivning, fordi den foreslåede bestemmelse har et bredere an-

vendelsesområde end den nuværende praksis, men han ville ikke love nye svimlende

summer i statskassen.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om det var, fordi man ikke kan vurdere, hvor meget det

vil give i provenu. Eller er det, fordi man ikke mener, det vil give noget? Det ville være

mærkeligt. Som tidligere skatteminister vidste ministeren, at SKAT ved domstolene havde

forsøgt at få beskattet udbytter fra nogle af nogle af de såkaldte Luxembourgselskaber,

der er indsat mellem selskaber i skattelylande og det selskab, der bliver investeret i i

360

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Danmark. Det har SKAT ikke kunnet, fordi man ikke har en antimisbrugsklausul, selv om

direktivet giver mulighed for det. Nu venter Socialistisk Folkeparti så med at fremsætte sit

lovforslag om en antimisbrugsklausul i dansk lovgivning, fordi man lige så godt kan ordne

det på EU-plan, hvis der kommer en udmærket antimisbrugsklausul i moderdattersel-

skabsdirektivet.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at man strukturelt budgetterer med, at man

skal have de skatter ind, man lovgiver efter, og at man så håndhæver det i Skatteministe-

riet efter bedste evne. Man kan håbe, at en antimisbrugsklausul vil forøge statens indtæg-

ter, men så er det i kraft af, at der kommer skatter ind, man i forvejen skulle have ind,

men som man bare er gået glip af. Man kunne da håbe på et øget provenu til glæde og

gavn for alle. Han understregede, at regeringen arbejdede meget aktivt på området. Det

havde den gjort hele sin regeringstid, også da skatteministeren var fra Socialistisk Folke-

parti.

Lisbeth Bech Poulsen

forstod ikke ministerens svar. Hele skattelydiskussionen går jo ud

på, at der er en gråzone. Der var bred enighed om, at man gerne vil have lukket Luxem-

bourgfinten. Ministeren vidste godt, at SKAT har et antal sager, hvor man vil have udbyt-

ter beskattet fra selskaber i Luxembourg, fordi de ikke vurderes at være retmæssige eje-

re, men at det ikke kan lade sig gøre, fordi man ikke har den antimisbrugsklausul, som

direktivet giver mulighed for. Med udgangspunkt i de sager måtte det da fremadrettet give

et provenu. At man ikke kunne regne på det, var i orden, men det må da give noget at

lukke et kæmpemæssigt hul.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det godt kunne være, det ville føre til

flere skatteindtægter, men man kunne ikke vurdere, i hvilket omfang det vil finde sted.

Derfor lægger man det ikke til grund. Som de omtalte sager vidnede om, har man den

opfattelse, at selskaberne er skattepligtige i Danmark.

Formanden

konkluderede, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

361

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

2. Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Status

KOM (2013) 0071

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2013) 0071 - svar på spørgsmål 1

EU-note (11) - E 33 (notat af 18/5-12 om skat på finansielle transaktioner,

nye beregninger fra Kommissionen)

EU-note (12) - E 19 (note af 19/2-13 om forstærket samarbejde vedrørende

beskatning af finansielle transaktioner)

EU-note (12) - E 32 (note af 30/4-14 om jagten på skatteindtægter)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 156 (side 112, senest behandlet i EUU 6/11-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Sagen har ikke udviklet sig siden sidst. Situationen

er fortsat, at en gruppe af EU-lande har til hensigt at indføre en skat på finansielle trans-

aktioner (FTT) inden for rammerne af et forstærket samarbejde. Økofin skal have en ny

statusdrøftelse af sagen. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der vil kunne opnås

endelig enighed om, og vores seneste drøftelse på Økofin den 7. november gav ikke

yderligere klarhed.

Vi lægger fra dansk side fortsat vægt på, at der tages højde for ikkedeltagende medlems-

landes interesser

i arbejdet med FTT’en, som

jeg også fremførte på sidste Økofin.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at samlenotatet illustrerede, at jura ikke er en ek-

sakt videnskab. Det var pudsigt, hvordan Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionens

Juridiske Tjeneste var uenige. Kommissionen mener, det er en god idé, mens Rådet me-

ner, det er i strid med international ret, EU-retten osv. Der var dog ingen tvivl om, at det

vil påvirke Danmark økonomisk og administrativt,

hvis de lande, der ønsker FTT’en,

bliver

enige om, hvordan den skal være. Man er tilsyneladende ikke nået vanvittig langt. Jakob

Ellemann-Jensen ville ikke trampe i, at regeringen ingen ideologisk modstand har mod

FTT’en,

men at den ville overveje sin position, hvis der kan findes løsninger på udfordrin-

gerne. Men hvilke løsninger skal der til, for at regeringen kan gå ind for

FTT’en?

Lisbeth Bech Poulsen

bemærkede, at regeringen skriver, at den vil være åben for at

genoptage sine overvejelser, hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentligste

udfordringer. Der lå ikke nogen færdig løsning, der var bare en diskussion blandt landene

i det forstærkede samarbejde. Hvad var det her, der ikke er robust nok til regeringen?

Finanskrisen havde kostet Danmark 400 mia. kr., og mente regeringen, at bekymringen

for nogle økonomiske omkostninger ved markedsforskydninger står mål med en mulig-

fremtidig finanskrise? Det her var bare en lillebitte skat, der kunne tilføre noget provenu

og være et redskab til at imødegå fremtidige kriser.

Per Clausen

forstod, at regeringen opretholder den klare linje

–

hvis nogen kan finde på

noget, der er godt nok, vil man overveje at støtte det. Men man kunne spørge sig selv,

362

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

hvorfor regeringen med de enestående kompetencer, den er i besiddelse af, ikke prøver

at gå foran finde holdbare løsninger. Måske håbede man bare på, at der ville komme

nogle løsninger, som man kan afvise. Det mente han var en noget defensiv tilgang.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at regeringen følger nøje med i arbejdet for at

sikre sig, at det forstærkede samarbejde ikke sker på bekostning af de lande, der ikke

deltager i det. Regeringens holdning var den samme som hele tiden: Det er ikke af ideo-

logiske grunde, man ikke vil være med, men fordi man ikke kan se for sig, hvordan en

begrænset kreds af lande kan etablere en FTT uden tab af vækst. Skulle den vurdering

ændre sig, vil man selvfølgelig vende tilbage. Der syntes ikke at være den store bevæ-

gelse i sagen. Måske fordi nogle af de medvirkende lande deler Danmarks overvejelser.

Det var fint med de juridiske vurderinger til at understøtte overvejelserne om, hvordan

man undgår de konsekvenser, som regeringen havde peget på. Det kunne ikke nytte no-

get, hvis det førte til, at man udskriver skatter i andre lande.

Jakob Ellemann-Jensen

forstod det sådan, at regeringens holdning og eventuelle

genovervejelse ikke handlede om, hvorvidt Danmark skal deltage, men om et sådant

samarbejde påvirker Danmark.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at regeringen arbejdede på at sikre, at man

ikke tager sig friheder på ikkedeltagende landes bekostning. Når regeringen trods sin ik-

keideologiske holdning til sagen ikke ønsker at deltage, skyldes det en frygt for, at det vil

medføre et tab af vækst. Ministerens personlige vurdering var, at det nok også var derfor,

at de deltagende lande har de overvejelser, de har, om relationen til de ikkedeltagende

lande. At vurdere en løsning, som nogle andre ikke har fundet på endnu, var nok lidt me-

get at forlange.

363

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

3. Kreditinstitutters bidrag til den fælles afviklingsfond



Politisk aftale

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 156 (side 121, forhandlingsoplæg forelagt 6/11-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionens forslag til Rådets implementerende

retsakt vedrørende kreditinstitutternes bidrag til den fælles fond gælder kun de lande, der

deltager i det styrkede banksamarbejde (som jeg nævnte sidst, da jeg fik udvalgets man-

dat i sagen om bidrag).

Alle lande er med til vedtagelsen af den implementerende retsakt, ikke kun de lande, der

deltager i banksamarbejdet. Rådet forhandler nu om forslaget. Jeg forventer en drøftelse

på Økofin, men ikke nødvendigvis en aftale før senere. Forhandlingerne vedrører ikke

den delegerede retsakt for beregning af bidrag for alle EU 28-lande, men alene de juste-

ringer og overgangsperioder, som skal gælde for lande i banksamarbejdet. De enkelte

deltagerlandes institutter kan komme til at betale lidt mere eller lidt mindre til den fælles

fond, end de skulle have bidraget med til en national fond, hvis landet havde stået uden

for banksamarbejdet.

Kommissionens forslag indebærer, at sådanne forskelle gradvis udfases i løbet af den 8-

årige periode, hvori den fælles fond bygges op. Der er endnu ikke enighed om over-

gangsordningerne, ligesom der er rejst tvivl om, hvorvidt disse i alle tilfælde er tilstrække-

ligt begrundet i den underliggende SRM-forordning.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, herunder de foreslåede overgangs-

ordninger. Jeg forventer, at vi vil kunne støtte det kompromis, der kan opnås enighed om.

Jakob Ellemann-Jensen

var glad for, at ministeren havde øje for, at man skal fastholde

det kompromis, der sikrer realkreditten, og at han havde fokus på, at de forskellige ele-

menter i den såkaldte bankunion skal rumme de elementer, der gør det muligt for Dan-

mark at deltage, herunder en særordning for realkreditten.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at Danmark ud fra sine egne interesser men-

te, at ikkeeurolande skulle kunne deltage på lige fod med eurolande. Lovgivningen tager

højde for de forskellige landes forretningsmodeller, herunder den danske realkredit.

364

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

4. Finansiering af vækst



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0168

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

365

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

5. Tiltag til fremme af investeringer



Information fra Kommissionen og EIB

KOM (2014) 0903

Rådsmøde 3356

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (14)

–

bilag 159 (oversigt med projekter foreslået fra dansk

side til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt

–

dtfo.ft.dk)

(papiromdelt på KOM (2014) 0903

–

bilag 1)

EU-note (14)

–

E 7 (note af 28/11-14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 61 (side 4, senest behandlet i EUU 9/10-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Investeringsplanen er hovedpunkt på det kommen-

de Økofin og på Det Europæiske Rådsmøde den 18.-19. december. Der er stor fokus i

EU på at styrke investeringerne som grundlag for vækst, da både de private og de offent-

lige investeringer er faldet under krisen. I Danmark er de private investeringer også faldet,

mens de offentlige investeringer er øget siden krisen. De offentlige investeringer har i

Danmark de seneste år ligget på det højeste niveau i 30 år. Kommissionens investe-

ringsplan etablerer en ny europæisk investeringsfond, EFSI (European Fund for Strategic

Investments). Fonden oprettes i regi af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Kom-

missionen vurderer, at der via fonden potentielt kan mobiliseres op til 315 mia. euro i nye

investeringer i perioden 2015-17. Det svarer til ca.

0,8 pct. af EU’s BNP for hvert af de tre

år. Midlerne foreslås målrettet langsigtede investeringer inden for transport, energi, digital

infrastruktur, forskning og udvikling og miljø (240 mia. euro), samt små og mellemstore

virksomheder (75 mia. euro). Fonden skal kunne finansiere projekter med højere risiko

end dem, der normalt kan finde finansiering i EIB.

Kommissionen foreslår, at finansieringen af fonden baseres på garantier for i alt 21 mia.

euro fra EU-budgettet og EIB, hhv. 16 og 5 mia. euro. Det skal tiltrække 15 gange så

mange private midler, så fonden kan nå investeringsomfanget på 315 mia. euro. EU-

garantierne på 16 mia. euro baseres på en hensættelse på 8 mia. euro fra EU-budgettet,

dvs. konkrete midler, der afsættes til at dække garantien. Finansiering af de øvrige 8 mia.

euro specificeres først senere, hvis der mod forventning opstår så store tab, at også disse

garantier skal udbetales, og de skal i givet fald dækkes af løbende årlige EU-budgetter.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at der i givet fald skal prioriteres i EU-budgettet, og EU

skal ikke påtage sig forpligtelser ud over garantien eller hæfte på anden måde. Kommis-

sionen lægger op til en model, hvor offentlige midler for at tiltrække private midler til fon-

den skal kunne bære den største risiko og bære eventuelle tab før private investorer.

Kommissionen foreslår endvidere, at der etableres en portefølje af investeringsprojekter

(en project pipeline). Der foreslås også en handlingsplan med bl.a. initiativer vedrørende

finansiel regulering, som skal fjerne barrierer og forbedre rammevilkårene for investerin-

ger. Kommissionen foreslår, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttelse af mid-

ler under EU’s struktur-

og investeringsfonde. Det skal medvirke til 20-35 mia. euro i nye

investeringer i 2015-17.

366

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

En arbejdsgruppe bestående af landene, Kommissionen og EIB ventes i forbindelse med

Økofin at komme med en rapport med forslag til, hvordan investeringerne i EU kan styr-

kes. Landene har i dette arbejde foreslået konkrete projekter. Det gælder også Danmark.

Arbejdsgruppens liste er vejledende, og en række projekter afhænger af en eksplicit poli-

tisk stillingtagen til det enkelte projekt, inden det kan igangsættes. Dette gælder også for

de danske projekter. Der ventes lagt op til, at DER på sit møde d. 18.-19. december

overordnet skal endossere investeringsplanen og opfordre til, at Kommissionen hurtig

fremlægger forslag til den relevante lovgivning med henblik på en endelig beslutning om

fonden i juni 2015. DER ventes også at lægge vægt på strukturreformer og sikring af de

rette rammebetingelser som afgørende for at styrke investeringerne. Der ventes på både

Økofin og DER at være generel støtte til planen. Planen skal herefter udmøntes og for-

handles. Regeringen vil forelægge udvalget forslagene til udmøntning af investeringspla-

nen, efterhånden som de måtte blive aktuelle, herunder overvejelse om et evt. dansk ind-

skud i fonden, hvis det bliver relevant. Der vil i det videre arbejde skulle afklares en række

forhold. Det gælder bl.a. den offentlige

finansiering og anvendelsen af EU’s budget. Det

gælder også vilkårene for eventuelle yderligere bidrag fra landene til fonden. Det er

uklart, hvordan eventuelle kapitalindskud fra landene i fonden vil påvirke opgørelsen af

den offentlige saldo. Det vil også skulle afklares, hvilke projekter fonden skal finansiere,

og hvem og hvordan der skal træffes beslutning herom.

