EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 436
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 6. februar 2014

Kl. 10.40

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

næstformand, Jens Joel (S), Jacob Lund (S), Helge Vagn

Jacobsen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen

(EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF),

Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, økonomi-

og indenrigsminister Morten Østergaard, udenrigsminister

Martin Lidegaard og statsminister Helle Thorning-

Schmidt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Orientering om kommende EU-dom i sag C-396/13, Sähöalojen

ammattilitto

EUU alm. del (13)

–

bilag 131 (notat af 2/12-13 om dansk indlæg

i sag)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil orientere om den EU-Domstolsafgørelse i sag C-

396/13. Sagen omhandler bl.a. forståelsen af begrebet mindsteløn i udstationeringsdirek-

tivet.

Tvisten i hovedsagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt finske lønregler kan finde an-

vendelse på en gruppe arbejdstagere, der er udstationeret fra et selskab med hjemsted i

Polen til at udføre arbejde i Finland. Sagsøgeren i hovedsagen er en finsk fagforening,

som repræsenterer en gruppe arbejdstagere, som er udstationeret i Finland. Sagsøgte er

et selskab med hjemsted i Polen, der har registreret en filial i Finland. Sagsøgte har ind-

gået aftaler med arbejdstagere i Polen og udstationeret dem i Finland i henhold til direktiv

om udstationering. Sagsøgeren baserer sine krav på, at sagsøgte ikke har betalt arbejds-

tagerne lønnen i henhold til de alment bindende og tidsmæssigt på hinanden følgende

kollektive overenskomster på de relevante områder, som gælder for arbejde udført i Fin-

land. Sagsøgte betalte arbejdstagerne en løn på tidsbasis, der efter sagsøgtes opfattelse

i vidt omfang svarede til minimumsbeløbet for de kollektive overenskomsters laveste tids-

lønklasse. Sagsøgte betalte derudover anden kompensation inklusive udgifter til bolig.

Sagsøgte betalte ikke dagpenge eller transporttidsgodtgørelse til arbejdstagerne i hen-

hold til de finske kollektive overenskomster. Sagsøgte har påberåbt sig artikel 56 og 57 i

TEUF samt udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1.

Jeg kan oplyse, at den danske regering i december 2013 har afgivet skriftligt indlæg i sa-

gen. I den forbindelse blev udvalget orienteret om sagen, og orienteringen findes som et

notat, der står som udvalgsbilag 131 i forrige samling. Her kan man dykke endnu mere

ned i sagen. Hvis jeg ganske kort skal ridse op, hvad det centrale i sagen er, kan jeg sige,

569

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

at den bl.a. handler om, hvordan mindsteløn i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1

skal forstås. Det er det spørgsmål, som den danske regering har forholdt sig til i det skrift-

lige indlæg, der er afgivet. Vi har i regeringens indlæg argumenteret for, at det er op til

den enkelte medlemsstat selv at fastlægge, hvad der skal anses for mindsteløn i med-

lemsstaten. Dermed kan forskellige tillæg være en del af mindstelønnen. Det står i udsta-

tioneringsdirektivet, at begrebet mindsteløn defineres i overensstemmelse med national

lovgivning og/eller praksis. Det er vigtigt, at denne kompetence for medlemsstaterne ikke

undermineres, og det er kort sagt det, der er rationalet bag det danske indlæg i sagen.

Når vi efter den 12. februar har haft mulighed for at nærlæse dommen, vil jeg selvfølgelig

gerne sende udvalget en orientering om, hvad afgørelsen nærmere går ud på, og hvad

den vurderes at kunne få af betydning i en dansk sammenhæng.

570

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3370 (økonomi og finans) den 17. februar 2015

Økonomi- og indenrigsministeren

ville forelægge sagen om decharge 2013 til forhand-

lingsoplæg og de øvrige sager til orientering. Han havde ingen bemærkninger til sagen

om det kommende G20-møde. Uden for Økofin-dagsordenen nævnte han sagen om et

nyt EU-lån til Ukraine.

1. Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for

strategiske investeringer



Status

KOM (2014) 0903, KOM (2015) 0010

Rådsmøde 3370

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (14) - bilag 159 (oversigt med projekter foreslået

fra dansk side til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt

dtfo.ft.dk) (papiromdelt på KOM (2014) 0903 - bilag 1)

EU-note (14) - E 7 (EU-note af 28/11-14 om investeringsplanen)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 23/1-15, referat foreligger ikke

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (side 366 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/12-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Formandskabet vil give en status over de tekniske

forhandlinger om forslaget om en ny europæisk investeringsfond (EFSI). Der er endnu

ikke fremlagt et kompromisforslag, og jeg forventer, at vi vil få lejlighed til at drøfte sagen

på ny ved et senere møde. På forrige Økofin var der bred opbakning til forslaget. Et cen-

tralt tema i de videre forhandlinger er ledelsen af EFSI (governance), f.eks. om lande skal

kunne opnå adgang til EFSI’s bestyrelse ved at yde et direkte bidrag. Et spørgsmål er

også, om EFSI skal være midlertidig eller permanent. EU-budgettet er også et centralt

område i forhandlingerne, herunder spørgsmålet om EU-garantien til EIB og forholdet

mellem risiko og afkast på garantien. Et vigtigt spørgsmål er, i hvilket omfang EFSI skal

finansieres via EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 og Connecting Europe-faciliteten

eller om der kan peges på bedre alternativer. Landene lægger generelt vægt på, at EFSI

skal finansiere projekter udelukkende udvalgt på baggrund af deres kvaliteter.

Regeringen støtter etableringen af investeringsfonden til fremme af investeringer og

vækst i EU. Investeringsfonden kan være et supplement til arbejdet i EU med reformer og

styrkelse af rammebetingelser for investeringer samt sikring af sunde finanser. Regerin-

gen er optaget af, at fonden bygger på nogle sunde principper, som understøtter det

overordnede formål med fonden. Det gælder f.eks., hvilke projekter fonden skal finansie-

re, og at risiko og afkast følges ad, også når det gælder offentlige midler. Regeringen

lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres, og at finansieringen af fon-

den sker via omprioriteringer. Det er vigtigt, at omprioriteringerne sker på en måde, så vi

så vidt muligt friholder programmer, der allerede bidrager til vækst og beskæftigelse.

571

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Jakob Ellemann-Jensen

tilføjede, at det interessante her var, hvor pengene skulle

komme fra. Han var enig i ministerens tilgang og i, at man skal friholde områder, som

allerede bidrager til vækst og beskæftigelse. Men gør man det? Både i Connecting

Europe og Horizon 2020 sniger man hånden ind for at finde midler. Var det

hensigtsmæssige steder, de blev taget fra? Og hvad ville konsekvenserne være for

danske forsknings- og infrastrukturprojekter?

Mette Bock

spurgte, om det var rigtigt, at man diskuterer, om medlemslande kan købe

sig til en plads i bestyrelsen ved at yde et direkte bidrag. Det lød grimt i hendes ører.

Angående garantistillelsen på de 2,4 mia. euro bad hun ministeren præcisere, hvad

Danmark skal. Er den garanti, man stiller, inden for det bidrag, Danmark i forvejen yder,

eller er det en yderligere garantistillelse? Udvalget havde for nylig haft et møde med

arbejdsgruppens formand, Henning Christoffersen, som havde fortalt om det

forberedende arbejde med fonden, og at man ville komme med en rapport med

anbefalinger i august. Hun håbede, at systemet ville blive så enkelt, at ansøgerne ikke

skal bruge alt for meget tid og energi

–

som går fra at drive virksomhed

–

til at få snablen

ned i kassen. Hun opfordrede ministeren til at komme tilbage senere på året med mere

konkrete meldinger.

Holger K. Nielsen

sagde, at det ikke var helt optimalt for Danmark, hvis man, som

samlenotatet beskrev det, ville finansiere EFSI med midler fra Horizon 2020 og

Connecting Europe-faciliteten. I det hele taget kunne de danske interesser varetages

bedre, hvis man finansierede EFSI anderledes. Hvordan var forhandlingsituationen? Hvor

stod Danmark? Og hvad var udsigterne med hensyn til finansiering? Støtten til den

danske transportsektor og forskellige infrastrukturprojekter ville f.eks. blive reduceret

ganske kraftigt.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Mette Bock, at der var tale om en

balancegang mellem ønsket om at få pengene hurtigt ud at arbejde og ønsket om at lave

et tilpas enkelt system. Det var dog især investorerne, det skulle være ubureaukratisk for.

De rigtige projekter skal udvælges, og man skal så finde investorer, der vil drage fordel

af, at investeringsfonden tager noget af risikoen. Hastighed og fravær af bureaukrati er i

den forbindelse vigtige hensyn.

Regeringens holdning til garantistillelse var, at det ikke skulle få

EU’s budget

til at svulme.

Det skal for det første være inden for budgettet. For det andet skal det ikke gå ud over

tiltag, der i forvejen forsøger at opnå samme formål

–

øget vækst og beskæftigelse.

Regeringen ønskede flere penge til de søjler, der mest direkte pegede i retning af

konkurrence, levende vækst og beskæftigelse. Hvis der tages penge fra forskningssøjlen

og Horizon 2020, skal de gerne gå til projekter inden for samme område, som de var

tiltænkt. På den måde kan det med den forventede gearing føre til flere

forskningsaktiviteter, fordi man tiltrækker private investeringer. Allerede planlagte tiltag,

f.eks. inden for Connecting Europe, skal ikke forsinkes eller nedprioriteres. Bl.a. vil

regeringen undgå, at transportdelen finansierer mere end sektorens proportionale andel

af Connecting Europe-midlerne. Det var stadig uklart, hvordan det skulle finansieres. De

572

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

danske prioriteter var som sagt at holde det inden for det nuværende budget, at pengene

skal bruges til de formål, de er givet til, og at man ikke skal forhindre andre tiltag for

vækst og beskæftigelse.

Governancemodellen var stadig oppe i luften. Regeringen holdt øje med, hvordan lande,

der bidrager bilateralt, ville blive stillet. Der var enighed om, at det kun er projekternes

kvalitet

–

og ikke hvilke lande der har bidraget bilateralt

–

der afgør, om fonden

finansierer dem, og det ville regeringen vogte nidkært på. Det var op til hvert enkelt land,

om man vil bidrage bilateralt.

Jakob Ellemann-Jensen

var med på, at alt ikke var på plads endnu, og at der var

mulighed for at tiltrække private midler. Men man regnede jo med at få penge nogle

bestemte steder fra. Hvilke konsekvenser ville fonden f.eks. have for Femerntunnelen?

Ville det være relevant med private investorer her?

Lars Barfoed

påpegede, at ministeren havde sagt, at der godt kunne være et incitament

til direkte bidrag fra medlemsstaterne, og at det derfor kunne udløse en plads i

bestyrelsen. Han spurgte igen, hvad ministeren mente om den efter hans mening

betænkelige model.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at Connecting

Europe-faciliteten potentielt kan støtte Femern Bælt-projektet med 25 pct., men at de

seneste rentabilitetsberegninger fra november 2014 var baseret på 18 pct. støtte. Der var

endnu ikke var truffet nogen beslutninger, men det kunne sagtens være, at det slet ikke

vil påvirke EU-støtten til Femernforbindelsen, at man bruger Connecting Europe-

faciliteten til garantien, fordi Femernforbindelsen var udpeget af Kommissionen som et af

fem prestigeprojekter under Connecting Europes transportsøjle. Danmark søger inden så

længe om støtte til projektets anlægsfase. Man havde en berettiget forventning om at få

støtten, fordi der allerede var bevilget maksimal støttesats til projekteringsfasen og de

forberedende anlægsarbejder fra EU’s 2007-2013-projekt

svarende til i alt 1,5 mia. kr.

Man kunne sørge for, at transportsiden af Connecting Europe ikke holder særskilt meget

for. Governancemodellen ville blive den første store diskussion. Her var det afgørende, at

støtten kommer til at afhænge af projekternes kvalitet og ikke af, hvilke lande der bidrager

bilateralt. Det var der også andre lande, der var opsatte på.

Holger K. Nielsen

sagde, at den foreslåede finansiering under alle omstændigheder er

problematisk for Danmark. Som han så det, havde Danmark en interesse i at gå imod

finansiering med midler fra Connecting Europe-faciliteten. Var regeringen imod det?

Økonomi- og indenrigsministeren

gentog, at ingen, så vidt han vidste, mente,

at EU’s

budget skulle øges, så finansieringen ender

inden for EU’s budget.

Omprioriteringerne

skal ske sådan, at man i videst muligt omfang friholder programmer, der allerede bidrager

til at skabe vækst og beskæftigelse, og så man ikke underminerer projekter, der i forvejen

skal bidrage til det, der er fondens formål. Endelig skal pengene anvendes til det, de i

forvejen er afsat til. Det kan føre til meraktivitet på de berørte områder, f.eks. forskning.

573

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

2. Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015 og

proceduren for makroøkonomiske ubalancer, varslingsrapport 2015



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0902, KOM (2014) 0903, KOM (2014) 0904, KOM (2014)

0906

Rådsmøde 3370

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2014) 0902 - bilag 1 (regeringens notat om det

europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2015)

EU-note (14) - E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske

konsulent om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og

rapport om varslingsmekanismen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 285 (fortroligt dtfo.ft.dk) (side 351,

lukket samråd 5/12-14 om Kommissionens vækstanalyse 2015)

EUU alm. del (14)

–

bilag 286 (side 372, senest behandlet i EUU

5/12-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal vedtage konklusioner om Kommissionens

vækstundersøgelse og varslingsrapporten under makroubalanceproceduren. Konklusio-

nerne om vækstundersøgelsen er et input til de anbefalinger, som vedtages af Det Euro-

pæiske Råd (DER) den 19.-20. marts, og som landene tager højde for i deres nationale

stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer i april. Konklu-

sionerne ventes at understrege behovet for at fremme investeringer, forbedre det over-

ordnede investeringsklima og styrke landenes gennemførelse af dels strukturreformer,

dels vækstvenlig finanspolitisk konsolidering. Der peges på behov for yderligere reformer

på bl.a. produkt- og arbejdsmarkederne og behov for udvikling af det indre marked. Re-

formerne er afgørende for at styrke konkurrence, produktivitet og private produktive inve-

steringer og dermed øge vækstpotentialet og skabe job.

