EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 309
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 12. december 2014

Kl. 9.50

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen

(EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Udenrigsminister Martin Lidegaard, fødevareminister Dan Jørgen-

sen og miljøminister Kirsten Brosbøl.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under punkterne 6-10.

Punkt 1. Drøftelse af udkast til brev til regeringen

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

430

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3361 (udenrigsanliggender) den 15. december 2014

Udenrigsministeren

meddelte, at alle punkterne var til orientering, og at han ville forsø-

ge at gøre det kort.

1. Syrien



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3361

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 28, senest behandlet i EUU

10/10-14)

Udenrigsministeren

behandlede punkt 1 og 2 under ét.

2. Irak



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3361

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 28, senest behandlet i EUU

10/10-14)

Udenrigsministeren:

I lyset af den aktuelle situation vil være et særligt fokus på den in-

ternationale indsats mod terrorgruppen ISIL.

Koalitionens knap 1.200 luftangreb, som en række EU-lande sammen med Danmark bi-

drager aktivt til, har sammen med de irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrkers indsats i de

seneste uger haft en vis positiv effekt på bekæmpelsen af ISIL i både Syrien og Irak.

Der er dog ingen tvivl om, at indsatsen mod ISIL vil være langvarig, og at der er mange

udfordringer. Fra dansk side lægger vi særlig vægt på, at de nødvendige militære tiltag

ikke står alene, men at de er del af en samlet og bredspektret indsats, der bl.a. omfatter

diplomatiske, økonomiske og udviklingsorienterede elementer. Det er også vigtigt at fast-

holde inddragelsen af de regionale aktører i kampen mod ISIL.

Ifølge FN blev der dræbt over 1.200 mennesker i Irak i november måned, heraf de fleste

civile. FN og civilsamfundsorganisationer beretter fortsat om omfattende og systematiske

menneskerettighedskrænkelser begået af ISIL i Syrien og Irak. Jeg forventer, at EU vil

fastholde fokus på at dokumentere menneskerettighedskrænkelser, så de ansvarlige kan

blive stillet til ansvar. Fra dansk side vil vi også i EU fortsat fordømme ISIL’s overgreb og

udtrykke støtte til den internationale koalitions indsats, ligesom vi i øvrigt har givet et bi-

drag til at dokumentere de krigsforbrydelser, der finder sted, fra alle parters side.

432

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Når man vender blikket mod Syrien, er situationen fortsat dybt tragisk med 3,2 millioner

flygtninge, 7,6 millioner internt fordrevne og 12,2 millioner mennesker, der har behov for

humanitær hjælp. Den humanitære katastrofes omfang forværres fortsat, og den modera-

te syriske opposition er under et stærkt pres, idet den udkæmper en reel trefrontskrig

mod både Assadstyret, ISIL og den al Qaeda-relaterede al-Nusra-front.

Desværre vinder de militante, ekstremistiske grupper i øjeblikket frem på bekostning af

den moderate opposition og de kurdiske grupper. I lyset af dette er den danske støtte til

den moderate syriske opposition gennem Syriensovergangsprogrammet mere relevant

end nogensinde.

Jeg vil på rådsmødet i meget klare vendinger opfordre til, at EU og medlemslandene styr-

ker deres indsats i Syrien. Dette gælder både, hvad angår hjælp til den moderate opposi-

tion, og det akutte behov for at øge den humanitære bistand. I forhold til sidstnævnte vil

jeg understrege, at alle har pligt til at efterleve de løfter om humanitær bistand, som de

har afgivet. Det kniber desværre for visse lande. Jeg ved, at det er noget, som handels-

og udviklingsministeren ligeledes vil tage op under FAC-udvikling senere i dag. Danmark

kan rejse denne debat med løftet pande, da vi har leveret på alle vores humanitære til-

sagn.

I forhold til den syriske opposition er det også helt afgørende, at EU og medlemslandene

optrapper indsatsen. Dette gælder ikke mindst i forhold til at bidrage med non-lethal assi-

stance eller på godt dansk ikkedødbringende støtte. Det kan eksempelvis være i form af

medicinsk udstyr, kommunikationsudstyr eller fragmentationsveste. Vi kan fra europæisk

side ikke leve med, at den moderate syriske oppositions styrker dør af ufarlige skudsår,

der kunne være behandlet. Vi må dog også erkende, at spørgsmålet om ikke-

dødbringende støtte er kompliceret, idet udstyret kan falde i hænderne på de forkerte

hænder, herunder ISIL og andre terrorgrupper. Men det er en risiko, som vi skal anerken-

de, og som vi må forholde os til. Vi vil se på muligheden for at yde ikkedødbringende støt-

te i forbindelse med vores kommende Syriensprogram, som forventes at være klar næste

sommer.

Hvis man skal finde et lyspunkt i den forfærdelige konflikt, er det initiativet, som FN’s sær-

lige udsending for Syrien, Staffan de Mistura, præsenterede i begyndelsen af november.

Initiativet har til hensigt at fastfryse konflikten omkring Aleppo, hvor de syriske oppositi-

onsstyrker er under særlig hårdt pres. Misturas initiativ kan, hvis det udvikles og gennem-

føres succesfuldt, være starten på en udvikling, der kan nedbringe volden og genskabe et

forhandlingsspor, der forhåbentlig på sigt kan føre til en politisk løsning på Syrienkonflik-

ten.

Jeg havde i den forgangne uge lejlighed til at drøfte Staffan de Misturas initiativ med lede-

ren af den syriske oppositionskoalition, Hadi al-Bahra, under hans besøg i København. Vi

var enige om at følge nøje med i udformningen af initiativet, som er forbundet med en

række risici. Det er især vigtigt at sikre, at det ikke ender med at gavne Assadstyret

–

skade den moderate opposition.

433

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Disse risici til trods støtter regeringen fuldt op om de Misturas initiativ, da det på nuvæ-

rende tidspunkt er det eneste troværdige alternativ til status quo. Jeg forventer, at mine

europæiske kolleger ligeledes vil udtrykke støtte til initiativet og til de Misturas vigtige ar-

bejde generelt.

I forhold til Syriensdrøftelsen er det også min forventning, at Rådet vil drøfte problematik-

ken med de udenlandske krigere. For Danmark og de fleste andre lande i EU udgør pro-

blemet en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Derfor har regeringen som be-

kendt for nylig udviklet en handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremis-

me. Desuden vil regeringen afsætte midler fra Syrienprogrammet i 2015 til støtte af aktivi-

teter, der fremmer religiøs dialog og støtter tiltag for fortsat at styrke moderate aktører i

Syrien.

Der arbejdes også på problematikken på europæisk plan. I forlængelse af rådsmødet den

20. oktober har man i EU arbejdet med problematikken i lyset af en bredere regional til-

gang til Syrien og Irak. Dertil kommer EU's strategi for imødegåelse af terrorisme og

foreign fighters i Syrien og Irak, der også er et nyttigt instrument. Det synes nærmest

overflødigt at sige, at vi fra dansk side i EU vil bakke op om alle relevante tiltag, der kan

være med til at sætte en stopper for foreign fighters. Jeg forventer, at den samme hold-

ning vil gå igen hos mine kolleger. Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at EU-

strategien omsættes til handling, og vi bistår lige nu EU med at designe et kommende

EU-program

i regionen på over 80 mio. kroner fra EU’s stabilitetsinstrument, der skal

hjælpe landene i MENA-regionen med bl.a. at forebygge og bekæmpe ekstremisme.

I Irak har koalitionens luftangreb sammen med de irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker

formået at bremse ISIL’s fremmarch. Terrorgruppen fastholder

dog i flere områder pres-

set og fortsætter med at anvende improviserede sprængladninger imod irakiske institutio-

ner og shiitiske mål i Bagdad.

Den nye irakiske regering under premierminister Abadi har forpligtet sig til at implemente-

re en inklusiv politik, som tilgodeser alle befolkningsgrupper, herunder sunniaraberne.

Abadiregeringen har som led i dette gennemført udskiftninger på militære topposter, hvor

regeringsloyale folk er blevet indsat. Den nye regering har desuden indgået en længe

ventet olieaftale med kurderne i den nordlige del af landet. Det er positive tiltag, selv om

flere ting også tyder på, at det kan blive vanskeligt at samle landet. Nogle sunnigrupper

mangler fortsat tillid, incitament og vilje til at samarbejde med regeringen.

Jeg forventer, at EU's udenrigsministre vil udtrykke fortsat støtte til den irakiske regerings

indsats mod ISIL og til regeringens erklæring om at implementere en inklusiv politik, der

tilgodeser alle befolkningsgrupper i landet.

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren kunne uddybe fastfrysningen omkring Aleppo.

Var det noget parterne var med på? Eller ville man gå ind med magt? Og ville det betyde

en sikker zone i Aleppo? Det var fint med tiltag, der skal forhindre udenlandske krigere i

434

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

forlade deres hjemland, men det vigtigste var at sørge for, at de ikke kommer hjem igen.

Hvad gjorde man på EU-niveau for at forhindre det? Hvad Irak angik, mente han, at det

var vigtigt at støtte op om den inkludernde politik.

Per Clausen

bemærkede, at det da var en spændende opgave at finde andre lande, der

vil overtage de uvorne danske statsborgere

–

også hvis man engang skulle få en Ven-

streminister.

Mente ministeren i øvrigt ikke, at det i den demokratiske løsnings navn er belastende, at

EU i Irak støtter kræfter, hvis metoder er nærmest identiske med ISIL’s, mens EU fortsat

har politiske kræfter, der går ind for de løsninger, der minder om de danske, stående på

terrorlisten? I 10 år havde han hørt ministre sige, at EU har en rigtig god politik. Skulle

man ikke overveje at ændre den politik, når det gang på gang viste sig at være en fejlsla-

gen politik? EU støtter grupper, der bekæmper nogle man er imod, uanset hvad de gør.

Pointen var, at irakiske shiamuslimske militser slår mennesker ihjel under dække af den

udenrigspolitik og militære indsats, som Vesten udfører.

Udenrigsministeren

svarede, at indsatsen omkring Aleppo ikke var et færdigdesignet

koncept, men at Danmark bidrager meget aktivt. Han havde selv haft lejlighed til at disku-

tere situationen med FN’s udsending, Staffan de Mistura. Ministeren kunne ikke sige,

præcis hvordan hans koncept ville ende med at blive, men det var en udfordring at forud-

se de enkelte faser i en kaotisk konflikt og også nå dertil, hvor man begynder at nedtrap-

pe først de tunge bombardementer, så de mindre osv. Han tilføjede, at det ville blive næ-

sten umuligt at nå frem til en decideret våbenhvile, hvor der ikke bliver løsnet et skud. En

anden udfordring var monitorering: Hvem kan uafhængigt holde øje med, om diverse af-

taler bliver overholdt. En tredje og sidste udfordring var at gøre parternes interesse i kon-

flikten op. Hvilken interesse havde Assad f.eks.? Han var ved at få sluttet en jernring om-

kring Aleppo og kunne måske udradere den moderate opposition. Regeringens vurdering

var, at når han ikke havde afvist det, kunne det enten være et kynisk spil, eller fordi han

vurderer, at hvis han tager Aleppo, er det dråben, der får bægeret til at flyde over i forhold

til f.eks. USA og det internationale samfund. Ingen kan vide, præcis hvad der foregår i

Damaskus, men status quo er så ulideligt at tænke på, at man må støtte ethvert forsøg

på bedring.

Ministeren var uenig med Jakob Ellemann-Jensen vedrørende de udenlandske krigere.

Det vigtigste måtte være, at de ikke tager af sted. Han mente, at man har redskaberne til

at undgå, at unge bliver så radikaliserede, at de tager af sted. Nogle er hærdede ekstre-

mister, mens andre er unge på 16-17 år, der ikke kan overskue, hvad de har gang i.

Sidstnævnte gruppe skal man gøre alt for at forhindre i at tage af sted. Danmark har ikke

mange udenlandske krigere, men ministeren fortalte, at flere lande i regionen har hjemta-

gelsesprogrammer for folk, der har været af sted. Mange vil hjem, lige så snart de finder

ud af, hvad de har meldt sig til. Dem, der begår forbrydelser, skal selvfølgelig retsforføl-

ges og straffes, men ministeren understregede, at man vil gøre alt for, at de ikke tager af

sted.

435

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Ministeren var delvis enig med Per Clausen, hvad angår Irak og ISIL. Det er ikke EU, der

er ansvarlig for koalitionen i hverken Irak eller Syrien, men derimod 60 lande herunder 12

muslimske lande fra regionen. Som noget nyt bidrog sunnimuslimske lande til at bekæm-

pe det ekstremistiske sunnimuslimske ISIL. Man må bekæmpe ekstremisterne og ikke de

enkelte religiøse eller etniske grupper. Ministeren var enig i, at det var en kæmpe udfor-

dring med nogle af de shiitiske militser, der befinder sig i Irak, og som begår overgreb.

Det er ikke nogen enkel opgave for en ny irakisk regering at få grupperne under kontrol,

men det er en forudsætning for at få et styre i Bagdad, der fungerer, og for at komme ISIL

til livs. Hvis de moderate sunnimuslimske grupper ikke slutter sig til kampen mod ISIL

inde i Irak, bliver det svært.

Ministeren var af den holdning, at hvis koalitionen ikke var gået ind i Irak og Syrien, ville

situationen ikke have været bedre for f.eks. kurderne. Der ville sandsynligvis ikke have

været et Kobani i dag, hvis ikke koalitionen massivt havde støttet de heltemodige kurde-

re, der forsvarede Kobani. I det hele taget ville man have et rædselsscenarie i Irak i dag -

også i Bagdad

–

hvis ikke koalitionen havde slået ISIL tilbage. At man ikke på 3 måneder

har kunnet etablere en ny politisk situation og få kontrol med det irakiske territorium, kun-

ne man ikke bruge som argumentation for, at man heller skulle have ladet være med at

intervenere i området.

