Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 503
Offentligt
1524369_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 16. april 2015
Kl. 10.30
Vær. 1-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jacob Lund (S), Mette Reissmann
(S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Henrik
Høegh (V), Anni Matthiesen (V), Pia Adelsteen (DF) og Daniel
Rugholm (KF)
miljøminister Kirsten Brosbøl
Desuden deltog:
Punkt 1. Samråd med miljøministeren vedr. samrådsspørgsmål C ad KOM (2013)
0920 om regeringens holdning til forslaget til NEC-direktivet, herunder særlig de
foreslåede reduktionsmål
KOM (2013) 0920
KOM (2013) 0920 (2013-14)
samrådsspørgsmål C
KOM (2013) 0920 (2013-14)
bilag 10 (revideret grund- og
nærhedsnotat af 15/4-15 om nedbringelse af nationale
emissioner af visse luftforurenende stoffer)
EUU alm. del (14)
bilag 470 (præsentationer fra den tekniske
gennemgang af forslag til nyt direktiv om reduktion af nationale
udledninger af luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) omdelt på
EUU alm. del - bilag 470)
EUU alm. del (2014-15)
bilag 427 (henvendelse af 31/3-15 fra
Landbrug & Fødevarer)
KOM (2013) 0920 (2013-14)
bilag 3 (referat af miljøministerens
indlæg på Miljørådsmødet den 12. juni 2014 vedr. NEC-direktivet
under Luftpakken)
EUU alm. del (2013-14)
bilag 651 (side 1184, senest behandlet
i EUU 24/6-14)
Samrådsspørgsmål C:
Stillet af Eva Kjer Hansen, formand (V)
”Ministeren bedes –
i forlængelse af samrådet i Europaudvalget den 24. juni 2014
re-
degøre for regeringens holdning til forslaget til NEC-direktivet og herunder særlig de fore-
slåede reduktionsmål, så snart regeringens holdning dertil er fastlagt.”
Formanden
påpegede, at ministeren muligvis havde sat rekord i, hvor lang tid det kan
tage at besvare et samrådsspørgsmål. Ministeren havde på et møde i udvalget den 24.
juni 2014 sagt, at hun efter sommerferien ville vende tilbage til udvalget vedrørende re-
786
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
duktionsmålene, men regeringen havde været meget længe om at melde yderligere ud.
En teknisk gennemgang af hele området havde fundet sted i ugen op til udvalgsmødet.
Miljøministeren:
Det er rigtigt, at tilbage i juni sidste år havde vi her i udvalget den første
drøftelse af Kommissionens forslag til NEC-direktivet. Vi aftalte ganske rigtigt, som for-
manden siger, at vi skulle have en fornyet drøftelse, når regeringen fik fastlagt sin hold-
ning til reduktionsmålene i forslaget. Den holdning fik vi fastlagt umiddelbart inden påske i
år, hvorefter udvalget fik oversendt et revideret grund- og nærhedsnotat med regeringens
holdning. Det er på den baggrund, at vi sidder her i dag.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at baggrunden for Kommissionens forslag er
ganske alvorlig. Luftforurening er et af de helt store miljø- og sundhedsproblemer i EU og
i Danmark. Ifølge DCE ved Århus Universitet er der hvert år 3.300 danskere, der dør for
tidligt på grund af luftforurening. Luftforureningen koster det danske samfund 29 mia. kr.
årligt. Da luftforureningen som bekendt er grænseoverskridende, kan vi ikke løse proble-
met alene i Danmark. 75 pct. af luftforureningen herhjemme stammer fra udlandet, og
derfor er regeringen også enig i formålet med Kommissionens forslag
at vi på europæ-
isk plan får gjort noget ved problemet.
Forslaget fra Kommissionens indeholder to hovedelementer. For det første nationale re-
duktionsmål for 2020 for 5 stoffer. Det er NO
x
, svovl, ammoniak,
VOC’er
og fine partikler.
2020-målene blev fastlagt tilbage i 2012 i de internationale forhandlinger af den såkaldte
Gøteborgprotokol. I forslaget til NEC-direktivet foreslår Kommissionen at implementere
Gøteborgprotokollens 2020-mål uændret i EU. Det andet element i Kommissionens for-
slag
og det egentlige nye i forslaget
er reduktionsmålene for 2030. 2030-målene ved-
rører de samme fem stoffer plus endnu et stof, nemlig metan. Og de skærper kravene i
forhold til 2020-målene.
Selve reduktionsmålene for 2020 og for 2030 vil jeg ikke remse op her, idet vi i sidste uge
havde en teknisk gennemgang, men jeg vil blot henvise til tabel 1 i grund- og nærhedsno-
tatet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er væsentligt forskel på de to sæt mål.
2020-målene er fastlagt på baggrund af medlemsstaternes eksisterende nationale regler.
Det er de reduktionsniveauer medlemsstaterne kan nå i 2020 uden at stramme op på
deres regler. 2030-målene derimod er baseret på et ønske om at skærpe indsatsen mod
luftforureningen på tværs af EU fra 2020 til 2030. Kommissionens forslag til 2030-mål er
således baseret på en beregningsmodel, som basalt set skal sikre mest miljø for pengene
under hensynstagen til de enkelte landes økonomiske forudsætninger.
Som jeg indledte med at sige, er der væsentlige miljø- og sundhedsmæssige gevinster at
hente ved at regulere luftforureningen. Men luftregulering kan også være forbundet med
omkostninger, og de to størrelser skal som altid vejes op imod hinanden, så der er balan-
ce i tingene. Regeringen har derfor fået foretaget en omfattende konsekvensanalyse af
kommissionens forslag, og som et væsentligt led heri, har vi baseret os på fremskrivnin-
ger fra DCE på Aarhus Universitet.
787
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Fremskrivningerne viser, hvilke reduktioner vi kan nå herhjemme i 2020 og 2030, hvis vi
alene baserer os på vores eksisterende lovgivning. Og vi har yderligere for ammoniak
fået IFRO på Københavns Universitet til at lave en fremskrivning over, hvilke reduktioner
Danmark realistisk kan nå i 2020 med vores eksisterende nationale regulering.
