Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 34
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen, Ernæring/Departementet, Fødvare-
enheden/ EU-enheden
Dep.sagsnr.: 28061
Den 13. oktober 2014
FVM 322
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. ./.. af XXX om ændring
af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006
for så vidt angår Ephedra-arter og johimbe (Pausinystalia johimbe (K. Schum)
Pierre ex Beille)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag til en forordning vedrørende optagelse af planterne
Ephedra og Yohimbe på bilag III i forordning 1925/2006 (berigelsesforordningen). For-
slaget lægger op til at placere ”Ephedra herb and its preparations originating from Ep-
hedra species” placeres på listen over forbudte stoffer, mens “Yohimbe bark and its pre-
parations originating from Yohimbe (Pausinystalia yohimbe (K. Schum) Pierre ex Beille)”
placeres på listen over stoffer, der er genstand for fællesskabsovervågning. En vedtagel-
se af forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen kan
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt et forslag til en forordning vedrørende optagelse af plan-
terne Ephedra og Yohimbe på bilag III i forordning 1925/2006 (berigelsesforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8 (2) i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og minera-
ler og visse andre stoffer til fødevarer (berigelsesforordningen).
Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for
planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forordningen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen ved-
tager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité
for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rå-
det og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal
inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for planter, dyr,
fødevarer og foder (SCoPAFF) den 17. oktober 2014.