Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 330
Offentligt
1497940_0001.png
16. februar 2015
KONCERNSTYRING
Center for Beredskabskom-
munikation
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-549/14, Finn Frogne
mod Rigspolitiet ved Center for Beredskabskommunikation
Indledning
Højesteret har ved kendelse af 27. november 2014 på parternes begæring fore-
lagt et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af det udbuds-
retlige ligebehandlingsprincip. Hovedsagen er opstået i forbindelse med en kla-
gesag for Klagenævnet for Udbud i forbindelse med en forligsaftale mellem Rigs-
politiet og virksomheden Terma.
Hovedspørgsmålet i sagen er således, hvilke muligheder ordregivende myndig-
heder har for at indgå forligsaftaler med henblik på at undgå anvendelsen af mis-
ligholdelsesbeføjelser og en efterfølgende retslig tvist med en leverandør, jf. arti-
kel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004
om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbs-
kontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægs-
kontrakter (”udbudsdirektivet”) sammenholdt med EU-Domstolens domme i sag
C-454/06, Pressetext, og sag C-91/08, Wall AG.
Sagens omstændigheder
I 2007 indgik Økonomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) efter gennemførel-
sen af et EU-udbud aftale med den private leverandør Terma om levering af så-
kaldt kontrolrumssoftware til brug for styring af radiokommunikation mellem for-
skellige danske beredskabsmyndigheder.
Under udførelsen af opgaverne i henhold til kontrakten opstod der problemer, og
Rigspolitiet (der havde overtaget myndighedsansvaret) og Terma var uenige om,
hvem der var ansvarlig for, at kontrakten ikke kunne gennemføres efter sit ind-
hold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497940_0002.png
Uenighederne førte til, at Rigspolitiet og Moderniseringsstyrelsen indgik en for-
ligsaftale med Terma, der især indebar en betydelig omfangsmæssig begræns-
ning af de ydelser, som Terma skulle levere til Staten.
Forligets nærmere indhold gik ud på, at kontraktgenstanden blev begrænset,
således at den ikke længere vedrørte levering af såkaldt kontrolrumssoftware til
det danske beredskab (central løsning) med en kontraktsum på op mod ca. kr.
500 mio., men alene levering af en radiodispatch (stand alone-løsning) til de en-
kelte politikredse inkl. 3 års vedligeholdelse. Værdien af ydelserne under denne
kontrakt var på ca. kr. 35 mio.
Derudover skulle Staten overtage to centrale serverfarme, som Terma allerede
havde installeret og indkøbt til brug for opfyldelse af kontrolrumssoftwarekontrak-
ten. I den oprindelige kontrolrumssoftwarekontrakt var det ikke meningen, at
Rigspolitiet skulle eje disse serverfarme, men de skulle anvendes af Terma under
kontrakten. Rigspolitiet betalte som led i det samlede forlig kr. 50 mio. for server-
farmene samt for kapitalisering af den procesrisiko og de positive omkostninger,
der ville være forbundet med at gennemføre voldgiftssag mod Terma. Samtidig
fik Rigspolitiet ejendomsretten til de to serverfarme.
Ved forligsaftalen frafaldt parterne gensidigt deres respektive misligholdelsesbe-
føjelser, hvorved parterne undgik en ressourcekrævende voldgiftssag om forde-
lingen af ansvar for det forhold, at kontrakten var blevet nødlidende.
I forbindelse med indgåelsen af forligsaftalen fulgte Rigspolitiet fremgangsmåden
i håndhævelseslovens § 4 og indrykkede derfor en bekendtgørelse om den for-
ventede indgåelse af forligsaftalen (en såkaldt profylaxe-bekendtgørelse). Formå-
let med denne bekendtgørelse var loyalt at orientere om forligsaftalens indgåelse
og at beskytte mod en efterfølgende tilsidesættelse af forligsaftalen.
Finn Frogne A/S, der ikke havde deltaget i udbuddet vedrørende levering af kon-
trolrumssoftware, blev opmærksom på forligsaftalen som følge af profylaxe-
bekendtgørelsen og indgav en klage til Klagenævnet for Udbud.
Ved kendelse af 3. november 2011 fastslog Klagenævnet for Udbud, at den del
af forligsaftalen, der omhandlede radiodispatchen, måtte anses som et surrogat
for en hel eller delvis ophævelse af kontrolrumssoftwarekontrakten, hvorfor det
ikke udgjorde en væsentlig ændring af kontrakten i den forstand, som dette krite-
rium er anvendt i bl.a. Pressetext-dommen, jf. nedenfor.
Den del af kontrakten, der vedrørte serverfarmene, var imidlertid efter Klagenæv-
nets opfattelse ikke et surrogat, hvorfor denne del af forligsaftalen udgjorde en
væsentlig ændring af kontrakten, som i sig selv forudsatte nyt udbud.
Østre Landsret har ved dom af 20. december 2013 i alt væsentligt stadfæstet
Klagenævnets kendelse. Finn Frogne har anket landsrettens dom til Højesteret,
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497940_0003.png
og i den forbindelse har parterne været enige om, at der var grundlag for at fore-
lægge et eller flere præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.
Højesteret har på den baggrund forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:
”Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af
31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af of-
fentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og of-
fentlige bygge- og anlægskontrakter sammenholdt med EU-Domstolens
domme i sag C-454/06, Pressetext og sag C-91/08, Wall AG fortolkes såle-
des, at en forligsaftale, der indebærer indskrænkninger og ændringer af
parternes oprindeligt aftalte ydelser under en tidligere udbudt kontrakt samt
et gensidigt afkald på udøvelse af misligholdelsesbeføjelser med henblik på
at undgå en efterfølgende retslig tvist, udgør en kontrakt, der i sig selv er
udbudspligtig, hvis det må lægges til grund, at den oprindelige kontrakt er
blevet nødlidende?”
Side 3
Regeringens interesse i sagen
Et centralt spørgsmål i sagen er, om forligsaftalen mellem Rigspolitiet og Terma
A/S indebar en væsentlig ændring af den oprindelige kontrakt og dermed en
særskilt indgåelse af en udbudspligtig kontrakt i udbudsdirektivets forstand.
Spørgsmålet er ikke afklaret i retspraksis fra EU’s domstole. EU-Domstolens
domme i sag C-454/06, Pressetext, og sag C-91/08, Wall, tager således ikke
direkte stilling til ordregivende myndigheders adgang til at indgå forligsaftaler
med henblik på at undgå efterfølgende konfliktoptrapning ved domstolene eller
voldgift.
Danske ordregivende myndigheder har generelt - og Rigspolitiet også konkret -
en væsentlig interesse i under omstændigheder som de foreliggende at kunne
indgå forligsaftaler uden derved at udløse en ny udbudspligt. Behovet for at kun-
ne indgå forligsaftaler uden at udløse en selvstændig udbudspligt er navnlig rele-
vant i forbindelse med store og meget komplekse it-anskaffelser, hvor risikoen for
hævebegrundende misligholdelse erfaringsmæssigt er betydelig.
På baggrund af ovenstående vil regeringen afgive indlæg i sagen, hvori der ar-
gumenteres for at udbudsdirektivets artikel 2 ikke er til hinder for, at ordregivende
myndigheder, der er involveret i et nødlidende kontraktforhold, indgår forligsafta-
ler, der begrænser de tidligere udbudte ydelser, med henblik på at undgå en rets-
tvist mellem aftaleparterne.