Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 378
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet
Dep sagsnr:29783
Den 9. marts 2015
FVM 386
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af forord-
ning (EF) nr. 606/2009 for så vidt angår det maksimale totale svovldioxidind-
hold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt (komitologi)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en gennemførelsesforordning om tilladelse til forhø-
jelse af det maksimale totale svovldioxidindhold for visse tyske vine produceret af druer
høstet i 2014. Forslaget giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den fælles markedsordning den 17.
marts 2015. Regeringen kan støtte forslaget. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyt-
telsesniveauet i Danmark og i EU.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxid-
indhold for visse tyske vine produceret af druer høstet i 2013 forhøjes med højst 50
mg/l.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007, navnlig i forordningens artikel 91, c).
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den fællesmarkedsord-
ning.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kom-
missionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komi-
téen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludval-
get. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage
forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Forslaget forventes sat til afstemning den 17. marts 2015.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale
om gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504850_0002.png
2
Formål og indhold
Ifølge forslaget kan de tyske myndigheder tillade, at det maksimale indhold af svovldi-
oxid forhøjes med 50 mg/l for vine fra vindyrkningsområderne i følgende Länder: "Ba-
den-Württemberg", "Bayern", "Hessen" og "Rhineland Pfalz".
Forslaget er baseret på en anmodning fra Tyskland, hvor det anføres, at klimaforhold har
påvirket kvaliteten af druer høstet i 2014 i de ovennævnte områder. Det skønnes derfor,
at en øget anvendelse af svovldioxid kan være nødvendig for at sikre en korrekt vinfrem-
stilling og korrekt konservering af vine fremstillet af de pågældende druer.
Det er tidligere givet tilsvarende tilladelser i Tyskland i 2000, 2006 og 2013, samt i
Frankrig i 2006.
Reglerne om det maksimale indhold af svovldioxid i vin
Reglerne om det maksimale indhold af svovldioxid i vin er fastsat i Bilag I,B, del A, til
Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbe-
stemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vin-
avlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed.
De generelle grænseværdier for indhold af svovldioxid i vin er:
150 mg/l for rødvin og hedvin; dog 200 mg/l for vin med et sukkerindhold på 5
g/l eller derover
200 mg/l for hvidvin og rosévin, dog 250 mg/ l for vin med et sukkerindhold på 5
g/l eller derover
150 mg/l for hedvin, dog 200 mg/ l for hedvin med et sukkerindhold på 5 g/l eller
derover
185 mg/l for mousserende kvalitetsvin
235 mg/l for andre mousserende vine.
Det fremgår af nævnte bilag, stk. 4, at hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet, kan
Kommissionen beslutte, at berørte medlemsstater i bestemte vindyrkningszoner, kan gi-
ve tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxidindhold forhøjes med højst 50 mg/l.
Det er denne bestemmelse, der er taget i anvendelse ved nærværende forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Da der er tale om en forordning, er reglerne umiddelbart gældende i Danmark
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser og indebærer ikke administrative byrder for erhvervet eller offentlige myndighe-
der.
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at man finder, at svovldioxidindholdet i fødevarer in-
klusiv vin skal være så lavt som muligt, men i dette specifikke tilfælde, hvor der er et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
veldokumenteret teknologisk behov for en mindre forøgelse i en begrænset periode, gi-
ver det ikke anledning til sundhedsmæssige bekymringer.
På denne baggrund vurderes forslaget ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og
i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke fremsat indvendinger mod
forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen henholder sig til udtalelsen fra DTU Fødevareinstituttet, og den generelle
holdning er, at indholdet af svovldioxid i vin skal være så lavt som muligt. Regeringen
finder, at Tysklands anmodning er velbegrundet, og forslaget giver ikke anledning til
sundhedsmæssige bekymringer. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle andre medlemsstater kan acceptere forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.