Regeringen vil tage nærmere stilling til gennemførelsen af investeringsplanen i lyset af

afklaringen af disse spørgsmål. Regeringen støtter formålet med investeringsplanen, som

er at fremme investeringer og vækst i EU. Vi kan bakke op om etableringen af en strate-

gisk investeringsfond, og at der arbejdes videre på baggrund af Kommissionens plan.

Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at sikre sund

makroøkonomisk politik og strukturreformer, som er afgørende for at sikre lave, stabile

renter og skabe sunde rammebetingelser for private investeringer. EU skal derfor holde

fast i sin konsoliderings- og reformdagsorden parallelt med investeringsplanen. Investe-

ringsplanen indeholder positive elementer, f.eks. et fokus på at investeringerne hovedsa-

geligt skal finansieres af private midler. EU-landene har som bekendt et meget begræn-

set finanspolitisk råderum, og investeringsplanen vil derfor på linje med andre tiltag skulle

prioriteres inden for dette begrænsede råderum. Det gælder også for

EU’s budget.

Som

tidligere nævnt er det Danmarks klare holdning, at alt det her skal finansieres inden for de

eksisterende

rammer af EU’s budget.

For så vidt angår EU-budgettet til garantistillelse,

finder regeringen det helt centralt, at der gælder de samme principper for sunde offentlige

finanser for EU's budget, som der gælder for Danmarks eget nationale budget. Regerin-

gen finder endelig, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i fonden

sker på sunde vilkår, herunder med hensyn til risici. Regeringen finder det vigtigt at sikre,

at midler i fonden investeres i de projekter, som samlet set er de mest attraktive og vær-

diskabende.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at man har 21 mia. euro

–

5 mia. fra Den Euro-

pæiske Investeringsbank og 16 mia. fra EU-budgettet

–

hvoraf man kun har anvist finan-

sieringen af halvdelen. De 21 mia. euro skal så garantere 315 mia. euro. Var det realistisk

367

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

at forestille sig, at man kan mangedoble midlerne? Og hvor finder man de resterende 8

mia. euro i budgettet? Han var glad for, at ministeren sagde, det ville blive omprioriterin-

ger. Var der nogen, der talte for, at man i stedet skulle udstede de i hans optik frygtelige

eurobonds eller komme med hatten i hånden til de enkelte medlemslande? Han hæftede

sig ved, at regeringen ikke ville støtte nogen forslag, der ville hæve udgiftsniveauet i EU’s

finansielle rammer for 2014-2020. På den baggrund støttede Venstre forhandlingsoplæg-

get.

Mette Bock

sagde, at det virkede fuldstændig urealistisk at rejse op mod 315 mia. euro til

sådan en fond. Derfor manglede projektet troværdighed. Derudover var der de 21 mia.

euro, der skulle hentes fra EU-budgettet og fra Den Europæiske Investeringsbank. Hvad

var regeringens tilgang, hvis det nu ikke kunne lade sig gøre at finde pengene? Risikere-

de man at blive pålagt at bidrage? Der var også en principiel uenighed om, hvorvidt det er

markedet eller staten, der er bedst til at finde ud af, hvor strategiske investeringer skal

placeres. Hun havde selv mindre tillid til, at man kan sætte gang i investeringerne via EU,

når langt de fleste midler skal komme fra den private sektor. Det var et fejltrin at tro, man

kunne rejse så mange penge i den private sektor og samtidig styre investeringerne fra et

overstatsligt organ. Derfor kunne Liberal Alliance ikke støtte forhandlingsoplægget.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om regeringen troede på planen, og om det ikke ville

være billigere med statslig låntagning i de lande, hvor der er råderum til det. Kunne man

ikke arbejde for at lempe EU-reglerne for infrastrukturprojekter, der kan give samfunds-

økonomisk værdi, så man f.eks. lempede med 0,25 pct.?

Per Clausen

mente, at man i virkeligheden bare flyttede rundt på nogle penge og håbe-

de, der ville komme nogle flere i form af private investeringer. Liberal Alliance var vel be-

kymret over, at der stod strategiske investeringer, men der var ikke nogen strategi bag

investeringerne. Det var bare et spørgsmål om at yde en EU-garanti. Ville det ikke være

fornuftigt, hvis EU i stedet for at lade Juncker rende rundt og spille julemand uden egent-

lig at have noget med, åbnede op for, at de enkelte lande fik en mere offentlig rolle i job-

skabelsen? Var det korrekt forstået, at pengene stilles til rådighed uden nogen egentlig

målsætning, så man risikerer, at de kommer til at finansiere atomkraftværker og motorve-

je frem for f.eks. grøn energi? Overvejer man at gennemføre en harmonisering og libera-

lisering af de restriktioner for kapitelbevægelser, der findes rundt om i de europæiske

lande. Lå der et liberaliseringsfelttog i forslaget?

Økonomi- og indenrigsministeren

kvitterede for Venstres opbakning. På spørgsmålet

om, hvorvidt gearingen var realistisk, oplyste Kommissionen, at EIB, der har mindre risi-

kovillig kapital, har eksempler på endnu større gearing. Hvorvidt det virkelig var realistisk,

ville virkeligheden fortælle på et tidspunkt. Den skepsis, der forener Liberal Alliance og

Enhedslisten, syntes han var underlig; dels fordi det netop var en måde at give private

adgang til offentlige investeringer, som nogle lande har sværere ved at foretage end

f.eks. Danmark, der har et historisk højt offentligt investeringsniveau. Han skulle ikke ud-

lægge Liberal Alliances politik, men det virkede ikke helt fremmed for partiets tankegang.

Der var vel også i Enhedslisten et generelt ønske om at hæve investeringsniveauet. Stra-

368

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

tegien var at øge efterspørgslen og beskæftigelsen i Europa, og det syntes han var et

relevant hensyn.

Ministeren svarede på Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål, at Danmark har en høj kredit-

værdighed, fordi man fører en ansvarlig økonomisk politik. Men det er ikke tilfældet alle

vegne, og forslaget kunne hjælpe til at skabe en ansvarlig ramme, hvor rentable projekter

kan finde finansiering, de ikke kan finde ellers, fordi ikke alle stater kan låne penge billigt.

Grunden til, at man kunne regne med, at det vil være attraktivt for den private kapital, var,

at man stiller midlerne fra EU’s budget og bidraget fra EIB forrest i risikoen.

Til Mette Bocks kommentar om, hvorvidt pengene ikke ville komme ud og arbejde af sig

selv, svarede han, at der jo var tilstrækkeligt med kapital i den europæiske økonomi. Den

blev bare ikke i tilstrækkelig investeret. I Danmark var man jo også interesseret i at få den

private kapital aktiveret gennem nye investeringer, da der ikke investeres nok privat kapi-

tal til at opretholde kapitalapparatet. Derfor var man optaget af at øge de private investe-

ringer og dermed også det element i pakken, der handlede om generelt at gøre det mere

attraktivt at investere, ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder, der i Danmark

skal yde et væsentligt vækstbidrag. Lige nu er der ikke tilstrækkeligt med investeringer,

selv om kapitalen er til stede. Derfor denne hjælpende hånd til de rentable projekter.

Per Clausen

regnede det mest for spin, der skulle få det til at se ud, som om Juncker

foretog sig mange ting for at skabe udvikling og vækst i Europa. Effekten var formentlig

begrænset. Når skatteborgernes penge sættes ind som sikkerhed, så de private investe-

ringer bliver mindre risikable, hvorfor understøtter man så ikke de politiske mål, som han

stadig troede at regeringen havde skjult nede i regeringsgrundlaget

–

grøn omstilling og

grønne arbejdspladser? Man risikerer, at midlerne bruges til investeringer, man ikke har

nogen samfundsmæssig interesse i. Med mindre ministeren var chokerende positiv i sit

svar, kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.

Økonomi- og indenrigsministeren

afviste, at det bare var spin. En gearing på faktor 15

var selvfølgelig meget, men det var ikke uset, f.eks. hos Den Europæiske Investerings-

bank. De store tal skulle vise sig i virkeligheden. Man måtte huske, at det retter sig mod

offentlige investeringer, der ellers ikke ville finde sted, og derfor havde han håbet på en

flig af interesse fra Enhedslisten. Selv om man har en fælles interesse i at styrke den kol-

lektive trafik, hvad man nu også havde gjort med letbaner i alle store byer osv., skulle der

stadig være plads til at anlægge en stump vej nogle steder i Europa. Det behøvede ikke

være på bekostning af den grønne omstilling. Derimod øger forslaget mulighederne for at

fremme den grønne omstilling ved at fremme mulighederne for de grænseoverskridende

investeringer i f.eks. de såkaldte interconnectors på energiområdet, som gør det muligt at

afsætte overskudsproduktionen af vindmøllestrøm. Der var mange muligheder for at

præge forslaget, især hvis man bakker op om det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod ministeren, idet kun Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

369

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

6. Review af sixpack og twopack



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0905

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økonomi og

finans 4/10-11)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen fremlagde sin evaluering den 28.

november. Der er tale om en overordnet vurdering uden forslag til ændringer af EU’s

økonomiske regler. Vurderingen er gennemgående positiv. Stabilitets- og vækstpagtens

styrkede præventive regler har skærpet landenes fokus på efterlevelse af deres mellem-

fristede mål, selv om man endnu ikke har haft mulighed for at observere, om reglerne

fremmer konsolidering under en højkonjunktur, hvor de skal stå deres virkelige prøve. De

styrkede korrigerende regler har vist gode resultater, idet underskuddene er nedbragt

markant og antallet af lande med henstillinger er faldet fra 23 til 11. Fokus på vigtigheden

af holdbar gæld er desuden styrket.

Twopacken har sikret en højere kvalitet af eurolandenes finanslovsprocesser og budget-

ter. Processen om makroøkonomiske ubalancer er en klar styrkelse af samarbejdet om at

forebygge og korrigere centrale økonomiske ubalancer ud over de offentlige finanser,

men der er brug for at forbedre implementeringen af anbefalingerne.

Selv om Kommissionens vurdering overvejende er positiv, påpeges det, at reglerne er

blevet meget komplicerede. De har endvidere kun været i kraft i kort tid og er kun delvis

blevet anvendt i praksis. Der er derfor ikke grundlag for en fyldestgørende vurdering nu.

Rapporten skal således ses som et diskussionsoplæg med henblik på drøftelser i Rådet

og Parlamentet i løbet af 2015, hvorefter der kan komme mere konkrete forslag vedrø-

rende gennemførelsen af reglerne eller justeringer af reglerne.

370

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

7. Evaluering af Europa 2020-strategien



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2014) 0130

–

bilag 1 (Regeringens indspil til midtvejsevaluering af

Europa 2020-strategien)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 653 (side 1208, senest behandlet i EUU 4/7-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal drøfte

EU’s 10-årige

vækststrategi, Europa

2020. Drøftelsen ventes at vedrøre strategiens overordnede fokus, mål, instrumenter og

styring samt strategiens implementering gennem det europæiske semester.

Økofin ventes at blive enige om et input til den igangværende midtvejsevaluering. Økofins

udtalelse fremhæver bl.a., at der fortsat bør være fokus på at få gennemført ambitiøse

strukturreformer, at der ikke er behov for nye overordnede mål og at det indre marked i

højere grad bør tænkes ind i Europa 2020. Det slås også fast, at der ikke på kort sigt er

behov for nye processer eller instrumenter for at sikre en effektiv opfyldelse af strategien,

men implementering af eksisterende instrumenter på europæisk niveau. Strategien bør

således integreres fuldt ud i det europæiske semester, og de landespecifikke anbefalin-

ger bør anvendes effektivt for at sikre fremskridt mod strategiens hovedmål. Der lægges

op til øget brug af kollegialt pres, udveksling af bedste praksis og benchmarking og en

mere struktureret opfølgning på de landespecifikke anbefalinger hen over året.

Regeringen støtter udkastet til Økofins input til Europa 2020, der ventes afspejlet i en

synteserapport til DER, ligesom andre relevante rådsformationer vil bidrage. Kommissio-

nen ventes først at komme med konkrete anbefalinger til forbedringer af strategien i star-

ten af 2015.

371

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

8. Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014 og

proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslingsrapport 2015



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0904

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EU-note (14)

–

E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens

årlige

vækstundersøgelse

rapport

varslingsmekanismen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 302 (side 603, senest behandlet i EUU 7/2-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal have en drøftelse af de to elementer: Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten om makroubalancer for

2015. Vi har netop drøftet disse ting på det fælles samråd i Europaudvalget og Finansud-

valget tidligere i dag. Jeg vil derfor begrænse mig til at nævne, at vi skal drøfte sagerne

på Økofin, bl.a. med henblik på input til Kommissionen om de kommende analyser af lan-

de under makroubalanceproceduren.

372

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Udg.

9. Forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. december 2014



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0903

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Udg.