Konklusionerne om varslingsrapporten er et input til Kommissionens dybdegående analy-

ser af 16 udvalgte lande med potentielle ubalancer. Danmark er ikke udpeget til en dyb-

degående analyse. Økofin ventes at tilslutte sig Kommissionens udpegning af de 16 lan-

de. Konklusionerne peger på, at der er fremskridt i mange EU-lande med korrektion af

ubalancer, herunder hvad angår betalingsbalanceunderskud og svag konkurrenceevne.

Der peges imidlertid også på, at der er behov for yderligere fremskridt med henblik på at

håndtere ubalancer, herunder høje private og offentlige gældsniveauer og høj udlands-

gæld. Konklusionerne understreger behovet for at adressere de væsentligste udfordringer

og klart skelne mellem lande med forskellige udfordringer. Regeringen forventer at kunne

støtte konklusionerne.

Holger K. Nielsen

spurgte, om situationen i Grækenland ville blive diskuteret.

574

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Nikolaj Villumsen

henviste til den debat, der foregår i Europa, om

EU’s

stramme

sparepolitik, der mildest talt ikke har været en succes. De kriseramte lande har en tårnhøj

arbejdsløshed og en gæld, der i forhold til deres BNP er voksende. Der skal gang i

hjulene. BRIC-landene, som det for nogle år siden så ud til, at man kunne sælge alle sine

produkter til, stagnerer også økonomisk. For Danmarks og de kriseramte landes skyld

opfordrede han til at indtænke et menneskeligt aspekt i den økonomiske politik. Når der

kommer tuberkuloseepidemier i et EU-land som i Grækenland, hvor man har indstillet

vaccinationen, er det farligt for alle. Det var på tide at genoverveje, om de krav, man

stiller i de europæiske semestre, er økonomisk og menneskeligt fornuftige.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det var ikke på rådsmødedagsordenen,

men at der var topmøde i eurogruppen i den kommende uge. Danmark deltog naturligvis

ikke, men i afrapporteringen ville der måske blive orienteret om det europæiske semester

og Grækenland. Ministeren advarede Nikolaj Villumsen mod at gøre diskussionen

endimensionel. Han havde mødtes med ambassadøren fra det nuværende lettiske

formandskab. Letland har haft store udfordringer med krisen og tårnhøj arbejdsløshed,

men står nu som rollemodel. Hvis reformer virkelig førte til høj arbejdsløshed, ville den

danske arbejdsløshed ikke ligge på 5 pct.

–

omtrent halvdelen af EU-gennemsnittet.

Danmark har arbejdet sig ud af en EU-henstilling med den rette kombination af højt

offentligt investeringsniveau, ansvarlig økonomisk politik og strukturreformer. Det er

snarere fraværet af reformer, der har været problemet. Det var vel alles, også

Grækenlands, ambition at komme ud af krisen og få økonomisk stabilitet.

Lars Barfoed

gik ud fra, at regeringen ville fortsætte den restriktive økonomiske linje,

også selv om der var kommet en ny regering i Grækenland, der vil tilsidesætte enhver

økonomisk ansvarlighed. Det kan føre til nye kaotiske forhold på de finansielle markeder.

Den restriktive linje er den eneste måde at genvinde vækst og beskæftigelse på.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at repræsentanter for Den Internationale Valutafond (IMF)

havde sagt, at man havde undervurderet niveauet af korruption og mangelfuld

skatteindkrævning, overvurderet effekten af at privatisere statslige værdier og overset de

sociale konsekvenser af de krav, man stiller. Det var meget på linje med, hvad den nye

græske regering siger, og IMF er jo ellers ikke kendt for at være specielt

venstreorienteret. Forhåbentlig ville man få de rigeste grækere til at betale skat og få gjort

op med korruptionen. I Grækenland var der en recession på 25 pct., og derfor var gælden

steget helt ekstremt i forhold til BNP. Det var svært at se den hidtidige indsats som en

stor succes. Grækerne havde sagt, de ikke ville låne flere penge, men gerne finde en

realistisk måde at afbetale på. ECB havde afvist at give lån til de græske banker; det var

en ret voldsom revolverpolitik. Det kunne også gå ud over dansk økonomi og danske

arbejdspladser på længere sigt, hvis man insisterer på en politik, der medfører recession.

Nikolaj Villumsen forstod ikke, hvorfor ministeren fremhævede Letland som positivt

eksempel, når 10 pct. af befolkningen var flyttet fra Letland siden 2010. Den form for

folkevandring kan også lægge et pres på danske løn- og arbejdsforhold.

575

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at alle anerkender, at der var kommet en

ny regering i Grækenland, og at regeringen glædede sig til at møde sine nye kolleger.

Men Grækenland har stadig de samme udfordringer og forpligtelser. Det var ikke

omverdenens skyld, at Grækenland kom i økonomisk uvejr. Grækenland fik hjælp og har

fortsat brug for hjælp, og den hjælp kommer selvfølgelig med betingelser, man ikke bare

kan frasige sig. Ministeren havde ikke hørt andet end opbakning til den nye regerings

intentioner om at bekæmpe korruption og sikre, at alle betaler skat, hvilket kunne bidrage

til at løse nogle af de økonomiske udfordringer. Ingen ønsker Grækenland noget ondt,

der var bare en grundlæggende uenighed om, hvorvidt reformer er en del af problemet

eller en del af løsningen. Regeringen mener, som den plejer, at reformer er en del af

løsningen, og at problemerne skyldes, at man ikke havde lavet reformer i tide.

Holger K. Nielsen

sagde, at ingen var uenige i, at reformer er en del af løsningen.

Grækenland har g været et af de mest misrøgtede lande i Europa gennem mange år, det

var det, den nye regering ville tage fat på. Det handler om, hvilke reformer der skal laves.

Den nye græske regering tager fat på klientelismen, korruptionen, den manglende

skatteindkrævning og andre mangeårige dårligdomme; det skal den anerkendes for.

Ingen af de gamle partier havde ønsket det, fordi de var så fedtet ind i det hele. Holger K.

Nielsen ville ikke kloge sig på den nye regerings løsningsmuligheder på

gældsproblematikken, men han mente, det var vigtigt at finde nogle politiske løsninger, så

det hele ikke var op til ECB. Man må finde en ordentlig løsning og belønne den nye

regering for at ville løse problemerne.

Nikolaj Villumsen

undrede sig over, at den danske regering har været så positiv over for

de tidligere græske regeringer. Ved valget i 2012 håbede nogen endda, at det

konservative parti i Grækenland, som er mestre i korruption, skulle vinde. Der var uden

tvivl behov for forandringer. Men det var interessant, at da formanden for eurogruppen

havde tilbudt Grækenland 7 mia. euro i lån, havde Grækenland takket nej, fordi de ikke

ville blive ved med at leve for lånte penge, men i stedet finde en realistisk

afbetalingsordning. Han var bekymret over, at ECB var begyndt at straffe den græske

regering ved at stoppe med at give lån til de græske banker, endnu før den danske

regering overhovedet havde mødtes med den nye græske. Det var demokratisk

problematisk. Det græske valgresultat så Nikolaj Villumsen som en demokratisk test, og

han håbede, ministeren var enig i, at man bør have nogle politiske drøftelser, før man

uddeler tørre økonomiske tæsk.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at regeringen spændt ville følge

eurotopmødet hjemmefra, da man jo ikke deltager i det. Han var ikke fornærmet over ikke

at have stået øverst på besøgslisten for sin nye græske kollega, hvis interesser nok var

bedre varetaget ved at besøge eurolandene. Alle bakkede op om bekæmpelse af

korruption og skatteopkrævning, spørgsmålet var, hvorvidt Grækenland skulle leve op til

sine forpligtelser. Det var sympatisk ikke at ville leve for lånte penge, men så vidt han

forstod på den græske finansminister, vil der gå et stykke tid, før Grækenland kan leve op

til det. Man har brug for hjælp i en overgangsperiode, og det er det, man skal finde ud af.

For ECB handlede det mere om deres almindelige retningslinjer for investeringer end om

576

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

krigsførelse. Sagen var uden tvivl vigtig, men den handlede også om en række andre

lande, der har levet op til deres forpligtelser. Nogle er kommet ud på den anden side,

nogle er i gang med det, og så er der Grækenland, der har gjort noget, men har et stykke

vej endnu. Man måtte ikke isolere det til kun at handle om Grækenland.

3. Opfølgning på G20-møde den 8.-10. februar 2015



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3370

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 23/1-15, referat foreligger ikke

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

577

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

4. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013



Henstilling

Rådsmøde 3370

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Rådet forventes at vedtage sin henstilling til Euro-

pa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen, det vil sige at godkende Kommis-

sionens budgetgennemførelse for 2013. Det er Parlamentet, der træffer afgørelse om

decharge til Kommissionen, hvilket forventes at ske i april 2015. Rådets henstilling indgår

som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Rådets henstilling er udarbejdet med

udgangspunkt i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2013. I udka-

stet til henstillingen anbefaler Rådet, at der gives decharge til Kommissionen for gennem-

førelsen af budgettet i 2013. Derudover indeholder henstillingen en lang række generelle

og sektorspecifikke anbefalinger og bemærkninger. Kommissionen skal efterfølgende

træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse

som Rådets dechargehenstilling.

I revisionserklæringen giver Revisionsretten for syvende år i træk en positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. På samme vis gives en positiv erklæring om de underliggende

transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på

alle udgiftsområder og betalingerne på udgiftsområdet for administrationsudgifter og dertil

knyttede udgifter. Revisionsretten har dog heller ikke i år set sig i stand til at give en posi-

tiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed som hel-

hed. Retten afgiver således en negativ erklæring om de underliggende betalinger på seks

ud af syv udgiftsområder, hvor der skønnes at være fejl i over 2 pct. af betalingerne. Fald

i fejlraten på 4 af udgiftsområderne opvejer en marginal stigning i fejlraten på regionalpoli-

tikken samt stigninger på udgiftsområderne for administration og forskning. Samlet set

vurderer Revisionsretten, at den mest sandsynlige fejlrate er faldet marginalt fra 4,8 pct. i

2012 til 4,7 pct. i 2013.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Retten for syvende år i træk har afgivet en posi-

tiv erklæring uden forbehold om Kommissionens regnskabsaflæggelse. Regeringen finder

det også tilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en positiv erklæring om de underlig-

gende transaktioner og betalinger vedrørende EU's egne indtægter og udgiftsområdet

administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter. Det er naturligvis værd at glæde sig

over, at fejlraten er faldet marginalt i 2013, men det er utilfredsstillende, at Retten har

måttet afgive en negativ erklæring om seks ud af syv udgiftsområder, og at den samlede

estimerede fejlrate fortsat ligger et godt stykke over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Der-

for er der fortsat behov for at nedbringe fejlraten. Det har også været målet i forhandlin-

gerne at fastholde fokus på nedbringelse af fejlraten gennem regelforenkling og bedre

kontrol. Dertil kommer, at regeringen har prioriteret et styrket fokus på, at EU-budgettet

skal skabe resultater og merværdi.

Konkret er der betydelige danske fingeraftryk i Rådets henstilling, hvor danske prioriteter

er klart afspejlet. Det drejer sig bl.a. om

578

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15



fokus på, at medlemslandene styrker indsatsen for at forbedre kontrollerne på

landeniveau

opretholdelse af fokus på Kommissionens stringente anvendelse af finansielle

korrektioner, som er et vigtigt instrument i beskyttelsen af EU's budget

øget fokus på nødvendigheden af, at Kommissionen og medlemslandene udnyt-

ter alle muligheder for regelforenkling i de nye udgiftsprogrammer i 2014-2020,

herunder at man undgår overimplementering

øget fokus på, at EU-støttede projekter skal føre til resultater og skabe EU-

merværdi; hele dagsordenen om bedre anvendelse af EU-midler er ligeledes ble-

vet styrket med en klar henvisning til, at dette skal føde ind til midtvejsevaluerin-

gen i 2016 af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Regeringen mener derfor, at mange af de rigtige tiltag er med i udkastet til Rådets henstil-

ling, men det er klart, at kompleksiteten i EU-systemet betyder, at resultaterne ikke viser

sig fra den ene dag til den anden. Det betyder, at en stor del af problemløsningen ligger i

den nye lovgivning og de handlingsplaner, der er under implementering lige nu, og at den

fulde effekt af forenklings- og kontroltiltagene først vil være tydelig om nogle år. Her vil jeg

gerne minde om, at Revisionsrettens årsrapport omhandler 2013, som var det sidste år i

den gamle flerårige finansielle ramme (MFF).

I forhandlingerne om MFF’en 2014-2020

har fokus været på regelforenkling. Da vi altså diskuterer decharge for 2013, ser vi af go-

de grunde ikke effekten af denne regelforenkling endnu. Det er på denne baggrund rege-

ringens indstilling, at vi fra dansk side tilslutter os Rådets henstilling til Parlamentet om, at

der gives Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen i 2013.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at det var kritisabelt og utilfredsstillende, at man på

så mange og så relevante områder finder fejl. Man kunne godt være mere hård i

retorikken. Han var med på, at det var kompliceret, men det var der to løsninger på:

Enten må man forenkle proceduren, eller også må man sætte nogle mere talentfulde

og/eller hæderlige personer til at udføre arbejdet. Det syntes han man skulle sige højt.

Venstre støttede regeringens forhandlingsoplæg og grundlæggende tilgang.

