Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 48
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2014-29-22-00152 / : Dep sagsnr: 28103
Den 20. oktober 2014
FVM 328
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af fø-
devarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret bomuld GHB614xLLCotton25 under Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder-
stoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret bomuld
GHB614xLLCotton25 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde markedsfø-
ring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomul-
den. Godkendelsen omfatter også anden brug, men ikke dyrkning i EU. Bomuld
GHB614xLLCotton25 udtrykker proteinet 2mEPSPS, der gør planten tolerant overfor
ukrudtsmidler med aktivstoffet glyphosat, samt proteinet PAT, der giver tolerance overfor
glufosinat ammonium-baserede ukrudtsmidler. Bomuld GHB614xLLCotton25 indeholder
ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) vurderer, at bomulden er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikke-
genmodificerede bomuld med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs
sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De danske eksperter ved DTU Fø-
devareinstituttet, NaturErhvervstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi ved År-
hus Universitet er enige i denne vurdering. Forslaget forventes sat til afstemning den 24.
oktober 2014. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesni-
veauet i Danmark og EU. Grundet fortsat videnskabelig tvivl i forhold til, hvorvidt GM-
afgrøden kan påvirke mikroorganismer i tarmfloraen på de dyr, der indtager afgrøden, vil
regeringen afstå fra at stemme.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret
bomuld GHB614xLLCotton25 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder
(GMO-forordningen). Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Beslutningen træffes på grundlag af forslaget fra Kommissionen, som forelægges den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder efter forskriftsproceduren.
Hvis komitéen afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kom-