EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 501
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 26. marts 2015

Kl. 13.35

Vær 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Helge Vagn Jacobsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V) og Lars Barfoed (KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under statsministerens afrapportering (punkt 1).

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2015

Det Europæiske Råd 19-20/3-15

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i Det Europæiske

Råd 19-20/3-15)

Statsministeren

indledte med at sige, at det havde været et nyttigt topmøde med særlig

fokus på EU’s energipolitik og på situationen i Ukraine.

Energi

Statsministeren:

At få skabt et stærkt energisamarbejde og et velfungerende indre mar-

ked for energi er efter min mening en af de vigtigste opgaver for EU i de kommende år.

De seneste år har meget tydeligt vist os, at vi skal være mindre afhængige af energi ude-

fra. Vores energimarkeder er ikke tilstrækkeligt effektive og konkurrencedygtige, og vi er

endnu ikke gået langt nok i en mere bæredygtig og grøn retning. Det betaler forbrugerne

og virksomhederne for, og det betaler vores miljø og klima for. Det er en udfordring, vi

skal håndtere i fællesskab. Men som jeg også gjorde det klart i min forelæggelse i sidste

uge, er der forskellige holdninger til energiunionen, ikke mindst når det kommer til, hvor

langsigtet vi skal tænke, når vi træffer beslutninger om vores energisystemer. For nogle

er fokus i første omgang på energisikkerhed og på mere kortsigtede løsninger på de ud-

fordringer, som Ukrainekrisen udstiller. De er i mindre grad optaget af langsigtede skridt

til at mindske vores brug af fossile brændsler og til at håndtere klimaforandringer. Det

kom også til udtryk i vores drøftelse på topmødet.

Jeg er tilfreds med, at vi blev enige om, at alle fem dimensioner i Kommissionens medde-

lelse om energiunionen er vigtige og gensidigt forbundne. F.eks. er energieffektivitet og

nedbringelse af vores CO

-udslip helt centrale for, at vi skal mindske vores energiaf-

hængighed. De fem dimensioner er altså udgangspunktet for vores videre arbejde. Vi

skal gøre mere for at forbedre vores forsyningssikkerhed, integrere vores energimarkeder

yderligere, øge energieffektivitet og vedvarende energi og arbejde sammen for et godt

resultat i Paris til december.

774

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Vi har fra dansk side været meget aktive i denne diskussion. Vi har skubbet på for lang-

sigtede og bæredygtige løsninger. Det har vi gjort, fordi vi har erfaringer, som vi gerne vil

dele. Gennem mange år har vi satset på vedvarende energi. Vi har gjort meget for at sik-

re høj energieffektivitet, og vi har stor forsyningssikkerhed ved at arbejde tæt sammen

med vores nordiske naboer. Det er meget konkrete erfaringer og løsninger, og det er den

slags løsninger, som vi mener den europæiske energiunion bør bygge på.

En anden vigtig erfaring, vi har gjort i Danmark, er, at vi skal have et tæt samarbejde med

virksomhederne. Derfor var jeg forud for topmødet vært for et møde mellem en række af

mine kolleger og en række større europæiske virksomheder for at høre deres erfaringer.

Det var et meget vellykket møde, og jeg oplevede, at mine kolleger også satte stor pris på

det. Signalet fra virksomhederne var klart: De ønsker en europæisk energiunion med et

stærkt indre marked for energi. De siger meget klart til os politikere, at det er afgørende,

at vi skaber en langsigtet sikkerhed om de politiske løsninger, så de tør investere. De har

brug for troværdige rammer for, at vi når vores 2030-mål gennem et velfungerende for-

valtningssystem eller governance system, som der hele tiden bliver refereret til, og de har

brug for en holdbar pris på CO

-kvoter. De budskaber tog jeg og mine kolleger selvfølge-

lig også med i diskussionen på topmødet.