Mette Bock

tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg og kritiske tilgang til

revisionsrettens beretning. Kunne man gøre noget ved det delte ansvar mellem

Kommissionen og medlemslandene? Delt ansvar er altid dårligt, og måske kunne en del

af tingene med fordel håndteres af medlemslandene selv. Det værste, der kunne ske, var,

hvis man forsøgte at løse problemerne med endnu mere bureaukrati. Forenkling var nok

vejen frem.

Holger K. Nielsen

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Der

var grund til de kritiske bemærkninger, men sådan havde det jo altid været. En del af

problemet var, at der er delt ansvar på en række områder. Ministeren måtte se nogle af

kollegerne i Rådet i øjnene og fortælle, hvad det er, de ikke gør godt nok, f.eks. på

landbrugs- og landdistriktsområdet. Han var ret sikker på, at der foregår en rimelig kreativ

kontrol visse steder i Europa: Det var vigtigt at få frem, så det kunne ændre sig.

579

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, fordi

fejlene var så mange, og fordi partiet mente, at budgettet grundlæggende forvaltes

forkert.

Pia Adelsteen

gav Holger K. Nielsen ret i, at fejlraten altid havde været høj, men det blev

det ikke bedre af. Man kunne selvfølgelig ikke se regelforenklingens effekt på 2013-

regnskabet, men hun håbede, det ville komme. Hun var bekymret over stigningen i

fejlraten på området for forskning og andre interne politikker. Danmark havde netop været

med til at prioritere, at der skulle bruges flere penge på forskningsområdet. Desværre

havde man også i Danmark set uheldige historier om misbrug af forskningsmidler. Havde

ministeren nogen kommentarer til det? Det er vigtigt, at pengene til disse prioriterede

områder kommer det rigtige sted hen.

Økonomi- og indenrigsministeren

takkede for opbakningen til forhandlingsoplægget.

Han garanterede for, at regeringen havde holdt den kritiske fane højt, og som sagt havde

man sat sit præg på de bemærkninger, der kommer til at ledsage indstillingen. Han

svarede Pia Adelsteen, at der var stort fokus på regelforenkling på forskningsområdet,

hvor han selv havde haft fornøjelsen af at lede forhandlingerne om Horizon 2020 under

det danske formandskab. Han håbede, det førte til noget.

Ministeren turde ikke på stående fod sige, at det ville føre til mere korrekte betalinger at

lægge ansvaret ud til medlemslandene. Han svarede Holger K. Nielsen, at det ikke altid

er de føderale regeringer, der fordeler pengene, og derfor var det ikke sikkert, at de

ansvarlige sidder med til rådsmøderne. Som Mette Bock var inde på, vil man gerne have

en balance mellem hurtige og ubureaukratiske processer, men det kan gå ud over de

kontrolforanstaltninger, der er indført for at undgå fejl. Han håbede, at

forenklingsbestræbelserne i forbindelse med den nye finansielle ramme ville virke, og at

presset fører til, at talenterne sættes yderligere i sving for at nedbringe fejlraten. Man

kunne glæde sig over, at der var sket et fald i den samlede fejlrate, selv om det med det

nuværende tempo ville tage nogle år, før man kommer ned på de acceptable to procent.

Det ville blive spændende at se på 2014-budgettet, om forenklingen havde virket.

Formanden

konstaterede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

580

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

5. Retningslinjer for EU's 2016-budget



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3370

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det er fast procedure, at Økofin drøfter de overord-

nede retningslinjer for næste års EU-budget, inden Kommissionen fremlægger sit budget-

forslag. Det ventes påpeget, at 2016-budgettet skal afspejle de konsolideringsbestræbel-

ser, der pågår i medlemslandene. Man forventer også, det bliver understreget, at Kom-

missionen har et ansvar for at overholde det vedtagne budget. Det er også forventningen,

at retningslinjerne vil understrege behovet for, at Kommissionen præsenterer så præcise

og retvisende skøn som overhovedet muligt. Udsving i medlemsstaternes EU-bidrag, der

skyldes tekniske justeringer, skal også varsles så tidligt som overhovedet muligt.

Vi er fra dansk side enig i disse elementer. Jeg forventer i øvrigt, at der vil være opbak-

ning fra alle medlemslande til retningslinjerne.

581

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

6. Første rapport

fra højniveaugruppen for EU’s egne indtægter



Status

Rådsmøde 3370

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Mario Monti vil præsentere den første rapport fra

højniveaugruppen om

EU’s egne indtægter.

I rapporten gives der en status over arbejdet

med forslag til forbedringer af EU’s nuværende indtægtssystem. Indtil videre har højni-

veaugruppen identificeret en række brede kriterier for en

eventuel reform af EU’s nuvæ-

rende indtægtssystem. Højniveaugruppen har også identificeret 20 spørgsmål, som skal

adresseres yderligere i den næste rapport. Det er ikke min forventning, at rapporten vil

give anledning til drøftelser på mødet. Højniveaugruppen vil nu fortsætte sit arbejde med

konkrete forslag til revision af EU’s indtægtssystem. Det er min forventning, at

den vil

fremlægge sin endelige rapport ultimo 2015/primo 2016. Herefter skal anbefalingerne fra

højniveaugruppen drøftes af alle de nationale parlamenter ved en konference i 2016. Det

er jo de nationale parlamenter, der har det endelige ord, når det gælder EU’s indtægtssy-

stem.

Folketinget godkendte f.eks.

kort før jul EU’s nye indtægtssystem, der giver en rabat til

Danmark på 1 mia. kr. om året. Regeringen hilser den første rapport fra højniveaugrup-

pen velkommen og tager status til efterretning. Ligesom alle de øvrige budgetansvarlige

medlemslande ønsker regeringen ikke på nuværende tidspunkt at indgå i drøftelser om

en evt. kommende reform

af EU’s indtægtssystem.

Det skyldes især, at regeringen ikke

vil politisere højniveaugruppens arbejde. Højniveaugruppen er primært et analytisk forum,

der skal komme med uafhængige og objektive anbefalinger.

Når højniveaugruppens endelige anbefalinger foreligger, vil regeringen tage stilling til for-

slagene. Regeringen er meget positiv overfor tanken om, at nationale parlamenter invol-

veres i drøftelserne om en reform af EU’s indtægtssystem. Tæt involvering af nationale

parlamenter kan være nøglen til en retfærdig

og gangbar reform af EU’s nuværende me-

get komplicerede indtægtssystem.

582

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

7. Makrofinansiel assistance fra EU til Ukraine



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans)

den 17. februar 2015, men forventes sat på dagsordenen for et snar-

ligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2015) 0005

Rådsmøde 3370

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen har foreslået et nyt lån fra EU til

Ukraine på 1,8 mia. euro i form af såkaldt makrofinansiel assistance (MFA). Sagen er

ikke på dagsordenen for Økofin, men der er nu forventning om snarlig enighed mellem

landene på teknisk niveau, og der skal herefter opnås enighed med Parlamentet. Det nye

lån ydes i tillæg til de allerede besluttede lån på godt 1,6 mia. euro. Ukraine har et ekstra

finansieringsbehov, som ifølge IMF udgør 15 mia. USD. Behovet kan dækkes via yderlig-

ere IMF-lån og EU-lån samt bilaterale lån fra lande uden for EU. IMF ventes snart at fore-

slå et nyt og større lån til Ukraine. Der er betydelige risici ved lån til Ukraine i den aktuelle

situation, særlig risici for, at Ukraine ikke er stand til at tilbagebetale lånene. IMF og EU er

opmærksom herpå og søger at minimere dem.

Betingelserne for EU’s lån til Ukraine ventes at fokusere på reformer,

bedre styring af de

offentlige finanser og bekæmpelse af korruption. De nuværende IMF- og MFA-

programmer er nogenlunde på sporet. Ukraines reformproces vanskeliggøres dog af kon-

flikten i landet. EU-landene ventes at gøre det klart, at man er parat til yderligere MFA-lån

til Ukraine. Regeringen ønsker at bistå Ukraine i en vanskelig politisk overgangsperiode

og at bidrage til politisk og økonomisk stabilisering, demokratisk udvikling og reformer i

Ukraine. Regeringen støtter forslaget om 1,8 mia. euro i MFA-lån til Ukraine og er indstil-

let på at overveje yderligere EU-lån til Ukraine, hvis der viser sig behov for det. Regering-

en ser gerne, at MFA-lånet finansieres via omprioriteringer, og ikke

–

som det er foreslået

–

delvis via merudgifter på EU's budget.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at der var betydelige risici ved at låne penge til Ukraine,

men det var der også ved ikke at gøre det. Han var enig i ministerens afvejning; man

skulle være klar til at låne penge ud

–

og forberedt på, hvad konsekvenserne kan være.

Holger K. Nielsen

sagde, at hvis Grækenland var slem at låne ud til, var Ukraine langt

værre. Hvilke krav og kontrolforanstaltninger ville følge med lånet? Er det Kommissionen,

der skal på daglige eller ugentlige kontrolbesøg? Hvilke specifikke krav er der til at gøre

noget ved korruptionen? Penge sendt til Ukraine går ofte direkte i lommerne på de

oligarker, der har magten i landet. Hvordan vil man forhindre det?

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvad der lå i lånet til Ukraine. Der er kæmpestore problemer

med manglende overholdelse af demokrati og menneskerettigheder i Ukraine, der

desværre stadig minder mere om et oligarki end et demokrati. Lånet var en oplagt

mulighed for at stille krav om overholdelse af menneskerettighederne og demokratiske

reformer. Ukraine befinder sig i en svær situation, men det er vigtigt at stå fast på

583

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

grundlæggende demokratiske principper.

Økonomi- og indenrigsministeren

var glad for udvalgets realistiske tilgang. Lånet

indebærer bestemt en risiko, men det ville det også gøre at lade være. Der er en stor

velvilje til den tilgang i kredsen. Lånet ledsages af betingelser om reformer, bedre styring

af de offentlige finanser og bekæmpelse af korruption, men grundlæggende var

meningen at bidrage i en vanskelig overgangsperiode til politisk økonomisk stabilisering.

De 1,8 mia. euro skal af sted hurtigst muligt.

8. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

584

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3367 (udenrigsanliggender) den 9. februar 2015

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste sager som er på rådsmødet vedrør-

ende udenrigsanliggender til orientering.

1. Afrika



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3367

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi have en strategisk drøftelse af EU’s forhold til

Afrika. Afrika spiller en voksende rolle i den globale verdensorden

–

både politisk og øko-

nomisk. Samtidig er dele af kontinentet fortsat præget af konflikter og skrøbelighed med

alvorlige konsekvenser for befolkningen

–

ikke blot i regionen, men også i Europa

–

bl.a. i

form af en voksende migration og grænseoverskridende sikkerhedstrusler. Selv om en

række afrikanske lande har oplevet imponerende vækstrater, er uligheden også en stor

udfordring. Udviklingen i Afrika gør, at EU i stigende grad har en interesse i at styrke rela-

tionerne til det afrikanske kontinent. Jeg er derfor glad for, at jeg havde mulighed for at

deltage i Den Afrikanske Unions topmøde i Etiopien i sidste uge, hvor jeg mødte en lang

række afrikanske kollegaer. Her drøftede vi nogle af de udfordringer, vi har en fælles inte-

resse i at løse, herunder terrorbekæmpelse og klimadagsordenen.

Drøftelsen på rådsmødet den 9. februar forventes struktureret omkring tre hovedtemaer.

Det første er sikkerhed og stabilitet med fokus på støtte til afrikanske konflikthåndtering-

sindsatser. Det andet er udvikling, herunder jobskabelse og investeringsklima, og det

tredje er partnerskaber, herunder med afrikanske organisationer som Den Afrikanske

Union.

Fra dansk side har vi i mange år støttet udviklingen af den afrikanske sikkerhedsarkitektur

med henblik på at styrke Afrikas egen evne til at håndtere konflikter. Eksempelvis støtter

vi Den Afrikanske Unions militære indsats i Somalia sammen med EU. Derudover er vi

både på Afrikas Horn og i Sahelområdet dybt involveret i kampen mod den voldelige eks-

tremisme, der i disse år destabiliserer mange af landene i Afrika. Under Den Afrikanske

Unions topmøde i sidste uge var jeg vært for en middag med nøglepartnere i Afrika om

bekæmpelsen af voldelig ekstremisme. Her spiller EU også en vigtig rolle, og det skal EU

fortsætte med. Udvikling

–

herunder jobskabelse og investeringer

–

er en vigtig forudsæt-

ning for fred og stabilitet i landene og for at øge velstand og vækst. Det er også et områ-

de, hvor Danmark har mange års erfaring, og hvor vi sammen med EU og andre lande

kan spille en vigtig rolle. Danmark har også lagt vægt på, at i det øgede klimadiplomati,

som EU har besluttet sig for, vil en alliance med Afrika og de fattigste lande, LDC’erne,

udgøre et vigtigt indsatsområde. Det håber vi vil ske, både for Danmark og for EU.

585

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Sidst, men ikke mindst, har vi fra dansk side en stærk tradition for at prioritere tætte part-

nerskaber med afrikanske organisationer. Det gælder ikke mindst Den Afrikanske Union

og de regionale organisationer i Afrika, som vi bl.a. har støttet i forbindelse med styrkel-

sen af den afrikanske sikkerhedsarkitektur og den regionale økonomiske integration. EU

og Danmark skal også fremadrettet støtte op om de afrikanske landes ejerskab.

Jeg vil på rådsmødet fremhæve EU’s rolle i forhold til at skubbe udviklingen i den rigtige

retning. Samtidig vil jeg understrege den vigtige rolle, EU spiller i koordineringen af med-

lemslandenes indsats,

og fortsat arbejde for, at samspillet mellem EU’s og medlemssta-

ternes indsatser bliver styrket.

Jakob Ellemann-Jensen

gik ind for en fælles tilgang og for samtænkningen af

politikområder og medlemslandenes indsatser. Forsvarsundtagelsen var også her en

udfordring for Danmark. Hvad ville den betyde for Danmarks muligheder for at deltage?

Udenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der uden tvivl var indsatser i

Afrika, hvor Danmark kunne have en interesse i at deltage i samtænkning med de øvrige

EU-indsatser, også på det sikkerhedspolitiske område, som man er afskåret fra i dag. Det

gælder både i Mali og i Den Centralafrikanske Republik. Man finder andre måder at være

aktiv på, men samordning mellem de forskellige landes indsatser giver meget mening.

586

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

2. Libyen



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3367

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 16/1-15, referat foreligger ikke

Pkt. 2-4 blev behandlet under et.

3. Yemen



Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

Rådsmøde 3367

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 302 (senest behandlet i EUU 7/2-14,

punktet blev ikke omtalt)

Pkt. 2-4 blev behandlet under et.

4. Irak og Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3367

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 12/12-14, referat foreligger ikke

Udenrigsministeren:

På rådsmødet mandag vil vi også drøfte

Libyen og EU’s mulighe-

der for at bidrage til en løsning på konflikten. Drøftelsen blev udskudt på det sidste ordi-

nære møde i Rådet. Derudover vil der være en præsentation af den længe ventede regi-

onale strategi for Irak, Syrien og ISIL, ligesom udenrigsrepræsentanten ventes at rejse

spørgsmålet om mulighederne for bedre EU-koordination af medlemslandenes bidrag på

det militære og sikkerhedspolitiske område til Irak. Endelig forventes vi kort at berøre si-

tuationen i Yemen

–

der er stærkt bekymrende

–

EU’s muligheder for at bidrage til en

løsning her.

EU’s prioriteter i FN’s menneskerettighedsfora i 2015



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3367

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

587

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

6. Ukraine



Vedtagelse/(Evt.) politisk drøftelse

Rådsmøde 3367

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 27/1-15

–

referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (13) - bilag 610 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse

(FO) (papiromdelt på Rådsmøde 3330 - bilag 3, dtfo.ft.dk)

Udenrigsministeren:

Afhængigt af udviklingen i Donbas henover weekenden kan Ukrai-

ne også komme på dagsordenen på mandag. Udviklingen i Østukraine er fortsat dybt

bekymrende, men der er ikke sket afgørende nyt siden vores drøftelse i sidste uge. Så

jeg vil gøre det kort og ser som altid frem til at høre jeres overvejelser.

På EU-udenrigsministermødet i sidste uge blev vi som bekendt enige om at udvide EU’s

målrettede sanktioner mod personer og enheder. På mandag vil vi vedtage den endelige

udvidelse, som jeg forventer både vil omfatte ukrainske og russiske navne. I sidste uge

blev vi også enige om en 6-måneders forlængelse af de eksisterende målrettede sanktio-

ner, så de nu løber frem til september 2015. Endelig blev vi enige om at give den Fælles

Udenrigstjeneste og Kommissionen i opdrag at fortsætte forberedelsen af evt. yderligere

tiltag

–

herunder en stramning af de økonomiske sanktioner

–

så EU med kort varsel kan

beslutte at øge sanktionspresset, hvis man ønsker det. Hermed fik EU både sendt et klart

signal til Rusland og bibeholdt kort på hånden frem mod det uformelle møde i Det Euro-

pæiske Råd den 12. februar, hvor Ukraine også vil blive drøftet.

Det er ingen hemmelighed, at nogle lande i lyset af optrapningen i Ukraine gerne havde

set en stærkere reaktion fra EU. I den modsatte ende af spektret havde andre lande ger-

ne set en mildere linje. Derfor er jeg glad og tilfreds med, at det endnu engang lykkedes

at finde en fælles position. Enigheden i EU om sanktionslinjen er faktisk stærkere end sit

ry. 16 gange i 2014 stod EU sammen om at skærpe sanktionerne

–

også når det gjorde

ondt på os selv. I sidste uge stod vi sammen for 17. gang. Den enighed er vores største

styrke. Derfor er det afgørende, at vi værner om den.

Hvis udviklingen i Donbas spidser endnu mere til, vil vi drøfte situationen på mandag. I så

fald vil jeg fremhæve tre centrale pointer:

For det første må EU stå klar til at stramme sanktionerne, hvis situationen tilsiger det.

Rusland skal være klar over, at denne trussel er troværdig.

For det andet er der et akut behov for en våbenhvile

–

selv en midlertidig indstilling af

kampene

–

så udsatte civile kan forlade kampzonen i sikkerhed. De civile tabstal stiger

dagligt. Uanset om parterne ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet, har de alle

–

både Ukraine, separatisterne og Rusland

–

et medansvar for at undgå civile tab. De bør i

første omgang og som et minimum kunne blive enige om en humanitær korridor, så civile

kan komme ud og nødhjælpen kan nå frem. Ritzau melder her til morgen, at parterne an-

giveligt er enige om en humanitær våbenhvile i 7 timer i dag omkring Debaltseve, hvor de

588

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

hårdfeste kampe har udfoldet sig de seneste dage. Lad os håbe, at det holder stik, og at

parterne kan enes om en humanitær våbenhvile langs hele fronten.

For det tredje må vi

–

trods udfordringerne

–

holde fast i Minskaftalen. Flere iagttagere

har travlt med at skrive gravtaler om Minskprocessen. Men gør vi først det, sænker vi

kravene til Rusland og separatisterne. Og så står Ukraine afgørende svækket ved for-

handlingsbordet. Parterne skrev under på en aftale i september. Den aftale forpligter.

Derfor må vi fastholde presset på Rusland og vedvarende arbejde for en fuld implemente-

ring af Minskaftalen. Vi ved alle sammen, at den eneste holdbare vej ud af konflikten er

fortsat en politisk løsning.

Ud fra vores oplysninger kan jeg bekræfte forlydender om, at Merkel og Hollande præ-

senterede Porosjenko for et aftaleudkast i Kijev i går. Vi har ikke mange detaljer om ud-

kastet eller drøftelserne. Kortene holdes tæt ind til kroppen, både i Berlin, Paris og Kijev.

Udkastet skulle bygge på Minskaftalen og samtidig forsøge at komme udenom de aktuel-

le blokeringer, som bl.a. går på placeringen af kontaktlinjen mellem parterne i Østukraine.

Det er afgørende med tæt koordination med den ukrainske regering om udkastet, og der-

for var det i min optik rigtigt at Merkel og Hollande tog til Kijev, før de i dag rejser til Mo-

skva. Det er desværre på ingen måde sikkert, at en aftale kommer i hus, og selv hvis Pu-

tin og Porosjenko skulle blive enige, er det stadig langt fra givet, at aftalen bliver ført ud i

livet. Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange Rusland har sagt et og gjort no-

get andet i denne periode. Derfor er det helt sikkert for tidligt at læne sig tilbage. Mit håb

er, at initiativet i første omgang kan bane vejen for en våbenhvile. Striden skal løses ved

forhandlingsbordet, ikke på slagmarken.

Det får mig til spørgsmålet om våbenstøtte. Jeg vil ikke spekulere i den amerikanske ad-

ministrations interne overvejelser. Lad mig dog understrege, at Danmark ikke har planer

om at levere våben til Ukraine. Uanset hvor grel situationen er, ændrer det ikke ved, at

der ikke er en militær løsning på konflikten. Forhandlinger er altså den eneste farbare vej

ud af krisen. Det var også det klare budskab fra Merkel og Hollande, da de besøgte Kiev i

går. I dag tager de til Moskva. Lad os håbe, at det kan stoppe optrapningen i Donbas.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at de to prioriteter ved sidste forelæggelse forud for

sidste hasteindkaldte udenrigsrådsmøde havde været to klare budskaber til

udenrigsministeren: enighed og flere sanktioner. Det var glædeligt, at det var lykkedes at

bygge bro, og selv om man kunne have ønsket flere og hårdere sanktioner, måtte man

prioritere enighed. Har man forberedt nogen fremtidige sanktioner og foranstaltninger, til

hvis Rusland foretager sig yderligere? Det ville være snedigt.

Nikolaj Villumsen

kaldte Ruslands annektering af Krim og indblanding i borgerkrigen

uacceptabel. Enhedslisten støttede økonomisk og politisk pres, men tog afstand fra at

sende våben til Ukraine. Det er farligt, og det ville ikke gavne civilbefolkningen i det

østlige Ukraine. Problemet var, at Rusland ser konflikten som en stormagtsrivalisering

med NATO og EU, og derfor nyttede det ikke at gå op i, om man kan vise muskler. Han

håbede, at ministeren ville arbejde for, at EU fortæller de dele af den amerikanske

589

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

regering, der mener, at det er en god idé at sende våben, at det ikke er det. Nikolaj

Villumsen håbede, at Merkels og Hollandes forsøg ville lykkes.

Lars Barfoed

var glad for overvejelserne om at forstærke de økonomiske sanktioner. Var

der nogen økonomiske sanktioner, som kunne blokere Ruslands evne til at fortsætte

krigen? På den måde kunne man måske undgå optrapning af den militære konflikt. Han

havde ikke konkrete forslag, men man burde tænke i den retning.

Selv om man ikke på forhånd udelukker våbenleverancer og anden form for militær udstyr

til Ukraine de i yderste nødstilfældet, betyder det ikke, at man mener, det bør ske her og

nu, eller at det er ønskeligt. På forhånd at udelukke militær hjælp til Ukraine var det

samme som at sige til Rusland, at de bare kan gå videre i krigen mod Ukraine. Det var jo

en krig mellem Ukraine og separatister, som Rusland støtter både med militært udstyr og

soldater

–

de såkaldte frivillige. Derfor så han det som et skridt i retning af fred og

våbenstilstand at gøre det klart for Rusland, at der kunne komme et tidspunkt, hvor

tolerancetærskelen bliver overskredet og man bliver nødt til at assistere Ukraine med

militært udstyr. Han ønskede ikke at komme i den situation, men at Rusland ikke skal føle

sig for sikker. Enhver form for blødhed over for Rusland bliver udnyttet kynisk til at øge

aggressionen mod Ukraine. Derfor må man optræde meget håndfast.

Lars Barfoed spurgte til Grækenlands holdning til øgede økonomiske sanktioner mod

Rusland. Det har indtil nu været en meget usikker faktor, og det nye styre i Grækenland

har, som han forstod det, tætte kontakter til Rusland. Premierministeren er tidligere

kommunist og har plejet tæt omgang med styret i Kreml. Derfor kunne man frygte, at der

var nogle alliancer, som kunne få Grækenland til at blokere for økonomiske sanktioner.

Mette Bock

betegnede konflikten som en krigssituation. Den russiske taktik var

tilsyneladende at tage et område ad gangen og så opruste langs grænserne og køre

lastvogne ind over dem. Udvides det område, hvor der er problemer? Var der en rød linje,

hvor man blev nødt til at sige at noget må gøres

–

enten via NATO eller via EU? Når

Putin bruger de små skridts taktik, bevirker det, at man f.eks. ikke taler om Krim længere.

Det var utroligt, at det kan lade sig gøre efter bare et år. Det var vigtigt at have samling på

landene, men problemet var, at man kan blive nødt til at dæmpe rækkevidden af

sanktionerne. Det anerkendte hun var et dilemma. Grækernes position var interessant:

Hvor langt vil man gå for at holde grækerne inden for enigheden?

Holger K. Nielsen

mente, at det værste, man kunne gøre, var at sende våben til Ukraine.

Der var ingen militære løsninger. Man har gud ske tak og lov fraskrevet sig muligheden

for at gå i krig med Rusland. Det var kun diplomatiske, politiske og økonomiske

sanktioner, der kunne komme på tale.

Holger K. Nielsen bad ministeren bekræfte, at det var et gammelt fænomen i EU-

samarbejdet, at Grækenland har været tæt på Rusland og har trukket i retning af, at

behandle Rusland lempeligt. Den nye regering følger bare den traditionelle græske linje,

som også den konservative græske regering fulgte. Det var der religiøse og historiske

590

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

grunde til. Til almindelig oplysning rettede han Lars Barfoed: Den nye græske minister er

ikke kommunist, han kommer fra et reformeret venstreorienteret parti, som Socialistisk

Folkeparti havde samarbejdet med. Det stalinistiske kommunistparti hed KKE og sad ikke

i regeringen. Holger K. Nielsen advarede mod, at man brugte kommunistforskrækkelse til

at distancere sig fra den nye græske regering.

Udenrigsministeren

takkede for opbakningen. Han forventede, at det sandsynligvis ville

gå rimelig smertefrit med at udvide listen over navne og enheder, både ukrainske og

russiske, der kunne omfattes af sanktioner. Man gav også mandat til at forberede alle

mulige yderligere tiltag. Han havde ikke en frisk status på det, men Kommissionen var i

fuld gang med at foreberede nye tiltag, herunder også økonomiske sanktioner. Han

gættede på, at det var inden for de områder, hvor man i forvejen har økonomiske

sanktioner, så man kunne vise Rusland, at man kan handle hurtigt. Det ville ikke kræve

yderligere mandatgivning fra de nationale parlamenter. Det var på den baggrund man

skulle se Merkels og Hollandes initiativ

–

der skulle ligge noget klar som baggrundstæppe

for drøftelserne i Moskva og Kijev. Præcis hvad vidste han ikke.

På spørgsmålet om, hvordan Grækenland ville forholde sig, svarede ministeren Holger K.

Nielsen, at han havde ret i, at Grækenland hele tiden har været blandt de mere

forbeholdne lande i EU, hvad sanktionerne angik. Den tone var blevet skærpet under den

nye regering, det kunne man jo læse i aviserne. Han kunne bekræftede, at sidste

udenrigsrådsmøde havde været et af de mere livlige møder, men man fik jo det, man ville

have, ud af det. Det kunne have været strammere og bedre, men der blev dog udvist ret

stor fleksibilitet fra græsk side; de blokerede ikke. Mange lande ville gerne gå længere.

Ministeren kunne ikke vurdere bedre end udvalget, hvordan Grækenland ville stille sig,

han håbede dog, at de ville være opmærksomme på, at solidaritet i EU går begge veje.