10. Opfølgning på økonomi- og finansministermøder i forbindelse med G20-

topmøde



Information fra Formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner rapport om

skatteemner under Konkurrenceevnepagten



Tilslutning

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 37)

EUU alm. del (14)

–

bilag 162 (fælles brev fra finansministrene i Italien,

Tyskland og Frankrig med opfordring til fælles EU-lovgivning med henblik på

at bekæmpe skatteunddragelse og skattely)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

373

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013



Præsentation

Rådsmøde 3356

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det forventes, at Revisionsretten vil præsentere

årsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet for 2013 med tilhørende revisionser-

klæring på Økofin den 9. december.

I revisionserklæringen giver Revisionsretten for 7. år i træk en positiv erklæring om regn-

skabernes rigtighed og konkluderer dermed, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvi-

sende billede af EU’s indtægter og

udgifter samt finansielle stilling. På samme vis gives

en positiv erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne på ud-

giftsområdet for administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter.

Revisionsretten har dog heller ikke i år set sig i stand til at give en positiv erklæring for de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed som helhed. Retten afgiver

således en negativ erklæring om de underliggende betalinger på seks ud af syv udgifts-

områder, idet der skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne. Samlet set vurderer

Revisionsretten dog, at den mest sandsynlige fejlrate er faldet en anelse fra 4,8 pct. i

2012 til 4,7 pct. i 2013. Det er naturligvis positivt, at der i 2013 er et lille skridt i den rigti-

ge retning, men det er klart, at det stadig er nødvendigt med en stor indsats for at få ned-

bragt fejlniveauet til det acceptable.

Når årsrapporten de kommende måneder behandles i detaljen, vil vi derfor arbejde på at

få identificeret, hvor der skal sættes ind for at nedbringe fejlraten yderligere. Revisionsret-

tens præsentation på Økofin den 9. december vil være startskuddet på diskussionerne

om Rådets henstilling til decharge frem mod Økofin i februar næste år. Forud for stilling-

tagen til Rådets henstilling til decharge vender regeringen derfor naturligvis tilbage til ud-

valget med henblik på et forhandlingsmandat.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at det var utilfredsstillende, at man har måttet afgive

negative erklæringer om seks underområder. Hvad vil man gøre ved det? Han forstod

godt, at forvaltning af og kontrol med EU-budgettet var meget kompliceret, men det så

han to løsninger på: Enten kan man forenkle det, eller også kan man sætte nogle mere

kompetente til det. Han foreslog ministeren at gøre sig til talsmand for en kombination af

de to muligheder.

Per Clausen

bemærkede, at man i perioder kører Revisionsretten meget op i udvalget og

andre steder, og så finder man bare et lille figenblad af en forbedring. Så går der nogle år

med det, og så dæmper det sig. For 3-5 år siden kaldte man det helt utilfredsstillende. Nu

er det bare heldigt, det ikke er blevet ringere. Inden man bliver alt for selvglad i Danmark,

ville han påpege, at Danmark også på nogle områder har haft svært ved at overholde

374

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

støttereglerne, bl.a. ved at en stor interesseorganisation ind i mellem har venskabelige

relationer med Venstre. Men det slagsmål skulle nok tages en anden dag.

Økonomi- og indenrigsministeren

vidste ikke, om modtagelsen af revisionsrapporten

var mere afdæmpet end den plejer at være, men kritikken var den samme, som det pleje-

de at være

–

det er et utilfredsstillende højt niveau og en tilbagevendende blamage at

revisionspåtegningen

af EU’s regnskaber

ikke var i orden. Fejlprocenten var faldet, og

man må jo glæde sig over lidt

–

det troede han også var Per Clausens syn på livet

–

men

ikke desto mindre kunne man ønske sig mere fremdrift. Han ville bare advare mod one

size fits all-løsninger, hvor man skærer alle over en kam, uden at det reelt forbedrer sik-

kerheden. Den balance skal man finde. Regeringen mente, der skulle gøres noget, og

ville bidrage i diskussionen.

375

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

14. Revision af pensionskassedirektivet



Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0167

Rådsmøde 3356

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

KOM (2014) 0167

–

bilag 2 (udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget)

EU-note (13)

–

E 23 (note af 28/4-14 om revision af direktivet om

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

376

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

16. Siden sidst

Økonomi- og indenrigsministeren:

Endelig vil jeg til orientering fortælle om ligebehand-

ling i forhold til den fælles brofinansiering. Det forventes, at ministrene i marginen af Øko-

fin vil vedtage en erklæring om ligebehandling i fælles brofinansiering i banksamarbejde.

Nødlidende banker håndteres i udgangspunktet ved brug af bail-in, det vil sige nedskriv-

ning af ejerkapital og kreditorforordringer og eventuelt træk på den fælles fond. I helt sær-

lige tilfælde kan det ikke udelukkes, at det vil være utilstrækkeligt, f.eks. i den 8-årige

overgangsperiode, hvor fonden endnu ikke er fuldt opbygget. I den situation har det be-

rørte land et ansvar for at yde midlertidige lån, såkaldt brofinansiering.

Udfordringen består i, at der er forskel på eurolande og ikkeeurolande, som deltager i

banksamarbejdet. Et euroland, der ikke kan yde brofinansiering, har adgang til lån fra

eurolandenes lånemekanisme, ESM, mens ikkeeurolande ikke kan benytte sig af ESM.

For at sikre ligebehandling fastslår erklæringen, at deltagende ikkeeurolande

EU28’s be-

talingsbalancefacilitet til at yde brofinansiering. Omkostningerne ved den del af lånet, der

specifikt bruges til formål knyttet til banksamarbejdet, bæres dog ikke af lande uden for

banksamarbejdet. Hvis et deltagende ikkeeuroland ikke tilbagebetaler sit lån fra beta-

lingsbalancefaciliteten, vil den del af lånet, som eventuelt er brugt til bankunionsspecifikke

formål, f.eks. opfyldning af den fælles fond, derfor kun skulle dækkes af de deltagende

lande, inklusive eurolande. Ordningen vedrører kun overgangsperioden og erklæringen

gentager, at der også herefter vil være en fælles backstop, der sikrer ligebehandling af

euro- og ikkeeurolande.

377

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse - beskæftigelse) den 11. december 2014

Beskæftigelsesministeren

havde ud over en orientering om de væsentligste punkter på

EPSCO-rådsmødets dagsorden den 11. december et forhandlingsoplæg til forelæggelse

på vegne af erhvervs- og vækstministeren. Afslutningsvis ville han orientere om to sager

ved EU-domstolen.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reetablering af

EURES



Generel indstilling

KOM (2014) 0006

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

EURES dækker over et europæisk arbejdsformidlingsnet.

EURES har eksisteret siden 1993 og omfatter de offentlige arbejdsformidlinger i EU,

EØS-landene og Schweiz. De væsentligste elementer i EURES er den europæiske

jobportal og de ca. 900 EURES-vejledere rundtomkring i de offentlige europæiske ar-

bejdsformidlinger.

Formålet med en revitalisering af EURES er at gøre EURES til et mere effektivt og bru-

gervenligt instrument til rekruttering af arbejdskraft i EU - for både virksomheder og ar-

bejdssøgende. Dette kan bl.a. hjælpe på udfordringen med ledig arbejdskraft nogle ste-

der i Europa samtidig med mangel på arbejdskraft andre steder. EURES kan dermed

supplere den nationale indsats og bidrage til at løfte den samlede beskæftigelse i EU.

I Danmark har EURES siden 2008 primært været forankret i de tre regionale Work in

Denmark-centre. Jobcentrene har også en tilknytning til netværket, bl.a. med såkaldte

EURES-kontaktpersoner. I Danmark har vi med Work in Denmark i længere tid brugt

EURES til rekruttering til danske virksomheder, der mangler højt kvalificeret arbejdskraft.

Vi mener, at det giver god mening at lave en samlet ajourføring af EURES-portalen og

EURES-samarbejdet efter en række løbende tekniske og samarbejdsmæssige tilpasnin-

ger gennem årene.

Vi har i forbindelse med forhandlingerne lagt vægt på, at ændringerne gør EURES til et

bedre værktøj, og at det f.eks. bliver mere brugervenligt ved at udnytte nye IT-

muligheder. Men det har samtidig været afgørende, at der også fortsat er den fornødne

fleksibilitet til, at det ikke bliver unødig bureaukratisk og kan spille sammen med de natio-

nale systemer. Jeg skal understrege, at der

–

som i vores eget Jobnet

–

er klare krav til,

at det skal være reelle job på ordentlige vilkår.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen var på en række punkter ikke videre klart. Det

er som led i forhandlingerne lykkedes at få klargjort betydningen og rækkevidden af for-

slaget. Derfor støtter regeringen vedtagelsen af forslaget i Rådet.

378

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

2. Ændring af ansættelsesretlige direktiver med særbestemmelser for søfarende



Generel indstilling

KOM (2013) 0798

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Beskæftigelsesministeren:

Punktet er til forhandlingsoplæg og er på vegne af erhvervs-

og vækstministeren. Regeringen er selvsagt positiv over for at give søfarende en ordent-

lig ansættelsesretlig beskyttelse. Det er også regeringens opfattelse, at reglerne generelt

skal følge med tiden. Som det fremgår af det oversendte samlenotat, har vi dog også haft

en vis bekymring over at anvende regler, som oprindelig er skabt for virksomheder på

land, direkte på skibe i international fart. Sammen med en række af de andre store sø-

fartslande i EU har vi derfor under forhandlingerne arbejdet for, at de nye krav til rederier-

ne giver mening, og at de bliver mulige at gennemføre i praksis.

På den baggrund har vi også med glæde noteret, at de europæiske arbejdsmarkedspar-

ter på søfartsområdet har haft samme indstilling. Parterne er gået ind i sagen gennem

den sociale dialog på EU-plan og har udarbejdet et fælles kompromisforslag, som både

arbejdstager- og arbejdsgiversiden kan acceptere. Formandskabet har

–

i lyset af de eu-

ropæiske arbejdsmarkedsparters udspil

–

fremlagt et kompromisforslag, som svarer til

parternes aftale.

Det er min forventning, at der kan samles opbakning i Rådet til en endelig tekst, som alt-

overvejende er baseret på formandskabets kompromisforslag. Som teksten ligger nu, er

der efter regeringens vurdering skabt en fornuftig balance. De nye regler vil først og

fremmest give de søfarende øget ansættelsesretlig beskyttelse. Samtidig tages der højde

for de særlige udfordringer, som reglerne giver i forhold til søfarende på skibe, som sejler

i international fart langt fra Danmark. Regeringen agter på denne baggrund at tilslutte sig

forslaget i den form, som det får med formandskabets kompromisforslag.

Jeg vil derfor bede udvalget om opbakning til et forhandlingsoplæg, hvor vi fra dansk side

stiller os positivt til forslaget, herunder støtter formandskabets kompromistekst baseret på

de europæiske maritime arbejdsmarkedsparters forslag, således at vi arbejder for,



at det i relation til information og høring af arbejdstagere fortsat bliver muligt at

undtage situationer, hvor en søfarende ikke har mulighed for at deltage i et møde

fysisk eller gennem brug af egnet kommunikationsudstyr, og

at der fortsat tages behørigt højde for de særlige, praktiske udfordringer og admi-

nistrative/økonomiske byrder, som reglerne i direktiv 98/59/EF om kollektive af-

skedigelser og direktiv 2001/23/EF om overførsel af virksomheder skaber for re-

derierhvervet.



379

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Jakob Ellemann-Jensen

appellerede til at respektere den aftale, der var indgået mellem

arbejdsmarkedets parter

–

især idet Kommissionen har lagt vægt på at respektere den

sociale dialog. Det havde været vanskeligt at nå frem til en aftale på baggrund af Kom-

missionens oprindelige forslag. Han havde forstået, at sagen havde været oppe i Beskæf-

tigelsesudvalget i Europa-Parlamentet om tirsdagen, og at Kommissionen havde udtrykt

skepsis over for aftalen. Venstre kunne støtte forhandlingsoplægget.

Mette Bock

sagde, at der er tradition for, at Danmark klarer sig rigtig godt i den internati-

onale konkurrence inden for søfart. Rederiforeningen havde dog påpeget visse problemer

ved forslaget. Liberal Alliance mente ikke, at de fremlagte ændringer var tilstrækkeligt

begrundet, og var bekymret for, at man kommer til at gøre noget ufordelagtigt for en stor

sektor, som Danmark kan være meget stolt af. Hun kunne dermed ikke støtte ministerens

forhandlingsoplæg.

Beskæftigelsesministeren

præciserede over for Jakob Ellemann-Jensen, at om end det

ikke var hans ministerområde, havde han fået den klare opfattelse, at forhistorien var et

forslag, som alle var utilfredse med. Alligevel var partnerne på det maritime område

kommet frem til et samlet kompromisforslag, og det udgjorde også Kommissionens kom-

promisforslag.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

380

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

3. Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre

vandveje



Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2014) 0452

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

381

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

4. Den årlige vækstredegørelse 2015 (AGS); udkast til den fælles

beskæftigelsesrapport (JER); varslingsrapport om makroøkonomiske

ubalancer (AMR)



Præsentation/udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0904, KOM (2014) 0906

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 22)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt vedrører den årlige vækstredegørelse.

Dette punkt forelægges til orientering, og jeg forstår, at økonomi- og indenrigsministeren

netop har orienteret udvalget om den årlige vækstredegørelse, så jeg vil gøre min del

kort:

Vækstredegørelsen indeholder som bekendt Kommissionens vurdering af de økonomiske

og politiske udfordringer i medlemslandene. Styrket vækst og beskæftigelse i EU står

fortsat højt på dagsordenen, og krisen har for alvor vist, at de europæiske økonomier er

tæt forbundet.

Vi er nødt til at arbejde sammen for at sikre vækst og job fremadrettet, og derfor har vi

alle en stor interesse i, at de nationale arbejdsmarkeder fungerer, og at folk kommer i

beskæftigelse og bliver selvforsørgende.

