EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 438
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 17. februar 2015

Kl. 14.15

Vær. 2-133

Morten Bødskov (S), næstformand, Jacob Lund (S), Helge Vagn

Jacobsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V)

og Lars Barfoed (KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12.

februar 2015

EUU alm. del (14)

– bilag 327 (orienterende notat om EU’s eksterne

terrorbekæmpelsesinstrumenter)

Uformelt Det Europæiske Råd 12-13/2-15

–

bilag 6 (erklæring om terror)

Uformelt Det Europæiske Råd 12-13/2-15

–

bilag 5 (analysedokument vedr.

uddybning

af ØMU’en)

Statsministeren:

I sidste uge var der

uformelt møde blandt EU’s stats-

og regeringsche-

fer. Det var et møde, der i høj grad var præget af situationen i Ukraine. Vi havde også

gode diskussioner om udviklingen af Den Økonomiske og Monetære Union og om kam-

pen mod terrorisme.

Da vi mødtes i torsdags, kunne vi selvfølgelig ikke forudse weekendens forfærdelige an-

greb i København. Men vi vidste, at vores samfund er truet. Had og ekstremisme er en

fælles udfordring for de europæiske lande. Kyniske voldsmænd ønsker at nedkæmpe

vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Vi har desværre set lignende terroranslag i

Europa. Senest var det angrebene på Charlie Hebdo i Paris, og nu har vi altså selv mær-

ket det på egen krop med attentaterne i København her i weekenden.

At sikre et solidt værn mod terror i Danmark er selvfølgelig først og fremmest en national

opgave, og jeg er dybt taknemmelig for den måde, hvorpå dansk politi og danske myn-

digheder har håndteret situationen. Det er samtidig klart, at det europæiske samarbejde

også kan spille en vigtig rolle, ikke mindst når det drejer sig om grænseoverskridende

terrornetværk og håndtering af udenlandske krigere. Det skal vi udnytte så effektivt som

overhovedet muligt.

616

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

18. Europaudvalgsmøde 17/2-15

Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi på topmødet vedtog en erklæring, der sender et

stærkt signal om, at vi i EU står sammen i kampen mod terrorisme - at vi i fællesskab vil

bekæmpe dem, der angriber vores grundlæggende værdier, herunder ytringsfriheden. Og

at vores indsats selvfølgelig vil respektere menneskerettighederne og retsstatsprincipper-

ne.

I kampen mod terrorisme råder EU over en lang række redskaber, som vi vil blive endnu

bedre til at bruge. Først og fremmest er vi enige om, at vi skal kontrollere de ydre græn-

ser endnu mere effektivt. Vi skal styrke samarbejdet i Europol, både på det operationelle

plan og gennem udbygning af databaser. Vi skal bekæmpe radikalisering på internettet,

og vi skal have vedtaget et europæisk flypassagerregistersystem, så vi kan få et bedre

overblik over terrormistænktes rejsemønstre.

Det er alt sammen tiltag, som regeringen bakker helhjertet op om, uanset at der er dele af

samarbejdet, som vi ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet

–

f.eks. det fælles eu-

ropæiske passagerregister.

Jeg benyttede selv mødet med Europa-Parlamentets formand, Martin Schultz, til at un-

derstrege vigtigheden af, at Europa-Parlamentet bevæger sig i forhandlingerne med med-

lemslandene om passagerregisteret. Det er vigtigt, at vi hurtigst muligt får det på plads.

EU er et stærkt fællesskab. Det tænker vi måske ikke så meget over i hverdagen, men

solidariteten viser sig tydeligt, når vi står over for en tragedie, som den vi oplevede i

Danmark i weekenden. Jeg blev i dagene efter angrebene ringet op af en række europæ-

iske stats- og regeringsledere

–

herunder kansler Merkel, premierminister Cameron, præ-

sident Holland og mine nordiske kolleger. De udtrykte alle deres dybeste sympati og til-

bød deres støtte til Danmark.

Der er ingen tvivl om, at vores europæiske partnere ikke bare deler vores udfordringer,

men også vores beslutsomhed over for de kræfter, der vil vores åbne, demokratiske sam-

fund det ondt. Det bidrager til vores sikkerhed og tryghed.

Nikolaj Villumsen

roste statsministeren for hendes indsats i forbindelse med week-

endens hændelser i København. Det er afgørende at stå sammen imod ekstremisme og

had.