Ukraine

Statsministeren:

Drøftelsen om Rusland og Ukraine handlede især om sanktioner. Vi

var enige om, at

der skal være en klar sammenhæng mellem EU’s sanktioner og den ful-

de implementering af Minskaftalen, der som bekendt først ventes at finde sted ved ud-

gangen af året. Dermed er der lagt op til, at vi på topmødet i juni forventer at træffe den

formelle beslutning om at forlænge de økonomiske sanktioner, som blev vedtaget den 31.

juli og den 8. december sidste år, og som udløber i juli. Det samlede signal fra topmødet i

sidste uge er ikke til at tage fejl af: Minskaftalen skal respekteres og gennemføres. Vi

fastholder presset på Rusland, indtil det er sket, og vi er klar til at tage nye skridt, hvis det

bliver nødvendigt.

Vi runder 1-årsdagen for Ruslands brutale overgreb mod Krim. Derfor gentog vi på mø-

det, at vi fordømmer Ruslands annektering af Krim. Det står vi fast ved. Vi anerkender

ikke annekteringen, og vi står ved de sanktioner, som er indført som led i EU’s ikkeaner-

kendelsespolitik.

Lars Barfoed

spurgte, om statsministeren mente, at Rusland med Putin i spidsen var

parat til at leve op til Minskaftalen, eller om der var brug for yderligere

sanktioner fra EU’s

side i respons på den russiske kurs. Rusland havde efter mødet i Det Europæiske Råd

optrådt meget aggressivt, bl.a. ved også at krænke det danske og det svenske luftrum.

Man havde tilmed hørt den russiske ambassadør tale om at angribe danske fregatter med

atommissiler.

775

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Statsministeren

sagde, at dele af Minskaftalen blev overholdt på jorden, og at der for-

mentlig var sket en tilbagetrækning af tunge våben, hvilket OSCE-observatører dog ikke

havde adgang til at verificere fuldt ud. Så andre dele af aftalen blev altså ikke overholdt.

Man ville formentlig afvente junitopmødet, før man træffer en beslutning om sanktionerne.

Man havde banet for vejen for, at russerne kunne overholde Minskaftalen, og gjorde de

det, ville ikke være behov for yderligere sanktioner. Viste de derimod ikke konkrete frem-

skridt på jorden, ville man fra EU’s side vedtage, at sanktionerne

skal gælde frem til års-

skiftet. Der var noget, der tydede på, at russerne var parate til at betale en høj økonomisk

pris for at opnå deres mål i Ukraine. Sanktionerne havde tydeligvis en effekt på den rus-

siske økonomi, idet inflationen var steget med mere end 15 pct., rubelkursen var faldet

med ca. 50 pct. siden starten af sommeren, og den officielle rente lå på 14 pct. Det skyld-

tes formentlig også oliepriser og lign., men andet skyldtes sanktionerne.

Lars Barfoed

ville gerne have uddybet, om der på junitopmødet ville være tilslutning til

ikke bare at fastholde, men også udbygge sanktionerne. Man er nødt til at vise, at et sam-

let EU ikke vil acceptere russernes kurs.

Statsministeren

sagde, at hun forventede, at man ville forlænge sanktionerne på juni-

topmødet. Kommissionen var blevet bedt om at forberede nye, mulige sanktioner, bl.a.

yderligere økonomiske sanktioner, så de var klar, hvis det blev nødvendigt. Det Europæi-

ske Råd havde på mødet understreget, at det om nødvendigt var klar til at tage nye

skridt.

Det østlige partnerskab

Statsministeren:

Vi kom også ind på det østlige partnerskab. Her var der enighed om, at

–

i stedet for at sætte en masse nye skibe i søen

–

skal gennemføre de beslutninger,

som allerede er truffet. Det gælder især de aftaler, vi har indgået med Ukraine, Georgien

og Moldova. Der var også enighed om, at vi skal blive bedre til at skræddersy vores til-

gang, så den passer til de enkelte partnerlande. Det støtter regeringen. Landene er for-

skellige steder og har forskellige ambitioner. Så en tilgang, der tager bedre højde for det

enkelte land, giver god mening.