Derfor støtter regeringen, at man i EU-samarbejdet fortsat har fokus på udviklingen, og at

man bevarer opmærksomheden på behovet for at gennemføre

–

og ikke mindst imple-

mentere

–

nødvendige reformer.

382

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,

som lige har født eller ammer



Orientering fra formandskabet

KOM (2008) 0637

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 24)

KOM (2008) 0637

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0637

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0637

–

svar på spørgsmål 3

KOM (2008) 0637

–

svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 315 (side 254, senest behandlet i EUU 25/11-11)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog

spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

konstaterede, at regeringen støttede ønsket om at beskytte

gravide arbejdstagere. Han ville dog understrege vigtigheden af - som der også stod i

samlenotatet

–

at Danmark ikke indgår i fælles EU-regler inden for ydelser under barsel,

graviditet eller fædreorlov.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at Kommissionens forslag var nyt, men at han havde

de samme betænkeligheder som Jakob Ellemann-Jensen. Punktet var kun til orientering,

og ministeren ville bringe forslaget op i udvalget igen på et senere tidspunkt.

383

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

6. Investering i unges beskæftigelse: ungegaranti, uddannelse og kompetencer



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3357

–

bilag 2 (samlenotat side 31)

a) Implementering af ungegarantien og bidrag fra den europæiske alliance for

lærlingeuddannelser

b) Godkendelse af EMCO-udtalelse

Beskæftigelsesministeren:

Punktet skal ses i forlængelse af ungegarantien og lande-

nes indsats for at få unge i uddannelse og job. Jeg synes, det er positivt, at vi fortsat hol-

der fokus på ungeområdet og holder hinanden op på, at vi alle gør en indsats for at hjæl-

pe vores unge i uddannelse og job. Tallene taler desværre deres kedelige sprog om, at

dette i høj grad fortsat er meget tiltrængt.

384

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

11. Siden sidst

Beskæftigelsesministeren

ville orientere om to domstolssager.

a) Orientering om kommende EU-dom i sag C-315/13 de Clercq m.fl.

EUU alm. del (14)

–

bilag 130 (notat om den kommende dom)

EUU alm. del (13)

–

bilag 130 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Beskæftigelsesministeren:

Den første er den såkaldte de Clercq-sag, hvor der faldt

dom i forgårs. Udvalget fik i sidste uge tilsendt et notat om sagen, ligesom udvalget tidli-

gere er blevet orienteret, da regeringen afgav skriftligt indlæg i sagen.

Sagen drejer sig om de belgiske regler, hvorefter en virksomhed, der leverer tjeneste-

ydelser i Belgien, og som i den forbindelse udstationerer arbejdstagere, skal sende op-

lysninger til de belgiske myndigheder til brug for identifikation af de udstationerede ar-

bejdstagere. Dette minder om de danske regler om forhåndsanmeldelse til RUT-

registeret.

Derudover indeholder de belgiske regler krav om, at en modtager af en tjenesteydelse,

som ikke har fået dokumentation for, at der er sket den krævede forhåndsanmeldelse,

skal indsende oplysninger til de belgiske myndigheder om de udstationerede arbejdsta-

geres identitet. Også dette minder om de danske RUT-regler, nærmere betegnet hvervgi-

verpligten. Den belgiske pligt for modtageren af en tjenesteydelse er dog noget mere

vidtgående end den, der gælder i den danske udstationeringslov. Derfor har sagen inte-

resse for Danmark.

I den konkrete sag havde den udstationerende virksomhed ikke foretaget den nødvendi-

ge anmeldelse til det belgiske LIMOSA-register. Den belgiske virksomhed, hvor arbejdet

blev udført, havde heller ikke fremsendt identifikationsoplysninger til de belgiske myndig-

heder som krævet i loven.

Domstolen fastslår i afgørelsen, at den belgiske lovgivning

–

som pålægger en modtager

af en tjenesteydelse en strafsanktioneret pligt

–

kan gøre det mindre attraktivt at modtage

ydelser fra tjenesteydere, der er etableret i andre EU-lande. Det fastslås derfor, at en så-

dan pligt udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser i EU-traktatens

forstand. Men Domstolen finder også, at formålet med den belgiske hvervgiverpligt

–

nemlig at beskytte de udstationerede arbejdstagere og bekæmpe svig

–

kan begrunde de

belgiske regler.

Domstolen overlader det til den belgiske domstol at afgøre, om den belgiske hvervgiver-

pligt er nødvendig for at sikre overholdelsen af de belgiske regler, og om reglerne er eg-

nede til at sikre, at man kan opfylde formålet. Eller sagt med andre ord: om hvervgiver-

pligten står i rimeligt forhold til at sikre overholdelsen af reglerne om beskyttelse af ar-

385

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

bejdstagere og bekæmpelse af svig. Domstolen bemærker dog, at de belgiske regler fo-

rekommer at stå i rimeligt forhold til de formål, der ønskes sikret.

Dommen indeholder herudover en lang række interessante præmisser, hvor der også

henvises til tidligere domme på udstationeringsområdet. Domstolen bekræfter, at det er

anerkendt, at myndighederne i en medlemsstat kan kontrollere overholdelsen af rettighe-

der i deres nationale lovgivning - også når der findes objektive forskelle mellem egne

virksomheder og virksomheder fra andre EU-lande. Endelig bekræfter dommen, at en

anmeldelsespligt til myndighederne i værtslandet, som gælder for udenlandske tjeneste-

ydere, er en effektiv og forholdsmæssig foranstaltning i forbindelse med kontrol af natio-

nale regler.

Dommen rejser således ikke tvivl om den danske hvervgiverpligt.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om ministeren kunne sige mere om, hvad dommen be-

tyder for Danmark og det danske RUT-register.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at Danmark havde gjort skriftlig og mundtlig indsigel-

se, og at beskeden var, at det danske RUT-register ikke vil blive påvirket. Dommen rejser

således ikke tvivl om den danske værgegiverpligt. Ministeren var altså tryg ved den ud-

lægning, han havde fået af den juridiske tekst. Man kunne måske oven i købet sige, at

dommen var en styrkelse af RUT-registeret.

Lisbeth Bech Poulsen

syntes, det var godt at høre, men ville gerne have bekræftet, at

det gjaldt inden for alle faggrupper.

Beskæftigelsesministeren

gentog, at det var en styrkelse af RUT-registeret.

b) Orientering om kommende EU-dom Tekniq

EUU alm. del (13)

–

bilag 167 (notat om indlæg i sagen)

Beskæftigelsesministeren:

Som det sidste vil jeg kort orientere om den såkaldte Tek-

niqsag (C-515/13), hvor der forventes en snarlig afgørelse fra EU-Domstolen. Udvalget er

blevet orienteret i forbindelse med regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen. Vi har

endnu ikke en dato for domsafsigelsen, men forventer en afgørelse i januar eller februar.

Østre Landsret har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt det er i

strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, at funktionærer, der af-

skediges efter at have været uafbrudt ansat i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ikke

modtager fratrædelsesgodtgørelse, hvis de er berettigede til folkepension

–

dvs. hvis de

er over 65 år.

386

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Sagsøger blev afskediget efter mere end 12 års uafbrudt ansættelse. Sagsøger havde i

henhold til reglerne i funktionærloven et opsigelsesvarsel på 6 måneder til fratræden.

Endvidere havde sagsøger krav på udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse svarende til

1 måneds løn i henhold til funktionærlovens § 2 a, stk. 1, hvilket den aktuelle sag drejer

sig om.

Det fremgår af funktionærlovens § 2 a, stk. 2, at en funktionær, som er berettiget til folke-

pension, mister kravet på fratrædelsesgodtgørelse. I praksis er reglen blevet fortolket så-

dan, at retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, selv om funktionæren fortsætter på

arbejdsmarkedet, og selv om funktionæren har opsat sin pension. Af den grund afviste

sagsøgers arbejdsgiver at udbetale sagsøger en fratrædelsesgodtgørelse.

Danmark har i både sit skriftlige og sit mundtlige indlæg bl.a. anført, at forbuddet mod

direkte forskelsbehandling i beskæftigelsesdirektivet ikke er til hinder for en bestemmelse,

hvorefter en funktionær afskæres fra at kunne få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse,

hvis funktionæren ikke har nået en alder, hvor vedkommende har ret til folkepension. En

sådan bestemmelse er objektivt og rimeligt begrundet samt proportional.

Retten til fratrædelsesgodtgørelse skal hjælpe en afskediget medarbejder med lang anci-

ennitet igennem en overgangsperiode til anden beskæftigelse. Ordningen tilgodeser den

gruppe af funktionærer, der har mest behov for en godtgørelse ved opsigelse, og det er i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at denne gruppe ikke indbefatter per-

soner, der som 65-årig har ret til at få udbetalt folkepension.

Uanset udfaldet af den aktuelle sag vil den dog ikke give anledning til problemer i forhold

til funktionærloven. Det skyldes, at der

–

som konsekvens af en tidligere dom fra EU-dom

–

den såkaldte Ole Andersensag vedrørende alderspension

–

den 26. november i år er

fremsat forslag til lov om ændring af funktionærloven, som ændrer på retten til fratrædel-

sesgodtgørelse. Og jeg kan tilføje, at vi førstebehandler den i Folketinget tirsdag.

387

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3358 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelse

og ungdom) den 12. december 2014

Undervisningsministeren

ville forelægge de to punkter på dagsordenen for rådsmødet

for uddannelse og de to punkter på dagsordenen for rådsmødet for ungdom.

1. Entreprenørskab i forbindelse med uddannelse



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0669

Rådsmøde 3358

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Jeg begynder med uddannelsesområdet. Her skal vi vedtage

et sæt rådskonklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse. Formålet

med konklusionerne er at fremme kompetencer i entreprenørskab i en bred forstand. Det

skal styrke beskæftigelsesegnethed, selvstændig virksomhed og aktivt medborgerskab

hos borgerne og være til gavn for dem både arbejdsmæssigt og privat. Rådskonklusio-

nerne skal også ses i lyset af den økonomiske krise, hvor det er vigtigt med selvstændigt

initiativ og virkelyst hos unge mennesker, fordi det har betydning for at øge beskæftigel-

sen.

Rådskonklusionerne opfordrer til, at kompetencer inden for entreprenørskab bør indgå på

alle uddannelsesniveauer og så vidt muligt i alle fag. Det stemmer fint overens med det,

vi gør i Danmark, hvor vi har en forståelse af, at undervisning i entreprenørskab både kan

være et fag og en pædagogisk-didaktisk tilgang i andre fag.

I rådskonklusionerne foreslås en række initiativer, der på de forskellige uddannelsesni-

veauer skal understøtte undervisning i entreprenørskab, herunder netværk, digitale værk-

tøjer, styrket samarbejde mellem uddannelserne og erhvervslivet og en øget inddragelse

af entreprenører på uddannelsesinstitutionerne. Fra dansk side hilser vi rådskonklusio-

nerne velkommen, og vi oplever, at vi allerede er på forkant med konklusionerne. I Dan-

mark har vi siden 2009 haft et løbende og forpligtende tværministerielt samarbejde på

området, der bl.a. har ført til etableringen af ”Fonden for Entreprenørskab –

Young Enter-

prise”, som skal sikre implementeringen af politiske tiltag over for uddannelsessektoren

på dette område. Og i folkeskolereformen er entreprenørskab beskrevet både som et

tværgående element gennem hele skoleforløbet og som et element, der er tænkt ind i

Fælles Mål i relevante fag.

Samme tilgang har vi også i erhvervsuddannelserne. Som led i eud-reformen kommer

innovationskompetence til at gennemsyre alle erhvervsfagene på de nye grundforløb, og

undervisning i at starte egen virksomhed kan indlægges i hovedforløbene, hvis de faglige

udvalg ønsker det. Vi støtter således vedtagelsen af rådskonklusionerne.

2. Den økonomiske case for uddannelse i sammenhæng med midtvejsrevisionen

af Europa 2020-strategien



Drøftelse

388

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3358

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Undervisningsministeren:

Endelig har vi en politisk debat om den økonomiske case for

uddannelse

–

Altså en debat om uddannelses betydning for Europas økonomier og

sammenhængen til Europa 2020-strategien,

som er EU’s strategi for vækst og beskæfti-

gelse. Den indgår i rækken af drøftelser, der har været i andre rådsformationer, vedrø-

rende midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien.

3. Fremme af unges adgang til rettigheder med henblik på at fremme deres

selvstændighed og deltagelse i civilsamfundet



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3358

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Undervisningsministeren:

Der er også to punkter på ungdomsområdet. Det første er

vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om fremme af unges adgang til at udnytte deres

rettigheder for at øge deres selvstændighed og aktive medborgerskab. Det nuværende

trilogsamarbejde mellem Italien, Letland og Luxembourg har sat dette tema øverst på

deres fælles dagsorden. Her er det ikke indholdet i selve rettighederne, det drejer sig om,

men derimod om de unges adgang til at udnytte dem, og de muligheder og begrænsnin-

ger, der måtte eksistere på de forskellige områder. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke

lægger unødvendige hindringer i vejen for, at unge kan engagere sig aktivt i samfundsli-

vet. Derfor støtter vi også på dette punkt rådskonklusionerne.

1. Den tværsektorale tilgang til ungdomspolitik som et redskab til bedre at

adressere de socioøkonomiske udfordringer og have mere målrettede

politikker for unge mennesker



Drøftelse

Rådsmøde 3358

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Undervisningsministeren:

Det andet og sidste punkt er en politisk debat om at styrke

den tværsektorielle tilgang til ungdomspolitikken. Debatten skal bidrage til, at vi kan blive

bedre til at adressere de socioøkonomiske udfordringer og tilrettelægge mere målrettede

politikker for unge. Den vil vi deltage aktivt i.