Ministeren svarede Mette Bock, at det område, separatisterne kontrollerer, er blevet

udvidet gradvis, og at man ganske rigtigt kan få den tanke, at Putins mål er at sikre en

sammenhængende linje hele vejen ned til Krim, så der kan komme forsyninger og man

kan befæste kontrollen. Der var dog stadig godt 400 km, til det mål var opnået. Det er et

pænt stort område at erobre og kontrollere, men det er det, man frygter. Det var også

derfor, Hollande og Merkel satte ind nu. Hvis man fastsætter en rød linje, ved Putin, hvor

langt han kan gå. Men hvis man ser Rusland målrettet begynde at skaffe sig et brohoved

ned til Krim med regulære invasioner, mente ministeren, det ville kalde på en ganske

kontant europæisk reaktion. Det troede han at mange af hans kolleger var enige i.

Adskillige røde linjer er allerede overskredet, og man skulle ikke relativere de

uhyrligheder, der allerede havde fundet sted, eller det faktum, at der hver dag døde

adskillige mennesker i kamp, og at det skete med støtte fra Rusland.

Lars Barfoed

indvendte, at hver gang han sagde, man ikke skulle udelukke militær

bistand til Ukraine, hørte han, at der ingen militære løsninger var, kun politiske. Det var

han enig i, men nogle gange er det nødvendigt at vise militær beslutsomhed for at presse

til forhandlinger om en politisk løsning. Han var glad for

–

for første gang

–

at høre

ministeren sige det, at Putin muligvis havde tænkt sig at bevæge sig ned langs kysten til

591

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Krimhalvøen for at få en landfast korridor. Det synes Lars Barfoed meget tydede på. Hvis

man udelukker enhver form for militær støtte til Ukraine i form af udstyr, våben,

ammunition og andet, ved Putin, at han bare kan gøre det, for der er ingen risiko for at

blive bremset af andet end økonomiske sanktioner, og det havde de indtil videre ikke

gjort. Han støttede den nuværende linje med økonomiske sanktioner, men de havde ikke

haft nogen som helst virkning på russisk aggression. Flere røde linjer var allerede

overskredet. Kansler Merkel og præsident Hollande burde tænke på Chamberlains besøg

hos Hitler lige før krigen, hvor han vendte hjem og erklærede, at der ville være

”peace in

our time”.

Og hvad skete der så? Man må lære af erfaringerne, og der findes altså

despoter, som kun har respekt for en meget håndfast tilgang.

Mette Bock

nævnte, at det var 60-året for København-Bonn-erklæringerne, som i 1955

blev et vendepunkt for udviklingen i Danmarks grænseland. Selv om man ikke kan

sammenligne det med situationen i Ukraine, ville hun alligevel sige, at erklæringerne, der

sikrede en regulering af forholdet mellem flertal og mindretal, kunne betragtes som en

mindretallenes grundlov, som hun ville ønske at Merkel havde medbragt oversat til

ukrainsk og russisk. Der var inspiration at hente. Konflikten ville fortsætte, hvis ikke man

anerkender, at det russiske mindretal er kæmpestort, og at man må finde nogle løsninger,

der gør, at det russiske mindretal kan være der på ordentlige vilkår.

Udenrigsministeren

var enig i, at man var kommet langt i det danske grænseland, men

det var desværre svært at overføre erfaringer mellem mennesker og lande. Den ånd og

de praktiske erfaringer, som Bonnerklæringerne er udtryk for, kunne med fordel anvendes

i det østlige og sydlige Ukraine.

Ukraine har en historisk udfordring, hvad

mindretalsbeskyttelse angår. Men ministeren opfattede også en stor del af det, der

foregår, som udtryk for en ganske særlig geopolitisk opfattelse hos det nuværende

russiske regime. Han vidste ikke, hvor meget bund det havde i det historiske. Rusland og

Ukraine er broderfolk, de har ikke en lang historisk konflikt, men tværtimod et over 100 år

langt samkvem bag sig.

Ministeren havde glemt at kommentere Lars Barfoeds og Nikolaj Villumsens

kommentarer om militær bistand. NATO havde allerede et ganske vidtrækkende

samarbejde med Ukraine, og gennem dette samarbejde leverede Danmark også

trænings- og støtteindsatser til det ukrainske forsvar. Det var blevet styrket gennem det

sidste år. Ingen advokerede for, at Danmark helt unilateralt skulle sende våben af sted.

Man diskuterer, om andre lande skal overveje det. Ministeren troede ikke, det ville løse

noget at gøre det, og han frygtede, at det ville bidrage til en militær eskalation, som man

ikke kunne vinde. Derfor havde han manet til forsigtighed, og de andre europæiske lande

var af samme opfattelse. Der måtte sendes bastante signaler om, at det har en høj

økonomisk omkostning for Rusland at fortsætte deres fremfærd. Han var ikke enig i, at

sanktionerne ingen effekt havde haft. De russiske aktiviteter og aggressioner havde

formentlig været betydelig større, hvis det ikke var for disse sanktioner. At man kan

fastholde et samlet europæisk pres, gjorde stort indtryk. Hvis man intervenerede militært

nu, ville det kunne udnyttes af Rusland til at intensivere og legitimere deres angreb, også

over for deres egen befolkning. Der var man altså ikke nu. Men principielt måtte man

592

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

sige, at man i en så foranderlig verden ikke kan udelukke noget.

Nikolaj Villumsen

fandt det positivt, at man ikke ville sende våben til Ukraine. Hvis man

skulle engagere sig militært i Ukraine, måtte man være parat til at tage konsekvenserne.

Det troede han alle i udvalget var enige om at man ikke var, og derfor skulle man lade

være med det og finde en politisk løsning i stedet.

593

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

7. Terrorbekæmpelse



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3367

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 5)

EUU alm. del (14)

–

bilag 300 (fælles erklæring fra uformelt

rådsmøde retlige og indre anliggender vedr. terrorbekæmpelse)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 16/1-15

–

referat foreligger endnu ikke

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Udenrigsrådets frokost på mandag vil have fokus

på terrorbekæmpelse, herunder særligt de eksterne elementer i EU’s indsatser mod terro-

risme. Det interne spor i terrorbekæmpelse vender jeg tilbage til, når jeg forelægger

rådsmødet for generelle anliggender.

Truslen fra voldelig ekstremisme og terrorisme optager selvsagt os alle. Det er meget få

terrorangreb i Europa, der ikke på den ene eller den anden måde har en dimension, der

rækker ud over Europas grænser. Det er derfor helt afgørende for Europas sikkerhed

–

og for Danmarks - at vi opbygger kapacitet hos vores partnere i f.eks. Mellemøsten og

Afrika til at forebygge og bekæmpe terrorisme. Her har vi allerede håndtag, der kan og

bør skrues på. EU råder over en række instrumenter som f.eks. den nye EU-strategi for

imødegåelse af terrorisme og udenlandske krigere i Syrien og Irak. Jeg vil derfor især

understrege behovet for at accelerere gennemførelsen og udbredelsen af eksisterende

redskaber.

EU-kredsens samlede tilgang flugter fint med danske prioriteter: På Udenrigsrådet den

19. januar var der således generelt opbakning til, at EU bør prioritere styrkelse af samar-

bejdet med lande i Mellemøsten og Nordafrika om terrorbekæmpelse, herunder gennem

udstationering af sikkerhedseksperter på centrale EU-delegationer i regionen; implemen-

tering af strategien for terrorbekæmpelse og udenlandske krigere; bekæmpelse af radika-

lisering; og diplomatiske indsatser i konflikter, som danner grobund for terrorisme. På

mandagens rådsmøde forventes drøftelserne at munde ud i rådskonklusioner, der vil

lægge særlig vægt på de elementer, jeg netop har fremhævet.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at de redskaber, som EU-Kommissionen råder over

–

f.eks. EU’s stabilitetsinstrument –

kobles op på den overordnede politiske ramme. Lad

mig i den sammenhæng nævne, at Danmark

–

i tillæg til vores bredspektrede bilaterale

indsats

–

også bistår Kommissionen med at formulere et kommende EU-program på 11

mio. euro

fra EU’s stabilitetsinstrument. Der er tale om indsatser i Mellemøsten og Nord-

afrika, der fokuserer på både at opbygge modstandskraft mod voldelig ekstremisme og

generel kapacitet til at bekæmpe terrortruslen, når den materialiserer sig.

594

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

595

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3368 (almindelige anliggender) den 10. februar 2015

Udenrigsministeren

ville forelægge de væsentligste punkter på dagsordenen for råds-

mødet vedrørende almindelige anliggender til orientering.

1. Præsentation af det lettiske formandskabsprogram



Præsentation

Rådsmøde 3368

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2014) 0397

–

bilag 7 (henvendelse af 2/2-15 fra KL vedr.

Kommissionens forslag om at trække pakken om cirkulær

økonomi tilbage)

Udenrigsministeren:

Den 1. januar overtog Letland for første gang EU-formandskabet.

På rådsmødet for almindelige anliggender ventes formandskabet at præsentere sit for-

mandskabsprogram for det næste halve års arbejde i Rådet. De tre hovedprioriteter i for-

mandskabsprogrammet er

1) konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse

2) digitalt Europa

3) et stærkt Europa udadtil.

I lyset af terrorangrebet i Paris i starten af januar er terrorbekæmpelse blevet tilføjet som

en fjerde hovedprioritet.

Formandskabsprogrammet flugter fint med EU’s strategiske dagsorden fra juni 2014 og

Kommissionens arbejdsprogram, som vi fra dansk side generelt bakker op om.

596

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

2. Terrorbekæmpelse



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3368

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 16/1-15, referat foreligger ikke

Udenrigsministeren:

Som jeg nævnte under min forelæggelse af Udenrigsrådet, er ter-

rorbekæmpelse øverst på dagsordenen i EU af desværre indlysende årsager. Forskellige

aspekter af terrorbekæmpelse er allerede blevet drøftet på en række møder. Udenrigsrå-

det drøftede den 19. januar EU's eksterne terrorbekæmpelsestiltag. Emnet forventes som

nævnt også drøftet under Udenrigsrådets frokost på mandag. I sidste uge (den 29.-30.

januar) mødtes EU-landenes justits- og indenrigsministre i Riga på et uformelt møde og

drøftede EU's interne terrorbekæmpelsestiltag.

På tirsdag vil vi i Rådet for Generelle Anliggender gøre status over de hidtidige drøftelser

og tage bestik af de tiltag, som nu er blevet identificeret. Det skal medvirke til at sikre, at

stats- og regeringscheferne på deres uformelle møde den 12.-13. februar kan sende et

klart og håndfast signal i form af en erklæring, som understreger, at EU står sammen om

at bekæmpe terror.

Drøftelserne på rådsmødet forventes bl.a. at bygge på den erklæring, som indenrigs- og

justitsministrene vedtog på deres uformelle rådsmøde i sidste uge, og som særlig frem-

hæver bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer. I erklæringen peges bl.a. på bedre

udnyttelse af databaser for henholdsvis udenlandske krigere og straffeattester, vedtagel-

se af et europæisk PNR-system og styrkelse af grænsekontrollen ved

EU’s ydre grænser.

Erklæringen fremhæver også en styrket indsats mod onlineradikalisering og informa-

tionsudveksling med bl.a. Eurojust og Europol. Endelig er der fokus på den eksterne di-

mension af terrorbekæmpelse, særlig med henblik på at bekæmpe fænomenet udenland-

ske krigere, der hænger sammen med den ustabile situation i store dele af EU's nærom-

råder.

Lad mig afslutningsvis sige, at regeringen lægger stor vægt på at imødegå truslen fra

terrorisme. Derfor støtter regeringen helhjertet EU’s aktive

deltagelse i det arbejde.

Jakob Ellemann-Jensen

havde hørt Morten Bødskov sige noget lignende, da han var

justitsminister, og håbede, at de tragiske begivenheder i Frankrig kunne sætte skub på

samarbejdet. Arbejdet med PNR-registeret stod lidt i stampe i øjeblikket på grund af

nogle udfordringer i Europa-Parlamentet. Måske var det svært at få igennem der, fordi

europaparlamentarikere ikke bliver mødt med samme krav om handling som nationalt

valgte politikere, som derfor har en større interesse i at få det gennemført. Forventede

man, at der ville komme skred i det snart? Hvad skal den fælles aftale bruges til, og hvem

har adgang til den?

597

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Udenrigsministeren

mindede om, at MEP’er er lige så folkevalgte som nationale

parlamentarikere og burde være under det samme pres. Han håbede også, at de

frygtelige begivenheder ville løsne op for Europa-Parlamentets fastlåste standpunkter. I

hvert fald blev der lagt et betydeligt pres på Parlamentet i denne sag, både fra Rådets og

Kommissionens side. Det ville formodentlig blive diskuteret på DER den kommende uge,

hvor formanden for Parlamentet, Martin Schulz, ville deltage. Ellers kendte han ikke til

pågående handlinger.

598

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015

(kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3368

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (14)

–

bilag 290 (fortroligt dtfo.ft.dk) (udkast til

kommenteret dagsorden) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

19-20/3-15

–

bilag 1)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd

den 19.-20. marts vil blive præsenteret på rådsmødet, og Rådet ventes at tage den til

efterretning. Som vanligt finder substansdrøftelsen af dagsordenen for mødet i Det Euro-

pæiske Råd først sted på rådsmødet den 17. marts, umiddelbart forud for topmødet. Jeg

kan dog allerede nu sige, at etableringen af en europæisk energiunion ventes at blive et

hovedemne på mødet. Jeg forventer, at Kommissionen vil offentliggøre sin strategi for

energiunionen i slutningen af februar.

EU’s energisystem er aldrende og kræver inden for en kort tidshorisont væsentlige inve-

steringer i udskiftninger, for at vi fremover kan imødekomme efterspørgslen fra industrien

og forbrugerne. Hertil kommer behovet for at øge EU’s energisikkerhed ved at færdiggøre

det indre energimarked og dertilhørende energiinfrastruktur.