Holger K. Nielsen

var meget enig i ministerens analyser. Det var korrekt, at Syrienspro-

blematikken ikke primært er et EU-anliggende, så kunne ministeren sige noget om, hvad

formålet var med at tage det op på rådsmødet? Hvad ville EU-landene forpligte sig til?

Han var enig i, at det er vigtigt at støtte den moderate syriske opposition, og i, at det er en

forudsætning for, at man kan komme videre, at man kæmper både mod ISIL og mod As-

sad. Nøglen til det er den syriske opposition, men ville der på mødet komme en diskussi-

on af, hvordan de forskellige lande vil støtte den syriske opposition?

Holger K. Nielsen spurgte, om man forholdt sig til, at EU-landene har en fælles interesse i

at undgå at de udenlandske krigere tager af sted og kommer hjem igen, og at der kan

være hvis ræson i nogle politikker.

Per Clausen

ville gerne vide, om ministeren fandt det fornuftigt, at man har PKK på ter-

rorlisten, mens man aktivt støtter dem, der handler med de samme metoder og de sam-

me mål som ISIL. Var det klogt, at dem, der går ind for demokratiske og fredelige løsnin-

ger i Mellemøsten, står på terrorlisten, mens dem, der skaber mere terror og mere vold,

er EU’s

venner?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at man selvfølgelig skulle prøve at forhindre udenland-

ske krigere i at tage af sted. Hans bekymring gik dog på dem, der får nogle færdigheder,

de bestemt ikke skal gøre brug af nogen steder i verden. Hvad gør man på EU-plan for at

modarbejde det? Det havde været drøftet i udvalget mange gange og på justitsministerni-

veau. Der måtte være en efterretningsmæssig fælleseuropæisk indsats, som Danmark så

formentlig var udelukket fra på grund af det dødssyge retsforbehold.

436

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Morten Bødskov

sagde, at der selvfølgelig er en fælles indsats. Hovedproblemet er at få

informationer ud af visse områder. Man skal man huske, at når det handler om folk, der

kommer tilbage, skal indsatsen over for dem være lokalforankret. Det har vist sig at være

en succes de steder, hvor man har gjort det.

Udenrigsministeren

sagde, at udenlandske krigere selvfølgelig var et EU-

indsatsområde. En del af dem bliver slået ihjel

–

så vidt han huskede, var der tale om 16

danskere, men i forbindelse med dem, der kommer retur, er der et stærkt samarbejde.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at han ikke var helt inde i, i hvilken grad

Danmark kan deltage på grund af retsforbeholdet, men var enig i, at det i hvert fald var en

god idé at deltage. Også af den grund burde Danmark komme af med retsforbeholdet.

Til Holger K. Nielsen sagde han, at Kommissionen arbejder på at lave en mere konsolide-

ret tilgang til Syriensproblematikken. Det følger man tæt fra dansk side, og det er oplagt,

at det humanitære område er et område, hvor man bør spille en stor rolle. Personligt

mente ministeren, at det kunne være spændende at give EU en stærkere rolle i forhold til

at støtte den syriske opposition politisk og civilt. Kunne man ende med at få samling på

oppositionen, ville det være klart ønskværdigt.

Til Per Clausen sagde ministeren, at han selv havde udtalt, at den største fejltagelse i

regionen var at sige, at vores fjendes fjende er vores ven. Det var nærmest det, han nu

opfordrede til. Der er mange forskellige grupperinger af kurdere. Mange gør en fantastisk

indsats, men det fik ikke ministeren til at favne den del af PKK, der stadig mener, at de er

berettiget til at anvende terror. Indtil PKK klart fraskriver sig at bruge terror politisk, er det

svært at argumentere for, at de skal fjernes fra terrorlisten.

Per Clausen

måtte spørge, om ministeren i fuld alvor mente, at PKK i dag praktiserer

mere terror end de shiamuslimske militser, som slår sunnimuslimer ihjel? Er PKK en stør-

re terroristisk kraft end nogle af de kræfter, som EU og Danmark støtter?

Holger K. Nielsen

sagde, at det var mere komplekst end som så. Udgangspunktet for

den terrorliste, man fik indført efter 9/11, var den internationale terrorisme. Af forskellige

grunde kom der mere nationalt betonede grupper ind over. Problemet er, at man er nødt

til at forhandle med mange af de bevægelser, såsom Hamas. Man er også nødt til at for-

handle med PKK, fordi de trods alt har en omfattende folkelig forankring blandt kurderne i

Tyrkiet.

Lars Barfoed

sagde, at Det Konservative Folkeparti bakkede op om den danske indsats.

Han kom ind på ministerens bemærkninger om muligheden for at styrke den samlede

europæiske indsats i forhold til at støtte politisk og humanitært op omkring oppositionen i

Syrien. Ministeren havde talt med præsidenten for den samlede syriske opposition lige-

som flere medlemmer af udvalget, og problemet var altså at få samling på grupperne. Der

var sket en styrkelse af ISIL og af Assadregimet på bekostning af oppositionsgrupperne,

som man ellers gerne så spille en større rolle, når man kan komme af med Assad og man

kan begynde at opbygge et demokratisk Syrien. Lars Barfoed kunne forstå, at man efter-

437

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

lyser støtte til centrale enheder i stedet for at støtte enkeltgrupper til i Syrien. På den må-

de kan man vise de forskellige små militsgrupper, at der er et referencepunkt, som bliver

støttet fra europæisk og international side. Mente ministeren, at man skulle tænke det ind

i den europæiske indsats? Er problemet ikke, at det er på den militære side, at der er be-

hov for at styrke den syriske opposition, så den kan forsvare og klare sig over for både

ISIL og Assad?

Mette Bock

fortalte, at hun havde haft besøg af en gruppe på 30 religiøse ledere fra Sy-

rien. Det var muslimer af alle arter. Det havde været meget opmuntrende at høre, hvor-

dan disse religiøse ledere prøver at samarbejde under radaren i civilsamfundet. Hun op-

fordrede til, at civilsamfundsarbejdet også blev taget op, og at man ikke kun fokuserer på

institutioner og politiske ledere.

Udenrigsministeren

tilføjede, at noget af det mest opmuntrende han havde oplevet som

udenrigsminister var at møde det syriske civilsamfund og opleve, hvad menneskerne der

præsterer under forfærdelige vilkår. De er stærke og veluddannede, og mange af dem er i

øvrigt kvinder. Fokus på civilsamfundet var en god pointe, som han ville tage med i sit

talepunkt i EU som et specifikt område, hvor EU kan spille en større rolle end i dag.

Han var enig med Holger K. Nielsen i, at det var komplekst med PKK og Hamas. Tyrker-

ne forhandler med PKK, og palæstinenserne forhandler med Hamas, fordi der er en hø-

ne-æg-problematik. Det er komplekst valg at kunne sige, at man føler sig betrygget i, at

PKK har fraskrevet sig nogle bestemte midler. Ministeren tilføjede, at han ikke ville for-

svare de shiitiske, autonome militser i Irak.

Ministeren var enig i Lars Barfoeds analyse, dels fordi der er nogle interne modsætnings-

forhold, dels fordi den militære støtte, der har været til de moderate oppositionsgrupper,

er kommet direkte og ikke igennem et politisk lag. Man forsøger nu at identificere nogle

grupper, der er så stærke, at de kan påtage sig, at få grupperingerne til at smelte sam-

men under en paraply. Han havde svært ved at vurdere, om det lykkes at få en gruppe

med en styrke, der gør, at EU kan gå ind og støtte, men det ville være godt, hvis det kun-

ne lade sig gøre. Ministeren så meget gerne, at man i en samlet gruppering kunne inklu-

dere kurdernes historiske uoverensstemmelser. På den måde kan man inkludere alle de

etniske grupperinger, der vil demokratiet i Syrien og freden. Det ville også være oplagt at

se, om EU kunne spille en særlig rolle der.

438

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

3. Ebola



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3361

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 5/12-14, referat foreligger ikke

Behandlet i EUU 14/11-14, referat foreligger ikke

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 26, behandlet i EUU 10/10-14)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Vestlige Balkan (Bosnien-Hercegovina)



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3361

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 14/11-14, referat foreligger ikke

Udenrigsministeren:

Den højtstående repræsentant Mogherini vil på rådsmødet give

medlemslandene en afrapportering fra sit besøg i Bosnien-Hercegovina sammen med

udvidelseskommissær Hahn. Afrapporteringen vil danne grundlag for drøftelse af en ny

bredere tilgang til at skabe fremdrift i Bosnien-Hercegovinas EU-spor, herunder ikrafttræ-

delse af stabiliserings- og associeringsaftalen. Den nye tilgang er inspireret af det tysk-

britiske initiativ, som jeg orienterede udvalget om den 14. november 2014 forud for sene-

ste rådsmøde.

Under Mogherinis besøg tog de bosniske ledere positivt imod forslaget om at forpligte sig

på en ny tilgang. På denne baggrund forventes der vedtaget rådskonklusioner, der be-

skriver indholdet af en fremtidig forpligtende aftale mellem EU og det bosniske lederskab.

Aftalen skal bl.a. sikre funktionelle og effektive bosniske institutioner og socioøkonomiske

reformer, god regeringsførelse og retsstatsreformer i overensstemmelse med Køben-

havnskriterierne.

Samtidig opfordres Mogherini og Hahn til at arbejde videre med at opnå en sådan skriftlig

forpligtelse fra Bosnien-Hercegovina med udgangspunkt i rådskonklusionernes indhold

og rapportere om fremdrift i sagen til Rådet. Når den skriftlige forpligtelse er blevet indgå-

et af de bosniske ledere og godkendt af det bosniske parlament, skal Rådet træffe be-

slutning om ikrafttrædelse af stabiliserings- og associeringsaftalen.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at det bosniske lederskab tager ansvar for en reform-

dagsorden, der kan få landet på økonomisk ret køl og sikre fremdrift i landets EU-spor

439

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

5. Libyen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3361

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3361

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (14)

–

bilag 180 (fortroligt) (ambassadøranalyse III,

Kiev, Ukraine af 8/12-14) (dtfo.ft.dk

)

Udenrigsministeren:

Ukrainekonflikten vil også blive drøftet på rådsmødet. Der er ikke

lagt op til en længere drøftelse, så lad mig gøre det kort.

I lyset af udviklingen i Ukraine siden udenrigsrådsmødet i november forventer jeg, at EU

holder kursen. Som opfølgning på rådsmødet i november, hvor der var enighed om, at

EU skulle se på tiltag for at styrke ikkeanerkendelsespolitikken mod Ruslands ulovlige

annektering af Krim, forhandles der aktuelt om yderligere Krimsanktioner. Forhandlinger-

ne er trådt ind i sidste fase. Fra dansk side arbejder vi for, at pakken kommer i stand hur-

tigst muligt. Herudover giver udviklingen ikke anledning til en styrkelse eller en lempelse

af sanktionerne.

Derudover vil jeg gerne nævne, at jeg forud for rådsmødet sammen med min svenske og

min polske kollega vil være vært for et møde i den såkaldte Friends of Ukraine-gruppe,

hvor også udenrigsminister Klimkin deltager. I denne omgang har vi valgt at fokusere på

reformsporet. Ukraines nye regering har fremlagt en ambitiøs reformdagsorden. Med par-

lamentsvalget har landet fået det mest proeuropæiske parlament til dato. Denne mulighed

skal vi selvfølgelig gribe.

Jeg vil bruge mødet til at sætte fokus på Ukraines energiudfordring. Jeg vil ikke lægge

skjul på, at det er en stor udfordring, men jeg sporer en voksende forståelse både i EU-

kredsen og hos Kommissionen for, at vi bliver nødt til at gøre en ekstra indsats her. Der

er en stigende anerkendelse af, at Danmark har nogle særlige kompetencer at byde ind

med. Det giver os mulighed for at præge EU's indsats i et af de vigtigste reformspor i

Ukraine

–

et spor, som også har betydning for vores egen energisikkerhed.

Efter rådsmødet vil jeg desuden deltage i et større tænketanksarrangement sammen med

min lettiske kollega. Med tænketanksarrangementet vil vi sætte fokus på vejen til Riga-

topmødet i det østlige partnerskab den 21.-22. maj og de udfordringer, som ikke mindst

Ukrainekrisen har skabt for EU’s østlige naboskabspolitik.

Vi skal derfor diskutere, hvor-

440

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

dan vi kan sikre en mere tidssvarende, fleksibel og inkluderende naboskabspolitik, der

tager udgangspunkt i de enkelte landes behov og indsats.

Per Clausen

forstod på ministeren, at han mente, at nu gik det bare godt i Ukraine. Den

ukrainske regering har to fremtrædende synspunkter: økonomiske reformer der gør, at de

fattige i Ukraine bliver fattigere, og den vil ikke forhandle med de russisktalende menne-

sker i Ukraine. Mente ministeren det var løsningen? Og kunne man ikke forstille sig, at

EU med den holdning var med til at fremprovokere yderligere konflikter og måske oven i

købet legitimere Ruslands ageren? Hvis dem, EU støtter, handler tilpas forkert, kan andre

legitimere deres urimelige handlinger med henvisning til det.