2. Eventuelt

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

389

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

6. Siden sidst

Undervisningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

390

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3357 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse

–

socialpolitik) den 11. december 2014

Socialministeren

sagde, at der ville blive afholdt rådsmøde for beskæftigelse og sociale

anliggender den 11. december, og at han til orientering ville forelægge dagsordenspunk-

terne 7, 8 og 9.

7. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af

alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3357

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0426

–

bilag 3 (henvendelse af 28/8-08 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2008) 0426

–

bilag 7 (udtalelse fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426

–

bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)

KOM (2008) 0426

–

bilag 6 (henvendelse af 30/11-08 fra Landsforeningen

for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426

–

svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 570 (side 1089, senest behandlet i EUU 12/6-14)

Socialministeren:

Forslaget har siden sin forelæggelse i juli 2008 været behandlet under

en lang række formandskaber. Udvalget er blevet orienteret om sagen adskillige gange,

senest i juni 2014. Jeg kan oplyse, at der under det italienske formandskab har været

afholdt to møder om sagen, og der er ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Vi kan

fortsat konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter, og sagen forelæg-

ges også denne gang Rådet i form af en fremskridtsrapport.

Alle medlemsstaterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold over for forslaget, da

der stadig er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, begrebsanven-

delse og juridiske fortolkning. Formandskabet ønsker at få en debat på rådsmødet om

muligheden for at komme videre med forslaget, herunder i form af et forstærket samar-

bejde.

Jeg vil give udtryk for, at det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed over

forslagets juridiske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes.

391

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

8. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige

bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0614

Rådsmøde 3357

–

bilag 1 (samlenotat side 50)

KOM (2012) 0614

–

bilag 7 (henvendelse af 10/10-13 fra Dansk Industri)

EUU alm. del (12)

–

bilag 409 (Kommissionens non-paper om hjemmel for

direktivforslaget) (fortroligt

–

dtfo.ft.dk) (papiromdelt på KOM (2012) 0614

–

bilag 6)

EUU alm. del (12)

–

bilag 336 (notat af 12/4-13) (udtalelse fra Rådets

Juridiske Tjeneste) (fortroligt

–

dtfo.ft.dk) (papiromdelt på KOM (2012) 0614

–

bilag 5)

KOM (2012) 0614

–

bilag 4 (Folketingets begrundede udtalelse)

KOM (2012) 0614

–

svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 71

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 72

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 73

EUU alm. del (11)

–

svar på spørgsmål 74

EU-note (12)

–

E 33 (intern) (note af 2/5-13)

EU-note (12)

–

E 9 (note af 30/11-12 om Kommissionens forslag om kvoter

for kvinder i bestyrelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 570 (side 1091 senest behandlet i EUU 12/6-14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 472 (side 1370 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 7/6-13)

Socialministeren:

Dette punkt vedrører direktivforslaget om kønsfordeling i børsnotere-

de selskabers bestyrelser, som der har været stor interesse for igennem en årrække. Sa-

gen bliver enten forelagt Rådet til generel indstilling eller som fremskridtsrapport. Det bli-

ver formentlig først afgjort i forbindelse med selve rådsmødet. Regeringen fremlagde di-

rektivforslaget til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2013. Re-

geringen fik på den baggrund et klart mandat fra Folketinget: Danmark støtter ikke direk-

tivforslaget. Det har regeringen herefter gjort meget klart både i Rådet, i Kommissionen

og over for skiftende formandskaber. Og det er også, hvad udvalget har bedt mig om at

gøre.

Jeg kan oplyse, at direktivforslaget siden fremsættelsen har undergået en del ændringer.

Fra at fokusere på målet om de 40 pct., er der nu sket en opblødning, og fokus er ændret

til at se på procedurerne ved udpegning. Desuden er direktivets undtagelsesbestemmel-

se blødt op, så det er muligt for landene at have deres egne alternative tiltag - også selv

om de ikke har nået 40 pct. i 2020.

Inden vi går videre, vil jeg gerne benytte lejligheden til at orientere om nogle af hoved-

punkterne i forslaget, sådan som det ser ud i dag. Direktivforslaget vil ikke indføre en fast

kvote, men pålægger derimod medlemsstaterne at indføre en procedure, hvis formål er at

392

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

opnå et mål om mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn i bestyrelser. Det er som

sagt en opblødning i forhold til det første direktivforslag. Hvis medlemsstaten vælger at

lade udpegningsproceduren gælde for hele bestyrelsen, er målet 33 pct. og ikke 40 pct.

Det vil nok være de 33 pct., der er relevante i en dansk kontekst, da de færreste bestyrel-

ser skelner mellem tilsynsførende og ledende bestyrelsesmedlemmer. Den procedure,

der skal indføres, handler om at indføre forud fastsatte, klare, neutralt formulerede og

utvetydige udpegningskriterier for bestyrelsesmedlemmer.

Direktivforslaget vil endvidere indføre en præferenceregel til fordel for det underrepræ-

senterede køn i tilfælde af, at to kandidater er lige kvalificerede. Det er der sådan set ikke

noget nyt i.

Endelig indebærer direktivforslaget en undtagelsesbestemmelse, som fritager medlems-

stater fra direktivets forpligtelser, hvis medlemsstaten har truffet effektive foranstaltninger

for at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen i børsnoterede virksomheder. Her

er der kommet nogle eksempler på, hvad der skal til.

Med hensyn til tilslutningen til direktivforslaget, har behandlingen af forslaget under det

italienske formandskab båret præg af, at der har været valg i flere af de medlemsstater,

som tidligere har været modstandere af direktivforslaget. Flere af disse lande er nu uaf-

klarede om deres holdning til direktivet.

Der er derfor flere uafklarede spørgsmål, med hensyn til hvad der kommer til at ske på

rådsmødet den 11. december. Det forventes at være usikkert til sidste øjeblik, om der kan

opnås et kvalificeret flertal eller ej. Der er således fortsat usikkerhed forbundet med for-

slagets eventuelle mulighed for vedtagelse, og jeg har i dag ikke tilstrækkeligt grundlag til

at komme med et realistisk bud på forslagets skæbne på rådsmødet.

Den danske regering har ikke mulighed for at påvirke, hvordan det endelige direktiv

kommer til at se ud. Det skyldes som bekendt, at regeringen ikke kan indgå i forhand-

lingerne om direktivforslaget, fordi Europaudvalget har afgivet et mandat, der er imod di-

rektivet

–

uanset hvordan det ser ud.

Regeringen mener ikke, der er basis for at bede om et nyt mandat, hvorfor jeg på råds-

mødet ikke vil støtte direktivforslaget.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det glædede ham, at ministeren holdt sig til det man-

dat, han havde fået i udvalget. Kvoter er noget, man bruger på fisk, og den private ledel-

sesret er noget, man går ind for. Han var med på, at ministeren ikke kunne indgå i drøf-

telserne, idet Danmark er gået imod forslaget, men man var alligevel nødt til at forholde

sig til det. Var de gældende regler dækket ind under dispensationsmulighederne og kend-

te man noget til, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør i børsnoterede,

danske selskaber. Dvs. hvor mange selskaber risikerer at blive afnoteret, hvis man indfø-

rer de tåbelige regler? Og var det Tyskland, der var ved at smutte fra det blokerende

mindretal?

Socialministeren

bad om at få lukket mødet.

393

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Mødet blev lukket.

Socialministeren

sagde, at Tysklands position var meget usikker, og det ville den være

til sidste øjeblik. Tyskland havde selv valgt at indføre en kvote på 30 pct. Forhandlingerne

medførte konstante ændringer, og ministeren kunne ikke sige, om forslaget ville blive sat

til vedtagelse, fremskridtsrapport eller lignende. Man tygger også på undtagelsesbe-

stemmelserne.

Det blokerende mindretal, som Danmark var en del af, var begyndt at smuldre. Ministeren

kunne ikke sige med sikkerhed, at Danmark vil komme ind under undtagelsesbestemmel-

serne. Der har været en progression af det underrepræsenterede køn fra 8 til 11 pct. i

selskaberne. Man kan falde ind under undtagelsesbestemmelsen, ved at national lovgiv-

ning kræver, at det underrepræsenterede køn besidder mindst 30 pct. af tilsynsførende

bestyrelsesposter eller 25 pct. af alle bestyrelsesposter i 2020, eller at det underrepræ-

senterede køn besidder mindst 30 pct. af tilsynsførende bestyrelsesposter eller 25 pct. af

alle bestyrelsesposter. Og endelig - som det måske mest relevante - at det underrepræ-

senterede køn besidder mindst 25 pct. af tilsynsførende bestyrelsesposter eller 20 pct. af

alle bestyrelsesposter i 2020, og at procentdelen af det underrepræsenterede køn er ste-

get med 7,5 pct. de seneste 5 år. Så Danmark skal håbe på en progression på 7,5 pct.

Det kom til at gælde knap 170 danske virksomheder, og når man så på deres målsæt-

ning, havde de sat et gennemsnit på 27 pct. Hvis det kom til at passe, skulle man gerne

kunne falde ind under undtagelsesbestemmelsen.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne have præciseret, om det var 7,5 procentpoint. Han

havde hørt, at man havde lavet opgørelsen ud fra cpr-numre, hvilket jo er et rent dansk

system. Hvad med internationalt orienterede virksomheder med udenlandske kvinder og

mænd i bestyrelsen? Var de så ikke talt med?

Socialministeren

bekræftede, at man endnu ikke havde lavet en opgørelse over uden-

landske bestyrelsesmedlemmer, men det ville man råde bod på. Det havde ministeren

også sagt i Ligestillingsudvalget.

Formanden

spurgte, hvorfor ministeren havde valgt at bede om at få mødet lukket.

Socialministeren

sagde, at han havde fået at vide, at man ikke må tale om landepositio-

ner på et åbent udvalgsmøde.

Formanden

ville i så fald gerne vide, hvilke hemmeligheder udvalget ikke havde spurgt

ind til. Ministerens redegørelse var jo offentligt kendt stof. Hvad var der af særlig interes-

sante positioner?

Socialministeren

sagde, at han havde fået at vide, at hvis udvalget skulle tale om Tysk-

land, skulle mødet lukkes.

394

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Formanden

syntes, det var lidt absurd. Møder bliver lukket, når der er noget forhand-

lingsmæssigt vigtigt for Danmark, som ikke er almindelig kendt.

Socialministeren

sagde, at sidst han havde talt med udvalget om Tysklands position,

havde formanden bedt om at få dørene lukket.

Formanden

sagde, at det møde, ministeren refererede til, var blevet lukket - ellers ville

ministeren ikke svare på spørgsmålet. Udvalget vil til enhver tid indvillige i at lukke mø-

derne, når en minister beder om det, men hun appellerede til, at man overvejer det en

ekstra gang. Det virker dramatisk at lukke et møde, når udvalget som udgangspunkt hol-

der åbne møder, så møder skal kun lukkes, når der kommer noget forhandlingsmæssigt

interessant på bordet.

Socialministeren

sagde, at det blot var for at foregribe ikke at stå i en situation som

sidst.

395

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

9. Rådskonklusioner om Beijinghandlingsplanen og vejen frem efter 2015



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3357

–

bilag 1 (samlenotat side 68)

Socialministeren:

Punktet forelægges udvalget til orientering. Det italienske formand-

skab har valgt at fokusere på, hvilke resultater der er opnået i EU og medlemslandene,

og hvad der skal til for yderligere at styrke implementeringen af planen. Det sker som en

del af EU’s løbende opfølgning på FN’s Beijinghandlingsplan

fra 1995 og som en del af

fejringen af 20 års jubilæet for vedtagelsen af planen. I udkastet til rådskonklusioner un-

derstreges det, at ligestilling er en central værdi i EU og er et vigtigt parameter for øko-

nomisk vækst. Derfor bør ligestilling også i fremtiden prioriteres højt på både EU-niveau

og i medlemsstaterne. Rådskonklusionerne dækker en bred vifte af emner og rummer en

række forskellige opfordringer.

Blandt de vigtigste opfordringer er:

EU-Kommissionen opfordres til at komme med en afløser for Kommissionens

ligestillingsstrategi, der udløber i 2015,

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at inddrage mænd og dren-

ge i ligestillingsarbejdet,

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at arbejde for, at ligestilling

får en fremtrædende rolle at spille ved opfølgningen på FN’s udviklingsmål,

der udløber i 2015.

Jeg er naturligvis enig i, at ligestilling også i fremtiden skal prioriteres højt. Det gælder

selvfølgelig både i Danmark, i EU og i FN. Regeringen er derfor positiv over for forslaget

til rådskonklusioner.

10. Eventuelt

Socialministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

396

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3355 (transport, telekommunikation og energi - energi) den

9. december 2014

Klima-, energi- og bygningsministeren

ville forelægge fire sager på dagsordenen for

energirådsmødet den 9. december til orientering.

1. 2030-rammen for klima- og energipolitikken



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0015, KOM (2014) 0520

Rådsmøde 3355

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2014) 0015

–

bilag 2 (henvendelse af 27/2-14 fra Vindmølleindustrien

vedr. EU’s klima-

og energipolitkker 2020-2030)

KOM (2014) 0015

–

bilag 3 (henvendelse fra 92-Gruppen vedr. brev til

statsministeren

om EU’s nye klima-

og energimålsætninger for 2030)

KOM (2014) 0015

–

bilag 4 (henvendelse af 8/10-14 fra BioRefining

Alliance)

KOM (2014) 0015

–

svar på spørgsmål 1 (kommentar på henvendelsen fra

BioRefing Alliance)

EUU alm. del (14)

–

bilag 108 (kopi af KEB alm. del

–

svar på spørgsmål 4

om hvor langt Danmark er fra at oplylde sine EU-forpligtelser)

Det Europæiske Råd 23-24/10-14

–

bilag 9 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 23-24/10-14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 120 (side 100, senest behandlet i EUU 30/10-14

–

afrapportering fra DER 23-24/10-14)

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 49 FO, forhandlingsoplæg forelagt 10/10-

14)

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 58, senest behandlet i EUU 10/10-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 716 FO, forhandlingsoplæg forelagt

28/2-14)

Klimaministeren:

Det italienske formandskab lægger op til, at drøftelsen især skal foku-

sere på det nye forvaltningssystem for vedvarende energi og energieffektivitet.

Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes at opnå enighed om en langsigtet ramme for

EU’s klima-

og energipolitik på Det Europæiske Råd. Jeg er særligt glad for, at det lykke-

des at opnå enighed om et reduktionsmål for drivhusgas på mindst 40 procent. Det sen-

der et stærkt signal til resten af verden, især med henblik på at nå en ambitiøs global kli-

maaftale i Paris næste år.

Jeg havde gerne set et højere ambitionsniveau på målene for vedvarende energi og

energieffektivitet. Forhandlingerne var imidlertid svære. Set i det lys er det tilfredsstillen-

de, at vi trods alt lykkedes med at få vedtaget tre mål. Den overordnede aftale er på

plads. Det næste skridt er at få udmøntet den i konkrete retsakter. Det skal Kommissio-

397

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

nen sørge for, og vi afventer derfor i øjeblikket deres plan for implementeringen af 2030-

rammen.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at implementeringen gennem konkrete

retsakter og beslutninger effektivt understøtter energi- og klimamålsætningerne. Jeg hå-

ber desuden, at forhandlingerne om den markedsstabiliserende kvotereserve nu vil blive

intensiveret i Rådet og Europa-Parlamentet. DER-konklusionerne efterspørger bl.a. den-

ne i relation til de kvotebelagte indbyggere og sektorer.

Et af de store spørgsmål bliver byrdefordelingen af reduktionsmålet for ikke-

kvotesektoren. Det er fastlagt, at landenes reduktionsmål skal ligge inden for spændet 0

til -40 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det lykkedes

–

ikke mindst på grund af Danmark

–

få indføjet, at der i gruppen af lande med BNP pr. EU-gennemsnittet skal tages hensyn til

landenes omkostningseffektive reduktionspotentialer. Afhængigt af den konkrete regne-

metode kan det betyde et lavere mål for Danmark end ellers.

Regeringen lægger vægt på, at vi får sikret en acceptabel byrdefordeling i ikke-

kvotesektoren mellem landene, der tager højde for omkostningseffektivitet.

Et andet spørgsmål er den nye fleksibilitetsmekanisme for lande med høje mål for ikke-

kvotesektoren såsom Danmark. Fleksibilitetsmekanismen giver adgang til at veksle en

begrænset mængde kvoter fra kvotesektoren til udledningsrettigheder i ikkekvotesekto-

ren. Denne fleksibilitetsmekanisme har været en vigtig prioritet for regeringen, da den kan

være med til at mindske omkostningerne til opfyldelsen af klimamålene. Regeringen vil

arbejde for, at fleksibilitetsmekanismen bliver så brugbar som muligt for Danmark.

Som nævnt indledningsvis vil drøftelsen på energirådsmødet fokusere på det nye forvalt-

ningssystem. Der skal ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd etableres et forvalt-

ningssystem. Forvaltningssystemet skal hjælpe med til at sikre, at EU når de energipoliti-

ske mål, samtidig med at medlemsstaterne bevarer deres fulde ret til at fastsætte deres

energimiks.

I formandskabets oplæg til rådsmødet og konklusionerne fra Det Europæiske Råd læg-

ges der desuden op til, at der skal etableres en proces mellem medlemslandene og

Kommissionen baseret på planlægning og monitorering. Denne proces skal sikre, at EU’s

klima- og energimål opfyldes. Øget regionalt samarbejde og et effektivt indre marked

fremhæves også som vigtige faktorer, hvilket regeringen støtter.

Regeringen bakker op om, at der etableres et pålideligt forvaltningssystem for EU’s 2030-

mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Regeringen vil derudover arbejde for, at

forvaltningssystemet bliver så effektivt og ubureaukratisk som muligt, og at systemet er

med til at sikre den nødvendige investeringssikkerhed og målopfyldelse.

398

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte ministeren om, hvordan regeringen ville sikre en

acceptabel og omkostningseffektiv byrdefordeling, så man ikke mister et stort

vækstpotentiale i den danske fødevarebranche. Hvis man fortsætter med den nuværende

byrdefordelingsmekanisme, var der, så vidt han forstod, en relativt stor risiko for det i

forbindelse med 2030-aftalen. Og hvad ville regeringen gøre for at sikre en fælles

europæisk

klimapolitik

for

landbruget,

der

belønner

den

klimaeffektive

landbrugsproduktion?

Klimaministeren

svarede, at det var det centrale spørgsmål, og at man havde fået lagt

forskellige håndtag i aftalen såsom en fleksibilitetsmekanisme, som gør, at man vist i et

vist, ikkedefineret omfang kan veksle det, man reducerer ud over sine

reduktionsforpligtelser i kvotesektoren, til udledningsrettigheder i ikkekvotesektoren. Det

er en mulighed for at sætte Danmarks stærkeste kort i spil, nemlig den høje produktion af

billig vedvarende energi.

Regeringen har også i forhandlingerne anmodet Kommissionen om at se på, om

landbruget kan skilles ud i en særlig sektor med fælles EU-regulering. Den stærke interne

priskonkurrence mellem landbrug i EU gør det vanskeligt for danske landmænd at vælte

meromkostninger fra den nationale klimaindsats oven i produktpriserne. Et fælles EU-

virkemiddel ville derfor være at foretrække. Det er regeringen meget opmærksom på.

Ministeren havde haft gode møder med Landbrug & Fødevarer om sagen, man bl.a.

havde været inde på, at det bør tilgodeses, hvis man har den laveste klimabelastning pr.

produktenhed, men at man i dag ikke har det tilstrækkelige datagrundlag til at vurdere

det. Sammen med Landbrug & Fødevarer arbejder man for at få evidens på området. Det

er let nok at sige, at ens egne produkter er de mest bæredygtige, men der skal være

solidt bevis for det, hvis det skal bruges i forhandlinger.

Regeringen har også sikret sig, at man kan handle med udledningsrettigheder internt i EU

i f.eks. de østeuropæiske lande. Det er også blevet besluttet, at der ikke kun skal tages

højde for velfærdsniveau, men også for landenes reduktionspotentialer, når

byrdefordelingen bliver fastlagt.

399

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

2. Gennemførelse af det indre energimarked



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0634

Rådsmøde 3355

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Klimaministeren:

Den anden sag på rådsmødet omhandler det indre energimarked. På

rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om dette emne. Kommissionen offentlig-

gjorde i oktober en meddelelse om de fremskridt, der er sket med hensyn til gennemfø-

relsen af det indre marked for energi.

Meddelelsen indeholder ikke nye, konkrete tiltag. Kommissionen peger dog på, at der er

brug for mere i relation til infrastrukturudbygningen. De nævner også, at der er behov for

en dybere integration

–

for eksempel inden for regionale samarbejdsrammer

–

og at der

bør vedtages og gennemføres fælles europæiske operationelle regler for drift, planlæg-

ning og brug af de europæiske el- og gassystemer. Formandskabets udkast til rådskon-

klusioner lægger sig tæt op ad Kommissionens meddelelse.

For regeringen er det indre energimarked

en vigtig forudsætning for at opnå EU’s klima-

og energipolitiske målsætninger. Vi lægger derfor vægt på en ambitiøs gennemførelse af

det indre el- og gasmarked, både hvad angår indhold og timing. Konklusionsudkastet af-

spejler dette.

Rådskonklusionerne sætter desuden fokus på betydningen af en mere aktiv rolle for for-

brugerne på detailmarkedet. Regeringen ser et stærkt detailmarked som et centralt fo-

kusområde for det kommende arbejde med gennemførelsen af det indre energimarked.

Regeringen finder også, at rådskonklusionerne sætter tilstrækkeligt fokus på nødvendig-

heden af konkurrenceprægede detailmarkeder, som giver mulighed for at realisere for-

brugernes bidrag til mere fleksible forbrugsmønstre.

Regeringen agter på den baggrund at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

400

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

3. Europa 2020-strategien

–

midtvejsevaluering



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3355

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Klimaministeren:

Den tredje sag på rådsmødet er den forestående midtvejsevaluering

af Europa 2020-strategien. Europa 2020-strategien afløste i 2010 Lissabonstrategien, og

Kommissionen har iværksat en midtvejsevaluering af strategien. På energirådsmødet vil

vi i lighed med en række andre rådsformationer drøfte strategien.

Drøftelsen vil hovedsageligt fokusere på energi- og klimapolitikkens bidrag til midtvejs-

evalueringen af strategien. Det italienske formandskab vil herefter sørge for at formidle

energirådets synspunkter videre til Det Europæiske Råd.

Medlemsstaterne er allerede juridisk forpligtet til at nå de drivhusgasreduktionsmål og mål

for udbygningen af vedvarende energi, der blev besluttet i klima- og energipakken i 2008.

Målene er gentaget i Europa 2020. Det er dog her en særskilt pointe, at Europa 2020-

strategien understreger, at opfyldelse af klima- og energimålene er vigtige for at fremme

vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen arbejder for en ambitiøs klima- og energipolitik, der sigter på at gøre EU uaf-

hængigt af fossile brændsler på længere sigt. Vi vil derfor på rådsmødet tilkendegive, at

vi finder, at strategien har spillet en vigtig rolle i forhold til at fremme klima- og energimå-

lene, og at de samtidig har været med til at understøtte vækst- og beskæftigelsesdagsor-

denen. Det forhold, at medlemsstaterne en gang årligt er forpligtet til at afrapportere på

målene i forbindelse med det europæiske semester, er med til at sikre en fornuftig moni-

torering af målene.

Det kan derfor give god mening at se på, om og hvordan strategien eventuelt kan kobles

sammen med aftalen fra Det Europæiske Råd i oktober om de nye klima- og energimål

for 2030. Der skal, som jeg har nævnt tidligere, etableres en forvaltningsmodel i relation

til nogle af målene i den nye aftale. En kobling til Europa 2020-strategien kunne derfor

være et interessant supplement til at sikre en effektiv og pålidelig opfølgning på og moni-

torering af de aftalte mål.

401

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

4. Eksterne energirelationer



Information fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3355

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 208 (side 434, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Klimaministeren:

Den sidste sag på energirådets dagsorden er EU’s eksterne energire-

lationer. Her forventer jeg at formandskabet og Kommissionen vil orientere om den sene-

ste udvikling. Det er min forventning, at Kommissionen vil orientere om den seneste gas-

aftale mellem Rusland og Ukraine, som forventes at sikre Ukraines gasforsyninger og

transit til Europa denne vinter.

Regeringen arbejder generelt for en fælles EU-linje i internationale fora, således at EU

kan tale med én stemme over for eksterne aktører og organisationer. Dette vil medvirke til

at sikre EU’s forsyningssikkerhed, skabe velfungerende energimarkeder og indpasning af

vedvarende energi. EU’s importafhængighed bør

reduceres. Dette kan ske, ved at brugen

af vedvarende energi og energieffektivisering fremmes.

5. Eventuelt

Klimaministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Klimaministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

402

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3363 (miljø

–

klimadelen) den 17. december 2014

Klimaministeren

indledte med at sige, at han ville forelægge tre sager på dagsordenen

for miljørådsmødet til orientering.

1. Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og

verifikation af CO

-emissioner fra søtransport og forslag om ændring af

forordningen og meddelelse om integrering af emissioner fra søtransport



Politisk enighed

KOM (2013) 0479, KOM (2013) 0480

Rådsmøde

3363

–

bilag

(samlenotat

side

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 208 (side 437, senest behandlet i EUU 6/12-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 76 (side 140 FO, forhandlingsoplæg forelagt

11/10-13)

Klimaministeren:

Det italienske formandskab har sat Kommissionens forslag til en moni-

toreringsordning for skibsfart på dagsordenen. Forhandlingerne er afsluttet med Europa-

Parlamentet. Vi forventer derfor ikke en reel behandling af forslaget på rådsmødet.

Jeg vil alligevel sætte lidt flere ord på denne sag, hvor Danmark har hevet nogle meget

vigtige stik hjem. Forslaget handler om, at skibsfarten skal monitorere og rapportere sit

energiforbrug, sin CO

-udledning og sin energieffektivitet. Dermed er der faktisk en linje

tilbage til det, vi talte om før, med landbruget.

Det har i forbindelse med forhandlingerne været vigtigt for Danmark, at det såkaldte

transportarbejde blev inddraget i rapporteringen for herved at sikre, at man monitorerede

skibes energieffektivitet

–

altså hvor meget energi et skib bruger på at fragte gods. Det

har været en dansk prioritet at sikre åbenhed og transparens, hvorfor vi har arbejdet for,

at de monitorerede data offentliggøres. Fra dansk side har det været et kardinalpunkt at

holde fast i disse elementer, der er forudsætningen for at kunne give den fornødne viden

om skibes faktiske energieffektivitet og sikre en tilstrækkelig vidensdeling blandt rederne.

En reder vil således kunne se, om et søsterskib hos en konkurrerende reder er ligeså

energieffektivt som hans eget eller rummer potentiale for en forbedring af energieffektivi-

teten. Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at sikre de danske hensyn om trans-

portarbejde og offentliggørelse

–

selv om vi så et betydeligt pres for at udvande forslaget

fra andre medlemsstater og fra Europa-Parlamentet.