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke investeringer vi foretager. Regeringen ønsker derfor, at

klimadagsordenen integreres bredt i strategien for etablering af energiunionen. På den

måde kan vi være med til at sikre, at klima ikke afkobles fra energisikkerhed og det indre

energimarked. I en tid med faldende oliepriser er det endnu mere vigtigt, at vi skaber de

rette betingelser for den grønne omstilling.

Herudover forventes der på topmødet i marts en drøftelse af det europæiske semester,

der har til formål at udstikke økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene. Her-

efter vil medlemslandene på baggrund af konklusionerne fra forårstopmødet udarbejde

stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Kommissionen

giver en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til udtalelser om pro-

grammerne og landespecifikke anbefalinger, som herefter skal behandles på Det Euro-

pæiske Råd i juni.

Helt overordnet støtter regeringen arbejdet inden for semesteret og de fastsatte priorite-

ter. Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også de processer for

koordinering af medlemslandenes økonomiske politik, der indgår i det europæiske seme-

ster.

Sidst, men ikke mindst, forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte situationen i Ukra-

ine og relationen til Rusland. Jeg forventer også, at der vil blive gjort kort status over det

østlige partnerskab med henblik på forberedelse af topmødet i Riga den 21.-22. maj.

599

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Kommissionens forslag til teknisk revision af EU’s

flerårige finansielle ramme

(MFF)



Politisk enighed

KOM (2015) 0015

Rådsmøde 3368

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

600

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål G om Kommis-

sionens liste over 80 forslag, der bør skrottes

KOM (2014) 0910

EUU alm. del (14)

–

Samrådsspørgsmål G

KOM (2014) 0397

–

bilag 7 (henvendelse af 2/2-15 fra KL vedr.

Kommissionens forslag om at trække "pakken om cirkulær

økonomi" tilbage)

Helge Vagn Jacobsen

fungerede som formand under dette punkt.

Samrådsspørgsmål K

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til

Kommissionens liste over 80 lovforslag,

som foreslås skrottet eller drastisk ændret, og som blev offentliggjort i forbindelse med

Kommissionens arbejdsprogram for 2015. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvil-

ke af de 80 forslag den danske regering vil kæmpe for at bevare, og hvilke forslag rege-

ringen er enig i bør skrottes. Endelig bedes ministeren redegøre for, om regeringen

–

over de 80 forslag på Kommissionens liste

–

har yderligere forslag, som den mener man

med fordel kunne trække tilbage.”

Eva Kjer Hansen

begrundede samrådsspørgsmålet med, at der ikke havde været særlig

stærke udmeldinger fra regeringen om den såkaldte dødsliste, bortset fra at der var to

forslag, man gerne ville bevare. Hun savnede et engagement fra regeringen og mere

konkret information om, hvilke forslag på listen den gerne så trukket tilbage, og om der er

andre end de to nævnte, man vil kæmpe for at bevare, og om man havde andre ideer til

forslag, der skulle tages af bordet. Hun mente, det var i Danmarks interesse at få et mere

forenklet samarbejde, hvor man koncentrerer sig om de ting, der giver merværdi.

Udenrigsministeren:

Jeg er glad for, at vi i dag får lejlighed for at drøfte emnet, som jeg

berørte kort i udvalget i december ved forelæggelsen af Kommissionens arbejdsprogram.

Det er jo også meget aktuelt, da jeg, ligesom flere af jer i udvalget, mødtes med den an-

svarlige kommissær, Frans Timmermans, da han besøgte Danmark i sidste uge.

Min besvarelse vil falde i tre dele. I den første del vil jeg gøre rede for regeringens gene-

relle holdning til Kommissionens øvelse om at fokusere på de store spørgsmål. I den an-

den del af min besvarelse vil jeg redegøre for regeringens holdning til Kommissionens

liste over 80 lovforslag, som foreslås trukket tilbage eller ændret. I den sidste del vil jeg

redegøre for, om der er yderligere forslag, som regeringen mener Kommissionen med

fordel kunne trække tilbage.

Ligesom spørgeren støtter regeringen Kommissionens intentioner om at fremme en enkel

og effektiv EU-lovgivning med højere grad af respekt for subsidiaritetsprincippet og fokus

på de tunge politiske spørgsmål, der gør en forskel for EU’s borgere og virksomheder.

601

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Timmermanslisten kan opdeles i tre kategorier:

For det første er der en stor del af lovforslagene, som forslås tilbagetrukket, fordi de ikke

længere tjener noget formål. De udfordringer, forslagene oprindelig skulle adressere, fin-

des ikke længere eller er blevet håndteret gennem anden lovgivning. Regeringen støtter

selvsagt, at Kommissionen trækker forslag tilbage, der er forældede eller overhalet af

anden lovgivning. I grove træk vurderer vi, at det er omkring 47 af de 80 forslag.

For det andet er der andre lovforslag, som foreslås trukket tilbage, fordi det i en længere

perioden ikke har været muligt at opnå enighed om forslagene i deres nuværende form.

Nogle af de forslag er op mod 16 år gamle, og der er ifølge Kommissionen ingen tegn på

fremskridt i forhold til vedtagelse. Regeringen støtter generelt, at Kommissionen trækker

forslag tilbage, hvor der ikke har været en udvikling i en længere periode, og hvor Kom-

missionen vurderer, at det vil være umuligt at skabe videre fremgang. Vi vurderer, at om-

kring 20 forslag befinder sig i denne kategori.

For det tredje er der nogle forslag, som stadig er aktuelle, men som ikke kan vedtages i

deres nuværende form, eller forslag, som Kommissionen vurderer bør ændres for at opnå

lovforslagets ønskede effekt. Er man hurtig på regnemaskinen, giver det omkring 13 for-

slag. Disse forslag trækkes tilbage, men vil senere blive genfremsat i en ændret udgave.

Når tallene angives med forbehold, er det, fordi det kan være svært at rubricere forslage-

ne fuldstændig, efter om de er forældede eller bremset på grund af forhandlingssituation-

en, da der jo kan være en sammenhæng mellem de to.

Der er efter min vurdering særlig to af de sidste

–

ændrings- og tilbagetrækningsforslage-

–

på Timmermanslisten, som har tiltrukket sig stor offentlig opmærksomhed, nemlig

luftpakken og affaldspakken. Hvad angår luftpakken, har Kommissionen meldt ud, at den

vil fremsætte revisioner til luftpakkens oprindelige forslag, som sigter på at skabe synergi

mellem vedtagne klima- og energipakke 2030. Regeringen kan generelt støtte formålet

med Kommissionens oprindelige forslag om luftpakken og har derfor også iværksat et

analysearbejde for at udrede forslagets konsekvenser for Danmark. Her vil regeringen

tage stilling til forslaget, når analysen af, hvordan det vil påvirke danske forhold, er tilve-

jebragt.

Hvad angår den såkaldte affaldspakke, har Kommissionen tilkendegivet, at den vil trække

pakken tilbage og erstatte den med et nyt og mere ambitiøst forslag inden udgangen af i

år for at fremme cirkulær økonomi. Regeringen hilste Kommissionens oprindelige forslag

velkommen som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU-niveau. Regeringen vil tage

stilling til det nye forslag, når det foreligger, men generelt mener regeringen, at forslag,

der bidrager til grøn vækst og forbedret konkurrenceevne på længere sigt, er væsentlige

elementer på EU’s vækstdagsorden.

Jeg har samtidig noteret mig, at Kommissionen har signaleret, at man ikke ønsker at ud-

vande eller neddrosle ambitionerne på miljøområdet, snarere tværtimod. Under min sam-

tale med Timmermanns gav han udtryk for, at han var ked af, at omtalen i medierne af

602

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

netop luft- og affaldspakkerne forud for præsentationen af arbejdsprogrammet havde gi-

vet indtryk af, at den nye Kommission ville være mindre ambitiøs på disse områder. Men

som sagt får Folketingets Europaudvalg lejlighed til at drøfte disse spørgsmål med den

ansvarlige minister, når Kommissionen præsenterer reviderede forslag.

Fra regeringens side har vi også nogle forslag, vi gerne havde set på Timmermanns liste.

Det handler om forslaget om genregistrering af motorkørertøjer og forslaget om aktionær-

rettigheder, som med fordel kunne trækkes tilbage eller i hvert fald revideres. Begge for-

slag er ganske vanskelige set fra et dansk synspunkt, hvilket vi også har redegjort for her

i udvalget. Vi har derfor meddelt Kommissionen, at disse forslag med fordel kunne blive

tilføjet anneks II og vil fortsat arbejde aktivt for at sikre danske synspunkter i den videre

behandling af forslagene på helt normal vis.

Regeringen vil fortsætte med at følge Kommissionens udmøntning af sit arbejdsprogram

tæt, herunder de sager, jeg har nævnt i dag, hvor der enten forventes reviderede forslag,

eller hvor vi, som nævnt for udvalget, ser problemer for Danmark.

Eva Kjer Hansen

takkede ministeren for den seriøse gennemgang. Udvalget havde et

samråd med fagministeren til gode om luftpakken, som hun havde ventet på længe. Det

var væsentligt for diskussionen om vækstmuligheder i Danmark og om samspillet mellem

luftpakkens krav og den aftalte vækstpakke på fødevareområdet. Hun spurgte, om rege-

ringen bakkede op om at trække de andre 11 forslag tilbage og genfremsætte dem.

Eva Kjer Hansen roste regeringen for de øvrige initiativer. Hun støttede fuldt ud, at aktio-

nærrettighedsforslaget trækkes tilbage, det ville give mange problemer. Hun opfordrede

regeringen til at finde flere forslag, der kunne tages af bordet, såsom forslaget om køns-

mæssig sammensætning i bestyrelser. Hvordan forventede ministeren at listen ville blive

modtaget? Havde man nogen fornemmelse af andre landes holdning, og af, hvornår der

ville blive taget endelig stilling? Eva Kjer Hansen mente, det havde en meget stor signal-

værdi, om det lykkedes Kommissionen at få trukket

–

om ikke alle, så størstedelen af

–

forslagene tilbage.

Holger K. Nielsen

sagde, det var vigtigt at efterleve subsidiaritetsprincippet så meget

som muligt, men han syntes ikke, det skulle udvikle sig til en dereguleringsdagsorden,

sådan som ultraliberalisterne ønskede sig. Meningen med EU er at lægge nogle politiske

rammer for de frie markedskræfter på europæisk niveau. Derfor var Socialistisk Folkeparti

tilfreds med, at luftpakken ikke længere er på dødslisten. Han forstod til gengæld ikke

tilgangen til affaldspakken. Hvis det foreliggende ifølge regeringen er udmærket og Tim-

mermanns vil holde fast i miljøambitionerne, kunne man lige så godt fastholde og forbed-

re forslaget. Hvis det først kommer på dødslisten, er der en stor risiko for, at det ikke

kommer på dagsordenen igen. Hvorfor var det på listen, hvis man alligevel havde en am-

bition om at få det gennemført? Kommunernes Landsforening var betænkelig ved det, og

de europæiske miljøministre havde på deres møde i december udtrykt stor undren. Der

var behov for en stærkere dansk tilkendegivelse, end hvad han hørte fra ministerens side.

603

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Udenrigsministeren

var enig med Eva Kjer Hansen i, at luftpakken var vigtig og ville få

store konsekvenser. Som udgangspunkt var regeringen enig i at trække de andre 11 for-

slag på listen tilbage og genfremsætte dem. Med hensyn til kvinder i bestyrelser har rege-

ringen gjort den danske holdning gældende over for Rådet og Kommissionen. Danmark

er en del af det blokerende mindretal og har været medunderskriver på en fælles erklæ-

ring, hvor man udtrykker sin modstand.

Der tegnede sig ikke et entydigt billede af, hvordan det ville ende. Nogle af forslagene,

især i den første og anden kategori, var oplagte at trække tilbage, fordi de var forældede,

irrelevante eller umulige at blive enige om. Kommissionen har initiativretten til at sætte

forslag på listen, og det ville man som udgangspunkt respektere. Men affaldsdirektivet og

spørgsmålet om cirkulær økonomi ville blive genstand for en ganske intens debat. Mini-

steren havde noteret sig miljøorganisationernes og KL’s

synspunkter

og havde drøftet

dem med Timmermanns. På den baggrund var han beroliget af, at Timmermanns havde

meldt klart ud, at man 1. ønsker et mere ambitiøst udspil, 2. vil fremsætte det inden for 10

måneder. Målet er at brede det længere ud end bare til affaldsområdet. Det gav mening

at støtte den tilgang, hvis der ikke bliver gået på kompromis med den grønne profil og

mulighederne for grøn vækst og cirkulær økonomi. Det måtte man selvfølgelig holde øje

med. Ministeren kendte Timmermanns godt, og han plejede at holde sit ord. Derfor havde

ministeren fuld tillid til, at Timmermanns ønskede at hæve ambitionsniveauet, og at han

vurderede det var realistisk.

Holger K. Nielsen

spurgte, hvorfor Timmermanns så ikke ville arbejde videre på bag-

grund af det nuværende forslag og gøre det mere ambitiøst. Hvorfor skulle det partout på

dødslisten for så at genopstå fra de dødes rige?

Udenrigsministeren

svarede, at det turde han ikke sige. Det tager tid og kræfter at be-

handle sådan et forslag, og hvis det ikke lykkes i første omgang, er det måske sværere at

komme med nyt forslag på området umiddelbart efter. Han troede ikke, det var udtryk for,

at man ønskede at slække på ambitionerne.

Holger K. Nielsen

sagde, at problemet var, at man skulle starte helt forfra i den nye

Kommission, hvis forslaget blev trukket tilbage. Der var risiko for, at det ville gå helt galt,

uanset hvilke ambitioner Timmermanns selv havde. Det var jo et kollegium, han skulle

have det gelejdet igennem. Der var altså ingen sikkerhed for et mere ambitiøst forslag.