776

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Økonomi og frihandelsaftale

Statsministeren:

Fredag diskuterede vi også økonomiske spørgsmål. Vi fastlagde, som

vi gør det hvert år i marts, generelle økonomiske retningslinjer for medlemslandene. Det

gjorde vi med udgangspunkt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Vi skal glæde

os over, at der igen er ved at komme gang i væksten i mange lande. Tiltroen til fremtiden

har det bedre end længe. Det har krævet hårdt arbejde at nå hertil, og der er stadig

behov for strukturreformer og flere investeringer. Vi skal holde kursen.

Et af de redskaber, der kan få stor betydning for netop investeringer i Europa, er

frihandelsaftalen med USA, som vi også diskuterede. En frihandelsaftale mellem EU og

USA vil være vigtig for vækst og beskæftigelse i Europa. Det gælder også for Danmark.

Ifølge den vurdering, som Udenrigsministeriet har fået foretaget, kan en ambitiøs

frihandelsaftale løfte dansk eksport til USA med op mod 14 mia. kroner om året. Det

svarer til et eksportløft på ca. 14 pct. i forhold til den nuværende eksport til USA. Det vil

selvfølgelig skabe arbejdspladser i Danmark. Derfor opfordrede jeg på mødet til, at vi

lægger alle kræfter i at få en aftale på plads, og jeg er tilfreds med, at vi bekræftede

hinanden i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få lukket aftalen inden årsskiftet.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen havde et realistisk bud på, hvor mange ar-

bejdspladser frihandelsaftalen ville skabe. Dansk Industri havde sagt, at aftalen ville med-

føre tusinder af arbejdspladser, mens en økonom fra ILO, FN’s arbejdstagerorganisation,

havde vurderet, at man særlig i Nordeuropa kan miste arbejdspladser på grund af social

dumping. Mange var bekymrede for, at de vidtgående investorrettigheder vil begrænse

muligheden for at lave lovgivning på nationalt niveau inden for f.eks. miljø og forbruger-

og arbejdstagerrettigheder. Var statsministeren også bekymret, og hvilken sikkerhed var

der for, at man fremover kan lovgive inden for de nævnte områder uden at tage særlige

hensyn til investorer? Det må være afgørende at kunne træffe beslutninger, der påvirker

internationale investorer, uden at de kan kræve kompensation for mistet indtjening.

Lars Barfoed

bakkede fuldt op om frihandelsaftalen, som han anså for vigtig for dansk

erhvervsliv og danske arbejdspladser. Man kendte endnu ikke alle detaljerne i aftalen,

men det var godt, at statsministeren gik ind for så hurtig en aftale som muligt.

Statsministeren

påpegede, at det i bund og grund handler om, hvorvidt man tror på fri-

handel. Hun mente, det var vigtigt at have en åben diskussion om frihandel. Dem, der var

imod en frihandelsaftale, ville muligvis pakke modstanden ind i synspunkter af mere tek-

nisk karakter. Statsministeren kunne ikke komme i tanke om en handelsaftale, der ikke

havde været til gavn for Danmark, og hun troede på, at jo mere man handler, des mere

velfærd får man. Enhedslisten var i sin gode ret til at være imod, men selv anså hun afta-

len for at være rigtig god for dansk eksport, og den ville i øvrigt være med til at sætte en

ny international standard for fair og regulerede frihandelsaftaler. Man talte om en golden

standard for fair frihandel.