Lars Barfoed

roste statsministeren og politiet for den flotte håndtering af de sørgelige

begivenheder i København. Der var åbenlyst behov for at styrke samarbejdet mod terror i

Europa. Hvilke tiltag forestillede man sig ved de ydre grænser ud over dem, man allerede

har taget? Arbejdede man på bedre at kunne følge med i, hvad der sker med dem, der

tager til Syrien og kommer tilbage igen? Og kunne statsministeren sige noget om styrkel-

sen af Europol-samarbejdet, som Danmark står til at forlade, hvis forsvarsforbeholdet ikke

ændres?

617

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

18. Europaudvalgsmøde 17/2-15

Statsministeren

sagde, at man allerede kontrollerer tredjelandes borgere ved de ydre

grænser. Fremadrettet ønsker man at udføre en mere systematisk kontrol af rejsende

EU-borgere for at sikre, at de ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Det vil give

bedre mulighed for at registrere potentielle terrorister og udenlandske krigere, når de be-

væger sig mellem EU-landene. Det er i det hele taget oplagt at arbejde så tæt sammen

om udenlandske krigere-problematikken som muligt på tværs af grænserne. Samarbejdet

mellem de enkelte landes efterretningstjenester kan man ikke gå så meget ind i, men EU

kan tage skridt til, at myndighederne i højere grad deler informationer om bekræftede og

formodede udenlandske krigere, bl.a. via Europols nye database og et europæisk passa-

gerregister (PNR-system). Kommissionen har ligeledes som led i indsatsen mod radikali-

sering og rekruttering til terrorisme oprettet et netværk, hvor medlemslandene kan ud-

veksle erfaringer.

Statsministeren understregede, at Danmark bakker helhjertet op om alle tiltag, der kan

være med til at sætte en stopper for udenlandske krigere og radikalisering

–

også der,

hvor Danmark ikke kan være med på grund af retsforbeholdet. Kampen skal føres i de

enkelte medlemslande, men man skal også bruge det europæiske samarbejde.

Ukraine

Statsministeren:

Det andet store emne på topmødet var Ukraine. Helt frem til topmødet

var der betydelig usikkerhed om, hvorvidt der ville blive indgået en aftale i Minsk. Det lyk-

kedes som bekendt. Kansler Merkel og præsident Hollande ankom efter lange forhand-

linger i Minsk senere til Bruxelles, og de kunne fortælle os om forløbet. Ukraines præsi-

dent Porosjenko deltog også i dele af topmødet. Overordnet kan jeg sige, at alle på top-

mødet selvfølgelig hilste aftalen velkommen

–

ikke mindst våbenhvilen. Men det var også

tydeligt, at ingen ønskede at tage noget for givet. Grunden til den afmålte modtagelse er

selvfølgelig, at det, der er opnået enighed om, mere er en køreplan for implementering af

Minskaftalen fra sidste år end en omfattende politisk aftale. Vi har som bekendt lært på

den hårde måde, at Minskaftaler kan brydes. Køreplanen beskriver nogle vigtige milepæ-

le, f.eks. i forhold til lokalvalg, forfatningsændring og kontrol ved grænserne, men det er

ikke en fasttømret aftale, som forpligter parterne på, hvad der konkret skal ske. Derfor er

det stadig et åbent spørgsmål, om aftalen vil blive overholdt.

Når det er sagt, var der på mødet meget stor ros til kansler Merkel og præsident Hollan-

de. De har gjort et kæmpe stykke arbejde for at bringe os ud af den voldsspiral, som vi så

i det østlige Ukraine. Først og fremmest er det lykkedes at få parterne til at skrive under

på en aftale om våbenhvile, som skulle træde i kraft natten mellem lørdag og søndag. Det

er OSCE’s foreløbige vurdering, at våbenhvilen overordnet set har holdt de første 48 ti-

mer med undtagelse af et område i Østukraine. Her er kampene i de seneste dage blev

optrappet. På grund af modstand fra især separatisterne har OSCE’s særlige monitore-

ringsmission p.t. ikke adgang til at observere i netop det område.

