Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 29762
Den 6. marts 2015
FVM 384
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om fornyelse af den eksisterende tilla-
delse til markedsføring af produkter fremstillet af genetisk modificeret bomuld
MON 531 x MON 1445 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om re-godkendelse af genetisk modificeret bomuld
MON 531 x MON 1445 i henhold til GMO-forordningen. Forlængelsen af godkendelsen vil
gælde markedsføring af fødevarer og foder fremstillet af bomulden. Godkendelsen gælder
ikke import af spiredygtige frø eller dyrkning i EU. Bomuld MON 531 x MON 1445 har fået
indsat et gen for dannelse af proteinet CP4 EPSPS, som gør planten tolerant over for
ukrudtsmidler baseret på glyphosat, og et gen for dannelse af proteinet Cry1Ac, som gør
planten resistent over for skadegørende sommerfuglelarver. Planten indeholder desuden
antibiotikaresistensgener, der blev anvendt som markører under udviklingen af planten.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produk-
ter, der ønskes markedsført, og ikke, hvorvidt der er en nyttevirkning heraf. Den Euro-
pæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at bomulden er lige så sikker som
tilsvarende konventionelle ikke-genmodificerede bomuld med hensyn til potentielle effek-
ter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De dan-
ske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet, NaturErhvervstyrelsen og Nationalt Center for
Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af for-
slaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen vil
stemme imod forslaget som følge af stor offentlig bekymring for antibiotikaresistens, og
at man som følge heraf ønsker en udvikling af GMO’er uden anvendelse af antibiotikare-
sistens-markørgener på linje med den generelle henstilling herom i Kommissionens gen-
nemførelsesforordning (EF) nr. 503/2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modi-
ficerede fødevarer og foderstoffer.
Baggrund
Kommissionen har den 2. marts 2015 fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af
genetisk modificeret bomuld MON 531 x MON 1445 efter reglerne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fø-
devarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.