Udenrigsministeren

sagde, at han havde meget svært ved at genkende Per Clausens

billede af situationen i Ukraine. Når han talte for reformer, handlede det om, at Ukraine

var det måske mest politisk mishandlede land af alle de tidligere Sovjetrepublikker. Det er

korruption, en magtkamp mellem centralt og decentralt niveau, ingen stærke retslige or-

ganer, og den statslige forvaltning er meget svag. Hele energisektoren er det bedste

symbol på alle de ting på én gang. Hvis ikke man får ryddet op i det morads via reformer,

er der ingen fremtid for ukrainsk økonomi. Det er korrekt, at nogle reformer er svære at

gennemføre, fordi man har brugt 8 pct. af statsbudgettet på at subsidiere energi fra Rus-

land. Det kan ingen stat holde til i længden. Man er nødt til at gennemføre store sociale

reformer, samtidig med at man forsøger at få markedspriser på energi. At staten skal bli-

ve ved at subsidiere russisk gas og underminere egne muligheder for at prioritere uddan-

nelse etc., er ikke vejen frem. Ministeren mente alt i alt, at den ukrainske regering var

meget opmærksom på de sociale implikationer og på behovet for at tage tiden og bruge

redskaber til at afbøde de sociale virkninger. EU stiller krav til den ukrainske regering om,

at den skal føre en mådeholden politik over for russisktalende mindretal, og præsident

Porosjenko har gang på gang forsøgt at åbne forhandlinger med de russisktalende. Som

et eksempel på regeringens mådeholdenhed nævnte ministeren, at Ukraine fra hoved-

staden leverer varme og elforsyning til de områder, der er under separatisters kontrol.

Man får ikke en krone retur. Det ville være en stor taktisk gevinst at stoppe forsyningerne

til det russisktalende område, men det gør man ikke, fordi man opfatter dem som ukraine-

re og som del af Ukraine. Ministeren konkluderede, at man ikke kunne sige, at Ukraine

fører en meget separatistisk eller fjendsk politik.

Per Clausen

sagde, at han havde brugt meget tid i udvalget på at tale for en konsekvent

linje over for Putin på et tidspunkt, hvor det ikke var mainstream. Det var det så blevet

siden. Ministeren mente altså, at kræfterne bag regeringsmagten i Ukraine håndterer kon-

flikten godt. Hvad med historierne om massive bombardementer med hundredvis af civile

ofre i det østlige Ukraine? Det var bekymrende, at det snarere gavnede end svækkede

Putins sag. Per Clausen tilføjede, at han da var glad for at møde en radikal minister, der

bekymrer sig om sociale forhold i andre lande.

Udenrigsministeren

var enig i, at det er en meget svær balancegang for den ukrainske

regering: på den ene side at forsvare eget territorium og på den anden at undgå en mili-

tær optrapning af konflikten. Det var ikke let, fordi der var et massivt pres på regeringen i

441

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Kijev for at forsvare ukrainsk territorium. Overordnet måtte ministeren dog sige, at den

ukrainske regering havde optrådt forholdsvis behersket.

7. Eventuelt

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Siden sidst

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

442

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3362 (almindelige anliggender) den 16. december 2014

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter på rådsmødet om alminde-

lige anliggender den 16. december til orientering.

1. EU's udvidelse



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2014) 0700

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 226 (side 472, senest behandlet i EUU

13/12-13)

EUU alm. del (11)

–

bilag 320 (side 406 FO, forhandlingsoplæg

forelagt om EU’s udvidelse 30/11-11)

EUU alm. del (12)

–

bilag 140 (side 548 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/12-12)

Udenrigsministeren:

På det generelle råd skal vi som altid i december drøfte EU’s udvi-

delse. Rådet ventes at drøfte status og vedtage rådskonklusioner med udgangspunkt i

den årlige udvidelsespakke, der blev præsenteret den 8. oktober i år.

Udvidelsespakken gennemgår som i de forgangne år status for hvert af landene og frem-

kommer med anbefalinger. De to foregående år har fokus været på henholdsvis rets-

statsprincipper og økonomisk regeringssførelse. I år har fokus været på reformer af den

offentlige administration, hvilket er en udfordring, alle udvidelseslandene deler. Vi finder

denne tilgang nyttig og saglig, og rapporterne har også generelt været af en god kvalitet.

Fra dansk side står vores generelle holdning til EU’s udvidelsesproces

fast. Vi støtter op

om forhandlingsrammen og lægger vægt på de grundlæggende principper om konditiona-

litet og egne meritter. I den forbindelse støtter vi også, at retsstatskapitlerne, kapitel 23 og

24, tages op tidligt i forhandlingerne med kandidatlandene. Vi støtter endvidere, at EU

agerer troværdigt og står ved sine forpligtelser over for kandidatlande og lande med et

europæisk perspektiv.

Det er ikke forventningen, at der vil blive truffet nogen store beslutninger i denne ombæ-

ring såsom tildeling af kandidatstatus eller indledning af optagelsesforhandlinger. For så

vidt angår Albanien, forventes åbning af forhandlinger ikke at blive drøftet, da der er

enighed om, at dette skridt ligger længere ude i fremtiden. Med hensyn til FY-

ROM/Makedonien vil det i lighed med de seneste år næppe være muligt at opnå enighed

om indledning af optagelsesforhandlinger, selv om det har været Kommissionens anbefa-

ling de sidste 6 år.

For så vidt angår de lande, med hvilke optagelsesforhandlinger er påbegyndt, dvs. Tyrki-

et, Montenegro og Serbien, er det forventningen, at der vil kunne opnås enighed om kon-

443

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

klusionstekster, der noterer sig landenes respektive fremskridt, men også de fortsatte

udfordringer i optagelsesprocessen.

Hvis I har spørgsmål til de enkelte lande, besvarer jeg selvfølgelig gerne disse.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at Juncker i sin tiltrædelsestale havde sagt, at der in-

gen udvidelse ville ske de næste 5 år, hvad man måske godt kunne forstå på baggrund af

den almindelige situation i Europa og en vis udvidelsestræthed nogle steder. Delte rege-

ringen den opfattelse, og troede regeringen, at det var klogt at sige så firkantet, at det

ikke bliver de næste 5 år, når udsigten til et EU-medlemskab er noget, man lokker med?

Så behøver landene ikke at gøre sig umage. Tyrkiet har man eksempelvis drøftet med-

lemskab med, siden før Danmark kom med i EF, og landet bevægede sig nu efter Jakob

Ellemann-Jensens opfattelse i en ganske forkert retning. Mente regeringen virkelig, som

samlenotatet gav indtryk af, at Tyrkiet nærmer sig et EU-medlemskab? Han nævnte sa-

gen om Lars Hedegaards gerningsmand.

Holger K. Nielsen

var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at det er vigtigt med et per-

spektiv for nogle af de lande, der i øjeblikket forhandler om medlemskab, hvis de skal

tage sig sammen til at lave ændringer. Bosnien-Hercegovina betegnede han som et fryg-

teligt mishandlet land, hvilket i høj grad skyldes, at Republika Srpska efter Daytonaftalen

har fået en meget selvstændig rolle og blokerer for udviklingen. Her kunne Serbien påvir-

ke udviklingen. I beskrivelsen af de serbiske forhandlinger lægger man vægt på Kosovo,

hvor han var enig i, at der var sket forbedringer. Men indgår det i forhandlingerne, at Ser-

bien skal gå ind og påvirke Republica Srpska, så Bosnien-Hercegovina kan få en tilfreds-

stillende udvikling og forhåbentlig også på et tidspunkt blive medlem af EU?

Udenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det var et relevant spørgsmål

og en svær balance. En lang række landes

–

tit svære

–

reformprocesser er drevet af

udsigten til medlemskab. På den anden side ser man en vis træthed i forhold til at optage

nye medlemmer, også på grund af den økonomiske recession, den geopolitiske situation

og manglen på reel fremgang i mange lande. Han regnede Junckers vurdering for reali-

stisk, da landene næppe ville nå så mange reformer inden for 5 år, at de kunne opnå

medlemskab. Det betød ikke, at lyset bliver helt slukket, EU vil holde muligheden åben for

at drive reformprocesserne fremad og samtidig være varsom med at give konkrete løfter

om få års optagelsesprocedure. Hvornår de enkelte lande vil være nået dertil, hvor man

kan stille dem et årstal for medlemskab i udsigt, var svært at vurdere. Det afhænger både

af, hvad der sker i landene, og af, hvad der sker i resten af Europa, ikke mindst med øko-

nomien.

Jakob Ellemann-Jensen havde ret i, at det ikke var et entydigt positivt billede, der tegne-

de sig i Tyrkiet; det håbede han fremgik af samlenotatet. Man mener, det går fremad på

nogle områder, men den freds- og forsoningsproces, som den tyrkiske regering indledte

ved årsskiftet til 2013, pågår stadig. De 2 år, våbenhvilen har holdt, er i et historisk per-

spektiv en meget lang periode i Tyrkiet. Selv om der har været voldelige demonstrationer

og uenighed om situationen i Kobani, anser såvel den tyrkiske regering som den kurdiske

444

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

side våbenhvilen som intakt, og parterne fortsætter freds- og forsoningsprocessen. Der-

udover er der blevet vedtaget flere lovpakker, herunder en såkaldt demokratiseringspak-

ke fra september 2013. Der er dog også helt åbenlyst andre områder, hvor det går den

forkerte vej. Ytrings- og pressefriheden har fortsat vanskelige kår, og stramningerne på

de sociale medier, såsom YouTube og Twitter, hører ikke et retssamfund til. Det gør

fremskridtsrapporten også rede for. Danmark har haft sin egen lille sag, og der er andre

eksempler.

Udenrigsministeren svarede Holger K. Nielsen, at Republika Srpska bestemt drøftes ind-

gående med Serbien. Det er et mindre mirakel, at det ikke er gået mere galt, når man

tænker på landets historie og på de heftige udmeldinger, der har været fra tid til anden,

ikke mindst fra Republika Srpska. Den proces, der nu skulle sættes i gang, ville tage hen-

syn til balancen og tilskynde alle parter til at presse på for at holde de nationalistiske

strømninger hos de forskellige grupperinger nede.

445

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

2. Initiativet for Rule of Law (RoL)



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2014) 0158

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2014) 0158

–

bilag 2 (Europaudvalgets udtalelse til

Kommissionen af 15/5-14)

KOM (2014) 0158

–

bilag 3 (Kommissionens svar på

Europaudvalgets udtalelse)

EUU alm. del (12)

–

bilag 262 (fællesbrev til Kommissions-

formanden vedr. monitorering af grundlæggende værdier i EU)

EU-note (13)

–

E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 14/11-14, referat foreligger ikke

EUU alm. del (13)

–

bilag 393 (side 778, senest behandlet i EUU

14/3-14)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen er sagen om rule of law eller

retsstatsprincippet i EU. Sagen har været undervejs i noget tid, men nu ser det ud til, at

der på rådsmødet vil være enighed, så vi kan vedtage konklusioner om denne vigtige

sag. Det bemærkes dog, at enkelte lande fortsat har visse reservationer.

På det seneste møde i Rådet blev det klart, at der er generel enighed om, at Rådet årligt

skal kunne drøfte tilstanden af retsstatsprincippet i EU. Disse drøftelser skal naturligvis

være baseret på objektivitet, ikkediskrimination og ligebehandling. Herudover er det vig-

tigt, at det sker med respekt for nationale identiteter og i øvrigt er baseret på fakta.

Fra regeringens side er vi glade for, at det nu ser ud til, at det er lykkes at få enighed i

Rådet om denne sag. Herudover er man enig i de nævnte principper, som vil ligge til

grund for drøftelserne i Rådet. Regeringen ser også gerne, at der bliver henvist til mulig-

heden for tematiske drøftelser, men det er endnu uvist, hvor præcise konklusionerne vil

være på dette område.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at retsstatsprincipper var noget, man er nødt til at

drøfte, inden det bliver aktuelt. Han spurgte, om det var realistisk at blive enige om en

model for retsstatsprincippet med nogle blidere, men stadig effektive værktøjer.

446

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

3. Styrkelse af interinstitutionel årlig og flerårig

programmering



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Senest behandlet i EUU 14/11-14, referat foreligger ikke.

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgs-

mål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man ville lægge op til at drøfte, hvorvidt det på alle

områder var relevant med europæisk indblanding, jf. nærhedsprincippet og Timmermans’

rolle.

Udenrigsministeren

svarede, at Timmermanns’ arbejdsprogram

ville blive fremlagt

–

formentlig drøftet kort

–

samme dag som rådsmødet sammen med den første liste over

forslag til nærhedssager. Alle i udvalget og til rådsmødet var enige om, at EU skal være

større på de store områder og mindre på de små. Men hvad der er stort og småt er lan-

dene og partierne ikke enige om. Miljølovgivning synes nogle lande som f.eks. Danmark

er et stort, grænseoverskridende og oplagt område for EU-lovgivning, mens andre lande

synes, det er det mest latterlige for EU at beskæftige sig med. Der er derfor brug for en

mere systematisk diskussion af, hvad EU skal og ikke skal.

Formanden

nævnte, at udvalget for længst havde spurgt til regeringens holdning til, hvor

grænsen skulle gå. Det ville være et fint udgangspunkt for en diskussion.

447

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

4. Formandskabsrapport om arbejdet i vennegruppen

om EU’s funktionsmåde



Præsentation

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3341

–

bilag 5 (skriftlig forelæggelse)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. (Evt.)

Ændret sammensætning af EU’s

Regionsudvalg



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0226

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 44, senest behandlet i EUU

10/10-14)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

448

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

6. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19.

december 2014



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (14)

–

bilag 83 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 18-19/12-14

–

bilag 1, dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (14)

–

bilag 143 (fortroligt) (Udkast til retningslinjer

for konklusioner af 2/12-14) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

18-19/12-14

–

bilag 2, dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (14) - bilag 159 (oversigt med projekter foreslået fra

dansk side til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt -

dtfo.ft.dk) (papiromdelt på KOM (2014) 0903 - bilag 1)

EU-note (14) - E 7 (note af 28/11-14)

Udvalgsmødereferater:

Kommissionens forslag til investeringsplan forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 5/12-14, referat foreligger ikke

Forberedelse af DER senest forelagt EUU 14/11-14, referat

foreligger ikke.