618

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

18. Europaudvalgsmøde 17/2-15

Det seneste vi hører fra OSCE i dag, er at de vil gøre et nyt forsøg på at sikre våbenhvi-

len i det område, hvor kampene fortsætter. Samtidig hører vi om flere dræbte, og det er

selvfølgelig meget bekymrende. Nu må vi også se, om parterne trækker de tunge våben

tilbage som aftalt. På grund af de fortsatte kampe er ingen af parterne endnu gået i gang

med tilbagetrækningen. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en meget skrøbelig situa-

tion, og vi kan bestemt ikke være sikre på, at den holder. Samtidig skal man huske på, at

vi meget vel kunne have stået i en situation, hvor der ikke var noget aftalegrundlag og

ingen synlig vej frem. Nu ligger der trods alt en køreplan på bordet, og der er fortsat ikke

noget alternativ til en politisk løsning. Alt i alt var der derfor på topmødet enighed om, at vi

må fastholde linjen: Vi vil se handling bag ordene, før vi tror på Ruslands reelle vilje til at

skabe fred og få en politisk aftale. Bevisbyrden ligger hos Rusland.

Derfor fastholdt vi også udenrigsministrenes beslutning om nye sanktioner. De trådte i

kraft i går som planlagt. Kommissionen må fortsætte arbejdet med at forberede yderligere

sanktioner, som vi kan gribe til, hvis det skulle blive nødvendigt.

Den næste tid vil vi derfor holde blikket stift rettet mod udviklingen i Østukraine. Vores

udgangspunkt er det samme: Hvis der sker konkrete fremskridt på jorden, er vi klar til at

komme Rusland i møde. Omvendt er vi klar til at skrue op for presset, hvis Rusland ikke

lever op til sine forpligtelser.

ØMU’en

Statsministeren:

På topmødet havde vi også en indledende og kort diskussion om vide-

reudviklingen af EU’s Økonomiske og Monetære Union. Det var mit indtryk, at der gene-

relt ikke er stor

appetit på mere vidtrækkende forslag til at styrke ØMU’en i øjeblikket. Vi

kommer til at vende tilbage til emnet på vores topmøde i juni, og indtil da afventer vi en

rapport om de videre skridt for ØMU’en fra de fire formænd for henholdsvis Kommissio-

nen, eurotopmøderne, eurogruppen og Den Europæiske Centralbank.

I den proces vil vi bl.a. være optaget af at varetage danske interesser, selv om vi ikke er

et euroland. Det handler dels om at fastholde, at der skal være gennemsigtighed og

åbenhed for ikkeeurolande,

når vi drøfter f.eks. en styrkelse af ØMU’en. Det handler også

om, at eurogruppen ikke træffer beslutning om emner, som vedrører alle 28 medlemslan-

de - f.eks. spørgsmål om det indre marked.

Grækenland

Statsministeren:

Til sidst vil jeg nævne Grækenland, som ikke var på dagsordenen for

vores møde, men som naturligvis optager os alle. Eurogruppen mødtes onsdag før top-

mødet, og eurogruppeformanden havde dermed mulighed for at orientere os på topmødet

om den drøftelse, finansministrene havde haft, og om de kontakter, han efterfølgende

havde med den græske premierminister.

619

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

18. Europaudvalgsmøde 17/2-15

Den nye græske statsminister, Tsipras, havde også lejlighed til at redegøre for sine syns-

punkter, men der var ikke en diskussion af den græske regerings ønsker på topmødet.

Det var mit klare indtryk, at der blandt mange kolleger var bred enighed om, at det er i

alles interesse at finde en løsning, hvor alle står ved de forpligtelser, som de har påtaget

sig.

Som bekendt mødtes eurogruppen igen i går, uden at det lykkedes at nå til en fælles for-

ståelse om den videre vej frem. Det håber jeg lykkes senere på ugen, men det er mit ind-

tryk, at parterne stadig står meget langt fra hinanden.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt grækerne skal

gældsafvikle, men hvordan de skal gøre det. Mente den danske regering, at man skal

respektere, at grækerne har valgt en ny regering, der ønsker at afbetale gælden i takt

med væksten, eller skal man insistere på, at den følger den tidligere regerings planer?