Eva Kjer Hansen

roste Kommissionen for at være indstillet på at trække forslag tilbage

og genoverveje, hvordan man bedst når det mål, man har sat sig. Det var jo en diskus-

sion om, hvilke metoder man skal bruge, og hvordan man gør det enklest og mest effek-

tivt. Det glædede hende, at ministeren gav indtryk af en meget aktiv indsats. Hun håbede,

Danmark gjorde sit bedste for at få det til at lykkes. Det kan sætte et markant præg på,

hvordan samarbejdet skal være fremadrettet

–

hvad der skal reguleres på EU-niveau, og

hvad man lige så godt kan håndtere hver for sig.

604

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Udenrigsministeren

sagde, at det var en politisk vurdering, om det var bedst at forsøge

at få vedtaget det, man har. Han vidste ikke, hvor realistisk det var. Alternativet er at gen-

fremsætte det i en omgang spredt ud i den nye kommissionsstruktur og med bredere

ejerskab til det. Ministeren havde fuld tillid til Timmermanns. Ministeren var glad for at

deltage i samrådet og delte formandens tilgang. Det var et vigtigt spørgsmål, der kræve-

de en indgående dialog mellem regeringen og Folketinget.

Holger K. Nielsen

var enig i, at det var vigtigt. Men hvis Timmermanns er på Danmarks

side, hvad stod Danmark så præcist for? Miljøministrene protesterede kraftigt i december,

og den danske miljøminister har tilkendegivet, at hun ønskede at arbejde videre på det

nuværende forslag. Det skal ikke bare vedtages i sin nuværende form. Hensigten var at

integrere det ambitionsniveau, Timmermanns taler om, i forslaget. Det handlede om at

beholde de fugle, man har i hånden, og ikke satse på de fugle, man har på taget.

Udenrigsministeren

svarede, at uanset hvor fuglene er henne, skulle de gerne kunne

flyve. Når han sagde, at Timmermanns var på samme side som Danmark, var det, fordi

han delte regeringens ønske om, at EU bliver stærkere i den grønne vækst og på res-

sourcedagsordenen. Timmermanns var blevet mere klar om sine ønsker om at styrke den

dagsorden og det højere ambitionsniveau. Der var ingen uoverensstemmelse mellem

miljøministerens og udenrigsministerens syn på sagen, begge ønskede et ambitiøst ud-

spil, der fremmer grøn vækst.

605

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Punkt 6. Forelæggelse af det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12.-13.

februar 2015

EUU alm. del (14)

–

bilag 300 (fælles erklæring fra uformelt

rådsmøde retlige og indre anliggender vedr. terrorbekæmpelse)

EUU alm. del (14)

–

bilag 292 (fortroligt, dtfo.ft.dk) (udkast til

erklæring om terrorbekæmpelse) (papiromdelt på Uformelt Det

Europæiske Råd 12-13/2-15

–

bilag 1)

Statsministeren:

I næste uge er der uformelt

møde blandt EU’s stats-

og regeringsche-

fer. Der er lagt op til et endagsmøde. Da det er et uformelt møde, skal vi ikke træffe be-

slutninger eller vedtage konklusioner. På mødet vil vi følge op på de forfærdelige terror-

handlinger i Paris sidste måned. Vi vil også diskutere videreudviklingen af den Økonomi-

ske og Monetære Union. Og endelig vil vi tage bestik af situationen i Ukraine i lyset af de

seneste ugers bekymrende udvikling.

Terrorismebekæmpelse

Terrorisme er en aktuel trussel mod alle europæiske lande. Det står lysende klart efter

angrebet i Paris og anholdelserne i Belgien, Spanien og Tyskland. Kampen mod terror er

derfor særdeles vigtig for EU-landene. Der er ingen tvivl om, at vi bekæmper truslen

bedst, hvis vi deler information og hjælper hinanden i fællesskab. EU har allerede i dag et

samarbejde om terrorbekæmpelse. Det skal vi gøre endnu stærkere. Vi vil se på, om vi

kan udnytte de eksisterende instrumenter endnu bedre. Og vi vil overveje, om der er be-

hov for nye initiativer.

Jeg forventer, at vi på mødet kan blive enige om en erklæring, der i lyset af begivenhe-

derne i Frankrig skitserer en lang række områder, hvor vi vil undersøge mulighederne for

at styrke EU’s indsats yderligere. Jeg lægger særlig vægt på tre elementer. For det første

skal vi blive endnu bedre til at udnytte Europol og samarbejdet mellem de europæiske

anklagemyndigheder i Eurojust. Det gælder konkrete efterforskninger, informationsdeling,

udvikling af databaser og erfaringsudveksling. For det andet skal vi sikre effektiv kontrol

af EU’s ydre grænser. Grænsemyndighederne skal have mulighed for mere systematisk

at kontrollere rejsende EU-borgere i relevante databaser for at sikre, at de ikke udgør en

trussel mod den indre sikkerhed. Sådan en systematisk kontrol finder i dag alene sted for

så vidt angår tredjelandsstatsborgere. En udvidelse i forhold til EU-borgere er en vigtig og

nødvendig del af indsatsen mod udenlandske krigere. For det tredje skal vi have bedre

regler om udveksling af oplysninger om flypassagerer. Det er vigtigt, at EU vedtager et

europæisk passerregistersystem. Sådan et system kan give vigtige oplysninger om po-

tentielle terroristers rejsemønstre. Og der skal selvfølgelig være indbygget bestemmelser,

som sikrer beskyttelse af personoplysninger.

Selv om retsforbeholdet afskærer Danmark fra at deltage i vedtagelsen af reglerne, har

de også betydning for vores egen sikkerhed. Derfor støtter vi helhjertet arbejdet med at

sikre en endelig vedtagelse af forslaget.

606

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at den største udfordring for bekæmpelse af terrorisme i

Danmark var retsforbeholdet, hvor man nu var på rette spor. En anden udfordring var, at

alle er rystede og chokerede over det, der skete i Paris, og føler et behov for at handle.

Som statsministeren sagde, er det bedst og mest effektivt at bekæmpe den slags i fæl-

lesskab. Jo mindre koordineret det bliver, jo sværere bliver det at få den fælles ramme på

plads. Det er vigtigt at få sat skub processen, så indsatserne ikke stritter i alle mulige ret-

ninger, og så man undgår paniklovgivning. En tredje udfordring er, at det er politimæssige

informationer, der bliver udvekslet, og ikke efterretningsmæssige. Ville man drøfte hvor-

dan man får de hemmelige tjenester til at kommunikere bedre på efterretningssporet og

ikke blot politisporet, der kræver, at der er foregået en kriminel handling? Der var også en

udfordring vedrørende dømte tredjelandsborgere. Hvis f.eks. en belgier bliver anholdt i

Danmark, fortæller man det til det belgiske politi, men det gør man ikke med tredjelands-

borgere. Kunne man drøfte, hvordan man kan ændre det?

Derudover kunne det være fornuftigt med en fælles europæisk definition af terrorisme.

Det har man ikke i øjeblikket.

Lars Barfoed

var enig i terrorbekæmpelsestiltagene. Retsforbeholdet er selvfølgelig pro-

blematisk, men det ville man forhåbentlig snart komme af med. Han mente, det var et

spørgsmål om at bruge flere ressourcer. Der er i forvejen mange instrumenter, som bare

skal benyttes. Med hensyn til flysikkerhed kunne der gøres mere.

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at bekæmpelse af international terro-

risme kræver samarbejde i EU

–

og uden for EU. Det åbne politi skal samarbejde i Euro-

pol, og der skal udveksles efterretninger, som man allerede gør det. De gange man i

Danmark har forhindret terrorangreb, har det netop skyldtes samarbejdet mellem tjene-

sterne. Efterretninger er i udgangspunktet et nationalt anliggende, som man ikke har EU-

regler for, og det er heller ikke det, der bliver bedt om, men man skal selvfølgelig samar-

bejde på området. Hvad enten det drejer sig om forebyggelse, efterforskning eller retsfor-

følgelse,

spiller EU’s retspolitiske samarbejde og politisamarbejde en enorm rolle. F.eks.

har man i Schengensystemet en fælles database, som er helt nødvendig, hvis man skal

overvåge tredjepersoner, der ikke har lovlig adgang i Europa eller har et skummelt fore-

havende. Derfor arbejdede regeringen for et europæisk passagerregister.

Statsministeren havde ikke været opmærksom på, at man ikke har en fælles europæisk

definition af terrorisme, men hun syntes, man skulle drøfte det. Man skulle også se på,

om man kan gøre noget for at udveksle oplysninger med dømte tredjelandsborgeres

hjemlande. Hun troede, der ville starte en ny debat om, hvilke instrumenter der er brug

for. PNR-registret var et godt eksempel på, at der var kommet gang i debatten.

607

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union

På topmødet skal vi også

diskutere en styrkelse af EU’s Økonomiske

og Monetære Uni-

on. Som vi aftalte på topmødet i december, vil der blive tale om en indledende drøftelse

uden konklusioner. Derefter vil Kommissionsformanden i tæt samarbejde med formanden

for eurotopmøderne

–

altså Tusk

–

og formændene for eurogruppen og formanden for

Den Europæiske Centralbank udarbejde en rapport. Den vil vi så drøfte på vores topmø-

de til juni. Det er mit indtryk, at der ikke i øjeblikket er stor appetit på vidtrækkende forslag

til at styrke ØMU’en. Fokus er mere på, hvad der gik galt forud for den økonomiske krise,

og hvilke tiltag der kunne have forhindret krisen. Jeg forventer derfor ikke, at der vil blive

fremlagt nogen konkrete forslag inden mødet, men alene at der lægges op til en diskussi-

on af de grundlæggende årsager til den økonomiske krise. Det er vigtigt, at vi samler op

på de erfaringer, vi har gjort os, så vi forhindrer, at en lignende situation opstår i fremti-

den.

Vi kommer nok også til at drøfte de instrumenter, som vi har vedtaget i opfølgningen på

den økonomiske og finansielle krise, f.eks. twopack, sixpack og finanspagten. Det gør vi

bl.a. for at se på, om de ville have været tilstrækkelige til at håndtere krisen. Jeg forven-

ter, at der bliver tale om en forholdsvis åben drøftelse på baggrund af et analysedoku-

ment og en række spørgsmål til medlemslandene. Vi har endnu ikke modtaget analyse-

dokumentet, så jeg har ikke mulighed for at komme nærmere ind på indholdet.

Jeg er meget tilfreds

med, at spørgsmålet om en styrkelse af ØMU’en bliver taget op på

et uformelt topmøde, hvor alle 28 medlemslande er med omkring bordet. Selv om en

styrkelse af ØMU’en i første række vedrører eurolandene, er det noget, vi alle har en inte-

resse i. Gennemsigtighed og åbenhed for ikkeeurolande er afgørende for sammenholdet i

EU-28. Det giver ikkeeurolande som Danmark mulighed for at fremme vores interesser

og for at deltage i tættere samarbejde, når det giver mening.

Nikolaj Villumsen

sagde, at twopacken, sixpacken og finanspagten berører Danmark,

selv om man ikke er med i euroen, fordi regeringen og et flertal i Folketinget har valgt at

tilslutte sig dem. En analyse fra Folketingets økonomiske konsulent havde dog vist, at

disse redskaber ikke ville have advaret imod krisen, hvis de havde fandtes dengang. Den

strukturelle saldo så eksempelvis fin ud lige op til finanskrisen. Til gengæld har tiltagene

og sparepolitikken forhindret Europa i at få gang i hjulene og komme ud af krisen med

social elendighed og høj arbejdsløshed til følge. I lyset af det græske valg burde man dis-

kutere, om sparepolitikken har været en succes. Han opfordrede til at stoppe med at spa-

re sig ned i et sort hul. Man burde også fra dansk side støtte en realistisk afbetalingsmo-

del for Grækenland. Hvad tænkte statsministeren om det?

Lars Barfoed

håbede ikke, at statsministeren ville lytte til Nikolaj Villumsen. Selvfølgelig

skulle man drage nytte af erfaringerne fra, hvad der skete før krisen, og se på, hvordan

man kan styrke euroen. I øjeblikket var den danske krone under stærkt pres, fordi man

stod ret stærkt i forhold til mange eurolande. Det måtte give anledning til nogle overvejel-

ser om, hvordan man kan styrke væksten i Europa. Det må være den overordnede dags-

orden. Hvis man fører en slap økonomisk politik, vender man tilbage til de problemer med

608

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

at bruge for mange penge og løbe for store risici i forbindelse med kreditter, der førte til

finanskrisen. Det ville skabe utryghed på de finansielle markeder og dermed svække eu-

roen og give mere pres på den danske krone. Der blev taget gode initiativer, ikke mindst

den nye Kommissions forslag til en investeringsfond, hvor man kan finde penge til at in-

vestere i infrastrukturprojekter, som er gode samfundsinvesteringer.

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at finanskrisens årsager var en lang diskus-

sion. Krisen havde en stor effekt på den reelle økonomi, men afdækkede også meget

hurtigt, at økonomien i en række europæiske lande ganske enkelt ikke var holdbar, fordi

der manglede en sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Det problem trækkes man

stadig med i visse lande, hvor man ikke har fået gennemført de nødvendige reformer så-

som udvidelse af skattebasen. Statsministeren var ikke i tvivl om, at tiltagene har virket.

De tilstande for nogle år siden, hvor der var tale om, at euroen kunne bryde sammen,

havde man afværget ved solidariske handlinger og ved at styrke det økonomiske samar-

bejde i EU. Der er lavet en bankunion for at forhindre, at skatteborgerne skal betale for at

hjælpe bankerne, spillereglerne for den finansielle regulering er blevet styrket, og euro-

landene har etableret en omfattende mekanisme til at hjælpe lande, der har problemer.