Udenrigsministeren:

På vores møde den 16. december forventer jeg at der vil være en

første drøftelse af udkastet til konklusioner. Konklusionsudkastet har hovedvægten på de

økonomiske emner, som ventes at dominere drøftelserne i Det Europæiske Råd den 18.-

19. december 2014.

Kommissionens nylig offentliggjorte investeringsplan forventes at blive helt central i den

forbindelse. Kommissionen foreslår i investeringsplanen at oprette en ny fond, der skal

bidrage til, at der gennemføres hovedsagelig private investeringer for mindst 315 mia.

euro

–

dvs. 2.250 mia. kr.

–

i perioden 2015-2017. Jeg forventer, at Det Europæiske Råd

overordnet vil udtrykke sin støtte til investeringsplanen, dvs. etableringen af fonden. Målet

er selvfølgelig at få gang i den europæiske økonomi

i overensstemmelse med EU’s stra-

tegiske dagsorden.

Et egentligt lovforslag i forbindelse med investeringsplanen ventes først fremsat i januar,

men der lægges op til, at Det Europæiske Råd skal endossere planen om investerings-

fonden, således at fonden bliver operationel så hurtigt som muligt. Det kræver bl.a., at

Rådet og Europa-Parlamentet samarbejder om at få regelgrundlaget på plads. Målet er,

at de første investeringer fra fonden kan foretages allerede fra medio 2015.

I forhold til investeringsplanen ventes også en afrapportering fra den arbejdsgruppe be-

stående af medlemslandene, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, som

skal komme med forslag til, hvordan investeringerne i EU kan styrkes. Medlemslandene

har som led i dette arbejde foreslået konkrete investeringsprojekter til overvejelse under

449

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

investeringsplanen. Arbejdsgruppen afrapporterede også til Økofin den 9. december,

hvor investeringsplanen ligeledes blev drøftet.

Regeringen støtter formålet med Kommissionens forslag til investeringsplan om at frem-

me investeringer, vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen går som udgangspunkt posi-

tivt og konstruktivt ind i drøftelserne om initiativet. Overordnet er det naturligvis stadig

afgørende at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer. Det

omfatter særlig sund makroøkonomisk politik og nødvendige strukturreformer i de enkelte

EU-lande. Økonomi- og indenrigsministeren tog mandat i sagen i udvalget den 5. decem-

ber 2014, hvor han redegjorde for de nærmere detaljer i regeringens holdning.

I forbindelse med drøftelsen af Kommissionens investeringsplan er det muligt, at en ræk-

ke af de central- og østeuropæiske lande vil rejse spørgsmålet om en mulig forlængelse

af finansieringen af strukturfondsprojekter med 1 år. Det drejer sig om at anvende midler-

ne i en længere periode end hidtil aftalt. Vi vil fra dansk side arbejde imod en sådan for-

længelse. Det skal bemærkes, at der for indeværende ikke står noget om dette i de fore-

liggende dokumenter til rådsmødet eller i konklusionerne til Det Europæiske Råd, men

jeg vil for en god ordens skyld orientere udvalget om, at emnet kan blive bragt op på

rådsmødet.

Afhængigt af udviklingen vil Det Europæiske Råd også drøfte aktuelle udenrigspolitiske

emner. Der forventes en drøftelse af Ukrainekrisen. I lyset af den aktuelle udvikling er der

ikke tegn på, at der vil blive truffet en beslutning om at ændre EU’s sanktioner mod Rus-

land, hverken i form af en lempelse eller en stramning af sanktionerne. Herudover forven-

tes Kommissionsformanden og den højtstående repræsentant at rapportere om status for

bekæmpelsen af ebola.

450

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

7. Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien



Præsentation

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Rådsmøde 3342

–

bilag 3 (henvendelse af 21/10-14

fra DI: DI’s

høringssvar til EU-Kommissionens offentlige høring om Europa

2020-strategien)

KOM (2014) 0130

–

bilag 1 (regeringens indspil til

Kommissionens midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 653 (side 1208, senest behandlet i

EUU 4/7-14)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Det europæiske semester 2015



Præsentation/synteserapport

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0904

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

451

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

9. Opfølgning til Det Europæiske Råd den 26.-27. juni

2014: Den strategiske dagsorden

–

unionen som

en stærk global aktør



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3362

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

Det Europæiske Råd 26-27/6-14

–

bilag 10 (konklusioner, dansk

version af 30/6-14)

Det Europæiske Råd 26-27/6-14

–

bilag 11 (skriftlig

afrapportering af 7/7-14)

Udvalgsmødereferater:

Referat fra 14/11-14 foreligger endnu ikke (drøftelsen om energi

og klima)

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 42, senest behandlet i EUU

10/10-14) (om RIA-kapitlet)

EUU alm. del (14)

–

bilag 40 (side 1265, behandlet i EUU 26/9-

14) (om vækstkapitlet)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

452

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 4. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål B om den

politiske udvikling i Ungarn

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål B

EUU alm. del

–

bilag 142 (fortroligt svar på EUU alm. del

–

spørgsmål 13) (papiromdelt på EUU alm. del

–

svar på

spørgsmål 13, dtfo.ft.dk)

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes give sin vurdering af den politiske udvikling i Ungarn, siden forfat-

ningsændringerne trådte i kraft 1. januar 2012, med fokus på begrænsninger af ytringsfri-

heden, indskrænkelser af mediepluralismen og pres på domstolenes og nationalbankens

uafhængighed. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvad man fra dansk side har

gjort siden 1. januar 2012 for at lægge pres på Ungarn for at sikre, at Ungarn lever op til

værdierne om frihed, demokrati, ytringsfrihed og pluralisme som beskrevet i Lissabontrak-

tatens artikel 2, og hvad man fremadrettet vil gøre. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund

af den planlagte internetafgift, som har udløst hård kritik fra EU’s afgående kommissær

for digitale

teknologier, Neelie Kroes (jf. artiklen ”Internet-afgift

udløser skarp kritik mod

Ungarn” i Jyllands-Posten den 28. oktober 2014).”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

453

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3360 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december

2014

Fødevareministeren

meddelte, at punkt 1 om fiskerimulighederne for 2015 var til for-

handlingsoplæg. De resterende punkter var til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og

for EU-fartøjer i visse andre farvande.



Politisk enighed

KOM (2014) 0670

Rådsmøde 3360

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 226 (side 497, referat fra EUU-møde

13/12-13 vedr. fiskerimuligheder for 2014)

Fødevareministeren:

Forslaget om fiskerimuligheder for 2015 er på rådsmødet med

henblik på politisk enighed. I år er der heldigvis en kyststatsaftale på plads om makrel, og

torsdag i sidste uge blev der også indgået en aftale med Norge for 2015. Det er meget

vigtigt for de danske fiskere, at de i år kan fiske i norsk farvand fra den 1. januar 2015.

Aftalen med Norge er beskrevet i det reviderede samlenotat. Der mangler fortsat kyst-

statsaftaler om blåhvilling og atlanto-skandinavisk sild.

Kommissionen har fremsat sit forslag til niveauet for de samlede tilladte fangstmængder,

TAC’erne, for EU’s egne bestande på grundlag af den videnskabelige rådgivning. Grund-

læggende baseres forslaget på målsætningen om det maksimalt bæredygtige udbytte

(MSY) i henhold til den fælles fiskeripolitik og på forvaltningsplaner.

Jeg vil

fremhæve de væsentligste udestående emner for Danmark. TAC’en for torsk i Kat-

tegat foreslår man også i 2015 gjort

til en bifangstkvote. TAC’en er så lille, at en yderlige-

re reduktion kun vil øge udsmidet. Derfor bør TAC’en og

fiskeriindsatsen fastholdes på

2014-niveau. For tunge i Skagerrak og Kattegat har Kommissionen foreslået en reduktion

i TAC’en på 42 pct.

Beregningsgrundlaget for reduktionen er forkert, da der ikke tages

højde for, at fiskeriet nu er mere bæredygtigt efter indførelse af det såkaldte SELTRA -

selective trawl. Derudover skal vi have fundet en løsning for fodnoterne i forhold til bi-

fangsterne i industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri. Det er meget teknisk, men også me-

get vigtigt for de danske fiskere, at det bliver løst på en ordentlig måde.

Vi lægger også vægt på, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak også for 2015 for-

bliver uændret i forhold til 2014. Endelig arbejder vi også på at sikre år til år-fleksibilitet på

kvoterne for en række bestande. Så der er fortsat en række vigtige punkter, som vi skal

have løst på rådsmødet.

460

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil arbejde for

at kvoterne for 2015 som generelt princip fastsættes på grundlag af den videnska-

belige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte samt fastsatte

forvaltningsplaner,

at TAC tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med landingsforpligtigelsen indføres

og arbejder for, at Rådet i en overgangsperiode kan fastsætte en fuld kvotetilskriv-

ning, der passer til fiskerimønsteret, indtil den videnskabelige rådgivning er på

plads,

at man støtter forhandlingsresultatet mellem EU og Norge, hvor der bliver adgang til

fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2015,

at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastholdes uændret,

at TAC for tunge i Skagerrak og Kattegat fastsættes med en moderat reduktion, der

sikrer, at fiskeridødeligheden stadig indebærer en solid stigning i gydebiomassen,

at TAC og fiskeriindsats for torsk i Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2014,

idet der bør anvendes en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden på end fort-

sat reduktion i fiskeriindsatsen, og

at der findes en passende løsning i forhold til afskrivning af naturlige bifangster på

hovedarten i de pelagiske fiskerier og industrifiskerier.

Erling Bonnesen

glædede sig over at konstatere, at der var kommet en aftale på plads

med de nordatlantiske venner, og at de sidste 10-15 år indsats på fiskeriområdet havde

haft positiv effekt på fiskebestanden. Ministeren kunne ikke klandres for, at reglerne for

udsmid endnu ikke var på plads, men kunne man ikke begynde at løse andre problemer

for fiskerierhvervet nu, hvor man ikke skulle bruge så mange kræfter på at få en aftale

med Norge og ikke skulle bekymre sig over udviklingen i fiskebestanden? Han opfordrede

til, at man fik udsmidsreglerne på plads, så fiskerne kan udøve deres erhverv.

Per Clausen

sagde, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget. Han spurgte, om

ministeren kun bekræfte, at der var sket et skift i EU, så der nu er større forskel på kvo-

terne og den videnskabelige anbefaling. Og betød det, at det ikke længere var regerin-

gens synspunkt, at der skal være sammenhæng mellem den videnskabelige rådgivning

og kvoterne, som der stod i mandatet? Per Clausen nævnte, at hvis man reducerer kvo-

terne, er det ikke sikkert, at man reducerer trykket på fiskebestanden. Det handler om at

få mere fokus på anvendelsen af nogle redskaber, der gør det muligt at fange selektivt.

EU’s kvoteregulering har den svaghed, at selv hvis man laver kvoter, der er i overens-

stemmelse med den videnskabelige rådgivning, risikerer man, at det ikke hjælper.

Fødevareministeren

sagde til Per Clausen, at man grundlæggende følger MSY-

vejledningerne. I de enkelte eksempler, hvor man ikke følger dem, ligger der er en saglig

og biologisk grund bag. Han påpegede derudover, at det går i den rigtige retning, og at

nogle kvoter bliver hævet,

fordi EU’s fiskeripolitik igennem mange år er begyndt at vise

nogle resultater. Hvad udsmid angik, vidste Erling Bonnesen og alle andre, at regeringen

461

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

finder det dybt uacceptabelt, at der ikke foreligger et vedtaget omnibusforslag. Det gør, at

fiskerne ikke ved, hvad de har at forholde sig til fra den 1. januar 2015. Han tilføjede, at

der i den kommende uge ville være trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet og

Rådet om forordningen. Den kunne ikke nå at træde i kraft pr. 1. januar, men det ville væ-

re muligt for Kommissionen at komme med de efterspurgte vejledninger. Man var nået

langt med de danske guidelines og havde været i dialog med andre lande og i særdeles-

hed erhvervet. Man var opmærksom på, at det var en uholdbar situation, og der var lagt

an til en blød implementering og forståelse for fiskernes situation i de første måneder.

Mette Bock

gav sin støtte til ministerens forhandlingsoplæg. Det var fint, at det var lykke-

des at presse på med hensyn til overgangsperioden i de nye landingsforpligtelser og til

kvotefastsættelser.

Per Clausen

gentog sin opbakning til forhandlingsoplægget. Han efterlyste desuden svar

på, om ministeren var enig i, at det er et problem, hvis man kan konstatere, at de udstuk-

ne kvoter afviger mere og mere fra den videnskabelige rådgivning. Det var hans postulat,

samtidig med at han erkendte, at kvoter er en dårlig måde at regulere fiskeriet på. Det

mandat, ministeren bad om, gav dog en mulighed for at gøre en positiv indsats. Det er

vigtigt at holde fast i, at den videnskabelige rådgivning må være kernen, og hvad en stor

del af fiskebestanden angår, har man ingen pålidelig og videnskabelig rådgivning. Han

kunne spørge mere konkret ind til det skriftligt, hvis ministeren ikke kunne svare præcist.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti bakkede op om forhandlingsoplæg-

get.

Fødevareministeren

hørte - også fra de grønne organisationer - at det går i den rigtige

retning med fiskebestanden. Der er tekniske årsager til, at der kommer anbefaling, der

f.eks. ligger 20 pct. under status quo. Det diskuterer man, og så ender den måske på 10

pct. Det kan man en kalde stor afvigelse, men det kan også være, at man er blevet enig

om, at en af forudsætningerne, der er lagt til grund for beregningerne, ikke holder. Det

kunne man formentlig finde eksempler på, der gør, at man har afveget fra de biologiske

anbefalinger. Men ministerens påstand var, at det skete i langt mindre grad end tidligere,

hvilket han ville forsøge at underbygge i et detaljeret notat til Per Clausen.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

462

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimulighederne

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet



Politisk enighed

[KOM (2014) 0818]

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 226 (side 497, referat fra EUU-møde

13/12-13 vedr. fiskerimuligheder i Sortehavet for 2014)

Fødevareministeren

henviste til regeringens samlenotat.