Statsministeren

svarede, at man skulle give den græske regering en chance for at vise,

hvad den kan og vil. Der er ingen, der ønsker, at Grækenland ikke finder en vej til holdbar

vækst og beskæftigelse. Hun mente, at Grækenland nu har meget bedre forudsætninger

for at lægge krisen bag sig qua de tilpasninger, der er sket inden for de seneste år. Der er

dog et efterslæb af reformer, hvilket kan blokere for væksten, og resultatet af den græske

afstemning ændrer ikke på landets økonomiske udfordringer. Det er svært at finde finan-

siering uden international hjælp. Det er eurolandene, der har givet lån til Grækenland, og

dermed dem, der har sat deres borgeres penge på spil. Statsministeren mente dermed

ikke, at det tilkommer et ikkeeuroland som Danmark at give gode råd til, hvad långiverne

skal gøre. Hendes holdning var, at den måde, man har fået styr på økonomien i Europa

på, er rigtig fornuftig. Det handler om at konsolidere økonomien, gennemføre strukturre-

former og fremme væksten. Opstramningen af euroen og finanspagten havde også været

god for Europa. Hun håbede, at man fandt en løsning blandt eurolandene, men gårsda-

gens møde havde vist, at man stod temmelig langt fra hinanden. Den græske situation

havde som sagt ikke været oppe på topmødet. Kun den græske premierminister havde

givet sin version af situationen.

Nikolaj Villumsen

konstaterede, at den sparepolitik, der var blevet ført i Grækenland

igennem de seneste 5 år, havde bragt landet ud i recession og en kæmpe gæld i forhold

til landets BNP. Skal EU skal insistere på, at Grækenland skal holde sig på den hidtidige

vej ud af krisen? Statsministeren sagde også, at Danmark ikke skal have en holdning til,

hvad eurolandene gør, men burde hun ikke have en holdning, eftersom Danmark er en

del af europolitikken via finanspagten? Skulle man acceptere, at Grækenland bliver pres-

set ud af euroen med de konsekvenser, det måtte få for danske arbejdspladser og dansk

økonomi?

620

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 438: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/2-15

18. Europaudvalgsmøde 17/2-15

Statsministeren

havde masser af holdninger til eurosamarbejdet, men idet Danmark ikke

havde ydet lån til Grækenland, og det dermed ikke var de danske skatteborgeres penge,

der var på spil, skulle Danmark være varsom med at fortælle de andre lande, hvad de

skal gøre i forhold til gældseftergivelse. Hun tilføjede, at der i den kommende uge på fo-

respørgsel af Enhedslisten og på baggrund af det græske valg var en tilsvarende debat i

Folketingssalen om håndteringen af gældsspørgsmålet i en række lande. Man kunne alt-

så med fordel tage diskussionen i salen med økonomi- og indenrigsministeren.

Nikolaj Villumsen

så frem til debatten i Folketingssalen, men var bange for, at Græken-

land kan være tvunget ud af euroen og gå fallit inden da, hvis den nuværende politik fort-

sætter. Man diskuterede som sagt ikke, hvorvidt Grækenland skal betale gælden tilbage,

men hvordan man gør det på en realistisk måde. Han opfordrede regeringen til at komme

med en holdning i spørgsmålet, fordi det kunne have konsekvenser for danske arbejds-

pladser, hvis et land bliver tvunget ud af euroen.

Statsministeren

sagde, at Grækenland ikke bliver tvunget ud af euroen. Det ønsker in-

gen. Man skal finde en kompromisløsning eurolandene imellem. Når Nikolaj Villumsen

bad hende om at have en holdning og gå ned og påvirke de andre lande, kunne hun kun

svare, at Danmark ikke deltager i eurozonemøder. Hun kunne kun udtrykke sig mere ge-

nerelt om regeringens holdning til tiltag for styrkelsen af euroen. Den konkrete rådgivning

til andre eurolande om lånene til Grækenland kunne Danmark som ikkeeuroland ikke

blande sig i.

Nikolaj Villumsen

syntes, at situationen i eurozonen viste, hvorfor det var rigtig smart af

danskerne at have stemt nej til euroen. Syntes statsministeren, at det var demokratisk, at

den nye græske regering skal følge den tidligere regerings politik i forhold til gældsafvik-

ling?

Statsministeren

gentog, at man skulle give den nye regering en chance, før man vurde-

rer situationen, men at det græske valg ikke ændrede ved de økonomiske udfordringer

eller ved låneaftaler med andre lande.

Mødet sluttede kl. 14.45

621