Det var derfor forkert at sige, at eurolandene ikke var solidariske med hinanden. Tvært-

imod havde der været tale om historisk solidaritet i en tid, hvor man kunne have ladet

være. Eurolandene havde bedt deres egne skatteborgere være med til at bære en del af

byrden. Man fandt i samme ombæring på nogle ting, der var med til at genoprette øko-

nomien i Europa som f.eks. finanspagten, som Danmark selv besluttede at være en del

af.

Man vidste endnu ikke, hvad grækerne vil bede om med hensyn til afbetaling af landets

gæld. Men som repræsentanter for et ikkeeuroland tilkom det ikke regeringen at bede

nogen eftergive gælden. Statsministeren mente generelt, at man må overholde de aftaler,

man indgår. Efter man har fået en mere konsolideret økonomi, har man kunnet tage nog-

le nye redskaber i brug. ECB havde bl.a. benyttet sig af kvantitativ lempelse, som forhå-

bentlig vil få en effekt. Dertil kom den store strategiske investeringsfond, som regeringen i

udgangspunktet støtter. Det var det rigtige tidspunkt at etablere sådan en fond. Og det

var forkert, at man ikke har gjort noget for væksten. I Danmark har man gjort meget så-

som at konsolidere økonomien. Der var en grundlæggende uenighed om, hvad der udlø-

ste krisen, og mest af alt om, hvorvidt Europa udviste tilstrækkelig solidaritet til at løse

problemerne. Statsministeren havde aldrig set Europa være så solidarisk som i de sene-

ste år.

Nikolaj Villumsen

syntes ikke, det ikke virkede, som om statsministeren var begejstret

for at diskutere den økonomiske situation i Europa. Men når man havde besluttet, at

Danmark skulle tilslutte sig finanspagten uden at spørge befolkningen, burde man også

kunne drøfte, om det var fornuftigt. Den politik, man har ført de sidste 5 år, har spillet fal-

lit. Der er bl.a. stadig høj arbejdsløshed. Økonomiministeren havde tidligere på mødet

fremhævet Letland som et godt eksempel på reformpolitikken, men her er 10 pct. af be-

folkningen udvandret. Var det ikke på tide at overveje, hvordan der kan komme gang i

hjulene? Man har tidligere været opsat på at eksportere til Kina og BRIC-landene, men

609

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

der var økonomien nu på vej ned. Hvis der skal gang i hjulene, skal der sælges ting i Eu-

ropa, og den nuværende politik gør ikke noget for at fremme det. Hvorfor ikke prøve no-

get nyt?

Statsministeren

ville gerne diskutere det, men troede ikke, de ville blive enige. Enheds-

listen tegnede et forkert

billede af historien. Det var ikke EU’s skyld, at der havde været

krise i visse lande. Det skyldtes, at der i de lande ikke var en tilstrækkelig sammenhæng

mellem indtægter og udgifter. EU’s politik har virket:

Der er vækst i de europæiske lande,

det går lidt bedre end hidtil, og den har anvist en vej, der kan skabe endnu mere vækst.

Man skal have en investeringsfond, kvantitativ lempelse og instrumenter, der allerede er

sat i værk. Det digitale indre marked skal færdiggøres, og der skal laves en frihandelsaf-

tale med USA. Hvis Enhedslisten var optaget af vækst, burde partiet støtte den aftale.

Der er stadig meget, man kan gøre for den europæiske vækst, men det var helt sikkert, at

Enhedslistens kur med at bruge penge, som man ikke har, ikke var vejen frem. Den nu-

værende politik gør, at man kan overlevere et velfærdssamfund til den næste generation

og få bugt med ungdomsarbejdsløsheden.

Nikolaj Villumsen

svarede, at Enhedslistens økonomiske politik ikke gik ud på at forgæl-

de sig, men derimod på at lade de bredeste skuldre bære de tungeste læs og bruge pen-

gene på at sætte gang i hjulene. Dagen før havde ECB

–

før DER-topmødet og Økofin-

mødet

–

valgt at gøre det svært for de græske banker at låne penge. Det var en ret dras-

tisk beslutning, som åbenbart var truffet, på baggrund af at den nye regering havde

spurgt til det fornuftige ved sparepolitikken. Nikolaj Villumsen så det som en demokratisk

test: Er EU parat til at acceptere, at befolkningen kan fravælge en politik, som har vist sig

at være forkert? Kan EU rumme en demokratisk diskussion af, om man kunne gøre det

anderledes? Den græske regering ville ikke låne flere penge, bare finde en realistisk må-

de at afbetale på og derudover beskatte de rigeste, som indtil videre var sluppet. Det syn-

tes han virkede fornuftigt. Det var bekymrende, at man går så hårdt til værks over for

Grækenland. I længden kunne det også have økonomiske konsekvenser for de andre

europæiske lande. Mente statsministeren, at ECB’s beslutning var fornuftig? Man kan

gemme sig bag den omstændighed, at Danmark ikke er et euroland, men når statsmini-

steren mente, at Danmark i kraft af finanspagten skal følge europolitikken, havde hun vel

en holdning til ECB’s beslutninger.

Lars Barfoed

mente, at når Nikolaj Villumsen blev ved med at synge den gamle sang om

at bruge flere penge, selv om det var det, der havde bragt de kriseramte lande i ulykke,

var det nok, fordi han havde tilbragt for meget tid i Grækenland. Det er derfra, man ken-

der sagnet om sirenernes sang, der var så skøn, at sømændene blev lokket mod den og

led skibbrud på klipperne. Han håbede, at statsministeren som Odysseus ville binde sig

fast til masten, stoppe ørerne til og fortsætte kursen, for det var det eneste rigtige. Pro-

blemet var, at man havde brugt for mange penge og givet kreditter, man ikke skulle have

givet. Det skulle ikke gentage sig, og det skulle de finansielle markeder være overbevist

om, så man kunne fortsætte genopbygningen af den europæiske økonomi.

610

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Statsministeren

sagde, at den græske regering skulle have en chance for at vise, hvad

den vil og kan. Hun så frem til at møde den græske regering. Regeringen ønsker Græ-

kenland det bedste og håber på mere positive vinde. Men valgresultatet ændrer ikke

grundlæggende ved de økonomiske udfordringer. Hun havde dyb respekt for det græske

folk og de ønsker, det har, men hvis man eftergav gælden, var der andre

–

skatteborgere

–

der skulle betale den. Det kunne også få konsekvenser i forhold til andre lande med et

udestående såsom Spanien eller Portugal. Det var en god afbetalingsaftale, og den skul-

le holdes. Man havde endnu ikke taget stilling til de to vækstinitiativer

–

det digitale indre

marked og frihandelsaftalen med USA

–

men mon ikke Enhedslisten ville være imod

sidstnævnte.

Statsministeren svarede Lars Barfoed, at Odysseen varede 10 år, så hvis hun skulle fort-

sætte kursen som Odysseus, skulle hun i hvert fald bruge fire år til.

Nikolaj Villumsen

sagde, der havde været meget sirenesang, ikke mindst fra de konser-

vative i Grækenland, der ikke har beskattet de rigeste og været mestre i korruption. Det

ville der forhåbentlig blive gjort noget ved nu. Mere end 90 pct. af de penge, Grækenland

havde lånt, var gået til tyske og franske banker. Kravene havde handlet om at skære ned

på velfærden frem for at få styr på skattebetalingen. Det var relevant at diskutere, om de

krav var politisk fornuftige. Han opfordrede statsministeren til at lytte mere til de social-

demokratiske ledere i Frankrig og Italien, der har villet drøfte disse ting, end til den tyske,

konservative kansler. Mente statsministeren, at Grækenland fik en fair chance, når ECB

meldte ud, som de gjorde? Var det fair, at en ikkedemokratisk institution giver den form

for tæsk?

Statsministeren

syntes det var rigtigt, at Grækenland skulle etablere en skattebase, og

de skal have en god balance mellem indtægter og udgifter. Hun var uenig i, at det var alle

andres skyld. Det var de enkelte medlemslandes ansvar at sikre balancen mellem ind-

tægter og udgifter. De instrumenter, man havde indført, skulle sikre, at medlemslandene

overholder deres forpligtelser. Hvorfor Nikolaj Villumsen havde været imod dem, forstod

hun ikke, for de var jo et forsøg på at skabe en balance, så man undgår at give voldsom-

me problemer videre til den næste generation. Hun ville ikke vurdere, hvad ECB gjorde.

Det var en sag for eurolandene. Som hun havde forstået det, tillod man ikke længere op-

tagelse af gæld med sikkerhed i græske statsobligationer, fordi de har en dårlig rating.

Det var en pengepolitisk vurdering, hun ikke havde noget at udsætte på.

Nikolaj Villumsen

indvendte, at hvis man havde haft finanspagten i 2008 og beregnet

Danmarks

–

eller Spaniens

–

strukturelle saldo, havde den set helt fin ud. Den havde alt-

så ikke advaret imod finanskrisen.

Statsministeren

svarede, at det vidste hun ikke.

611

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

Situationen i Rusland og Ukraine

Det tredje emne på dagsordenen er situationen i Rusland og Ukraine. Som I ved, har

Rusland i de seneste uger foretaget en markant optrapning af konflikten. Det har vi været

nødt til at reagere på. Derfor udsendte jeg sammen med mine europæiske kolleger en

fælles erklæring i slutningen af januar, der i utvetydige vendinger gjorde det klart, at Rus-

land har et medansvar for krisen, og at EU er klar til at tage yderligere skridt, hvis det bli-

ver nødvendigt. I lyset af den alvorlige situation bad vi udenrigsministrene om at forbere-

de et passende svar. De gjorde de på det ekstraordinære møde den 29. januar. De be-

sluttede bl.a., at der skal sættes nye personer og enheder på EU’s

sanktionsliste. Det

skal vedtages senest på udenrigsrådet den 9. februar. De besluttede også at forlænge de

sanktioner mod personer og enheder, som blev vedtaget i marts sidste år

–

foreløbig ind-

til september 2015. Og endelig bad de Kommissionen om at forberede nye mulige sank-

tioner, herunder yderligere økonomiske sanktioner, så de er klar, hvis det bliver nødven-

digt. Det er et meget klart signal til Rusland om situationens alvor. Om det bliver aktuelt at

gå videre med de økonomiske sanktioner, vil afhænge af situationen på jorden og Rus-

lands handlinger i øvrigt.

Der er som sagt tale om et uformelt topmøde den 12. februar, og derfor forventer jeg som

udgangspunkt ikke, at vi på dette møde vil træffe beslutning om yderligere sanktioner.

Samtidig er det klart, at vi kan blive nødt til at reagere, hvis situationen på jorden tilsiger

det.

Den endelige beslutning vil vi tage i fællesskab med de andre EU-lande. Det er helt afgø-

rende for EU’s styrke i den her sag, at vi bevarer enigheden

i EU. Det er også helt afgø-

rende, at vi holder døren åben for forhandlinger om en fredelig løsning. Derfor er det posi-

tivt, at der igen er bevægelse i det politiske spor. Kansler Merkel og præsident Hollande

rejste i går til Kijev, og i dag mødes de med præsident Putin. Håbet er at finde en fredelig

løsning, og det støtter regeringen selvfølgelig. Den overordnede tilgang med dialog og

pres følger den balancerede linje, som vi gennem hele forløbet har tilstræbt: EU er klar til

at gå videre, hvis situationen tilsiger det. Omvendt er vi også klar til at lempe sanktioner-

ne, hvis Rusland tager reelle skridt til at bidrage til en fredelig løsning. Den linje skal vi

fortsætte med.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at det vigtigste var, at man øgede sanktionsregimet

mod Rusland og fastholdt den europæiske enighed, hvilket lykkedes på Udenrigsrådet

sidste uge, selv om der var trusler om det modsatte. Han appellerede til, at der blev for-

beredt en liste over sanktioner, til når Rusland skruer bissen på.

Lars Barfoed

gentog, hvad han havde sagt til udenrigsministeren tidligere på dagen: Da

Chamberlain lige før krigen havde forhandlet med Hitler, vendte han hjem fra Berlin og

talte om

peace in our time.

Dengang stolede man på en despot, og alle ved, hvad der

siden skete. Han advarede mod at tro, at den hellige grav er velforvaret. Der er grund til

at se med stor skepsis på russernes bevægelser. I første omgang var det økonomiske

sanktioner, der skulle til

–

og flere af dem, hvis ikke der sker en vending. Men hvilke

sanktioner troede regeringen kunne bremse den russiske aggression? Indtil videre har de

612

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 436: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/2-15

17. Europaudvalgsmøde 6/2-15

haft en effekt på den russiske økonomi, men de har ikke bremset de russiske aggressio-

ner. Skulle sanktionerne have en helt anden karakter? Kunne man lamme nogle af de

ressourcer, Rusland bruger til at føre krig med. Og ville den græske regering bakke op

om yderligere sanktioner?

Statsministeren

svarede Lars Barfoed, at han havde ret i, at Rusland er parat til at gå

meget langt for at opfylde deres strategiske målsætninger, men at sanktionerne faktisk

virkede. De har påvirket Rusland, hvor inflationen var steget mere end 10 pct., rubelkur-

sen var faldet med ca. 50 pct. siden starten af sommeren og den officielle rente i Rusland

var 15 pct. Det står i meget stærk kontrast til renterne i de fleste vestlige lande. Uden-

landske investorer er meget tilbageholdende over for Rusland, men Ruslands ledelse er

tilsyneladende parat til at betale en høj pris. Det var allerede blevet besluttet at forlænge

sanktionerne til senere på året og at forberede nye sanktioner mod personer og enheder.

Det skulle der ikke træffes beslutning om på mødet. Men erfaringerne fra det seneste år

viser, at de aftaler, man indgår, ikke nødvendigvis bliver holdt. Minskaftalen havde ikke

haft det fornødne resultat, men kansler Merkels og præsident Hollandes forsøg på i disse

timer at få en aftale om våbenhvile var meget vigtigt.

Mødet sluttede kl. 15.20

613