463

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Økologiske produkter



(Evt.) Delvis generel indstilling

KOM (2014) 0180, KOM (2014) 0179 og KOM (2014) 0178

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EU-note (13)

–

E 20 (note om forslag til nye regler for økologisk

produktion)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3328

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 9/7-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 570 (side 1105, behandlet i EUU 12/6-

14)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk

produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forord-

ningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr.

834/2007,

b) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Hand-

lingsplan for fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Uni-

on og

c) Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger om aftaler mellem Den Europæiske Union og

tredjelande i forhold til handel med økologiske produkter

Alle underpunkter blev behandlet under ét.

Fødevareministeren:

Punkt 3 handler om økologiforslaget, hvor formandskabet ønskede

at fastlægge Rådets holdning til en del af forslaget (delvis generel indstilling). Det syntes

vi sammen med en række andre medlemslande var for tidligt. Formandskabet vil nu give

en fremskridtsrapport og redegøre for de hovedlinjer i forslaget, hvor formandskabet me-

ner at der er opbakning.

Kommissionens forslag lagde op til en meget voldsom reduktion af undtagelserne i den

gældende forordning, ting, der både ville gøre det vanskeligere at blive og at være øko-

log. Hvis man skal fjerne undtagelser, ønsker vi fra dansk side, at det sker med en fornuf-

tig tidshorisont. Formandskabets foreløbige kompromis forbedrer teksten på en række

områder.

Et andet hovedemne er spørgsmålet om kontrol, hvor Kommissionen foreslog en mere

produktbaseret kontrol frem for den gældende procesbaserede kontrol. Fra dansk side

ønsker vi at fastholde den nuværende økologikontrol, der har fokus på produktionspro-

cessen. Der er vi ikke kommet særlig langt i forhandlingerne.

464

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Endelig er der spørgsmålet om, hvor meget kompetence Kommissionen skal have. Her

har formandskabet også forbedret teksten, men der er fortsat områder

–

f.eks. forordnin-

gens anvendelsesområde - hvor vi ikke mener at der skal delegeres kompetence til

Kommissionen. Med så mange udestående spørgsmål mente vi at det var for tidligt at

fastlægge en holdning i Rådet. Derfor passer det os fint, hvis formandskabet holder sig til

en fremskridtsrapport, og at formandskabet redegør for de hovedlinjer i forslaget, hvor der

er opbakning. Det afgørende er, at vi fortsætter forhandlingerne om hele forslaget, da der

er brug for en grundig gennemgang.

Erling Bonnesen

bemærkede, at man kendte ordet risikobaseret kontrol fra andre dags-

ordener. Hans fornemmelse var, at der var forskellige syn på det i erhvervet. Kunne mini-

steren sige noget om, hvad han sigtede efter? Dansk Gartneri har sagt, at det er vigtigt,

at opretholde muligheden for samtidig drift. Det handler om lige vilkår - også inden for

økologi - så man ikke bliver udsat for konkurrenceforvridning. Hvad angår import af øko-

logiske varer, er det vigtigt, at forbrugeren har med reel økologi at gøre.

Per Clausen

var glad for, at ministeren sagde, at man ikke står umiddelbart over for at

skulle fastlægge en holdning, for indholdet af det, der forelå, var på mange måder rigtig

dårligt. Forslaget indeholder mange vanskeligheder - også fordi det ikke rummer noget

udviklingsperspektiv for økologien set ud fra et dansk perspektiv.

Hvad angik kontrolbesøg, havde Per Clausen den opfattelse, at alle, der arbejder med

økologi i Danmark, er enige om, at det vil være godt at fastholde det årlige besøg på

grund af den sikkerhed, det giver forbrugeren. For økologien er det også vigtigt, at man

har en sikkerhed for, at reglerne bliver overholdt. Det er også vigtigt i videre drøftelser,

når man forsøger at håndtere udfordringer med biodiversitet, klima etc. Han mente dog,

at det inden for EU-reglerne for økologi er vigtigt, at der er plads til forskellighed. Det gi-

ver mulighed for at gå foran på området, og det kan give andre, der ikke er kommet så

langt, muligheden for at komme i gang. Det skulle man være opmærksom på.

Fødevareministeren

gjorde det klart, at man fra dansk side var bekymret over dele af

forslaget. Som udgangspunkt ønsker man, at der skal være lige vilkår, og han var enig

med Erling Bonnesen i, at det er vigtigt, at de økologiske varer, man køber i Danmark,

skal være reelt økologiske. Han kunne dog se flere konkrete og gode grunde til undtagel-

ser, f.eks. forskelle i geografiske og klimatiske forhold. Nogle af undtagelsesmulighederne

i forslaget var sorteret fra, men der var stadig økologer, der sagde, at det vil have ganske

alvorlige konsekvenser for eksisterende økologer og i særdeleshed for fremtidige. Derfor

skulle der ryddes op i det, hvilket også andre og store EU-lande var enige i. Regeringen

var meget opmærksom på samspillet, og det har formandskabet også gjort opmærksom-

hed på i de foreløbige rådskonklusioner.

Mette Bock

var enig i, at der skal være gode rammevilkår for økologien. Der er positive

træk ved forslagene, men på bundlinjen mente Liberal Alliance ikke, at kontrolfrekvensen

skal øges. Når Per Clausen påpeger, at man bør fastholde et årligt kontrolbesøg, var det i

465

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

hendes optik en underlig tilgang: At man er kriminel, indtil man bliver erklæret uskyldig.

Hun syntes, at der skal være kontrol, når der er behov for det, men det skal ikke skal væ-

re fastlagt på den fremlagte måde. I arbejdet med at omlægge principperne for kontrol var

det også vigtigt at lave parallelsystemer for det konventionelle og det økologiske system.

Idet man i Danmark har gavn af muligheden for smidighed, var Liberal Alliance bekymret

for, at undtagelsesmulighederne begrænses. Partiet kunne derfor ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

Den fungerende formand

mindede om, at der ikke var forhandlingsoplæg på økologi.

Det var taget af.

Per Clausen

sagde, at han i 10 år havde støttet en målrettet kontrol de steder, hvor der

var problemer, i stedet for en rutinemæssig kontrol. Men nu forholdt det sig således, at

Landbrug & Fødevarer og Økologernes Landsforening begge mente, at det på økologi-

området var vigtigt at fastholde den årlige kontrol.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor udvalget ikke skulle give mandat til økologiforslaget.

Holger K. Nielsen

havde fuld tillid til, at regeringen arbejder i den rigtige retning. Der skal

være kontrol, idet kontrol er en forudsætning for, at økologien kan udvikle sig. Inden for

økologi er tillid altafgørende.

Fødevareministeren

svarede, at formandskabet havde opgivet at finde frem til en gene-

rel indstilling at tage stilling til. Derfor var der intet forhandlingsoplæg i sagen. Det hang

sammen med de problemer, ministeren allerede havde påpeget. Landbrug & Fødevarer

og økologerne ønsker den årlige kontrol, så på trods af stor sympati for den risikobasere-

de kontrol generelt mente han, at det var specifik situation, der var anderledes end i an-

dre dele af fødevaresektoren.

466

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

4. (Evt.) Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 158 (side 147, senest behandlet i EUU

7/11-14)

EUU alm. del (14)

–

bilag 73 (side 66, behandlet i EUU 10/10-14)

Fødevareministeren:

Punkt 4 handler om det russiske importforbud og konsekvenserne

for den europæiske landbrugssektor. Fra dansk side vil vi særlig fokusere på svinekød,

hvor vi har fået opbakning fra nu otte andre medlemsstater til en fælles note, hvor Kom-

missionen opfordres til at yde støtte til privat oplagring af svinekød.

Det er en meget alvorlig situation, og det er meget sjældent, at vi fra dansk side anmoder

om markedstiltag. Kommissionen er meget tilbageholdende, men vi fortsætter med at

presse på.

Erling Bonnesen

var enig i alvoren i situationen. Var det, man havde iværksat i EU-regi,

nok til at håndtere situationen på nuværende tidspunkt? Eller var der behov for at sætte

yderligere pres på?

Per Clausen

konstaterede, at man både ønsker at producere flere svin i fremtiden og

samtidig ønsker opkøbsordninger, så man kan købe de svin, der ikke kan sælges, til op-

lagring. Det hang ikke rigtig sammen. Var ministeren ikke enig i, at man må tage ud-

gangspunkt i, at det russiske marked aldrig bliver det samme igen? Med henvisning til

svinepesten havde russerne jo neddroslet importen, inden EU-sanktionerne trådte i kraft.

Det skyldtes muligvis, at Rusland skal have egen produktion af svin og forsøger at holde

konkurrenter ude. Der er en tendens til, at man baserer alting på, at man har to store

markeder: Rusland og Kina. Ganske små ændringer på de markeder kan altså få store

indflydelse på dansk landbrug. Per Clausen opfordrede til, at man erkender, at markeds-

situationen ikke er så ligetil, og at man skal forsøge at etablere sig på nogle stabile mar-

keder. Man bør ikke se Rusland som et stadigt stigende marked. De danske landmænd,

der producerer svin i Rusland, må også erkende, at det kan blive svært at sælge svin fra

Danmark i Rusland. Han ville dog ikke hidse sig op over, at man lægger svinekød på la-

ger; det bliver vel solgt billigt til fattige europæere.

Fødevareministeren

sagde, at der var lagt op til en ordning på 6 måneder, og at situati-

onen derfor ville løse sig på et tidspunkt. Han delte ikke helt Per Clausens pessimisme og

mente, at Danmark i fremtiden kommer til at sælge svin til Rusland igen. På den korte

bane var det dog svært at se en løsning for sig, så oplagringen skulle ses som en mulig-

hed for at afhjælpe en situation, indtil man får åbnet alternative markeder. Danmark hav-

de fået otte lande i ryggen til en fælles note, hvor man opfordrer Kommissionen til at støt-

te privat oplagring af svinekød. Kommissionen var afvisende, men det er den altid, indtil

den ikke længere er det. Ministeren kæmpede både ad uformelle og formelle kanaler. Et

467

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

telefonmøde med landbrugskommissær Phil Hogan havde ikke givet ministeren anled-

ning til at opgive presset på Kommissionen.

Mette Bock

kvitterede for, at regeringen adresserede Ruslandsproblematikken. Jo større

pres for at åbne nye markeder, jo bedre.

Per Clausen

spurgte, om man havde observeret, at der både på det russiske og på det

kinesiske marked var en stor interesse for i større udstrækning at være selvforsynende.

Kunne ministeren bekræfte, at forventningen om, at de markeder eksisterer på de samme

åbne vilkår som hidtil, var forkert? Processen med de russiske sanktioner blev jo allerede

lanceret, da russerne opfandt svinepesten som et problem.

Fødevareministeren

sagde, at der ikke var tvivl om, at russerne og kineserne gerne ville

være mere selvforsynende, men at man måtte se på, at fremskrivningerne frem mod

2050 tilsiger, at man skal producere 50 pct. flere fødevarer, end man gør i dag. Så mar-

kedet for fødevarer vil være stort globalt, om end det var svært at sige præcis i hvilke lan-

de. Den danske strategi med at sælge kvalitetsprodukter troede ministeren meget på -

også på det russiske marked, i takt med at den købedygtige middelklasse stiger. I dag

sælges 41 pct. af varer på verdensmarkedet til en 20 pct. højere pris end gennemsnits-

prisen. Så det er godt tegn på, at det, Danmark leverer, ikke er mest muligt billigst muligt,

men fødevaresikkerhed, innovative produkter og ressourceeffektivitet.

468

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

5. (Evt.) Fremtiden for mælkesektoren



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0354

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3328

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 9/7-14)

Fødevareministeren:

I sommer havde vi flere drøftelser i Rådet om mælkesektoren.

Desværre var der dengang ikke opbakning til en justering af fedtreguleringen. Det synes

vi stadig ville have været en fair løsning. Det ville have mindsket den såkaldte superafgift

for de danske mælkeproducenter betydeligt. Jeg tror ikke, at forhandlingssituationen har

ændret sig meget siden. Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at mælkekvoterne afskaf-

fes fra 1. april 2015, og at kvoterne ikke erstattes af en anden form for udbudsstyring.

469

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

6. Udkast til rådskonklusioner om en styrket EU-politik for unge landbrugere



Vedtagelse

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

Fødevareministeren:

Vi har lige i 2013 vedtaget landbrugsreformen, hvor der er flere

nye muligheder for at støtte unge landbrugere. Derudover er vi fra dansk side imod, at

der gives nye muligheder for at yde mere statsstøtte til unge landbrugeres køb af land-

brugsjord.

Erling Bonnesen

mente, at det var et vigtigt emne at have fokus på i de kommende år.

Dog undrede det ham, at det lod til, at flere punkter ikke ville blive medtaget i det danske

landdistriktsprogram. Hvordan kunne man sige det, inden forhandlingerne var gået i

gang?

Per Clausen

var enig med Erling Bonnesen i, at udfordringen med landbrugets gæld og

problemet med unge landmænds mulighed for at komme ind i erhvervet endnu ikke var

løst. Det lød ellers sådan i regeringens holdning. Det ville man komme til at tale om mere

om i Folketinget.

Fødevareministeren

svarede, at der kun skulle lægges det i det, at der i forvejen er tiltag

for unge landbrugere inden for søjle I, og at den primære indsats vil ligge der. Han under-

stregede, at man endnu ikke havde påbegyndt forhandlingerne om, hvordan pengene til

landbruget skulle bruges. Når det skete, var Erling Bonnesen da velkommen til at frem-

lægge nogle ideer.