IFRO’s
rapport blev oversendt til Folketinget sammen med det reviderede grund- og nærhedsno-
tat og var desuden også genstand for en teknisk høring i Miljøudvalget i sidste uge. Re-
geringen har med andre ord gjort sit forarbejde grundigt, for vi vil være sikre på, at vi ba-
serer vores beslutninger på et sagligt og velfunderet grundlag.
Resultatet af fremskrivningerne viser kort fortalt, at Danmark i 2020 med al sandsynlighed
kan nå de foreslåede reduktionsmål på baggrund af vores eksisterende regler. Dette
gælder også for ammoniak, hvor vi vil benytte os af en teknisk justeringsmekanisme, som
vil sikre, at vi når reduktionsmålet. Jeg skal nok vende tilbage med en uddybning om
ammoniak lidt senere. Hvad angår 2030-målene, viser fremskrivningerne, at Danmark
generelt ikke kan nå helt op på de reduktionsmål, som Kommissionen foreslår på bag-
grund af den eksisterende regulering. Nogle vil vi være tæt på, andre vil vi være længere
fra. Det er igen baseret på de reduktioner, der vil følge af vores nuværende regler her-
hjemme. De præcise fremskrivninger fremgår af tabel 1 i grund- og nærhedsnotatet.
Med udgangspunkt i fremskrivningerne har regeringen analyseret hvilke omkostninger,
der vil være forbundet med at efterleve Kommissionens forslag. Som sagt viser frem-
skrivningen for 2020, at vi kan nå målene med vores allerede eksisterende lovgivning. Da
der således ikke skal indføres stramninger for at nå målene, betyder det, at der isoleret
set ikke vil være nye samfundsmæssige omkostninger forbundet med at efterleve 2020-
målene.
For 2030-målenes vedkommende viser fremskrivningerne som sagt, at vi ikke helt kan nå
niveauet i Kommissionens forslag. Vi skal med andre ord gøre en ekstra indsats, og det
vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark. De samlede samfundsøko-
nomiske omkostninger ved at efterleve Kommissionens forslag til 2030-mål skønnes så-
ledes at være på omkring 5,1 mia. kr. pr. år. Heraf skønnes metanmålet alene at udgøre
langt størstedelen med 3,9 mia. kr. om året, mens svovlmålet vil koste 500 mio. kr. pr. år.
Der er altså tale om endog meget væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger, hvis vi
skal efterleve forslaget til 2030-målene. For god ordens skyld vil jeg henvise til tabel 2 i
grund- og nærhedsnotatet, hvor omkostningerne fremgår.
Det er de elementer
altså fremskrivningerne og omkostningsberegningerne
som har
dannet grundlag for regeringens holdning til Kommissionens forslag. Regeringens hold-
ning hviler på en balanceret tilgang: en balance mellem den hidtidige og fremtidige ind-
sats i Danmark og i de øvrige EU-lande, en balance mellem målene for 2020 og 2030 og
en balance mellem hensynet til sundhed, miljø og natur på den ene side og omkostnin-
gerne på den anden side. Og vi skal hele tiden huske på, at luftforureningen er grænse-
overskridende, og derfor har Danmark brug for, at vores nabolande påtager sig ambitiøse
forpligtelser.
788
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Overordnet set ønsker regeringen derfor at opretholde et højt ambitionsniveau i 2020. I
forhold til mange andre EU lande har vi herhjemme været tidligere ude med ambitiøse
luftregler, og derfor kan vi også nå længere i 2020 end de fleste andre EU-lande eller
mange andre EU lande. Husk på, at 2020-målene i Kommissionens forslag er baseret på
landenes eksisterende regulering, og det gælder altså for alle landenes 2020-mål, og der-
for kommer Danmark også naturligt til at ligge blandt de mest ambitiøse lande i EU i
2020. Det er der sådan set ikke noget mystisk i. Da IFRO’s og
DCE’s
fremskrivninger vi-
ser, at Danmark fortsat kan nå målene i 2020 med vores nuværende regler uden yderli-
gere stramninger og omkostninger, mener regeringen, at der er god grund til at acceptere
Kommissionens forslag til 2020-mål. Dermed vil vi også kunne bidrage til at presse ambi-
tionsniveauet op for de øvrige EU-lande.
Det var 2020-målene. Når vi ser frem mod målene for 2030, mener regeringen til gen-
gæld, at det med vores ambitiøse 2020-indsats kun er rimeligt, at det frem til 2030 bliver
de andre EU-landes tur til at levere reduktionerne. Det er lige præcis den balance, der
ligger i regeringens holdning, mellem 2020- og 2030-målene. Det ligger da også i Kom-
missionens forslag, at mange af de lande, der først nu skal til at løbe deres reduktioner i
gang og derfor har forholdsvis små reduktionstal i 2020, derefter skal pålægges langt
større reduktionskrav frem til 2030. Det synes regeringen er ganske rimeligt. Regeringen
lægger samtidig afgørende vægt på, at yderligere omkostninger for Danmark til reduktio-
ner frem mod 2030 minimeres mest muligt. Vi vil derfor have, at de danske 2030-mål som
udgangspunkt bliver fastlagt på et niveau, der svarer til vores fremskrivninger baseret på
vores eksisterende danske regulering, uden at vi skal tage yderligere tiltag. For at være
på den sikre side vælger vi at lægge os i underkanten af fremskrivningerne, så vi tager
højde for de usikkerheder, der naturligt er på fremskrivninger, der rækker 15 år frem i ti-
den. Med en sådan balanceret tilgang lægger vi vægt på, at der er en fair byrdefordeling i
EU af de erhvervsøkonomiske omkostninger. Vi mener derfor, at Danmarks 2030-mål
som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU landes.
Med denne holdning er det klart, at Danmark ikke umiddelbart kan acceptere Kommissio-
nens forslag til de danske 2030-mål. De skal længere ned, så vi undgår nye økonomiske
byrder. Det gælder særlig for metan, hvor regeringen lægger vægt på, at metan helt ud-
går af NEC-forslaget. For det første er der på nuværende tidspunkt kun begrænset kend-
skab til virkemidler, der for alvor kan reducere metanudledningen i Danmark yderligere.
Vores beregninger, som er baseret på de kendte virkemidler, viser, at Kommissionens
forslag til et dansk metanmål for 2030 vil indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser
for Danmark på 3,2 mia. kr. årligt, hvoraf de 2,8 mia. kr. vil komme fra landbruget. Og det
er uacceptabelt for regeringen. Dertil kommer, at metan allerede er reguleret under kli-
makonventionen, hvorfor en særskilt regulering i NEC vil indebære en risiko for dobbelt-
regulering. Det er baggrunden for, at regeringen vil have metan ud af NEC-forslaget. Det
er heldigvis ikke en holdning, som vi står alene med i EU-kredsen.
På et enkelt punkt har regeringen dog lagt en anden linje i forhold til 2030-målene. Og det
er på partikler, som er den mest sundhedsskadelige type luftforurening, vi kender til. Re-
geringen har allerede gjort meget på partikelområdet. Sidste år lavede vi
”Ren
luft til dan-
789
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
skerne”-pakken,
hvor vi afsatte 149 mio. kr. til forskellige tiltag, herunder en væsentlig
partikelindsats. Men der er fortsat rum for, at vi kan gøre endnu mere for at reducere
sundhedsproblemerne ved partikelforurening. Derfor vil regeringen gerne forpligte Dan-
mark til, at vi leverer en yderligere skærpet indsats på partikler frem mod 2030. Vi vil så-
ledes gå med til et 2030-mål, der er på niveau med EU-gennemsnittet, hvilket indebærer,
at vi skal nå op på en reduktion på 54 pct. i 2030. Hvilke virkemidler vi skal tage i brug for
at nå det mål, vil vi først tage stilling til, når NEC-direktivet er vedtaget og skal implemen-
teres. Men jeg har en forventning om, at det kan nås ved forholdsvis få omkostninger. Det
drejer sig om at øge udskiftningerne af de gamle brændeovne i danske hjem
dem, der
forurener mest.
Lad mig nu som lovet uddybe ammoniakmålet for 2020, som jo har tiltrukket sig en hel
del opmærksomhed. Regeringens holdning indebærer som sagt, at vi fastholder de mål-
sætninger, som vi i 2012 forpligtede os til i Gøteborgprotokollen. Jeg vil igen understrege,
at grundlaget for alle medlemsstaternes forpligtelser i Gøteborgprotokollen er de eksiste-
rende nationale regler i hvert enkelt land. Det er årsagen til, at alle EU-lande har forskelli-
ge 2020-målsætninger. Det udtrykker blot, at landene har forskellige regler på de forskel-
lige stoffer, og at de derfor når forskellige reduktioner i 2020. Gøteborgprotokollen blev
forhandlet på plads i maj 2012 af Kommissionen på
EU’s
vegne på baggrund af mandater
fra medlemsstaterne. Regeringen gav i foråret 2012 således Kommissionen mandat til at
forhandle et ammoniakmål på 24 pct. for Danmark. I den forbindelse vil jeg nævne, at
Kommissionen i første omgang ønskede, at Danmark skulle påtage sig 31 pct. Men det
fik regeringen altså ned på de 24 pct., som blev Kommissionens endelige mandat.
Til grund for regeringsbeslutningen i 2012 lå en videnskabelig fremskrivningsrapport ud-
arbejdet af DCE på Aarhus Universitet fra januar 2012. Rapporten viste, hvor langt Dan-
mark kunne nå med ammoniakreduktionerne i 2020 med udgangspunkt i de eksisterende
regler. I Danmark har vi primært siden 2007 og senere med skærpelser besluttet i 2009
haft en ambitiøs regulering af ammoniak fra landbruget. Det var en regulering, der blev
indført af den daværende VK-regering.
DCE’s
fremskrivning i januar 2012 viste, at Dan-
mark med denne regulering ville kunne nå en ammoniakreduktion på 24 pct. i 2020. Det
var baggrunden for regeringens beslutning og den efterfølgende Gøteborgforhandling.
Folketinget blev i den forbindelse orienteret om mandatet til Kommissionen inden Gøte-
borgforhandlingerne gik i gang og blev efterfølgende orienteret om resultatet af forhand-
lingerne. Alt i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.
I forbindelse med det aktuelle forslag til NEC-direktivet, hvor Gøteborg målene altså im-
plementeres i EU, har regeringen på ny fået foretaget en konsolideret fremskrivning af
ammoniakreduktionerne. Det sker, fordi der i mellemtiden er stillet spørgsmålstegn ved
de 24 pct., bl.a. på baggrund af en fremskrivning fra DCE i 2013, som viste, at vi kun ville
kunne nå en reduktion på 15 pct. Fødevareministeriet og Miljøministeriet bad derfor i
2014 IFRO om at udarbejde en konsolideret fremskrivning. Fremskrivningen viser en ven-
tet ammoniakreduktion i 2020 på 21-23 pct. Dertil kommer, at regeringen vil benytte mu-
ligheden for at anvende en teknisk korrektionsmekanisme, der kompenserer for ny viden-
skabelig viden om udledningen af ammoniak fra handelsgødning. Det er en rent teknisk
790
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
administrativ øvelse, som vil indebære, at vi yderligere kan lukke en manko svarende til 3
procentpoint. Dermed vil Danmark samlet set sandsynligvis nå op på 24-26 pct. i 2020 og
dermed altså nå i mål med de 24 pct. med vores eksisterende regler. Det vil ikke kræve
yderligere regulering eller stramninger over for landbruget, og det vil dermed heller ikke
generere nye omkostninger for landbruget.
Siden IFRO lavede sin fremskrivning i 2014, er der kommet en ny opgørelse over de fak-
tiske ammoniakudledninger herhjemme. Den viser, at Danmark ved udgangen af 2013
allerede havde reduceret med 16 pct. Så de seneste faktiske reduktionstal viser altså, at
der ikke er langt igen op til målet, og at vi allerede er kommet længere end 2013-
fremskrivningerne, der sagde 15 pct. i 2020. De bestyrker yderligere
IFRO’s
fremskriv-
ning og billedet af, at vi når i mål med de 24 pct. i 2020.
Som det også fremgik af den tekniske gennemgang i sidste uge, har
IFRO’s
fremskriv-
ning taget højde for forventningerne til vækst i dansk landbrug frem til 2020. IFRO har
indregnet et realistisk vækstrum, der bl.a. er baseret på forventningerne til markedet efter
mælkekvoternes frigivelse og på den aktuelle økonomiske situation i landbruget. I den
forbindelse har IFRO også inddraget en realistisk vurdering af, hvor meget miljøteknologi
der vil blive indført i staldene frem til 2020. Tallene er baseret på Miljøstyrelsens opgørel-
ser over, hvor meget miljøteknologi der rent faktisk er blevet indført i staldene fra 2007 til
2013.
