Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/BRL
Sagsnr.: 2014-29-35-00112/ Dep sagsnr:29376
Den 5. februar 2015
FVM 370
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne
azoxystrobin, dimoxystrobin, fluroxypyr, methoxyfenozid, metrafenon,
oxadiargyl og tribenuron-methyl i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III og V til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for syv aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse. Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stofferne azoxystrobin,
dimoxystrobin, fluroxypyr, methoxyfenozid, metrafenon, oxadiargyl og tribenuron-methyl
på visse afgrøder. Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der
sættes op, maksimalgrænseværdier, der sættes ned, nye maksimalgrænseværdier, der
etableres, og maksimalgrænseværdier, der fastsættes på detektionsgrænsen. Der er
gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer, og de ændrede
maksimalgrænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU
Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som
ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes at
komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 12.- 13. februar 2015. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer,
regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komité-sager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier
for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om
ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.