403

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

2. Anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen

a) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Dohaændringen til

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtigelserne i

forbindelse hermed (ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode for

Kyotoprotokollen)

–

Politisk enighed

KOM (2013) 0768, KOM (2013) 0769

Rådsmøde 3363

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 722 FO, forhandlingsoplæg forelagt

28/2-14)

Klimaministeren:

Den anden sag på miljørådsmødet er EU’s ratifikation af Kyotoproto-

kollens anden periode, 2013-2020. Kommissionen fremsatte sidste efterår et forslag til

EU’s ratifikation.

Forslaget har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for miljø, hvor der

har været bred opbakning med en enkelt undtagelse. Polen har ikke kunnet acceptere

forslaget.

Den brede opbakning skyldes, at forslaget følger den linje, som EU har lagt i de internati-

onale klimaforhandlinger, bygger på principper om europæisk solidaritet i klimaindsatsen

og ikke ændrer ved den byrdefordeling, som EU blev enige om i forbindelse med klima-

og energipakken. Ratifikation vil med andre ord ikke få konsekvenser for den danske og

den europæiske klimapolitik.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre ratifikationen, når

denne ikke bringer noget nyt ind i den europæiske klimaindsats. Svaret er, at ratifikatio-

nen har betydning for de internationale klimaforhandlinger. Ratifikation er en juridisk nød-

vendighed i forhold til FN, da anden forpligtelsesperiode først vil træde i kraft, når tre fjer-

dedele af parterne har ratificeret denne. Selv om EU og medlemsstaternes ratifikation

således ikke i sig selv er afgørende for ikrafttrædelse, sender det et stærkt og nødvendigt

signal om europæisk opbakning til de internationale forhandlinger.

Det er særligt relevant frem mod COP21 i Paris i december næste år, hvor vi skal vedta-

ge en global klimaaftale. For Danmark er det derfor vigtigt, at både EU som fællesskab og

samtlige medlemsstater kan gennemføre ratifikationen inden klimatopmødet i Paris. Vi

skal derfor have EU’s ratifikation på plads nu,

så medlemsstaterne har tid til at gennemfø-

re de nationale ratifikationer. Det ved det italienske formandskab, det ved Kommissionen,

og det ved resten af EU. Derfor er forslaget sat på til politisk enighed på miljørådsmødet.

Regeringen støtter selvfølgelig en vedtagelse af forslaget.

Holger K. Nielsen

spurgte, hvad det kunne få af konsekvenser, at Polen var imod.

404

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Klimaministeren

sagde, at Polens forslag om ikke at ratificere brød med en solidarisk

tradition for fælles opfyldelse af EU’s klimamål, og at det ville betyde en genåbning af den

ellers afsluttede byrdefordelingsdiskussion. Forslaget vil skabe en situation, hvor det en-

kelte medlemsland vil kunne forhindre hele EU-fællesskabet i at indfri sine forpligtelser,

så ministeren var politisk noget knotten over det og ville presse på i forsøg på at opnå

enighed.

Holger K. Nielsen

var enig i, det ville være katastrofe, hvis det ikke lykkedes at få en fæl-

les holdning. Hvad var udsigten til, at Polen bøjer af?

Klimaministeren

sagde, at spørgsmålet var rent politisk, og at det var hans hensigt at

arbejde for at få Polen ombord. Det var svært at spå om, hvordan et andet medlemsland

ter sig i en politisk diskussion, men ministeren havde ikke mistet håbet.

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne

af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Island

vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens,

medlemsstaternes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode,

der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer

–

Vedtagelse

KOM (2014) 0290

Rådsmøde 3363

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Klimaministeren:

Den tredje sag er relateret til punkt 2 og omhandler indgåelse af en

aftale med Island om fælles opfyldelse af forpligtelse i anden periode under Kyotoproto-

kollen. Samtidig med forslaget til EU’s ratifikation

af Kyotoprotokollens anden forpligtel-

sesperiode fremsatte Kommissionen et forslag om henholdsvis indgåelse og underteg-

nelse af en

aftale med Island om Islands deltagelse i EU’s fælles opfyldelse af anden for-

pligtelsesperiode.

Islands anmodning og hensigt om at opfylde sine forpligtelser i Kyotoprotokollens anden

periode i fællesskab med EU går tilbage til 2009 COP-arbejdet. Rådet hilste efterfølgende

denne anmodning velkommen og gav Kommissionen mandat til at indgå i forhandlinger

med Island. Der er nu opnået enighed om en aftale med Island. Sagen har været be-

handlet i Rådets arbejdsgruppe for miljø, hvor der har været enighed om sagen. På

rådsmødet skal vi opnå politisk enighed om denne aftale og træffe beslutning om, at afta-

len undertegnes på EU’s

vegne. Jeg forventer, at der vil være bred tilslutning til at indgå

og undertegne aftalen med Island. Fra dansk side kan vi også støtte dette.

405

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

c) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og

Island vedrørende Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Unionens,

medlemsstaternes og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode,

der er fastsat i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaændringer

–

Politisk enighed

KOM (2014) 0291

Rådsmøde 3363

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

3. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

406

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3359 (udenrigsanliggender - udvikling) den 12. december

2014

Formanden

havde meddelt handels- og udviklingsministeren, at det i henhold til de aftal-

te spilleregler for regeringens og udvalgets samarbejde var uacceptabelt, at han ikke selv

forelagde rådsmødet for udvalget. Udvalget tager gerne hensyn til ministrenes øvrige ak-

tiviteter, men her skyldtes ministerens fravær dels en pressebegivenhed, dels at de andre

ministre ikke have ladet handels- og udviklingsministeren komme til tidligere på dagen.

Udvalget havde besluttet at sammenfatte de sager, hvor det var blevet dårligt serviceret

af regeringen

–

komitésager, der bliver sendt over tre dage efter tilbagemeldingsfristen,

tilsagn om at komme tilbage til udvalget, som erstattes af skriftlige forelæggelser og nu

dette.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kvitterede for formandens bemærkninger. Han

ville på vegne af handels- og udviklingsministeren forelægge punkterne på udenrigs-

rådsmødet den 12. december.

1. Post-2015



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0335

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3359

–

bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus)

KOM (2013) 0531

–

bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om udviklingsdagsordenen post 2015)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 511 (side 958, senest behandlet i EUU 15/5-14)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Rådet skal drøfte EU’s holdning til post 2015-

dagsordenen og udviklingsfinansiering. Ministrene ventes at drøfte de centrale principper

for begge dele

og i denne forbindelse, hvordan man bedst fremmer EU’s holdning i de

internationale forhandlinger i FN. Drøftelsen ventes at føre til vedtagelse af rådskonklusi-

oner, som vil udbygge rådskonklusionerne fra juni 2013.

Omdrejningspunktet for drøftelsen er de foreliggende kernedokumenter. De inkluderer

foruden omtalte rådskonklusioner Kommissionens meddelelse ”Et værdigt liv for alle –

fra

vision til fælles

handling” af 2. juni 2014, rapporten fra FN’s åbne arbejdsgruppe

om bæ-

redygtighedsmål og

rapporten fra FN’s ekspertkomité for finansiering af bæredygtig ud-

vikling. Synteserapporten fra FN’s generalsekretær om post 2015-dagsordenen,

som blev

offentliggjort i en forhåndsudgave i New York i går, vil også indgå i drøftelserne. Råds-

mødet finder sted på tærskelen til de mellemstatslige forhandlinger i FN, der starter i ja-

nuar 2015. Der vil i 2015 dels være forhandlinger om udviklingsfinansiering frem mod

konferencen i Addis Ababa den 13.-16. juni, dels forhandlinger om den samlede post

2015-dagsorden frem mod topmødet i New York i september 2015.

407

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs og fleksibel EU-linje i den videre proces, en linje,

der udstikker klare principper for post 2015-dagsordenen og samtidig sikrer den nødven-

dige fleksibilitet. Herved kan EU bedst gøre sin indflydelse gældende i forhandlingerne.

Post 2015-dagsordenen skal have bekæmpelse af fattigdom og fremme af bæredygtig

udvikling som ultimative mål og så vidt muligt integrere de tre dimensioner af bæredygtig-

hed i målet. Dagsordenen skal være global, og målene skal dermed gælde for alle ver-

dens lande. Målene skal tage udgangspunkt i forslaget fra FN’s åbne arbejdsgruppe om

bæredygtighedsmål og følge op på Rioprocessen. Målene skal også videreføre de 2015-

mål, der ikke nås, og adressere 2015-målenes åbenbare mangler.

Konkret vil regeringen arbejde for at sikre, at de danske prioriteter, der vil være under

pres i forhandlingerne, bliver forsvaret, og at ambitionsniveauet øges. Vi kan forvente, at

især ligestilling samt kvinder og pigers rettigheder, herunder de seksuelle og reprodukti-

ve, fredsdimensionen og miljødimensionen af bæredygtig udvikling vil komme under pres.

Med hensyn til konferencen om udviklingsfinansiering vil regeringen bl.a. arbejde for en

genbekræftelse

af FN’s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, og det

gælder både i EU og globalt. Der forventes blandt medlemsstaterne forskellig betoning og

forskellige prioritetsområder både i EU og globalt vedrørende post 2015-dagsordenen og

udviklingsfinansieringen. Det er ikke forventningen, at der vil være stor uenighed i

kredsen.

Nikolaj Villumsen

henviste til deputationen fra Globalt Fokus, der tidligere på mødet

havde opfordret til at fokusere på bekæmpelse af ulighed. Uligheden vokser internt i

landene, og der kan således sagtens kan være kæmpestore behov i

mellemindkomstlande, der falder uden for kategorien af lande, der skal hjælpes.

Deputationen understregede også vigtigheden af at fokusere på bæredygtig udvikling og

på reproduktiv sundhed. Hvordan vurderede ministeren muligheden for at få en god EU-

linje på disse områder?

Jakob Ellemann-Jensen

takkede ministeren for at træde til nu, hvor handels- og

udviklingsministeren var andetsteds. Han nævnte, at det er vigtigt, at man fra dansk side

har fokus på seksuel sundhed og reproduktive rettigheder, for det er der desværre ikke

mange andre der har. Det skal med.

Klima-, energi- og bygningsministeren

bekræftede, at fremtidens fattige i højere grad

kommer til at bo i mellemindkomstlandene. Det må give anledning til at træffe nogle

strategiske beslutninger på et tidspunkt. Der bor f.eks. ganske mange fattige i Indien, der

jo er et fattigt land at dømme efter BNP pr. indbygger. Det er selvfølgelig også et

spørgsmål om fordelingspolitik. Regeringen mener, at reduktion af ulighed skal indgå i

både mål og delmål. Danmark satte ulighed på den internationale dagsorden som værter

for en international konsultation sammen med Ghana i februar 2013, så Danmark har

fokus på spørgsmålet, som er strategisk interessant for den fremtidige danske

udviklingsbistand.

408

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Ministeren sagde, at Danmark kan fremføre argumentet om seksuelle og reproduktive

rettigheder med styrke, da emnet er ikke kontroversielt i Danmark. Der er lande, der ikke

fremfører det, fordi det er lidt ubekvemt at snakke om, og der er konservative røster, der

bekæmper formuleringen af seksuelle og reproduktive rettigheder i FN-sammenhæng.

Nikolaj Villumsen

bakkede også op om at kæmpe for reproduktiv sundhed. Det er afgø-

rende, når man har en alliance mellem pavestat og golfdiktaturer.

409

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

2. Migration og udvikling



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Rådet skal drøfte, hvordan migration bedre

kan integreres i udviklingsdagsordenen, herunder i programmeringen af EU’s udviklings-

instrumenter og i politiske dialoger. Der forventes en udveksling af synspunkter om, hvor-

dan EU sikrer, at migration bedst muligt indarbejdes i f.eks. kapacitetsopbygningsinitiati-

ver og at tilstrækkelige midler afsættes hertil. Herudover forventes en udveksling af syns-

punkter om, hvordan EU i samtale med partnerlande og regioner mere systematisk kan

sætte fokus på både udfordringer og muligheder ved migration. Ligeledes forventes drøf-

telsen at omfatte, hvordan EU i højere grad kan sikre en større sammenhæng mellem

nødhjælp,

rehabilitering og udvikling i EU’s respons på langvarige kriser for herved bedst

muligt at kunne håndtere udfordringer relateret til flygtninge, internt fordrevne og de be-

rørte lokalsamfund, ikke mindst i nærområderne. Fokus er i den sammenhæng især på,

hvordan EU bedre sikrer en langsigtet udviklingsplanlægning allerede fra en given krises

start for at supplere den mere kortsigtede humanitære bistand. Dertil kommer opbygnin-

gen af partnerlandenes kapacitet og vilje til at lade flygtningene bidrage mest muligt til

udviklingen i nærområdernes lokalsamfund og dermed udnytte de potentialer, der kan

være forbundet med tvungen migration. Rådet ventes at anmode Kommissionen om at

fremlægge en ny meddelelse om indarbejdelse af migrationsdimensionen

i EU’s udvik-

lingssamarbejde inden udgangen af 2015.

Regeringen støtter en styrkelse

af migrationsdimensionen i programmeringen af EU’s

udviklingsinstrumenter for bedre at tage højde for de udfordringer og muligheder, der er

forbundet med forskellige former for migration, herunder ikke mindst tvungen migration.

Regeringen støtter også, at EU i samtale med partnerlande og -regioner systematisk ind-

arbejder migration for ligeledes at sætte fokus på både udfordringer og muligheder ved

migration. Mens især tvungen migration udgør en stor udfordring og byrde for partnerlan-

de i nærområderne, udgør flygtninge og andre migranter også et potentiale, hvorfor part-

nerlandenes kapacitet og vilje til at lade dem bidrage til lokal udvikling bør opbygges

gennem målrettede aktiviteter og dialog. Endelig støtter regeringen, at Kommissionen

anmodes om at udarbejde en ny meddelelse om indarbejdelse af migrationsdimensionen

i EU’s udviklingssamarbejde.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at han havde haft et møde med repræsentanter fra den

syriske opposition, der understregede, hvor tragisk situationen er.

