Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 327
Offentligt
1496656_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Global Politik og Sikkerhed
SSP sagsnr. 2015-9691
Den 16. februar 2015
O
RIENTERENDE NOTAT OM
EU’
S EKSTERNE TERRORBEKÆMPELSESINSTRUMENTER
EU’s overordnede terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005 definerer Unionens strategiske forpligtelse
til”at
bekæmpe terrorisme globalt med respekt for menneskerettighederne og at gøre Europa sikrere, så dets borgere
kan leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.”
Strategien omfatter fire søjler, der ligeledes er
bærende elementer i samarbejdet med tredjelande, herunder i forbindelse med kapacitetsopbyg-
ning:
i.
ii.
iii.
iv.
Forebygge, der sigter på at bekæmpe radikalisering og rekruttering af terrorister.
Beskytte mål for terrorangreb ved at gøre dem mindre sårbare og begrænse følgerne af an-
greb.
Forfølge terroristerne over grænserne samtidig med, at menneskerettighederne og folkeret-
ten respekteres samt imødegå finansieringen af terrorisme.
Reagere når et terrorangreb finder sted, herunder opbygge kapacitet til at håndtere situatio-
nen umiddelbart efter samt opfylde ofrenes behov.
I lyset af, at medlemsstaterne har det primære ansvar for at bekæmpe terrorisme fremhæver strate-
gien, at EU bl.a. tilføjer merværdi gennem fremme af internationalt partnerskab med især FN, an-
dre internationale organisationer og de vigtigste tredjelande ved bl.a. at opbygge kapacitet og styr-
ke samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme. Strategien fremhæver, at eftersom den internationa-
le terrortrussel berører og har rødder i mange dele af verden uden for EU’s grænser er det af vital
betydning at samarbejde med og yde bistand til prioriterede tredjelande – bl.a. i Nordafrika, Mel-
lemøsten og Sydøstasien. Endelig er konfliktløsning og fremme af god regeringsførelse og demo-
krati væsentlige elementer i strategien, som led i dialogen og alliancer mellem kulturer, trosretnin-
ger og civilisationer, med det formål at imødegå de faktorer, der danner grobund for radikalisering.
Siden 2005 er EU-arbejdet mundet ud i en række geografiske strategier og handlingsplaner, der
former EU’s bidrag til internationale indsatser med at forebygge og bekæmpe terrorisme.
Udenrigsrådet godkendte senest i oktober 2014 en terrorbekæmpelsesstrategi for Syrien og Irak
med særlig fokus på udenlandske krigere. Strategien udgør en langsigtet ramme for at begrænse
truslen mod Europa og europæiske interesser samt mod den regionale stabilitet. Den skal også bi-
drage til strategisk overvindelse af ISIL og andre grupperinger inkl. den voldelige idelogi, de re-
præsenterer. De konkrete indsatser, som der med strategien lægges op til, er grupperet jf. ovenstå-
ende fire søjler i EU’s generelle tilgang til terrorbekæmpelse. Strategien skal ses som et element i
EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske tilgang til krisen i Syrien og Irak som defineret i EU's nye
regionale strategi for Syrien, Irak og ISIL, der formelt skal vedtages i forbindelse med mødet i
Udenrigsrådet den 16. marts 2015.
Handlingsplanen for terrorbekæmpelse på Afrikas Horn og i Yemen udarbejdet i 2012 på initiativ
af det danske EU-formandskab fokuserer på at fremme respekt for retsstatsprincipper og menne-
skerettigheder på såvel nationalt som regionalt niveau, styrke samarbejde blandt retshåndhævende
myndigheder, øge modstandskraften mod voldelig ekstremisme samt forstærke indsatsen mod
hvidvask og terrorfinansiering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496656_0002.png
Terrorbekæmpelses- og sikkerhedsstrategien for Pakistan ligeledes udarbejdet i 2012 under det
danske EU-formandskab med tilhørende handlingsplaner fremhæver behovet for en langsigtet,
bredspektret tilgang til imødegåelse af terrortruslen gennem fremme af retsstatsprincipper hos ci-
vile, retshåndhævende myndigheder og i retssektoren samt styrkede indsatser til forebyggelse af
voldelig ekstremisme. De konkrete aktiviteter udmøntes i regi af to handlingsplaner fokuseret på
hhv. kapacitetsopbygning hos retshåndhævende myndigheder og fremme af retsstatsprincipper
samt opbygning af modstandskraft overfor voldelig ekstremisme.
Strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel udarbejdet i 2011 er den første EU-strategi, der sam-
tænker sikkerhed og udvikling. Strategien identificerer fire indbyrdes forbundne indsatsområder,
herunder retssikkerhed og styrkelse af relevante myndigheders kapaciteter til at bekæmpe terroris-
me samt imødegåelse og forebyggelse af voldelig ekstremisme og radikalisering med fokus på bl.a.
opbygning af modstandskraft.
EU’s center for efterretningsanalyse (Intelligence Analysis Centre, INTCEN) bidrager tværgående
med analyser, der informerer generel politikudvikling samt prioritering af EU’s indsatser mens an-
ti-terrorkoordinatoren, Gilles de Kerchove, der blev udnævnt den 19. september 2007 bl.a. har til
opgave at koordinere Rådets arbejde vedrørende bekæmpelse af terrorisme samt at have overblik
over de instrumenter EU råder over indenfor feltet.
Stabilitetsinstrument (Instrument for Stability, IFS) oprettet i 2007 og dets efterfølger oprettet i
2014 (Instrument contributing to Stability and Peace, IcSP) udgør et centralt redskab til udmønt-
ning af ovennævnte strategier og handlingsplaner, herunder i form af støtte til kapacitetsopbyg-
ningsindsatser i tredjelande. De konkrete indsatser finansieret af stabilitetsinstrument indenfor ter-
rorbekæmpelse fokuserer på kapacitetsopbygning af retshåndhævende og retlige myndigheder,
imødegåelse af voldelig ekstremisme samt imødegåelse af terrorfinansiering. Den finansielle ram-
me for denne del af stabilitetsinstrumentet er i perioden 2014-2017 på ca. 71,5 mio. euro. Efter-
som EU ikke selv på alle områder råder over den fornødne ekspertise indenfor området benytter
EU-Kommissionen sig af medlemsstaternes nationale eksperter til at gennemføre analyser og vur-
deringer af partnerlandenes behov, definere prioriteter og programmere fremtidige EU-indsatser
finansieret af Stabilitetsinstrumentet. Danmark har siden 2009 bistået Kommissionen i dette ar-
bejde med formulering af fem EU-programmer i Sydasien, på Afrikas Horn inkl. Yemen samt et
kommende EU-program i Mellemøsten og Nordafrika.
I tillæg til ovenstående indgår terrorbekæmpelse endvidere i EU’s politiske dialoger med en række
tredjelande. Indsatser under EU’s udviklingssamarbejde er især rettet mod fremme af demokrati,
menneskerettigheder, grøn vækst, handel og beskæftigelse. Herved investerer EU i at skabe bedre
levevilkår og bedre muligheder for befolkningerne i de pågældende lande, og udviklingssamarbej-
det bidrager derved til en mere stabil udvikling i disse lande.
Martin Lidegaard