470

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

7. Udkast til rådskonklusioner om fejlrater for landbrugsudgifter



Vedtagelse

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

Fødevareministeren:

Der er stort set opbakning til udkastet. Det er vigtigt at nedbringe

fejlraterne, men det er også vigtigt at sikre, at der er proportionalitet mellem den kontrol,

som skal udføres, og den reelle risiko for EU’s budget. Grundlæggende gælder det om at

få regler, som er lettere at forstå og dermed også at overholde.

471

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

8. (Evt.) Cyperns anmodning om statsstøtte til fuld afgiftslettelse på motorbrænd-

stoffer



Vedtagelse

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 49)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 158 (side 142 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/11-14)

Fødevareministeren:

Punkt 8 handler om den cypriotiske statsstøtteanmodning om af-

giftsfritagelse for brændstof, hvor jeg tog et forhandlingsoplæg i november. Reelt er der

nu opbakning til en meget begrænset undtagelse fra den 1. juli 2014 til den 31. december

2014. Derefter vil Cypern følge de almindelige statsstøtteregler fra den 1. januar 2015.

Fra dansk side vil vi afstå fra at stemme.

472

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen

for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer og mælk i

uddannelsesinstitutioner, og

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af

støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for

landbrugsprodukter



Fremskridtsrapport

KOM (2014) 0031 og KOM (2014) 0032

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 52)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 570 (side 1107, senest behandlet i EUU 12/6-14)

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formand-

skabet, som giver en status over forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

10. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhed



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0260

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 56)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 158 (side 144 FO, forhandlingsoplæg forelagt

7/11-14)

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formandska-

bet, som giver en status over forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og

andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og

foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd,

plantesundhed,

planteformeringsmateriale

plantebeskyttelsesmidler

(kontrolforordningen)



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0265

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 66)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 158 (side 144 FO, forhandlingsoplæg forelagt

7/11-14)

473

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formandska-

bet, som giver en status over forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelses-

foranstaltninger mod planteskadegørere



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0267

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 76)

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formandska-

bet, som giver en status over forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

89/608/EØF, 90/425/EØF og 91/496/EØF for så vidt angår henvisninger til

zooteknisk lovgivning.



Fremskridtsrapport

KOM (2014) 0004

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 84)

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formandska-

bet, som giver en status for forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om zootekniske og

genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og

reproduktionsmateriale.



Fremskridtsrapport

KOM (2014) 0005

Rådsmøde 3360

–

bilag 1 (samlenotat side 87)

Fødevareministeren:

Punktet drejer sig alene om en fremskridtsrapport fra formandska-

bet, som giver en status for forhandlingerne. Her vil jeg henvise til samlenotatet.

15. Eventuelt

Fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

474

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

16. Siden sidst

Fødevareministeren:

Jeg vil lige nævne, at jeg sammen med min hollandske og min

tyske kollega på rådsmødet vil tage dyrevelfærd op under eventuelt. Vi vil presse Kom-

missionen til at tage nye initiativer på området

–

særlig med hensyn til transport af dyr.

475

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 7. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål C om

overimplementering af EU-lovgivning

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål C

EUU alm. del (14)

–

svar på spørgsmål 3

EUU alm. del (14)

–

svar på spørgsmål 17

EUU alm. del (14)

–

svar på spørgsmål 26

EUU alm. del (14)

–

spørgsmål 35

Samrådsspørgsmål C

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes uddybende forklare sin udtalelse i P1 Morgen mandag den 6. oktober

2014, hvor ministeren udtalte, at man i langt størstedelen af tilfældene ikke kan sige, at

Danmark overimplementerer EU-lovgivning. Herunder bedes ministeren detaljeret forkla-

re, hvad han baserer sin påstand på.”

Eva Kjer Hansen

sagde, at det var svært at finde ud af, hvorvidt man følger reglerne eller

overimplementerer dem, bl.a. fordi der ikke registreres særlig meget i ministerierne. Der-

for var hun blevet glad, da hun en morgen i radioen hørte fødevareministeren udtale, at

størstedelen af EU-lovgivningen ikke overimplementeres i Danmark. Hun havde efterføl-

gende bedt fødevareministeren dokumentere det. Svaret havde været helt goddag mand,

økseskaft. Det kunne hun ikke acceptere, og derfor havde hun kaldt ministeren i samråd.

Forud for samrådet havde hun bedt om at få oversendt en liste over de seneste 5 års im-

plementeringer. I dens nuværende form gav den ingen mening, så ministeren måtte også

gerne forklare, hvad den egentlig viste.

Fødevareministeren:

Det er klart, det er et spørgsmål, der giver anledning til en hel del

forvirring. Jeg er sådan set glad for det her samråd og den her mulighed for at diskutere

det. Jeg har fra det allerførste samråd i Fødevareudvalget til nu været meget klar på min

definition af, hvordan vi går til EU-lovgivningen i regeringen. Jeg har engang læst EU-ret

på universitetet, og det gik okay til eksamen, men jeg kendte ikke begrebet overimple-

mentering. Det tror jeg heller ikke der er nogle juraprofessorer der gør, for det findes

nemlig ikke. Vi kan godt selv definere det, og I kan prøve på at skabe det i dansk politik

som opposition. Det er det, landbruget har gjort, men det kræver, at I selv er enige om,

hvad det betyder. Og det er I ikke. Ikke engang bare i Venstre. Jeg kan sagtens fremhæ-

ve og oplæse citater, hvor Erling Bonnesen definerer det på en måde, og andre med-

lemmer af Venstre definerer det på en anden måde. Hvis du gerne vil have min definition,

kan du godt få den. Det har du også fået før flere gange skriftligt, eller i hvert fald har dine

kolleger, og jeg har sagt det mange gange i forskellige samråd. Vi går som udgangspunkt

til EU-lovgivningen på den måde, at når vi skal opfylde et mål fastsat i et direktiv, tilrette-

lægger vi nogle virkemidler, der vil ramme dette mål. Vi siger ikke som udgangspunkt, at

der skal være en vis sikkerhedsmargin, eller at vi skal være foregangsland ved at køre

langt over målene. Men nogle gange siger vi: Vi er faktisk mere ambitiøse på et område,

her vil vi gerne gå videre. Så kan man vælge at lave dansk lovgivning, der går videre,

eller man bruger EU-hjemmelen til at gå videre. Det gør vi ganske ofte. Det er den meget

476

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

simple tilgang til det fra vores side, og det er klart, det er det mest generelle, man kan

sige. Så kan man blive nødt til at gå ind i hver enkelt lovgivning for at se på, hvorfor man

har gjort det ene eller det andet, og det er der, det sejler fuldstændigt for oppositionen.

Lederne af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre har skrevet en kro-

nik, og der er blevet fremsat beslutningsforslag og alt muligt andet om, at man vil al over-

implementering til livs, og at man skal lægge sig på den mindst restriktive linje i EU. Dog

kan der være undtagelser i forhold til fødevaresikkerhed og miljø, men altså ikke i forhold

til dyrevelfærd. Erling Bonnesen udtaler, at L88, altså loven om løsdrift, er klar overim-

plementering. Det kan altså ikke diskuteres, om det er overimplementering

–

det er klar

overimplementering. Så Venstre siger, det er klar overimplementering at sikre, at svin

ikke skal stå fastspændt halvdelen af deres liv, og Venstre siger, vi skal overimplemente-

ring til livs. Fint nok, nu kan jeg alligevel forstå fra andre steder i pressen, at det ikke er

alle i Venstres folketingsgruppe, der mener det. Kristian Jensen mener det ikke. Det kan

være, I kan hjælpe mig, I har jo bedre adgang til Venstres formandskab, end jeg har. Er

Venstres formandskab uenige, eller hvordan hænger det sammen?

Eva Kjer Hansen

afbrød forelæggelsen og spurgte, om hun skulle læse samråds-

spørgsmålet op igen, hvad ministeren frabad sig.

Fødevareministeren:

Jeg er også en del gange blevet konfronteret med, at en af grun-

dene til, at vores implementering af EU’s nitratdirektiv og vandrammedirektiv ikke er god

nok, ifølge Erling Bonnesen er, at vandplaner i sig selv er overimplementering. Så er vi

ude i en tredje eller fjerde definition af overimplementering. Mener Venstre stadig, at man

på grund af overimplementering ikke kan dyrke korn af god nok kvalitet til at lave øl med i

Danmark? Langt de fleste dele af EU-lovgivningen er forordninger og dermed direkte im-

plementeret, og direktiverne er enten implementeret sådan, at man prøver at ramme må-

lene, som man skal, og i de tilfælde, hvor vi er mere ambitiøse, gør vi det mere ambitiøst.

Jeg forstår ikke, hvad der er usikkert der, det eneste usikre er, hvad I vil, og hvordan I

definerer overimplementering. Det kunne I måske starte med at prøve at definere.

Per Clausen

spurgte, om ministeren ikke var enig i, at det skal fremgå, hvad der er EU-

lovgivning, og hvad der er regeringens egne prioriteter, når der fremlægges lovforslag.

Hvis nogen gerne ville undersøge, om det altid er foregået sådan, kunne han godt støtte

det, men man kunne jo godt have nogle ønsker om dyrevelfærd og miljø, som rækker ud

over, hvad man kan blive enige om i EU. Selv VK-regeringen ønskede nogle gange at gå

længere end EU.

Den fungerende formand

beklagede, at spørgeren ikke havde fået ordet som den første

og gav ordet til Eva Kjer Hansen.

Eva Kjer Hansen

sagde til Per Clausen, at der skam findes gode grunde til at overim-

plementere. Ministeren havde f.eks. nævnt fødevarekontrollen. Hendes ønske var bare at

skabe transparens, så man ved, hvad der er besluttet i EU, og hvad der er en dansk be-

slutning. Hun havde regnet med, at ministeren ville dokumentere, at man ikke overimple-

menterer, men havde i stedet fået en lang udenomssnak om andres holdninger og defini-

477

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

tioner. Eva Kjer Hansen spurgte, om fødevareministeren havde sin egen definition af or-

det, eller om han var enig i regeringens definition. Den fremgik i et svar fra miljøministe-

ren, hvor det hed sig, at ”overimplementering i almindelighed i lovteknisk

forstand define-

res ved, at der ved gennemførelsen af en EU-retlig minimumsforpligtelse i dansk ret, fast-

sættes strengere krav, end hvad der er nødvendigt efter den pågældende EU-retsakt.”

Ministeren havde glemt at forklare, hvordan det bilag, hun havde fået sendt over som

svar på spørgsmål 26, skulle forstås.

Fødevareministeren

var enig i den nævnte definition. Han prøvede at svare på oppositi-

onens spørgsmål, selv om det kunne være svært, når han blev konfronteret med forskel-

lige definitioner af overimplementering fra Venstres medlemmer. Derfor kunne der være

en være en vis afvigelse mellem hans svar, afhængigt af hvordan begrebet var blevet

defineret den pågældende dag. Ministeren betragtede det som drilleri, at Eva Kjer Han-

sen hængte sig sådan i semantikken med hensyn til den liste, de havde sendt over. Som

han havde sagt, kunne det næsten ikke gøres meningsfuldt at lave sådan en liste, men

han havde prøvet at være imødekommende og samarbejde med Justitsministeriet, men

det var så heller ikke godt nok. Ministeren ville hellere tage en politisk diskussion om

overimplementering, og det troede han også var det, borgerne ville have. Mente Venstre

f.eks., det er overimplementering, når man

–

som man med L88 gjorde

–

siger, at søer

ikke skal stå fastspændt 55 pct. af deres liv, men tværtimod gå frit 80 pct. af deres liv?

Det havde de nemlig sagt mange gange. Ministeren ville også gerne vide, om Venstre

stadig mener

–

som statsministerkandidaten havde sagt på tv

–

at man ikke kan brygge

øl af dansk korn, fordi regeringen overimplementerer nitratdirektivet og vandrammedirek-

tivet. Han ville hellere diskutere politik end semantik, men udvalget kunne få alt det på

skrift og alle de samråd, det ville. Han troede bare, at folk hellere ville høre, hvor oppositi-

onen ville svække reguleringen, og hvad det vil betyde for miljøet.

Mette Bock

vidste, at ministeren kunne lide at være polemisk. Men det var fredag efter-

middag, der var blevet stillet et samrådsspørgsmål, og i stedet for at besvare det stillede

ministeren en række spørgsmål til Venstre om deres definition af begrebet overimplemen-

tering. Hun bad ministeren komme tilbage på sporet.

Erling Bonnesen

sagde, at ministerens sag tydeligvis var så dårlig, at han ikke kunne

svare på spørgsmålet og måtte kaste sig ud i angreb. Venstre interesserede sig også for,

hvilken betydningen overimplementering har. F.eks. er antallet af slagtesvin tilført slagte-

rierne faldende med fare for lukning af flere slagterier. Man taler om, at undergødskning

som følge af overimplementering af nitratdirektivet resulterer i mindre proteinholdigt korn,

og det kan skade milliardeksporten af maltkorn. Om dyrevelfærd sagde Erling Bonnesen,

at det forslag, en række blå partier havde fremlagt, ikke ville rokke spor ved dyrevelfær-

den. Det havde Venstre overhovedet ikke til hensigt at gøre. Venstre ønsker også en god

dyrevelfærd og vil passe godt på miljøet og have rent vand i hanerne. Men hvad havde

ministeren at sige til de mange bekymrede slagteriarbejdere og slagteridirektører? Når

regeringen igen havde nedskrevet sine vækstskøn, var det nok, fordi man ikke tager dis-

se ting alvorligt. Men det var vigtigt for Danmarks fremtid og for finansieringen af velfærd.

478

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Han var glad for, at oppositionen havde en stærk fælles tilgang til at gøre noget for at

undgå, at den danske flæskesteg flager ud.

Fødevareministeren

undrede sig på baggrund af Erling Bonnesens spørgsmål om dan-

ske slagterier over, at han selv blev kritiseret for at gå ud over samrådsspørgsmålet. Han

kunne svare ret godt, for Erling Bonnesen havde spurgt ham om det i op mod 25 samråd.