Så regeringen har baseret sin holdning på en realistisk vurdering af væksten i dansk
landbrug i de kommende år. Det er selvfølgelig helt afgørende, for regeringen lægger stor
vægt på at sikre gode vækstforhold for landbruget. Sagen her viser, at det godt kan
forenes med at fastholde en høj miljøbeskyttelse. Senest har vi med hjælpepakken til
landbruget i sidste måned foreslået, at der bevilliges 852 mio. kr. til at fremme vækst og
konkurrence i kvæg- og svineproduktionen. Herefter skal de 371 mio. kr. gå til investering
i miljøteknologi, hvilket bl.a. kan bidrage til at begrænse ammoniakudledningen. Så tinge-
ne hænger fint sammen.
Her til slut vil jeg gerne gentage, at regeringen ikke vil stille nye krav til landbrugets am-
moniakudledning. Vi skal bare lade vores nuværende regler fortsætte med at virke. Så
når vi i mål i 2020 og bidrager væsentligt til at få løst et stort sundheds- og miljøproblem
herhjemme og i EU.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, at det var et fint udgangspunkt at gå forrest, men ikke
når man ligger alene i udbrud oppe foran. Det lod til at gøre sig gældende for Danmark
med et reduktionsmål på ammoniak på 24 pct. i stedet for EU-gennemsnittet på 6 pct.
Hvis man stiller strenge krav i et land og mindre strenge i det andet, og det første land har
udfordringer med hensyn til konkurrenceevnen, flytter produktionen til det andet land med
lempeligere krav. Luftforurening er som bekendt grænseoverskridende, så hvem vinder
på de strenge krav til Danmark? Forureningen vil formentlig stige, og Danmark vil miste
indtjeningen og arbejdspladserne. I IFO-rapporten baserede man beregningerne på en
791
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
stigning i mælkeproduktionen på 10 pct., men Arla mente, at stigningen vil være på 20
pct. Hvem mente ministeren om det?
Anni Matthiesen
bad ministeren bekræfte, at der ikke havde været forhandlinger i EU
om reduktionsmål siden sommeren 2014, og at der dermed ikke havde mulighed for at
påvirke målsætningerne. Regeringen var tilfreds med 2020-målene og troede på, at de
kunne nås, men ønskede til gengæld at reducere målsætningerne for 2030. Hvorfor fore-
stillede regeringen sig, at det ville være muligt at ændre på 2030-målene, når den ikke
havde haft mulighed for at ændre på 2020-målene?
Per Clausen
spurgte, om ministeren kunne bekræfte, at man når 2020-målsætningerne
ved ikke at foretage yderligere, men blot lade allerede vedtagne tiltag gøre sig gældende.
Og var det rigtigt forstået, at regeringen på intet område
bortset fra partikler
havde
tænkt sig at stramme miljølovgivningen frem mod 2030? Det var alvorligt. Man overtog en
lovgivning fra VK-regeringen, som man ikke strammer frem mod 2030, og hvis man får
svært ved at nå målene, vil man ændre målsætningerne, på trods af at ministeren er-
kendte, at problemet med luftforureningen er alvorligt. Og var det ikke korrekt, at den in-
vestering i nye stalde, som en øget mælke- og svineproduktion medfører, vil ske i hen-
hold til de nye miljøregler? Det vil sige, at man vil få udviklet ny miljøteknologi i et højere
tempo. Hvad angik metangas, forstod han, at det ikke ville være en del af miljøaftalen,
men betød det, at regeringen mener, at man ikke skal reducere udslippet af metangas?
Eller skal det håndteres i anden sammenhæng?
Henrik Høegh
refererede til ministerens udtalelse om, at man med tiltagene vil opnå væ-
sentlige sundhedsmæssige gevinster. Det ønsker alle, men man kunne spørge sig selv,
om gevinsten er stor nok, når 2,3 pct. af ammoniakfordampningen i EU kommer fra det
danske landbrug. Man risikerer, at den store forskel i kravene til landene kommer til at
betyde, at dansk svineproduktion flytter til Polen, der har lov til at øge udledningen af
ammoniak indtil 2020. Idet han henviste til regeringens
”Vækstplan
for Fødevarer”, spurg-
te han, om ministeren havde fået lavet en vurdering af konsekvenserne for dansk konkur-
renceevne ved forslaget om reduktionsmål
en slags nabotjek.
Pia Adelsteen
bad ministeren bekræfte, at hvis man fra dansk side intet yderligere gør,
reducerer man ammoniakudledningen med 24 pct. Til opklaring af svar på et skriftligt
spørgsmål, hun havde stillet ministeren i sagen, ville hun gerne vide, om ammoniak ind-
går i de luftmålinger, man foretager. Og får man renere luft af den tekniske korrektion på
3 pct., der er indeholdt i de 24 pct.? Hvad angik den skærpede indsats mod partikler, for-
stod hun det således, at man ikke ville lægge sig fast på, hvordan man skal reducere
dem, før direktivet er vedtaget. Det var bekymrende, for hvad med de udgifter, det even-
tuelt ville medføre? Hun var med på, at man kunne udskifte ældre brændeovne, men
havde man tænkt sig at give tilskud til det? I ministerens svar stod der endvidere, at udgif-
ten ved at øge indsatsen vil være på ca. 5 mia. kr. frem mod 2020, men at der vil komme
en sundhedsmæssig gevinst på 789 mio. kr. i Danmark alene på grund af den renere luft.
For udlandet regnede man med en gevinst på 1,9 mia. kr. Hvordan hang det sammen?
Hvis tre fjerdedele af den luft, man indånder i Danmark, er luft fra udlandet, og der sker
792
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
en større reduktion i Danmark end i mange andre lande, hvordan kan det give en større
gevinst i udlandet?
