Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 337
Offentligt
1498953_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-12559
Ref. Doble/kirst
Den 16. februar 2015
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om tre delegerede retsakter om undtagelse for
anvendelse af bly, kviksølv og cadmium i forhold til EUROPA-
PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/65/EU af 8. juni 2011
om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og
elektronisk udstyr (RoHS2).
Delegerede retsakter.
1. Resume
Formålet med Kommissionens forslag er at indføre to undtagelser til bilag IV i
RoHS-direktivet. Der er tale om specifikke og tidsbegrænsede undtagelser, hvor
det ikke er teknisk muligt på nuværende tidspunkt at substituere henholdsvis bly
og kviksølv inden for medicinske anvendelser. Desuden foreslås forlængelse af en
generel undtagelse for cadmium i belysning og displaysystemer i bilag III i direk-
tivet.
Undtagelserne vil på regelplanet medføre en mindre betydende, midlertidig
sænkelse af beskyttelsesniveauet, men i realiteten vil der være tale om en neutral
påvirkning, idet undtagelserne er udtryk for forlængelser af den brug af stof-
ferne, der er tilladt i dag.
De to undtagelser til bilag IV medfører, at der ikke kommer prisstigninger i re-
gionerne for medicinsk udstyr. Der er ingen andre statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, ligesom undtagelsen for cadmium i belysning og
displaysystemer ikke medfører statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-
kvenser. De foreslåede undtagelser fastholder de økonomiske og administrative
konsekvenser på deres nuværende niveau. Forslagene skal implementeres i RoHS
bekendtgørelse nr. 1041 af 30/10/2012.
Regeringen kan støtte de to undtagelser i medicinsk udstyr, da der ikke findes
relevante alternativer til anvendelserne og undtagelserne er meget specifikke og
tidsbegrænsede. Regeringen kan ligeledes støtte, at der gives tilladelse til brug af
cadmium i belysnings- og displaysystemer, som f.eks. fladskærme og telefondis-
plays, idet der er tale om en midlertidig undtagelse.
Regeringen vil derfor ikke gøre indsigelser mod ikrafttrædelsen af de tre dele-
gerede retsakter. Regeringen vil lægge dette til grund fem kalenderdage fra over-
sendelsen af nærværende notat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498953_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 30. januar 2015 ovennævnte forslag om to tilpasninger
til den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2011/65/EU for bly og kviksølv, samt en tilpasning til den tekniske udvikling af
bilag III.
De delegerede retsakter er udstedt i henhold til Lissabontraktatens art. 290 og vil
træde i kraft, hvis ikke Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelser mod dem
med kvalificeret flertal henholdsvis almindeligt flertal inden for to måneder.
3. Formål og indhold
Direktivets bilag IV omfatter materialer og komponenter, der er undtaget fra
direktivets begrænsninger for stoffer for så vidt angår elektrisk og elektronisk
medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter. Pt. omfatter
bilaget ca. 44 undtagelser. De to foreslåede undtagelser til
medicinsk udstyr
og
overvågnings- og reguleringsinstrumenter
er:
C(2015) 386 - Kviksølv i systemer til intravaskulær ultralydbilleddannelse:
Kviksølv i elektriske roterende connectorer i systemer til intravaskulær
ultralydbilleddannelse, som er egnet til drift med høj driftfrekvens (>50MHz).
Udløber 30. juni 2019.
C(2015) 328 – Bly i polyvinylchloridsensorer i medicinsk udstyr til in-vitro
diagnostik:
Bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid (PVC), der anvendes som
basismateriale i amperometriske, potentiometriske og konduktometriske
elektrokemiske sensorer i medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af
blod, andre kropsvæsker og kropsgasser. Udløber 31. december 2018.
Direktivets bilag III omfatter materialer og komponenter, der er undtaget fra
direktivets begrænsninger for visse stoffer. Pt. omfatter bilaget 83 undtagelser.
Den foreslåede generelle undtagelse for elektrisk og elektronisk udstyr er:
C(2015) 383 Cadmium i belysning og displaysystemer:
A. Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (<10 mikrogram Cd pr.
mm
2
lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og
displaysystemer. Udløber 30. juni 2017.
B. Cadmium i cadmiumbaserede halvledernanokrystal-kvanteøer, som kan
”downshifte”, til brug i displaysystemer (<0,2 mikrogram Cd per mm
2
displayareal)
Ad. A.) Kvanteø-lysdioder (med og uden cadmium) til belysning (lys-pærer) er på
nuværende tidspunkt i udviklingsfasen dvs. der ikke findes færdige produkter på
markedet. Kommissionen foreslår derfor, at den oprindelige formulering af
undtagelsen, som dækker både belysnings- og displaysystemer, skal forlænges for
en kort periode, således at belysningsbranchen i forbindelse med evt.
markedsføring kan anmode om en specifik undtagelse.
Ad. B.) Kvanteøer (Quantum dots) i displaysystemer (i f.eks. fladskærme og
telefondisplays) har samlet set en mindre miljøbelastning end ældre
farvekonverteringsmetoder på grund af deres lave energiforbrug. De erstatter
desuden bly (tv med billedrør) og kviksølvbaserede (LCD)- teknologier.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498953_0003.png
Kommissionen skriver i deres evaluering at cadmiumfrie kvanteøer stadigvæk er
på forskningsstadiet og er flere år fra produktionsstadiet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres - på linje med Rådet - om hvorvidt man vil gøre
indsigelse mod ikrafttrædelse af de enkelte delegerede retsakter. Såfremt der er et
almindeligt flertal i Europa-Parlamentet mod en retsakt, kan Kommissionen ikke
sætte den i kraft.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant da der er tale om tilpasning af gældende direktiv.
6. Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene er delegerede direktiver, og skal derfor implementeres i dansk ret, i
form af en ændring af RoHS bekendtgørelse nr. 1041 af 30/10/2012, så
undtagelserne fremgår heraf.
7. Konsekvenser
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Det vurderes, at forslaget om de tre undtagelser vil fastholde de økonomiske og
erhvervsadministrative konsekvenser for erhvervslivet på deres nuværende niveau,
idet de virksomheder, som omfattes af undtagelserne, ikke skal skifte til andre
kemiske stoffer i deres udstyr og derfor heller ikke skal gendokumentere udstyrets
funktionalitet.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
De to undtagelser for medicinsk udstyr i bilag IV er med til at sikre, at der ikke
kommer uforholdsmæssige store prisstigninger i regionerne for medicinsk udstyr.
Der er ingen øvrige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser af de
to undtagelser. Undtagelsen for cadmium i belysning og displaysystemer medfører
ingen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
Undtagelserne vil på regelplanet medføre en mindre betydende, midlertidig sænk-
else af beskyttelsesniveauet, men i realiteten vil der være tale om en neutral
påvirkning, idet undtagelserne er udtryk for forlængelser af den brug af stofferne,
der er tilladt i dag.
8. Høring
Kommissionen har haft forslaget i offentlig høring. I forbindelse med høringen af
forslaget om undtagelse for cadmium i belysning og displaysystemer, havde en
producent af cadmiumfrie tv og displaysystemer (et samarbejde af et engelsk
forskningsfirma, en amerikansk kemikalieproducent og en koreansk tv-producent)
svaret for sent i forhold til tidsfristen. Derfor er information om deres produkter
baseret på cadmiumfrie kvanteøer ikke beskrevet i Kommissionens forslag og
derfor heller ikke lagt til grund for forslaget.
De delegerede retsakter, og et tilhørende rammenotat om dem, har været sendt i
høring i Miljøspecialudvalget 10. – 16. februar 2015.
Der er ikke indkommet bemærkninger fra organisationerne til sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498953_0004.png
På ekspertmødet under RoHS2, hvor undtagelserne blev gennemgået, var der
generelt tilslutning til undtagelserne i forhold til medicinsk udstyr.
På mødet gjorde landene kommissionen opmærksom på de cadmiumfrie tv og
displaysystemer. Det blev diskuteret i hvor høj grad Kommissionen skulle tages
højde for de cadmiumfrie displaysystemer ved fastsættelsen af undtagelsens
udløbsdato. Der vil sandsynligvis også være tilslutning til undtagelsen for
cadmium.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker generelt at begrænse befolkningens udsættelse for farlige
stoffer.
Begrænsningerne for RoHS-stofferne i elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr
kom med i RoHS Direktivet ved omarbejdningen i 2011. Regeringen støttede
vedtagelsen af omarbejdningen velvidende, at ikke alle nødvendige undtagelser for
elektrisk og elektronisk medicinsk udstyr stod i bilag IV, idet industrien i stedet
kunne søge om at få specifikke anvendelser undtaget, så længe der ikke fandtes
relevante alternativer. En række virksomheder har gjort brug af den mulighed, og
søgt om undtagelser fra det generelle forbud mod bl.a. bly og kviksølv for en række
meget konkrete anvendelser (ændringerne af bilag IV). Ansøgningerne er i alle
tilfælde blevet indsnævret og gjort meget specifikke af Kommissionens
ekspertgruppe, hvor Miljøstyrelsen deltager.
Regeringen støtter, at undtagelserne til medicinsk udstyr gives, da der ikke findes
relevante alternativer på nuværende tidspunkt, og undtagelserne er meget speci-
fikke og tidsbegrænsede.
I forhold til belysningsudstyr er den cadmium baserede teknologi kun i
udviklingsfasen, dvs. der ikke findes færdige produkter med cadmium på
markedet. Kommissionens forslag er nu at forlænge undtagelsen således, at i takt
med at produkter udvikles, kan producenterne ansøge om at få undtagelsen
yderligere forlænget. Da den cadmium baserede teknologi forventes at kunne
bidrage med betydelige energibesparelser også inden for belysning, kan regeringen
støtte, at undtagelsen forlænges.
I forhold til undtagelsen til brug af cadmium i tv og displaysystemer bemærkes det,
at Kommissionen ikke har beskrevet alternativerne i deres forslag, selv om nogle
medlemslande på ekspertmødet gjorde opmærksom på det, at der findes alterna-
tiver. Regeringen kan dog støtte, at der gives tilladelse til brug af cadmium i
displaysystemer, som f.eks. fladskærme og telefondisplays, ud fra en betragtning
om, at der er tale om en midlertidig undtagelse, som vil give både producenten af
de cadmiumfrie skærme og displays og øvrige producenter tid til at indarbejde det
cadmiumfrie alternativ i alle deres nye produktlinjer inden undtagelsen udløber.
Regeringen vil derfor ikke gøre indsigelse mod ikrafttrædelsen af de tre delegerede
retsakter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketinget, og forelægges nu til
orientering.
4