777

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Ifølge Udenrigsministeriets vurdering ville en ambitiøs frihandelsaftale løfte dansk eksport

til USA med 14 mia. kr. årligt, dvs. et eksportløft på 14 pct., og statsministeren havde in-

gen grund til at betvivle, at tallene var rigtige. Kommissionen var også nået frem til, at det

vil gøre EU mere velstående at handle med amerikanerne. Hvad angik tvistbilæggelses-

systemet, fremførte hun, at den danske regering kan acceptere en investor-stat-

bilæggelsesordning, men at den ikke må begrænse landenes ret til at fastlægge politik

inden for f.eks. miljø, arbejdstagerrettigheder og forbrugerbeskyttelse. Hun mente, man

ville finde en løsning i forhandlingerne, og håbede, at det aktuelle momentum kunne bru-

ges til at få færdiggjort aftalen inden udgangen af året.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var fint at have en tro på, at enhver form for frihandelsaf-

tale er god, men at det var relevant at diskutere indholdet af så vidtgående en aftale og

ikke bare affeje kritik som teknikaliteter. Frihandel inden for EU fører også til diskussioner

om problemer med social dumping og om, hvordan man kan forhindre, at danske ar-

bejdspladser bliver flyttet til andre lande. Der er også bekymring for, at Danmark vil blive

forhindret i at gå foran inden for miljø eller forbrugerbeskyttelse. Det var ikke bare En-

hedslisten, der var kritisk, men også mange europæiske og amerikanske fagbevægelser

og civilsamfundsorganisationer. Det var der god grund til at være. Amerikanerne havde

kun underskrevet to banale ILO-konventioner, så faren for social dumping var reel, lige-

som amerikanerne ikke har EU’s forsigtighedsprincip, der skal forhindre farlige kemikalier

i fødevarer. Hvilken sikkerhed var der på nuværende tidspunkt i forhandlingerne for, at

arbejdstager- og forbrugerrettigheder og miljø ikke vil være i fare? Kan investorrettigheder

ikke forhindre national lovgivning og en forbedring af f.eks. forbrugerrettigheder og nor-

malisering af beskatningen af multinationale selskaber?

Statsministeren

påpegede, at diskussionen mindede om den, man havde om det indre

marked i EU: Var det godt eller dårligt? Det var fair nok, at Enhedslisten er imod, men

selv var hun og mange danske i øvrigt overbevist om, at det indre marked skaber vel-

færd. Det samme gjorde sig gældende for en handelsaftale med USA. Kommissionens

forhandlingsmandat sagde meget tydeligt, at landenes suveræne ret til at regulere legiti-

me politiske hensyn såsom miljø, forbrugersikkerhed og sundhed står over investorernes

rettigheder. Hvis Kommissionen ikke var i stand til at løfte opgaven med at få det på

plads, skulle tvistbilæggelsessystemet slet ikke med i aftalen. Hun forstod dermed ikke

den store bekymring. Hvis Enhedslisten bare generelt var imod en frihandelsaftale, var

det fair at sige det frem for at hænge det op på et teknisk aspekt. Rådet havde jo givet

Kommissionen et forhandlingsmandat.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var en principiel diskussion om aftalen; det var ikke en

teknikalitet. Det forhandlingsmandat, som statsministeren havde refereret til, var ikke til-

gængeligt for Folketinget, men blev lækket. Det kunne man jo kun være glad for, for så

vidste man, hvad der stod i det. Det havde skabt stor bekymring og ført til en massiv

mængde kritiske høringssvar til Kommissionen om rettigheder til investorer. En ting er at

kunne lovgive nationalt, en anden er, hvad man så skal kompensere investorer for.

Tvistbilæggelsessystemet - og dermed investorrettigheder - havde skabt masser af pro-

778

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

blemer i andre aftaler som f.eks. den sag, hvor Phillip Morris lagde sag an for mistet ind-

tjening, da man ændrede cigaretpakkerne. Kunne statsministeren garantere, at Danmark

ikke ville blive mødt med sagsanlæg, hvis man forbedrer f.eks. forbrugerrettigheder?

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at Enhedslisten havde rejst en forespørgselsdebat om

emnet, men at den blev udskudt til et ikke nærmere defineret tidspunkt. Hvor stod den

sag, og var det ikke nærliggende at tage den debat?

Den fungerende formand

sagde, at det jo var op til Enhedslisten at bestemme.