Lisbeth Bech Poulsen
henviste til svaret på spørgsmål 437, som hun havde modtaget
fra ministeren samme dag. Var det rigtigt opfattet, at forskellen mellem en ammoniakre-
duktion på 15 pct. og en på 24 pct. samfundsøkonomisk udgør 200 mio. kr.? Statsmini-
steren havde sagt, at regeringen ville hjælpe det trængte landbrug, og der var forhandlin-
ger om landdistriktprogrammet. Hendes kolleger fra højrefløjen sagde, at det var vigtigt at
hjælpe erhvervet, og at der skal være økonomisk støtte til nye miljøteknologier inden for
stalde, ellers kan man ikke opfylde ammoniakreduktionerne. Er det ikke underligt, når
man har en teknisk fremskrivning, der viser, at man opnår målsætningen på 24 pct. ved
eksisterende lovgivning, samtidig at give landbruget hundredvis af millioner til støtte til
moderne stalde, der giver ammoniakreduktion? Kunne ministeren kommentere det?
Jakob Lund
havde under den tekniske gennemgang bemærket, at den danske reduktion
havde været større end i mange af de andre europæiske lande, dog ikke så stor som i et
land som Holland. Hvis alle skal ende med at nå samme mål, må et land som Danmark
vel have et forspring i arbejdet med at opnå en effektiv produktion fremadrettet?
Miljøministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var tvivl om, at NEC-
direktivet vil give en stor miljøgevinst og reducere luftforureningen i hele Europa. Luft-
forurening er grænseoverskridende, og det giver derfor god mening at beskæftige sig
med at reducere den. Derfor var regeringen positiv. Hvad angik Polen og målene for
2020, fremhævede ministeren, at disse var blevet fastlagt på baggrund af landets eksiste-
rende regulering. En række lande var ikke nået langt i arbejdet med at reducere ammoni-
ak og havde dermed et lavt reduktionsmål for 2020. Lavede man en fremskrivning for
Polen, viste den, at Polen kan opnå en reduktion på 1 pct. i 2020. Tager man de mål for
2030, som Kommissionen har foreslået, skal de lande, der i 2020 ikke skal levere så me-
get, til gengæld levere i 2030. For Polens vedkommende er det en reduktion på 22 pct.,
hvilket måtte betegnes som et meget stort spring fra 1 pct. Det vil derfor være en meget
kort planlægningshorisont at operere med, hvis man flytter sin produktion til Polen, idet
landet skal gennemføre en meget skrappere ammoniakregulering fra 2020. Regeringen
mente, at eftersom Danmark allerede i 2007 og 2009 havde implementeret skrappe reg-
ler, havde man allerede taget initiativ til at bidrage væsentligt til reduktionen af luftforure-
ning i Europa. I 2030 er det dermed ikke Danmark, men andre lande, der skal levere.
Ministeren bekræftede Arlas skøn på en stigning på 20 pct. i mælkeproduktionen fra
2014-2020. IFRO opererede med et vækstscenario på 18 pct. Det lå altså ikke langt fra
Arlas vækstskøn. Regeringen havde bedt eksperter om at konsolidere tallene, idet der
var en væsentlig forskel på de fremskrivninger, der var lavet i 2012 og dem, der var lavet i
2013. IFRO’s konsoliderede fremskrivning viste, at Danmark med de gældende vækst-
scenarier kan nå i mål med reduktionsforpligtelserne i 2020. De faktiske tal for 2013 viser,
at man allerede ved udgangen af 2013 havde nået en reduktion på 16 pct., mens DCE-
fremskrivningen viste, at man først i 2020 ville nå 15 pct.
793
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Sidstnævnte var baseret på landbrugets eget vækstskøn, men man har altså allerede nu
overhalet den ammoniakreduktion, som man forventede at nå i 2020. Det understøttede
den konsoliderede fremskrivning om, at man kan nå reduktionsforpligtelser i 2020 uden
yderligere regulering.
Over for Anni Matthiesen bekræftede ministeren, at der ikke havde været EU-
forhandlinger af anneks 2, det vil sige, at man ikke var gået ind i forhandlingerne om de
enkelte reduktionsmål. Igennem næsten hele 2014 havde man dog en længere teknisk
konsultation med Kommissionen på baggrund af dennes første udkast til NEC-direktivet.
Man var ikke enig i grundlaget for Kommissionens beregninger, og det resulterede i, at
man i januar 2015 fik et korrigeret udkast til NEC-direktivet, ifølge hvilket reduktionsmåle-
ne var sat lavere på næsten alle parametre for Danmarks vedkommende. Regeringens
holdning var fastlagt på baggrund af korrigerede udkast.
Ministerens svar til Anni Matthiesen lød endvidere, at de politiske forhandlinger omhand-
ler ratificeringen af Gøteborgprotokollen og vedtagelsen af reduktionsforpligtelser for
2030. Regeringens udgangspunkt er, at 2030-mål skal sættes ned for Danmarks ved-
kommende, fordi Danmark var ambitiøs med den lovgivning, der allerede er vedtaget.
Til Per Clausen sagde ministeren, at det var korrekt, at 2020-målsætningerne opnås, hvis
blot man lader den nuværende udvikling fortsætte. 2020-tallene er baseret på fremskriv-
ninger af, hvad man vil opnå i 2020 på baggrund af den allerede eksisterende regulering
og politiske aftaler. Hvad stramninger angår, ønsker regeringen at gøre en yderligere ind-
sats imod partikler, idet de udgør den største trussel mod sundheden. Den konservative
tilgang til de andre stoffer skyldes, at Danmark allerede har påtaget sig en ambitiøs re-
duktion med 2020-målene, og at det derfor bør være andre lande, der holder for. En øget
produktion kræver ganske rigtigt nye stalde, som medfører miljøforbedringer på grund af
den nye teknologi. Danmark har den førende teknologi på området, og den øgede pro-
duktion og indførsel af ny teknologi var regnet med
i IFO’s fremskrivinger. Det var korrekt,
at regeringen havde foreslået at give yderligere støtte til miljøteknologi i nye stalde, og
det ville bidrage til, at man får sat gang i den grønne omstilling. Regeringen regulerer alle-
rede metan i klimasammenhæng og mener af frygt for dobbeltregulering ikke, at det også
skal reguleres i NEC-direktivet. Regeringen tror i øvrigt ikke, at man p.t. har den fornødne
teknologi til at kunne gennemføre reduktioner af metan, og gevinsten menes ikke at stå
mål med omkostningerne.
