Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 307
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Dep sagsnr.: 29391
Den 5. februar 2015
FVM 375
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse
af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer, for så vidt angår polycykliske
aromatiske hydrocarboner (PAH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om øgede grænseværdier for polycykliske aromatiske
hydrocarboner (PAH) i røgede østersøsild mindre end 14 cm og i et røget japansk fiske-
produkt. PAH er tjærestoffer, som er kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæggene.
Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet marginalt men negativt i Danmark, da
forbruget af østersøsild under 14 cm samt de nævnte traditionelle produkter ”Sprotid” og
”Katsuobushi” vurderes at være minimalt i Danmark. Forslaget forventes sat til afstem-
ning i den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) den 11. februar
2015. Regeringen vil stemme imod forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte foru-
renende stoffer i fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar
1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2,
stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftprocedure med kontrol i Den Stående Komité for plan-
ter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fore-
lægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.