Ministeren mindede Erling Bonnesen om, at han den 23. januar 2014 havde kaldt L88,

som Dyrenes Beskyttelse havde kaldt den vigtigste dyrevelfærdslovforbedring i 15 år, for

ren overimplementering og sagt, at man pålægger erhvervet nogle ekstra byrder, som

forringer dets konkurrencevilkår og kommer til at koste arbejdspladser. Hvad betyder det,

når Erling Bonnesen siger, han ikke vil rulle noget tilbage? Skal såkaldt overimplemente-

ring ikke rulles tilbage? Ministeren havde 50 af den slags citater, der stritter i alle retnin-

ger, bare fra Venstre. Bagefter kunne han tage fat på Det Konservative Folkeparti og

Dansk Folkeparti, som siger alle mulige andre ting. Det var vel rimeligt nok til et samråd

om overimplementering, at han bad dem definere, hvad de talte om. Han havde prøvet at

lave en liste til Eva Kjer Hansen som svar på spørgsmål 26, og han forstod ikke, hvad det

var, hun ikke forstod, men han kunne godt uddybe det skriftligt. Ministeren gentog sit

spørgsmål om, hvorvidt Venstre betragtede L88, den vigtigste lov for dansk dyrevelfærd i

mange år, som overimplementering eller ej, og om de gerne ville af med den. Han nævn-

te også lov om malkekvæg. Erling Bonnesen havde sagt, den skulle udsættes i 3 år, det

var vel også ifølge Venstres definition overimplementering. Skulle den udsættes eller ej,

og hvad ville Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i så fald sige til det? Oppo-

sitionens mening om disse ting sejlede fuldstændigt.

Den fungerende formand

mindede om, at de havde en talerliste.

Lars Barfoed

bemærkede, at man kunne komme i tvivl om, om hvem der havde hvem i

samråd. Han syntes egentlig, det måtte være i ministerens interesse at kortlægge over-

implementeringens omfang. Det er ikke nødvendigvis dårligt, hvis man gerne vil prioritere

noget højere, end EU-lovgivningen lægger op til. Men der skal også tages hensyn til virk-

somhedernes konkurrenceevne. Det er både gavnligt for dyrene og danskerne, at pro-

duktionen finder sted i Danmark. Man kunne godt få det hele til at gå op i en diskussion

om ord, men han troede, at den afgørende diskussion var, hvor balancen mellem regule-

ring og konkurrencevilkår ligger. Hvorfor ville ministeren ikke bidrage til den diskussion?

Pia Adelsteen

var enig med Mette Bock. Det handlede jo bare om at finde ud af, hvornår

noget er bestemt af EU, og hvornår man selv har syntes, man skulle gå videre. Det un-

drede hende, at ministeren ikke var lidt konstruktiv i stedet for at gå så meget i forsvars-

position, at det blev et angreb.

Eva Kjer Hansen

havde troet, de var færdige med at diskutere, hvordan Venstre define-

rer overimplementering. Hun havde netop spurgt ministeren, om han var enig i regerin-

gens definition, så de kunne gå ud fra den. Hun gentog, at overimplementering er, ”når

der i dansk ret fastsættes strengere krav, end hvad der er nødvendigt efter den pågæl-

dende EU-retsakt.”

Hvorfor kunne ministeren ikke gøre nærmere rede for, hvordan han

479

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

kan udtale sig om, at man i størstedelen af tilfældene ikke overimplementerer? Havde

han nogen tal for, hvor mange EU-regler der er implementeret, og i hvor mange tilfælde

man er gået længere, end EU-reglerne kræver? Det var simple facts, hun spurgte om.

Hun syntes netop ikke, man skulle ind i en politisk diskussion om de enkelte elementer i

dag. Den politiske diskussion ville blive bedre, hvis der var et fælles faktuelt udgangs-

punkt. Man måtte have et overblik i ministeriet, siden ministeren kunne skyde sådan fra

hoften. Og hvad var det for en liste, der var sendt over? Han måtte gerne give ordet til

embedsmændene, hvis han ikke kunne forklare det, men siden oversigten var underskre-

vet af fødevareministeren, måtte han vide, hvad det var for en liste. Hun kunne ikke se,

at den besvarede, hvad der var af implementering af EU-lovgivning de seneste 5 år. Et af

eksemplerne på den var L88. Hvilke elementer i den lov var EU-relevante, og hvilke var

eksempler på, at man går videre? Hun syntes, det var en ret simpel forespørgsel: En li-

ste, hvoraf det fremgår, hvordan direktiver er implementeret, og hvornår det er EU-krav

eller danske krav, man har føjet oveni.

Fødevareministeren

svarede, at listen var, hvad den gav sig ud for at være, og tilbød at

læse den op. Eva Kjer Hansen kunne bare spørge, hvis hun ville vide noget om L88, alle

havde jo været til stede til afstemningen om lovforslaget, så han troede, de vidste, at det

handlede om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen, hvor man ifølge EU-reglerne kun behø-

ver at have løsdrift i drægtighedsafdelingen, men hvor man i Danmark også vil have løs-

drift i løbe- og kontrolafdelingen. Det havde Venstre stemt nej til, altså den største dyre-

velfærdsforbedring i 15 år. Han kunne godt sørge for, at der blev lavet en mere detaljeret

liste, men han ville gerne tilbage til sagens kerne: Balancen er mellem de forskellige hen-

syn. Det troede han var det, der betød noget for folk. Det gav ikke noget specielt præcist

billede at tælle eksemplerne, da der er meget stor forskel på, hvor vidtrækkende de for-

skellige overimplementeringer er. Han troede, at vælgerne var mere interesserede i, hvor

meget af det, regeringen har lavet, oppositionen vil rulle tilbage, når de får magten.

Ministeren sagde til Lars Barfoed, at han savnede ham som formand. I hans formandstid

havde Det Konservative Folkeparti været et grønt parti. Det havde ændret sig. I oppositi-

onens lovforslag stod der således, at man så vidt muligt skal gå efter den mindst restrikti-

ve lovgivning i EU. Det var virkelig omfangsrigt, f.eks. med hensyn til grundvandet, hvor

den danske pesticidlovgivning er noget mere restriktiv end den europæiske. Ministeren

havde mange eksempler på, at det ville være ganske katastrofalt for fødevaresikkerhe-

den, miljøet og dyrevelfærdet, hvis det blev vedtaget. Det kunne de for hans skyld gerne

diskutere resten af eftermiddagen. Han vidste godt, de ikke kunne lide at få stillet

spørgsmål, men han blev nødt til at vide, hvad de mente. Han kunne forstå, de ikke rigtigt

var inde i L88, hvad der kunne være grunden til, at de havde stemt imod, men ville Ven-

stre rulle den tilbage, som Erling Bonnesen sagde, eller som Kristian Jensen sagde und-

lade at gøre det? Ministeren hæftede sig ved, at Erling Bonnesen mente, at diskussionen

om korn til ølbrygning handlede om eksport, men Lars Løkke havde jo på tv sagt, at man

bliver nødt til at importere proteinholdigt korn til ølbrygning, fordi det ikke kan produceres i

Danmark. Han spurgte Erling Bonnesen, om det var ham eller hans formand, der ikke

havde styr på tingene?

480

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Per Clausen

spurgte ministeren, om ikke det ville være godt at lave sådan en oversigt

over, hvor man i Danmark har en lovgivning, der tager større hensyn til miljø, dyrevelfærd

osv., end hvad man er forpligtet til, eventuelt også over på hvilke områder man giver stør-

re støtte til landmændene, end man er forpligtet til ifølge EU-reglerne. Så kunne man få

en diskussion om, hvordan miljø- og dyrevelfærdskrav spiller sammen med konkurrence-

evnen. Han mente, at skrappe dyrevelfærds- og miljøkrav var godt for konkurrenceevnen.

Eksempelvis siger den nordjyske asfaltfabrik Portland, som har klaget og klynket over

reglerne i de sidste 20 år, nu, at de bliver i Danmark, fordi de er i stand til at sælge det

såkaldt hvide cement, som de aldrig havde fundet på, hvis det ikke havde været for miljø-

kravene. En liste kunne være et godt udgangspunkt for en diskussion om, hvad højreflø-

jen egentlig ønsker at lave om på; hvor meget de vil forurene naturen af hensyn til ek-

sporten. Lovforslaget om malkekvæg var blevet fremsat af Venstre og Det Konservative

Folkeparti og vedtaget med stemmer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti og Enhedslisten. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale

undlod at stemme, fordi det ikke var ambitiøst nok. Og for et års tid siden syntes Venstre

så, det skulle udsættes.

Erling Bonnesen

svarede, at det var nødvendigt at tage diskussionen. Man behøver ikke

rejse om på den anden side af jorden for at finde mere favorable konkurrencevilkår, det

kunne man også hos visse nabolande. Det var ærgerligt, at ministeren bevidst misfortol-

kede Venstres hensigter med nabolandetjekket. Han ønskede bare at gennemgå forskel-

lene i de forskellige landes implementering af EU-regler. På den baggrund kunne man se

på, hvad der ville være relevant at lave om for at tilgodese konkurrenceevnen. Erling

Bonnesen håbede, ministeren inden længe ville svare Eva Kjer Hansen, så man kunne

komme i gang med den diskussion, der så småt var blevet startet i fødevare- og vækst-

forhandlingerne, hvor man måtte hive og slide regeringen til at prøve at få nogle af de

nærmeste nabolande med. Venstre kom ikke til at rulle tilbage på de aftaler, de har ind-

gået. Venstre vil ikke rokke ved dyrevelfærd og vil også have rent vand i hanerne. Man

kunne godt bruge resten af valgkampen, der efter ministerens adfærd at dømme så småt

var gået i gang, på at diskutere det, men Venstre ville bare gerne have alle tingene listet

op, så man kunne tage stilling til dem en ad gangen. På nogle områder kan det gøres

mere intelligent, men man skal stadig passe på miljøet.

Eva Kjer Hansen

oplyste Per Clausen om, at hun allerede havde bedt fire ministre

–

mil-

jø-, klima-, erhvervs- og vækstministeren og nu også fødevareministeren

–

lave en liste

over de seneste 3 års implementeringer med en klar præcisering af, hvad der er EU-

relateret, og hvad der er danske krav. Men hvis den liste, fødevareministeren havde

oversendt, var komplet, var der kun implementeret 11 EU-regler på fødevareministerens

område de sidste 5 år. Hun undrede sig over, at man ikke havde gjort, som hun havde

bedt om, nemlig lavet en oversigt over, hvilke krav der var EU-krav, og hvilke der var

danske tiltag. Når ministeren siger, at man i de fleste tilfælde kan tale om overimplemen-

tering, ville hun gerne kende tallene bag udsagnet.

Lars Barfoed

bemærkede, at valget måtte være tæt på, sådan som ministeren øvede sig

i valgkampsretorik. Han havde forsøgt at lægge en konstruktiv tone og foreslå, at man

481

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

begynder at bygge et overblik op, så man løbende kan tage stilling til overimplementerin-

gerne og diskutere balancen mellem de forskellige hensyn. Var ministeren ikke enig i, at

det er en god idé? Han kunne berolige ministeren med, at uanset hvem der er formand

for Det Konservative Folkeparti, bygger partiet på generationskontrakten, der bl.a. har at

gøre med at videregive naturens værdier til de kommende generationer. De værdier vil

Det Konservative Folkeparti garantere for. Men man har også hensynet til danske ar-

bejdspladser, det troede han egentlig også at Socialdemokratiet gik op i. Og det havde

med virksomhedernes konkurrenceevne og dermed overimplementering at gøre.

Fødevareministeren

svarede Lars Barfoed, at han forvekslede valgkampsretorik med

holdning og hjerteblod. Han var stolt af, at regeringen havde gennemført en lovgivning,

som Dyrenes Beskyttelse kalder den bedste dyrevelfærdsforbedring i 15 år. Derfor var

det ikke ligegyldigt for ham, om oppositionen ville rulle den tilbage, hvis de fik regerings-

magten. Han roste Det Konservative Folkeparti for at have stemt for forbedringen, mens

Venstre stemte imod.

Ministeren ville gerne lave så mange lister som muligt så grundigt som muligt over im-

plementerede direktiver, men det kunne ikke bruges til så meget, fordi overimplemente-

ringseksemplernes omfang ikke kan sammenlignes. Han spurgte Lars Barfoed, hvor ge-

nerationskontrakten var henne i Det Konservative Folkepartis nuværende politik, nu hvor

man vil droppe randzonerne helt. Ingen biologer køber, at det kan gøres, uden at det går

ud over vandmiljøet, og selv hvis det kunne, ville det stadig gå ud over biodiversiteten.

Partiets nye formand førte en helt anden politik, end Lars Barfoed gjorde. Ministeren min-

dede om, at det er irreversibelt at give køb på biodiversiteten. Han spurgte Erling Bonne-

sen, som havde kaldt L88 for ren overimplementering, og som nu sagde, at Venstre ikke

ville rulle noget tilbage, om det kun gjaldt dyrevelfærd eller om det også var på miljøom-

rådet. Venstre havde lavet et forslag om, at Danmark skulle vælge den mindst restriktive

linje. Der stod faktisk i det forslag det modsatte af, hvad Erling Bonnesen havde sagt: ”…

der kan dog være undtagelser på miljø og fødevaresikkerhed”. Nu sagde Erling Bonne-

sen det modsatte

–

at man gerne vil have et mere restriktivt niveau på dyrevelfærd, mens

man kan rulle tilbage på de andre områder. Ministeren mente, at det sejlede, og at Ven-

stre burde lave en liste over alt, hvad de vil rulle tilbage. Dyrevenner ville nok være glade

for Erling Bonnesens garanti for, at Venstre ikke ville rulle det tilbage, som regeringen

indtil videre havde indført på dyrevelfærdsområdet. Ministeren ville ikke drille Venstre

mere med, at dem, der brygger øl i Danmark, ikke kunne se det problem med dansk

kornproduktion, som Venstre havde talt om i samråd efter samråd.