I respons på Henrik Høeghs spørgsmål om rentabiliteten ved at flytte produktion til Po-
len, sagde ministeren, at Polen skal levere en meget væsentlig indsats på ammoniak fra
2020 til 2030. En udflytning vil derfor være med en kortsigtet horisont. Det samme gjorde
sig gældende for en række andre EU-lande, der ikke har implementeret regulering, der
gør, at de vil være nået særlig langt i 2020. Regeringen havde iværksat nabotjek inden
for rammerne af fødevarevækstplanen. Gøteborgmålsætningen blev til i 2012 inden
vækstplanen, så der bliver ikke som sådan lavet et nabotjek. Men grundlaget for 2020-
målene er, at man har foretaget en fremskrivning på baggrund af alle landenes eksiste-
794
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
rende regulering: hvad har de allerede implementeret, hvilke politiske aftaler der er ind-
gået, og hvad man forventer man at kunne nå i 2020.
Ministeren bekræftede Pia Adelsteen i, at der ikke vil komme yderligere regulering, idet
regeringen forventer at nå i mål på baggrund af den allerede eksisterende. Hvis ministe-
rens skriftlige svar angående måling og modelberegninger ikke var klart nok, håbede hun,
at det efterfølgende kunne udbygges skriftligt. Luftkvaliteten bliver målt på målestationer
rundt om i landet. Hvad angik udledning fra forskellige kilder, havde man modelregninger
over, hvor meget f.eks. en enkelt ko udleder. Ministeren forklarede, at det er Gøteborg-
protokollen, der giver mulighed for tekniske korrektioner. De 3 pct., som Danmark forven-
ter at kunne korrigere for, var allerede godkendt inden for rammerne af NEC 2010-
målene, så man forventede, at det var en formsag at gøre det samme for 2020-målene.
Får man ny videnskabelig viden, kan man anmode om at få det taget i betragtning med
henblik på at justere sine reduktionsmål. Det var sket i Danmarks tilfælde, hvor man hav-
de fået ny videnskabelig viden om kunstgødning.
Om reduktion af partikler fremhævede ministeren, at det var normal procedure at beslut-
te, hvordan noget skal udføres, når det er vedtaget. Regeringen havde selvfølgelig set på
omkostningerne ved det, hvilket også fremgik af en af tabellerne i den tekniske gennem-
gang. Man skulle huske på, at den største kilde til partikelforurening i Danmark er bræn-
deovne, og derfor mente ministeren, at det var oplagt at finde ud af, hvordan man hurtige-
re kan udskifte de gamle ovne på en omkostningseffektiv måde. Regeringen havde i øv-
rigt fremsendt beregninger på, hvad den danske reduktion vil betyde for andre landes
gevinst, hvilket gav et tal på 1,9 mia. kr. Samtidig vurderede man, at der ville være en
mindst lige så stor gevinst for Danmark af de reduktioner, som andre lande foretager. Der
er dermed ikke tale om, at Danmark forærer de andre lande 1,9 mia. kr., for man får
mindst det samme igen. 75 pct. kommer udefra, så med de ambitiøse reduktionsmål, der
lægges op til for resten af EU, vil også i Danmark opnå en gevinst.
Ministeren foreslog at svare skriftligt på Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål om den sam-
fundsøkonomiske konsekvens af forskellige reduktioner af ammoniakudledning. De mid-
ler, regeringen foreslår afsat til støtte til nye staldanlæg, vil medføre, at man får imple-
menteret mere miljøteknologi, som kan have en gavnlig effekt på reduktionen af ammoni-
akudledning.
Til Jakob Lund sagde ministeren, at NEC står for nationale emissionslofter. I Kommissio-
nens beregningsmodel indsætter man landenes forskellige forudsætninger, og det resul-
terer i nogle forskellige 2030-mål. Ministeren var enig i, at Danmark har et forspring i for-
hold til mange andre lande, idet man tidligt har udviklet og implementeret ny teknologi.
Det gør, at Danmark er på forkant med en udvikling, som andre lande skal til at iværksæt-
te. Samtidig vil de danske virksomheder, der udvikler miljøteknologi, kunne øge deres
eksport.
795
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Henrik Høegh
sagde, at han nu begyndte at fatte, hvad det handlede om: Danmark ud-
sætter sin konkurrenceevne 5-6 år væsentligt mere end de lande, Danmark konkurrerer
med, men betød det, at der var garanti for, at dansk landbrug og fødevareproduktion fra
2020 og fremefter har samme krav til ammoniakbegrænsning som nabolandene? Det
måtte være nemt at give en garanti om ens vilkår, hvis han havde forstået situationen
rigtigt.
Pia Adelsteen
påpegede, at når det hedder sig, at Polen skal gå fra 1 pct. til 22 pct., var
det jo vigtigt at vide af hvad. Og går Danmark fra 24 pct. i 2020 til 0 pct. i 2030? Derud-
over ville hun gerne vide, om der bliver udledt mere ammoniak, hvis man får flere økolo-
giske landbrug. Hvad angår et skærpet krav til partikler, måtte det vel også gælde de an-
dre lande, når man ved, at 75 pct. af luftforeningen i Danmark kommer udefra?
Anni Matthiesen
sagde, at det begyndte at trænge ind: Danmark har gjort et godt stykke
arbejde og skal blive ved frem til 2020. Det påvirker konkurrenceevnen, men fra 2020 kan
man læne sig tilbage og sige, at det så er de andre landes tur til at levere. Hun ville gerne
have bekræftet, at hvis man vil prøve at ændre på de nuværende ammoniakreduktion på
24 pct. og man f.eks. siger, at man gerne vil nøjes med en reduktion på 17 pct., betyder
der, at de andre lande levere mere. Regeringen brugte igen og igen udtrykket, at den har
accepteret reduktionsmålene, men var det ikke regeringen selv, der havde meldt dem
ind? Og hvad er straffen for f.eks. Polen, hvis de ikke kan tage et reduktionskvantespring
fra 2020 til 2030?