FN’s fødevareprogram

løber tør for penge, så 1,7 mio. syriske flygtninge står til at sulte vinteren igennem, efter

sigende var 12 mennesker allerede frosset ihjel i flygtningelejre. Nikolaj Villumsen

opfordrede til at være opmærksom på sagen og overveje at øge støtten.

Klima-, energi- og bygningsministeren

ville give meldingen videre til handels- og ud-

viklingsministeren og bede ham drøfte det med EU-kollegerne.

410

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

3. Ligestilling



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09)

–

bilag 406 (side 1004, senest behandlet i EUU 7/5-10)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Baggrunden for punktet er, at EU nu går i gang

med at opdatere den handlingsplan for

ligestilling og kvinders rettigheder i EU’s udvik-

lingsarbejde, som Rådet vedtog i 2010. Opdateringen finder bl.a. sted på baggrund af en

rapport udarbejdet af Kommissionen i 2013, der konkluderede, at der på visse områder

herunder

i forhold til at styrke koordinationen af EU’s medlemslandes aktiviteter på områ-

det var sket fremskridt. Rapporten pegede imidlertid også på, at der på områder som mo-

nitorering og evaluering af programmer og projekters resultater i forhold til at fremme li-

gestilling var en række problemer. Der er med andre ord tale om nogle ret grundlæggen-

de mangler. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med at fremme ligestilling og kvinders ret-

tigheder i

EU’s udviklingsindsats set med danske øjne skal gribes mere ambitiøst an. Det

gælder bl.a. om at sikre kønsaspektet bredt i EU’s arbejde, både i tilrettelæggelsen af de

konkrete programmer og i den politiske dialog, EU fører med partnere, om at styrke og

om at styrke resultatmålingen.

Regeringens budskab på rådsmødet vil derfor være et højere ambitionsniveau, fokus på

klare mål og resultater, bred integrering med vægt på tilgang, der fokuserer på at fremme

pigers og kvinders rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder.

Jakob Ellemann-Jensen

appellerede til, at man holder op med at tale om kvinders og

pigers rettigheder. Det hedder menneskerettigheder, og de gælder for både mænd og

kvinder. Hvis man begynder at tale om kvinderettigheder som noget selvstændigt, giver

man jo dem, der gør forskel, ret. Hvordan ville man fremme fokus på

menneskerettighedernes anvendelse over for kvinder? Og hvad var de andre landes

positioner?

Klima-, energi- og bygningsministeren

bekræftede, at menneskerettighederne ganske

rigtigt er universelle og gælder begge køn og alle aldre, men der er også behov for et

særligt fokus, når piger og kvinder er yderligt udfordrede. Det havde han selv haft som

fokusområde i sin tid som udviklingsminister. Ligestilling var også i fokus i regeringens

politiske dialog og konkrete indsatser.

Ministeren opfattede ligestillingsområdet og de seksuelle og reproduktive rettigheder som

beslægtede

–

også på den måde, at man ikke kan være sikker på, andre vil forfægte dis-

se synspunkter, og man møder omtrent de samme modstandere i begge slagsmål.

411

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

4. Ebola



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

Referat fra 14/11-14 foreligger endnu ikke

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 26, behandlet i EUU 10/10-14)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Det aktuelle udbrud af ebola i Liberia og Sierra

Leone og Guinea i Vestafrika giver anledning til stor bekymring. Der er tale om en alvorlig

udfordring, som det internationale samfund, herunder EU og Danmark, fortsat må priorite-

re meget højt. Der skal stadig en massiv indsats til for at inddæmme epidemien, ellers

kan den koste yderligere tusindvis af menneskeliv. Den udpegede EU-koordinator, Chris-

tos Stylianides, ventes at deltage i drøftelsen på rådsmødet og fortælle om sine indtryk og

give en status over situationen efter besøg i de berørte lande. Derudover forventes drøf-

telsen også at fokusere på de mere langsigtede konsekvenser af ebola for landene i regi-

onen. Ultimo november er der registreret i alt 15.901 tilfælde af ebola, hvoraf 5.674 er

døde, i de tre mest berørte lande, som er Guinea, Liberia og Sierra Leone. WHO vurderer

imidlertid, at det officielt registrerede antal døde og smittede er undervurderet.

Der er opstillet en række målsætninger op af WHO med 1. december som den kritiske

måldato for den internationale indsats, hvor man gerne vil have kapaciteten på plads til

isolering af 70 pct. af de smittede og sikre, at 70 pct. af begravelserne af ebolainficerede

finder sted uden yderligere smitterisiko. I Guinea er man nået langt på begge mål, men

der udestår udfordringer i både Liberia og Sierra Leone. Det vil sige, at man ikke får iso-

leret 70 pct. af de smittede, og man får ikke begravet 70 pct. af de døde på en sikker må-

de.

Nigeria og Senegal blev officielt erklæret ebolafri hhv. den 20. og 17. oktober. Smitten har

bredt sig til Mali, hvor der pr. 26. november er noteret ni tilfælde. Danmark har givet til-

sagn om at støtte med i alt ca. 190 mio. kr. til indsatsen mod ebola. Danmark bidrager

bl.a. til indsatsen med udsendelsen af op til 25 sundhedsmedarbejdere til Vestafrika, og

netop udsendelsen af sundhedspersonale er meget vigtig for at få knækket epidemiens

smittekurve. Det første hold danske læger og sygeplejersker har indledt deres forberedel-

se forud for udsendelsen. Det består af fem læger og 13 sygeplejersker, 1 medicotekniker

og en holdfører fra forsvaret. Det er forsvarets sundhedstjeneste, der står for forberedel-

serne af sundhedspersonalet, der er rekrutteret fra den civile sundhedssektor.

Regeringen støtter fortsat en koordineret og styrket EU-indsats mod ebola. Det gælder

også i forhold til den mere langsigtede indsats, at det sker i tæt koordination med FN og

Verdensbanken og andre centrale aktører.

412

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

Jakob Ellemann-Jensen

syntes, det var meget udmærket, at Danmark bidrager med

personel, materiel og økonomi. Hvad bidrog de andre EU-lande med? Man havde hørt

om løfter og tilsagn osv., men det kan man jo ikke basere noget på.

Klima-, energi- og bygningsministeren

svarede, at Danmark ligger højt i forhold til de

andre landes bidrag, men ikke er alene. De præcise tal kunne måske oversendes.

413

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

5. Den private sektors rolle i udviklingen



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0263

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Rådsmøde 3359

–

bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus)

KOM (2014) 0263

–

bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om den private sektors rolle i udvikling)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 511 (side 963, senest behandlet i EUU 15/5-14)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Rådet ventes på rådsmødet at vedtage

rådskonklusioner om en styrket rolle for den private sektor i udviklingssamarbejdet.

Rådskonklusionerne kommer på baggrund af Kommissionens fremlagte meddelelse af

13. maj, og i forlængelse af tidligere rådskonklusioner af 23. juni om samme emne.

Kommissionens meddelelse indeholder en række principper og prioritetsområder for EU’s

udviklingspolitiske arbejde med den private sektor. Formålet med de nye konklusioner er

at bygge videre på og operationalisere de tidligere konklusioner, som igennem et stærkt

fokus på principper og kriterier etablerer en fælles europæisk ramme for inddragelse af

den private sektor i udviklingsarbejdet.

Regeringen finder det positivt, at EU søger at styrke den private sektors rolle i

udviklingssamarbejdet, herunder gennem øget brug af innovativ tilgang til finansiering.

Regeringen hilser en fælles europæisk ramme velkommen, i særdeleshed det styrkede

fokus på virksomheders samfundsansvar, herunder implementering af UN Guiding

Principles on Businesses and Human Rights, og også arbejdet for et øget fokus på at

fremme bæredygtige værdikæder i samarbejde med den private sektor i

overensstemmelse med den sekspunktsplan for virksomheders samfundsansvar, som

blev præsenteret af regeringen i september. Det er regeringens forventning, at en styrket

fælles europæisk ramme med fokus på virksomheders samfundsansvar og fremme af

internationale standarder også vil være til gavn for danske virksomheder og dermed

dansk vækst og beskæftigelse. Regeringen har endvidere i processen lagt vægt på at

formålet med privatsektorindsatser er fattigdomsbekæmpelse.

Jakob Ellemann-Jensen

delte fuldstændig den holdning, at den offentlige sektor skal

spille den afgørende rolle i udviklingen. Det er den privatsektordrevne økonomiske vækst,

som skal hjælpe med at trække verdens fattigste ud af fattigdommen. Derfor var det i

bedste fald besynderligt, at det netop var her, den siddende regering havde valgt at finde

de midler, man har fundet på udviklingsbudgettet.

Klima-, energi- og bygningsministeren

svarede, at regeringen prioriterer privatsektor-

samarbejdet, og det vil den fortsat gøre. Meget af den økonomiske aktivitet, man ønsker

for de fattige lande, skal jo opstå i den private sektor. Ministeren kunne ikke spore uenig-

heden, bare konstatere, at det var en af de ting, der var ved at komme mere fokus på.

414

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

4. Underskrivelse af EPA-aftale med AVS-lande i Vestafrika



Rådsbeslutning

KOM (2014) 0576, KOM (2014) 0578

Rådsmøde 3359

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Rådsmøde 3359

–

bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus)

KOM (2007) 0717

–

svar på spørgsmål 1-21 (om EPA-aftaler)

Vedtagelse V 41 (om EU's handelsaftaler med ulandene af 24/1-07)

Vedtagelse V 62 (om AVS-landenes udvikling af 21/5-08)

EU-note (072)

–

E 12 (EU note af 18/12-07 vedr. økonomiske

partnerskabsaftaler)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (side 367, FO, senest forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 23/11-12)

EUU alm. del (072)

–

bilag 140 (side 358 FO, senest forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 7/2-08)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Det forventes at Rådet træffer beslutning om

underskrivelse på EU’s vegne af den regionale økonomiske partnerskabsaftale EPA’en

mellem AVS-landene

i Vestafrika og EU og EU’s medlemslande. Rådet

forventes også at

kunne træffe beslutning om foreløbig anvendelse af aftalen, når parterne har givet den

fornødne tilslutning til aftalen. I lyset af den hidtidige danske holdning til EPA-aftalen er

regeringen indstillet på tilslutning på at give tilslutning til forslaget. Det er også forventnin-

gen,

at EU’s udviklingsministre uden for selve mødet underskriver aftalen på deres lands

vegne. Det er tilfredsstillende, at der er opnået så mange fremskridt i forhandlingerne

mellem AVS-landene

og EU om EPA’erne.

Der blev opnået gode fremskridt både op til og

efter skæringsdatoen den 1. oktober for ændring af markedsadgang i EU for de AVS-

lande, der ikke havde iværksat eller endeligt indgået en aftale. Der er nu indgået 50 EPA-

aftaler.

Nikolaj Villumsen

undrede sig over regeringens

positive tilgang til EPA’erne.

Der var

kommet en meget kritisk rapport fra Merkels regering, der siger, at de tyske ambitioner

om udvikling i Afrika bliver ødelagt og undergravet af EPA-aftalerne, fordi landenes svage

industrier ikke kan klare sig i konkurrencen med EU-landene. Også

FN’s økonomiske

analytiker for Østafrika siger, det har en negativ effekt. Hvorfor bevarer regeringen så

positivt et syn på EPA-aftalen på trods af disse udmeldinger?

Klima-, energi- og bygningsministeren

svarede, at regeringen generelt mener, at øget

frihandel er en nødvendig forudsætning for at udviklingslandenes industri ad åre kan ud-

vikle sig. Man håber, at de vestafrikanske lande kan importere varer og udstyr, når told-

satserne

med EPA’en

bliver reduceret mærkbart. Det bør gøre det billigere for det lokale

erhvervsliv. EPA’en bør

selvfølgelig tage højde for, at alle lande i en globaliseret økonomi

bliver udfordret til at være en del af værdikæden på en måde, der kan skabe vækst og

arbejdspladser. Nogle lande bliver udfordret af at sænke tolden, men på langt sigt vil det

415

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 5/12-14

11. Europaudvalgsmøde 5/12 2014

ud fra gængse økonomiske teorier være en fordel at indgå i et internationalt handelssam-

arbejde.

Nikolaj Villumsen

sagde, at man må forholde

sig til FN’s økonomiske

analytiker for Øst-

afrika, der siger, at der er problemer. De afrikanske industrier kan ikke klare sig i konkur-

rencen med EU’s meget udviklede industri, hvis man bare åbner op for at konkurrere på

lige vilkår. Hvis aftalerne hæmmer udviklingen af landenes industri, må det da være et

problem, som regeringen tager med i sine overvejelser.

Klima-, energi- og bygningsministeren

sagde, at Danmark altid har forsøgt at tage

vidtgående hensyn til udviklingslandene, bl.a. ved at kæmpe for en ulige tilgang, hvor det

er nemmere for de fattige lande at eksportere til EU, end det har været for EU at

eksportere til dem. Nu

har man så EPA’erne. Den brutale sandhed

er, at

udkonkurreringen af sydlig industri afspejler, at den ikke er konkurrencedygtig.

Spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved det

–

om man skal lade ting gro på de nye

betingelser eller beholde alt, hvad der er nu. På det punkt var ministerens og Nikolaj

Villumsens partier grundlæggende uenige. På langt sigt mente ministeren kun det var

muligt at skabe bæredygtig vækst og udvikling i de fattige lande, hvis de kommer ind i de

globale værdikæder og handelsmønstre. Det gør de ikke, så længe de skærmes.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.55

416