Statsministeren

gentog, at Rådet havde pålagt Kommissionen at handle ud fra, at det er

landenes suveræne ret at regulere miljø, forbrugersikkerhed og sundhed. Det blev også

sendt under parlamentarisk kontrol. Hun havde en fornemmelse af, at selv om de tekni-

ske spørgsmål, som hun ikke fandt irrelevante, blev løst nok så godt, ville Enhedslisten

være imod en frihandelsaftale med USA, for de har altid været imod frihandelsaftaler. Det

undrede hende, at det ikke gjorde et indtryk på Enhedslisten, at den danske fagbevægel-

se og danske virksomheder synes, en frihandelsaftale er en god idé. Det ville være befri-

ende, hvis Enhedslisten kunne sige, at hvis spørgsmålet om investorrettigheder blev løst,

ville partiet gå ind for frihandelsaftalen.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten ikke har noget imod handel, men satte

spørgsmålstegn ved typen af handel. Den type, der fremgik af det lækkede forhandlings-

mandat, frygtede han ville føre til forringelse af arbejdstager- og forbrugerrettigheder. Af

den grund prøvede han at få en debat om emnet, og det var heldigvis ikke sidste gang,

aftalen ville blive debatteret.

Den fungerende formand

tilføjede, at man havde mulighed for at rejse forespørgsler i

Folketingssalen.

Statsministeren

ville gerne have debatten, men det undrede hende, at Enhedslisten ikke

anerkendte fagbevægelsens og virksomhedernes positive holdning til aftalen.

Nikolaj Villumsen

sagde, at statsministeren ikke behøvede at undre sig længe. Mange i

fagbevægelsen undrer sig over, at toppen af fagbevægelsen er så positiv over for aftalen,

når man kan se bekymringen i andre EU-lande.

Statsministeren

bemærkede, at Enhedslisten kun lytter til fagbevægelsen, når partiet er

enigt med den.

779

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Grækenland

Statsministeren:

Når vi taler om økonomi, er det svært at komme uden om Grækenland.

Jeg vil gerne understrege, at Grækenland ikke var på dagsordenen på mødet, men det er

klart, at den græske situation optager os alle. Torsdag aften efter afslutningen på

topmødets første dag var der et uformelt møde om Grækenland i en mindre kreds. Den

græske premierminister mødtes her med formændene for Det Europæiske Råd,

Kommissionen, eurogruppen og ECB og derudover præsident Hollande og kansler

Merkel.

Jeg er glad for, at der efter mødet var enighed om, at aftalen fra februar stadig holder, og

at arbejdet skal tilbage på sporet. Der var behov for at genopbygge tilliden mellem

parterne og undgå misforståelser. Der er ingen tvivl om, at den græske regering står over

for et stort arbejde, og at arbejdet skal i gang nu. Der er hårdt brug for ro omkring den

græske økonomi. Det vil være godt for Grækenland og for resten af Europa.

Derfor håber jeg oprigtigt, at Grækenland og eurolandene nu bliver enige om de

nødvendige reformskridt, så man kan genoprette tilliden til den græske økonomi og få

den tilbage på sporet. Sidste emne for vores drøftelser var Libyen. Flygtningestrømmene

fra Libyen udgør en stor udfordring, særlig i Sydeuropa, og truslen fra ekstremistiske

terrorgrupper vokser. Der findes ikke en militær løsning på konflikten. Den kan kun løses

politisk. Derfor er det vigtigt, at FN har fået parterne til forhandlingsbordet. Målet er en

aftale om en ny samlingsregering. Der var enighed om vigtigheden af, at vi bakker op om

den proces, og at EU er klar til hurtigt at kunne bistå, når der forhåbentlig kommer et

resultat. Udenrigsministrene vil derfor i nærmeste fremtid se på mulige EU-tiltag, der kan

understøtte gennemførelsen af en aftale mellem parterne i Libyen.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det undrede ham, at den aftale, der var lavet mellem euro-

gruppen og den græske regering om investeringer for at skabe arbejdspladser, var blevet

skudt 4 måneder. Mente statsministeren, at det var fornuftigt at fratage grækerne mulig-

heden for at foretage investeringer? De seneste 5 års sparepolitik havde jo ikke fået lan-

det ud af krisen.

