Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2014-5614
Kontor
EUK
24. oktober 2014
KOMITÉSAG
REACH - godkendelse af brug af ftalaten DBP efter
solnedgangsdatoen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Miljøministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens
udkast til gennemførelsesretsakt om godkendelse for en anvendelse af
dibutylftalat (DBP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006.
Udkastet er sat til afstemning på et møde i REACH-komitéen den 29.
oktober 2014.
Udkastet vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der er tale om en konkret
forvaltningsafgørelse rettet mod en bestemt ikke-dansk virksomhed.
Regeringen ønsker at begrænse anvendelse af særligt problematiske
stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag er dette ikke
tilfældet, idet der er tale om en specifik anvendelse af DBP i et lukket
industrielt system, hvor ansøgeren har demonstreret sikker brug, og hvor
der ikke er egnede alternativer. Regeringen agter derfor at stemme for
forslaget.
Martin Lidegaard