Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 301
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/AKOU
Sagsnr.: 2014-29-35-00119/Dep sagsnr:29378
Den 5. februar 2015
FVM 369
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne
amidosulfuron, fenhexamid, kresoxim-methyl, thiacloprid og trifloxystrobin i
eller på specifikke produkter (komitésag)
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fem aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse. Forslaget indebærer ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af revurdering af stofferne amidosulfuron,
fenhexamid, kresoxim-methyl, thiacloprid and trifloxystrobin. Revurderingerne betyder,
at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes
ned, nye maksimalgrænseværdier, der etableres og maksimalværdier, der fastsættes på
detektionsgrænsen. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer, og de
ændrede maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU
Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som
ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes at
komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) 12.-13. februar 2015. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det skal bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af
komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om
ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen
vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke
har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående