Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 356
Offentligt
1502719_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 16. januar 2015
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jacob Lund (S), Helge
Vagn Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj
Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars
Barfoed (KF).
Udenrigsminister Martin Lidegaard.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3364 (udenrigsanliggender) den 19. januar 2015
Udenrigsministeren
ville forelægge punkterne udenrigsrådsmødet til orientering. Den
Fælles Udenrigstjeneste (FUT) havde foreslået, at man på hvert månedligt møde skulle
have en strategisk drøftelse, og denne gang ville den handle om
EU’s relationer
til Rus-
land. Der var sket mange frygtelige ting på det udenrigspolitiske område siden sidst, her
tænkte han ikke mindst på angrebet på Charlie Hebdo i Frankrig.
1. Rusland
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3364
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (13)
bilag 609 (fortroligt) (udenrigsministeriets
notat af 21/7-14 vedr. Ukraine)(papiromdelt på rådsmøde 3330
bilag 4, dtfo.ft.dk)
Rådsmøde 3330
bilag 5 (rådskonklusioner - Ukraine)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13)
bilag 610 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse
(FO) vedr. yderligere sanktioner mod Rusland i lyset af
situationen i Ukraine) (papiromdelt på Rådsmøde 3330
bilag 3,
dtfo.ft.dk)
Udenrigsministeren:
På dette rådsmøde er der lagt op til en strategisk drøftelse af EU’s
relationer til Rusland. Emnet er på dagsordenen efter ønske fra især EU’s
udenrigsre-
præsentant Mogherini. Mogherini har således foreslået, at EU overvejer at række hånden
frem mod Rusland i forsøget på at fremme en acceptabel løsning i Ukrainekonflikten.
Det er positivt, at EU-landene
får lejlighed til at drøfte EU’s politik i forhold til Rusland på
dette rådsmøde. Det er vigtigt, at vi jævnligt drøfter EU’s samlede tilgang til
Rusland med
henblik på at sikre fælles fodslag. Selv de store EU-lande har svært ved at påvirke Rus-
land hver for sig. Derfor har vi 28 medlemslande en fælles interesse i at søge at påvirke
Rusland ved at optræde i samlet flok. Det er måske det allerbedste eksempel på betyd-
ningen af, at EU står sammen i en verden, der bliver større, og hvor der er flere konflikter.
En måde at fremme fælles EU-optræden over for
Rusland er, at EU’s
udenrigsrepræsen-
504
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
tant søger at styrke dialogen med Rusland. Men det er naturligvis vigtigt, at Mogherinis
dialog med russiske repræsentanter sker på grundlag af en fælles EU-linje.
Hvad angår EU’s fælles linje i forhold til Rusland, er det væsentligt at skelne mellem det
korte og det længere sigt.
På kort sigt må EU’s politik i forhold til Rusland i høj grad af-
hænge af, hvordan Rusland agerer over for
Ukraine. Fra EU’s side har vi gjort det meget
klart, at Ruslands brud på folkeretten over for Ukraine er uacceptabel i Europa i det 21.
århundrede. Regeringen lægger vægt på, at EU er tro mod de værdier, som unionen
bygger på. Af hensyn til EU’s troværdighed og gennemslagskraft
over for Rusland må
udgangspunktet være, at sanktionerne rettet mod Rusland videreføres, så længe Rusland
fortsætter de destabiliserende tiltag over for Ukraine. Samtidig må budskabet til Rusland
fortsat være, at sanktionerne kan blive lempet, hvis Rusland både i ord og konkret hand-
ling bidrager til en acceptabel politisk løsning i Ukrainekonflikten.
I har måske set i Wall Street Journal, at der for ganske nylig er blevet lækket et internt
diskussionsoplæg til vores drøftelse på mandag. Det er jo altid uheldigt, når den slags
dokumenter bliver lækket, fordi man kan få indtryk af, at det er en EU-holdning, men det
er altså alene et udspil udarbejdet af udenrigsrepræsentanten og FUT, som indeholder
nogle forslag til, hvordan EU kan genoptage dialog og samarbejde med Rusland. F.eks.
foreslås det i papiret, at EU genoptager de formelle dialoger inden for en række ressort-
områder, såsom visumliberalisering og energi med det udgangspunkt og håb, at udsigten
til sådanne EU-indrømmelser kunne fremme en mere konstruktiv russisk rolle i Ukraine-
konflikten. Der bliver jeg nødt til at sige, at regeringen mener, det er for tidligt at begynde
normalisere EU-Rusland-relationerne. Vi ønsker at se en konkret og markant positiv ud-
vikling, hvad angår Ruslands destabiliserende tiltag over for Ukraine, og vi tror og håber,
der vil være bred opbakning til den holdning i EU.
I EU’s
dialog med Rusland må fokus på kort sigt være at øve indflydelse
på håndteringen
af Ukrainekonflikten. Det ville bl.a. være nyttigt, såfremt EU kunne deltage i forhandlin-
gerne om Ukrainekonflikten i det såkaldte Normandietformat, hvor Tyskland, Frankrig,
Rusland og Ukraine er med. Såfremt den formelle dialog mellem den russiske udenrigs-
minister og EU’s
udenrigsrepræsentant genetableres, bør denne dialog også benyttes til
at drøfte internationale emner, hvor EU har en interesse i at have en dialog med Rusland.
Det gælder emner som Arktis, Afghanistan, Irans atomprogram, Syrien og andre interna-
tionale konflikter. Indtil der er fundet en acceptabel løsning i Ukrainekonflikten, er det
imidlertid vigtigt, at EU undgår tiltag, der kan opfattes som om
EU’s politik i forhold til
Rusland er tilbage i ”business as usual”. Derfor bør EU foreløbig bl.a. afholde sig fra at
genoptage topmøderne med Rusland.
Mogherini har også foreslået, at EU overvejer at etablere en formel dialog med Den Eu-
rasiske Økonomiske Union. Rusland er klart det tungeste medlem af denne union, der
også har Hviderusland, Kasakhstan og Armenien som medlemmer. Her er regeringens
holdning, at EU i første omgang må have en intern drøftelse af perspektiverne for en
eventuel politisk dialog mellem EU og Den Eurasiske Økonomiske Union. En eventuel
505
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
dialog med Den Eurasiske Økonomiske Union bør i givet fald afstemmes med Ruslands
adfærd i Ukrainekonflikten.
Mulighederne for dialog mellem EU og Rusland vanskeliggøres af den omfattende russi-
ske propaganda. Russisk misinformation om bl.a. Ukrainekonflikten og EU skaber misfor-
ståelser og en opfattelse af, at vi er hinandens modstandere. Den russiske propaganda
kommer derfor til at stå i vejen for løsninger. Derfor har jeg sammen med mine britiske,
estiske og litauiske kolleger netop opfordret til, at EU sætter sagen på dagsordenen med
forslag til drøftelse af en række ideer. Det handler bl.a. om, at EU skal være bedre i stand
til at imødegå russisk propaganda med objektive, saglige informationer.
På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at drage faste konklusioner om EU’s langsigte-
de, strategiske politik i forhold til Rusland. Det skyldes, at det er vanskeligt at forudse,
hvordan Rusland fremover vil agere i Ukrainekonflikten. Men på længere sigt vil det være
i EU’s interesse at søge at genetablere samarbejde med Rusland inden for en bred
vifte
af områder. Et EU-Rusland-samarbejde på det økonomiske område er blandt andet op-
lagt. Erfaringerne med EU’s samarbejde med Rusland forud for Ukrainekonflikten
viser
dog, at vi ikke skal have for høje forventninger til udbyttet af et fornyet samarbejde med
Rusland. Selv forud for Ukrainekonflikten var det vanskeligt for EU at styrke det økonomi-
ske samarbejde med Rusland, og det var vanskeligt for EU at forbedre markedsadgan-
gen til Rusland
for EU’s virksomheder. Forhandlingerne om en ny, generel EU-Rusland
samarbejdsaftale lykkedes ikke, fordi Rusland ikke ønskede at inkludere et kapitel om
lempeligere vilkår for handel og investeringer. Rusland overholder fortsat ikke sine WTO-
forpligtelser på en række områder.
Samlet set er det regeringens holdning, at døren for EU’s politiske dialog med Rusland
skal holdes åben. Denne dialog skal dog i første omgang fokusere på mulige løsninger i
Ukrainekonflikten. Samtidig bør eventuelle EU-indrømmelser over for Rusland kobles
med russiske indrømmelser over for EU. Genoptagelse af EU-Rusland topmøder, genop-
tagelse af formelle EU-møder med Rusland på ministerniveau og andre EU-skridt i ret-
ning af normalisering af samarbejdet med Rusland og Den Eurasiske Økonomiske Union
må ledsages af russiske indrømmelser.
Jakob Ellemann-Jensen
bad ministeren uddybe, hvad det ville indebære for EU at ræk-
ke ud. Han mente også, det var nødvendigt at stå fast på sine principper, især over for
Rusland, der har en særlig opfattelse af, hvad fasthed er. Jakob Ellemann-Jensen havde
ikke læst det lækkede papir, men en normalisering af visum- og energiområderne ville i
hans optik være et knæfald, hvor man accepterer, at Rusland spiller Risk med Europa og
inddrager de dele af deres såkaldte interessesfære, det passer dem. Udenrigsministeren
vil også undgå normaliserende tiltag, men hvad kan vi give, og hvad kan man forvente at
få igen? Rusland rykker hele tiden et skridt frem og etablerer dermed nye udgangspunk-
ter. Med annekteringen af Krim har Rusland ændret spillepladen. At kalde Rusland for
uforudsigelig, var en underdrivelse. For et år siden havde man slet ikke kunnet forestille
sig den nuværende situation.
506
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
Holger K. Nielsen
kaldte processen for noget rod. Det virkede amatøragtigt, at udenrigs-
repræsentantens lækkede papir var så langt væk fra medlemslandenes, herunder Dan-
marks, holdning. Har hun ikke talt med nogen først? Temadrøftelser var en god ide, men
et rod som det her, hvor man viser en splittelse i EU, var ikke hensigtsmæssigt. Holger K.
Nielsen spurgte, om Normandietformatet
som primært Tyskland og Frankrig stod for
var et udtryk for, at EU og Mogherini havde spillet sig ud af banen. Det måtte give anled-
ning til eftertanke, at EU stod så svagt. Holger K. Nielsen gik ud fra, at udenrigsrepræsen-
tantens forslag om at gøre indrømmelser måtte være baseret på nogle analyser, der indi-
kerer et momentum. Hvis man skulle give sig, måtte det være i forventning om, at Rus-
land ville gøre det samme. Diskuterer man sådanne analyser? Og var der et andet mo-
mentum nu end for et halvt år siden? Det er ikke nødvendigvis dårligt at smide det første
kort, hvis der er en forventning om, at der bliver smidt et tilbage. Der måtte være nogle
overvejelser om det i FUT eller Udenrigsministeriet.
Lars Barfoed
sagde, at selv om det var en strategisk drøftelse, Mogherini ville have, fo-
regik diskussionen ud fra samlenotatet og forelæggelsen at dømme snarere på det takti-
ske niveau
hvem smider et kort først. En strategisk diskussion må handle om det lange
stræk, hvor man vil hen, og hvordan man vil opnå det. Her mangler man at vide, hvad
Mogherini forestiller sig at Rusland gøre skal for at man kan lempe på sanktionerne. Hvis
man lemper på sanktionerne, bare Rusland undlader at tage nye aggressive skridt, kan
de skridt for skridt øge presset mod det frie Europa. Det er uacceptabelt, der må en hånd-
fast adfærd og en langsigtet strategisk tænkning til. Hvad var den langsigtede målsætning
for Krim og det østlige Ukraine? Lars Barfoed mente, det burde være, at Rusland trækker
sig tilbage fra Krim og anerkender Ukraine som en selvstændig stat.
Nikolaj Villumsen
kaldte forholdene i det østlige Ukraine forfærdelige, bl.a. var en bus
blevet angrebet. Hvordan kunne man få en dialog?
Jacob Lund
sagde, det var vigtigt at være i dialog med mennesker, man er i konflikt
med, så konflikten ikke eskalerer. Man skal ikke tilbage til middelalderlige tilstande i Eu-
ropa, hvor man småstjæler arealer fra hinanden. Der er sikkert syndere på begge sider,
problemet er, at befolkningen lider. Derfor må man forklare russerne, at de må indgå i en
fornuftig dialog om deres adfærd over for Vesten.
Udenrigsministeren
medgav, at lækket af udenrigsrepræsentantens udmelding var
uheldig, fordi det kan splitte EU. Han troede
og håbede
dog, at det i stedet ville ende
med, at medlemslandene rykker tættere sammen og står fast. Forhandlingssituationen
var lige på vippen. Han vidste ikke så meget mere end udvalget, men den sidste måned
havde der været færre dræbte og færre anslag på jorden, mens der samtidig blev trans-
porteret våben til Ukraine. Der var potentiale for optrapning. I den situation er det vigtigt,
at man ikke ryster på hånden, men viser, at man er parat til at lempe sanktionerne, hvis
der rent faktisk sker fremskridt i form af tilbagetrækning af våben og tropper og der kom-
mer en reel grænse mellem Rusland og Ukraine, hvor tropper ikke flyder over.
507
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
Dialogen kunne genoptages i forbindelse med de områder i verden, hvor russisk bidrag er
nødvendigt for en politisk løsning, som f.eks. Syrien. Her har Rusland en mulighed for at
vise politisk velvilje og komme ind i et diplomatisk rum, uden at det er koblet til Ukraine.
Det samme gjaldt Arktis, hvor man
7-9-13
ikke havde nogen konflikter med Rusland,
hvis reaktion på den danske delsubmission vedrørende det arktiske område var afdæm-
pet.
Et mere følsomt spørgsmål var, hvordan Den Eurasiske Økonomiske Union fremover kan
interagere med EU. Uanset hvordan Ukrainekonflikten udvikler sig, vil der blive behov for
at diskutere spillereglerne for de lande, der er tilknyttet Den Eurasiske Økonomiske Uni-
on, men samtidig ønsker økonomisk samkvem med EU, og for de lande, der gerne vil
være EU-relaterede, altså Georgien, Moldova og Ukraine, men samtidig har behov for
økonomisk samkvem med Rusland. Det er følsomt, fordi det kan misforstås, hvis man går
for langt, men handelsmuligheder kan også være en del af forhandlingerne. Præcis hvor-
dan man skal dosere og time diskussionen, bør drøftes på forhånd, så man ikke risikerer
at blive misforstået. Man måtte træde varsomt og sikre sig, at det ikke giver splittelse i
EU, og det skulle være betinget af forbedringer på jorden.
Ministeren kunne ikke se genoptagelsen af topmøder, visumliberaliseringer og energi-
samarbejde have nogen gavnlig effekt. Han bekræftede, at det i Normandietformatet er
de store lande, der har ført an siden 21. februar 2014, hvor Polen også var med. Han
havde ikke så fine fornemmelser for, hvem der forhandlede, så længe forhandlingerne
fandt sted og EU fremstod samlet. Der var også forhandlinger i OSCE, hvor man prøver
at lave en Minskaftale, og rygter om direkte forhandlinger ml Kiev og Moskva. Det kunne
blive meget voldsomt, derfor måtte man lægge maksimalt pres på begge parter, især
Rusland, og støtte op om reformer i Ukraine.
Lars Barfoed
savnede stadig en strategisk tilgang. Man kunne diskutere, hvornår man
skal lempe sanktionerne, selv mente han som regeringen, at man skulle fastholde en
hård kurs. Men hvad ville man egentlig have Rusland til? Man kunne forestille sig en dia-
log om Syrien, men Lars Barfoed håbede ikke, det skulle forstås sådan, at hvis bare Rus-
land vil være med til at dæmpe borgerkrigen i Syrien, kan de få lov til at være aggressive i
Europa.
Nikolaj Villumsen
sagde, at det var meget relevant, at landene i randområdet mellem
EU og Rusland skal kunne handle med begge parter. Metalindustrien i det østlige Ukraine
er afhængig af det russiske marked, og det spiller ind i befolkningen. Det er afgørende at
gøre det muligt at handle med begge parter. Måske endda på samme tid. Det var positivt,
at der også forhandles i OSCE.
Holger K. Nielsen
var enig i, at det var nødvendigt med en dialog med Rusland, som
man har brug for at samarbejde med på en lang række områder. Den strategiske mål-
sætning var vel at få Rusland ind på normalsporet og ikke at se igennem fingre med det,
de har gjort. Men det, der gør det vanskeligt, er, at befolkningen på Krim og i dele af Øst-
ukraine ønsker en tættere relation til Rusland. Han forstod ikke, hvorfor ministeren troede,
508
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
at EU ville rykke sammen, når det var ude i offentligheden, at udenrigsrepræsentanten og
medlemslandene ikke var enige? Sandheden var vel også, at EU spiller en ret minimal
rolle i Ukraine.
Udenrigsministeren
var enig med Lars Barfoed i, at det seneste års udvikling kalder på
en egentlig strategi for forholdet til Rusland. Men det var svært at lave en meget håndfast
strategi. For det første afhænger meget af Ukrainekrisens udgang
om det bliver en
langvarig frossen konflikt, eller om man får en forhandlet løsning med en modus vivendi
for det økonomiske samkvem mellem EU, Rusland og Ukraine og de andre stater i områ-
det. For det andet var det svært at diskutere i et åbent rum og blandt ministrene. Meget
siver ud, og jo mere konkrete og eksplicitte man bliver, jo større facitliste giver man rus-
serne i en følsom forhandlingssituation. Hvis man var krystalklar med hensyn til reaktio-
ner og langsigtede mål, ville man give dem kort på hånden. Man må drøfte, hvilken form
for økonomisk samarbejde man kan forestille sig som en strategisk vision og som for-
handlingsobjekt. Ministeren mente ikke, anslag i Ukraine var i orden, hvis bare Rusland
løser problemer i Syrien, man kan ikke bytte det ene lands interesser med det andet. Han
talte bare om, hvordan man normaliserer man kontakterne.
Ministeren var ikke enig med Holger K. Nielsen i, at EU skulle spille en minimal rolle. EU
spiller en stor rolle som den største samhandelspartner med både Rusland og Ukraine og
svinger taktstikken over for USA, hvor det nogle gange er omvendt. At EU har stået
sammen, troede han havde gjort indtryk på Putin. Når man den sidste måned ikke havde
set eskalationer, troede ministeren det skyldtes, at Rusland var på det rene med, at det
har store omkostninger for dem, hvis de fortsatte.
Det var svært at vide, hvad Krims befolkning ønsker
bortset fra at det ikke skal være
som nu, hvor økonomien er gået i stå og der kun er adgang over Rusland. Sanktionerne
kan også mærkes blandt den almindelige befolkning. Den såkaldte folkeafstemning blev
afholdt med få ugers varsel, udelukkende med russisk kontrollerede medier, det var
uklart, hvad hhv. et ja og et nej ville betyde, og hvordan valghandlingerne foregik. En stor
del af befolkningen føler en tilknytning til Rusland, men det var ikke nødvendigvis det
samme, som at de ønsker at være en del af Rusland. De fleste ukrainere, også i øst og
på Krim, ønskede fredeligt samkvem med Rusland og mulighed for at handle med både
Rusland og EU. De reelle interessemodsætninger handlede nok om, at man
fra EU’s side
ønsker, at landene i større udstrækning kan bestemme deres øvrige politik og gå i en
mere demokratisk retning med mindre sammenblanding af økonomi og politik.
Lars Barfoed
understregede, at det var nødvendigt i et eller andet forum at finde ud af,
hvad man ønsker sig af Rusland. Man kan ikke bare se, hvad der sker i løbet af forhand-
lingerne, der må være en retning, nogle slutmål og et niveau for, hvad der er acceptabelt.
Det kunne være at få en ordentlig demokratisk afgørelse på Krim. Ønsker de ikke at være
en del af Ukraine, kunne man forestille sig en løsning med en landbaseret transportkorri-
dor for Krim og en fornuftig aftale for mindretal, uden at det betyder suverænitetsafgivelse
fra den ukrainske stats side. Strategien må gå forud for en forhandling.
509
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
Holger K. Nielsen
mente, han nok havde været for negativ med hensyn til EU’s
rolle.
Udenrigsministeren
sagde, at man helt klart skulle overveje, hvad man ønsker, både af
den slags, Lars Barfoed skitserede, og hvilke forfatningsændringer, der kunne øge de-
centralisering og mindretalsrettigheder. Der pågik formelle og uformelle dialoger, men
den realpolitiske virkelighed var nok, at EU vil bakke op om enhver aftale med Rusland
om Ukraines integritet og suverænitet, som Ukraine kan leve med. En aftale uden om
Ukraine ville ikke være ønskelig og rimelig.
510
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
2. Handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 3364
bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12)
bilag 491 (side 1495, senest behandlet i
EUU 21/6-13)
Udenrigsministeren:
Klimaforandringer er sat på dagsordenen for at drøfte opfølgningen
på FN’s klimaforhandlinger COP20 i Lima og vejen frem
mod en global klimaaftale under
COP21 i Paris i december 2015. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
Formålet med drøftelsen er at styrke og udbrede EU’s klimadiplomati frem mod COP21
ved i højere grad at engagere udenrigsministrene i bekæmpelse af klimaforandringer.
Klimapolitik hænger også sammen med sikkerhedspolitik, hvad vi desværre er vidne til
stadig oftere, jf. Folketingets opfordring til regeringen om at styrke klimadiplomatiet, bl.a. i
EU, i forbindelse med den folketingsdebat, vi havde i maj sidste år. Derfor er det vigtigt
også at inddrage udenrigsministrene i denne dagsorden. Drøftelsen skal bidrage til at
skærpe den klimadiplomatiske indsats, der forhåbentlig kan bane vejen for en ambitiøs
klimaaftale i 2015. Det ligger også i naturlig forlængelse af rådskonklusionerne om klima-
diplomati, som udenrigsministrene blev enige om den 24. juni 2013. Der lægges desuden
op til fremadrettet at sikre, at der er bevågenhed om klimaudfordringen, når andre inter-
nationale emner som udviklingsfinansiering og post 2015-processen
drøftes. EU’s Fælles
Udenrigstjeneste vil i samarbejde med medlemslandenes udenrigsministerier arbejde for
at tilføre merværdi på dette område. I løbet af 2015 vil det endvidere også være vigtigt at
sikre sammenhæng mellem udviklingen af de nye post 2015-mål, altså bæredygtigheds-
målene, og klimaforhandlingerne.
Regeringen støtter udenrigsrepræsentant
Mogherini’s initiativ, og jeg vil selvsagt under-
søge, hvordan vi fra dansk side
også på udenrigsministerniveau
bedst understøtter
de forskellige aktiviteter. Danmark vil lægge afgørende vægt på en ambitiøs og konkret
plan fra EU’s side, der kan aktivere og koordinere de forskellige landes diplomatiske og
økonomiske indsatser. Finansiering er et helt afgørende element, derfor skal klima tæn-
kes sammen med udvikling og bidrage til grøn vækst og udvikling. Danmark vil i den
sammenhæng arbejde for at fremme dialogen mellem nord og syd og ser et helt særligt
perspektiv i EU-Afrika-aksen som nøgle til momentum. Her har Danmark tidligere spillet
en vigtig rolle, og det vil vi gerne fortsætte med.
Lars Barfoed
gik ind for at lave en klimahandlingsplan. Danmark skal spille en meget
aktiv rolle i det diplomati, der skal udøves fra Lima og frem. Men man har ikke set selve
planen endnu, var der noget konkret indhold, man kan drøfte på mødet?
Nikolaj Villumsen
fandt det positivt, at man vil indtænke klimahensyn i udenrigspolitik-
ken.
511
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
Jacob Lund
havde selv deltaget i COP20 Lima og roste EU for en meget koordineret
indsats, hvor man løste opgaven på en fornuftig måde, selv om resultatet ikke blev, som
man havde ønsket. Det er vigtigt fortsat at stå sammen som en samlet gruppe. Han støt-
tede linjen, der var lagt.
Udenrigsministeren
svarede Lars Barfoed, at der var lavet en handlingsplan med tre
elementer. For det første skal der være en strategisk prioritet i alle diplomatiske dialoger
og initiativer, det vil sige, at man tager det med, når man alligevel skal ud at tale med an-
dre lande. For det andet skal man bidrage til at sikre en styrket og målrettet kommunikati-
on om Europas samlede støtte til grøn omstilling, altså gøre EU til et foregangseksempel.
For det tredje skal det gøres klart, at der er en sammenhæng mellem klima, naturres-
sourcer, velstand og sikkerhed. Ministeren gav Lars Barfoed ret i, at arbejdsdelingen ger-
ne måtte være mere konkret med hensyn til, hvilke lande der har særlige kontakter og
kan sætte ind i de kommende måneder. Danmark og Norden har eksempelvis veludvikle-
de diplomatiske forbindelser til LDC-landene, dvs. de mindst udviklede lande, hvoraf
mange er afrikanske. Dem har man før haft som gode allierede i klimasammenhænge,
sammenlignet med de større udviklingslande, der er mere påholdende på området. Mini-
sterens budskab på mødet ville være, at der er brug for mere konkrete holdepunkter.
512
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
3. (Evt.) Libyen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3364
bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 12/12-14, referat foreligger endnu ikke
Udenrigsministeren:
Der vil på rådsmødet også være en drøftelse af den meget bekym-
rende situation i Libyen. Et folkevalgt parlament og regering i den østlige del af Libyen
konkurrerer med et selvudnævnt parlament og regering i Tripoli i den vestlige del. Hver
side støttes af militskoalitioner, som kæmper om kontrollen med landet. Situationen er
meget vanskelig, og de seneste måneder har budt på en yderligere optrapning af konflik-
ten, der efterhånden ligner en regulær borgerkrig. Også FN’s generalsekretær har udtrykt
stor bekymring over den seneste udvikling og voldseskalering. Fra dansk side støtter vi,
at EU spiller en aktiv rolle i samarbejde med relevante internationale partnere. Her spiller
FN også en helt central rolle. Generalsekretærens særlige udsending i Libyen, Bernardi-
no Leon, leder netop nu en række forhandlinger i forsøget på at skabe dialog og forso-
ning imellem parterne. Jeg forventer, at rådsmødet
vil bakke stærkt op om FN’s indsats.
Jeg vil desuden gerne fremhæve en positiv udvikling i regionen: nemlig de veloverståede
parlaments- og præsidentvalg i Tunesien i efteråret sidste år. Der vil på rådsmødet blive
vedtaget rådskonklusioner med stærk politisk opbakning til udviklingen. Det er vigtigt, at
EU ikke glemmer fremskridtene midt i de mange kriser. I en region præget af uro og kon-
flikt er det bemærkelsesværdigt, at Tunesien efter årtier med diktatur har formået at gen-
nemføre en overvejende fredelig transitionsproces, om end man ikke er helt i mål med
implementering af den vedtagne forfatning. Tunesien viser vejen for andre lande i regio-
nen mod demokrati, retsstat og tolerance. Fra dansk side vil vi fortsætte med at støtte
Tunesiens demokratiske udvikling under Det Arabiske Initiativ med fokus på bl.a. menne-
skerettigheder, ligestilling, torturbekæmpelse, medier samt vækst og beskæftigelse. Fra
dansk side bakker vi op om, at EU kvitterer for den positive udvikling.
Nikolaj Villumsen
sagde, det var vigtigt at lære af erfaringerne fra Libyen. Han syntes,
det var dybt problematisk, at man brød FN-mandatet, da man bombede i landet. Det har
været med til at skabe kaos. Det var svært at se, hvad man skulle gøre, og hvem der er
for og imod hvem. Som det så ud nu, var der en sammenblanding af islamistiske og regi-
onale kræfter. Kunne man splitte dem ad ved at gå i retning af en decentralisering af lan-
det? Valget var underkendt, landet var så stort og vel også mere eller mindre unaturligt
sammensat.
Jacob Lund
sagde, at man ved, hvad man har, ikke hvad man får, når man fjerner ban-
ditter rundt omkring i verden. Det var ikke godt, hvad man havde, men det var heller ikke
på nogen måde blevet bedre. Måske skulle der sættes nye streger på kortet, men det var
der folk der vidste mere om end ham.
Udenrigsministeren
havde ikke så meget at tilføje.
513
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
4. Terrorbekæmpelse
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3364
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Udenrigsministeren:
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev den 7. januar udsat
for et angreb, hvor 12 personer blev dræbt under det værste attentat i Frankrig i mange
årtier. Som bekendt blev yderligere fire personer dræbt i efterfølgende anslag. Det skor-
ter i medierne ikke på spekulationer om angribernes tilhørsforhold. Al-Qaeda på den Ara-
biske Halvø har som bekendt i en video taget ansvaret. Det er dog før set, at netværk,
der i realiteten har haft begrænset eller slet ingen del i et anslag, alligevel forsøger at ta-
ge ansvaret for det. Vi må afvente franske myndigheders efterforskning, før vi for hånd-
fast konkluderer, om ugerningen kan føres tilbage til en terrororganisation
og i givet fald
hvilken.
Regeringen har på det kraftigste fordømt disse modbydelige terrorhandlinger. Vi kender
ikke de fulde detaljer eller motiverne endnu, men det er i alle tilfælde afskyeligt, at nogle
kan finde på at gribe til vold mod uskyldige civile, frie medier og religiøse minoriteter. Der
er tale om frontalangreb på selve grundpillerne for vore europæiske demokratiske traditi-
oner. Det kræver et svar. Og søndagens march vil gå over i historien som en enestående
international manifestation af sympati og støtte
til Frankrig, til frihedsrettighederne og til
vores demokrati. Rådsmødet den 19. januar giver endnu en mulighed for at demonstrere
medfølelse med Frankrig og europæisk sammenhold. Jeg forventer også, at vi får en før-
ste kortere drøftelse af mulige, fremadrettede modforanstaltninger. Drøftelsen af mere
konkrete modforanstaltninger mod terrortruslen forventes at finde sted i regi af justits- og
indenrigsministrene.
Der er for mig ingen tvivl om, at terrortruslen kun effektivt imødegås med en bredspektret
tilgang, der inddrager både interne og eksterne elementer, herunder naturligvis indsatsen
i tredjelande. Her har vi allerede håndtag, der kan og bør skrues på. EU råder over de
nødvendige instrumenter, som f.eks. den nye EU-strategi for imødegåelse af terrorisme
og udenlandske krigere i Syrien og Irak. Jeg vil derfor især understrege behovet for at
skrue op for udmøntningen og udbredelsen af eksisterende redskaber. Det gør også, at vi
kan handle hurtigt. Lad mig i den sammenhæng nævne, at Danmark
i tillæg til vores
bredspektrede bilaterale indsats
også bistår EU-Kommissionen med at formulere et
kommende EU-program for indsatser i Mellemøsten og Nordafrika, der fokuserer på både
at opbygge modstandskraft mod voldelig ekstremisme og generel kapacitet til at bekæm-
pe terrortruslen, når den materialiserer sig.
Udenrigsrepræsentanten har i går sendt et brev til udenrigsministrene og listet en række
temaer, der kan arbejdes videre med. Disse flugter godt med danske prioriteter. Vi sender
naturligvis brevet over til udvalget i dag.
Jakob Ellemann-Jensen
kaldte søndagens manifestation passende, fremragende og
udmærket. Det, der var sket i Belgien, understregede også vigtigheden af, at de uden-
landske krigere, der kæmper i Syrien, ikke vender hjem. Det havde man talt om en del i
514
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
udvalget, også før det blev et almindeligt samtaleemne. Hvilke værktøjer til at forhindre,
at de vender tilbage, var det, man ikke bruger nu?
Holger K. Nielsen
var enig i, at det var naturligt at tage det op på mødet, men det var lidt
diffust, hvad man skulle diskutere. Han nævnte, at spørgsmålet om grænseoverskridende
samarbejde om at forhindre kriminalitet og terror ville blive aktuelt i den danske folkeaf-
stemningsdebat. Holger K. Nielsen ville gerne have et oversigtspapir over, hvilke initiati-
ver og værktøjer der fandtes til at forhindre udenlandske krigere i at vende radikaliserede
tilbage. Tendensen til radikalisering breder sig ligesom frygten blandt Europas befolknin-
ger, og det må man adressere fra politisk hold.
Lars Barfoed
bemærkede, at det nok mest var indenrigs- og justitsministre, der skulle
udvikle værktøjerne. Man kendte truslen i forvejen og havde opbygget instrumenter og
ressourcer. Det, der skete, var, hvad man havde frygtet, og hvad de instrumenter var be-
regnet til. Og det kan ske igen. Måske skulle man se på, om man kan bruge de nuværen-
de instrumenter bedre, eller om der skal opbygges flere ressourcer. Man må afvente den
videre efterforskning, inden man analyserer, om man kunne have forhindret det med de
nuværende instrumenter. Begivenhederne kaldte på et styrket samarbejde og pegede på,
at Danmark bør deltage fuldt ud i politisamarbejdet, ligesom direktiv om efterretningsken-
delser også bør gælde i Danmark. Det kommer man også til at diskutere i forbindelse
med retsforbeholdet.
Lars Barfoed mente, at et er at imødegå truslen med instrumenter fra efterretningstjene-
sten og politi, men det, der virker på langt sigt, er at forebygge og imødegå radikalisering,
og derfor burde udenrigsministrene drøfte, hvordan det kunne ske med en yderligere
udenrigs-, udviklings- og uddannelsespolitisk indsats. Danmark havde i en årrække haft
Det Arabiske Initiativ, som kunne bruges som model for en større fælleseuropæisk ind-
sats.
Nikolaj Villumsen
var enig i, at de forfærdelige begivenheder gjorde det nødvendigt at
tale om terrorbekæmpelse, og hvordan man kan forsvare demokratiske rettigheder. Man
kunne også bruge mødet til at følge op på FN-resolutionen om bekæmpelse af udenland-
ske krigere og finansieringen af IS. Det var også oplagt at se på mulighederne for at rets-
forfølge bagmænd og lande, der ser igennem fingre med, at udenlandske krigere krydser
grænser, Tyrkiet f.eks. Ville ministeren have fokus på det? Det var en flot manifestation af
medfølelse med Frankrig, men det var også specielt at se de deltagere, som repræsente-
rede lande med godt og grundigt ondt i menneskerettighederne. Den saudiske ambassa-
dør havde f.eks. deltaget, mens man hjemme i Saudi-Arabien idømmer en blogger 1.000
piskeslag for at skrive nogle kloge ting om demokratiske rettigheder. Det var vigtigt ikke at
hykle, og han opfordrede ministeren til at rejse en kritik af Saudi-Arabien.
Jacob Lund
kaldte terroren i Frankrig forfærdelig og roste til det franske folk for dets re-
aktion, som marchen søndag var et storslået eksempel på. Det var dog bekymrende,
hvordan nogle af de deltagende lande havde reageret efterfølgende. F.eks. havde Tyrkiet
515
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
forbudt forsiden af det nyeste Charlie Hebdo. Det var sørgeligt, når ord og handling ikke
hænger sammen. Det måtte man i hvert fald på et overordnet plan reagere på.
Udenrigsministeren
var enig i Lars Barfoeds analyse: Der var behov for at analysere,
hvad der er gået galt i Frankrig. Det retslige, efterretnings- og efterforskningsmæssige
tager indenrigs- og justitsministrene sig af. Han var enig med Lars Barfoed og Holger K.
Nielsen i, at begivenhederne understreger behovet for et grænseoverskridende samar-
bejde, og det sætter diskussionen om retsforbeholdet i et klart perspektiv.
På det udenrigspolitiske område var spørgsmålet, hvad man kan gøre i de regioner uden
for Europa, såsom Mellemøsten og Nordafrika, hvorfra de fleste udenlandske krigere og
ekstremister kommer. Hvis man vil have has på terrorismen, må man styrke de sociale og
politiske vilkår og stimulere demokratiske og økonomiske kræfter. Her mente han at EU
kunne gøre en forskel. Visionen kunne godt beskrives som Det Arabiske Initiativ gange
100. Flere EU-lande har haft indsatser som dem, Danmark har haft i Nordafrika og i Sa-
helregionen. Danmark er på grund af sit indgående kendskab til regionen inviteret med til
at tilrettelægge EU’s indsats,
og det var oplagt at bruge udviklingspolitikken til at bekæm-
pe ekstremisme. Den unge generation skal have alternativer; mange går ind i terrornet-
værk, fordi de ikke kan få anden beskæftigelse, og fordi terroristerne lønner dem rigeligt.
Ministeren svarede Nikolaj Villumsen og Jacob Lund, at det var kritisabelt, at Tyrkiet for-
byder tegningerne, det havde han også givet udtryk for.
Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at han ville oversende et notat om
EU’s nuværen-
de indsatser, og hvor man ser mulighed for at gøre mere. Han var enig i Nikolaj Villum-
sens bemærkninger om Saudi-Arabien. Faktisk havde EU udtalt sig, og han havde også
selv været ude at gøre det samme og ville gøre sit for at EU skulle følge op.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var godt, at man havde kritiseret Saudi-Arabien. Tyrkiet
burde også kritiseres for angreb på ytringsfriheden og for sin adfærd i grænseområderne
mellem Tyrkiet og Syrien, hvor politiet havde skudt civile. En løsning på Palæstina-
spørgsmålet så han også som afgørende.
Lars Barfoed
var glad for, at ministeren også ville have en langsigtet strategisk indsats til
forebyggelse af radikalisering. Visionen om Det Arabiske Initiativ gange 100 var god at
have med sig i EU-drøftelserne.
516
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/1-15
14. Europaudvalgsmøde 16/1-15
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.15
517