Eva Kjer Hansen

syntes, det lød som om ministeren glædede sig til at få mulighed for at

stille samrådsspørgsmål. Hun spurgte, om hun kunne få redegørelsen for, hvad der er

EU-krav, og hvad der er danske krav, den følgende uge. Hun ville stille spørgsmålet om,

hvor stor en delmængde af den samlede lovgivning på fødevareministerens område, der

var tale om, skriftligt.

Erling Bonnesen

bemærkede, at diskussionen og ministerens beskyldninger lovede godt

for valgkampen.

482

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Fødevareministeren

havde noteret sig, at Erling Bonnesen havde sagt, at ”den lovgiv-

ning, der eksisterer om dyrevelfærd, ruller vi ikke tilbage, det skal I ikke være nervøse

for.” Det tog han som et løfte om, at L88 ikke vil blive rullet tilbage. Det var en glædelig

nyhed, men det forvirrede billedet helt vildt, fordi Venstres formand netop havde lavet et

udspil, hvori der står, at man er imod overimplementering med undtagelse af fødevare-

sikkerhed og miljø

–

men ikke af dyrevelfærd. Det forvirrede også billedet, at Erling Bon-

nesen sagde, at man vil rulle ting tilbage på miljøområdet. Det ville blive et valgkampste-

ma, mente ministeren, da det var et område med stor forskel på regeringen og den bor-

gerlige opposition, som vil gøre det til et spørgsmål om arbejdspladser. Landbrug & Fø-

devarer havde været citeret mange steder for, at den nuværende regering har gjort mere

for landbrugserhvervet og for jobskabelsen, end den forrige regering gjorde. Det var kun i

regeringens interesse at give oppositionen så mange lister som muligt. Han havde bare

prøvet at få en lille smule saglighed ind, idet eksemplerne ikke kan sammenlignes kvanti-

tativt. Hvor hurtigt der kunne laves en ny liste, vidste han ikke, Det krævede nok en del

skatteyderbetalte arbejdstimer at finde frem til de tal, man ikke kan bruge til så meget.

Men det ville komme hurtigst muligt. Ministeren opfordrede dem, der havde lyst til at dis-

kutere politik, til at tage debatten. Det havde han gjort før, men ingen af de tre forslagsstil-

lere havde haft tid. Han var imponeret over, at Venstre havde fået Det Konservative Fol-

keparti, der engang gik op i miljø, og Dansk Folkeparti, der engang gik op i dyrevelfærd,

med. Ministeren takkede for samrådet, der havde været ugens højdepunkt.

483

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3363 (miljø - miljø) den 17. december 2014

Miljøministeren

henviste til samlenotatet på rådsmødet: 1) vedtagelse af en generel ind-

stilling på direktivforslaget om mellemstore fyringsanlæg, 2) formel politisk enighed på

plasticposeforslaget, og 3) om miljørådsmødet den 17. december, som blev sendt til ud-

valget den 4. december 2014. Der var 3 miljøpunkter rådskonklusioner om post 2015-

dagsordenen. De mellemstore fyringsanlæg ville hun forelægge til forhandlingsoplæg og

de to andre punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra mellemstore fyringsanlæg



Generel indstilling

KOM (2013) 0919

Rådsmøde 3363

–

bilag 3 (revideret samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 568 (side 1072, senest behandlet i

EUU 4/6-14)

Miljøministeren:

Punktet forelægges med henblik på forhandlingsoplæg. Jeg skal ind-

ledningsvis nævnte, at jeg netop i dag har fået at vide, at der desværre er sket en proces-

fejl i forhold til Udenrigsministeriets oversendelse af dagsordenen til udvalget. Det inde-

bærer, at der først i det tredje dagsordensudkast fremgår, at sagen er til forhandlingsop-

læg. Det skal jeg stærkt beklage. Det har hele tiden været intentionen at tage forhand-

lingsoplæg på sagen i dag, og det beror på en menneskelig fejl, at det ikke var markeret

på de første to dagsordensudkast. Jeg har indskærpet, at der skal ske en opstramning,

så det ikke gentager sig.

Men nu til sagen: Formandskabet lægger op til vedtagelse af en generel indstilling på

rådsmødet, så der kan indledes forhandlinger med Parlamentet om en førstebehand-

lingsenighed i det nye år. Direktivforlaget regulerer emissioner fra mellemstore fyringsan-

læg. Det er anlæg på mellem 1-50 megawatt, som typisk findes på fjernvarmeværker,

fabrikker og i større boligejendomme. Forslaget sætter grænseværdier for udledningen af

kvælstofdioxid, svovldioxid og fine partikler.

I Danmark har vi allerede en udbygget regulering af de mellemstore fyringsanlæg, mens

de hidtil ikke har været reguleret på EU-plan. Forslaget vil således lukke et hul i EU-

lovgivningen og tvinge vores nabolande op på niveau med Danmark. Det vil generelt for-

bedre luftkvaliteten i EU og dermed også i Danmark til gavn for miljø og sundhed. Og det

vil samtidig give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, at de andre nu skal

op på vores niveau. Kommissionens forslag svarer på mange måder til vores danske reg-

ler. På nogle områder vil der være tale om en stramning i forhold til de danske regler, på

andre områder vil niveauet være det samme eller lavere.

484

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag. Vi lægger vægt på, at

forslagets ambitionsniveau overordnet set fastholdes, og at direktivets specifikke grænsevær-

dier tilnærmes de danske. I forhandlingerne har vi fra dansk side særligt fokus på tre ting:

For det første arbejder vi for, at der i direktivet gives en mulighed for, at grænseværdierne

kan opdateres i takt med den teknologiske udvikling. For det andet har vi fokus på at

undgå, at direktivet utilsigtet kommer til at begrænse den danske udbygning med bio-

masse i fjernvarmesektoren. Vores konsekvensanalyse viser, at nogle af de fjernvarme-

værker, som bruger halm og affaldstræ, vil kunne få problemer med at overholde græn-

seværdierne for svovl og partikler. Det kan potentielt give anledning til nogle

–

gennem-

snitligt betragtet

–

mindre omkostninger til ny rensningsteknologi, da biomasse jo er et

væsentligt element i vores målsætning om udbygning af den vedvarende energi. Da par-

tikler og svovl fra fjernvarmeværker ikke er et problem for luftkvaliteten herhjemme, læg-

ger vi derfor særlig vægt på, at grænseværdierne for biomassefyrede fjernvarmeanlæg

ikke kommer til at kompromittere biomasseudbygningen herhjemme. For det tredje læg-

ger Danmark vægt på, at der ikke indføres lempelser i forhold til såkaldte lokale brænds-

ler, såkaldte indiginous fuels, da disse brændselstyper ofte er stærkt forurenende og bi-

drager væsentligt til den grænseoverskridende luftforurening. Eksempelvis anvendes der

stadig brunkul i flere medlemsstater, herunder Polen og Tyskland.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til konsekvensen af de nye regler for brændeovne for

de biomassefyrede fjernvarmeværker. Skal der monteres noget ekstra udstyr, og risikerer

man, at der nogen stik imod intentionen går tilbage til fossile brændstoffer?

Per Clausen

bemærkede, at regeringen gik ind for miljøforbedringer i andre lande, mens

det i Danmark helst skal forblive uændret. Mente ministeren selv, at det var en troværdig

forhandlingsposition, at man kræver de dele lempet, som kan få konsekvenser i Dan-

mark, mens man er imod alle forslag om at lempe reglerne for andre lande? Den linje

støttede Enhedslisten ikke. Hvis det giver luftforurening at fyre med biomasse i Danmark,

skal det problem løses.

Holger K. Nielsen

fandt regeringens position dobbeltmoralsk. Danmark har en ganske

høj profil på miljøområdet i EU-regi, men når det pludselig giver den vanskeligheder for

danske biogasværker, vil man lempe. Det havde han svært ved at se meningen med.

Holger K. Nielsen spurgte om, hvorfor man ikke vil skærpe kravene om emissionsgræn-

seværdier for kvælstofdioxid og partikler for anlæg beliggende i zoner, hvor EU-

grænseværdierne for luftkvaliteten overskrides. Gav det mening i forhold til, hvad regerin-

gen ellers arbejder for? Ellers var han enig i forhandlingsoplægget, men han var meget

betænkelig ved, at man fører en noget dobbeltmoralsk politik.

Miljøministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at de økonomiske konsekvenser for

de biomassefyrede anlæg ville være begrænsede, som det ser ud nu. Der skal installeres

ny rensning, som man vurderer vil være overkommelig. I værste fald vil det give en om-

kostning på 2,1 mio. kr. pr. eksisterende anlæg, dvs. meget lidt pr. forbruger. Når regerin-

gen lagde vægt på dette, var det ikke ud fra en dobbeltmoral, men ud fra et ønske om at

485

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

fremme klimahensyn gennem biomasse i Danmark. Danmark har haft skrappere regler

end resten af EU, og forslaget ville sikre, at andre lande bliver bragt op på samme niveau

som det danske. Danmark trækker EU op på området, også når det gælder dette forslag,

der lægger sig op ad grænseværdier, der ligner de danske. Man arbejder for at få tilnær-

met det de danske grænseværdier, fordi man vil fremme biomasse i Danmark af klima-

hensyn, og fordi man ikke vurderer, at svovl og partikler fra biomassefyrede anlæg udgør

et stort forureningsproblem, så udbygningen af biomasse vejer tungere. Når man ikke

ønsker særlig lempelige krav for lokale brændsler, er det, fordi de er en stor forurenings-

kilde. Brunkul bruges eksempelvis i store lande syd for Danmark, herunder Tyskland og

Polen.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at man arbejdede for at få fjernet de særlige krav til

fyringsanlæg i zoner, hvor luftkvalitetskravene ikke er opfyldt, fordi man vil fastholde den

nationale ret til at beslutte, hvilke tiltag, hvilke grænseværdier og reduktionsforpligtelser

der skal overholdes. Regeringen mener, at der allerede er tilstrækkelige redskaber til rå-

dighed i direktivet til at håndtere overskridelser af luftkvalitetskrav. Desuden skyldes

overskridelserne normalt trafik, der er den største kilde til den grænseoverskridende foru-

rening.

Holger K. Nielsen

syntes, det var en opgave for en dansk miljøminister at bekæmpe ud-

ledningen af farlige stoffer, også selv om de kommer fra biomasseforbrænding. Det kun-

ne blive problematisk, hvis man af klimahensyn bliver for defensiv, hvad forurening angår,

og sådan opfattede han regeringens position her. Angående zonerne var meningen vel,

at der skal være så meget EU-samarbejde her som overhovedet muligt. Derfor forstod

han ikke, at man lige på dette område er ligeglad med, at nogle grænseværdier er blevet

overskredet. Socialistisk Folkeparti ville dog godt støtte forhandlingsoplægget.

Miljøministeren

understregede, at Danmark er et foregangsland på området. Forslaget

var vigtigt, fordi det vil bidrage til, at der bliver gjort den samme indsats for at mindske

luftforureningen i hele Europa, som man i årevis har gjort det i Danmark. Derfor støttede

regeringen forslaget. Det var netop ud fra hensynet til klimamålene, at man ikke ville stille

barrierer op for udbygningen af biomassefyrede anlæg. Det var begrænset, hvilken parti-

kel- og svovludledning man har i Danmark fra biomassefyrede anlæg, det udgør ikke et

stort sundhedsproblem i Danmark.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

486

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

2. Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF med

henblik på at mindske forbruget af letvægtsbæreposer



Politisk enighed

KOM (2013) 0761

Rådsmøde 3363

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

KOM (2013) 0761

–

bilag 2 (kopi af henvendelse til Miljøudvalget

af 14/11-14 fra Det Økologiske Råd)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 98 (side 94 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 24/10-14)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. Plasticposeforslaget er sat på råds-

mødedagsordenen, for at Rådet formelt kan bekræfte den enighed, der blev forhandlet på

plads med Europa-Parlamentet i sidste måned, og som alle medlemslande har tilsluttet

sig. Danmark støtter aftalen, da resultatet til fulde ligger inden for det forhandlingsoplæg,

jeg fik i Europaudvalget den 24. oktober 2014. Der forventes ikke nogen debat om forsla-

get på rådsmødet.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at det, man var nået frem til,

lå inden for, hvad man allerede gør i Danmark.

Miljøministeren

bekræftede dette. Kompromiset giver stor fleksibilitet til at vælge virke-

midler til at opnå målene nationalt. Det var regeringens klare vurdering, at det lå inden for

mandatet, og at Danmark kan leve op til det med de afgifter, man har allerede i Danmark.

487

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 309: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-14

12. Europaudvalgsmøde 12/12 2014

3. Rådskonklusioner om EU's engagement i post

2015-dagsordenen



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0335

Rådsmøde 3363

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Rådsmøde 3359

–

bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt

Fokus bl.a. vedr. post-2015 dagsordenen)

KOM (2013) 0531

–

bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra

Concord Danmark m.fl. om udviklingsdagsordenen post-2015)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet på EUU-møde 5/12-14, referat foreligger ikke

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. På Rådsmødet skal vi drøfte et sæt

rådskonklusioner, der fastlægger EU’s forhandlingsmandat til forhandlingerne

om de

kommende globale bæredygtighedsmål,

SDG’erne.

Rådskonklusionerne vil også blive

drøftet af udviklingsministrene i deres råd. I den forbindelse har udviklingsministeren alle-

rede forelagt sagen for udvalget her den 5. december, og jeg skal derfor ikke bruge mere

af udvalgets tid på sagen.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.57

488