Per Clausen
fandt, at det måtte hænge sådan sammen, at hvis man vil gøre landbrugets
konkurrencevilkår bedre, skal man ikke ændre på 2020-målene, men på den gældende
lovgivning. Det vil sige, at hvis man ønsker at ændre på den målsætning, der er en frem-
skrivning af den nuværende lovgivning, må det være ensbetydende med, at man ønsker
at slække på lovgivningskravene på ammoniak. Syntes ministeren ikke, at det ville være
klogt - inden regeringen aftaler med Venstre og resten af højrefløjen at bruge hundredvis
af millioner kroner på støtte til nye stalde - at sikre sig, at Venstre ikke dagen efter sam-
men med et flertal i Folketinget svækker de lovkrav, der er forudsætningen for at lave
støtteordningen? Ellers gav synspunktet ingen mening. Og var det er godt eftermæle for
regeringen, at det var VK-regeringen, der indførte stramme regler på området, mens den
nuværende sørger for, at der komme erhvervsstøtte, så erhvervslivet kan leve op til det
krav, som VK-regeringen stillede? Det var efter hans mening en svag miljøpolitisk profil.
Derudover ville Per Clausen gerne vide, om han skulle forstå regeringens holdning såle-
des, at man indtil 2020 har en ambition om at gå i spidsen, og at man derefter går i hæn-
gekøje og venter på, at resten af verden indhenter Danmark?
Daniel Rugholm
opfattede kommentarerne fra mange af medlemmerne som et udtryk
for, at man mener, det indtil videre har været let at reducere. Det skyldtes måske, at pro-
duktionen i Danmark var gået den forkerte vej. Det var et modigt synspunkt at mene, at
ny teknologi vil opveje en øget produktion; det måtte indikere et særligt kendskab til den
fremtidige teknologi. Kunne ministeren bekræfte, at der ikke vil være yderligere regulering
og økonomiske tab for landbruget
også hvis man kommer i den fantastiske situation, at
796
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
produktionen øges? Eller blev den garanti kun udstedt ved den tilbagegang, man des-
værre havde set.
Jacob Ellemann-Jensen
sagde, at han ulig sine partifæller endnu ikke kunne blære sig
med at have forstået stoffet. Han var enig med ministeren i, at det er vigtigt at agere på
EU-niveau, men forstod ikke den konklusion, der går ud på, at Danmark skal gøre væ-
sentligt mere end mange andre lande. Hvis man samlet skal reducere med 6 pct. og man
i Danmark reducerer med 24 pct. uden at løfte et øjenbryn, kan det jo ikke kaldes ambiti-
øst, fordi man samtidig mindsker kravene til de andre lande. Det virkede ikke superklogt.
Miljøministeren
sagde, at man ikke kunne drage den konklusion. Da man fastsatte
2020-målene, besluttede man sige ikke for, at EU skal nå en reduktion på 6 pct. og for-
delte den ud på landene. Man så på hvert enkelt land og fastsatte så 2020-målet på bag-
grund af det enkelt lands eksisterende lovgivning.
Jakob Ellemann-Jensen
mente at være blevet lidt klogere af ministerens forklaring.
Hvad der vil ske, hvis man ikke når målsætningen, f.eks. hvis der sker vækst i fødevare-
produktionen? Får man et rap over nallerne fra Kommissionen og et krav om yderligere
foranstaltninger? Danmark havde allerede opnået en reduktion på 16 pct., sagde ministe-
ren, men det var jo på baggrund af en reduceret svineproduktion og deraf følgende fyrin-
ger i slagteribranchen. Det var ikke den bedste måde at opnå reduktioner på. Han var
indforstået med, at det ville være kortsigtet at flytte sin produktion til Polen, der skal sætte
kraftigt ind for at gå fra 1 pct. i 2020 til 22 pct. i 2030. For at det gav mening, ville det vel
sige, at med en reduktion på 1 pct. i Polen frem til 2020 vil Polen være på et lavere ni-
veau udledningsmæssigt, end Danmark var i 2005. Hvis ikke det var tilfældet, gav mini-
sterens argument ikke noget mening i forhold til at skabe lige konkurrenceforhold frem
mod 2030.
Miljøministeren
henviste til tabellen i NEC-forslaget over de forskellige landes udlednin-
gen i 2005. Den besvarede også Pia Adelsteens spørgsmål: Procent af hvad, handler om
landenes ammoniakudledning i ton i 2005. Tabellen viser, hvad man forventede, at de
enkelte lande ville nå i 2012 i henhold til Gøteborgmålsætningerne og på baggrund af
eksisterende regulering. Derefter følger Kommissionens forslag til mål for 2030. Det var
en nyttig tabel i anneks 2, som der endnu ikke var forhandlet om.
Formanden
appellerede til, at ministeriet fik udbygget tabellen med produktionen i lande-
ne, så man kan se målsætningerne i forhold til produktionen.
Miljøministeren
sagde, at udledningen i ton kunne give et hint om det, men ministeriet
ville forsøge at skaffe oplysninger til en uddybning.
Pia Adelsteen
påpegede, at udledningen i ton ikke nødvendigvis giver et billede af, om
der er en lille eller en stor produktion. Hvis man har været god til at iværksætte tiltag, kan
udledningen være lille på trods af en stor produktion og omvendt.
797
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Formanden
sagde, at det var mest interessant at sammenligne i forhold til pr. enhed,
som f.eks. pr. liter mælk.
Miljøministeren
noterede sig ønsket fra udvalget. Nogle lande skal nå meget mere fra
2020 til 2030, end Danmark skal, fordi der i Danmark er tale om en fremskrivning af reg-
ler, der allerede er implementeret. For nogle lande er det så meget som en 40-procents
reduktion.
Henrik Høegh
påpegede, at det afhang af procent af hvad. Før 2005 fik Danmark forbudt
bredspredning af gylle, men det forbud har man ikke i Tyskland og Polen endnu. Så det
handler om regler i landene, for procenter kan se flotte ud, men situationen i landene var
vidt forskellig i 2005. Derfor bliver det sværere og sværere at konkurrere.