Lars Barfoed

spurgte, om statsministeren var enig i, at Grækenland burde få styr på sin

økonomi ved at følge en række sydeuropæiske lande, der har fået styr på deres offentlige

budgetter og dermed levede op til EU’s reformkurs.

Statsministeren

understregede, at Grækenland ikke var blevet debatteret på topmødet,

men på et lukket møde, hvor man konkluderede, at landet skal leve op til februaraftalen

med eurolandene. Hun kendte ikke det eksempel, som Nikolaj Villumsen kom med.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det jo ikke var forbudt for statsministeren at have en hold-

ning til Grækenland. Mente hun, at det var fornuftigt at forhindre landet i at investere i

arbejdspladser?

780

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Statsministeren

var ikke i tvivl om, at det var et stort reformefterslæb i Grækenland, der

kan blokere for vækst og beskæftigelse i landet. Det er vanskeligt at finde finansiering på

markederne uden international hjælp. Grækerne stod foran en stor opgave, hvilket euro-

landene også havde gjort klart i februar. Danmark var ikke blandt långiverne til Græken-

land, og det ville være underligt, hvis Danmark skulle give eurolandene gode råd med på

vejen, når det handler om deres landes skatteborgere. Statsministeren forstod udmærket,

at de lande, der har lånt penge til Grækenland på vegne af deres skatteborgere, er nødt

til at forlange, at Grækenland overholder reformprogrammet.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at Grækenland ikke havde opnået vækst og ikke var i

gang med at afbetale gælden. De penge, som var bevilget fra andre eurolande, var gået

til bankerne. Han mente, at der var stor sandsynlighed for, at andre lande kommer til at

vælge en regering, der er ligesindet med den nyvalgte græske. Det ville derfor ikke være

så underligt, at statsministeren forholder sig til, hvordan man kommer ud af krisen i Euro-

pa. Man kunne lige så godt have en god diskussion om det i Folketinget, for det vil kom-

me op på fremtidige topmøder.

Statsministeren

påpegede, at det gik bedre i de lande, der havde gennemført deres re-

formprogrammer, som f.eks. Portugal. Det handlede altså om, at de lande, der havde

gjort deres hjemmearbejde og fået gennemført de reformer, de skulle, nu høstede posi-

tivt.

Angreb i Tunesien

Statsministeren:

Endelig havde vi en drøftelse af det forfærdelige angreb i Tunesien,

som terrororganisationen ISIL nu har taget ansvar for. Jeg er glad for, at vi vedtog en er-

klæring, hvor vi fordømte angrebet, og hvor vi samtidig understregede, at vi ville styrke

samarbejdet med Tunesien mod terror. Mange europæere mistede livet i terrorangrebet.

Jeg benyttede derfor lejligheden til at udtrykke min medfølelse over for de af mine euro-

pæiske kolleger, der har været direkte berørt af dette angreb.

781

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 501: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-15

25. Europaudvalgsmøde 26/3 2015

Ny generalsekretær for Rådet

Statsministeren:

Uden for den almindelig dagsorden på mødet blev der også truffet

beslutning om besættelsen af en meget vigtig EU-post. Formanden for Det Europæiske

Råd foreslog på mødet, at Danmarks EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen,

udnævnes til ny generalsekretær for Rådet, når posten bliver ledig til sommer. Det var der

fuld opbakning til på Det Europæiske Råd. Det er ikke nogen tilfældighed, at Donald Tusk

valgte netop Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Vores ambassadør nyder ikke kun stor respekt i

Danmark, han er også meget respekteret i de øvrige EU-lande, ikke mindst for sin

dygtighed og evne til at finde fælles løsninger på komplicerede spørgsmål.

Det er med andre ord fuldt fortjent, at han får jobbet som generalsekretær for Rådet, og

jeg synes, vi skal glæde os over, at vi kan besætte den post.

782