Miljøministeren
bekræftede, at ministeriet ville prøve at uddybe i henhold til udvalgets
ønske, men fastholdt, at hvis man ser på 2030-målene, skal nogle af de lande, som i
2020 skal levere meget lidt, levere en stor procentvis reduktion frem mod 2030. Til Anni
Matthisen sagde hun, at
IFRO’s vækstscenarier tog
højde for regeringens målsætning om
at fordoble det økologiske areal. Som svar til Pia Adelsteen sagde hun, at de andre lande
også skal have skærpede krav til partikler. Regeringens holdning er, at Danmark bør
lægge sig på EU-gennemsnittet på 54 pct. for partikler i 2030. Til Anni Matthiesen sagde
ministeren, at det ikke var et nulsumsspil, der gjorde sig gældende for 2020, og gentog, at
fremskrivningen var lavet på baggrund af landenes eksisterende regulering. Regeringen
havde ikke selv meldt tallet ind. Det er Kommissionen, der forhandler
på EU’s vegne på
baggrund af et mandat om, at målsætningerne ser være en fremskrivning af implemente-
ret lovgivning på området. Kommissionens udgangspunkt var, at det danske reduktions-
bidrag skulle være på 30 pct. i 2020, men det var regeringen ikke enig i, og det blev bragt
ned på 24 pct. på baggrund af DCE-fremskrivningen fra 2012. Ministeren anså det for
usandsynligt, at Danmark ikke vil nå sine reduktionsforpligtelser. Antager man, at nogle
lande ikke når i mål med deres reduktionsforpligtelser, vil der være grundlag for en trak-
tatkrænkelsessag.
Ministeren var selvsagt ikke enig med Per Clausen i, at regeringens oplæg var uambiti-
øst. Regeringen går på ingen måde i hængekøje, men fortsætter den ambitiøse indsats,
som den eksisterende regulering udgør. Den var som nævnt indført af den tidligere rege-
ring, og den nuværende regeringen ønsker at fastholde den, og hvad angår partikler, gør
man en ekstra indsats.
Ministeren bekræftede Daniel Rugholm i, at det var korrekt opfattet, at regeringen ikke
ville komme med yderligere regulering på baggrund af NEC-direktivet. Hun understrege-
de, at der var lagt et betydeligt vækstrum ind i IFRO’s fremskrivninger.
Regeringen tog
ønsker en fremgang og vækst for dansk landbrug, og det er der plads til inden for ram-
men. Ministeren anså det dog for hypotetisk at forestille sig mere vækst, end der var kal-
kuleret med i IFRO’s beregninger.
Dertil kom, at mere miljøteknologi vil det opveje en
øget belastning.
798
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Anni Matthiesen
spurgte, om man kunne drage den konklusion, at der vil være plads til
mere vækst og en større ammoniakudledning, hvis der var færre økologer. Hun var glad
for, at ministeren troede på, at Danmark fra 2020 ikke behøver gøre mere, men det be-
kymrede hende, at man i EU vil forvente, at Danmark skal holde kadencen og fortsætter
med at ligge allerforrest. Hvad fik ministeren til at sige, at Danmark godt kan læne sig
tilbage fra 2020 og lade de andre trække læsset?
Per Clausen
kunne godt forstå, at Venstre undrede sig over regeringens synspunkt om,
at frem mod 2030 skal der ikke ske reguleringsstramninger, derfor fremregner man bare
med udgangspunkt i den nuværende regulering. Selv var han skuffet over det lave ambi-
tionsniveau i en socialdemokratisk regering: Man ønsker blot at høste frugterne af tidlige-
re vedtagelser. Regeringen havde gentagne gange lovet, at den ikke kunne drømme om
at stille øgede krav til landbruget, hvad angår ammoniak. Ville det så ikke være klogt af
regeringen af få et løfte fra Venstre om, at partiet ikke har tænkt sig at forringe regulerin-
gen, inden man kaster millioner af kroner ind i en støtteordning til nye stalde?
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at hvis man ønsker at gøre noget ved luftforureningen,
er det vel ikke vanskeligere, end at produktionen overvejende bør finde sted der, hvor
den forurener mindst. Danmark er f.eks. det mælkeproducerende land i EU, der har den
laveste udledning af ammoniak pr. kg. mælk. Han forstod ikke, hvorfor man gør det end-
nu vanskeligere for produktionen i Danmark med de ambitiøse mål. En mælkeproducent
ser på de absolutte krav, og de afgør, hvor producenten vil udvide sin produktion: om det
skal være i Danmark, Polen eller Tyskland. Det er muligt, at Polen skal reducere med 22
pct., men hvis kravene er lempeligere end i Danmark, skyder Danmark så ikke sig selv i
foden ved gang på gang at stramme skruen i det land, hvor produktionen forurener
mindst? Var ministeren enig i, at det virkede uklogt?
Lone Loklindt
spurgte, om ministeren havde et skøn over indtægterne ved den øgede
eksport, der vil være af dansk miljøteknologi til et voksende EU-marked. Den er til dels
allerede er udviklet, og man må forvente, at den fortsat bliver det.
Miljøministeren
svarede Anni Matthisen, at der som sagt var taget højde for et vækst-
rum, der indeholder regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal.
IFRO forventer ikke en højere emissionen af ammoniak på grund af et lavere gødnings-
forbrug på de økologiske arealer. På den måde skaber man en balance, og færre økolo-
ger vil altså ikke give mere plads til vækst. Danmarks reduktionskurve flader som sagt ud
efter 2020, mens andres kurver stiger kraftigt. Regeringen lægger afgørende vægt på, at
omkostningerne bliver holdt nede, så andre lande skal levere det væsentligste bidrag
frem mod 2030.
Som svar på Per Clausens spørgsmål sagde hun, at det da ville være dejligt, hvis man
lige kunne lave en aftale med VK-regeringen om, at man ikke vil forringe reguleringen.
Regeringen ønsker ikke at ændre den regulering, som den tidligere regering indførte på
området, og hun havde heller ikke hørt, at Venstre eller Konservative ville ændre den.
799
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15
26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015
Hun kunne dog godt blive bekymret, når Jakob Ellemann-Jensen hævder, at regeringen
vil gøre det værre for dansk landbrug. Status er baseret på den regulering, som hans
eget parti havde indført, og som fremskrivningerne var baseret på. Så hvis man fastholdt,
at det var værre for danske landmænd end for andre, skyldtes det egen lovgivning.
Ministeren havde ikke umiddelbart nogen beregninger på, hvor store indtægter ny miljø-
teknologi kan medføre, men noterede sig, at Dansk Miljøteknologi forventer en kraftig
stigning i eksporten af miljøteknologi for at kunne møde de skærpede krav. Der er et sti-
gende marked - ikke bare i Europa, men i hele verden.
Mødet sluttede kl. 12.03
800